Det er muligvis en god idé at kende grunden til søvnløsheden og så tage den
væk eller acceptere at der er det her problem i dit liv.
Med søvløshed er det måske sådan, at man skal forlige sig med det. Altså
acceptere at det er svært at sove nogle gange, men man får jo da hvilet sig,
så man er ikke helt smadret dagen efter (når man først vænner sig til den
korte søvn). Jeg kender ikke til at der skulle være nogen uskadelig medicin
der virker, men nogle tager jo baldriandråber, de er vel i bedste fald
virksomme, i værste ufarlige? En overgang drak jeg Aloevera hver
morgen/middag/aften, det gjorde faktisk mit søvnmønster mere stabilt, måske
skulle man prøve det igen......
Hvis du først lader din søvløshed irritere dig, bliver det for alvor svært
at sove, læs en god bog, drik noget varmt, lav din seng til et hyggeligt
sted at være og nyd dit ophold der. Måske vil du så opleve at du nogle
nætter faktisk kan sove, og sove godt flere timer i træk.
Der kan jo selvfølgelig være fysiske årsagre til søvnløsheden, men det har
din læge og du i samarbejde vel tjek på?
Venlig hilsen
Margrete Johansen
"Jensen" <ppanter@_NOSPAM_city.dk> wrote in message
news:3uoo50hv7ti61j3qp...@4ax.com...
>
>Det er muligvis en god idé at kende grunden til søvnløsheden og så tage den
>væk eller acceptere at der er det her problem i dit liv.
Som du selv er inde på behøver det vel ikke være et problem...
Jeg tænker på at
- man har udelukket fysiske årsager
- man har ikke væsentlige psykiske problemer
- man sover ikke om dagen i stedet (små blund).
Er det så nødvendigt at sove mere en for eksempel 2-3 timer i hvert
døgn?
Hvis det ikke er nødvendigt at sove mere har man jo tid til andre ting
hvis man udnytter tiden i stedet for at ærges over man ikke kan sove.
--
mvh
Jørgen Linde Sørensen
(den anførte mail-adresse er gyldig - - -
- - - i hvert fald da dette indlæg blev postet :-)
Din flinke læge har givet dig et højdosis antipsykotisk præparat som ikke er
beregnet til behandling af søvnløshed.
Prøv at slå 'Nozinan' op på
http://www.lk-online.dk/default.asp
Nozinans kraftige bivirkninger såsom parkinsons syge, muskelstivhed, savlen
m.v. er så betydelige at evt. afhængighed af benzodiazepin-præparater med
lethed opvejes.
Kære Margrethe.
Tak for dit venlige og forstående brev. Ja, jeg bliver jo nok nødt til
at indrette mit liv på en anden måde, hvis dettte varer ved. Forsøge
at finde og fjerne årsagen og læse noget mere ude på de små timer.
Jeg har forsøgt hjælp ved at drikke en porter inden sengetid. Smagte
udmærket, men ingen virkning. Og i længden er det jo dersværre
vanedannende.
De bedste hilsner fra en søvnløs lidelsesfælle
Jørgen Jensen.
Tak for dit søde svar.
Venlig hilsen Margrete Johansen
"Jensen" <ppanter@_NOSPAM_city.dk> wrote in message
news:9m2u50le3oc3bgne9...@4ax.com...
> Nozinans kraftige bivirkninger... er så betydelige, at evt. afhængighed
af benzodiazepin-præparater med
> lethed opvejes.
>
Afhængighed af benzodiazepin-præpparater er ikke til at spøge med. At
trappe ud af disse præperater er, rent ud sagt, utrolig vanskelig,
smertefuld, og ikke noget man bare lige gør. Det kan ta' mange måneder med
abstinenser og sen abstinenser. Afgiftning må ofte ske under kontroleret
forhold, dvs. indlæggelse.
Den korekte dosering af Nozinan er at foretrække, til enhver tid. Jeg taler
af erfaring, da jeg i sin tid var storforbruger af Nozinan, Diazapam,
Nitrazapam og Flunitrazapam. Plus en masse andet som ikke kommer denne
artikel ved.
Best regards/Hilsen- Ulvir.
Du har helt ret, benzodiazepinafhængighed er et helvede at komme ud af. Men
det er dog stadig muligt at slippe af med, parkinsonisme induceret af
antipsykotisk medicin kan være irreversibelt dvs. man kan blive invalideret
for livet.
Udover det så er antipsykotisk medicin dårligt virkende som generel
sovemedicin... det er ikke noget psykisk raske mennesker med søvnproblemer
bør udsættes for(efter min mening)
>
>Din flinke læge har givet dig et højdosis antipsykotisk præparat som ikke er
>beregnet til behandling af søvnløshed.
>
>Prøv at slå 'Nozinan' op på
>
>http://www.lk-online.dk/default.asp
>
>Nozinans kraftige bivirkninger såsom parkinsons syge, muskelstivhed, savlen
>m.v. er så betydelige at evt. afhængighed af benzodiazepin-præparater med
>lethed opvejes.
>
Kære B.G.J.
Tak for dit svar, der jo har givet stof til eftertanke - og
overvejelse om at lære at falde i søvn på anden vis.
Venlig hilsen
Jørgen Jensen
> Udover det så er antipsykotisk medicin dårligt virkende som generel
> sovemedicin... det er ikke noget psykisk raske mennesker med søvnproblemer
> bør udsættes for(efter min mening)
>
Der findes en '3 generations' sovemiddel der heder Zoplicon. Den udmærker
sig ved færre bivirkninger, og giver en mer 'biologisk rigtig' søvn end
benzodiazepinerne. Der tillige ingen tendenser til afhængighed eller
tolerance udvikling. Ved almindelig dosering er der minimal virkning i
kroppen næste morgen, og ved behandlingens ophør er symtomerne yderst milde.
Zoplicon kun i ringe grad forstærker virkningen af alkohol, modsat andre
sovemidler.
De er receptpligtige, og købes under navnene: Imoclone, Imovane, Imozop,
Zopiclone.
Best regards/Venlig hilsen- Ulvir.
Tak for dit indlæg. Jeg vil vise det til min læge og få ham til at
udskrive et af de nævnte præparater. Og så på lidt længere sigt vænne
mig fra sovemedicin.
Venlig hilsen
Jørgen Jensen
Noget andet som du bør tage med i dine overvejelser (og undskyld min
humor: uden at du får søvnløse nætter over det)
Er der noget som stresser dig?
Hvordan er det psykiske arbejdsmiljø på arbejdet?
Hvad med parforholdet (eller mangel på samme)?
Problemer i økonomien?
Hvad med aftenrutinerne?
Prøv at få dig den samme rutine aften efter aften efter aften. sæt
tingene lidt i system.
Undgå "holde dig vågen"-stofferne. Jeg tænker her på koffein.
Foretag afstressende aktiviteter: Sluk pc og tv. Lyt til noget stille
musik, dæmp lyset ja i hele taget prøv at "tage farten ud" rent mentalt.
Hvad med generne?
Har du problemer i løbet af dagen med at holde dig vågen?
Hvis ikke, så har du bare ikke brug for så meget søvn.
har du prøvet med det traditionelle husråd: baldriandråber.
For mig hjælper det - ja, jeg kender godt ulempen - at drikke én øl og
se lidt uforpligtende tv/dvd.
med venlig hilsen
Carsten Riis
> For mig hjælper det - ja, jeg kender godt ulempen - at drikke én øl og
> se lidt uforpligtende tv/dvd.
Hvis jeg drikker en øl lige inden puttetid- så skal jeg tisse en time efter
jeg er faldet i søvn... #:-)
> Hvis jeg drikker en øl lige inden puttetid- så skal jeg tisse en time
efter
> jeg er faldet i søvn... #:-)
Så spis en banan også!
Mvh.
Kære Ulvir.
Du har desværre ikke ret mht. at disse 3. generations sovemidler ikke kan
skabe afhængighed og forårsage toleranceudvikling. De er mindst ligeså
farlige som benzodiazepiner og bør betragtes ligeså. Derimod har du ret i,
at benzodiazepiner ikke er til at spøge med.
Det er medicinalfirmaernes lønlige håb, at de har kunnet frembringe et
alternativ til benzodiazepinerne, men det har de ikke kunnet. Jeg kender et
par stykker og har hørt om mange, som har været igennem helvedet for at
komme ud af en afhængighed af Imoclone, Imovane, Zopiclone, Zolpidem,
Zaleplon, Stilnoct osv. En af dem greb til receptforfalskning for på denne
måde af skaffe sig flere piller pga. toleranceudvikling. Det førte til en
dom for dokumentfalsk.
I Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination af afhængighedsskabende midler
(cirkulære nr 12 af 13/01/2003) omtales de i afsnit 3 og omtales som
stoffer,d er virker på benzodiazepinreceptorerne. Desuden står der, at de
højst bør tages i 1-2 uger.
Det er dog rigtigt, at de måske giver en bedre søvnkvalitet end
benzodiazepiner, men det er også den eneste forskel virkningsmæssigt.
Man bør også huske på, at ikke alle bliver afhængige hver gang, men
afhængighed kan pludselig opstå, selvom man ikke har været afhængig
tidligere. Man mener, at ca. 50% kan ophøre brat efter en længerevarende
benzodiazepinforbrug, men kun et vist antal gange.
Afhængighed af benzodiazepiner og de ovennævnte Z-midler (Zopiclone,
Zolpidem & Zaleplon) viser sig ved voldsomme og i visse tilfælde meget
langvarige abstinenser hyppigst i form af svær angst og søvnløshed.
Abstinenserne kan være værre end abstineser efter brug af heroin og
amfetamin.
Jeg kender også kun til økologiske metoder til behandling af søvnløshed.
Steen
Det bedste er nok at starte med det mindst risikofyldte først og derfra gå
opad hvis lindring ikke opnås. Fx. motion, kost, psyke o.s.v. Alle de små
ting der kan gøres inden det store sættes i værk.
Hvis det ikke virker kan man prøve fx. antidepressiv medicin (perikum i
håndkøb er en god start, eller måske 5-HTP/tryptofan/andre naturmidler) som
cipramil. Hvis det heller ikke virker så kan man overveje om man skal tage
benzodiazepiner permanent, det behøver jo ikke nødvendigvis give problemer
at være afhængig af sådanne stoffer, langt de fleste mennesker lever stabilt
med deres forbrug/afhængighed uden at det øges betydeligt og giver
problemer. Mange ældre mennesker tager det resten af livet og tager det med
sig i graven, hvorfor skal de ligge søvnløse deres sidste år p.g.a. en
politisk anskuelse af 'ikke-afhængighed' som det absolut bedste. Jeg tror
denne afvejelse også kommer til at gælde for lykkepiller. Uanset hvad kommer
løsningen vel nok gennem genterapi o.s.v. i fremtiden en dag.
Men antipsykotisk medicin er altså ikke egnet til behandling af søvnløshed
og kan gøre stor skade, specielt et gammelt præparat som nozinan. Selv de
skizofrene er ved at blive taget af det til fordel for nyere præparater med
langt færre bivirkninger. Husk altid, en læge kan tage fejl (derfor dør
tusindvis af mennesker hvert år) så patienten bør altid afdække sin egen
sygdom så vidt muligt og gennemgå behandlingen i *samarbejde* med sin læge.
Derved opnås den største chance for at blive rask.
Sjovt med alle de mirakelmidler som pludselig kommer til kort :)
>
> Det er dog rigtigt, at de måske giver en bedre søvnkvalitet end
> benzodiazepiner, men det er også den eneste forskel virkningsmæssigt.
GHB('Fantasy') som nu er blacklistet af samfundet(måske med rette) skulle
vist give den bedste søvn af alle og er ved at blive patenteret til det.
Desværre skulle det også give den mest ondsindede afhængighed man nærmest
kan forestille sig
> Man bør også huske på, at ikke alle bliver afhængige hver gang, men
> afhængighed kan pludselig opstå, selvom man ikke har været afhængig
> tidligere. Man mener, at ca. 50% kan ophøre brat efter en længerevarende
> benzodiazepinforbrug, men kun et vist antal gange.
Jeg håber ikke nogen tør prøve på det... status epilepticus er slemt
> Afhængighed af benzodiazepiner og de ovennævnte Z-midler (Zopiclone,
> Zolpidem & Zaleplon) viser sig ved voldsomme og i visse tilfælde meget
> langvarige abstinenser hyppigst i form af svær angst og søvnløshed.
> Abstinenserne kan være værre end abstineser efter brug af heroin og
> amfetamin.
>
> Jeg kender også kun til økologiske metoder til behandling af søvnløshed.
>
> Steen
Jeg har gode erfaringer med perikum evt. i kombination med tryptofan/5-HTP.
Kombo'en er samtidig en super effektiv behandling af depression i mange
tilfælde, uden bivirkninger stort set (dog kan perikum vist give udslæt på
huden).
Jeg har også prøvet melatonin som er *meget* effektivt mod søvnløshed den
første tid men desværre masser af toleransudvikling. Til gengæld _zero_
abstinenser når man stopper (mærkelig nok). Måske brugbart til at skifte
mellem forskellige slags?
Melatonin kan købes meget billigt i USA men det er bedst at lade en venlig
amerikaner sende det diskret ellers tager tolden det bare. De tager desværre
også naturlægemidler, aminosyrer og andre næringsstoffer hvilket er temmelig
irriterende.
Pantonensyre kan vist godt købes herhjemme(500 - 2000 mg før sengetid mod
søvnløshed), om det virker ved jeg ikke.
Jeg tror det er praktisk taget umuligt at bruge benzodiazepiner(inkl. de
'nye') mod langtidssøvnløshed uden at blive afhængig men måske er det prisen
man må betale. Hvis man får insulin mod diabetes så skal man jo også tage
det resten af livet.
Tja, man kan jo ikke blæse med mel i munden...... ;)
En enkelt lille pille et par gange om ugen, kan for nogle være begyndelsen
på tilsyneladende uforklarlige symptomer. Det kan være der langsomt opstår
en uforklarlig angst og uro i dagligdagen, pludseligt opstået nye fobier,
spændninger i kroppen, hovedpine og mange, mange andre symptomer.
Så vidt jeg ved giver selve brugen af Insulin ikke nye symptomer på andre
sygdomme, eller forstærket behov for mere og mere Insulin.
Selv om nogle måske mener det er ok at tage medicin resten af livet, er
benzd. et rigtigt dårligt valg, og en meget dyr pris at betale, da de på
sigt giver mere søvnløshed, mere angst og uro osv.
Der er en god grund til at Sundhedsstyrelsen ikke anbefaler brugen af
benzd. længere end i højst 2 uger.
Mvh
Emma
De fleste mennesker oplever bare en tilvænning, d.v.s. at kroppen har vænnet
sig til midlet og derved ignorerer det. De fleste jeg kender oplevede kun
disse symptomer da de *stoppede* med at tage dem.
Sådan er det med næsten al medicin, men hvis du har oplevet det sådan lyder
det ikke rart.
> Så vidt jeg ved giver selve brugen af Insulin ikke nye symptomer på andre
> sygdomme, eller forstærket behov for mere og mere Insulin.
Men hvorfor kan man så ikke komme 'af' insulin igen?
>
> Selv om nogle måske mener det er ok at tage medicin resten af livet, er
> benzd. et rigtigt dårligt valg, og en meget dyr pris at betale, da de på
> sigt giver mere søvnløshed, mere angst og uro osv.
Det er nok snarere sygdommen som ikke længere lader sig kontrollere af
medicinen længere.... kan måske løses med højere dosis (ak!)
>
> Der er en god grund til at Sundhedsstyrelsen ikke anbefaler brugen af
> benzd. længere end i højst 2 uger.
Jep, risiko for afhænghighed
"Bivirkninger
Benzodiazepiner frembyder en række ulemper, der komplicerer behandlingen og
kan reducere det terapeutiske udbytte.
Initialt kan der forekomme døsighed, træthed, motorisk træghed og
svimmelhed, bivirkninger, der dog aftager og evt. svinder ved daglig
anvendelse (tolerans, se senere). Ved langtidsbehandling er de hyppigste
bivirkninger nedsat initiativ, apati, hurtig udtrætning og evt. depression.
Ved høje doser kan der ses muskelsvaghed, svigtende muskelkoordination og
evt. ataksi. Specielle søvnrelaterede bivirkninger omtales under Hypnotika
og sedativa.
Benzodiazepiner svækker opmærksomhed, hukommelse og indlæring. Der kan ses
anterograd amnesi (hukommelsessvigt for begivenheder efter indtagelse af
medicinen). Amnesi er særlig udtalt ved anvendelse af korttidsvirkende
benzodiazepiner (f.eks. triazolam) og ved intravenøs indgift (midazolam).
Benzodiazepinernes effekt på kognitive funktioner er i høj grad
dosisrelateret: Små doser kan ved at mildne angst og uro forbedre
præstationen, mens højere doser via den kognitive hæmning svækker den
intellektuelle formåen, alt afhængig af den individuelle følsomhed. Ved høje
doser kan der ses desorientering og konfusion, specielt hos ældre.
Paradokse psykiske reaktioner bestående af agitation, aggression og
impulsive handlinger kan optræde i enkelte tilfælde. Sjældne bivirkninger
omfatter hypotension, øget appetit og vægt, nedsat libido, kvalme, hovedpine
og allergiske reaktioner.
Bivirkninger som sedation, svigtende koncentrationsevne og forlænget
reaktionsevne øger risikoen for ulykker, ligesom disse og andre bivirkninger
kan mindske patienters evne til at løse arbejdsmæssige og hjemlige
problemer, som måtte have bidraget til udvikling af de psykiske symptomer.
Kontinuerlig behandling med benzodiazepiner fører til udvikling af tolerans,
dvs. en aftagende effekt af samme dosis. Dette gælder især sedation,
svimmelhed og reaktionsevne, i mindre grad anxiolytisk effekt og amnesi.
Tolerans kan føre til behov for at indtage større doser og dermed til
misbrug og til psykisk og fysisk afhængighed hos prædisponerede personer, se
afsnittet om Medicinmisbrug.
Fysisk afhængighed kan opstå efter få ugers til måneders behandling med
terapeutiske doser og viser sig ved abstinenssymptomer ved seponering.
Lettere abstinenssymptomer består i søvnløshed, rastløshed, rysten,
hovedpine, appetitløshed og overfølsomhed for lyd, lys, lugt og berøring. I
svære tilfælde ses hypotension, temperaturstigning, konfusion, psykose
og/eller kramper. Undertiden kan det være vanskeligt at adskille
abstinenssymptomer og primære angstsymptomer. Abstinenssymptomerne optræder
imidlertid ofte lidt før recidivsymptomer, almindeligvis fra 2. til 14.
seponeringsdag, hvorefter de svinder, mens de primære angstsymptomer sætter
mere langsomt og varigt ind. Den nævnte sansemæssige overfølsomhed og en
influenzalignende fornemmelse er endvidere karakteristisk for
abstinenstilstanden. Abstinenssymptomer er udtryk for fysisk afhængighed og
er ikke nødvendigvis tegn på misbrug.
På denne baggrund skal det pointeres, at en længerevarende
benzodiazepinbehandling skal aftrappes langsomt, f.eks. med en ugentlig
dosis, der svarer til den laveste tabletstyrke.
De fleste benzodiazepiner er tungtopløselige i vand, og som opløsningsmiddel
til injektionsvæsker til intravenøs indgift anvendes ofte propylenglycol.
Sådanne opløsninger giver ofte flebitis og lokale smerter. Hyppigheden af
disse bivirkninger kan imidlertid nedsættes ved at anvende vandopløselige
benzodiazepiner (f.eks. Dormicum® ROCHE, Midazolam) eller benzodiazepiner
opløst i en emulsion af sojaolie (f.eks. Stesolid emulsion® DUMEX-ALPHARMA,
Diazepam).
Ved for hurtig intravenøs indgift af benzodiazepiner (f.eks. hurtigere end
0,5-1 ml injektionsvæske 5 mg/ml/min.) og ved anvendelse af store doser
peroralt kan der ses respirationsdepression. Benzodiazepiner skal derfor
anvendes med stor forsigtighed til patienter med kroniske lungesygdomme,
f.eks. asthma og kronisk bronchitis."
>
> Mvh
>
> Emma
>
>
Man kan overhovedet ikke sammenligne benzodiazepiner og insulin.
Man BLIVER afhængig af benzodiazepiner fordi de SKABER afhængighed på den
måde, at man må fortsætte med dem for at holde nogle af bivirkningerne nede.
Behovet for insulin skyldes en mangelsygdom der er opstået i kroppen.
/Steen
Men er resultatet ikke det samme, du skal tage et stof resten af livet?
Desuden er det ikke umuligt at mennesker med søvnløshed netop mangler GABA
ligesom diabetikere mangler insulin? Der forskes i hvert fald i GABA
reuptake inhibitors så noget kunne jo tyde på det....
Benzodiazepiner er ikke til at leve med i længden, før eller siden bliver
mange så syge af dem, at de bliver nødt til at udtrappe, det gør man ikke af
insulin.
Der er absolut ingen der i længden har gavn af benzod. læs her:
benzodiazepin giver i længden mere søvnløshed og angst, og på et tidspunkt
tager man piller for at dulme abstinenserne.
Hvorfor i alverden skulle man så tage dem resten af livet, når de skaber
mere sygdom, mere angst, søvnløshed og elendighed det forstår jeg simpelthen
ikke.
/Emma
Langvarig brug af benzodiazepiner medfører søvnløshed fordi indtagelsen
nedsætter nervesystemets egen produktion af beroligende og søvnfremkaldende
midler (GABA). Så du kan måske godt sige, at folk med søvnløshed mangler
GABA, men benzodiazpinerne gør altså i længden kun ondt værre ved yderligere
at nedsætte GABA-produktionen.
At bruge benzodiazepiner er som at tisse i bukserne for at få varmen: De
hjælper i starten, men forværrer i længden.
Den der sammenligning mellem benzodiazepiner og insulin er ufattelig dårlig.
Jeg har hørt den før - fra uvidende læger, der ikke ved hvad de skal stille
op med de patienter, som de et eller andet sted er ansvarlige for at have
gjort afhængige af et stof, der gør dem syge.
Benzodiazepinafhængige er storforbrugere af de offentlige sundhedsydelser,
men som regel kan men ikke finde nogen somatisk sygdom hos dem. Prøv at
læse:
Journalist John Peters: Fortsat stor social skævhed blandt brugere af sove-
og nervemedicin. Ugeskrift for Læger. Årg. 162, nr. 8 (21. februar 2000),
side 1104-1105
/Steen
Nej, det ville være at sige at en ryger skulle tage nikotintyggegummi resten
af livet.
> Langvarig brug af benzodiazepiner medfører søvnløshed fordi indtagelsen
> nedsætter nervesystemets egen produktion af beroligende og
søvnfremkaldende
> midler (GABA). Så du kan måske godt sige, at folk med søvnløshed mangler
> GABA, men benzodiazpinerne gør altså i længden kun ondt værre ved
yderligere
> at nedsætte GABA-produktionen.
Hvad hvis den var nedsat fra starten?
> At bruge benzodiazepiner er som at tisse i bukserne for at få varmen: De
> hjælper i starten, men forværrer i længden.
Jeg tror nu stadig langt de fleste patienter lever med deres afhængighed
uden de store problemer.
> Den der sammenligning mellem benzodiazepiner og insulin er ufattelig
dårlig.
> Jeg har hørt den før - fra uvidende læger, der ikke ved hvad de skal
stille
> op med de patienter, som de et eller andet sted er ansvarlige for at have
> gjort afhængige af et stof, der gør dem syge.
Der mangler alternativer, det er problemet....
Man bruger princippet med metadon fx.
> Benzodiazepiner er ikke til at leve med i længden, før eller siden bliver
> mange så syge af dem, at de bliver nødt til at udtrappe, det gør man ikke
af
> insulin.
>
> Der er absolut ingen der i længden har gavn af benzod. læs her:
> benzodiazepin giver i længden mere søvnløshed og angst, og på et tidspunkt
> tager man piller for at dulme abstinenserne.
>
> Hvorfor i alverden skulle man så tage dem resten af livet, når de skaber
> mere sygdom, mere angst, søvnløshed og elendighed det forstår jeg
simpelthen
> ikke.
>
> /Emma
Er det ikke manglen på dem der gør det, d.v.s. abstinenserne?
Så hjælper det jo ikke yderligere at nedsætte det ved at tilføre
benzodiazepin.
>
> Der mangler alternativer, det er problemet....
Langvarig brug af benzodiazepiner er ikke noget valg. Derfor er det
meningsløst at tale om, at der mangler alternativer.
/Steen
Jo, som symptomlindring
> > Der mangler alternativer, det er problemet....
>
> Langvarig brug af benzodiazepiner er ikke noget valg. Derfor er det
> meningsløst at tale om, at der mangler alternativer.
Jo, et valg fra lægen.
> /Steen
> > > Der mangler alternativer, det er problemet....
> >
> > Langvarig brug af benzodiazepiner er ikke noget valg. Derfor er det
> > meningsløst at tale om, at der mangler alternativer.
>
> Jo, et valg fra lægen.
Lægen vælger altså at gøre patienten afhængig af benzodiazepiner på trods
af, at han godt kender alle de følgende konsekvenser med sygdom og social
deroute og store omkostninger for sundhedsvæsnet, fordi han ikke har noget
alternativ? Vorherrebevares! Hvis patienten fik konsekvenserne at vide på
forhånd, er jeg sikker på, at han fravalgte lægen, men så mistede lægen jo
både en patient og en indtægt!!!
/Steen
Nu vil jeg gerne være høflig men jeg siger det kun en gang :
Det her er ikke en børnehaveklasse, moderer dit sprog, , ellers ryger du i
min killfile og jeg vil ikke spilde mere tid på dig.
Okay, nu da vi har det af vejen....
Kroppen vænner sig langsomt til lægemidlet og kræver derfor højere doser.
Jeg mener: hvis symptomerne kan holdes i ave med gradvist stigende doser (vi
taler jo ofte om ældre mennesker) så bør det foretrækkes fremfor en
smertefuld afvænning der varer i måneder eller år og kan betydeligt reducere
patientents livskvalitet (og levetid måske?)
Hvis medicinen tages på de rigtige tidspunker og ikke misbruges, så skulle
abstinenssymptomer ikke fremkomme.
Hvis patienten decideret misbruger medicinen på samme måde som en
alkoholiker der ikke kan strukturere sit forbrug, så bør man forsøge en
afvænning. Men det bør hele tiden holdes for øje at afvænningen kan risikere
at ødelægge mere end misbruget.
>
> > > > Der mangler alternativer, det er problemet....
> > >
> > > Langvarig brug af benzodiazepiner er ikke noget valg. Derfor er det
> > > meningsløst at tale om, at der mangler alternativer.
> >
> > Jo, et valg fra lægen.
>
> Lægen vælger altså at gøre patienten afhængig af benzodiazepiner på trods
> af, at han godt kender alle de følgende konsekvenser med sygdom og social
> deroute og store omkostninger for sundhedsvæsnet, fordi han ikke har noget
> alternativ? Vorherrebevares! Hvis patienten fik konsekvenserne at vide på
> forhånd, er jeg sikker på, at han fravalgte lægen, men så mistede lægen jo
> både en patient og en indtægt!!!
Jeg refererede til det valg lægen har når patienten er afhængig allerede.
Patienten har jo stadig sygdommen med symptomer som *SKAL* lindres.
Jeg har snakket med mange mennesker som mener at benzodiazepiner har reddet
deres liv, gjort dem funktionelle igen o.s.v. Andre har haft problemer med
misbrug og har måttet gennemgå smertefulde afvænninger, det er ikke sort og
hvidt. Man hører jo ikke fra de velfungerende patienter vel?
I øvrigt mener jeg at benzodiazepiner bør have deres plads blandt de andre
behandlinger, i hvert fald indtil brugbare alternativer kan tage deres
plads.
Ingen læge vil påstå at der eksisterer noget så vidunderligt som
"anti-psykotisk medicin"
der eksisterer klorpromaziner, neuroleptika, sedativa osv altsammen kemisk
spændetrøje og symptombehandling jvf følgende lærebogsafsnit
"Medicinsk behandling i psykiatrien er ikke rettet mod årsager,
men mod symptomer. Det betyder , at der ikke findes lægemidler, der kan
helbrede skitzofreni, depression eller angst. Lægemidlerne må aldrig blive
en erstatning for psykosociale tiltag. Medicanmenter kan hjælpe patienten
til at indse betydningen af disse tiltag." J Engelstad Snoek og K Engedal
"PSYKIATRI-LÆREBOG" Oslo, 2001