Nu har man fjernet det blodfortyndende medicin, med en begrundelse for
at det m�ske kan give hjerne bl�dning.
Risiker man ikke at hun f�r en prop hun aldrig kommer over.
Jeg har i hvert fald kommet p� bl.a blodfortynde medicin og skal have
det resten af mit liv, efter en blodprop i hjernen. S� jeg skulle ikke
have st�rre risiko for at f� en ny prop end andre.
Hvorfor den forskel?
--
Mvh
fra
J�rgen
Det er en balance, der skal opretholdes.
P� den ene side skal evnen til at danne propper h�mmes - p� den anden side
skal man ikke have en forh�jet risiko for ikke at kunne standse en
bl�dning..
Din svigermor har et svagt hjerte - n�r pumpeevnen er nedsat er der en
tendens til at der kan opst� sm� hvirvler i blodet ved hjertet - det kan
give anledning til at der dannes sm� sm� propper.
det kan h�mmes med blodfortyndende medicin.
P� den anden side er din svigermor ikke nogen �rsunge - hendes kar er
spr�de, og skulle hun f� en lille hjernebl�dning er det ret smart, at hun
ikke p�ser en masse blod ud i hjernen - hun kal helst kunne stoppe
bl�dningen selv.
L�gen har sikkert sk�nnet at risikoen for en prop er mindre end risikoen for
en bl�dning, hvis hun forts�tter med medicinen.
Hvordan er hendes mentale tilstand - det er meget vigtigt at v�re omyggelig
med medicinindtagelsen - det kan ikke nytte noget at man enten ikke tager
den eller tager den uj�vnt. Desuden kan der v�re p�virkning fra b�de kost og
kosttilskud som kan forstyrre.
Samme sag er jo g�ldende for dig - du har haft en prop, og man har sk�nnet,
at du har gavn af din medicin fordi du har en �get tendens til at danne
propper.
Du f�r sikkert m�lt din INR og din medicin bliver justeret efter det. Hvis
der en dag kommer �ndringer i din tilstand, vil din medicin ogs� blive
justeret - hele tiden for at opveje risikoen for bl�dning med risikoen for
propper - akkurat som for raske personer, men p� et andet niveau.
> Det var propper i hjernen, ikke hjertet.
> Men hun har nok ogs� f�et rigelig med de k�mpe blodsamling der kom bare
> ved at tage en blod pr�ve, da hun skulle have en ny hofte i sommers, for
> ikke at tale om den gang hun faldt
> Jeg f�r ikke taget pr�v s�rlig tit da jeg f�r Persantin og simvastatin ,
> det skulle efter sigende passe sig selv
....................................................................
hej igen J�rgen
Undskyld det sene svar -
Jojo - jeg forst�r godt at propperne sidder i hjernen, men det er ikke
sikkert de er dannet der. Hvis der kommer sm� propper i blodet inde i
hjertet, bliver de b�ret rundt i blodkarrene indtil de kommer til et sted,
hvor diameteren er for lille - og s� kan de s�tte sig der - hvis man er
uheldig give det en egentlig prop, der lukker af for blodtilf�rslen til et
omr�de.
De blodpropper man har "i hjertet" er ikke de blodpropper som dannes i
blodet inde i hjeretet. "En blodprop i hjertet" er en prop i et kar i
hjertet, som lukkes af, s� et omr�de af musklen ikke f�r ilt og g�r til.
Alts� en prop i en af de blod�rer som forsyner hjertemusklem med ilt.
den medicin du f�r er af en anden type end den jeg n�vnte.
Ofte vil man give en form for "blodfortyndende" medicin som g�r at de
elementer i blodet, der skal f� det til at st�rkne, ikke fungerer som de
skal. Der skal bruges K-vitamin til opbygningen - og hvis man giver folk
noget som h�mmer K.vitaminet, neds�tter man blodets evne til at st�rkne.
Det du f�r, virker p� en anden m�de. I blodet er der noget der hedder
blodplader. de er rigtig gode til at klistre sammen, n�r blodet begynder at
st�rkne. Persantin h�mmer blodpladernes evne til at klistre. Derfor skal du
ikke kontrolleres p� samme m�de som jeg beskrev.
Du fort�ller ikke, hvad din mor behandles med, men de overvejelser, der
ligger bag l�gens �ndring af medicinen e formentlig de samme, som jeg
beskrev - at der skal v�re en balance mellem riskoen for bl�dninger og
riskoen for propper.
MVH Leopold