Er der nogen, der har prøvet at lave en form for pizza på bål, evt. på en
rist/plade.
Eller er der nogen, der har ideer til, hvordan det vil kunne lade sig gøre?
Hilsen Tabita
Lav en almindelig pizzadej og noget fyld.
Rul dejen ud.
Smør noget sølvfolie med olie. Der må ikke springes over nogen steder.
Smør ligeledes dejen med olie på den ene side.
Læg den olierede side af dejen mod den olierede sølvfolie (ja, olie mod
olie).
Put fyld på og fold på midten. Luk dejen til.
Pak den yderligere ind i sølvfolie så der er ca. 4 lag overalt.
Bag ca. 5-7 minutter på hver side direkte på gløder og KUN gløder.
Det kræver et kæmpe glødebål.
Pas på ikke at bage dem for længe. Tag dem evt. ud undervejs og bank på
dem. Lyt til dem. De må ikke blive for hårde.
De to gange olie er for at få det til let at slippe sølvfolien inden
spisning.
Det kan sagtens laves og det smager fremragende og du kan endda få dem
pænt gyldenbrune. Bunden vil dog have tendens til at blive blød hvis
ikke de får dem hurtigt ud af sølvfolien eefter bagning. Dampen fra
fyldet kan jo ikke slippe væk.
Tak for svaret:)
Tabita
Jakob Braad <ja...@jbraad.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3E242841...@jbraad.dk...
Ligesom Jakob Braad skrev, dog har jeg bedre erfaring med at udskifte olien
med 2 lag bagepapir :)
En anden måde, eller den traditionelle pizza kan laves i en gryde.
En ordenligt bål laves og brændes ned til gløder. Imen laves pizzaen, som
rulles ud og ligges på lågets indvendig side.
Derefter skrabes alle gløder væk fra bålet og gryder sættes med låget
nedad. Derefter skovles gløderne op om siderne på gryderne.
Pizza'erne skal have 5-7min, og så er de færdige.
Nogen af alu gryderne kan have problemer med den kraftige varme, og kan
derved lave hul i gryderne. Det skyldes dog ofte en dårlig alu, eller en
fejl i metallet.
<|:O)>< Hygge / Regards
Jacob Møller Nielsen
1.Avedøre DDS
DK - Denmark
Hvis det skal være lidt mere primitivt, kan man også lave pizzaen på
sten.
Find nogle store flade sten og læg dem tæt sammen så de danner en
flade. Tænd en ordentlig bål ovenpå og lade det brænde ned til gløder.
Fjern alle gløder, aske osv så stenene er så rene som muligt (og pas
lige på med hvad du fejer med, da stenene jo er ret varme, en
almindelig fejekost kan bestemt ikke anbefales). Placer pizzaen
direkte på stenene eller evt. ovenpå et lag bagepapir. For at udnytte
varmen bedre kan man placere en gryde henover, men det er ikke
nødvedigt. For at få pizzzaen gennembagt er det vigtigt at der ikke er
alt for meget fyld og at dejen er forholdsvis tyndt rullet ud. Når
osten er smeltet godt ned i fyldet er pizzaen færdig.
Men ellers synes jeg at ideen med grydelåget er ret genialt, det vil
jeg bestemt afprøve engang.
Spejderhilsen
Bitten
Vi har prøvet forskellige sten, men alle de forskellige typer vi prøvede gav
samme resultat. Stenen revnede. Vi har iogså prøvet forskellige klinketyper,
men samme resultat de revner/springer.
Så hørte vi at vi blot kunne anvende fedtsten, men det er meget kostbart.
Vi fandt løsningen til sidst. En stenart som har samme egenskaber som
fedtsten, men som er væsentligt billigere.Stenarten stammer vist nok fra
Italien og jeg mener stenen hedder serbentino eller lignene og vi fandt
stenen hos en brændeovns fabrikant. Stenen placeres på en rist over bålet og
det virker fantastisk.
Det eneste vi nu kan sige er at diverse pizzaforretninger godt kan pakke
sammen, knasende sprød bund og den lækreste pizza du kan forestille dig.
Vi anvender en braddepande som låg istedet for gryden, det syntes vi gir det
bedste resultat.
Vi har nu fremstillet vores egen "Pizza kasse" med sten, kagerulle
Pizzaspade. Vi har den altid med på lejr.
Spejder hilsner
TA, Poul Berthelsen
KFUM Spejderne Bankager, Horsens
www.spejdernet.dk/bankager
Eskerod <bit...@kfumscout.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:7412f9fa.03011...@posting.google.com...