Tangamperemeter
Kondrup
Jeg har fået et tangamperemeter fra Biltema. Jeg målte under opladning
(på opladet batteri) og samtidigt forbrug til køleskab + et par
lamper. Jeg brugte ZERO knappen, så apparatet var nulstillet ved
målingen.
Målinger: forbrugsbatteri pos: -6,2 amp; forbrugsbatteri neg: -3,6
amp; lader til batteri pos: -6,0; lader til batteri neg: -6,0.
Mit spørgsmål er, hvorfor værdiere er med negativt fortegn. Forskellen
på forbrugsbatteri pos: -6,2 og neg: -3,6 (2,6 amp) - er det
forbruget?
Er der nogen, der har erfaring med tangamperemeteret, som kan
forklare?
Hilsen
Jens
SørenH
Tangamperemeteret måler elektronstrømmen som går igennem det kabel du
kniber omkring, og kan ikke angive det som positiv eller negativ, men
kun retningen strømmen går.
Hvis du vender tangen og kniber om kablet fra den anden side vil der
blive skiftet fortegn, men jeg mener iøvrigt der sidder en pil på
meteret som rettesnor (mit eget ligger på båden nede i Frankrig så jeg
ka ikke se efter lige nu).
Man måler på minustilslutningen, og får angivet summen af hvad der går
ind og ud. Afleverer laderen på måletidspunktet 10A og dit forbrug er 8A
så vil den vise 2A og er forbruget 15A vil den vise 5A med modsat
fortegn af den anden måling.
Vi er 3 som er aktive i her i gruppen (OleP, FlemmingT og undertegnede)
som for ca 1½ år siden anskaffede Biltemas tangamperemeter (det gule) og
Ole lavede sammenlignende målinger og fandt at det til almindelig brug
for en målgruppe som os sejlere var af en ganske god kvalitet (good
value for money), men som vi selv var klare over (og som Harding slog
tydelig fast) er der tale om hobbygrej med en langt mindre nøjagtighed
en en laboratoriesag til mange tusinde kroner.
Jeg for min del har haft meget glæde af mit, og har siden fået
installeret et meget nøjagtigt shunt-baseret Battmeter (måler ind/ud
over tid og kan dermed estimere batterikapacitet mm.) og
tangamperemeteret viser samme resultat som Battmeteret med ganske lille
afvigelse.
Til info for andre så kan tangamperemeteret fra Biltema selvfølgelig
osse måle spænding (AC & DC), modstand og et antal andre ting, og koster
omkring 300 kroner.
Mvh
SørenH
s/y Marie af Næstved
Harding Larsen
Nej det er en forkert udlægning.
Det jeg skrev var at det ikke engang levede op til fabrikantens
specifikationer for deres eget produkt.
Uanset om det er en "Hobbyprodukt" eller ethvert andet og måske
bedre produkt, så bør man kunne regne med at fabrikantens egen
specifikation kan produktet overholde ved leveringen og evt.
justeres ind inden for den angivne tollerance ved en
modtagelseskontrol og det skal også kunne opretholde en
målenøjagtighed inden for den angiven specifikation inden for
den intervaltid som som bør være opgivet i produktets manual.
Er et sådant interval ikke opgivet så skal produktet i
udgangspunkt kalibreres hver tredie måned og en journal indikere
i hvilken retning produktet bevæger sig. Efter 8 kalibreringer
kan man så på retningsangivelsen evt. jutere til en ydergrænse
hvorfra produktet så kan vandre mod den anden grænse og dermed
måske kunne forlænge forlænge intervallet mellem kalibreringer.
Intet måleudstyr kan overlades til tilfældighedernes for godt
befindende. Gør man det kan det ikke anvendes andet end til
tommelfingermålinger.
Hvorfor udføre vedligeholdelse på motorer med justering af
ventiler med et søgeblad, øjemålet må være tilstrækkeligt o.s.v.
Nej det går ikke vel, men med et mikrometer er det muligt at
kontrollere søgebladets dimmension og tollerance.
Det går altid ud på at kontrollere med noget der er bedre i
nøjagtighed; men prisen er ofte en vigtigere parameter end det
at have noget brugbart.
Mvh/Harding
SørenH <so...@FJERNhelefamilien.dk> skrev:
Kondrup
Ja, det var den tidligere tråd her i gruppen, der inspirerede mig til
købet.
Jeg fandt ikke på at vende den om - der er ingen pil på min - det er
den til 499 kr, jeg har købt (art 15-275). Tak for oplysning om
fortegnet = retning.
Så det vil sige at mit strønforbrug har været:
(lader til batteri neg: -6,0) - (forbrugsbatteri neg: -3,6) = 2,4 amp
- det passer meget godt med specifikationen til mit køleskab.
Jeg har mest købt det for at kune checke laderne fra motor og Tystor -
virker ret smart - også fordi den kan alt det andet (spænding,
kontinuitet m.v).
Tak for svar.
Hilsen
Jens
kan ikke angive det som positiv eller negativ, men
> kun retningen strømmen går.
> Hvis du vender tangen og kniber om kablet fra den anden side vil der
> blive skiftet fortegn, men jeg mener iøvrigt der sidder en pil på
> meteret som rettesnor (mit eget ligger på båden nede i Frankrig så jeg
> ka ikke se efter lige nu).
>
> Man måler på minustilslutningen, og får angivet summen af hvad der går
> ind og ud. Afleverer laderen på måletidspunktet 10A og dit forbrug er 8A
> så vil den vise 2A og er forbruget 15A vil den vise 5A med modsat
> fortegn af den anden måling.
> Mvh
Flemming Torp kanelbolle anmar
Blot en lille tilføjelse:
På mit (gule) instrument er der en lille pil påklæbet imellem
"tængerne" ... Den kan altså falde af ...
Løber strømmen med pilen, viser instrumentet positive tal ...
Pilen vender mod den side, hvor displayet sidder.
Til Søren: Hvorfor skriver du: "Man måler på minustilslutningen,
og får angivet summen af hvad der går
ind og ud." Kan man ikke måle på en hvilken som helst ledning -
bare der kun er én leder imellem tængerne?
Jeg ville umiddelbart tro, at i Kondrups eksempel forbruges 6,2A
og der lades med 3.6A, dvs. netto forbruges 2,6, men er usikker
på, om der måles på de ledninger, jeg tænker på ...? For det
lyder ikke rigtigt i mine ører ...
Kondrup: Måler du de - 6,2A fra batteriets + pol ("den røde
ledning") til forbrugsstederne - eller? Og hvor måler du de -
2,6A? Fra hvad til hvad?
Har du prøvet at måle på "den røde ledning" fra laderen til
batteriets + og ledningen fra batteriets + til forbrugsstederne?
Uden at skulle gå i en "fornyet disput med Harding" om
instrumentets nøjagtighed ift. producentens specifikationer, kan
jeg bekræfte Sørens H's erfaringer og tilfredshed med
instrumentet. Jeg har også anskaffet en permanent batterimåler -
BTM -, som kan vise det aktuelle nettoforbrug i amp. på flere
"batteribanker" og også de kumulerede tal for forbrug i aH samt
spændingen i V samt en enkel visualisering af batteribankens
tilstand via nogle dioder (20%, 40%, 60%, 80% og 100% = fuldt
opladet) ... Når laderen er sat til, er forbrugstallene positive
(altså når forbruget er mindre end den strøm, som laderen lader
med ...).
De to instrumenter (mit BTM og tangamperemeteret) giver samme
resultat ... og det vælger jeg så at tro på er godt nok til mit
formål ... ;o) ...
--
mvh
Flemming Torp - Gimle - DEN-61 - X-342 - Helsingør
"SørenH" <so...@FJERNhelefamilien.dk> skrev i en meddelelse
news:493193d1$0$24426$ba62...@nntp02.dk.telia.net...
Kondrup
De -6,2 amp er ledningen fra batteriets + pol til forbrugssteder
(=forbrugets røde ledning).
De -3,6 amp er ledningen fra forbrugssteder til - pol på batteriet
(=forbrugets sorte ledning).
De -2,6 er min beregning (forskel på -6,2 og -3,6: mit gæt på
forbrug), ikke en måling.
Fra laderen (Tystor) til batteriet + pol: -6,0 (laderens røde
ledning);
Fra batteri til lader: -6,0. (laderens sorte ledning);
SørenH mente, at forbruget er differencen mellem laderens sorte
ledning (-6,0) og og forbrugets sorte ledning (-3,6) (=2,4)
Hilsen
Jens
On 29 Nov., 22:50, "Flemming Torp" <fletop(kanelbolle)2rp.d(anmar)k>
wrote:
joppe
ens på begge poler.
pos 6,2 amp og neg: -3,6 amp er trods alt meget over et biltema
instruments nøjagtighed.
Strømmen har nok ændret sig imellem dine målinger eller der har siddet
noget i klemme så tangen ikke var lukket helt og den måler for lidt.
Man kan få meget præcise tænger, og jeg bruger et 20A DC-100kHz fra
Hema/LEM. Har lavet en kalibrering engang hvor det fint holder +-1mA /
1% under 1kHz, men det er altså også en sag til ca 2500kr.
Flemming Torp kanelbolle anmar
hvad jeg vægrer mig ved at tro ... er der noget her, der ikke
stemmer - eller jeg ikke forstår ... Det virker ikke som om alle
målinger er "alt andet lige" ...
Da vi i gruppen er repræsenteret af tre sejlere, der har fundet
instrumentets nøjagtighed ganske tilfredsstillende, er det vel
ikke meget sandsynligt, at instrumentet kan "måle" en strøm på
3,6A, hvis den i realiteten er 6,2A - eller? ... ;o) ...
Kondrup:
Var der kun én ledning mellem "tængerne" i hver måling? ...
Er der flere "røde" eller "sorte" til/fra batteriets poler?
"Zeroede" du for hver måling?
Uden et diagram tør jeg ikke gøre mig klog på, hvad der sker her
...
Så jeg gør nok klogest i at vente spændt på en kvalificeret
kommentar fra nogle en af "dem" ("DTU'erne") med mere forstand på
Ohms lov, elektricitet og måling m.v. end mig ...
--
mvh
Flemming Torp - Gimle - DEN-61 - X-342 - Helsingør
"joppe" <jesperbj...@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:9df0d050-8ff6-4b88...@f13g2000yqj.googlegroups.com...
claus b.p.
"Harding Larsen (slet PWUBR)" <har...@PWUBRlarsen.tdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse news:12279884810.237839979633051@dtext.news.tele.dk...
> Uanset om det er en "Hobbyprodukt" eller ethvert andet og måske
> bedre produkt, så bør man kunne regne med at fabrikantens egen
> specifikation kan produktet overholde ved leveringen og evt.
> justeres ind inden for den angivne tollerance ved en
> modtagelseskontrol og det skal også kunne opretholde en
> målenøjagtighed inden for den angiven specifikation inden for
> den intervaltid som som bør være opgivet i produktets manual.
> Er et sådant interval ikke opgivet så skal produktet i
> udgangspunkt kalibreres hver tredie måned og en journal indikere
> i hvilken retning produktet bevæger sig. Efter 8 kalibreringer
> kan man så på retningsangivelsen evt. jutere til en ydergrænse
> hvorfra produktet så kan vandre mod den anden grænse og dermed
> måske kunne forlænge forlænge intervallet mellem kalibreringer.
> Intet måleudstyr kan overlades til tilfældighedernes for godt
> befindende. Gør man det kan det ikke anvendes andet end til
> tommelfingermålinger.
>
måleudstyr, der vil et kalibreret instrument skulle være ca. 10 gange så
godt som det der skal kalibreres.
Men som så ofte før kommer vi i denne diskusion fordi du ikke vil anerkende
at noget kan være "godt nok" selv om det ikke engang opfylder producentens
egne specifikationer.
Når man vil checke lade/afladestrømmen på batteriet er der så mange
parametre der kommer i spil, at det oftest er godt nok at vide at der lades
med fx. ca. 3 eller 10 ampere, og om det så er 3,24 eller 9,46 er ret
ligegyldigt. Jeg er sikker på at selv om man monterede et computerstyret,
kalibreret præcisionsinstrument, ville den totale opladningstilstand
alligevel ikke kunne beregnes bedre end med 10% nøjagtighed.
Og hvad med den spændingstester jeg har med 5 lysdioder på, - skulle den nu
være totalt uanvendelig? Den tjener da sit formål, er der spænding eller er
der ikke spænding!
Og så bruger jeg da også stadig mit universalinstrument fra HN til 29,95 i
en snæver vending. Oftest giver det mig de oplysninger jeg har brug for, så
jeg ikke behøver at pakke Fluke'n ud. Og når den er irret tilstrækkeligt til
i kontakterne vil det overhovedet ikke ærgre mig at smide det ud.
Bare for at fortælle, at opgaverne nu engang er så forskellige. Nej, jeg
bruger kalibrerede søgerblade til at justere ventiler med. For der er også
forskel på hvilke ting der skal gøres præcist, og hvilke der ikke behøver.
Mvh. Claus
PS: Selvfølgelig er det alligevel for dårligt hvis apparatet ikke engang
overholder producentens egne specs.
Kondrup
Jeg må vist ned og måle igen.
Der var kun en ledning. Som vist i manualen havde jeg ledningen løst i
tangens hul og tangen kinket, så ledningen berør begge arme - ikke
klemt i åbningen mellem de 2 arme.
Jeg Zero'ede ikke mellem hver måling - men den var zero mellem hver
måling (den viser også ZERO i displayet).
Jeg har 2 parallelle forbrugsbatterier - de 2 +poler viste det samme -
jeg målte kun på -polen på det ene batteri (det der er nærmest
laderen). Der er flere andre ledninger på dette batteri (radio + ?,
måske VHF - ikke tændt).
Hilsen
Jens
On 30 Nov., 02:12, "Flemming Torp" <fletop(kanelbolle)2rp.d(anmar)k>
wrote:
> Ja. Medmindre Kondrups tangamperemeter er helt ude i hampen -
> hvad jeg vægrer mig ved at tro ... er der noget her, der ikke
> stemmer - eller jeg ikke forstår ... Det virker ikke som om alle
> målinger er "alt andet lige" ...
> Kondrup:
> Var der kun én ledning mellem "tængerne" i hver måling? ...
> Er der flere "røde" eller "sorte" til/fra batteriets poler?
> "Zeroede" du for hver måling?
>
Harding Larsen
sine dæk.
Da han var færdig med at bruge tankens dæktrykmåler syntes han
at der var for lidt luft i dækkene.
Han tog sit akkrediterede måleudstyr ud af bilen for at
kontrollere trykket med et noget bedre instrument der
selvfølgelig var i kontinuerlig kontrol.
Han konstaterede at tankens måler viste alt for lavt og gjorde
tankpasseren opmærksom på dette.
Tankpasseren fortalte at de tidligere havde fået deres
tankmålere, der alle var ens og af samme fabrikat og type,
kontrolleret og hver gang viste de det samme når de havde været
til justering. Derfor havde de besluttet ikke at fortsætte med
at få dem justeret da de jo altid var i orden og viste det samme
hver gang de sammenlignede.
Måleteknikeren spurgte og der ikke var klager over nedslidte dæk.
Jo dem var der mange af fra deres faste kunder. Alle var enige
om at det var fordi gummiet i dækkene konstant blev dårligere og
dårligere; men det kunne tankpasseren jo ikke gøre noget ved.
Et nyetableret firma der ville lave kugler fik store ordre ind
og startede produktionen.
De ansatte en kontrolchef og han fik fremstillet en plade med to
huller i. Den ene på undermål og den anden på overmål.
En kontrollant fik til opgave at kontrollere samtlige kugler for
100% kontrol ville være godt for et nystartet firmas renome.
Først skulle kuglerne lægges over hullet i undermål, og kun
ganske få kugler røg igennem hullet. Resten af kuglerne skulle
hen over hullet der var i overmål og alle kuglerne røg igennem.
Kontrollanten blev spurgt om der ikke var nogen kugler i
produktionen der overholdt målet.
Det var der ikke; men det havde han aldrig tænkt over, han
passede kun sit arbejde.
Det firma lukkede for de kunne jo ikke fremstille kugler som
specificeret fra kunden.
I det antikke Egypten var der dødsstraf for ikke at kalibrere
længdemålestokken hver fuldmåne. et var de kongelige arkitekters
vilkår på byggepladser for templer og pyramider, 3000 år før
vores tidsregning.
Den kongelige Cubit prototype var defineret og originalen
udhugget i granit og arbejderne på byggepladserne fik en kopi i
granit eller træ.
Det var arkitekternes ansvar at vedligeholde arbejdernes
målestokke.
I nutiden måler og vejer vi alt. Prøv bare for sjovs skyld at
føre en samtale helt uden at brug af ord der indeholder mål
eller vægt.
Vi er fuldstændig afhængige af målinger.
Måling kræver fælles viden.
Metroligi gør ikke meget væsen af sig - den er det stille vand
med den dybe grund, som få kender men de fleste bruger.
Man bruger det i tillid til at man deler fælles viden om hvad en
meter, et kilogram, en liter og en watt er.
Tillid er nødvendig for at metrologi kan binde menneskelig
aktivitet sammen på tværs af geografiske og faglige grænser.
Tilliden øges ved stigende udbredelse af netværkssamarbejder,
fælles enheder og standarder for måleprocedurer, samt
anerkendelse, akkreditering og gensidig prøvning af hinandens
målenormaler og laboratorier - mennesket har årtusinders
erfaring om at livet bliver lettere når man er fælles om
metrologi.
Mvh/Harding
Flemming Torp <fletop2rp.dk> (kanelbolle) (anmar) skrev:
Harding Larsen
Problemet med at batterikontakterne på Fluken irrer, er ikke
instrumentets skyld. Det samme gælder for omskifterkontakten.
Det sker når batteriet ikke skiftes i tide eller instrumentet
opbevares uhensigtsmæssigt. Batteriet begynder at lække.
I forbindelse med det faste interval for et sådant instruments
kalibrering skifter man selvfølgelig batteriet.
Det er rart at du viser forståelse for at det virkeligt er for
dårligt at et apparat ikke engang overholder producentens egen
spec. Det bør være minimum ved anskaffelse af måleudstyr.
Ja selvfølgelig anvendes kalibrerede søgerblade. Alt andet er
ude i hampen.
Som jeg tidligere har skrevet så behøver man ikke måleudstyr for
at kontrollere om en kontakt er defekt. Man kan blot se på
lampen som kontakten skal afbryde og så aktivere afbryderen.
Lyser lampen svagere end normalt skal man først se om der ikke
er fodringstid.
Mvh/Harding
claus b.p. <cb...@hotmail.com> skrev:
Ole Pagh
(jævnstrøm)
Jeg har konstateret en detalje, der KAN påvirke måleresultatet:
- Hvis man har 0-stillet amperemeteret og så placerer det omkring en
ledning der IKKE går strøm i, for så derefter at tilslutte en forbruger
eller laderen, vil det ofte resultere i at meteret IKKE viser 0 (eller
nær 0) når man tager det fra igen.
Jo større strøm der går i tilslutningsøjeblikket, jo mere offset fra 0
viser instrumentet når der igen ingen strøm går.
Det skyldes formentlig såkaldt magnetisk hysterese som opstår i jernet
der ligger inden i tangens målekæber. Der sidder en elektronisk sensor
(formentlig et Hall-element), der omsætter magnetismen til et
elektronisk signal der via signalbehandling vises på displayet.
Efter nogen tid (dage?) falder "0" visningen langsmt tilbage mod
meterets oprindelige offset fejl.
En måde at komme dette fænomen helt eller delvis til livs er at først
sætte tangens målekæbe omkring kablet der skal måles på EFTER at man
har tilsluttet de forbrugere der skal måles, og igen fjerner måletangen
medens der stadig går strøm.
Amperemeteret 0-stilles selvfølgelig før målingen og man checker efter
målingen at instrumentet atter viser tæt på 0 Ampere.
En anden metode, hvis man ikke 0-stiller meteret, er at måle strømmen 2
gange med tangen 'vendt om' den 2. gang, og derefter beregner strømmen
som middelværdien af de 2 målinger (husk fortegn!).
I(middel) = (I1 + I2)/2.
Eksempel: Meteret viser en offset fra 0 på 0,3 A. Der går i kablet en
strøm på 1,0 A.
1. måling = 1,3 A
2. Måling = -0,7 A
Middel = (1,3 + (-0,7))/2 = 1,0 A.
--
hilsen Ole
(mail: fjern x'erne i mail adr.)
Ole Pagh
>
> Eksempel: Meteret viser en offset fra 0 på 0,3 A. Der går i kablet en strøm
> på 1,0 A.
> 1. måling = 1,3 A
> 2. Måling = -0,7 A
> Middel = (1,3 + (-0,7))/2 = 1,0 A.
UPS der var en lille fejl, idet formlen skal være:
I(middel) = (I1 - I2)/2. (Tangen vendes jo og vil derfor vise
resultatet men negativt fortegn. Strømmen løber samme vej)
Resultat: Middel = (1,3 - (-0,7))/2 = 1,0 A.
Harding Larsen
Ja, det er altid godt at kende måleudstyrets formåen, måle
princip m.m. for at kunne få den fornødne glæde af produktet.
jeg vil tro at jernet i tangen er lavet af kinesisk bondejern
med en lille ensartethed i produktionen.
Desuden er hallelementet, selv om det er dyrt eller billigt, et
lidt underligt produkt med svingende måleresultater til følge.
Af de tilsluttede interne kredsløb kræves der også lidt
stabilitet, ellers kan instrumenternes tollerancer yderligere
blive del af et dårligt måleresultat.
Hvad ved en ikke tekniker om det? Og det medfører ofte blind
tillid til et tal som vises i displayet.
Det er jo alene ikke bare det at have et volt/amp.meter og så
anvende det på alt som man måler på.
Som vi begge ved findes der average-, RMS, peak P-P....og
kineserwatt som jo er imponerende størrelser, når der skal
prales.
I det billige instruments brugsanvisning har der jo ikke været
plads til en mere uddybende beskrivelse. Måske har firmaet ikke
anset det for nødvendigt, da det yderligere kunne stille
spørgsmål ved produktet.
Mvh/Harding
Ole Pagh <ol...@xjyllingesydx.xdk> skrev:
Flemming Torp
Smart!
(For enkelthedens skyld kan du jo bare forudsætte, at man skal bruge
nummeriske værdier) ... -
Jeg vover et sikkert dumt spørgsmål, men vil så gerne forstå det her
...;o) ...:
Hvis der i Kondrups tilfælde kun er én rød (plus) og én sort (minus)
forbindelse fra/til batteriet og man måler strømmen med
tangamperemeteret i de to ledninger (og alt andet er lige ...), kan man
så få de to - forskellige -resultater, som Kondrup har målt (-6,2 på
plus og og -3,6 på minus)? Eller er der noget, der ikke stemmer?
(Jeg forudsætter, at der ikke er tale om instrumentfejl, som forklarer
forskellen ...).
I min naivitet, ville jeg jo have, at de to tal skulle være ens, evt.
med modsat fortegn ...
Men det afhænger måske af, hvordan laderen er koblet på systemet? Eller
kan dens ladestrøm variere? Eller?
--
mvh
Flemming Torp - Gimle - DEN-61 - X-342 - Helsingør
"Ole Pagh" <ol...@xjyllingesydx.xdk> skrev i en meddelelse
news:mn.f2c37d8be...@xjyllingesydx.xdk...
Ole Pagh
> Hej ole,
>
> Ja, det er altid godt at kende måleudstyrets formåen, måle
> princip m.m. for at kunne få den fornødne glæde af produktet.
> jeg vil tro at jernet i tangen er lavet af kinesisk bondejern
> med en lille ensartethed i produktionen.
> Desuden er hallelementet, selv om det er dyrt eller billigt, et
> lidt underligt produkt med svingende måleresultater til følge.
> Af de tilsluttede interne kredsløb kræves der også lidt
> stabilitet, ellers kan instrumenternes tollerancer yderligere
> blive del af et dårligt måleresultat.
> Hvad ved en ikke tekniker om det? Og det medfører ofte blind
> tillid til et tal som vises i displayet.
> Det er jo alene ikke bare det at have et volt/amp.meter og så
> anvende det på alt som man måler på.
> Som vi begge ved findes der average-, RMS, peak P-P....og
> kineserwatt som jo er imponerende størrelser, når der skal
> prales.
> I det billige instruments brugsanvisning har der jo ikke været
> plads til en mere uddybende beskrivelse. Måske har firmaet ikke
> anset det for nødvendigt, da det yderligere kunne stille
> spørgsmål ved produktet.
>
> Mvh/Harding
>
- Jeg viste det. Det SKAL bare nedgøres!
Indlægget taler for sig selv, og jeg vil ikke kommentere yderligere.
Flemming Torp
På trods af, at jeg havde lovet mig selv ikke at gå ind i denne debat,
fik du alligevel "tricket mig" ...
Dine eksempler er gode som illustration af en central problemstilling:
Kan vi stole på de måleresultater, vi præsenteres for og anvender? I
erhvervslivet er vi underkastet mange regler ... vægte skal godkendes,
procedurer skal ISO certificeres, indhold skal deklareres, osv. I det
offentlige skal mange procedurer være helt veldefinerede og transparente
osv. osv.
Fint med det.
Men i denne gruppe er mange af os "lallende do it yourself amatører" på
mange af de tekniske områder og har i mange sammenhænge ikke
nødvendigvis brug for måleresultater, der er nøjagtige ned til den
tredie decimal ...
Mit argument er delvis baseret på økonomiske betragtninger. Man kan vel
teoretisk set altid finde en målemetode, der er endnu bedre end den man
anvender ... den vil typisk også være dyrere ... og hvornår er den så
"god nok"?
Så her kommer mit "godt nok" argument ind ... Hvis jeg skal afgøre om
generatoren på motoren eller laderen fungerer, kan jeg med
tangamperemeteret se om den leverer strøm ... og få et indtryk af
størrelsesordenen ... Jeg ved godt, at jeg ikke kan få et sikkert svar
på spørgsmålet: Lader den med 21,43 eller 21,51 ampere? ... Men det
spørgsmål er ikke så vigtigt at få besvaret i min kontekst
Skal jeg købe en dug til min kone i julegave, er det OK for mig at vide,
at vores spisebord er sådan ca. 90 * 140 cm ... Men skal jeg have pladen
vandret ind i gennem en dør, kan det være vigtigt om det er 89,5 eller
90,5 cm i bredden ...
På en båd har vi så mange ting, som vi kunne måle meget præcist ... er
der 12,4 l eller 12,6 l tilbage i dieseltanken? For mig er det OK at
vide, at der er et sted imellem 10 og 15 l tilbage ... Men siger den
under 5 l, ja, så bliver jeg nervøs! - og så skal der fyldes på ... Jeg
kunne sikkert godt finde et instrument, der helt præcist kunne give mig
meget nøjagtige tal for tankens indhold (jf. Sørens smarte dæksel!) ...
Når jeg skal måle om masten står lige bruger jeg storfaldet og tjekker
med beslaget til vantskruen i dækket i begge sider ... resultatet er
næppe nøjagtigere end til den nærmeste ½ cm. ... Der kunne givetvis
findes en langt mere nøjagtig målemetode ... osv.
Som min gamle professor ofte sagde: "Rigtigt, Torp! ... det kunne være
interessant ... Men er det relevant"?
Og min økonomi er begrænset - derfor vælger jeg ofte målemetoder, der
"er gode nok til mit formål" ... Og derfor klarer jeg mig f.eks. uden
kalibreret tommestok og med mit gule tangamperemeter fra Biltema eller
min gamle skydelære, når jeg befinder mig på båden ... men dér skal jeg
jo heller ikke bygge pyramider, fly eller lave kuglelejer, hvor
måleresultaterne kan være helt kritiske for produktets funktionalitet
eller holdbarhed ...;o) ...
Jeg ved godt, at vi altid kan gøre tingene bedre (i snæver betydning)
end vi gør ... men knaphedens lov gør også, at vi må leve med
kompromisser - og det gælder vel også på vores fritidsbåde ... ?
Pragmatisme versus idealisme?
--
mvh
Flemming Torp - Gimle - DEN-61 - X-342 - Helsingør
"Harding Larsen (slet GHPSG)" <har...@GHPSGlarsen.tdcadsl.dk> skrev i
en meddelelse news:12280400930.6...@dtext.news.tele.dk...
Ole Pagh
> Hej Ole,
>
> Smart!
> (For enkelthedens skyld kan du jo bare forudsætte, at man skal bruge
> nummeriske værdier) ... -
skal fortegnet med.
>
> Jeg vover et sikkert dumt spørgsmål, men vil så gerne forstå det her ...;o)
> ...:
>
> Hvis der i Kondrups tilfælde kun er én rød (plus) og én sort (minus)
> forbindelse fra/til batteriet og man måler strømmen med tangamperemeteret i
> de to ledninger (og alt andet er lige ...), kan man så få de to - forskellige
> -resultater, som Kondrup har målt (-6,2 på plus og og -3,6 på minus)? Eller
> er der noget, der ikke stemmer?
> (Jeg forudsætter, at der ikke er tale om instrumentfejl, som forklarer
> forskellen ...).
>
> I min naivitet, ville jeg jo have, at de to tal skulle være ens, evt. med
> modsat fortegn ...
> Men det afhænger måske af, hvordan laderen er koblet på systemet? Eller kan
> dens ladestrøm variere? Eller?
>
det samme på + og - siden af batteriet forudsat at du måler over det
samlede antal kabler der går til / fra batteriet.
Hvis der til akkumolatoren går 2 kabler; ét til forbrug og ét til
laderen og vi for nemheds skyld siger at laderen afgiver 10 A og
køleskabet forbruger 5 A, så lades der på akkumulatoren med netto 5 A.
Summen af strømmene i et knudepunkt vil, regnet med fortegn, altid være
0 (Kirchoff's 1. lov.)
Se evt.
http://da.wikipedia.org/wiki/Kirchhoffs_love_(elektriske_kredsl%C3%B8b)
Harding Larsen
Jeg synes netop at det er godt at du vil gå ind i debatten, for
uden debat ingen afklaring omkring metrologi og andre emner.
Der har netop i Nyhederne været omtalt en tragisk ulykke hvor
man havde sat et arbejde igang uden at sikre sig at det fornødne
og rigtige udstyr var tilstede.
Journalisten var så fri at bemærke at det rigtige udstyr var
hjemkøbt med befandt sig på et lager da det manglede et skilt.
(Det har jo ikke meget med ulykken at gøre; men viser dog at der
var behov for at indkøbe det rette udstyr).
Man opbevarer nyindkøbt udstyr på et lager (Karantænelager)
indtil det er kontrolleret/kalibreret i.h.t. enhedens
specifikation.
Først derefter påsættes en unikt nummer med såvel gruppenummer
og seriealnummer og samtidigt journalføres udstyret og
eftersynsinterval fastsættes.
Alt det for at tilsikre såvel teknisk formåen og også at der
tages hensyn til personsikkerheden.
Her er løftegrej specielt vigtigt at have i fornødent og sporbar
kontrol.
I det nævnte tilfælde har såvel ledelse som udførende svigtet.
Arbejdstilsynet er sat på sagen.
Selvom man gerne vi betegne sig som amatør gør det ikke noget at
man løfter den tekniske del over ussel mammon.
Som regel indtræffer uheld ikke på baggrund af et enkeltstående
svigt. Når tilfældet analyseres er der som regel en lang kæde af
svigt der fører frem til uheldet.
Som "lallende do it yourself amatør" gør det ikke noget at man
ikke er så selvsikker på sit "måleinstrument", jævnfør de
forskelle ved målinger som Ole omtaler.
Mvh/Harding
PS når du skal tilsikre at masten står lige så er metoden først
at lægge de to topvant lige og stramt ved siden af hinanden og
med vantskruerne lave dem lige lange (på overmål) når masten er
rejst drejes lige mange omgange på hver vantskrue og masten vil
være lige.
At bruge storfaldet er misvisende, det er jo din vilje der
trækker i faldet for at få det lige langt i hver side.
Endelig bør opstramningen af riggen kontrolleres med et
Tensiometer. Strækning af wirer kan du læse mere om i Seldéns
manual.
Med dette debatforum kan vi udveksle ideer og løsninger som ikke
behøves at være dyre. Udført med omtanke kan meget løses med
simple midler blot man er bevidst om begrænsningerne.
Flemming Torp <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev:
Harding Larsen
markante mangler ved instrumentet.
Det er på ingen måde at nedgøre dit indlæg, det er kun en
understregning af at ikke al glimmer er guld.
Mvh/Harding
Ole Pagh <ol...@xjyllingesydx.xdk> skrev:
SørenH
> Til Søren: Hvorfor skriver du: "Man måler på minustilslutningen, og får
> angivet summen af hvad der går
> ind og ud." Kan man ikke måle på en hvilken som helst ledning - bare der
> kun er én leder imellem tængerne?
Dér fik du mig Flemming, - det ved jeg sgu faktisk ikke, men det har jeg
altid fået at vide at man skulle, - helt tilbage fra jeg lånte min
ingeniør-far's tangamperemeter og målte på min nye Saab 96, - det var i
1966!
Og eens far's påbud stiller man jo ikke spørgsmålstegn ved, - eller
gjorde ikke den gang, og siden har jeg altid målt ved minuspolen.
Mit Battmeters shunt skulle iøvrigt osse monteres helt tæt på minus
iflg. manualen.
Og jo, man kan måle på alle enkeltledere!
Harding Larsen
Ledningen skal ikke sættes i klemme mellem kæberne hvor de
samles. Den skal blot være inde i hullet og kæberne skal være
lukkede.
Her er et link hvor du kan se et billede af hvordan man måler,
Artiklen giver desuden indblik i de forskellige komponenters
virkemåde.
http://www.ducati.dk/teknik/MC_Elektro.pdf
Mvh/Harding
Kondrup <kon...@post4.tele.dk> skrev:
Kondrup
Tak for link.
På den røde forbrugspol havde jeg kablet liggende på tværs af
tangamperemeteres kæber, ca. midtpå - på den negative pol havde jeg
den mere som vist på biledet.
Prøver igen.
Hilsen
Jens
On 30 Nov., 22:43, Harding Larsen <hard...@B8DZNlarsen.tdcadsl.dk>
Egon Stich
"Harding Larsen (slet 0VP9O)" <har...@0VP9Olarsen.tdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse news:12280555900.3...@dtext.news.tele.dk...
>
> PS når du skal tilsikre at masten står lige så er metoden først
> at lægge de to topvant lige og stramt ved siden af hinanden og
> med vantskruerne lave dem lige lange (på overmål) når masten er
> rejst drejes lige mange omgange på hver vantskrue og masten vil
> være lige.
> At bruge storfaldet er misvisende, det er jo din vilje der
> trækker i faldet for at få det lige langt i hver side.
> Endelig bør opstramningen af riggen kontrolleres med et
> Tensiometer. Strækning af wirer kan du læse mere om i Seldéns
> manual.
>
Angående at tilsikre mastens "ståen lige"., tillader jeg mig at fremkomme
med følgende lavteknologiske løsning:
For at eliminerer egenvilien under trækket i faldet, for at få det til at nå
målepunktet, indskydes mellem målepunktet og faldet en fiskevægt.
Når vægten viser samme træk i hhv styrbord og bagbord, er det rimeligt at
formode, at masten står lige.
Indenfor de angivne tolerencer for vægtens nøjagtighed, forstås:-))
MVH
Egon