Ung barnefader, eller syndebuk.?
Arne Feldborg
Sp 1:
Kunne en knægt på 15 - 16 år i 1853 blive udlagt som barnefader. Jeg
mener, ville myndighederne acceptere dette.?
Såvidt jeg lige kan se, så passer nedenstående som fod i hose.
Men alderen gør mig betænkelig.
På den ande side er det vel (den ret præcise navngivning taget i
betragtning) usansyligt om vedkommende skulle have ældre en
dobbeltgænger.
Sp 2:
Er der nogen, der lige sidder med Ikast Ft 1850 og / eller
tilgangslisten 1845 - 1852, der vil se efter en evt. sådan
dobbeltgænger.?
X--------------------------- snip --------------------------
Kb Snejbjerg 1852 side 10.48:
Marianne Sørensdatter, ankommet fra Ikast den 26 nov, 23 år,
Frugtsommelig, tjente siden november 1851 i Ikast.
Kb Snejbjerg 1853 side 48.1:
Else Marie født den 3 februar, døbt den 20 februar.
Datter af Ugift Fruentimmer Marianne Christensen Snejbjerg Bye,
og udlagt Barnefader Ungkarl Jens Anton Madsen af Hyldgaard i Ikast
sogn.
Moderen er 24 Aar gl. og tjente i Ikast på Timaanedersdagen før Barnets
fødsel.
Ft Ikast 1845, side 150, 1 Gaard, Hylgd:
Mads Pedersen f: Siiggaard, 47, gift, Bording, Gaardmand
Anne Jensdatter, 31, gift, fra Sognet, hans Kone
Peder Siiggaard Madsen, 17, ugift, fra Sognet, ders Barn
Jens Anthon Madsen, 9, do, do do
Lars Madsen, 7, do, do do
Johanne Madsen, 4, do, do do
Niels Paarup Madsen, 2, do, do do
Ft Ikast 1834, side 116, 35 en Gaard, Hyldgaard:
Mads Pedersen, 36, gift, Fæster af Gaarden
Anna Jensdatter, 21, gift, hans Kone
Peder Siiggaard Madsen, 6, ugift, deres Barn
Jens Madsen, 1, ugift, deres Barn
Søren Pedersen, 30, ugift, Tjenestefolk
[yderligere 4 tjenestefolk]
X--------------- snap -----------------------------
Sp 3:
Yderligere oplysninger om denne JAM (eller hans evt. dobbeltgænger),
samt evt. hvor i Ikast Mariane tjente, modtages med tak.
--
mvh, A:\Feldborg
Søger du - eller har du - Genealogisk Kildemateriale til Download,
så kig ind: http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
ISDN telefon OSS: http://www.haunstrup.dk/feldborg/isdn/
Beth Jeppesen
Ja det tror jeg da godt.
Jeg har blandt mine aner et barn født i 1887 i Blovstrød. Faderen 16 år,
moderen 25 år. Og det er sikkert rigtigt, idet det var hans forældre der tog
barnet til sig og senere ham selv, da han blev gift med en helt anden. De
havde også tjent sammen. Barnet selv havde senere også kun kontakt til sin
fars familie.
med venlig hilsen
Beth Jeppesen
Arne Feldborg <feld...@haunstrup.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3898cbae...@news.inet.tele.dk...
Bodil Grove Christensen
Arne Feldborg wrote in message
>Sp 1:
>Kunne en knægt på 15 - 16 år i 1853 blive udlagt som barnefader. Jeg
>mener, ville myndighederne acceptere dette.?
Jeg husker at have set som barnefader:
"Ukonfirmeret dreng" og så et navn.
Altså en dreng på ca. 14 år.
Så det er ikke usædvanligt.
Med venlig hilsen
Bodil.
Brian Petersen
som Jens Anthon Madsen eller dør den første Jens Madsen?
Hvis det er samme person er han altså født i 1833 og dermed 20 år gammel i
1853. Der opstod ofte fejl i alderen ved FT.
Har du fundet Jens Anthon Madsens fødsel?
Men det er absolut ikke umuligt, at han kan have været 15-16 år. Jeg har
selv en pige, som bliver gift som 15-årig og får sit første barn året
efter.
Arne Feldborg <feld...@haunstrup.dk> skrev i inlägg
<3898cbae...@news.inet.tele.dk>...
>
> Sp 1:
> Kunne en knægt på 15 - 16 år i 1853 blive udlagt som barnefader. Jeg
> mener, ville myndighederne acceptere dette.?
>
Arne Feldborg
i <01bf6c90$8d1c5d40$LocalHost@lo-hem-pc>:
>I FT1834 Ikast har du en Jens Madsen 1 år. Er det den samme Jens Madsen,
>som Jens Anthon Madsen eller dør den første Jens Madsen?
>
Ja han passer bedre aldersmæssigt. Men han hedder ikke Anton til
mellemnavn, og han er 3 - 4 år ældre.
Så jeg går (indtil videre) ud fra, at den første er død i mellemtiden.
>Hvis det er samme person er han altså født i 1833 og dermed 20 år gammel i
>1853. Der opstod ofte fejl i alderen ved FT.
>
Ja det er jeg også opmærksom på. Men en fejl på 3 -4 år, på så ung en
person, synes jeg dog er lige i overkanten.
>Har du fundet Jens Anthon Madsens fødsel?
>
Nej ikke endnu. Derfor efterlyste jeg også nogen der lige havde
kirkebogen eller Ft 1850 ved hånden.
Hermed en tak til alle der har svaret. :-)
P.S. Jeg er også intereseret i at vide om hun tjente på Hyldgaard.
På den tid var det jo ret almindeligt, at een af børnene, eller
tjenestedrengen, sov hos tjenestepigen. Og de har det jo med at blive
ældre de knægte. :-)))
Det dét der undrer mig en smule er, om den 23 årige Marianne mon dog
ikke skulle have kendt andre mænd.?
befinn
>> Kb Snejbjerg 1852 side 10.48:
>> Marianne Sørensdatter, ankommet fra Ikast den 26 nov, 23 år,
>> Frugtsommelig, tjente siden november 1851 i Ikast.
>>
>> Kb Snejbjerg 1853 side 48.1:
>> Else Marie født den 3 februar, døbt den 20 februar.
>> Datter af Ugift Fruentimmer Marianne Christensen Snejbjerg Bye,
>> og udlagt Barnefader Ungkarl Jens Anton Madsen af Hyldgaard i Ikast
>> sogn.
>> Moderen er 24 Aar gl. og tjente i Ikast på Timaanedersdagen før Barnets
>> fødsel.
Hvis der ikke er tale om en skrivefejl mht. Mariannes efternavn, der her
angives både som Sørensdatter og som Christensen, så må det vist være to
forskellige strømper, selv om størrelsen er ca. den samme.
Venligst
Betty Nielsen
bef...@post.tele.dk
Brian Petersen
http://onward.to/brian56
bri...@telia.com
Du skriver, at du synes, at aldersforskelle på 3-4 år er lige i overkanten
på en så ung person. Det er det måske også, men jeg har selv været ude for
endnu større aldersforskelle.
At der ikke står Anthon i FT1787 er absolut ikke ensbetydende med, at
drengen ikke hed Anthon til mellemnavn. Så hvis jeg var dig, ville jeg lige
tjekke kirkebøgerne, eller få nogen til det, hvis du ikke selv har
mulighed.
Håber du findeer noget.
Brian
Arne Feldborg <feld...@haunstrup.dk> skrev i inlägg
<389bb63f...@news.inet.tele.dk>...
Arne Feldborg
<87c5t9$faj$1...@news.inet.tele.dk>:
>Hvis der ikke er tale om en skrivefejl mht. Mariannes efternavn, der her
>angives både som Sørensdatter og som Christensen, så må det vist være to
>forskellige strømper, selv om størrelsen er ca. den samme.
>
Det må være en skrivefejl. Jeg har lige checket, det er i begge tilfælde
Marianne Christensen.
Arne Feldborg
i <01bf6e6d$530b3fc0$d0dc143e@lo-hem-pc>:
>Du skriver, at du synes, at aldersforskelle på 3-4 år er lige i overkanten
>på en så ung person. Det er det måske også, men jeg har selv været ude for
>endnu større aldersforskelle.
>
Jeg fik lige fat på Ft. 1850. Da er han 14 år, og hedder Jens Anton, det
passer jo fint med 1845 tællingen.
Han kan altså højst have været ca. 16 år på 'gerningstidspunktet'.
Arne Feldborg
GMT i <3898cbae...@news.inet.tele.dk>:
>Kb Snejbjerg 1853 side 48.1:
>Else Marie født den 3 februar, døbt den 20 februar.
>Datter af Ugift Fruentimmer Marianne Christensen Snejbjerg Bye,
>og udlagt Barnefader Ungkarl Jens Anton Madsen af Hyldgaard i Ikast
>sogn.
>
Barnet (Else Marie Jensen) får senere (1878) selv et barn udenfor
ægteskab. Men barnefaderen er, i dette tilfælde, ikke oplyst.
Kunne moderen godt nægte at oplyse dette, eller findes det registreret
et andet sted.?
Henriette Idestrup
ikke står, hvem han er i kirkebogen. Dette har jeg konstateret i et
tilfælde, hvor den udlagte barnefader benægtede faderskabet.
Jeg mener barnemoderen havde pligt til at opgive, hvem barnefaderen var, men
hvis hun f.x. hævdede, at hun ikke vidste det, så var der jo nok ikke så
meget myndighederne kunne gøre ved det.
M.v.h.
Henriette
Hans Nørgaard
sporet. For følgende eksempel turde være et eksempel på, at vi nok ikke
altid kan stole på det der står i kirkebogen.
På Fogedgården i Kirkeby sogn fødtes 28/2 1802 en pige; hun blev
hjemmedøbt og fik navnet Karen Hansdatter.
Hendes mor Bodil Rasmusdatter var ugift, steddatter af Jens Jonassen og
som barnefader blev udlagt "en ugivt Person ved Navn Hans Pedersen paa
Brendegaard". Hans navn nævnes ikke oftere. Efterslægten har altid haft
den opfattelse at Hans Pedersen var købt til at agere barnefader, og at
det var stedfaderen Jens Jonassen, der her i forståelse med sin gamle kone
Maren Larsdatter og sin jævngamle steddatter ville sikre arvefølgen på
gården..
Karen Hansdatter skrev efter Jens Jonassens død sig da også som Karen
Jensdatter.
Så man kan jo aldrig vide ..
Med venlig hilsen
Hans Nørgaard
Arne Feldborg
+0100 i <389B693E...@post4.tele.dk>:
>Når moderen ikke ville ud med sproget er det da så redt, så stopper
>sporet.
>
Det kan jeg selvfølgelig godt se. Eller som Holberg skrev:
"Moren ved man jo hvem er". :-))
Men jeg troede dog at der, på det tidspunkt (1878), skulle udlægges en
barnefader af hensyn til børnebidreg etc.?
Hans Nørgaard
Jeg fandt følgende afskrift fra Dansk kulturhistorisk opslagsværk om børn:
I kongeriget skulle et nyfødte barn i henhold til Kirkeordinansen af
14.6.1539 døbes første eller anden søndag efter fødslen; ved frd af
23.5.1643 bestemtes, at dåbshandlingen skulle finde sted senest 8 dage
efter fødselen. Bestemmelsen medførte, at et stigende antal børn døbtes
hjemme, indtil fristen lempedes ved frd af 30.5.1828; samtidig blev det
påbudt, at barnedåb skulle finde sted i kirken. Dåben symboliserede det
kristne samfunds accept af den nyfødte, men var indtil lov af 30.11.1854
tillige blandt forudsætningerne for, at barnet kunne komme i betragtning
som arveberettiget. I denne forbindelse var det dog afgørende, om barnet
var ægtebarn eller uægte barn. Skellet mellem det ægte og det uægte barn,
som beroede på, om forældrene var gift eller ej, var på alle områder af
betydning for barnets retsstilling. I modsætning til ægtebørn, for hvem
faderen var den centrale figur i retlig henseende, knyttedes uægte børns
rettigheder og pligter udelukkende til moderen. Således bestemtes det i
landskabslovene, at horebørn dvs børn født af en kvinde, men avlet med en
anden end ægtefællen, under ingen omstændigheder kunne tage arv efter den
formodede barnefader, lige så lidt som horebørn kunne legitimeres som
ægtebørn gennem forældrenes efterfølgende ægteskab; regler herom findes
f.eks i Jyske Lov af 1241, hvis bestemmelser blev gentaget i Danske Lov af
1683 (5-2-71). Med lov af 20.4.1926 ophævedes disse bestemmelser, således
at horebørn i arveretlig og familieretlig henseende herefter var stillet
som de såkaldte slegfredbørn. For slegfredbørn, også betegnet frillebørn,
dvs børn født af en kvinde, som lever fast sammen med en mand uden at være
gift med ham, gjaldt derimod lempeligere bestemmelser; ægtede faderen
moderen, anerkendtes det, at barnet skiftede status fra uægte til ægte,
hvorefter det blev arveberettiget efter faderen og hans slægt. Legitimt
kunne et slegfredbarn ligeledes blive, såfremt faderen lyste det i kuld og
køn; en sådan kuldlysning eller ægtelysning, der fandt sted ved domstolene
i form af en tinglysning, indebar, at faderen anerkendte barnet om sit,
hvorefter han kunne beslutte sig for at indsætte det som sin arving, idet
det kuldlyste barn dog kun kunne arve halvt så meget som faderens
eventuelle ægtebarn. Disse arveretlige bestemmelser er formuleret i
landskabslovene fra 1200-tallet, således bl.a i Jyske Lov, og er gentaget
i Danske Lov (5-2-70 og 72 og 73). Udlagdes en mand som fader til et
slegfredbarn, eller ønskede en mand ikke at vedkende sig et sådant barn,
kunne han i medfør af bl.a Danske Lov (6-13-5) og plakat af 8.5.1825
fralægge sig ansvaret ved at beedige, at han ikke var faderen. Moderen var
ikke retlig forpligtet til at oplyse navnet på den mand, som var fader til
et hore- eller et slegfredbarn. I henhold til frd af 14.10.1763 kunne
imidlertid den mand, som vedgik faderskabet til et uægte barn, pålægges at
udrede et alimentationsbidrag eller underholdsbidrag indtil barnets fyldte
10. År, i medfør af lov af 27.5.1908 indtil det fyldte 18 år, omend
bidraget kunne nedsættes eller bortfalde, når barnet blev 14 år. Ved lov
af 20.4.1888 om underholdsbidrag til børn født uden for ægteskab
bestemtes, at moderen kunne få bidraget udredt forskudsvis af det
offentlige, og ved lov af 11.4.1916 om rettens pleje, der trådte i kraft
1.10. 1919 ophævedes bestemmelsen om, at faderen til et slegfredbarn kunne
fralægge sig ansvaret herfor gennem edsaflæggelse. Med de såkaldte
børnelove af 7.5.1937 bortfaldt flere af de bestemmelser, hvorved
forskellen mellem ægte og uægte børn i arve- og familieretlig henseende
var blevet opretholdt samtidig med, at reglerne om kuldlysning ophævedes;
endvidere bestemtes, at faderskabet til såvel hore- og som slegfredbørn
skulle fastslås ved hjælp af en blodprøve. Ved lov af 18.5. 1960 om børns
retsstilling er sondringen mellem ægte og uægte børn ophævet.
Med venlig hilsen
Hans Nørgaard