Gitte
> Er der nogen der kan fortælle hvad en otting er ? Er det størrelsen på et stykke jord eller noget helt andet ?
Otting = anta enhed eller rumenhed
Antal:
Otting = 1/8 del
Rumenhed
Otting = 1/8 tønde
Ottingkar= 1/8 skæppe
mvh
Hans Engmark
Oftest var det øl man købte i ottingmål; men i Gittes tilfælde tror jeg,
der er tale om købet af ottingen eller bimplen, altså selve den tomme
beholder af træ, der så ud som en lille fladtrykt tønde.
Mvh Sven
Har jeg ikke et citat på hånden, laver jeg det på stedet.
Haven't I a quotation present, I hurry up making one.
Gitte Frydendall skrev i meddelelsen <7gno8e$qkr$1...@news.inet.tele.dk>...
>Min tip-tip oldefar Paul Andersen forlader i foråret 1819 Toftlund sogn med
>sin hustru Anne Wind. I følge afgangslisten fra Toftlund tager parret til
>Tislund sogn, hvor de har købt en otting. Er der nogen der kan fortælle
hvad
>en otting er ? Er det størrelsen på et stykke jord eller noget helt andet ?
I dette tilfælde tror jeg helt klart det handler om jord, skønt det ikke
fremgår nogetsteds i konteksten. Jeg har forsøgsvis set i Kulturhistorisk
Leksikon for Nordisk Middelalder - skønt de oplysninger vedrører forhold der
er for gamle. ODS har derimod blandt flere mere nutidige forklaringer
omtrent ordret: (forældet), ottendedelen af en gårds jord eller af enheden
bol. Der sammenlignes her med ordet "fjerdingkar" der i hvert fald er blevet
brugt om arealer.
Børge A.
Hvis der står noget om prisen på bemeldte otting, kan vi måske udrede
nøjagtigt, om det var en øldunk eller en jordlod de købte.
Mvh
Sven
--
MZ
Navn: Poul Andersen og hustru Anne Wind.
Håndtering: Bondsfolk, han har hidtil nogen tid handlet med kniplinger, og
hun, foruden andet huusligt arbejde, har også [ulæseligt ord]
Hvorhen bortrejst: Til Tüslund, hvor de havde tilkjöbt sig en otting
Anm.: De flyttede herfra i foraaret 1819.
Med de muligheder en otting kan betyde, så er det vel et stykke jord i dette
tilfælde ?
Gitte
Sven Johansen skrev i meddelelsen <37307488...@home.com>...
Hej igen Gitte,
Ovenstående udelader enhver tvivl. Dvs de har købt sig en stump jord.
Mvh
Sven
--
MZ
Sven Johansen <vas...@home.com> wrote in article
<373092B8...@home.com>...
> Gitte Frydendall wrote:
>
> Hej igen Gitte,
>
> Ovenstående udelader enhver tvivl. Dvs de har købt sig en stump jord.
>
> Mvh
> Sven
> --
I Carl Nielsens opera Maskarade begynder (så vidt jeg husker) 2. akt med
spøgelsesscenen mellem Henrik og Arv, og der forekommer det som rummål: 'En
otting mel, en riskandel..'
mvh
Krabsen i Gistrup
>I Carl Nielsens opera Maskarade begynder (så vidt jeg husker) 2. akt med
>spøgelsesscenen mellem Henrik og Arv, og der forekommer det som rummål: 'En
>otting mel, en riskandel..'
>
Arealangivelser i Tdr. Hartkorn (og dele deraf) er jo rent
faktisk også rummål - så det passer jo meget fint.
--
mvh, A:\Feldborg
Lokalsamfund mv.: http://www.haunstrup.dk/
ISDN telefon OSS: http://www.haunstrup.dk/feldborg/isdn/
Rigtigt. Alm. husholdninger købte jo heller ikke dengang mel i
skæppevis, så en ottendedel skæppe m.a.o. en otting var en passende
størrelse.
mvh Sven
--
MZ
> >
> Arealangivelser i Tdr. Hartkorn (og dele deraf) er jo rent
> faktisk også rummål - så det passer jo meget fint.
>
> --
> mvh, A:\Feldborg
Hartkorn betegnede et skattemål for jorder. Jo bedre (frugtbarere)
jorden var, des færre tønder land gik der på 1 tønde hartkorn, og
omvendt. Af allerbedste jord udgjorde 72000 kv.alen 1 td. hartkorn.
1 td. hartkorn = 8 skæpper, 1 skp. = 4 fjerdingkar, 1 fjerdingkar =
3 album.
Mvh
Sven
Okay, så vi taler om et stykke jord - målt som en ottende del af et eller
andet. Uanset hvad det er en del af så er det vel et meget lille stykke
jord - med andre ord ikke noget man kan leve af ?
Gitte
Sven Johansen skrev i meddelelsen <373092B8...@home.com>...
>Gitte Frydendall wrote:
>
> Hej igen Gitte,
>
>Ovenstående udelader enhver tvivl. Dvs de har købt sig en stump jord.
>
>Mvh
>Sven
>--
>MZ
Hej Gitte
Jeg må tilstå, at jeg ikke har kunnet finde ud af det nøjagtige areal.
Jeg vil tro at det har været en huslod, hvad der i dag ville svare til
en alm. byggegrund, hvilket ikke var allerringest. Folk i små kår såsom
mange husmænd sad i huse uden lod, som måske tilhørte en gård. Jeg vil
næppe tro at Poul Andersen som tilflytter blev betegnet som husmand.
Hvad siger senere FT om ham? Denne otting har ikke været stor nok til at
leve af. Så måske er han vedblevet med sin kniplingshandel, i hvilket
tilfælde han må have været borte fra hjemmet i perioder.
Mvh Sven
I *Løjt Sogns historie* (Historisk Samfund for Sønderjylland, 1988) giver H. V. Gregersen denne forklaring på en otting:
(citat) Jorden dyrkedes ... i fællesskab, men gårdens indbyrdes størrelsesforhold afhang af det ottingstal, som den pågældende gård havde. Ottingen, der muligvis engang har været en ottendedel af et bol, var ... den kvota, hvoraf gårdens størrelse afhang. Ud fra ottingstallet bestemtes, hvor stor en andel af landsbymarken hver gård havde, og hvor mange husdyr hver gård havde ret til at holde af landsbyens samlede dyrehold. Ottingen var altså et fordelingstal, og det siger derfor ikke noget om gårdens areal, idet ottingen varierede alt efter, hvor stor landsbyens samlede jordtilliggende var. (citat slut)
Sammesteds forklares et bol:
(citat) ... oprindeligt forstod man med *bol* den gård, som en bondefamilie havde til sit underhold, Hver landsby bestod derfor af et antal bol, større eller mindre, afhængigt af landsbymarkens størrelse. (citat slut)
Ottingsjorden i et sogn var den jord, der ejedes af de lokale bønder (bolsmænd). Derudover kunne der være jord, der fx ejedes af en herremand, kirken eller kongen.
Som eksempel på, hvor stor en otting kunne være, kan jeg - med udgangspunkt i samme værks udredning om Johannes Mejers opmåling af Løjt Sogn i 1641 - bruge den landsby, jeg selv bor i, hvor der var 8 gårde (bol) på i alt 15 ottinge, 6 gårde på 1½ otting og 2 på 3 ottinge. Regner man opgørelsen af ottingsjorden om til moderne mål og dividerer med 15 får man, at hver otting havde et jordtilliggende på ca. 20 hektar, hvilket går igen i flere andre små landsbyer i sognet. I hovedbyen Løjt Kirkeby (hvor enkelte gårde i øvrigt var på 5 ottinge), som også er en af de ældste bebyggelser, var det ca. 30 ha. Det mulige udbytte af en otting var udover af jordtilliggendet også afhængig af jordens kvalitet.
Jeg vil således konkludere, at Gittes tip-tip-oldefar har haft en mindre gård, men afhængig af jordkvaliteten i det pågældende dyrkningsfællesskab, fællesskabets samlede jordtilliggende samt antallet af ottinge i alt i fællesskabet er det sandsynligt, at de har kunnet have et udkomme, og kniplinger osv. har nok kun været et supplement til indtægten.
I øvrigt er der her på egnen (nord for Aabenraa) flere gårde med navnet Ottingsgård, som et minde om de gamle tider.
M.v.h.
Peter Herstoft