Pesten 1584 i Østjylland
Flemming Damgaard Larsen
i 1583-84 var der en voldsom pest, ihvertfald i Øst-Jylland. Pesten rev
mange væk i området.
Hvor findes oplysninger om denne pest:
Hvilken slags pest var der tale om ?
Hvor kom den fra ?
Hvem bragte den hertil ?
Hvormange døde af den ?
Hvilken geografisk udstrækning havde den ?
Med venlig hilsen
Flemming Damgaard Larsen.
E-mail: ar...@ra.dk
http://www.netby.net/Centrum/Alle/Damgaard
Show The Andersens
løse sider om pesten i Danmark er at i 1583 døde næsten halvdelen af
Københavns befolkning af pest dvs omkring 9000 personer.
Annette
--
***************************************************
* _ _ guinea pigs *
* /_ _ / HTML-guide *
* (_)-(_) genealogy *
* SHOW THE ANDERSENS *
* mailto:sh...@bear.dk *
* http://www.bear.dk *
***************************************************
Arne Feldborg
12:48:12 +0200 i <Wl%g3.109$jh6...@news.get2net.dk>:
>i 1583-84 var der en voldsom pest, ihvertfald i Øst-Jylland. Pesten rev
>mange væk i området.
>
På en sten i Snejbjerg Kirke (ved Herning) står:
"Anno 1602 døde af Sneb. Sogen 209 menseker af Pest".
Spredtes pesten virkelig så langsomt, eller er det to forskellige
epedemier.?
--
mvh, A:\Feldborg
Lokalsamfund mv.: http://www.haunstrup.dk/
ISDN telefon OSS: http://www.haunstrup.dk/feldborg/isdn/
Show The Andersens
>
> "Anno 1602 døde af Sneb. Sogen 209 menseker af Pest".
>
> Spredtes pesten virkelig så langsomt, eller er det to forskellige
> epedemier.?
Pesten spredte sig langsommere dengang pga mindre og langsommere
samfærdsel. I dag laves den influenzavaccine vi skal bruge til vinter ud
fra studier over de stammer der huserer i Asien nu.
I den kilde jeg gengav i tidl indlæg oplyses at der i Kbh var
pestepidemier i 1529, 1553, 1568, 1575, 1578, 1783, 1599, 1619, 1624,
etc.
- så der har altså været mange af dem.
Annette
>
> --
> mvh, A:\Feldborg
>
> Lokalsamfund mv.: http://www.haunstrup.dk/
> ISDN telefon OSS: http://www.haunstrup.dk/feldborg/isdn/
--
Peter H.
Show The Andersens skrev i meddelelsen <37858473...@bear.dk>...
>> ... "Anno 1602 døde af Sneb. Sogen 209 menseker af Pest".
>>
>> Spredtes pesten virkelig så langsomt, eller er det to forskellige
>> epedemier.?
>
> ... der i Kbh var
>pestepidemier i 1529, 1553, 1568, 1575, 1578, 1783, 1599, 1619, 1624
> ...
Men der var vel grænser for, hvor langsomt det kunne gå, folk skulle
jo gerne være levende, når de nåede frem til stedet, hvor smitten gik
videre. Nu ved jeg da ikke, hvor længe man er smittefarlig inden
sygdommen bliver så alvorlig, at man ikke mere tager på rejse, men det
forekommer mig, at 1602 må have været en epidemi for sig selv. Måske
en udløber af epidemien i København 1599 - men selv 3 år, synes jeg,
er lang tid, for i København har den formentlig været brændt ud senest
året efter og så skulle sygdommen ture rundt i landet i 2 år, inden
den kom til Snejbjerg. Snarere kunne det vel være en epidemi, som er
kommet syd fra?
Er der overhovedet nogen garanti for, at det var pest? Hvor
karakteristiske er symptomerne? Kunne der evt være tale om en
fejldiagnose?
--
M.v.h.
Peter
Ulrich Alster Klug
findes bl.a. byldepest, hvor man får bylder, som vist vædsker (har Gud være
lovet aldrig været i stand til at iagtage nogle tilfælde i udbrud....).
Influenza er jo i vore dage tilsvarende en samle-betegnelse for en række af
temmeligt forskellige sygdomme, hvor de dog har det til fælles, at der er
tale om vira - men en sådan skeldnen må have været umulig for bare ca. 150
år siden....
M.v.h.
Ulrich
Arne Feldborg
01:04:08 +0200 i <WhQh3.488$NV6...@news.get2net.dk>:
>> ... der i Kbh var
>>pestepidemier i 1529, 1553, 1568, 1575, 1578, 1783, 1599, 1619, 1624
>> ...
>
[snip]
>året efter og så skulle sygdommen ture rundt i landet i 2 år, inden
>den kom til Snejbjerg. Snarere kunne det vel være en epidemi, som er
>kommet syd fra?
>
>Er der overhovedet nogen garanti for, at det var pest? Hvor
>
For Snejbjergs vedkommende (1602), ja.
Det var den 'rigtige' byldepest - hvilket jeg iøvrigt har svært
ved at tro alle de andre nævnte epidemier var.?
Iflg. overleveringen var der kun kun 2 eller 3 overlevende i hele
sognet.
Og man måtte have folk fra Vildbjerg sogn til begrave de døde.
Det er nok en 'smule' overdrevent, men i 1610 var der stadigvæk
kun ca. ti beboelser i hele sognet - der har givetvis været mange
flere før pesten.
Begravelserne skete iøvrigt, efter datidens skik, i en stor
fællesgrav, hvor hver dags begravelser blev dækket med læsket
kalk og en smule jord.
selve stedet 'pesthøjen' kan stadigvæk påvises, men er dog blevet
udjævnet i forbindelse med en udvidelse af kirkegården i 1896.
Som andre steder i landet findes også her beretninger om, at man
begravede et levende Rakkerbarn, sammen med de døde, for at
stoppe pestens videre udbredelse.
Men det har åbenbart været for sent man gjorde dette. ;-(