Hvor stort er et Fag?
Carl Guldbjerg Jensen
jeg har mødt udtrykket Gården stuehus er 11 fag lang og 8 alen dyb.
derfor spørgsmålet hvad er et fag? er det den afstand der er mellem de
lodrette stolper der er i huset i bindingsværket?
Og er der et fast mål på hvor stor afstand der skal være mellem stolperne?
jeg forstår ikke målet!
Hilsen Carl Guldbjerg
cg...@get2net.dk
Jesper R. Nielsen
"Carl Guldbjerg Jensen" wrote:
>....derfor spørgsmålet hvad er et fag? er det den afstand der er mellem
de
> lodrette stolper der er i huset i bindingsværket?
Ja, lige præcis.
> Og er der et fast mål på hvor stor afstand der skal være mellem
stolperne?
Afstanden er ca. 2 m.
Venlig hilsen
Jesper
Jesper R. Nielsen
" I " wrote:
> Afstanden er ca. 2 m.
>
Venlig hilsen
Jesper
Jean Seeberg
"Carl Guldbjerg Jensen" <cgj...@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:gjQu6.381$O8.1...@news.get2net.dk...
Stod der ikke også hvor mange skorstene, der var på gården, hvilket også var
af stor betydning i gamle dage.
Flere gårde havde ligefrem snydeskorstene, for at det skulle se ud af noget.
Jo flere skorstene, jo mere velhavende, for så havde man jo også mange
kakkelovne.
Jo man forstod også at prale den gang.
Hilsen Jean.
Arne Feldborg
23:40:49 +0100 i <gjQu6.381$O8.1...@news.get2net.dk>:
>jeg har mødt udtrykket Gården stuehus er 11 fag lang og 8 alen dyb.
>derfor spørgsmålet hvad er et fag? er det den afstand der er mellem de
>lodrette stolper der er i huset i bindingsværket?
>
Ja.
>Og er der et fast mål på hvor stor afstand der skal være mellem stolperne?
>jeg forstår ikke målet!
>
Hvis jeg ikke husker helt galt, så er det 3 alen (dvs. det samme som en
favn) altså knapt 2 meter.
--
mvh, A:\Feldborg
Søger du - eller har du - Genealogisk Kildemateriale til Download,
så kig ind: http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
Kip-filer fra Hammerum herred: http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/
Hans Nørgaard
på Fyn "flottede" man sig. Sådan en bindingsværksgård skulle tage sig pænt
ud. På Fyn var afstanden således kun omkring 2½ alen - det kunne svinge lidt
til begge sider. Det var hvad jeg fik ud af at gennemse et par lokale
brandtaksationer.
mvh
Hans
Kurt Nielsen
Da jeg er murer, og har arbejdet med bygningsrenovering i mere end 25 år,
har jeg jo set en del bindingsvært. Når jeg slår op i min ordliste, over
gamle udtryk, står der. " FAG : et bindingsværkshus opdeles i fag, dvs.
stolpen med den tilhørende tavl. "
Tavl betyder firkant, altså den firkant vi murer i dag fylder ud med
mursten, i gamle dage blev denne fyldt ud med risflet og lerklinet. Jeg ved
ikke om et fag har en bestemt længde; men ved de bindingsværkshuse jeg har
arbejdet på, har fagene haft forskellige størrelser fra hus til hus. Hvis
det har interesse har jeg lagt 2 billeder på dk. binaer ( hus og hus1 ) det
ene billede er hvordan et bindingsværkshus "kan" være opbygget, og det andet
er stuehusets udvikling fra 1700 tallet til i dag.
Mvh. Kurt Nielsen
Carl Guldbjerg Jensen <cgj...@get2net.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:gjQu6.381$O8.1...@news.get2net.dk...
Kurt Nielsen
Da jeg har problemer med at sende
kommer billederne senere.
Mvh. Kurt Nielsen
Kurt Nielsen
Mvh. Kurt Nielsen
Kurt Nielsen <ku...@tv.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:99hug3$eot$1...@news.cybercity.dk...
Finn Frederiksen
jeg mindes at have læst engang - vistnok i en bog om Assens (Fyn) skrevet af
en Lawetz - at det en overgang var et problem i Assens, at borgerne belånte
deres huse fag for fag.
mvh
Finn Frederiksen
Jens Finderup
Historisk Fællesforening, står der på side 29-30:
To stolper forbundet med en bjælke udgør en binding, og disse bindinger
deler huset op i ensartede fag, hvis bredde varierer mellem 160 og 190 cm..
Med venlig hilsen
Jens Finderup
http://home4.inet.tele.dk/finderup/
Ivan Jensen
"Jens Finderup" <find...@post4.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:99il2m$8hs$1...@news.inet.tele.dk...
> I bogen Bondegård og Byggeskik, af Bjarne Stoklund, udgivet 1980 af Dansk
> Historisk Fællesforening, står der på side 29-30:
> To stolper forbundet med en bjælke udgør en binding, og disse bindinger
> deler huset op i ensartede fag, hvis bredde varierer mellem 160 og 190
cm..
>
tiden, Brandforsikring og bygningshistorie, Statens Arkiver 1996. Denne
fortæller om hvordan man finder beskrivelser af sine forfædres bygninger
v.hj.a. brandforsikringsarkiverne, som for bondegårdes vedkommende går
tilbage til omkring 1800.
Heri er det agivet, at et fag svinger mellem 120 og 180 cm, men det kunne
sagtens være større.
Ligesom antallet af skorstene angav noget om bygherresn velstand, kunne også
mængden af anvendt tømmer sige noget om dette. Hvis man havde råd til at
anvende mere træ, kunne fagene gøres mindre. Dette afhang selvfølgelig også
af, hvor meget tømmer der var til rådighed i den egn af landet.
mvh
Ivan
Peter Kristiansen
Betegnelsen "fag" kommer både til anvendelse i bindingsværksbygninger og murede
huse. De fleste ældre huse har en naturlig "rytme", enten i konstruktionen eller
ved vinduernes placering. I Danmark er det som regel altid langvæggene der er de
bærende, og de vender som oftest til gaden, således at huslængden naturligt
udtrykkes i et antal fag. I bindingsværkshuse, hvor stolpen er det bærende led,
er der naturlige grænser for hvor stort et fag kan være, men fra omkring 1½ alen
til 3 alen må nok siges at være det mest udbredte. Fagstørrelsen afhænger også
af den lokale byggetradition og dermed mængden af tilgængeligt tømmer. På landet
på Sjælland er fagene brede, mens de f.eks. på Vestfyn og i Østjylland, nogen
gange kan være så smalle som fire stolpebredder.
Et bindingsværkshus kan betragtes som et stort samlesæt, hvor tømmeret kan være
skåret til et helt andet sted. På tømmerpladsen tilskæres stolper, bjælker, spær
og hanebånd; prøvesamles, mærkes og skilles ad - transporteres til byggepladsen
og samles igen; og takket være mærkningen er det en ganske simpel opgave. Der
findes endda eksempler på, at beboerne er blevet beordret til at flytte sine
huse. F.eks. da Christian V anlagde Dyrehaven nord for København. Her lå en
landsby, Stokkerup, hvis beboere fik ordre på at flytte sine huse til Lundtofte.
Tavlene blev slået ud, tømmeret skilt ad og lagt på en vogn, og flyttet.
To stolper (i husets forside og bagside) bundet sammen af bjælker, spær og
hanebånd, udgør et bind. To bind omgiver et fag, og et fem fag langt hus består
altså af seks bind.
Faginddelingen benyttes af brandtaksatorer som et nemt mål for husets værdi, da
det jo var tømmeret som var den dyre del af husbyggeriet - tavlene imellem blev
"bare" fyldt med lerklining eller mursten. Jeg har enkelte gange set takseringer
opgjort i bind istedet. Fagbetegnelsen kan som sagt overføres til murede huse,
da de fleste ældre huse jo er opført i en mere eller mindre taktfast rytme.
Kirkebygninger regnes også i fag - hvælvsfag - som en naturlig enhed. Jeg har
engang gennemgået brandforsikringen for Roskilde Domkirke, hvor taksator netop
også havde regnet i fag, men med et astronomisk højt beløb pr. fag - det var
helt tydeligt, at det ikke var hverdagskost!
mvh. Peter Kristiansen
Hans Nørgaard
Jean Seeberg wrote:
> Stod der ikke også hvor mange skorstene, der var på gården, hvilket også var
> af stor betydning i gamle dage.
> Flere gårde havde ligefrem snydeskorstene, for at det skulle se ud af noget.
> Jo flere skorstene, jo mere velhavende, for så havde man jo også mange
> kakkelovne.
> Jo man forstod også at prale den gang.
>
> Hilsen Jean.
Jeg har lige set,a t der på Egeskov gods skal være lige så mange skorstene, som
der er måneder i året. Så der kunne "Madammen" på landsbyens største gård slet
ikke være med.
mvh
Hans
Carl Guldbjerg Jensen
for de mange svar. Jeg var selv engang murer . men der hvor jeg færdedes var
det eneste jeg hørte om fag var hvor mange fag vinduer der var i huset.
Tilbage til spørgsmålet om der ikke var nævnt en skorsten . jo der var en
skorsten og piben var af brændte sten! vurderingen fandt sted i Vandborg på
Lemvigegnen. Og Stuehuset var opgjort til 15 fag lang og 9 1/2 alen dyb. der
var kammer Køkken stue og Bryghus. vurderingen var 300 Rd.
Hilsen Carl Guldbjerg
Hans Nørgaard <jer...@post4.tele.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3ABD05FF...@post4.tele.dk...
Jørn Dyrholm
"Carl Guldbjerg Jensen" <cgj...@get2net.dk> wrote in message
news:gjQu6.381$O8.1...@news.get2net.dk...
Jeg tjekkede lige min tip tipoldefar som i ca 1816 udvidede sit sted --og
her var der 134cm -mellem fagene- han boede i Hørning sogn ved Randers.Uden
at vide det--fik jeg indtryk af at huset i forvejen var opført i samme mål.
MVH
Jørn Dyrholm
U. Jantzen
nyhedsmeddelelse:99kdm5$r0r$1...@news.inet.tele.dk...
> her var der 134cm -mellem fagene-
Det tyder på, at der er målt mellem stolperne og ikke fra stolpemidte til
stolpemidte. Hvis man lægger 9 tommer oveni (en stolpebredde på ca. 23 cm)
passer modulet præcist med 5 fod eller 10 kvarter (=kvartalen) pr. fag. Det
lyder troligt. I bogen Tømrer- og Bygningssnedkerarbejde (Red. Gregor
Paulsson, 1940) angives fagstørrelsen i traditionelt byggeri her i landet at
variere fra 8 til 11 kvarter.
> Uden at vide det--fik jeg indtryk af at huset i forvejen
> var opført i samme mål.
Sandsynligvis. Men muligheden foreligger, at tilbygningen fik større fag end
grundhuset for at holde byggeomkostningen nede. Fagets bredde bestemmer
nemlig bjælkeafstanden i gulv og loft, samt spærantallet i taget, så der var
virkelig noget at spare ved at gøre fagene størst mulige.
mvh. Ulrik J., Charl.
John Thomsen
<feld...@haunstrup.dk> wrote:
>Hvis jeg ikke husker helt galt, så er det 3 alen (dvs. det samme som en
>favn) altså knapt 2 meter.
Hvis du vil ha' en favn til at være to meter, skal du lige huske på at
personen også skal være to meter høj!
Man "favner" nemlig gerne sin egen højde... ;-)))
Pudsigt som flere af de gamle mål er anatomiske: Tomme(lfingerbredde),
Fod, Favn - li'som en underarm er forbløffende ensartet i længde og
derfor aktivt har været brugt i byggeri
og en firefinger-whisky... ;-))
Venligst
John
Bente Feldballe
I bogen Viby Sogns Historie bind 1 side 209 (året er1856, man bygger nyt
smedehus).
".. et nyt grundmuret Smedehuus paa 10 Fag, hvoraf de 3 Fag til Smedie
skulle være 3 Alen hver, og de øvrige 2½ Alen; 12 Alen bredt skal Huset
være;..."
Så selv indenfor samme hus kunne der altså være variationer.
Med venlig hilsen
Bente Feldballe
mil...@post8.tele.dk
http://home8.inet.tele.dk/milloup/a-bf/bf-index.htm
Jens Finderup skrev i meddelelsen <99il2m$8hs$1...@news.inet.tele.dk>...
Arne Feldborg
GMT i <3abd5040...@news.cybercity.dk>:
>Hvis du vil ha' en favn til at være to meter, skal du lige huske på at
>personen også skal være to meter høj!
>
>Man "favner" nemlig gerne sin egen højde... ;-)))
>
For en gangs skyld er jeg uenig med dig. ;-)
Man 'favner' over lige præcist over det man kan række over fra
fingerspids til fingerspids, nemlig 72 tommer, eller 2 'gode' skridt,
eller 3 alen, eller 6 fod.
Jeg slog dog lige ordet op i en gammel skoleordbog. Der stod faktisk:
FAVN = 'at tage i sin favn' eller 'at favne om'. Men det er da vist
noget helt andet.? :-)
>Pudsigt som flere af de gamle mål er anatomiske: Tomme(lfingerbredde),
>
Alle gamle mål er anatomiske.
En dansk mil er feks. 10.000 skridt = 1 times jævn gang.
Ikke underligt at der max. måtte være 2 mil imellem kroerne. :-))
>li'som en underarm er forbløffende ensartet i længde og
>derfor aktivt har været brugt i byggeri
>
Det er faktisk en alen.
Men alle disse mål byger på grandvoksne mandfolk. En fod er feks.
størrelse 48 i sko.!
>og en firefinger-whisky... ;-))
>
Og endelig var der jo så også den regel, at en ung pige ikke måtte måle
mere om livet - end hendes kæreste målte over skuldrene. :-)
Jørn Dyrholm
"U. Jantzen" <u...@it.dk> wrote in message
news:99l1l5$16k7$1...@news.cybercity.dk...
Ja så kom det til at passe med Ivans 120-190 idet jeg lige på en lille lap
papir kan se at jeg har noteret den nærmeste skolebygning blive opført med
174 cm mellem fagene og så har vi da i samme sogn mål på de omtalte 134 cm
og 174 cm .
MVH
Jørn Dyrholm>
>
Kurt Nielsen
Arne Feldborg <feld...@haunstrup.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:naotbt8m7igb9o81c...@news.inet.tele.dk...
> sir_...@vip.cybercity.dk (John Thomsen) skrev Sun, 25 Mar 2001 18:38:03
> GMT i <3abd5040...@news.cybercity.dk>:
>
> >derfor aktivt har været brugt i byggeri
> >
> Det er faktisk en alen.
>
Jeg læste lige i mit fagblad, under overskriften "alle svigtede". Ved et
byggeri i Hørsholm måtte 12 huse, med tilsammen 115.000 sten, jævnes med
jorden, pga. byggesjusk. Her har murerne sikkert også målt med underarmen :)
Men vi er vel enige om at en favn er 188,3 cm.
Mvh. Kurt Nielsen
Arne Feldborg
<99n7em$mi5$1...@news.cybercity.dk>:
>Men vi er vel enige om at en favn er 188,3 cm.
>
Både ja og nej.
En favn er 3 alen (a' 2 fod, a' 12 tommer) - hverken mere eller mindre.
Før 1835 var en alen 62,814 cm i nutidsmål.
Efter 1835 var en alen 62,770 cm i nutidsmål.
Efter den 4. maj 1907 er en tomme 2,617 cm i nutidsmål.
Det giver hele 3 forskellige værdier for en favn (men har dog stadig
ikke noget med det dersens tyske Kinder-halløj at gøre). :-))
Det kan selvfølgelig være meget sjovt at lege med, og til ingen verdens
nytte. Men jeg fundrer faktisk over hvad der egentlig var den officielle
defination på en tomme (udover neglens størrelse altså).
Ligesom man langt tilbage i tiden har haft statskontrolerede vægtlodder,
så må man vel også have haft et autoriseret mål for længdemål.
Nogen der kender noget til dette.?
John Thomsen
<feld...@haunstrup.dk> wrote:
Hej Arne
>For en gangs skyld er jeg uenig med dig. ;-)
>
>Man 'favner' over lige præcist over det man kan række over fra
>fingerspids til fingerspids, nemlig 72 tommer, eller 2 'gode' skridt,
>eller 3 alen, eller 6 fod.
Det er der da ikke grund til at være uenige om; det jeg blot påpegede
var den pudsige sammenhæng der betænkeligt ofte er, netop mellem en
persons højde og faktiske "rækkevidde".
Du husker måske Leonardo da Vinci's berømte mand i cirklen og
kvadratet; den Manpower bruger som logo, som netop viser også denne
sammenhæng. Man taler "indforstået" om det med boksere; deres
forskellige rækkevide, bedømt ud fra deres højde, og iøvrigt tror jeg
Peter Schmeichel en gang har lagt arme til en illustration af det,
måske i børne-TV.
>Jeg slog dog lige ordet op i en gammel skoleordbog. Der stod faktisk:
>FAVN = 'at tage i sin favn' eller 'at favne om'. Men det er da vist
>noget helt andet.? :-)
Jeps! Og der findes - som sædvanligt - et ordsprog om det:
Kær barm har mange favne...
>Alle gamle mål er anatomiske.
Åh ja, jeg tænkte egentlig som "personlige" mål der kunne udføres af
hvem-som-helst, men på et tidspunkt i enevælden bli'r det faktisk
kongens fod der udgør den fældende fod-længde. På fransk Pies-de-Roi
>Ikke underligt at der max. måtte være 2 mil imellem kroerne. :-))
Altså TO timer uden vådt...? !!! ;-((
>>li'som en underarm er forbløffende ensartet i længde og
>Det er faktisk en alen.
Her må jeg så være lidt uenig; en alen er vel stadig ca. 63 cm og den
omtalte underarm (med hånd) sædvanligvis lige omkring 42 cm
>Og endelig var der jo så også den regel, at en ung pige ikke måtte måle
>mere om livet - end hendes kæreste målte over skuldrene. :-)
>
Også hvis hans skulderbredde var som afstanden mellem en silds øjne
(altså ikke dén sild...!)....?
Venligst
John
Der iøvrigt er i besiddelse af en drilsk badevægt, som altid kun viser
TRE CITRONER!!!!
Den er sikkert fra Las Vegas eller et tivoli af en slags - men derfor
er det sq alligevel SURT....
Ove Lauridsen
Jeg har prøvet at finde det rigtige mål på et Fag, men desværre er det
nødvendigt med en omvej, da jeg ikke har kunnet finde målet Fag.
I stedet har jeg bl. a. fundet måleenheden Tommer, som må være
udgangspunktet. Jeg har fundet målene 2 steder, nemlig i
Dansk Metals lommebog 2000 og bogen Mål og Vægt.
I Dansk Metals lommebog figurerer der både danske og engelske tommer.
Forskellen på dem er ret stor og hvis man bruger den forkerte tomme vil det
afvige ganske væsentlig fra det rigtige mål.
Som du kan se så passer den danske tomme næsten med en tomme i bogen Mål og
Vægt. Altså må det være den der er brugt i gammel tid.
Med den danske tomme som udgangspunkt må det være nemt at finde det rigtige
mål på et Fag.
Ifølge Dansk Metals lommebog 2000.
Gamle danske mål omsat til metersystemet.
Længdemål.
1 favn (3 alen) = 1,884 m
1 alen (enhed) 2 fod = 0,628 m
l fod (12 tommer) = 0,314 m
1 tomme (12 linier) = 2,614 cm
1 linie = 2,18 mm
Engelske mål omsat til decimalsystemet.
Længdemål.
1 fod (12 inches) = 30,48 mm
1 tomme (inch) = 2,54 cm
Alfabetisk mål og vægtleksikon.
Disse mål- og vægtenheder gælder fra 1683-reformen til i dag. De er fundet i
hæftet PUND og
ALEN der er skrevet af Poul Thestrup.
FAVN. Længdeenhed eller rumenhed.
Som længdeenhed er en favn lig med 3 alen og derfor samtidig lig med 6 fod.
Med en alen på
62,814 centimeter er en favn følgelig lig med 188,44 centimeter. Som
rumenhed bruges favn kun
om brænde. En favn brænde er en stabel, der er en favn bred og en favn høj.
Almindeligt brænde
regnedes for en alen langt. Dobbelt brænde var 2 alen langt. En favn
almindeligt brænde var
derfor 9 kubikalen (lig 72 kubikfod) svarende til 2,226 kubikmeter, mens en
alen dobbelt brænde
svarer til 4,452 kubikmeter.
ALEN. Længdeenhed.
En alen. var fra 1683 lig med 62,814 centimeter. 1 1835 ændredes en alen dog
til 62,77 centime-
ter for at skabe overensstemmelse med prøjsisk mål. En alen deltes i 2 fod,
der hver deltes i 12
tommer eller tol, som igen deltes i 12 linier eller strå. En alen kunne også
deles i 4 kvarter. Tre
alen udgjorde en favn og 5 alen udgjorde en rode.
FOD. Længdeenhed.
Oprindelig fastsat til et mål svarende til 31,407 centimeter, men ved kgl.
resolution af 3.6.1835
ændret til et mål svarende til 31,385 centimeter, for at bringe det danske
mål i overensstemmelse
med prøjsisk mål. To fod udgjorde en alen. En fod deltes i 12 tommer af 12
linier af 12 skrupler.
Ved landmåling anvendtes dog den specielle geometriske fod inddelt i 10
tommer af 10 linier af
10 skrupler.
TOMME. Længdeenhed.
En tomme er 1/24 alen og følgelig 2,617 centimeter. En tomme underinddeles i
12 linier eller
strå, der hver deles i 12 skrupel. Om den specielle landmålingstomme, se
fod.
--
Venlig hilsen
Ove
Carl Guldbjerg Jensen
Der har jo været rigtig mange forslag på størrelsen . Nu hælder jeg mest til
at det skal man så finde ud af lokalt . Det vil jeg gøre ved at tage kontakt
til Lemvig Lokalarkiv.
Det er målene kommer fra.
Tak til jer alle for de mange spændende oplysninger og tak til Mureren For
tegningerne.
Carl Guldbjerg
cg...@get2net.dk
Ove Lauridsen <ove.la...@12move.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:SI%v6.1098$94.3...@news010.worldonline.dk...
Peter Kristiansen
Arne Feldborg wrote:
>
>
> Det kan selvfølgelig være meget sjovt at lege med, og til ingen verdens
> nytte. Men jeg fundrer faktisk over hvad der egentlig var den officielle
> defination på en tomme (udover neglens størrelse altså).
> Ligesom man langt tilbage i tiden har haft statskontrolerede vægtlodder,
> så må man vel også have haft et autoriseret mål for længdemål.
>
> Nogen der kender noget til dette.?
>
> --
På Rosenborg findes "Normal-pundet", Normal-kubikfoden" og "Normal-alen", som de er
defineret ud fra Ole Rømers reformer i 1685. Sættet har tilhørt kongen, og måtte
således betragtes som det til enhver tid værende korrekte mål.
mvh. Peter Kristiansen
Arne Feldborg
+0200 i <3AC0FCE5...@post4.tele.dk>:
>> nytte. Men jeg fundrer faktisk over hvad der egentlig var den officielle
>> defination på en tomme (udover neglens størrelse altså).
>> Ligesom man langt tilbage i tiden har haft statskontrolerede vægtlodder,
>> så må man vel også have haft et autoriseret mål for længdemål.
>>
>> Nogen der kender noget til dette.?
>>
>På Rosenborg findes "Normal-pundet", Normal-kubikfoden" og "Normal-alen", som de er
>defineret ud fra Ole Rømers reformer i 1685. Sættet har tilhørt kongen, og måtte
>således betragtes som det til enhver tid værende korrekte mål.
>
Tak for oplysningen, det var lige netop det jeg søgte.
Arne Feldborg
14:28:53 +0200 i <SI%v6.1098$94.3...@news010.worldonline.dk>:
>Gamle danske mål omsat til metersystemet.
>
>Længdemål.
>1 favn (3 alen) = 1,884 m
>
Det er jeg helt med på, det er de værdier der bruges i dag. Men som jeg
også nævnte ser det ud til at det har ændret sig lidt i tiden løb.
Men min pointe var egentlig at dengag man brugte tommer, da kendte man
jo slet ikke størrelsen en millimeter. Så derfor må man jo have haft et
andet fast mål for hvad der var en korrekt dansk tomme.
Mht. størrelsen på et fag, så er det tilsyneladende ikke et fast mål.
Jeg selv har altid troet at det var 3 alen.
Men der har jo været mange forskellige mål fremme her i gruppen. Og så
sent som i går læste jeg, at H.P. Hansen skriver, at i gamle vestjydske
huse var det normalvis 2 alen.