Hvordan får vi vores mor ud af alkoholhelvedet?
Zeki
juletiden, men alkohols indvirkning på min mors opførsel har nu nået et
punkt hvor vi alle føler at det er grænseoverskridende. Vi vil ikke være
passive vidner til at hun kører sig selv i sænk. Så noget må ske.
Min mor - der er 57 - virker udadtil ellers som en kvinde der har styr på
sit liv. Hun kan (stadig) passe sit job, klæder sig fint, er økonomisk
velstillet og bor i en flot indrettet Frederiksberg-lejlighed. Når hun er
ædru er hun rar, omsorgsfuld og Mor med et stort M, men når hun drikker
tager fanden ved hende. Som Dr. Jekyll og Mr.Hyde. Hun har ikke en stop-knap
som siger "nu er det nok."
Det er blevet værre med årene og der er altid en forklaring/undskyldning på
hvorfor der skal drikkes, hvad enten det er "pga irritation over arbejdet,"
"død i familien" eller noget helt tredie. Min søster, moster og jeg er dog
enige om at hun blot bruger det som påskud til at hælde i sig.
For et halvt år siden mødte hun en mand som er forhenværende alkoholiker og
som tidligere har været indlagt til afvænning. De første par måneder virkede
det som om at de havde godt af hinanden, men så begyndte han at drikke igen.
Så nu er scenariet den at de sidder og hælder i hinanden. Og der er ikke kun
tale om weekenddruk her.
Juleaften kulminerede det. Jeg var ikke selv vidne til episoden men har fået
den bekræftet af alle.
Stangstiv møder min mor og hendes nye kæreste op til julefest hos min
moster. Ikke nok med at de kommer for sent (min mor er ellers meget punktlig
og præcis), men kæresten begynder også at tage gæsterne på røven og te sig
fuldstændigt uterligt - første gang han skal møde den del af familien. Ved
bordet sidder de og tungekysser mens de fortsætter med at hælde i sig og
pludselig var et hyggeligt julehjem omdannet til Søborg Bodega. Sammen med
min mor fik han fuldstændigt spoleret juleaften for min moster, hendes mand
og deres 15-årige datter. Respektløst og grænseoverskridende.
Jeg har nu efterhånden brugt lige så meget tid på at have min søster og
moster i røret for at tale om min mor, som har jeg brugt på at fejre jul.
Sammen prøver vi at finde ud af hvad vi kan gøre for at få hende på ret køl.
Men det er svært. For vi føler ikke at vi kan tale hende fra at drikke. Min
søster og jeg er dog enige om at fortælle hende at hun vil blive afvist ved
døren hvis hun møder op til vores bryllupper fuld.
Jeg har aldrig selv oplevet min mor så fuld som de eksempler jeg har givet.
Måske ønsker hun bevidst eller ubevidst at skåne mig fra at se hende i sådan
en tilstand. Måske ved hun at jeg ikke vil tolere at se hende (opføre sig)
på den måde. Men jeg ved jo hvad der foregår. Når jeg hører at hun på en
hverdag kan tage en flaske Gammel Dansk frem og hælde den i sig, så bliver
jeg mere end alvorligt bekymret.
Sammen med sin drikkekammerat går tingene nu over gevind. Hun kan ikke styre
det. Men når vi i familien heller ikke kan styre hvad hun propper i sin
indkøbskurv, hvad er der så at stille op? Min moster har inviteret hende ud
for at tage en "alvorlig samtale" med hende her en af de nærmeste dage. Men
belært af erfaring ved vi jo godt at min mor blot vil gå i forsvarsposition.
Hvad kan vi gøre for at få hende til at lytte - og forstå? Er der nogle
herinde der har erfaringer med lignende og vil dele ud af jeres erfaring?
Mvh
Zeki
Workingmom
omgivelserne. DVS arbejde, familie og venner.
Den alkoholiserede skal have at vide, at NU er det slut og nu hedder det
antabus, men at man så også gerne vil støtte. Og antabusen skal
administreres af en anden - hun skal tage den, mens nogen ser på, og
sikrer sig, at den også ryger ned.
Og at alternativet er, at ingen vil have noget med hende at gøre.
OVERHOVEDET!
Alt spiritus skal ud af huset, ingen i familien skal drikke i hendes
selskab de første år (og muligvis altid), hendes dankort skal inddrages,
hun skal sættes under administration. Alkoholisme er en sygdom - den
ramte er ikke i stand til at handle rationelt.
Hvis hun derimod samarbejder, og går med til restriktionerne, så skal
hun have al den støtte, hun har brug for.
Det med den alkoholiserede mand er lidt svært. Måske han vil tage det
som en god lejlighed til selv at blive afgiftet.
Men alkoholikeren vil aldrig have et problem - de synes kun, det er
omgivelserne, der har det.
Den er svær, men det er muligt. Min onkel blev udsat for den behandling,
og er nu det dejligste, varmeste og mest interessante menneske. Før
kendte jeg ham ikke.
Min far har aldrig villet erkende sit misbrug, og han er knapt et
menneske mere.
Tine Ditmar
Buffy snabel a
"Zeki" <Ze...@nope.dk> skrev i en meddelelse news:4594e58e$0
> Hvad kan vi gøre for at få hende til at lytte - og forstå? Er der nogle
> herinde der har erfaringer med lignende og vil dele ud af jeres >erfaring?
I kan måske få hende til, at indse, at familien er mere værd end alkoholen.
Hvis hun ikke selv indser, at alkoholen er et problem og hun gerne vil
hjælpes af med det problem, er der dog ikke meget at gøre. Desværre....
Mistede selv min mor i sommers. Hun blev kun 52 år. Jeg havde ikke kontakt
med hende de sidste 7 år, for jeg syntes, at det kostede for meget for mig
personligt og lytte har hun aldrig ville til nogen i familien. Hvis hun var
på antabus, drak hun ofte samtidig og det havde nær kostet hende livet flere
gange.
Min erfaring er altså, at din mor selv skal være villig til, at stoppe med
drikkeriet ellers kommer i ingen vegne, uanset, hvor meget i står på hovedet
for hende. Hvis hun har en stærk personlighed, kan det dog godt lykkedes.
--
Mvh. www.tjekmig.dk
http://tjekmig.dk/forum/
Beskriv din hund på:
http://tjekmig.dk/hotornot/
mfn
fleste. For det første tager de ikke trangen og for det andet er de nemme at
snyde med (også selvom nogen ser på man tager dem). En alkoholiker er ikke
kun fysisk men også psykisk syg. Tankerne drejer sig ikke om andet end penge
og alkohol, løgne og undskyldninger.
Den episode du beskriver er jo ret uheldig, men godt i er blevet "obs" på
problemet. Lad være med at stille de der ultimatummer med at hun ikke må
kommer til bryllup og alt det fis. Det går går ind af hendes ene øre og ud
af det andet.
Du/I kan som minimum forsøge at få hende til at erkende problemet. I kan
intet stille op før det lykkes. Dernæst få hende til en læge, for hun skal
have noget mod abstinenser - sandsynligvis Risolid (pas på med dem de er
vanedannede så få ikke mere end maks 20-30 stykker det burde være
rigeligt) - ihverfald ikke flere på engang så kan i altid fornye recepten
hvis det bliver nødvendigt. Lægen vil også foreslå antabus. Om man "vil" det
er en smagssag. Mange bryder sig ikke om at være "kemisk kontrolleret" og
dropper dem hurtigt - og de har også bivirkninger for nogle.
Dernæst må i se om hun ser ud til at kunne komme bort fra tankerne om
alkohol og istedet ta en risolid når abstinenserne kommer. Det er nemlig tit
sådan folk over en lang årrække til sidst udvikler alkoholisme - de får
rysten på hænderne "clean" - fx om morgenen, og et generelt ubehag til de
første 2-3 genstande er nede. De oplever også at sove bedre om natten hvis
de lige napper et par skarpe inden senge tid.
Til sidst smugler de også alkohol med på jobbet - typisk stærk spiritus da
der så kun kræves små mængder og dermed er nem at skjule. Jeg har endda
oplevet på en tidligere arbejdsplads at nogen havde benyttet sig af
"vand-depotet" på firmaets toilet til at opbevare stærk spiritus i. Hvam det
var fandt man aldrig ud af (omend man jo havde sine anelser)
Nå men det er en ond cirkel som tit ender med totalt forfald: Bliver
ligeglad med job, venner, familie, og til sidst tapper for energi. At hente
"dagens ration" hos købmanden bliver en udfordring i sig selv.
Så det er enormt vigtigt at i forsøger at få hende til læge. Alternativt et
alkoholambulatorium hvor man endda kan afruses anonymt. Hver opmærksom på at
hendes læge noterer det i hendes journal og det vil følge hende for evigt.
Det kan have en række konsekvenser fx i forhold til hvis hun har kørekort,
og hvis hun skulle få andre sygdomme bliver en alkoholiker tit opfattet af
lægen som en "sut og en bums som bare kan stoppe det drikkeri for det er det
der over tid giver en masse andre bivirkninger". Derfor vil enhver fremtid
lægekonsultation starte med spørgsmålet "hvordan går det med alkoholen". -
Selv hvis man er der af en helt anden grund.
Virker det så ikke og hun bliver ved, er der mulighed for en såkaldt
Minnesota-behandling, som foregår på en decideret hjem, hvor hun så bor en
periode. Her er der psykologer, læger osv til stede hele tiden som kan
behandle abstininser og påvirke hendes psyke i retning mod et sundere liv.
Mange har gode erfaringer med dette, men det er en bekostelig affære - over
50000 kr - men du siger jo at hun har det godt økonomisk så måske hun skulle
prøve det? 50000kr er ikke så mange penge når det gælder ens liv. Alternativ
kan familien splejse til opholdet.
Håber du kunne bruge det til noget...
SK
Jeg har selv kendskap til to tilfælde, hvor det lykkedes for alkoholikeren
at blive fri af det.
Metoden var helt enkel. Familien bestilte plads til behandling på
behandlingshjem. Derefter fortalte de kone / mand, at hun / han skulle af
sted til behandling NU. (Taxaen holdt og ventede udenfor) Vedkommende fik
valget: Det er os eller alkohol! Hvad vil du? I begge tilfælde valgte
vedkommende familien. Det var måske hårdt at gøre det på den måde. Men det
virkede. - Der var ikke tid til at diskutere og komme med undskyldninger.
Og der blev sendt et signal om, at familien virkelig tog problemet
alvorligt!
Jeg ønsker dig, din mor og hele familien et rigtig godt nytår! Håber det
bedste for Jer!
Med venlig hilsen
>
mfn
> behandlingshjem. Derefter fortalte de kone / mand, at hun / han skulle af
> sted til behandling NU. (Taxaen holdt og ventede udenfor) Vedkommende
fik
> valget: Det er os eller alkohol!
Uha... det lyder drastisk. Men det kan da godt være det er effektivt...
Holst
mfn wrote:
> Den episode du beskriver er jo ret uheldig, men godt i er blevet "obs" på
> problemet. Lad være med at stille de der ultimatummer med at hun ikke må
> kommer til bryllup og alt det fis. Det går går ind af hendes ene øre og ud
> af det andet.
I en udstrækning tror jeg nu, ultimatummer kan virke. Men det kommer nok
også lidt an på, hvor "hårdt ramt" alkoholikeren er.
Jeg har hørt om et par ældre alkoholikere, som er blevet helt tørlagt,
fordi børnene gav det det ultimatum, at de ikke måtte se børnebørnene,
hvis var berusede, og da slet ikke måtte have dem på besøg, førend de
var blevet helt tørlagt.
I øvrigt har jeg også hørt, at samme ultimatum har virket på mangeårige
rygere, der er blevet bedsteforældre. Min brors svigerforældre var
mangeårige rygere, og de ryger overhovedet ikke i dag, så vidt jeg ved.
Og så vidt jeg ved, var min niece en meget væsentlig grund til det ophør.
Men det er nok meget induviduelt, hvad der virker på forskellige mennesker.
mfn
> I en udstrækning tror jeg nu, ultimatummer kan virke. Men det kommer nok
> også lidt an på, hvor "hårdt ramt" alkoholikeren er.
Tro mig en trussel om at slippe for et bryllup er "nada" hos an alkoholisk
mor. Jubiiii... en extra dag under dynen med mit "sovs"... tænker hun.
>
> Jeg har hørt om et par ældre alkoholikere, som er blevet helt tørlagt,
> fordi børnene gav det det ultimatum, at de ikke måtte se børnebørnene,
> hvis var berusede, og da slet ikke måtte have dem på besøg, førend de
> var blevet helt tørlagt.
Imponerende. Sjældenheder.
>
> I øvrigt har jeg også hørt, at samme ultimatum har virket på mangeårige
> rygere, der er blevet bedsteforældre. Min brors svigerforældre var
> mangeårige rygere, og de ryger overhovedet ikke i dag, så vidt jeg ved.
> Og så vidt jeg ved, var min niece en meget væsentlig grund til det ophør.
Den har jeg så svært ved at tro på. De kunne vel blot undlade at ryge i
nårheden af barnet eller udenfor?
SK
"mfn" <jad...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:459517be$0$908$edfa...@dread12.news.tele.dk...
der tæller.......
Somme tider viser man kærlighed, ved at være hård!
Med venlig hilsen
Holst
mfn wrote:
>>Jeg har hørt om et par ældre alkoholikere, som er blevet helt tørlagt,
>>fordi børnene gav det det ultimatum, at de ikke måtte se børnebørnene,
>>hvis var berusede, og da slet ikke måtte have dem på besøg, førend de
>>var blevet helt tørlagt.
>
> Imponerende. Sjældenheder.
Muligvis. Jeg kender ikke så voldsomt meget til alkoholikere.
>>I øvrigt har jeg også hørt, at samme ultimatum har virket på mangeårige
>>rygere, der er blevet bedsteforældre. Min brors svigerforældre var
>>mangeårige rygere, og de ryger overhovedet ikke i dag, så vidt jeg ved.
>>Og så vidt jeg ved, var min niece en meget væsentlig grund til det ophør.
>
> Den har jeg så svært ved at tro på. De kunne vel blot undlade at ryge i
> nårheden af barnet eller udenfor?
Så vidt jeg ved, mente min svigerinde ikke, at min niece skulle på
længerevarende ophold hos bedsteforældrene, når hele hjemmet stank af
askebæger. Jeg kender ikke de nærmere omstændigheder, men ved blot, at
både mormor og morfar skulle være holdt op med at ryge, og at det skulle
hænge sammen med det nye barnebarn.
Workingmom
Jeg kender personligt to alkoholikere, der er kommet ud af det på den måde.
Jeg kender ingen, der er kommet ud af det på anden måde.
Jeg indrømmer - det er et ret lille statistisk materiale.
Findes der ikke relevant faglitteratur om emner - vi kan ikke være de
første med misbrugsforældre.
Tine Ditmar
ThomasB
"Workingmom" <ditmar-...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:NV5lh.11$HL...@news.get2net.dk...
> Den alkoholiserede skal have at vide, at NU er det slut og nu hedder det
> antabus, men at man så også gerne vil støtte. Og antabusen skal
> administreres af en anden - hun skal tage den, mens nogen ser på, og
> sikrer sig, at den også ryger ned.
Det virker med garanti IKKE. Det er alkoholikeren selv, der skal være
motiveret for at drikke, ellers kan man glemme det.
Desuden æder en alkoholiker bare Benadryl, så kan du drikke på antabus.
ThomasB
news:4594e58e$0$87064$edfa...@dread14.news.tele.dk...
> Der er dømt krisemøde her i familien. Trist at sådan noget skal ske i
> juletiden, men alkohols indvirkning på min mors opførsel har nu nået et
> punkt hvor vi alle føler at det er grænseoverskridende. Vi vil ikke være
> passive vidner til at hun kører sig selv i sænk. Så noget må ske.
Hej Zeki.
Jeg har selv en alkoholiker tæt inde på livet, så jeg ved hvor svært du har
det.
> Min mor - der er 57 - virker udadtil ellers som en kvinde der har styr på
> sit liv. Hun kan (stadig) passe sit job, klæder sig fint, er økonomisk
> velstillet og bor i en flot indrettet Frederiksberg-lejlighed. Når hun er
> ædru er hun rar, omsorgsfuld og Mor med et stort M, men når hun drikker
> tager fanden ved hende. Som Dr. Jekyll og Mr.Hyde. Hun har ikke en
> stop-knap som siger "nu er det nok."
Typisk alkoholikere, og et stort problem for de pårørende.
For på den ene side er de utroligt ubehagelige og "ulækre", og på den anden
side verdens dejligste menneske når de ikke har drukket. Det betyder at man
har svært ved at konfrontere dem med problemet når de er ædru.
> Det er blevet værre med årene og der er altid en forklaring/undskyldning
> på hvorfor der skal drikkes, hvad enten det er "pga irritation over
> arbejdet," "død i familien" eller noget helt tredie. Min søster, moster og
> jeg er dog enige om at hun blot bruger det som påskud til at hælde i sig.
Hun ved ikke at hun er afhængig og jo mere du prøver at overbevise hende om
det, jo mere vil hun benægte og jo mere grund vil hun have til at drikke.
Alkoholikere er eksperter i at forsvare sig, og du kan overhovedet ikke
hamle op med det. Du må aldrig diskutere med hende, når hun har drukket - du
ødelægger kun dig selv.
[snip]
> Hvad kan vi gøre for at få hende til at lytte - og forstå? Er der nogle
> herinde der har erfaringer med lignende og vil dele ud af jeres erfaring?
Du kan ikke tvinge hende til at tage imod hjælp, hun skal selv ville det og
derfor nytter det heller ikke hvis du (eller andre) hjælper hende ud af
kniber (betale husleje, dækker over adfærd osv). Hun skal hjælpe sig selv.
Du bliver nødt til at slippe din mor, og lade hende leve det liv hun selv
har valgt - sørgeligt men sandt.
Du ødelægger dig selv ved at spekulere og prøve at hjælpe - det bliver et
nederlag hver gang.
Du skal kun gøre én ting, og det er at tænke på dig og din egen lille
familie - det andet ødelægger for meget.
Ved du hvad co-alkoholisme er?
http://www.motz.dk/medafh%C3%A6ngighed.htm
http://www.soberspace.dk/co-alkoholisme.htm
Jeg kan anbefale:
http://www.aca-danmark.dk/
http://www.al-anon.dk/
Tag til et par møder og giv det en chance.
ThomasB
news:4594f670$0$3522$edfa...@dread11.news.tele.dk...
> Min erfaring er altså, at din mor selv skal være villig til, at stoppe med
> drikkeriet ellers kommer i ingen vegne, uanset, hvor meget i står på
> hovedet for hende. Hvis hun har en stærk personlighed, kan det dog godt
> lykkedes.
Jeg kunne ikke være mere enig.
Drop forbindelsen når det bliver frustrerende og så er det op til
alkoholikeren at genoptage forbindelsen - ædru vel at mærke.
I mellemtiden er det så bare at arbejde med sig selv. ACA eller Al-Anon er
guld værd.
ThomasB
news:4595499b$0$49200$1472...@news.sunsite.dk...
>> Den alkoholiserede skal have at vide, at NU er det slut og nu hedder det
>> antabus, men at man så også gerne vil støtte. Og antabusen skal
>> administreres af en anden - hun skal tage den, mens nogen ser på, og
>> sikrer sig, at den også ryger ned.
>
> Det virker med garanti IKKE. Det er alkoholikeren selv, der skal være
> motiveret for at drikke, ellers kan man glemme det.
Der skulle så stå "ikke at drikke"..
> Desuden æder en alkoholiker bare Benadryl, så kan du drikke på antabus.
Du = de.
Hvis en alkoholiker virkelig er motiveret for at stoppe med at drikke, kan
de få antabus, så risikoen for at de falder i er mindre.
Mange tror at Antabus er en kur mod alkoholisme, hvilket er helt forkert.
ThomasB
news:45951e74$0$923$edfa...@dread12.news.tele.dk...
>
>> I en udstrækning tror jeg nu, ultimatummer kan virke. Men det kommer nok
>> også lidt an på, hvor "hårdt ramt" alkoholikeren er.
>
> Tro mig en trussel om at slippe for et bryllup er "nada" hos an alkoholisk
> mor. Jubiiii... en extra dag under dynen med mit "sovs"... tænker hun.
Lige præcis!
Gentagne forsøg på at hjælpe en alkoholiker er spild af tid og godt liv.
Man ødelægger sig selv.
ThomasB
news:45954ed8$0$49209$1472...@news.sunsite.dk...
> Ved du hvad co-alkoholisme er?
> http://www.motz.dk/medafh%C3%A6ngighed.htm
> http://www.soberspace.dk/co-alkoholisme.htm
>
> Jeg kan anbefale:
> http://www.aca-danmark.dk/
> http://www.al-anon.dk/
> Tag til et par møder og giv det en chance.
Glemte at sige, at du også lige skal læse John Bradshaw "Rejsen Hjem".. (jeg
har anbefalet den en del gange før, og den er faktisk skrevet til børn af
misbrugere)
Zeki
news:45954ed8$0$49209$1472...@news.sunsite.dk...
> Du bliver nødt til at slippe din mor, og lade hende leve det liv hun selv
> har valgt - sørgeligt men sandt.
Det kan der så ikke være tale om. Som jeg skrev, så står vi andre ikke bare
på sidelinien som passive vidner til at hun ødelægger sig selv.
Men ja, hun skal ville det selv. Hvordan hun så får denne "lyst" til at
slippe alkoholen er et godt spørgsmål. Hvordan kan vi evt kickstarte
processen?
Mvh
Zeki
Zeki
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern* 2ma2prikdk> skrev i en meddelelse
news:459551f4$0$49200$1472...@news.sunsite.dk...
Ikke hvis man elsker personen og for en gangs skyld kan undlade at være sig
selv nærmest.
Alkoholikere har vel - lige så meget som andre mennesker - tit behov for
opbakning, til at komme ud af en svær situation. Hvis de føler de står helt
alene kan det da kun forværre situationen?
I øvrigt vil jeg lige nævne at min mor bestemt ikke vil foretrække "en
ekstra dag under dynen" hvis det betød at hun skulle gå glip af sin søns
bryllup. Så meget ved jeg. Det er en stor ting for de fleste mødre, en af de
største her i livet.
Mvh
Zeki
mfn
> Du kan ikke tvinge hende til at tage imod hjælp, hun skal selv ville det
og
> derfor nytter det heller ikke hvis du (eller andre) hjælper hende ud af
> kniber (betale husleje, dækker over adfærd osv). Hun skal hjælpe sig selv.
>
> Du bliver nødt til at slippe din mor, og lade hende leve det liv hun selv
> har valgt - sørgeligt men sandt.
> Du ødelægger dig selv ved at spekulere og prøve at hjælpe - det bliver et
> nederlag hver gang.
Ahrrr du giver op på forhånd!
Der er mange muligheder for at ændre hendes adfærd. Jeg giver dig ret i
meget af det du skriver, men at give slip er en dødsdom. Så er familien væk
og alt er tabt hvilket er en grund til at drikke ENDNU mere. Man kan ikke
sådan bare give op på den måde. Der er altid en vej frem.
Zeki
> Lad være med at stille de der ultimatummer med at hun ikke må
> kommer til bryllup og alt det fis. Det går går ind af hendes ene øre og ud
> af det andet.
Tak for de velménte råd. Men for min egen, min forlovede og resten af
selskabets skyld så kan et ultimatum mht brylluppet blive en nødvendighed.
Ingen får lov til at ødelægge denne dag for os.
Mvh
Zeki
SK
"Zeki" <Ze...@nope.dk> skrev i en meddelelse
news:45955903$0$8227$edfa...@dread14.news.tele.dk...
>
> "ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern* 2ma2prikdk> skrev i en meddelelse
> news:459551f4$0$49200$1472...@news.sunsite.dk...
>> "mfn" <jad...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
>> news:45951e74$0$923$edfa...@dread12.news.tele.dk...
>>>
>>>> I en udstrækning tror jeg nu, ultimatummer kan virke. Men det kommer
>>>> nok
>>>> også lidt an på, hvor "hårdt ramt" alkoholikeren er.
>>>
>>> Tro mig en trussel om at slippe for et bryllup er "nada" hos an
>>> alkoholisk
>>> mor. Jubiiii... en extra dag under dynen med mit "sovs"... tænker hun.
>>
>> Lige præcis!
>> Gentagne forsøg på at hjælpe en alkoholiker er spild af tid og godt liv.
>
> Ikke hvis man elsker personen og for en gangs skyld kan undlade at være
> sig selv nærmest.
>
> Alkoholikere har vel - lige så meget som andre mennesker - tit behov for
> opbakning, til at komme ud af en svær situation. Hvis de føler de står
> helt alene kan det da kun forværre situationen?
>
kontant! -Og I andre skal stå sammen! Bed hende om at træffe et valg! Er
det os eller sprutten, du vælger Mor? Og aflever hende så på
behandlingshjem, hvis hun vælger Jer! Det er at vise kærlighed!
>
>
Lene Hansen
mindre hun selv er motiveret for det. Jeg har selv stået i et lignende
problem med en alkoholiker i familien. Jeg stod i tæt samarbejde med
vedkommendes læge og det ER dæleme hårdt at erkende, men der er bare ikke
noget at gøre. Du kan så bruge dit eget liv til at forsøge at hjælpe din
mor, hvis du ikke kan og vil slippe hende og det ER svært med så nær en
pårørende. Jeg har selv måttet give slip og lukke døren for vedkommende. Han
har også fået at vide han skal blive væk fra selskaber hvis han ikke kan
komme ædru. Lægen sagde til mig dengang at den bedste man kan gøre er at
sige til vedkommende igen og igen at de skal lade være med at drikke. Og
gøre dem opmærksom på de problemer de skaber med det. Sig det igen og igen
når vedkommende er ædru og håb så på med tiden det trænger ind og
vedkommende selv er indstillet på at tage imod hjælpen.
Du kan selv søge hjælp i AA for pårørende og der komme i kontakt med andre
pårørende der står i samme situation som du gør. Jeg selv har i dag næsten
ingen kontakt med det familiemedlem jeg forsøgte at hjælpe. Jeg var selv ved
at køre ned på det og da han ikke ville have hjælpen trak jeg mig for ikke
at få ødelagt mit eget liv. Det ER meget hårdt og man er plaget af dårlig
samvittighed, men med tiden går det bedre som man får det på afstand.
Men igen - man kan ikke hjælpe en person der ikke vil hjælpes - desværre.
Mvh
Lene
"Zeki" <Ze...@nope.dk> skrev i en meddelelse
news:459557b0$0$5057$edfa...@dread14.news.tele.dk...
mfn
> Ingen får lov til at ødelægge denne dag for os.
Nej men den er absolut ikke afgørende for om din mor dropper alkoholen eller
ej. Du kan ikke bruge det som en trussel på den måde.
Buffy snabel a
> Det kan der så ikke være tale om. Som jeg skrev, så står vi andre >ikke
> bare på sidelinien som passive vidner til at hun ødelægger sig selv.
Desværre har man ikke altid det valg. Du skal jo heller ikke ødelægge dig
selv og din familie. Jeg ved, at mine bedsteforældre kæmpede en lang og brav
kamp for min mor og de blev sgu helt ødelagte af det.
Har også selv forsøgt alverdens ting for, at min mor skulle lytte- men hun
ville ikke høre. Jeg husker, at hun havde en periode, da jeg var barn, hvor
hun var ædru i 7 mdr., men det er det længste, det nogensinde har holdt, så
faldt hun tilbage igen.
> Men ja, hun skal ville det selv. Hvordan hun så får denne "lyst" til at
> slippe alkoholen er et godt spørgsmål. Hvordan kan vi evt kickstarte
> processen?
Nu kender du jo din mor bedst. Vil en trussel om, at ingen i familien vil se
hende, hvis hun drikker hjælpe eller skal i den anden vej rundt og forsøge,
at være støttende i en evt. ( på forhånd aftalt ) behandling eller noget
helt tredie ?
Zeki
news:4595a254$0$3505$edfa...@dread11.news.tele.dk...
> "Zeki" <Ze...@nope.dk> skrev i en meddelelse news:459557b0$0
>
>> Det kan der så ikke være tale om. Som jeg skrev, så står vi andre >ikke
>> bare på sidelinien som passive vidner til at hun ødelægger sig selv.
> Desværre har man ikke altid det valg.
Jo, for jeg vælger jo selv om jeg vil være passiv eller aktiv. Det er der
ikke andre der vælger for mig.
>> Men ja, hun skal ville det selv. Hvordan hun så får denne "lyst" til at
>> slippe alkoholen er et godt spørgsmål. Hvordan kan vi evt kickstarte
>> processen?
> Nu kender du jo din mor bedst. Vil en trussel om, at ingen i familien vil
> se hende, hvis hun drikker hjælpe eller skal i den anden vej rundt og
> forsøge, at være støttende i en evt. ( på forhånd aftalt ) behandling
> eller noget helt tredie ?
Det er for tidligt at konkludere.
Men min søster mener at en trussel i form af ikke at ville se hende blot vil
gøre hende fornærmet og "så kan det også være lige meget"-agtig. At hun
hellere vil have ret og være afskåret fra sin familie, end at have uret,
bøje nakken og indsé at hun har et problem. Men det er jo også svært rent
rationelt at indrømme - at man har et problem - mens man er ædru. Især hvis
man har svært ved at huske hvad man laver efter at have bundet et par
flasker.
Derfor er familien nødt til at konfrontere hende samlet evt med udgangspunkt
i hendes "optræden" juleaften. For det virker ikke til at hun tager
enkeltmandshenvendelser baserede på isolerede episoder på forskellige
tidspunkter særligt seriøst.
Mvh
Zeki
Buffy snabel a
"Zeki" <Ze...@nope.dk> skrev i en meddelelse news:4595c558$0
> Jo, for jeg vælger jo selv om jeg vil være passiv eller aktiv. Det er >der
> ikke andre der vælger for mig.
Men hvis i ikke kan trænge igennem til din mor, på den ene eller anden måde
og få hende til, at lytte til jer, så hjælper intet, uanset, hvor meget i så
end forsøger.
> Men min søster mener at en trussel i form af ikke at ville se hende >blot
> vil gøre hende fornærmet og "så kan det også være lige meget"->agtig. At
> hun hellere vil have ret og være afskåret fra sin familie, end >at have
> uret, bøje nakken og indsé at hun har et problem. Men det er >jo også
> svært rent rationelt at indrømme - at man har et problem - >mens man er
> ædru.
Ja, en alkoholiker er jo ofte meget flov og pinligt berørt, i ædru tilstand.
Hun er sikkert klar over, at der er et problem. Spørgsmåler er så, om hun er
villig til, at gøre noget ved det.
> Derfor er familien nødt til at konfrontere hende samlet evt med
> >udgangspunkt i hendes "optræden" juleaften.
Det lyder som et godt startspunkt. Håber, at i kan få en dialog igang med
hende.....
SK
>
>
>
> Men min søster mener at en trussel i form af ikke at ville se hende blot
> vil gøre hende fornærmet og "så kan det også være lige meget"-agtig. At
> hun hellere vil have ret og være afskåret fra sin familie, end at have
> uret, bøje nakken og indsé at hun har et problem.
> Skriver du ikke, at hun hellere vil være sig selv? -Men det tror jeg ikke
> på! Tving hende til at træffe et valg! ! ! Få hende til at tænke over,
> hvad hun har mest brug for. Hendes stolthed? Jeg tror, at hun vil vælge
> sine kære. Men hun skal tvinges til at vælge.
>
>
Zeki
news:459633e0$0$183$edfa...@dread11.news.tele.dk...
Ja, det handler jo om at prioritere, eller finde en balance.
Vores mor er sådan indrettet at der ikke er grænser for hendes overflod af
opmærksomhed og hengivenhed over for hendes familie, når hun ikke har andet
at tage sig til (dvs hun ikke har en kæreste). Men når hun har - eller får -
en kæreste, så er hun stort set usynlig. Hun tager ikke længere initiativ
til kontakt og virker på ingen måder interesseret eller bekymret over
hvordan det går andre i familien. Der er ingen balance.
Ovenstående har jeg accepteret og synes det er fint nok så længe hun er
lykkelig. Hun føler da sig sikkert også lykkelig nu, men hvor lykkelig vil
hun mon blive hvis familien står samlet om at konfrontere hende med hendes
deroute? Det er vel de færreste mennesker som ønsker at blive konfronteret
med deres dårligdomme. Men engang imellem kan det jo være nødvendigt.
Mvh
Zeki
ThomasB
news:45955903$0$8227$edfa...@dread14.news.tele.dk...
>> Gentagne forsøg på at hjælpe en alkoholiker er spild af tid og godt liv.
>
> Ikke hvis man elsker personen og for en gangs skyld kan undlade at være
> sig selv nærmest.
Jo, Zeki. Desværre.
> Alkoholikere har vel - lige så meget som andre mennesker - tit behov for
> opbakning, til at komme ud af en svær situation. Hvis de føler de står
> helt alene kan det da kun forværre situationen?
De har behov for opbakning, den dag de selv ønsker at komme ud af deres
misbrug - altså vil erkende at de har et problem.
Indtil da har *du* behov for opbakning og støtte.
> I øvrigt vil jeg lige nævne at min mor bestemt ikke vil foretrække "en
> ekstra dag under dynen" hvis det betød at hun skulle gå glip af sin søns
> bryllup. Så meget ved jeg. Det er en stor ting for de fleste mødre, en af
> de største her i livet.
Alligevel er du bange for at hun vil drikke sig fuld til dit bryllup?
ThomasB
news:459557b0$0$5057$edfa...@dread14.news.tele.dk...
>> Du bliver nødt til at slippe din mor, og lade hende leve det liv hun selv
>> har valgt - sørgeligt men sandt.
>
> Det kan der så ikke være tale om. Som jeg skrev, så står vi andre ikke
> bare på sidelinien som passive vidner til at hun ødelægger sig selv.
Det er jeg klar over, og det siger de fleste børn af misbrugere.
Jo mere du engagerer dig, jo mere vil du begynde selv at få
alkoholikeradfærd (co alkoholisme). Co alkoholisme er med til at
fastholde/forværre din mors situation - også selvom det egentlig er det
modsatte du ønsker (og gør).
Når du vælger at være aktiv, vælger du også en hulens masse sorger,
irritation, skuffelse, som tærrer voldsomt på dig og din egen familie. Hvis
du i perioder får din mor ud af hendes misbrug, vil du lide voldsomme
nederlag de gange hun starter med at drikke igen - og det gør hun når hun
ikke selv går med helhjertet og selv føler 100% for at stoppe for hendes
egen skyld.
> Men ja, hun skal ville det selv. Hvordan hun så får denne "lyst" til at
> slippe alkoholen er et godt spørgsmål. Hvordan kan vi evt kickstarte
> processen?
Man siger at en alkoholiker skal HELT ned og ramme bunden (stå i lort til
halsen), før de er parate til at få hjælp.
Alkoholikere har et meget specielt forhold til deres job - de føler sig
uundværlige og føler at de klarer sig sindsygt godt. Derfor er det som regel
også arbejdsgiveren der har de bedste muligheder for at hjælpe.
Hvis du sidder i en båd med din mor, og hun falder i vandet, så hopper du
heller ikke i efter hende, da i begge risikerer at drukne. Derimod rækker du
hende et tov.
Først når din mor er parat til at række ud efter tovværket, kan du trække
hende ind. I mellemtiden skal du holde båden og dig selv på ret køl. Du har
det ikke anderledes end de 500.000 andre alkoholikerpårørende, der anslåes
at være i DK. Vi er mange der har været igennem det du er igennem nu.
Når DU er parat til det, så mød op:
http://www.aca-danmark.dk/
http://www.al-anon.dk/
ThomasB
news:45955925$0$851$edfa...@dread12.news.tele.dk...
>> Du kan ikke tvinge hende til at tage imod hjælp, hun skal selv ville det
> og
>> derfor nytter det heller ikke hvis du (eller andre) hjælper hende ud af
>> kniber (betale husleje, dækker over adfærd osv). Hun skal hjælpe sig
>> selv.
>>
>> Du bliver nødt til at slippe din mor, og lade hende leve det liv hun selv
>> har valgt - sørgeligt men sandt.
>> Du ødelægger dig selv ved at spekulere og prøve at hjælpe - det bliver et
>> nederlag hver gang.
>
> Ahrrr du giver op på forhånd!
Nej, jeg giver alkoholikeren en mulighed for selv at finde ud af at der er
et problem, i stedet for at de fastholdes ved altid at skulle forsvare deres
misbrug overfor vrede/kede/sure pårørende.
> Der er mange muligheder for at ændre hendes adfærd.
Der er kun én mulighed, og det er at alkoholikeren selv erkender at der er
et problem og selv søger hjælp.
> Jeg giver dig ret i
> meget af det du skriver, men at give slip er en dødsdom. Så er familien
> væk
> og alt er tabt hvilket er en grund til at drikke ENDNU mere. Man kan ikke
> sådan bare give op på den måde. Der er altid en vej frem.
Problemet er at det er de pårørende der sidder med lorten. De kan ikke
drikke problemerne væk, det gør alkoholikeren.
ThomasB
news:459657af$0$8166$edfa...@dread14.news.tele.dk...
> Ovenstående har jeg accepteret og synes det er fint nok så længe hun er
> lykkelig. Hun føler da sig sikkert også lykkelig nu, men hvor lykkelig vil
> hun mon blive hvis familien står samlet om at konfrontere hende med hendes
> deroute? Det er vel de færreste mennesker som ønsker at blive konfronteret
> med deres dårligdomme. Men engang imellem kan det jo være nødvendigt.
I vil med stor sandsynlighed kun forværre situationen.
Hun vil få dårlig samvittighed = grund til at drikke.
Hun vil føle at familien rotter sig sammen = grund til at drikke.
Hun vil blive konfronteret med en "dårlig side" = grund til at drikke.
Hun vil føle sig anklaget = grund til at drikke.
Alkoholikere er eksperter i forsvar, så de skal bare føle sig en lille smule
anklaget, så er det totalt lukkede.
SK
>
> Ja, det handler jo om at prioritere, eller finde en balance.
>
> Vores mor er sådan indrettet at der ikke er grænser for hendes overflod af
> opmærksomhed og hengivenhed over for hendes familie, når hun ikke har
> andet at tage sig til (dvs hun ikke har en kæreste). Men når hun har -
> eller får - en kæreste, så er hun stort set usynlig. Hun tager ikke
> længere initiativ til kontakt og virker på ingen måder interesseret eller
> bekymret over hvordan det går andre i familien. Der er ingen balance.
>
> Ovenstående har jeg accepteret og synes det er fint nok så længe hun er
> lykkelig. Hun føler da sig sikkert også lykkelig nu, men hvor lykkelig vil
> hun mon blive hvis familien står samlet om at konfrontere hende med hendes
> deroute? Det er vel de færreste mennesker som ønsker at blive konfronteret
> med deres dårligdomme. Men engang imellem kan det jo være nødvendigt.
>
> Mvh
> Zeki
>
> give vedkommende valget. Familien eller sprut??! I begge tilfælde valgte
> vedkommende familien... Jeg tror, at din mor gør det samme! Hun er jo
> ikke dum...
>
Holst
SK wrote:
>>Som sagt tidligere, så har jeg kendskab til 2 tilfælde, hvor det hjalp at
>>give vedkommende valget. Familien eller sprut??! I begge tilfælde valgte
>>vedkommende familien... Jeg tror, at din mor gør det samme! Hun er jo
>>ikke dum...
Men et enkelt bryllup er næppe nok.
Maria Frederiksen
> antabus, men at man så også gerne vil støtte. Og antabusen skal
> administreres af en anden - hun skal tage den, mens nogen ser på, og
> sikrer sig, at den også ryger ned.
Du aner da overhovedet ikke hvad du taler om.
Mvh Maria
Maria Frederiksen
> selskabets skyld så kan et ultimatum mht brylluppet blive en nødvendighed.
> Ingen får lov til at ødelægge denne dag for os.
Så vælg hende fra. Sværere er det ikke.
Mvh Maria
Holst
Maria Frederiksen wrote:
Men det kan jo også være ganske svært.
ThomasB
news:459682cf$0$1389$edfa...@dread16.news.tele.dk...
Nemlig. Det er bare lidt svært, hvis man er vokset op med en alkoholisk mor
eller far, for så er man dybt afhængig af dem - og omvendt.
Maria Frederiksen
> bare på sidelinien som passive vidner til at hun ødelægger sig selv.
Nej, I kaster jer ind i et håbløst hjælpeprojekt, og først når mindst en af
ender på psyk går det op jer at I ingen forskel gør.
Jeg hjalp - og hjalp og hjalp en veninde Familien havde givet op for længe
siden, men ikke mig. Den dag jeg ikke kunne mere, truende hun med selvmord
( i detaljer). Jeg gik hjem og sov for første gang i månedsvis en helt nats
søvn. Næste morgen gik jeg derover i forvisning om at skulle ringe efter
politiet, men hun sad såmænd og drak igen. Det er 5 år siden og hun drikker
stadig, men jeg er fri af det.
Du kan ikke lade dim mor være lige nu, men gem min mail i nogle måneder.
Overvej så situationen igen.
>
> Men ja, hun skal ville det selv. Hvordan hun så får denne "lyst" til at
> slippe alkoholen er et godt spørgsmål. Hvordan kan vi evt kickstarte
> processen?
Det kan I ikke.
Mvh Maria
ThomasB
"Holst" <news...@shelter.dk> skrev i en meddelelse
news:4596722a$0$84803$edfa...@dread11.news.tele.dk...
Nej, og det er heller ikke sikkert at "valget" virker. Desuden kræver et
sådan ultimatum, at man er villig til at give afkald på vedkommende.
ThomasB
"Maria Frederiksen" <m...@easyfrag.dk> skrev i en meddelelse
news:45968437$0$1336$edfa...@dread16.news.tele.dk...
> Du kan ikke lade dim mor være lige nu, men gem min mail i nogle måneder.
> Overvej så situationen igen.
Netop. Det går meget langsomt at erkende at man bliver nødt til at tænke på
sig selv og må slippe alkoholikeren.
For en alkoholiker er alkohol vigtigere end familien, da alkoholikere er
overbevist om at de ikke kan leve uden alkohol.
ThomasB
"Workingmom" <ditmar-...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:J4alh.48$lf...@news.get2net.dk...
> Findes der ikke relevant faglitteratur om emner - vi kan ikke være de
> første med misbrugsforældre.
Rejsen Hjem af John Bradshaw, er den eneste bog jeg kan anbefale om emnet.
Den er til gengæl også rigtig god.
Maria Frederiksen
> meget af det du skriver, men at give slip er en dødsdom. Så er familien
> væk
> og alt er tabt hvilket er en grund til at drikke ENDNU mere. Man kan ikke
> sådan bare give op på den måde. Der er altid en vej frem.
Nej, det er der sjældent. Rigtigt, rigtigt mange alkoholikere kommer aldrig
op - vi hører jo kun om de gode historier i pressen, ikke? De er gode fordi
de er så sjældne.
Mvh Maria
Lene Hansen
ven og lign som har været og er alkoholiker. Da jeg stod i det følte jeg mig
så alene og vedkommen drikker stadig, jeg har trukket mig ud af det (men
ikke afskrevet vedkommende). Jeg ringede til AA dengang men kom aldrig
videre dér. Det er virkelig et svært emne og projekt når man står i det.
Mvh
Lene
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern* 2ma2prikdk> skrev i en meddelelse
news:45966c49$0$49204$1472...@news.sunsite.dk...
Maria Frederiksen
> sig selv nærmest.
Jo, desværre, og det kan i 10.000 vis af pårørende berette. Man gør ALT for
at hjælpe og det gør bare ingen forskel for alkoholikeren - men du knækker
nakken.
> Alkoholikere har vel - lige så meget som andre mennesker - tit behov for
> opbakning, til at komme ud af en svær situation. Hvis de føler de står
> helt alene kan det da kun forværre situationen?
Nej, for så er det nødt til selv at tage ansvaeret. Det gør du ikke, hvis du
er der.
> I øvrigt vil jeg lige nævne at min mor bestemt ikke vil foretrække "en
> ekstra dag under dynen" hvis det betød at hun skulle gå glip af sin søns
> bryllup. Så meget ved jeg. Det er en stor ting for de fleste mødre, en af
> de største her i livet.
Ikke for en alkoholiker. Der skal lige et glas til at fejre/dulme
nerver/klæde om på og så er de kørende. Husk at de ofte ikke selv opfatter
at de er pinlige og rædselsfulde - de synes at de er perfekte og man har da
lov til at have det sjovt, ikke? Især til sin søns bryllup.
Mvh Maria
ThomasB
news:459686c4$0$1316$edfa...@dread16.news.tele.dk...
> Jeg kan forstå vi er rigtig mange der har stået med en nær pårørende eller
> ven og lign som har været og er alkoholiker. Da jeg stod i det følte jeg
> mig så alene og vedkommen drikker stadig, jeg har trukket mig ud af det
> (men ikke afskrevet vedkommende). Jeg ringede til AA dengang men kom
> aldrig videre dér. Det er virkelig et svært emne og projekt når man står i
> det.
Ja, det er utroligt svært, især når man er alene.
Jeg vil igen anbefale ACA og Al-Anon.
http://www.aca-danmark.dk/
http://www.al-anon.dk/
Buffy snabel a
"SK" <S@Ki> skrev i en meddelelse news:459633e0$0$183
> Jeg tror, at hun vil vælge sine kære. Men hun skal tvinges til at vælge.
Det tror og håber man selvfølgelig altid, men det er dog sjældent tilfældet.
Det kan dog godt lykkedes engang imellem, at personen vælger familien og en
evt. behandling. Desværre findes der altid en undskyldning for, at falde
tilbage i drikkeriet og det er som regel små dumme undskyldninger.
Zeki
news:45965938$0$49208$1472...@news.sunsite.dk...
> "Zeki" <Ze...@nope.dk> skrev i en meddelelse
> news:45955903$0$8227$edfa...@dread14.news.tele.dk...
>>> Gentagne forsøg på at hjælpe en alkoholiker er spild af tid og godt liv.
>>
>> Ikke hvis man elsker personen og for en gangs skyld kan undlade at være
>> sig selv nærmest.
>
> Jo, Zeki. Desværre.
Du ved da ikke noget om hvad JEG opfatter som spild og tid og hvad jeg ikke
gør. Hvis jeg føler at tiden ikke spildt på at forsøge at hjælpe min mor -
gøre et eller andet - modsat bare at se passivt til, så er det i hvert fald
ikke spild af MIN tid.
>> Alkoholikere har vel - lige så meget som andre mennesker - tit behov for
>> opbakning, til at komme ud af en svær situation. Hvis de føler de står
>> helt alene kan det da kun forværre situationen?
> De har behov for opbakning, den dag de selv ønsker at komme ud af deres
> misbrug - altså vil erkende at de har et problem.
Men skrev du ikke lige at det er "spild af tid" at forsøge at hjælpe en
alkoholiker?
>> I øvrigt vil jeg lige nævne at min mor bestemt ikke vil foretrække "en
>> ekstra dag under dynen" hvis det betød at hun skulle gå glip af sin søns
>> bryllup. Så meget ved jeg. Det er en stor ting for de fleste mødre, en af
>> de største her i livet.
> Alligevel er du bange for at hun vil drikke sig fuld til dit bryllup?
Ja, klart. Jeg er hamrende nervøs for at hun vil drikke sig fuld. Derfor er
hun også nødt til at vælge: Vil hun møde op ædru, eller vil hun være
fuld...derhjemme! Jeg vil blive enormt forbløffet hvis hun vælger det
sidste.
Mvh
Zeki
Zeki
news:45968709$0$1328$edfa...@dread16.news.tele.dk...
>> Ikke hvis man elsker personen og for en gangs skyld kan undlade at være
>> sig selv nærmest.
> Jo, desværre, og det kan i 10.000 vis af pårørende berette. Man gør ALT
> for at hjælpe og det gør bare ingen forskel for alkoholikeren - men du
> knækker nakken.
Det kommer helt an på definitionen af spildtid. Der er ikke noget vigtigere
for mig end familiens velbefindende, så jeg spilder ikke tiden ved at
forsøge. Også selvom der måske ikke kommer noget succesfuldt ud af det, for
så har jeg i det mindste prøvet. Du har det så tydeligvis anderledes end
mig, og fred være med det.
>> Alkoholikere har vel - lige så meget som andre mennesker - tit behov for
>> opbakning, til at komme ud af en svær situation. Hvis de føler de står
>> helt alene kan det da kun forværre situationen?
> Nej, for så er det nødt til selv at tage ansvaeret. Det gør du ikke, hvis
> du er der.
Så alkoholikere har ikke godt af andres opbakning og at se at der er støtte
fra baglandet?
>> I øvrigt vil jeg lige nævne at min mor bestemt ikke vil foretrække "en
>> ekstra dag under dynen" hvis det betød at hun skulle gå glip af sin søns
>> bryllup. Så meget ved jeg. Det er en stor ting for de fleste mødre, en af
>> de største her i livet.
> Ikke for en alkoholiker. Der skal lige et glas til at fejre/dulme
> nerver/klæde om på og så er de kørende. Husk at de ofte ikke selv opfatter
> at de er pinlige og rædselsfulde - de synes at de er perfekte og man har
> da lov til at have det sjovt, ikke? Især til sin søns bryllup.
Måske, men så må hun jo prioritere.
Zeki
Nej da. Hun skal jo have muligheden. Mød op ædru eller lad være med at møde
op. Det er da både enkelt og klart.
Zeki
news:45966d80$0$49200$1472...@news.sunsite.dk...
> "Zeki" <Ze...@nope.dk> skrev i en meddelelse
> news:459657af$0$8166$edfa...@dread14.news.tele.dk...
>
>> Ovenstående har jeg accepteret og synes det er fint nok så længe hun er
>> lykkelig. Hun føler da sig sikkert også lykkelig nu, men hvor lykkelig
>> vil hun mon blive hvis familien står samlet om at konfrontere hende med
>> hendes deroute? Det er vel de færreste mennesker som ønsker at blive
>> konfronteret med deres dårligdomme. Men engang imellem kan det jo være
>> nødvendigt.
>
> I vil med stor sandsynlighed kun forværre situationen.
Thomas, selvom det sikkert er ganske velmént kan jeg bare ikke bruge dine
"lad hende sejle sin egen sø"-råd til noget som helst. For hele præmisset
for mit første indlæg er jo, at det bliver der ikke tale om under nogle
omstændigheder.
Mvh
Zeki
SK
"Zeki" <Ze...@nope.dk> skrev i en meddelelse
news:45969f72$0$6893$edfa...@dread14.news.tele.dk...
> "Maria Frederiksen" <m...@easyfrag.dk> skrev i en meddelelse
> news:45968709$0$1328$edfa...@dread16.news.tele.dk...
>>> Ikke hvis man elsker personen og for en gangs skyld kan undlade at være
>>> sig selv nærmest.
>
>
> Måske, men så må hun jo prioritere.
>
>
Kære Zeki! Vil du hjælpe din mor? Eller vil du lade hende gå til i
alkohol? Selvfølgelig vil du hjælpe hende, fordi du elsker hende... Hun
elsker også dig... Få hende til at vælge, hvad hun helst vil have! DIG
ELLER FLASKEN
Zeki
news:4596682a$0$49198$1472...@news.sunsite.dk...
> "Zeki" <Ze...@nope.dk> skrev i en meddelelse
> news:459557b0$0$5057$edfa...@dread14.news.tele.dk...
>>> Du bliver nødt til at slippe din mor, og lade hende leve det liv hun
>>> selv har valgt - sørgeligt men sandt.
>>
>> Det kan der så ikke være tale om. Som jeg skrev, så står vi andre ikke
>> bare på sidelinien som passive vidner til at hun ødelægger sig selv.
> Det er jeg klar over, og det siger de fleste børn af misbrugere.
> Jo mere du engagerer dig, jo mere vil du begynde selv at få
> alkoholikeradfærd (co alkoholisme).
Så jeg begynder selv at drikke og bliver alkoholiker hvis jeg vil hjælpe min
mor? Også selvom jeg yderst sjældent drikker og ikke har været fuld i mere
end et år?
Dén køber jeg ikke!
Mener du også at folk der prøver at hjælpe narkomaner også selv bliver
narkomaner ved at gøre det?
>> Men ja, hun skal ville det selv. Hvordan hun så får denne "lyst" til at
>> slippe alkoholen er et godt spørgsmål. Hvordan kan vi evt kickstarte
>> processen?
> Man siger at en alkoholiker skal HELT ned og ramme bunden (stå i lort til
> halsen), før de er parate til at få hjælp.
Hmm...ja, det kan der være noget sandhed i.
> Alkoholikere har et meget specielt forhold til deres job - de føler sig
> uundværlige og føler at de klarer sig sindsygt godt. Derfor er det som
> regel også arbejdsgiveren der har de bedste muligheder for at hjælpe.
Nå, så er min mor åbenbart ikke alkoholiker, for hun bræger tit om hvor
undværlig hun føler sig på sit arbejde.
Mvh
Zeki
SK
"Buffy" <Buffy( snabel a )tjekmig.dk> skrev i en meddelelse
news:45968fab$0$3504$edfa...@dread11.news.tele.dk...
>Hvis alle pårørende står sammen og er enige om, at de ikke vil have noget
>med hende at gøre, hvis hun ikke lægger alkoholen på hylden, så bliver hun
>for alvor alene. Det har hun selvfølgelig ikke lyst til, i længden!
Zeki
news:45968437$0$1336$edfa...@dread16.news.tele.dk...
>> Det kan der så ikke være tale om. Som jeg skrev, så står vi andre ikke
>> bare på sidelinien som passive vidner til at hun ødelægger sig selv.
>
> Nej, I kaster jer ind i et håbløst hjælpeprojekt, og først når mindst en
> af ender på psyk går det op jer at I ingen forskel gør.
> Jeg hjalp - og hjalp og hjalp en veninde Familien havde givet op for længe
> siden, men ikke mig.
Så fordi du har bestemte oplevelser, så kan disse bare overføres på mig og
vores situation?
Jeg forstår ikke at du allerede kan konkludere at dette er et "håbeløst
hjælpeprojekt" når du ikke engang har fået den respons som min mor vil give
når vi konfronterer hende. Hvad nu hvis hun i næste uge siger "okay I har
ret, hjælp mig!"?
>> Men ja, hun skal ville det selv. Hvordan hun så får denne "lyst" til at
>> slippe alkoholen er et godt spørgsmål. Hvordan kan vi evt kickstarte
>> processen?
> Det kan I ikke.
Hvordan kan du udtale dig så skråsikkert?
Vi får at se om der bliver kickstartet noget i den kommende tid.
Mvh
Zeki
ThomasB
>> Jo mere du engagerer dig, jo mere vil du begynde selv at få
>> alkoholikeradfærd (co alkoholisme).
>
> Så jeg begynder selv at drikke og bliver alkoholiker hvis jeg vil hjælpe
> min mor? Også selvom jeg yderst sjældent drikker og ikke har været fuld i
> mere end et år?
>
> Dén køber jeg ikke!
Det er heller ikke det der menes med co-alkoholiker. Har du læst de links
jeg sendte i mit første svar?
http://www.motz.dk/medafh%C3%A6ngighed.htm
http://www.soberspace.dk/co-alkoholisme.htm
> Mener du også at folk der prøver at hjælpe narkomaner også selv bliver
> narkomaner ved at gøre det?
Nej det mener jeg ikke.
>>> Men ja, hun skal ville det selv. Hvordan hun så får denne "lyst" til at
>>> slippe alkoholen er et godt spørgsmål. Hvordan kan vi evt kickstarte
>>> processen?
>
>> Man siger at en alkoholiker skal HELT ned og ramme bunden (stå i lort
>> til halsen), før de er parate til at få hjælp.
>
> Hmm...ja, det kan der være noget sandhed i.
Det *er* sandheden, Zeki. Det viser al erfaring.
>> Alkoholikere har et meget specielt forhold til deres job - de føler sig
>> uundværlige og føler at de klarer sig sindsygt godt. Derfor er det som
>> regel også arbejdsgiveren der har de bedste muligheder for at hjælpe.
>
> Nå, så er min mor åbenbart ikke alkoholiker, for hun bræger tit om hvor
> undværlig hun føler sig på sit arbejde.
Måske er hun blevet konfronteret med problemet på arbejdet?
Lene Hansen
dig........
Mvh
Lene
"Zeki" <Ze...@nope.dk> skrev i en meddelelse
news:45969fbe$0$57877$edfa...@dread14.news.tele.dk...
Lene Hansen
Hvad er det du vil med dit indlæg. Det lyder jo som et råb om hjælp og den
gennegående tråd er at man kan ikke hjælpe en alkoholiker før de selv
erkender deres problem og søger hjælpen og er motiveret for at tage imod
den.
Jeg tror at alle os der svare er at vi - og mange andre - har stået i en
opgave ala den du er i. Og det er noget af det mest svære at stå i. Jeg kan
godt forstå du vl hjælpe din mor, men hvordan vil du gøre det - du KAN ikke
tvinge hende. Det er fint du giver støtte og opbakning.
Det bedste du kan gøre er at tage en alvorlig snak med hende. Jeg tror ikke
I skal rotte jer sammen alle sammen på én gang, fordi så vil hun føle sig
udenfor og det i sig selv støtter ikke. Snak med hende. Vil hun ikke holde
op med at drikke, så kan i ikke gøre noget andet end bare at være der som
i/du nu magter. Vælger hun at stoppe så støt hende alt det i kan, det er dér
hun virkelig har brug for jeres hjælp.
Jeg ved det er hårdt når man står i det, jeg har selv stået i det som sagt.
Flot af dig at du vil hjælpe, men du kan desværre ikke tvinge din mor til
noget hun ikke vil uanset ´hvad du gør.
Lene
"Zeki" <Ze...@nope.dk> skrev i en meddelelse
news:4596a326$0$5117$edfa...@dread14.news.tele.dk...
Buffy snabel a
"Zeki" <Ze...@nope.dk> skrev i en meddelelse news:4596a200$0
> Så jeg begynder selv at drikke og bliver alkoholiker hvis jeg vil >hjælpe
> min mor? Også selvom jeg yderst sjældent drikker og ikke har været fuld >i
> mere end et år?
Tror nu ikke, at det er det Thomas mener.
Man kan dog hurtigt komme til, at støtte alkoholikeren for meget, på den
forkerte måde. F.eks. har min morfar, i de sidste år af min mors liv, brugt
meget tid på, at besøge hende og så rydde flasker op og gøre hendes hus /
lejlighed pænt og ryddeligt. Min mor var ellers et superordensmenneske, men
det er nok faldet lidt i baggrunden, i de senere år.
De har derudover brugt oceaner af tid på, at hente hende forskellige steder
rundt i byen ( tit midt om natten ), fået hende på sygehuset, når nogen
havde gennembanket hende osv. i den dur. Brugte det meste af min barndom på
samme måde og det bliver sgu ødelæggende for en i længden. Heldigvis kan man
så sige fra, når man er blevet voksen, men det tog også en del år, før jeg
indså det.
Maria Frederiksen
>> for at hjælpe og det gør bare ingen forskel for alkoholikeren - men du
>> knækker nakken.
>
> Det kommer helt an på definitionen af spildtid. Der er ikke noget
> vigtigere for mig end familiens velbefindende, så jeg spilder ikke tiden
> ved at forsøge. Også selvom der måske ikke kommer noget succesfuldt ud af
> det, for så har jeg i det mindste prøvet. Du har det så tydeligvis
> anderledes end mig, og fred være med det.
Nej, jeg har bare prøvet det, og det har du ikke endnu. Det handler desværre
ikke om at du spilder din tid, men jeg ved hvad det kommer til at koste dig,
din kone, dine børn, og den pris er meget højere end du tror. Alle dine
ressourcer kommer til at gå til din mor på bekostning af din egen tid og din
egen familie. Og lad være med at sige at det vil være det værd - det er det
kun, hvis hun er klar til at prøve, og det er hun ikke med en
alkoholikermand også. De skal fri af hinanden først.
> Så alkoholikere har ikke godt af andres opbakning og at se at der er
> støtte fra baglandet?
Jo, når de erkender at de er alkoholikere. Gør din mor det? Så længe hun
nægter, så kan du jo ikke støtte hende - for hun er slet ikke alkoholiker.
>> Ikke for en alkoholiker. Der skal lige et glas til at fejre/dulme
>> nerver/klæde om på og så er de kørende. Husk at de ofte ikke selv
>> opfatter at de er pinlige og rædselsfulde - de synes at de er perfekte og
>> man har da lov til at have det sjovt, ikke? Især til sin søns bryllup.
>
> Måske, men så må hun jo prioritere.
DET KAN HUN IKKE.
Du forstår det slet ikke, vel? Hun kan ikke vælge. At være alkoholiker er
noget man er. Ligesom et brækket ben eller en psykisk sygdom. Man kan ikke
_vælge_ at lade være med at have et brækket ben. Hun kan heller ikke vælge
at lade være med at drikke. Det er en årelang proces, som i perioder vil gå
fint og i andre gå skidt.
Prøv at tage en snak med hende om antabus. Er hun villig til at være på
antabus til dit bryllup?
Mvh Maria
Maria Frederiksen
> møde op. Det er da både enkelt og klart.
Du forstår det ikke, vel? Hun KAN ikke vælge. Det valg er smuttet for længe
siden, og nu kan hun ikke mere. Hun er for syg.
Prøv at spørge om hun vil møde op hos dig og få antabus. Sig det på under 10
sekunder og lad hende vælge. Hver dag fra nu af. Ikke i morgen, ikke på
mandag, men lige nu. Diskuter aldrig svaret men lad det være ja eller nej.
Den dag hun siger ja, så er hun måske parat.
Mvh Maria
mfn
Ingen af os kender din mor. Men en stor del af os ser ud til at kende
alkoholikere og kender derfor deres adfærd. Du ved tydeligvis meget lidt om
dem man lad mig hjælpe så, for alle alkoholikere har stort set samme adfærd:
Co-alkoholisme betyder ikke at du selv vil begynde at drikke i skadeligt
omfang, men at du på den ene eller anden måde hjælper hende med at muliggøre
det. Det er lige fra at vaske hendes tøj til at hente vodka hos købmanden.
Mere tid i sengen er mere tid til druk.
Du skriver som om du føler dig "ramt" på en måde. Som jeg tidligere har
skrevet kan du _kun_ vente på at hun selv indser problemet og så tage den
derfra. Før da er der absolut INTET der kan hjælpe hende.
Sådan er det.
Maria Frederiksen
>> eller ven og lign som har været og er alkoholiker. Da jeg stod i det
>> følte jeg mig så alene og vedkommen drikker stadig, jeg har trukket mig
>> ud af det (men ikke afskrevet vedkommende). Jeg ringede til AA dengang
>> men kom aldrig videre dér. Det er virkelig et svært emne og projekt når
>> man står i det.
>
> Ja, det er utroligt svært, især når man er alene.
Og det er man fordi det er tabu - jeg ville da ikke udlevere hende. Måske
også noget medmisbrug? Jeg synes da at det var vældigt hyggeligt at dele et
par flasker vin og en masse snak, og der gik lang tid inden det gik op for
mig at det gik galt når jeg var gået. Derefter over i hjælpefasen ("skal
ikke drikke te i dag i stedet" over "jeg vil heller have te" til "jeg skal
ikke have noget"), men i hele forløbet var der jo ikke nogen, man kunne
ringe til og spørge - måske var det også mig, der så syner? Hun nægtede jo
hele tiden at der var et problem.
Mvh Maria
ThomasB
>>>> Gentagne forsøg på at hjælpe en alkoholiker er spild af tid og godt
>>>> liv.
>>>
>>> Ikke hvis man elsker personen og for en gangs skyld kan undlade at være
>>> sig selv nærmest.
>>
>> Jo, Zeki. Desværre.
>
> Du ved da ikke noget om hvad JEG opfatter som spild og tid og hvad jeg
> ikke gør. Hvis jeg føler at tiden ikke spildt på at forsøge at hjælpe min
> mor - gøre et eller andet - modsat bare at se passivt til, så er det i
> hvert fald ikke spild af MIN tid.
Jeg har ikke tænkt mig at diskutere med dig her i denne tråd, blot åbne dine
øjne for den erfaring jeg og 100.000 vis af pårørende til alkoholikere har
gjort os.
Det står dig naturligvis frit for om du vil forsøge at hjælpe din mor, og al
logik siger jo umiddelbart at man skal (tvangs)hjælpe - virkeligheden er
bare en anden.
>>> Alkoholikere har vel - lige så meget som andre mennesker - tit behov for
>>> opbakning, til at komme ud af en svær situation. Hvis de føler de står
>>> helt alene kan det da kun forværre situationen?
>
>> De har behov for opbakning, den dag de selv ønsker at komme ud af deres
>> misbrug - altså vil erkende at de har et problem.
>
> Men skrev du ikke lige at det er "spild af tid" at forsøge at hjælpe en
> alkoholiker?
Ja, en alkoholiker der ikke vil erkende sit alkoholproblem, og som ikke selv
gør en indsats for at stoppe sit misbrug, vil være spild af til at forsøge
at hjælpe. Som oftest vil det blot gøre problemet værre - både for dig og
din mor.
Når din mor viser initiativ, og selv henvender sig for at bede om hjælp, så
kan du hjælpe ved at støtte. Men hun skal selv klare det og opsøge
misbrugscentre, AA, læge osv.
Alkoholisme er jo ikke bare lyst til alkohol - der er en grund til at
alkoholikeren drikker. Der findes ingen bedre "nervemedicin" end alkohol.
>>> I øvrigt vil jeg lige nævne at min mor bestemt ikke vil foretrække "en
>>> ekstra dag under dynen" hvis det betød at hun skulle gå glip af sin søns
>>> bryllup. Så meget ved jeg. Det er en stor ting for de fleste mødre, en
>>> af de største her i livet.
>
>> Alligevel er du bange for at hun vil drikke sig fuld til dit bryllup?
>
> Ja, klart. Jeg er hamrende nervøs for at hun vil drikke sig fuld. Derfor
> er hun også nødt til at vælge: Vil hun møde op ædru, eller vil hun være
> fuld...derhjemme! Jeg vil blive enormt forbløffet hvis hun vælger det
> sidste.
Alkoholikere er mestre i at holde en funktionspromille - dvs. den promille
de skal have får lige at kunne holde abstinenser væk, og se nogenlunde ædru
ud. Det betyder at så de kun skal have ét glas, før de bliver fulde og
dumme.
Hvis din mor har drukket i længere tid, i større mængder - så er det faktisk
umuligt for hende at troppe op ædru. Hun vil have det rigtigt dårligt, og
for nogle alkoholikere kan en kold tyrker medføre døden. (Delirium Tremens -
http://da.wikipedia.org/wiki/Delirium_tremens)
Så reelt kan hun ikke have noget valg.
Maria Frederiksen
> vores situation?
De kan overføres på 99% af sagerne. Det lærte jeg senere - der er en lang
række fællestræk, og du beskriver dem fint.
> når vi konfronterer hende. Hvad nu hvis hun i næste uge siger "okay I har
> ret, hjælp mig!"?
Jeg vil blive overrasket. Hvorfor først i næste uge?
>>> Men ja, hun skal ville det selv. Hvordan hun så får denne "lyst" til at
>>> slippe alkoholen er et godt spørgsmål. Hvordan kan vi evt kickstarte
>>> processen?
>
>> Det kan I ikke.
>
> Hvordan kan du udtale dig så skråsikkert?
Fordi du påtager dig opgaven. Det kan du ikke - din mor er et voksent
menneske med en sygdom, som kræver erkendelse før behandling kan
igangsættes - og det er hendes valg, ikke dit.
Mvh Maria
Maria Frederiksen
>Hvis alle pårørende står sammen og er enige om, at de ikke vil have noget
>med hende at gøre, hvis hun ikke lægger alkoholen på hylden, så bliver hun
>for alvor alene. Det har hun selvfølgelig ikke lyst til, i længden!
Alkoholisme er ikke et valg. At familien smutter - nå ja, hvad så? Var det
Ole Thestrup, der mistede 2 familier før han holdt op med at drikke? Og han
er en succeshistorie af de sjældne.
Mvh Maria
ThomasB
news:4596ab7c$0$3474$edfa...@dread11.news.tele.dk...
>> Så jeg begynder selv at drikke og bliver alkoholiker hvis jeg vil >hjælpe
>> min mor? Også selvom jeg yderst sjældent drikker og ikke har været fuld
>> >i mere end et år?
>
> Tror nu ikke, at det er det Thomas mener.
> Man kan dog hurtigt komme til, at støtte alkoholikeren for meget, på den
> forkerte måde. F.eks. har min morfar, i de sidste år af min mors liv,
> brugt meget tid på, at besøge hende og så rydde flasker op og gøre hendes
> hus / lejlighed pænt og ryddeligt. Min mor var ellers et
> superordensmenneske, men det er nok faldet lidt i baggrunden, i de senere
> år.
> De har derudover brugt oceaner af tid på, at hente hende forskellige
> steder rundt i byen ( tit midt om natten ), fået hende på sygehuset, når
> nogen havde gennembanket hende osv. i den dur. Brugte det meste af min
> barndom på samme måde og det bliver sgu ødelæggende for en i længden.
> Heldigvis kan man så sige fra, når man er blevet voksen, men det tog også
> en del år, før jeg indså det.
Præcis. Og derudover er der hele den (ubevidste) psykologiske del, hvor man
fastholder hinanden i forskellige (negative) roller. Man er afhængig af
hinanden. Alkoholikeren kan være afhængig af råb og skrig fra pårørende
(lyder helt åndsvagt ik?), og den pårørende kan være afhængig af at føle at
han hjælper. Det er utroligt kompliceret, og man kommer ikke ud af det, med
mindre man FÅR hjælp af f.eks nogle i samme situation med erfaring. Jeg vil
igen igen igen anbefale ACA og Al-Anon. Det er ikke specielt sjovt i
starten, for at sige det mildt, men det er meget lettende at snakke med
nogen i samme situation.
Holst
Zeki wrote:
> Ja, klart. Jeg er hamrende nervøs for at hun vil drikke sig fuld. Derfor er
> hun også nødt til at vælge: Vil hun møde op ædru, eller vil hun være
> fuld...derhjemme! Jeg vil blive enormt forbløffet hvis hun vælger det
> sidste.
Umiddelbart synes jeg, det lyder til at være en meget dårlig idé.
Det er fint nok, at I vil give jer et ultimatum, og hun vil måske også
rigtig gerne vælge den løsning, som I helst ser, nemlig at hun vælger at
møde op ædru.
Men hvordan tror du lige, en ædru alkoholiker vil have det til et
bryllup, hvor bryllupsgæster stort set alle bliver en smule beduggede;
hvor personalet hele tiden går rundt og fylder glassene; og lignende?
Medmindre hun er nået meget langt forud med håndteringen af sin
alkoholisme og været ædru længe, så vil det nok være nytteløst at
forlange af hende, at hun skal møde ædru og vedblive med at være ædru
under hele brylluppet.
For jeg går ud fra, at du i bund og grund lige så lidt vil have, hun
drikker som fuld under brylluppet, som at hun møder op fuld.
ThomasB
news:4596b640$0$1297$edfa...@dread16.news.tele.dk...
Problemet er at alkoholikeren tror at han ikke kan leve uden alkohol - og
hvad er en familie værd, hvis man ikke tror man lever til at nyde den?
Marianne
>>
>> Men ja, hun skal ville det selv. Hvordan hun så får denne "lyst" til at
>> slippe alkoholen er et godt spørgsmål. Hvordan kan vi evt kickstarte
>> processen?
>
> Det kan I ikke.
>
Jeg har læst hele tråden og synes, at I er enormt kategoriske. Indrømmet,
jeg har ikke (kendskab) til alkoholikere i familien, men dels har jeg selv
haft et noget for stort forbrug år tilbage, dels har jeg på nært hold haft
kolleger, der drak for meget.
For kollegernes vedkommende - det foregik nu lidt forskelligt - men de fik
at vide, at deres alkoholforbrug var uacceptabelt. I det ene tilfælde mener
jeg at fagforeningen gik ind med en alkoholkonsulent, mens der i det andet
tilfælde blev lavet en aftale med en ekstern - psykolog? Det var også noget
med at der skulle være en kontaktperson på arbejdspladsen.
I begge tilfælde kom folk ud af misbruget uden de store falbelader. Hvad der
har været af personlige omkostninger/arbejde, ved jeg ikke, men det kan
altså lade sig gøre.
Tilsvarende med narko - mange er jo 'fest-narkomaner' i en årrække og
stopper så, når der er behov for det.
Men det duer selvfølgelig ikke uden personlig motivation.
I Zekis tilfælde synes jeg det lyder som om, at I bliver nødt til at
konfrontere jeres mor. Hvis hun nægter alt, er det een situation, men måske
aner hun selv, at der er noget galt, og så er det vel at finde en fornuftig
løsning. Kan i stå sammen om løsningen, er det jo bare godt. Hendes kæreste
må nok ud ...
Der er jo også en grund til, at folk drikker. Føler hun sig overflødig i
familien eller på arbejdet eller i sit eget liv, er der jo god grund til at
flygte lidt fra det hele. Hun skal indse, at årsagen og håndtering af denne,
er en del af løsningen.
Men som sagt - jeg kender ikke barskere tilfælde og ikke fra tæt på.
mvh
marianne
ThomasB
>>> Det kan I ikke.
>>
>> Hvordan kan du udtale dig så skråsikkert?
>
> Fordi du påtager dig opgaven. Det kan du ikke - din mor er et voksent
> menneske med en sygdom, som kræver erkendelse før behandling kan
> igangsættes - og det er hendes valg, ikke dit.
Dertil kan man lægge at alkoholikere er mestre i at give deres pårørende
(børn) dårlig samvittighed. Barnet føler ikke at det kan leve uden mor (og
omvendt), da mor vil gå til grunde og det derved vil være barnets skyld.
Ofte ser man et ret "sygeligt" (alko)mor/barn-forhold.
ThomasB
>>> Ovenstående har jeg accepteret og synes det er fint nok så længe hun er
>>> lykkelig. Hun føler da sig sikkert også lykkelig nu, men hvor lykkelig
>>> vil hun mon blive hvis familien står samlet om at konfrontere hende med
>>> hendes deroute? Det er vel de færreste mennesker som ønsker at blive
>>> konfronteret med deres dårligdomme. Men engang imellem kan det jo være
>>> nødvendigt.
>>
>> I vil med stor sandsynlighed kun forværre situationen.
>
> Thomas, selvom det sikkert er ganske velmént kan jeg bare ikke bruge dine
> "lad hende sejle sin egen sø"-råd til noget som helst. For hele præmisset
> for mit første indlæg er jo, at det bliver der ikke tale om under nogle
> omstændigheder.
Nej, umiddelbart kan du ikke bruge "lad hende sejle sin egen sø"-rådet til
noget.
Det var heller ikke det jeg skrev. Jeg skrev at du skal GIVE SLIP på din
mor, og lad hende klare sine problemer selv. Det siger jeg kun, fordi al
erfaring viser at det er det eneste man som pårørende kan gøre. Forsøg på at
(tvangs)hjælpe, gør det som regel værre, og trækker det ud. Desuden kommer
du selv til at lide store tab, hvis du ikke giver slip, får noget hjælp og
selv kommer videre.
Jeg har set Zeki'er *rigtig* mange gange før, og jeg har selv været der -
det er meget frustrerende det ved jeg.
Det er lige før jeg har sagt de ting du siger nu, helt ordret i sin tid, og
jeg ved at der er masser herinde der ved hvad du tænker i øjeblikket. Vi
siger ikke de ting vi siger, for at gøre dig ked af det, fordi vi er
egoistiske, kolde, vi siger det fordi vi kender din situation ud og ind - og
fordi vi tænker på DIG og ikke din mor.
Jeg har kendt dig i mange år her fra usenet, og tidl fra netstationen, og da
du startede denne tråd, faldt der en brik på plads.
Mon ikke du forstår hvad jeg mener?
Maria Frederiksen
> (børn) dårlig samvittighed. Barnet føler ikke at det kan leve uden mor (og
> omvendt), da mor vil gå til grunde og det derved vil være barnets skyld.
>
> Ofte ser man et ret "sygeligt" (alko)mor/barn-forhold.
Er det nogensinde et sundt forhold, når det er familierelationer? Der vil
altid være så mange andre følelser og relationer inde, at det må gå galt -
eller i hvert fald ikke kan gå godt.
Mvh Maria
ThomasB
news:4596a326$0$5117$edfa...@dread14.news.tele.dk...
>> Nej, I kaster jer ind i et håbløst hjælpeprojekt, og først når mindst en
>> af ender på psyk går det op jer at I ingen forskel gør.
>> Jeg hjalp - og hjalp og hjalp en veninde Familien havde givet op for
>> længe siden, men ikke mig.
>
> Så fordi du har bestemte oplevelser, så kan disse bare overføres på mig og
> vores situation?
Tro det eller ej, men det kan det (udfra det du har beskrevet)
> Jeg forstår ikke at du allerede kan konkludere at dette er et "håbeløst
> hjælpeprojekt" når du ikke engang har fået den respons som min mor vil
> give når vi konfronterer hende. Hvad nu hvis hun i næste uge siger "okay I
> har ret, hjælp mig!"?
Hvad nu hvis hun ikke gør? Vil du så lytte til os?
ThomasB
"Efter alt det jeg har gjort for dig"?
ThomasB
Du er jo helt poetisk :o)
Maria Frederiksen
>> altid være så mange andre følelser og relationer inde, at det må gå
>> galt - eller i hvert fald ikke kan gå godt.
>
> "Efter alt det jeg har gjort for dig"?
Især i den udvidede version. Alle de små hints til hvor godt det tidligere
har været - og man glemmer hurtigt alle de ikke så gode timer. "Der var
masser af sne, da jeg var barn." Ja, for det husker vi. Vi husker ikke de
mange dage uden.
Mvh Maria
ThomasB
He ja :)
Det er svært at gøre sig fri af forældre, hvilket hele denne tråd også
vidner om.
Igen igen, vil jeg anbefale Rejsen Hjem af John Bradshaw - er det
overhovedet andre end mig der har læst dem? ;o)
mfn
ifgl www, hope. dk er der 500000 af slagsen. Og det giver mange problemer!
Hvorfor har vi ikke stats-betalt minnesota.kur istedet for blot antabus hos
lægen??
Zeki
news:4596b4a0$0$49196$1472...@news.sunsite.dk...
> Jeg har ikke tænkt mig at diskutere med dig her i denne tråd, blot åbne
> dine øjne for den erfaring jeg og 100.000 vis af pårørende til
> alkoholikere har gjort os.
Og det er jo ganske fint. Men det kan så være at man mor slet ikke kan
klassificeres som alkoholiker, idet der godt kan gå flere dage eller helt op
til en uge mellem drikkerierne. Men et alkoholproblem har hun ikke desto
mindre. Vores røde lamper bliver tændt fordi
1) Hun er begyndt at drikke oftere efter hun har mødt en mand som er
eks-alkoholiker, og som nu er faldet i igen
2) Hun tér sig grænseoverskridende når hun får for meget at drikke og har
ikke en stopfunktion. Det er ikke sundt som 57-årig at drikke igennem til
man segner om.
>>> Alligevel er du bange for at hun vil drikke sig fuld til dit bryllup?
>> Ja, klart. Jeg er hamrende nervøs for at hun vil drikke sig fuld. Derfor
>> er hun også nødt til at vælge: Vil hun møde op ædru, eller vil hun være
>> fuld...derhjemme! Jeg vil blive enormt forbløffet hvis hun vælger det
>> sidste.
> Hvis din mor har drukket i længere tid, i større mængder - så er det
> faktisk umuligt for hende at troppe op ædru. Hun vil have det rigtigt
> dårligt,
> Så reelt kan hun ikke have noget valg.
Naturligvis har hun det. Når hun for tre uger siden kunne troppe ædru op til
en julefrokost og for to uger siden møde ædru til en begravelse, så kan hun
også vælge at gøre det samme til vores bryllup.
Mvh
Zeki
TAK
"Zeki" <Ze...@nope.dk> skrev i en meddelelse
news:4596a326$0$5117$edfa...@dread14.news.tele.dk...
>>> slippe alkoholen er et godt spørgsmål. Hvordan kan vi evt kickstarte
>>> processen?
>
> Hej!
Din mor får "lyst" når I (ALLE) forklarer hende, at I ikke længere kan holde
denne situation ud. -Og derfor er I nødt til at bede hende træffe et valg.
DET, tror jeg, vil give hende "lysten".
Held og Lykke!
>
>
>
>
>
>
>
>
>
Maria Frederiksen
> hos
> lægen??
Fordi vi ikke tvangsbehandler i vores samfund. Og fordi det ikke hjælper en
dyt før man selv vil.
Mvh Maria
Zeki
news:4596b6cc$0$174$edfa...@dread11.news.tele.dk...
>> Ja, klart. Jeg er hamrende nervøs for at hun vil drikke sig fuld. Derfor
>> er hun også nødt til at vælge: Vil hun møde op ædru, eller vil hun være
>> fuld...derhjemme! Jeg vil blive enormt forbløffet hvis hun vælger det
>> sidste.
>
> Umiddelbart synes jeg, det lyder til at være en meget dårlig idé.
> hvor bryllupsgæster stort set alle bliver en smule beduggede; hvor
> personalet hele tiden går rundt og fylder glassene; og lignende?
Naturligvis er det optimale at alle gæster har det så godt som muligt. På
den anden side ønsker vi jo ikke at festen bliver ødelagt, vel? Det er os
der bestemmer hvem der skal med. Det er også os der bestemmer vilkårene for
festen. Kan folk ikke lide de vilkår må de jo takke nej til at være med.
> Medmindre hun er nået meget langt forud med håndteringen af sin
> alkoholisme og været ædru længe, så vil det nok være nytteløst at forlange
> af hende, at hun skal møde ædru og vedblive med at være ædru under hele
> brylluppet.
Måske. Måske ikke. Jeg ønsker naturligvis at hun får en god fest som alle
andre. Men vil du ikke synes at det er et problem hvis en mor er nødt til at
drikke sig fuld til sin søns bryllup for at have fået noget ud af det?
> For jeg går ud fra, at du i bund og grund lige så lidt vil have, hun
> drikker som fuld under brylluppet, som at hun møder op fuld.
Ja bestemt. Men jeg stoler jo på hende og har bestemt ingen tanker om at
sætte hende under opsyn eller noget i den dur, hvis hun lover at holde sig
fra sprutten den aften.
Hvis hun så skulle falde i så kan der jo altid ringes efter en taxi inden
hun når at vælte (hele)selskabet. Efterfølgende må hun så konfronteres med
det faktum at hun brød min tillid og at jeg aldrig vil tilgive hende for at
ødelægge en del af festen.
Mvh
Zeki
Buffy snabel a
"mfn" <jad...@hotmail.com> skrev i en meddelelse news:4596cb95
> Hvorfor har vi ikke stats-betalt minnesota.kur istedet for blot antabus
> >hos lægen??
Har egentlig aldrig fundet ud af, hvad Minnesota-behandlingen går ud på ?
Går dog ud fra, at Ringgården i Strib/ Middelfart ( tror jeg det var )
stadig findes ?
ThomasB
news:4596e695$0$3482$edfa...@dread11.news.tele.dk...
>> Hvorfor har vi ikke stats-betalt minnesota.kur istedet for blot antabus
>> >hos lægen??
>
> Har egentlig aldrig fundet ud af, hvad Minnesota-behandlingen går ud på ?
> Går dog ud fra, at Ringgården i Strib/ Middelfart ( tror jeg det var )
> stadig findes ?
Minnesota er en behandlingsform er vist nok, er den samme som AA, Al Anon og
ACA's, kombineret med en psykolog og evt. medicin.
Workingmom
>> Den alkoholiserede skal have at vide, at NU er det slut og nu hedder det
>> antabus, men at man så også gerne vil støtte. Og antabusen skal
>> administreres af en anden - hun skal tage den, mens nogen ser på, og
>> sikrer sig, at den også ryger ned.
>
> Du aner da overhovedet ikke hvad du taler om.
>
> Mvh Maria
>
>
Det er jeg da ked af, at du synes.
Måske du kunne uddybe lidt, så jeg også forstod, hvad du mente.
Tine Ditmar
ChrW
> Der er dømt krisemøde her i familien. Trist at sådan noget skal ske i
> juletiden, men alkohols indvirkning på min mors opførsel har nu nået et
> punkt hvor vi alle føler at det er grænseoverskridende. Vi vil ikke være
> passive vidner til at hun kører sig selv i sænk. Så noget må ske.
>
> Min mor - der er 57 - virker udadtil ellers som en kvinde der har styr på
> sit liv. Hun kan (stadig) passe sit job, klæder sig fint, er økonomisk
> velstillet og bor i en flot indrettet Frederiksberg-lejlighed. Når hun er
> ædru er hun rar, omsorgsfuld og Mor med et stort M, men når hun drikker
> tager fanden ved hende. Som Dr. Jekyll og Mr.Hyde. Hun har ikke en stop-knap
> som siger "nu er det nok."
>
> Det er blevet værre med årene og der er altid en forklaring/undskyldning på
> hvorfor der skal drikkes, hvad enten det er "pga irritation over arbejdet,"
> "død i familien" eller noget helt tredie. Min søster, moster og jeg er dog
> enige om at hun blot bruger det som påskud til at hælde i sig.
>
> For et halvt år siden mødte hun en mand som er forhenværende alkoholiker og
> som tidligere har været indlagt til afvænning. De første par måneder virkede
> det som om at de havde godt af hinanden, men så begyndte han at drikke igen.
> Så nu er scenariet den at de sidder og hælder i hinanden. Og der er ikke kun
> tale om weekenddruk her.
>
> Juleaften kulminerede det. Jeg var ikke selv vidne til episoden men har fået
> den bekræftet af alle.
>
> Stangstiv møder min mor og hendes nye kæreste op til julefest hos min
> moster. Ikke nok med at de kommer for sent (min mor er ellers meget punktlig
> og præcis), men kæresten begynder også at tage gæsterne på røven og te sig
> fuldstændigt uterligt - første gang han skal møde den del af familien. Ved
> bordet sidder de og tungekysser mens de fortsætter med at hælde i sig og
> pludselig var et hyggeligt julehjem omdannet til Søborg Bodega. Sammen med
> min mor fik han fuldstændigt spoleret juleaften for min moster, hendes mand
> og deres 15-årige datter. Respektløst og grænseoverskridende.
>
> Jeg har nu efterhånden brugt lige så meget tid på at have min søster og
> moster i røret for at tale om min mor, som har jeg brugt på at fejre jul.
> Sammen prøver vi at finde ud af hvad vi kan gøre for at få hende på ret køl.
> Men det er svært. For vi føler ikke at vi kan tale hende fra at drikke. Min
> søster og jeg er dog enige om at fortælle hende at hun vil blive afvist ved
> døren hvis hun møder op til vores bryllupper fuld.
>
> Jeg har aldrig selv oplevet min mor så fuld som de eksempler jeg har givet.
> Måske ønsker hun bevidst eller ubevidst at skåne mig fra at se hende i sådan
> en tilstand. Måske ved hun at jeg ikke vil tolere at se hende (opføre sig)
> på den måde. Men jeg ved jo hvad der foregår. Når jeg hører at hun på en
> hverdag kan tage en flaske Gammel Dansk frem og hælde den i sig, så bliver
> jeg mere end alvorligt bekymret.
>
> Sammen med sin drikkekammerat går tingene nu over gevind. Hun kan ikke styre
> det. Men når vi i familien heller ikke kan styre hvad hun propper i sin
> indkøbskurv, hvad er der så at stille op? Min moster har inviteret hende ud
> for at tage en "alvorlig samtale" med hende her en af de nærmeste dage. Men
> belært af erfaring ved vi jo godt at min mor blot vil gå i forsvarsposition.
>
> Hvad kan vi gøre for at få hende til at lytte - og forstå? Er der nogle
> herinde der har erfaringer med lignende og vil dele ud af jeres erfaring?
>
> Mvh
> Zeki
>
>
>
Hej Zeki
Jeg genkender meget af det du skriver. Jeg er vokset op med en
alkoholiseret far. Senere fik jeg så en alkoholiseret viv.
Du kunne starte med at give hende bogen "Den dansende demon" af Ole
Mickelsen" Mr Bogart. Det ikke en mursten men den kan sikkert fortælle
både dig og din mor en hel del.
Dernæst skal du vide at du ikke kan gøre noget, trist men sandt.
Hun lider af den sygdom som hedder alkoholisme. Jamen hvad så kunne man
spørge. Du hverken kan eller skal lave hende om. Du skal starte med dig
selv, og erkende du er magtesløs. Du skal ogse lige vide at Antabus ikke
hjælper. De fleste alkoholikere ved nu, at Antabus kan sættes ud af
spillet, ved at tage et par høfeber piller.
Du kan kikke her http://www.hope.dk/?gclid=COqM8sifu4kCFRobZwod3RbUQA
eller her http://www.al-anon.dk/. Jeg har selv været meget glad for at
komme hos Al-Anon.
Mvh. og Godt Nytår
Chr.W
ThomasB
news:4596d617$0$8701$edfa...@dread14.news.tele.dk...
>> Jeg har ikke tænkt mig at diskutere med dig her i denne tråd, blot åbne
>> dine øjne for den erfaring jeg og 100.000 vis af pårørende til
>> alkoholikere har gjort os.
>
> Og det er jo ganske fint. Men det kan så være at man mor slet ikke kan
> klassificeres som alkoholiker, idet der godt kan gå flere dage eller helt
> op til en uge mellem drikkerierne.
Det er helt normalt at det kommer i "ture" - sådan er det for de fleste.
De fleste pårørende er også altid i tvivl om, om deres misbruger kan kaldes
alkoholiker, netop fordi de fleste har et billede af en alkoholiker som en
der sidder på bænken sammen med grønlænderne. 95% af alle alkoholikere er
ganske almindelige familiefædre/mødre. Samtidig vil de pårørende som regel
være meget loyal overfor alkoholikeren, og vil pr automatik dække over det -
både overfor sig selv og andre. (Den usynlige Elefant)
> Men et alkoholproblem har hun ikke desto mindre. Vores røde lamper bliver
> tændt fordi
> 1) Hun er begyndt at drikke oftere efter hun har mødt en mand som er
> eks-alkoholiker, og som nu er faldet i igen
Hvorfor tror du han er faldet i?
> 2) Hun tér sig grænseoverskridende når hun får for meget at drikke og har
> ikke en stopfunktion. Det er ikke sundt som 57-årig at drikke igennem til
> man segner om.
Alkoholikere har svært ved at styre deres alkoholindtagelse - det er jo
derfor de er alkoholikere.
>>>> Alligevel er du bange for at hun vil drikke sig fuld til dit bryllup?
>
>>> Ja, klart. Jeg er hamrende nervøs for at hun vil drikke sig fuld. Derfor
>>> er hun også nødt til at vælge: Vil hun møde op ædru, eller vil hun være
>>> fuld...derhjemme! Jeg vil blive enormt forbløffet hvis hun vælger det
>>> sidste.
>
>> Hvis din mor har drukket i længere tid, i større mængder - så er det
>> faktisk umuligt for hende at troppe op ædru. Hun vil have det rigtigt
>> dårligt,
>
>> Så reelt kan hun ikke have noget valg.
>
> Naturligvis har hun det. Når hun for tre uger siden kunne troppe ædru op
> til en julefrokost og for to uger siden møde ædru til en begravelse, så
> kan hun også vælge at gøre det samme til vores bryllup.
Drikker du selv alkohol?
Zeki
news:4596fb89$0$49205$1472...@news.sunsite.dk...
> "Zeki" <Ze...@nope.dk> skrev i en meddelelse
> news:4596d617$0$8701$edfa...@dread14.news.tele.dk...
>> Men et alkoholproblem har hun ikke desto mindre. Vores røde lamper
>> bliver tændt fordi
>> 1) Hun er begyndt at drikke oftere efter hun har mødt en mand som er
>> eks-alkoholiker, og som nu er faldet i igen
> Hvorfor tror du han er faldet i?
Jeg kan sagtens forestille mig hvordan det er gået:
Han møder min mor efter at have været til afvænning og uden at have rørt
alkohol sidenhen. Men min mor har ikke været opbakkende over ham. Når de har
været ude har hun drukket, mens han så pænt har måtte sidde dér og drikke
tonicvand. Det må godt nok have været svært for ham. Tilsyneladene så svært
at han på et tidspunkt er hoppet i igen.
>>>>> Alligevel er du bange for at hun vil drikke sig fuld til dit bryllup?
>>> Så reelt kan hun ikke have noget valg.
>> Naturligvis har hun det. Når hun for tre uger siden kunne troppe ædru op
>> til en julefrokost og for to uger siden møde ædru til en begravelse, så
>> kan hun også vælge at gøre det samme til vores bryllup.
> Drikker du selv alkohol?
Det gør jeg i moderate mængder, typisk i forbindelse med noget festivitas
lørdag. Bliver dog meget sjældent fuld (pånær lige i aften måske). Hvad er
din pointe?
Mvh
Zeki
Zeki
news:4596b09d$0$1343$edfa...@dread16.news.tele.dk...
>>> Jo, desværre, og det kan i 10.000 vis af pårørende berette. Man gør ALT
>>> for at hjælpe og det gør bare ingen forskel for alkoholikeren - men du
>>> knækker nakken.
>> Det kommer helt an på definitionen af spildtid. Der er ikke noget
>> vigtigere for mig end familiens velbefindende, så jeg spilder ikke tiden
>> ved at forsøge. Også selvom der måske ikke kommer noget succesfuldt ud af
>> det, for så har jeg i det mindste prøvet. Du har det så tydeligvis
>> anderledes end mig, og fred være med det.
>
> Nej, jeg har bare prøvet det, og det har du ikke endnu.
Du skriver at "man" gør alt for at hjælpe uden det nytter noget og at "man"
knækker nakken. Det synes jeg er meget generaliserende. Der er sikkert mange
ligheder blandt alkoholikere, men de er også stadig forskellige mennesker.
> Det handler desværre ikke om at du spilder din tid, men jeg ved hvad det
> kommer til at koste dig, din kone, dine børn, og den pris er meget højere
> end du tror. Alle dine ressourcer kommer til at gå til din mor på
> bekostning af din egen tid og din egen familie. Og lad være med at sige at
> det vil være det værd - det er det kun, hvis hun er klar til at prøve, og
> det er hun ikke med en alkoholikermand også. De skal fri af hinanden
> først.
Ja, det er også det vi går og spekulerer på. At de ødelægger hinanden og
derfor må skilles ad.
>> Så alkoholikere har ikke godt af andres opbakning og at se at der er
>> støtte fra baglandet?
> Jo, når de erkender at de er alkoholikere. Gør din mor det? Så længe hun
> nægter, så kan du jo ikke støtte hende - for hun er slet ikke alkoholiker.
Jeg tror hun indrømmer det over for sig selv, men ikke over for sin
omverden.
>>> Ikke for en alkoholiker. Der skal lige et glas til at fejre/dulme
>>> nerver/klæde om på og så er de kørende. Husk at de ofte ikke selv
>>> opfatter at de er pinlige og rædselsfulde - de synes at de er perfekte
>>> og man har da lov til at have det sjovt, ikke? Især til sin søns
>>> bryllup.
>> Måske, men så må hun jo prioritere.
> DET KAN HUN IKKE.
> Du forstår det slet ikke, vel? Hun kan ikke vælge. At være alkoholiker er
> noget man er. Ligesom et brækket ben eller en psykisk sygdom. Man kan ikke
> _vælge_ at lade være med at have et brækket ben. Hun kan heller ikke vælge
> at lade være med at drikke. Det er en årelang proces, som i perioder vil
> gå fint og i andre gå skidt.
Jamen, så er hun - ifølge din definition -ikke alkoholiker. For i de sidste
par måneder har jeg været sammen med hende i enkelte sociale og mere eller
mindre festlige sammenhænge hvor hun IKKE har drukket.
Mvh
Zeki
Zeki
news:4596aa5a$0$1360$edfa...@dread16.news.tele.dk...
> Hvad er det du vil med dit indlæg.
Høre om andres erfaringer. Hvad blev gjort? Samt vigtigere - hvad blev gjort
og sagt med succes.
Som jeg kan læse det kan vi næsten lige så godt give op på forhånd. Kaste
håndklædet i ringen. Enten fordi vi vil "ødelægge os selv" eller fordi den
hjælp vi vil give ikke vil blive modtaget.
> Jeg tror at alle os der svare er at vi - og mange andre - har stået i en
> opgave ala den du er i. Og det er noget af det mest svære at stå i.
Ja. Men jeg er så lidt overrasket over at der ikke er nogle der kan bidrage
med succeshistorier (så vidt jeg kan huske ud fra indholdet i tråden). Jeg
synes det virker mere som om at det handler om hvad vi ikke skal gøre, frem
for hvad vi rent faktisk KAN gøre.
>Jeg kan godt forstå du vl hjælpe din mor, men hvordan vil du gøre det - du
>KAN ikke tvinge hende. Det er fint du giver støtte og opbakning.
Vi ønsker ikke at tvinge hende. Vi ønsker at gøre hende bevidst om de
konsekvenser det kan få hvis hun fortsætter på slap line så hun selv tvinger
sig selv til at ændre kurs.
> Det bedste du kan gøre er at tage en alvorlig snak med hende. Jeg tror
> ikke I skal rotte jer sammen alle sammen på én gang, fordi så vil hun føle
> sig udenfor og det i sig selv støtter ikke.
Hmm...taget til efterretning. Du har muligvis en pointe her.
Mvh
Zeki
Zeki
news:4596bebf$0$49197$1472...@news.sunsite.dk...
>> Jeg forstår ikke at du allerede kan konkludere at dette er et "håbeløst
>> hjælpeprojekt" når du ikke engang har fået den respons som min mor vil
>> give når vi konfronterer hende. Hvad nu hvis hun i næste uge siger "okay
>> I har ret, hjælp mig!"?
> Hvad nu hvis hun ikke gør? Vil du så lytte til os?
Jeg lytter da. Det er bare ikke alt jeg er enig i.
Jeg tror man skal være varsom med at generalisere her. Alkoholikere har
lighedstræk javist, men de er stadig forskellige mennesker med forskellige
baggrunde, aldre, kulturer, værdier og behov. De har alle behov for at
drikke. Men nogle alkoholikere kan finde ud af at passe et job, andre kan
ikke, nogle alkoholikere drikker kun i fælleskab med andre, andre gør ikke -
de drikker også alene. Nogle alkoholikere kan godt være ædru i sociale
sammenhænge, andre kan ikke, osv.
Mvh
Zeki
Zeki
news:FeClh.1403$Wq7...@news.get2net.dk...
> Du kunne starte med at give hende bogen "Den dansende demon" af Ole
> Mickelsen" Mr Bogart. Det ikke en mursten men den kan sikkert fortælle
> både dig og din mor en hel del.
Tak for anbefalingen. Hun elsker at læse, så den køber jeg!
Mvh
Zeki
Zeki
"Zeki" <Ze...@nope.dk> skrev i en meddelelse
news:45979eab$0$7231$edfa...@dread14.news.tele.dk...
Det han skriver her kan jeg godt nikke genkendende til hos min mor og vores
situation:
"Alkoholikere har en stor evne til komediespil og forstillelse, samtidig med
at vi har et stort solidt arbejde med at fastholde vores benægtelse. Vi er
jo ikke alkoholikere, selvom vi inderst inde ved vi er det. Vi vil i hvert
fald ikke finde os i, at omverdenen ved det, og lige på det punkt tager vi
så gruelig fejl. Omgivelserne finder meget ofte ud af vores handicap - længe
før vi selv har erkendt det, selvom heller ikke det er en naturgiven
sandhed. Nogle alkoholikere, de raffinerede, sammensatte typer er så dygtige
til at holde det skjult, at de kan narre næsten alle. Næsten betyder, at der
altid er en, en kone, en datter eller en kol-lega, der ved det, men hvis man
kan styre den persons adfærd og få vedkommende til at holde kæft med sin
viden, så kan enkelte solide alkoholikere narre alle andre. Men uanset hvor
dygtig man er til at bedrage verden, er der stadig en enkelt person tilbage,
som ved besked. En selv."
http://www.depnet.dk/universe2/others_like_me/ole_from_bogart/oles_book/
ThomasB
>>> Men et alkoholproblem har hun ikke desto mindre. Vores røde lamper
>>> bliver tændt fordi
>>> 1) Hun er begyndt at drikke oftere efter hun har mødt en mand som er
>>> eks-alkoholiker, og som nu er faldet i igen
>
>> Hvorfor tror du han er faldet i?
>
> Jeg kan sagtens forestille mig hvordan det er gået:
> Han møder min mor efter at have været til afvænning og uden at have rørt
> alkohol sidenhen. Men min mor har ikke været opbakkende over ham. Når de
> har været ude har hun drukket, mens han så pænt har måtte sidde dér og
> drikke tonicvand. Det må godt nok have været svært for ham. Tilsyneladene
> så svært at han på et tidspunkt er hoppet i igen.
Hvis han har været stoppet med at drikke, så har han erkendt at han er
alkoholiker. Tidl. alkoholikere er som regel de eneste der kan få andre
(uerkendte) alkoholikere til at åbne øjnene for deres misbrug. Det er bl.a
derfor AA's (telefon)rådgivere selv er tidl. alkoholikere. Så måske er det
ham der skal hjælpe din mor?
Måske skulle du tage en snak med ham, og høre hvad han mener? Og måske
skulle du tale med ham om hans misbrug, så du får noget viden om hvordan det
er at være alkoholiker?
>> Drikker du selv alkohol?
>
> Det gør jeg i moderate mængder, typisk i forbindelse med noget festivitas
> lørdag. Bliver dog meget sjældent fuld (pånær lige i aften måske). Hvad er
> din pointe?
Jeg tænkte to ting: Enten var du afholdende, da det er en almindelig adfærd
bland børn af alkoholikere, eller også har du af andre årsager et anstrengt
forhold til alkohol, og derfor ser dit mor forbrug for alkoholisk. (lidt ala
adventister som ser et glas vin som alkoholiseret).
C.H
"Zeki" <Ze...@nope.dk> skrev i en meddelelse
news:45979c23$0$99262$edfa...@dread14.news.tele.dk...
Hej Zeki - jeg vil fra starten indrømme, at jeg ikke har læst resten af
denne tråd, så det er muligt, jeg ikke bringer noget nyt.
For det første: Jeg tror du misforstår indlæggene og jeg synes jeg kan mærke
at du går lidt i forsvarsposition. Det er slet ikke nødvendigt - prøv at
læse de forrige indlæg igen. Der står ikke, at din mor skal sejle sin egen
sø, men der står, at du IKKE kan kickstarte din mors processer. Det kan du
ikke i forhold til alkoholisme og heller ikke i nogen andre af hendes
livsprocesser. Det er noget, der sker når man er klar til det og ikke et
sekund før - og aldrig på andres motivation.
Det rigtige at gøre i din situation er at sætte dine personlige grænser. Du
skal vise/sige til din mor, hvad du vil og ikke vil være med til. Hvis du
ikke ønsker, at hun skal møde beruset op, så skal hun ikke det. Det styrer
du med hård hånd. Hvad hun styrer er så, hvad hun vil bruge det til. Hvis
hun vil finde undskyldninger for at drikke, så gør hun det, hvis hun "ser
lyset" og vil ud af sine problemer, ja, så er det det hun går efter. Jeg er
ked af at sige det, men dine ønsker i den forbindelse er fuldstændig
irrelevante for din mor. Hendes bedste ven er alkoholen...
De succeshistorier, du efterlyser er faktisk dem, der står skrevet her. Det
er dem, hvor en alkoholiker ikke driver familien ud i at blive styret af
alkohol. Ikke dermed sagt, at de bliver alkoholikere - ofte tværtimod, men
det er stadig alkoholen, der styrer deres liv. Og det er præcis det, du er
på vej ud i nu. Lad det ikke ske!!
Som familiemedlem kan du ikke gøre andet end at beskytte dig selv. Du bliver
nødt til at lade din mor træffe sine egne beslutninger, du har ikke retten,
pligten eller kompetancen til at gøre det for hende.
Mit bedste råd til dig er: Elsk din mor, men gør det på en måde, så du og
din familie bevarer skindet på næsen. Hjælp hende ikke til at være en
alkoholiker - giv hende INGEN opmærksomhed omkring det emne - sæt derimod
dine og din families grænser, fortæl din mor om dem i klare og tydelige
vendinger, men diskuter det ikke med hende. Nyd hende når hun er ædru,
fravælg hendes selskab, når hun er fuld. Ingen diskussioner.... Det hjælper
ingenting, tværtimod...
Til sidst vil jeg sige, at også jeg er fra en familie med alkoholproblemer..
ikke én alkoholiker, men flere...
Dette ER vejen frem - man kan ikke redde en alkoholiker, man kan holde af
dem når de er ædru og beskytte sig selv, når de ikke er....
CH
C.H
Åhh ja... Alkoholikerens evindelige martyrium.... En martyr er bare en
krænker, der gemmer sig trygt bag offerrollen... Og de færreste hopper ikke
lige ned i den fælde ;o)
Men som barn af en alkoholiker har man chancen for at lære disse ufine
tricks at kende og snige sig uden om den grimme manipulation - man skal bare
lige opdage den. Det gør de fleste af os nok først godt op i
voksenalderen....
CH
TAK
>>
> Zeki, din mor skal selv vælge, hvad hun vil! Giv hende valget, helt
> kontant! -Og I andre skal stå sammen! Bed hende om at træffe et valg!
> Er det os eller sprutten, du vælger Mor? Og aflever hende så på
> behandlingshjem, hvis hun vælger Jer! Det er at vise kærlighed!
>
> .
Zeki, det kan være nøvendigt at "rotte sig sammen". Det har mange haft gode
erfaringer med.
Lyder det voldsomt? Det er ikke så voldsomt, som det kan ende i, hvis hun
ikke tvinges i behandling.
>>
>>
>
>
ThomasB
news:45979e58$0$8176$edfa...@dread14.news.tele.dk...
>>> Jeg forstår ikke at du allerede kan konkludere at dette er et "håbeløst
>>> hjælpeprojekt" når du ikke engang har fået den respons som min mor vil
>>> give når vi konfronterer hende. Hvad nu hvis hun i næste uge siger "okay
>>> I har ret, hjælp mig!"?
>
>> Hvad nu hvis hun ikke gør? Vil du så lytte til os?
>
> Jeg lytter da. Det er bare ikke alt jeg er enig i.
>
> Jeg tror man skal være varsom med at generalisere her. Alkoholikere har
> lighedstræk javist, men de er stadig forskellige mennesker med forskellige
> baggrunde, aldre, kulturer, værdier og behov. De har alle behov for at
> drikke. Men nogle alkoholikere kan finde ud af at passe et job, andre kan
> ikke, nogle alkoholikere drikker kun i fælleskab med andre, andre gør
> ikke - de drikker også alene. Nogle alkoholikere kan godt være ædru i
> sociale sammenhænge, andre kan ikke, osv.
Alle mennesker så ens, at du ikke kan tvinge dem til at synes og gøre noget
de ikke føler for. Forestil dig at du skulle ændre politisk holdning fordi
andre mente det var bedst for dig - hvordan kickstarter man sådan en proces?
Stort set umuligt ik?
Samtidig er det alkoholiske mønster stort set ens hos alle alkoholikere og
du vil finde mange af de samme træk hos alkoholikere og deres pårørende.
F.eks er pårørende som regel kontrolfreaks og selvkontrol betyder meget for
dem (naturlig konsekvens af f.eks magtesløshed). Børn og unge tænker f.eks
også "hvis jeg ikke gør ditten (ikke træder på stregerne, ikke spiser ol.)",
så drikker mor/far ikke i aften og drikker de så alligevel, så føler barnet
sig skyldig.. Der er så mange ting der går igen, både hos alkoholikeren og
de pårørende, at der er rigeligt med "stof" til at generalisere.