Dobbelt patronymikon
Orla Damkjer
Dobbelt patronymikon
Jeg har et par eksempler på brug af dobbelt patronymikon, men har lidt
problemer med at forstå de regler der gælder for valg af det ekstra
patronymikon.
Har du et eller flere eksempler på dobbelt patronymikon fra 18.
århundrede eller før, så vil jeg meget gerne høre fra dig. Anfør navn
og andre oplysninger på person samt på vedkommendes fader. Jeg skal
også bruge kildehenvisnger.
Et af mine eksempler:
I en retssag i Holmans Herreds Tingbog 1670-71 (Landsarkivet for
Nørrejylland, B70D-9, f. 32a-32b og 100a-100b) er en af parterne Søren
Nielsen Davidsen, der er fæster af en af halvgård i Damkær. Hans fader
er Niels Tuesen af Skærup. Faderen optræder d. 16. maj 1670 som
tingmand (vidnemand) og hedder da Niels Hansen Tuesen (B70D-9, f. 72a).
I Damkær er der forvejen en fæster der hedder Søren Nielsen, der har
fæstet hans gård i 1660/61 (Rigsarkivet, Koldinghus Lens Regnskab
1660-61). Man har selvfølgelig dengang haft brug for at skelne mellem
de to Søren Nielsen'er. Fæsteren af den anden gård bliver kaldt Søren
Nielsen Damkær (B70D-30b). At den første får et ekstra patronymikon
hæftet på, kan udmærkes forklares udfra et behov for at sikre, at han
har distinktive træk, der adskiller de to fra hinanden. Men hvorfor
bliver det ekstra patronymikon 'Davidsen' og ikke 'Hansen' eller
'Tuesen', som er hans faders patronymika ?
Venlig Hilsen
Orla Damkjer
Jens V. Olsen
Orla Damkjer wrote:
>
> Dobbelt patronymikon
>
> Jeg har et par eksempler på brug af dobbelt patronymikon, men har lidt
> problemer med at forstå de regler der gælder for valg af det ekstra
> patronymikon.
>
> Har du et eller flere eksempler på dobbelt patronymikon fra 18.
> århundrede eller før, så vil jeg meget gerne høre fra dig. Anfør navn
> og andre oplysninger på person samt på vedkommendes fader. Jeg skal
> også bruge kildehenvisnger.
Dobbelt patronym, selv tredobbelt er ret almindelig bl.a. på Fanø i
1700-tallet. Et eksempel:
Hans Jessen får en søn: Niels. Omtrent samtidigt får Hans Jepsen en søn:
Niels. De ville normalt begge hedde Niels Hansen.
For at skelne dem, blev de kaldt hhv. Niels Hansen Jessen og Niels
Hansen Jepsen.
Disse to personers ældste sønner vil nok begge hedde Hans (opkald efter
farfar).
Nu kommer så den praktiske anvendelse. Det sidste patronym beholdes som
"slægtsnavn", medens de får normalt patronym først, så næste generation
bliver hhv. Hans Nielsen Jessen og Hans Nielsen Jepsen. Der er masser af
sådanne eksempler i Nordby kirkebog.
Tredobbelt patronym har jeg stødt på hos mine egne aner.
Linien starter sidst i 1600-tallet:
Hans Nissen får sønnen Niels - det bliver Niels Hansen Nissen. Dennes
søn Søren bliver
kaldt Søren Nielsen Hansen Nissen til adskillelse fra Søren Nielsen
Hansen Nielsen.
Det blev dog for besværligt i længden, hvorefter den første Søren fik
sin moders navn knyttet til i stedet. Da hun hed Ellen blev hans nye
navn: Søren til Ellens.
De følgende slægter brugte så Ellens som slægtsnavn kombineret med
normalt patronym:
Hans Sørensen Ellens etc.
--
Jens V. Olsen
DK-4000 Roskilde
e-mail/at work: jens.v...@risoe.dk
e-mail/private: j...@post6.tele.dk
Erik Helmer Nielsen
Orla Damkjer <med...@net.dialog.dk> wrote:
on Thu, 12 Feb 1998 07:04:32 +0200 in dk.historie.genealogi
>Dobbelt patronymikon
>
>Jeg har et par eksempler på brug af dobbelt patronymikon, men har lidt
>problemer med at forstå de regler der gælder for valg af det ekstra
>patronymikon.
>
>Har du et eller flere eksempler på dobbelt patronymikon fra 18.
>århundrede eller før, så vil jeg meget gerne høre fra dig.
Jeg kender mange eksempler fra det 18. århundredes sidste
halvdel.
Som f.eks.
Anders Hansens børn bliver døbt Andersen Hansen.
Jeg mener forklaringen er en form for civil ulydighed
mod navneloven af 8.08.1856 hvorefter det ikke mere
var tilladt at bruge den gamle skik med at børnene
blev opkaldt efter faderens fornavn.
Så omgik man loven ved at bruge et dobbelt efternavn.
Erik
Steen Venbjerg
Erik Helmer Nielsen skrev :
>Jeg mener forklaringen er en form for civil ulydighed
>mod navneloven af 8.08.1856
Ikke, hvis det er navngivning i det 18. århundrede. Ellers skulle
forældrene have været meget fremsynede. Jeg forstod spørgsmålet
som gående på 1700-tallet.
--
Venlig hilsen Steen
Rolf Carl
Jeg kender til en anden variant fra Romø - også i 1700 tallet, hvor min
egen familie kommer fra, Eks.:
Hans Hansen Carl får flere drenge, der bibeholder Hansen foran Carl , f.
eks. Peder Hansen Carl. Dette er fortsat op i 1800-tallet, hvor så min
tip-oldefar flytter til København og hans drenge får IKKE navnet HANSEN.
Rolf
----<klip
Jens V. Olsen <j...@post6.tele.dk> wrote in article
<34E2E2...@post6.tele.dk>...
Orla Damkjer wrote:
>
> Dobbelt patronymikon
>
> Jeg har et par eksempler på brug af dobbelt patronymikon, men har lidt
> problemer med at forstå de regler der gælder for valg af det ekstra
> patronymikon.
Dobbelt patronym, selv tredobbelt er ret almindelig bl.a. på Fanø i
1700-tallet. Et eksempel:
---------->klip
Bettina Dahl Søndergaard
Hej Orla
Der er også på Læsø blevet anvendt dobbelt-efternavne.
F.eks. hedder min tip4-oldemor Else Bjørnsdatter Nielsdatter (1780-1847).
Hendes far hed Niels Jensen Thorsen (1757-1818). "Bjørn"-navnet kommer fra
Niels' morfars morfar, der hed Bjørn Joensen. Jeg har også et eksempel på
en Ane Kierstine Christensendatter Cortsen (1794-1873), hvis far hed
Christen Melchiorsen Cortsen, hvis far hed Melchior Christensen Cortsen,
hvis far hed Christen Melchiorsen Cortsen. Cortsen er altså her nærmere et
tilnavn end et patronymikpon. Sidstnævntes far hed forøvrig Melchior
Poulsen, hvis far sandsynligvis er en Poul Lauritsen Melchiorsen, hvis far
hed Laaurits Melchiorsen (d. 1655). Jeg har også en Oluff Nielsen Ambrusen
(1615-1670), hvis far hed Niels Ambrusen (1577-1669).
Princippet med dobbelt-sen, er altså ikke helt ualmindeligt.
betty
Leif B. Kristensen
>Dobbelt patronymikon
>
>Jeg har et par eksempler på brug af dobbelt patronymikon, men har lidt
>problemer med at forstå de regler der gælder for valg af det ekstra
>patronymikon.
Jeg har et eksempel fra tidlig på 1800-tallet fra Norge som kanskje
ikke er helt relevant, men jeg lar det stå til:
I 1811 har jeg et guttebarn som er sønn av en Isach Abrahamsen. I
dåpsinnførselen står det klart og tydelig som fornavn: Peder Nielsen.
Barnet blir altså døpt Peder Nielsen Abrahamsen. Senere i livet blir
han alltid omtalt som Peder Niels Abrahamsen, men han er altså døpt
med et dobbelt patronymikon. Det hører med til historien at hans far,
Isach Abrahamsen, er sønn av Abraham Jonsøn Bjørntvedt. Denne familien
Abrahamsen bodde i Porsgrunn, og er meget tidlig ute i Norge til å ta
i bruk patronymikon som slektsnavn, de fleste her i landet gikk ikke
over til familienavn før sent på 1800-tallet.
Peder Nielsen Abrahamsens morfar heter Peder Nielsøn Molhaugen, og her
er det helt klart en oppkalling.
--
Leif Biberg Kristensen
Nils Kirkeruds vei 8 B E-mail : lei...@online.no
N-1313 VØYENENGA, NORWAY Phone : + 47 67 13 22 64
Joyce Cupit
Orla Damkjer wrote in message ...
>Dobbelt patronymikon
>
>Jeg har et par eksempler på brug af dobbelt patronymikon, men har lidt
>problemer med at forstå de regler der gælder for valg af det ekstra
>patronymikon.
>
>Har du et eller flere eksempler på dobbelt patronymikon fra 18.
>århundrede eller før, så vil jeg meget gerne høre fra dig. Anfør navn
>og andre oplysninger på person samt på vedkommendes fader. Jeg skal
>også bruge kildehenvisnger.
Jeg har flere eksempler på dobbelt patronymikon blandt mine aner i Thy. Det
bedste er min morfar, Jens Pedersen som i 1906 skiftede navn til Svendsen
"fordi det var de altid blevet kaldt". Jeg ledte derefter efter den "Svend"
som jo nok var ophavet til navnet, men i seks generationer hed den ældste
søn Peder Pedersen, somme tider med Svendsen i parentes eller Peder Pedersen
Svendsen. En datter hed f.eks. også Kirsten Pedersdatter Svendsdatter. Jeg
er nu tilbage før kirkebøgerne begynder i 1753 og har stadig ikke fundet en
Svend.
mvh
Joyce Cupit