1. Juliansk (år 600-2099), gregoriansk (år 1582-2099) og den
republikanske kalender (22. sep. 1792 - 31 dec. 1804). Kun en
kalender ad gangen.
2. Oversættelse af datoer mellem gregoriansk kalender og de to
øvrige.
3. Oplysning om alle forskydelige helligdage for alle år i juliansk
og gregoriansk kalender.
4. Oplysning om hvert års parametre (Soltal, søndagsbogstav o.s.v.)
for juliansk og gregoriansk kalender.
5. Opslag af samtlige navne på dage i Bauer plus nogle ekstra med
automatisk indstilling af kalenderen til dagens dato eller en
periodes første dag.
6. Visning af alle navne for en given dato, såvel faste navne som
navne for forskydelige dage.
7. Opslag af begreber i forbindelse med kalenderen samt f.eks. af
ældre navne for dage, måneder etc.
8. Mulighed for at bevæge sig x år, y måneder z uger og s dage frem
eller tilbage i kalenderen fra en valgt dato, med valgfri
korrektion for fejlagtig anvendelse af juliansk kalender ved
beregning af alder o.l.
9. Oplysning om baggrund m.v. for de tre kalendere plus noget mere (i
hjælpesystemet).
10. Valgfri "dansk" kalender, d.v.s. automatisk skift mellem juliansk
og gregoriansk kalender eftersom datoen er før 19 feb eller efter
29 feb. år 1700.
11. Et omfattende hjælpesystem, som også (jf. pkt. 11) indeholder alm.
oplysninger af interesse for kalenderen.
Den romerske kalender, de stedsevarende kalendere samt selvfølgelig en
mængde tekst findes ikke i programmet.
Programmet kører under Windows 3.1. og Windows 95. Programmet fylder
348 kb, datafiler 158 kb og hjælpefilen 196 kb, ialt ca 685 kb. Som
ZIP-fil fylder det ca. 253 kb.
Eneste krav til installation er, at alle filer skal anbringes i samme
directory efter frit valg.
Programmet er freeware (Public Domain), d.v.s at det er gratis og frit
kan benyttes og videregives, idet jeg dog forbeholder mig alle
ophavsrettigheder. Datafilerne må ikke uden forudgående aftale
anvendes i forbindelse med andre programmer. Programmet må ikke
udnyttes kommercielt, hverken enkeltstående eller som del af et
andet program, som ikke er freeware.
Skulle nogen være interesseret i at modtage programmet, så lad mig det
vide. Programmet kan så sendes pr. email eller snailmail (via
postbudet). I sidstnævnte tilfælde vil jeg sætte pris på dækning af de
direkte udgifter, d.v.s. diskette og forsendelsesomkostninger (ialt
omkr. 15 kr).
Umiddelbar afsendelse af programmet kan ikke garanteres, men indenfor
få dage skulle det blive sendt.
_____________________
Otto Chr. Thygesen