Vibrationer

[Niels Ole Knudsen]

Kære forum.
Jeg har et graverende problem med vibrationer fra min sejlbådsmotor, og jeg håber på nogle gode og kvalificerede inputs fra jer.
Jeg har en X-95 med en 2-cylindret Yanmar 2GM20 diesel motor fra 1986. Motoren har en forholdvis lang aksel, som går gennem en lejebuk med vandsmurt leje. For enden af akslen sidder en to-bladet foldepropel fra Volvo.
For to år siden fik jeg fornyet motor ophæng (originale Yanmar), ny aksel, ny black jack, nyt vandsmurt leje og ny propel (omtalte volvo). Det spillede fint, men efter et par måneder begyndte problemerne så småt og de er kun blevet værre med tiden.
Ved cirka 1500 omdrejninger per minut begynder motoren at lyde 'moduleret', det vil sige at lydens intensitet varierer periodisk og stiger og falder cirka et par gange i sekundet. Når jeg giver yderligere gas, bliver dette endnu mere udtalt, og motoren begynder at vibrere kraftigt med samme lave frekvens som lydens modulation.
Vibrations-fænomenet kan være så kraftigt, at jeg ikke er i stand til at få motoren til at køre hurtigere end cirka 2000 omdrejninger per minut. Hele båden ryster og motoren er i bogstaveligste forstand ved at hoppe ud af sine ophæng. Jeg kan så gå tilbage til 1500 omdrejninger per minut og vente på at motorlyden bliver mere konstant. Ved derefter at liste gashåndtaget ganske langsomt fremad kan jeg være heldig at få motoren over 2000 omdrejninger per minut, og herfa er der ingen problemer. Så længe motoren kører hurtigere end 2000 omdrejninger er alt fint og motoren trækker rent uden nævneværdige vibrationer. Indtil jeg reducererer omdrejningstallet til under 2000 omdrejninger, så starter balladen forfra.
Jeg har haft min gode motor-reparatør med ude at sejle og hans eneste forslag var at prøve nogle stivere uoriginale ophæng. Det har jeg så prøvet nu uden at det har hjulpet -(iøvrigt nogle udmærkede ophæng og til kun 25% af prisen for Yanmar ophængene).
Det skal siges at problemet kun optræder når gearet er i indgreb og frem. I bak og fri-gear er der ingen problemer. Motoren starter altid nemt.
Jeg mener på forhånd at kunne udelukke de mest oplagte kandidater:
- dårlig opligning af motor i forhold til propel aksel
- ubalance i propel
- defekte ophæng
- slidt vandsmurt leje
Dels har jeg checket alt dette adskillige gange, dels mener jeg at det ville give andledning til hurtigere vibrationer and et par gange i sekundet. Og de ville også alle give anledning til problemer i bak.
Er der nogle af jer, der forslag til hvad problemet kan skyldes eller til hvordan jeg kommer videre?
Venlig hilsen
Niels Ole

[Karl Erik Christensen]

Den 09-08-2015 kl. 21:06 skrev Niels Ole Knudsen:
> Jeg mener på forhånd at kunne udelukke de mest oplagte kandidater:
> - dårlig opligning af motor i forhold til propel aksel
> - ubalance i propel
> - defekte ophæng
> - slidt vandsmurt leje
> Dels har jeg checket alt dette adskillige gange, dels mener jeg at det ville give andledning til hurtigere vibrationer and et par gange i sekundet. Og de ville også alle give anledning til problemer i bak.
> Er der nogle af jer, der forslag til hvad problemet kan skyldes eller til hvordan jeg kommer videre?

Hvis du mener at kunne udelukke ovennævnte, er det så fordi du har
undersøgt dem, og fundet at alt er ok?

Så er der vel kun foldepropellen tilbage - fungerer den som den skal?

Karl Erik.

[Niels Ole Knudsen]

Foldepropellen så fin ud, da jeg havde båden på land i vinter. Det udelukker selvfølgelig ikke en ubalance af en eller anden art, men jeg tænker, at jeg så også ville have problemer i bakgear, og det har jeg ikke.

Niels Ole

[Finn B. Andersen]

Den søndag den 9. august 2015 kl. 22.12.08 UTC+2 skrev Niels Ole Knudsen:
> Foldepropellen så fin ud, da jeg havde båden på land i vinter. Det udelukker selvfølgelig ikke en ubalance af en eller anden art, men jeg tænker, at jeg så også ville have problemer i bakgear, og det har jeg ikke.
>
> Niels Ole

Motoren går jo på helt samme måde uanset om du sejler frem eller bak. Det der er anderledes ved bak er gearkassens og propellens funktion. Det må være der man skal søge fejlen.
En foldepropels funktion i frem og bak er ikke helt sammenlignelig. Så måske ?

[Niels Ole Knudsen]

Det er en fin pointe, at propellen ikke opfører sig ens i begge retninger.
Jeg spurgte min skibsmekaniker, om der kunne være noget i gearkassen, men det var han sikker på ikke var tilfældet.
Kan man forestille sig, at propellen bare passer dårligt til motoren ved et moderat omdrejningstal? Motoren trækker jo fint ved højere omdrejninger.

[HKN]

Næste gang din båd er på land, så træk akslen ud og tjek at din lejebuk ikke er løs?

Dbsh
Henrik

[Niels Ole Knudsen]

Godt input. Det vil jeg huske at gøre.

[hardin...@gmail.com]

Prøv at hoppe i vandet og ryk i lejebukken. Se desuden på fastgørelsen inde i båden.
Skal du gå mere systematisk til værks. Når båden er på land, check propellerbladene, deres fastgørelser se efter om numrene på skruer og blade passer med numrene i navet. Er der byttet op på dele vil det give en anden vægtfordeling med ubalance til følge. Se efter om propelleren sidder helt tæt til konen på akselen, så propelleren ikke kan woble. Er der en plastindsats a.h.t. galvanisk tæring så check også den.
Se efter om lejet i lejebukken ikke skal skiftes, ikke usandsynligt efter længerevarende vibrationer i konstruktionen. Se efter om lejet sidder fast.
Har du haft tovværk eller lignende i propelleren og motoren derved har kørt med nedsat hastighed eller måske momenttant standset, så er en inspektion af akselen sikkert god at gøre. Akselen udtages og sættes op i præcisions bukke.
Akselen roteres langsomt medens der måles med et micrometerur og der sættes speedmarker mærker ud for højeste punkt for hver 10 cm ca hen ad akselen.
Ligger disse punkter ikke på linje men beskriver en "proptrækker" linje. Så skift akselen.
De behøves kun at være få hundrededele; men resultatet vil være at akselen bevæger sig som en røremaskine.
Check opligningen af akselen i stævnrøret. Er akselen for tæt på røret et sted, kan der optræde slagpåvirkninger ved bestemte omdrejninger.

Check også offeranoden om den er hel og ikke sidder tæt på lejebukken. Husk på at når motoren er indkoblet vil vibrationsdæmperne blive påvirket så akselen flyttes fremad i frem og hvis anoden sidder tæt bag lejebukken vil den ødelægge lejet/bukken og det lyder ikke godt.

Lad os høre hvilke fejl du finder.

Mvh/Harding

[Niels Ole Knudsen]

Tak for alle input.
Jeg må en tur i vandet snart og rykke i lejebukken, desværre får jeg nok ikke tid de næste tre uger, så det kan nå at blive koldt. Brrr.
Jeg synes det er interessant, at næsten alle indlæg handler om propel. Det har jeg hidtil afvist, idet jeg ville forvente, at ubalance i propellen ville give vibrationer med samme frekvens som propellens rotationshastighed. Gearet har en udveksling på 2:1, så ved 1800 omdrejninger i minuttet ville jeg forvente vibrationer med en frekvens på 15Hz (=1800/60/2). Men rystelserne i båden og motorens lyd varierer meget langsommere end dette, nemlig omkring et par Hz. Er der en god forklaring på dette?
Jeg kan dog snildt se for mig en løs lejebuk svaje langsomt fra side til når der er tryk på propellen, mens det er mindre sandsynligt i bak, når der er træk. I det tilfælde ville rystelserne heller ikke være sammenfaldende med rotationshastigheden.
Hvad kræver det for at checke akselen? Drejebænk? Er det noget et veludstyret maskinværksted ville kunne foretage?
Hvor meget må lejebukken kunne give sig, når man rykker i den? Overhovedet ikke?

[HKN]

Lejebukken bør sidde helt fast.

Dbsh
Henrik

[hardin...@gmail.com]

Ja propelleren m.m. kan volde mange problemer m.h.t. vibrationer.
Vil den være tæt på skroget kan der opstå kavitation, der giver rystelser i skroget hvor lyden ud over den direkte støj tillige giver noget der lyder som langsom interferens, som du nævner på få hertz.
Tendensen ses ofte hvor man prøver at montere en propel med større diameter end designet tillader, som led i en ændring med en større motor, der med en større propel yder mere trækkraft.

For kontrol af akselen er en drejebænk ikke velegnet.
Der skal bruges to løse bukke med præcisionskuglelejer, f.eks. rotorracelejer fra en DG gyro. Der sidder to på hver buk, således at akselen kan ligge i "V" hakket mellem lejerne.
Lejebukkene kan opstilles på et bord, således at akselen er frit svævende/flydende imellem det to bukke. Micrometer uret i holder, kan blot flyttes langs akselen, stående på bordet. Det er en nem opmåling blot man har udstyret.

M.h.t. til fastgørelsen af lejebukken med det vandsmurte leje på båden, så skal det være en stiv konstruktion med hårdt anlæg til skroget.

Mvh/Harding

[lindstroem]

Som jeg husker en X-95 fra min gastetid i firserne så har den sin motor placeret i kahytten - dvs med aksel igennem 'kølkassen' (eller er det en x-102, der er sådan sat sammen)?
Men i fald denne motorplacering er tilfældet i din X-95, så kan du evt regne bag ud og se om problemerne opstod efter en grundberøring? Kan nemlig huske, at en sejlbåd i min havn med en sådan opbygning, fik et eller andet bøvl med stævnrør efter en grundstødning, som havde givet et 'midlertidigt bøj'.
Jeg husker det i øvrigt ikke som noget, der på nogen måde ruinerede' manden - det kunne vist udbedres uden større udgifter. Men hvis noget er blevet skævt, og derved kommet ud af balance, hopper og danser det hele jo.
Husker udmærket da mit vandsmurte leje var røget, selvom symptomerne ikke var så slemme som dine - i øvrigt oplevede jeg også, at det var ved bestemte omdrejningstal at vibrationsproblemet var til stede.

Kan du for resten give et hint om, hvor de uorginale ophæng købes. Har selv en 12 år gammel 40hk Yanmar i min sejlbåd og jeg tror tiden er inde til nye motorophæng og Yanmar har pris-sat originale.

God jagt med at finde 'den skyldige!

DBH
Lindstroem

[HKN]

Jeg kender ikke X-95 - men 102'eren har motoren placeret, som beskrevet. Og det er jo et godt input mht en grundstødning.

Dbsh
Henrik

[Niels Ole Knudsen]

Jep, X-102 og X-95 ligner meget hinanden. X-102 er lidt længere og har en separat agter kahyt bag cockpit.
Min båd har ikke været grundstødt i de 6 år jeg har haft den - dermed være ikke sagt at det ikke kan være sket før da.
Af de mange gode forslag jeg har modtaget i denne tråd vil jeg dog anse en løs lejebuk for den bedste kandidat til miseren. Grunden til at jeg fik ny propel for to år siden var, at den gamle til tider ikke foldede sig ordenligt ud og rystede som bare f.. Det er derfor ikke usandsynligt at lejebukken kan have rystet sig løs.
Når båden er kommet på land skal jeg have rykket i min lejebuk og have sammenlignet med de andre både.
De uoriginale ophæng har jeg købt i min foretrukne marinebutik på havnen i Helsingør. Se evt følgende link:

http://www.palby.dk/produkter/styring-motortilbehor/motordele-tilbehor/motor-tilbehor/motorophang/51-0100/motorophang-40-kg-shore45-12mm

Disse ophæng er stivere en Yanmars originale ophæng og i tomgang er der derfor flere vibrationer fra motoren, som forplanter sig videre til båden. Men ved højere omdrejninger er der ingen forskel at mærke. Dette gælder når motoren er i frigear. Når motoren er i gear er det under alle omstændigheder vibrationer fra propellen som dominerer. Så generelt er jeg godt tilfreds med disse ophæng. Især til prisen.

Med en 40hk motor skal du nok overveje et kraftigere ophæng med et højere shore-tal end det jeg har valgt.

Venlig hilsen, Niels Ole

[hardin...@gmail.com]

Vær opmærksom på at de fleste fejl ikke er enkeltstående; men hører til et sammenhæng.
Akselen er et vigtige element du bør undersøge i forbindelse med vibrationer.
Lystbåde er ofte ikke behæftet med bagved liggende viden i nævneværdig grad; men er man ovre i skrueaksler til skibe, bestemmes diameteren oftest ud fra kravene fra de selskaber der foretager klassifikationen og forsikringen af fartøjet, især under hensyntagen til resonans mellem motorens impulser og akselens egensvingninger. Der vanbefales direkte middelhårdt stål ST 50.11.
For opnåelse4 af den fornødne stivhed ved lange aksler foreskrives undertiden at akselen ved langsom overgang fra ubelastet til belastet tilstand ikke må vrides mere end 1/4 grad pr. meter da man ønsker en tilsvarende stivhed bl.a. af hensyn til eventuelle vridningssvingninger.
Hermed er vi tilbage ved belastninger af akselen ved hurtig skift fra frem til bak med en foldepropel hvori der ikke er indbygget dæmpende foranstaltninger.
Endelig kan der opstå problemer hidrørende fra funktionsfejl i dæmperpladen der udgør forbindelsen mellem motor og gearkasse. Ved fejl overføres krumptap akselens vibrationer ud i akselen og det giver også resonanslyde ved forskellige omdrejninger.
Det stade som du beskriver med den meget kraftige vibration kunne tyde på at flere elementer er indblandet ved en form for serie skade opbygning.
Derfor bør du få undersøgt samtlige involverede elementer i hele transmissionen.

Mvh/Harding

[hardin...@gmail.com]

Med hensyn til svingningsdæmpere så beregnes de på følgende måde: (motorvægt i kg/antal dæmpere) + (HK x 358 x gearreduktion/ omdr./min x centerafstand i meter mellem dæmperne i længderetningen) , det giver belastningen pr. dæmper.

Mvh/Harding

Den torsdag den 13. august 2015 kl. 08.20.16 UTC+2 skrev Niels Ole Knudsen:

[Roderiet]

Goddag Det var så lige to brilliante fortællinger som gik lige hen over
hovedet på mig. Var der nogen som fangede pointen ?. mvh Niels F.

skrev i meddelelsen
news:4ba28044-2646-48c8...@googlegroups.com...

[hardin...@gmail.com]

Hej Niels,

Du skulle have læst videre.
Inden for maskinområdet er der udtryk og formler, som en elektriker ikke kender meget til. Dog forudsættes at de grundlæggende skolekundskaber er det der danner grundlaget.
Det er altid svært at skrive uden at kende modtagerens forudsætninger.

Mvh/Harding

[lindstroem]

Der mangler da vist et par variable i den ligning idet ingeniørerne bag min Yanmar 3jh3 angiver, at motoren skal have forskellige dæmpere afh af placering.
Se her: http://www.yanmarhelp.com/i_mounts2.htm

Nå jeg skal ikke stjæle tråden - kunne bare se i min manual, at det åbenbart ikke er "så enkelt" ;-)

DBH
Lindstroem

[Niels Ole Knudsen]

Hej Lindstrøm,

Så langt fra trådens emne synes jeg nu heller ikke at du kommer.

Jeg er enig i at det ikke er helt så enkelt.

Jeg tror dog ikke at man skal overvurdere betydningen af dæmpernes stivhed. Jeg synes egentligt at mit eget eksempel viser det meget fint. Jeg har erstattet 4 bløde Yanmar ophæng, med forskellig dæmpere for og bag, med 4 ens stivere ophæng, og jeg har egentlig ikke noteret den store forskel.

Når jeg ikke synes det er enkelt, er det fordi de mekaniske monteringsmål er forskellige mellem de originale og uoriginale ophæng. Endvidere er højden også forskellig, så det kræver en form for adapter for at kunne bruge de uoriginale ophæng. Hvis du skal have dem fremstillet på et maskinværksted kan det hurtigt komme til at koste besparelsen i pris mellem uoriginale og originale ophæng.

Jeg var selv så heldig at kunne låne metalsav, fræser og boremaskine på arbejde og kunne derfor fremstille dem selv med lidt hjælp fra mine værkstedskyndige kolleger.

Venlig hilsen, Niels Ole

[lindstroem]

Hej Niels Ole

Jeg er helt helt enig med dig i, at det ikke går så galt, hvis dæmperne skulle afvige lidt fra det foreskrevne. Skulle det vibrere lidt ekstra må man tage en kapokpude ekstra under bagdelen eller finde et opdrejningsområde, hvor maskinen spinner uden at hoppe. Maskinen bruges 50 til 60 timer pr år, så det går nok altsammen ;-) - ville bare drille ham, der var lidt hård ved en elektriker ;-).

Kiggede på dit link og kan godt se, at dæmperne afviger fra de originale og da det er 25 år siden jeg legede med fræsere og drejebænke må jeg nok ty til de pokkers dyre originale.
Kom til at tænke på om du haft lommelygten fremme og betragtet din Penta black jack mens du sejler for motor ved forskelligt omdrejningstal?(By the way er black jack en af de Penta dele, der faktisk er pengene værd)
Når jeg spørger er det blot for om du muligvis kan se om stævnrøret har nogle karakteristika i sin slingren - sideværts evt jf mistanke om lejebuk?

Har i øvrigt som ungdomssejler for 30 år siden fået lov et par gange at gaste på en x-95 ved aftenkapsejladser. Det er en rigtig rigtig fin båd, der trods alderen har moderne fartgivende linjer.

DBH
Lindstroem

[Niels Ole Knudsen]

Jeg har kigget på black jacken og der behøver man ikke engang lommelygte i en X-95. Det er ikke noget kønt syn, når rystelserne tager virkelig fat. Med de gamle bløde ophæng stødte akselen ind i stævnrøret, det er jeg vist blevet fri for med de nye stive ophæng. Det er ufatteligt, men der kommer faktisk ikke en dråbe vand ud af black jack, på trods af disse påvirkninger.
Men tilbage til dit glimrende spørgsmål: nej, jeg har faktisk ikke lagt specielt mærke til en dominerende retning i disse rystelser - kunne være interessant, hvis det rent faktisk skulle være tilfældet.
Jeg er nu ikke helt sikker på om man skulle forvente det fra en løs lejebuk? Den vil selvfølgelig arbejde sideværts, men vil det så nødvendigvis være det samme som, at motoren gør det samme, eller ville det bare være kaos i motorens ende? Jeg tænker måske mest det sidste.
Men det er noteret - ved næste lejlighed ser jeg efter om de sideværts bevægelser er dominerende. Jeg er på vej til Grønland for de næste par uger, så det varer et stykke tid.

Venlig hilsen, Niels Ole

[hardin...@gmail.com]

Nej selvfølgelige er det ikke enkelt, især ikke når fabrikanterne finder på at lave vinkelstillede ophæng. Alene det giver anledning til imaginære beregninger.
Finder de desuden på at lave vægtfordelings optimering, så bliver opgaven svær i forhold til det enkle beregnings grundlag jeg kom til at angive.
Det vil altid være således at blødheden i gummimaterialet, inden for de grænser konstanterne lægger op til, angiver klasserne for gummi og det indbyggede fyld- materiale.

Niels Ole beskriver hvordan han adapterne for det ændrede ophæng, har krævet maskin-mekanisk indsigt og indsats.

Du har ret intet er simpelt og enkelt, når man begynder at skille tingene ad i enkelt elementer. Det enkelte element kan være simpelt; men sammenstillingen kan være kompliceret, selvom det ser enkelt ud, set fra sejlerens synspunkt.

Mvh/Harding

[Niels Ole Knudsen]

Tilbagemelding på min gamle tråd fra august måned: jeg fik båden op i går og kunne konstatere, at lejebukken er urokkelig fast. Det vandsmurte leje til propel aksen er også i orden og uden slør.
Det næste må vel være at få checket propel og propelaksel. Her får jeg brug for professionel assistance. Er der et godt bud på, hvem jeg kan benytte, når jeg bor i Nordsjælland?
Jeg overvejer umiddelbart Korsør Propeller, men de bor et stykke væk.

Venlig hilsen Niels Ole

[HKN]

Det er køreturen værd og de er ret hurtige. Du kan evt lave en aftale om at du kommer og at de så tjekker imens du venter. De drejede min aksel til imens jeg ventede (Volvo havde ændret konus på modellen og derfor passede min propel ikke på den nye aksel).

Alternative forslag er; dårlig udligning imellem motor og aksel (har været nævnt), nedslidte/stive/forkerte antivibrationsklodser.

Dbsh
Henrik

[hardin...@gmail.com]

Prøv at se på dette links indhold:

http://www.cruisersforum.com/forums/f54/lombardini-ldw-1003m-idle-vibration-154402.html?utm_source=feedburner&utm_medium=email&utm_campaign=Feed%3A+cruisersforumnews+%28Cruisers+Forum+-+Emails%29

Her angives endnu en mulighed for vibrationsproblemer.

Mvh/Harding

[Roderiet]

skrev i meddelelsen
news:ce697c46-bc85-4b76...@googlegroups.com...

Goddag Har kigget på det link som Harding har sendt. En af indlæggene
nævnte for tidlig tænding ( tændingsbanken ) som en mulighed. I den
forbindelse er det måske værd , at overveje om problemet skulle ligge i den
Elendige diesel som bruges i biler og hedder Biodiesel. Denne Diesel er
jo tilsat sprit som sænker Cetantallet og denne sænkning medfører jo netop
en for tidlig tænding af kompreswsionen. Den opståede tændingsbanken
forøger jo 2´ordens-kræfterne væsentligt og det ses ved at motoren hugger
voldsomt i sine ophæng. Det burde være ret nemt at afprøve, idet du kan
have en seperat tank med off-shore diesel ( som er ren diesel ) som du
monterer i fødesiden af forpumpen ( det gør vel ikke noget at denne diesel
returnerer til den alm. tank )
Til vinterkonservering har jeg iøvrigt sådan en seperat tank med
off-shore dielsel tilsat 20% motorolie som motoren kører på det sidste
kvarter inden motoren stoppes for vinteren. Metoden er anbefalet af Vetus
selv. mvh Niels F.

[Niels Ole Knudsen]

Tak for gode input.

Jeg er opmærksom på problematikken omkring bio-diesel og tanker altid diesel fra velbesøgte havne. Sidste vinter installerede jeg endvidere en inspektionsluge, så jeg kan rengøre tanken og udskifte diesel for at undgå diesel pest. (Jeg har dog hørt rygter om, at nogle havne sælger bio diesel i stedet for marine diesel, men jeg har ingen ide om det holder stik).

Dårlig justering af tændingen er bestemt en mulighed, der skal undersøges. I samme forbindelse kunne indsprøjtningsdyserne måske også lave problemer ved bestemte omdrejninger?

Kan man tænke sig, at motoren har svært ved at trække den nye propel, og at dette giver problemer ved medium omdrejninger, men ikke ved lave eller høje omdrejningstal?

Venlig hilsen, Niels Ole

[Niels Ole Knudsen]

Så er problemet fundet! Jeg har netop fået monteret nyt gear og nu virker alting perfekt.
Jeg startede ellers efter landsætningen i efteråret med at afmontere propel, propelaksel og tilkoblingsflange og kørte tingene til Korsør Propeller. De kunne ikke finde nogen fejl, så propellen blev igen monteret, de originale motorophæng fra Yanmar kom tilbage, ophængene blev monteret på metal klodser, så motoren stod så langt som muligt nede på ophængene. Motoren blev lignet op påny med propel akselen centreret nøjagtigt i stævnrøret. Jeg udskiftede atter lejet i lejebukken og lejet i stævnrøret blev også skiftet - det skulle specialfremstilles hos Korsør Propeller, så det passede til stævnrøret.
Umiddelbart efter søsætningen tidligt i april troede jeg så, at dette havde løst problemerne, men da jeg havde fået mast på skibet og begyndte at sejle længere for motor end til mastekranen kom vibrationerne tilbage. Jeg blev så klar over at motorens temperatur spillede en rolle her, og at problemet ikke kunne stamme fra propel eller lignende.
jeg kontaktede igen mit motorværksted, og de tog videre kontakt til den tekniske chef hos Yanmars danske importør. På hans forslag blev dyserne checket - de var i orden. Nu blev højtryks diesel pumpen demonteret og målt igennem hos Bosch. Den var også i orden. Men for en sikkerheds skyld blev kontraventilerne skiftet. Intet af dette hjalp.
Jeg begyndte at interesse mig for, om koblingen kunne være synderen. Det kunne være en fin forklaring på vibrationerne, hvis koblingen skiftevis koblede motoren ind og ud. For eksempel hvis koblingen slap, når belastningen steg og dette resulterede i at motoren omdrejningstal så steg, hvilket kunne resultere i at koblingen igen gik i indgreb osv.
Dette afviste værkstedet, men jeg kunne efterhånden Google mig frem til nogle engelske og amerikanske sites, som nævnte koblingen i forbindelse med denne type af vibrationer. Det var jo ikke fordi jeg ikke havde prøvet at Google mig frem, men det er nemmere at finde noget, hvis man kan søge mere specifikt.
På et møde på min båd mellem Yanmar-importørens teknske chef, min mekaniker og mig forslog den tekniske chef, at jeg gratis kunne låne en ny gearkasse - alså no cure no pay. Det er relativ nemt at skifte gearkassen, så dette var en fin måde at efterprøve teorien på, uden at der nødvendigvis løb høje omkostninger på, hvis det ikke virkede. (Høje omkostninger på nytteløse tiltag havde jeg haft rigeligt af!)
Gearkassen kom i denne torsdag og jeg har siden ikke været i stand til at fremprovokere vibrationerne.
Jeg skal nu tage stilling til hvordan jeg kommer videre. Gearkassen er kun til låns, så enten skal jeg købe den til 9200 plus moms eller også skal jeg lade den nye gearkasse afmontere, få den gamle repareret - sandsynligvis med en ny kobling til 4000 plus moms - og få den gamle monteret igen. Det vil i sidste ende nok være billigst af få den gamle renoveret, men resultatet er ikke 100% garanteret og hvad besparelsen bliver, er måske også behersket, når man skal tage hensyn til kørsel, timeløn og moms. Så jeg hælder til at beholde den nye gearkasse og bare prise mig lykkelig for, at båden endelig virker som den skal.

[Comfort 32]

Fedt med opdatering på problemløsningen! Tak for det...

[Roderiet]

goddag Om du beholder den ny gearkasse, vil der vel være god mulighed
for, at finde fejlen i den gl.

Som jeg læser dit indlæg noterer du dig, at problemet opstår ved motorens
temperatur og dermed også med gearkassens temperatur og som en følge af den
også gearoliens temperatur.
Jeg har haft nogle vibrationer i min båd med varm motor og en lokal
finmekaniker sagde, at olien i gearkassen var slidt op. Han anbefalede
mig at skifte olien og bruge noget fra Texaco, gearolie til automatic gear.
Fordelen ved olien til automatgearkasse er at denne olie ikke skummer når
den bliver varm og dermed mister sin smøreevne med " huggeri " til følge.
derpå skal olien så skiftes hvert andet år, og siden har der ikke været
problemas.
For god ordens skyld så er min gearkasse af mærket Wurht og motoren en
Vetus. mvh Niels F.

ps. Når den ny gearkasse bliver gammel og olien slidt bliver det
interessant at se om problemet gentager sig, vi håber på en tilbagemelding
til den tid.

"Niels Ole Knudsen" skrev i meddelelsen
news:27bedcab-1b66-4f25...@googlegroups.com...

Så er problemet fundet! Jeg har netop fået monteret nyt gear og nu virker
alting perfekt.

------------------.

[Niels Ole Knudsen]

Hej Niels,

Jeg checkede olien i gearkassen, før den blev skiftet. Det var noget tyndt sjask og muligvis olie af den type, som du nævner. Så jeg kunne måske have forhindret problemet i at opstå, hvis jeg i tide havde skiftet olie. Eller også har den forrige ejer måske bare vredet de sidste års levetid ud af gearkassen ved at bruge automatic gear olie og 'glemt' at oplyse mig om det. De gange jeg selv har serviceret motoren, har jeg ikke skiftet gear-olie og jeg er tvivl om det er sket, når jeg har haft professionelle til det - så i de otte år jeg har haft båden, har den muligvis kørt med samme gearolie.

Jeg er ikke helt sikker på hvad du mente med at vente til den nye gearkasse bliver gammel og olien bliver slidt? Jeg vil i hvert tilfælde for fremtiden passe og pleje den nye gearkasse så godt som jeg kan og altid sørge for, at der er anbefalet olie i gearkassen :-)

[Roderiet]

Goddag Jeg har ment et og måske skrevet noget andet. Mit indlæg
skulle belyse en problematik med ruskeri i gearkassen og problemet blev løst
ved, at skifte den gl. olie til en kvalitetsolie af Automatic-type. mvh
Niels F

"Niels Ole Knudsen" skrev i meddelelsen

news:b9e97cfd-50f5-432d...@googlegroups.com...