Min kone og jeg har talt om at skulle prøve sejlerlivet.
Vi vil gerne have en båd med 5 sovepladser og indenbords dieselmotor. Den må
gerne være hensigtmæssigt indrettet, da vi er to voksne og tre børn.
Derudover skal den være "robust, nem og tilgivende" at sejle, så vi ikke
vælter, hvis vi skulle lave en fejl... Farten betyder ikke noget for os i
første omgang.
Prismæssigt vil vi selvfølgelig gerne igang så billigt som muligt, men vi
vil heller ikke købe for billigt... I forstår sikkert, hvad jeg mener.
Budgettet ligger mellem 35-85.000,-kr.
Hvilke typer af både, skal vi kigge efter? Der er jo uoverskueligt mange
både, når man kigger på Udkig og dba, så det må kunne koges ned til en
håndfuld modeller...
Hvad siger I? Jeg er interesseret i at høre jeres meninger, samt jers
meninger om evt. forslag fra andre.
På forhånd tak for jeres hjælp!
Med venlig hilsen
Martin
Efter min mening skal I kigge efter en Maxi 77 og jeg synes I skal kigge
i Sverige. F.eks. her: http://www.abc-annons.se/viewad.php?idnr=132834,
hvor der er en til salg for 55.000,- DKK.
Det er naturligvis bare min mening, men den har igennem tiderne fået
utroligt positive kommentarer.
Mvh
Carsten
Mvh
Henrik
Mvh
Henrik
- Undgå træ eller træoverbygning. Alt det årlige arbejde kræver man er
entusiast!
- Gå efter en langkølet båd = kølen er en del af skroget og strækker sig
fra for til agter. Langkølede både styrer næsten sig selv hvis trim er i
orden, og er langt de mest stabile. Finnekølede (moderne) både er langt
mere levende og samtidigt sårbare, da kølen er boltet på skroget, så
hvis man går lidt hårdt på grund/sten opstår der let utæthed = dyr
reparation.
- Gå efter en propelplacering som er i en udskæring i roret. Det betyder
at du har skruevand på roret til at manøvrere med i havne mm. Mange af
de goe gamle har skruen siddende oven for roret, og det er ret krævende
når man ikke har styrefart.
- Gå efter en høj kølprocent = høj stabilitet. Gerne over 40.
- Gå efter en stiv båd, - dvs. at den bjerger sig godt i hård vind (som
kan komme ret pludseligt i Danmark) uden at lægge sig for meget ned.
- Der skal være søgelænder hele vejen rundt af hensyn til hele familien.
- Gå efter rulleforsejl, som gør betjening sikker og let.
- Gå efter en relativt ny motorinstallation! Selvom sælger siger at den
indbyggede MD2 (eller tilsvarende) har kørt stabilt i flere årtier, så
er det alt andet sikrere med en nyere motor, - gerne ikke over 10 år.
- Få nogen til at hjælpe dig med at vurdere den/de både du finder frem
til! I det segment du leder vil der være en risiko for osmose, som kan
blive meget dyrt at reparere. Du skal vel ha din nyerhvervelse i en
havn/sejlklub, så find allerede nu een af dine fremtidige sejlerkolleger
og få lidt hjælp.
- Gå efter anerkendte danske/svenske/norske både, - gerne nogen der er
mange af så de måske har en klub, hvor du kan spørge til svagheder,
handelspriser mm. Det er uvurderligt feks. at få at vide at du feks.
skal undgå en bestemt årgang med en svag mast, eller en serie hvor
røstjernene har rustproblemer efter mange år.
Og så lige et par vigtige almindeligheder:
- Kom hurtigst muligt i gang med at tage duelighedsprøven! Kontakt din
fremtidige sejlklub, - ofte arrangeres kurser i klubben.
- Inddrag familien (og især din kone) i Jeres sejlerliv. Hvis I kommer
til at udvikle den der skrækkelige arbejdsdeling, hvor du stort set kun
står ved roret, og konen ka få lov til at slås med forfortøjninger samt
lave mad og passe børnene, så varer det ikke lang tid før hun mister lysten.
Når I begge er nye er de en eminent mulighed for at I begge sejler og
manøvrere lige meget, og får den samme glæde ud af sejlerlivet.
Mvh
SørenH
s/y Marie af Næstved
Niks! Køb en finnekølet båd. Den er langt nemmere at manøvrere i
havnebassinet.
Mvh
Carsten
"Carsten Jensen" <jen...@duer.ikke.dk> skrev i meddelelsen
news:4981be6e$0$90274$1472...@news.sunsite.dk...
Du kan jo lige prøve, om der er et emne i relation til båd blandt disse, der
er til salg på NK-S hjemmesiden:
http://www.nk-s.dk/default.asp?ACT=70&id=0&cat=7&add=0
Selv startede jeg småt med en 23 fods langkølet sejlbåd med påhængsmotor.
Fik senere installeret en indenbords dieselmotor i den, men da børnebørnene
begyndte at komme, så fik jeg lov til at købe noget større.
Den første sejlbåd stod til salg i ca. halvandet år, inden jeg fik den solgt
med et "tab" på ca. 15.000 kr.
Til gengæld måtte jeg hoste op med langt mere for min nuværende Winga 87,
der har agterkahyt til 2 voksne og i hvert fald plads til yderligere 3-4
voksne i kahytten (hvis altså kaptajnen vil have nogen med i sin kahyt :-))
Held og lykke med dine sonderinger - du kender sikkert udkik.dk og lignende
sites ?
Med venlig hilsen
Torben
--
\\\\////
(@@)
-------o00o-(_)-o00o---------
>Hej alle.
>
>Min kone og jeg har talt om at skulle prøve sejlerlivet.
>
>Vi vil gerne have en båd med 5 sovepladser og indenbords dieselmotor. Den må
>gerne være hensigtmæssigt indrettet, da vi er to voksne og tre børn.
>Derudover skal den være "robust, nem og tilgivende" at sejle, så vi ikke
>vælter, hvis vi skulle lave en fejl... Farten betyder ikke noget for os i
>første omgang.
For mig lyder det som om I søger en motorbåd, ikke en sejlbåd - er det
korrekt?
Hej Henning.
Nej! Vi søger godt nok en sejlbåd... ;-)
Hilsen
Martin
Det er helt sikkert også gode både. Jeg tænker om B31 at den har et
grinagtigt lille cockpit som jeg personligt ville blive ked af. Man
bruger alligevel det meste af tiden i cockpittet, så det må gerne være
rummeligt. Til gengæld er det nok en god sejler, og den er rimelig stor.
Jeg vil hellere købe en lidt mindre båd med rulleforsejl og lazy-jacks og
eventuelt spiler end en større båd uden. Det er simpelthen en kolosal
luksus med de ting.
Jeg vil også prioritere at have et stort cockpit med et ordentligt
cockpit-telt som man kan opholde sig under i regnvejr og kølige aftener.
Gerne et hvor man kan tage siderne af, men beholde taget på. Maxi 77 har
et genialt cockpit.
Endelig skal man også tænke på havnepladsen. Mange steder koster den et
indskud, og det kan være f.eks. mellem 15.000,- og 40.000,- kr. i Brøndby
havn. I Brøndby havn får man desuden ikke sit indskud tilbage ved
opsigelse før pladsen genudlejes. Det svinger fra havn til havn, men det
er klart noget der bør undersøges inden man køber båd.
Det var lige nogle flere tanker om ny båd. Kig f.eks. på udkik.dk eller
scanboat.com efter både i prisklassen.
Mvh
Carsten
M.h.t. din omtale af B-31 kan jeg tilføje at Båden er
fremstillet i to modeller Mk-I og Mk-II.
Mk-II har et 25 cm bredere cockpit og er bredere bagud end Mk-I
der spidser til i en lige linie.
Desuden er de langsgående Sæder 42 cm længere og hele cockpittet
er længere.
Det bagerste tværsæde er 29 cm bredere.
Overbygningerne er forskellige. Mk-II er ca 20 højere og det
giver mere højde om læ.
I Mk-II er der skydekappe ved nedgangen og der er ankerbrønd,
desuden er der termovinduer i hver side på Mk-II.
Standardindretningerne er også forskellige.
Mk-I er mere individuelt bygget, og cockpittet er i nogle både
savet af og andet design er lavet.
Forskellend afspejler sig i priserne på bådene. Mk-I, afhængig
af stand, ligger mellem 70.000,- og 185.000,-.
Mk-II ligger fra 185.000,- og op til 701.000,-; men selvfølgelig
kan de også få i den billige ende. Standen svarer til prisen.
Skroget på dem begge er ens. Båden sejler fremragende og er
meget retningsstabil. Bådens egenskaber er i.h.t. IOR reglen og
derfor ikke noget flyvepap, til gengæld får man er meget tryg og
tør båd at sejle i.
M.h.t. et cockpitsstørrelse så må det jo ikke være større end at
om det bordfyldes så vil båden ikke blive trukket ned. Den skal
inden for rimelig tid kunne selvlænses.
Et cockpit må ikke være større end man kan klemme sig fastmed
benene på den ene sides ryglæn eller sædeforkant og man selv har
ryggen mod den anden side.
Er cockpittet større er man nødt til at have sin harness
fastgjort til øjer i dørken og det er ikke praktisk.
Mvh/Harding
Carsten Jensen <jen...@duer.ikke.dk> skrev:
Tak for jeres feedback...
Det ser ud til, at en Maxi 77 ville være et godt valg både mht. plads,
sejlegenskaber og budget.
Er der nogen, der har kommentarer til valget, eller måske har et yderligere
forslag til en båd, som simpelthen SKAL med i vores overvejelser?
Jeg har derudover ladet mig fortælle, at den billigste båd ikke altid er den
billigste i længden. Hvad skal vi være opmærksomme på, når vi begynder at
kigge på købsmuligheder?
På forhånd tak... ;-)
Med venlig hilsen
Martin
Bjarke M. Christensen har skrevet en god vejledning for køb af Maxi 77
her:
Derudover er der tre hjemmesider jeg synes er gode at læse mere på:
1) http://www.maximalt.dk
2) http://www.maxisidorna.com
3) http://www.maxispecialisten.se
God fornøjelse!
Mvh
Carsten
Skal man købe en brugt båd bør man først prøve en sejlads i de
typer man kunne tænke sig sammen med en mere kyndig.
Efter sejladserne skal man så have en samtale med vedkommende og
diskutere fordele og ulemper ved hver enkelt båd.
Det giver et godt grundlag for bedømmelse i forhold til ens
behov og personstørrelser m.m.
Den kyndige som man benytter skal have en bred erfaring i de
bådtyper som man er interesseret i og han skal have kendskab til
de enkelte bådes generelle svagheder.
Mvh/Harding
Carsten Jensen <jen...@duer.ikke.dk> skrev:
Man sørg nu for, at skønheden har indenbordsmotor.
Gerne så ny som muligt.
Et "piskeris" på spejlet, vil du blive ked af i længden.
Er du opmærksom på Maxiklubbens hjemmeside, Maximalt.dk?
Her vil du kunne finde næsten alt om alle Maximodeller.
Klubben er aktiv, og byder b.la. fællesindkøb af f.ex. "software" og
bundmaling.
Ligesom der er opnået fine priser på sejl fra sverige..
Tips og ideer fra andre glade Maxisejlere, er der masser af.
MVH
Egon
"Martin Schulz" <martin...@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:49841611$0$6817$ba62...@nntp02.dk.telia.net...
Det var de første årgange af 77eren, der led af denne påståede svaghed.
Min gamle 77er "led" af det omtalte.
Uden at den dog på noget tidspunkt viste tegn på beskrevne lyster til
"splittet sejlads".
Ankerpladerne under dækket, er desværre lavet af jern, der jo som bekendt
lider af trang til at ruste.
Jeg vil antage, at historierne, som jeg aldrig har set dokumenteret,
muligvis kan være forårsaget af svigt i nævnte materiale, som bør overvåges
eller udskiftes til rustfrit.
På Maximalt kan man finde beskrivelse af, hvorledes man, om man lyster,
monterer nye stringere, som de findes på nyere Maxier.
Egon
For ca. 2½ år siden stod jeg i samme overvejelser som dig. Med stort set
samme krav og samme budget. Og havde ALDRIG været ombord på en sejlbåd.
Dog endte valget på en MaxiFenix, Dinette, som dog var ca. 2x dyrer end
budget, men har aldrig fortrudt.
Hvad var vores begrundelse for at vælge en "dyrer" båd.
Vi brugte lannnggg tid på at kigge diverse både. Maxi77, B31, Bianca27-28,
Albin Ballad, SunWind, Granada osv osv. Kæresten synes at de var meget små
"neden under", og ikke meget plads hvis vi skulle 5 afsted i 3-4 uger.
Ja så måtte vi lige kigge skridtet op. Og endnu engang rundt og kigge på
modeller. Efter Bjarke´s anbefaling tog vi ned og kiggede på en Fenix. Jeg
må sige jeg var solgt. Pladsen "neden under" blev accepteret. Havde racer
looket :). og var "billig" dog ca. 2 x dyrer end budget.
Et af Bjarkes råd var at købe en "gængs" eftertragtet båd, som ikke vil tabe
for meget i værdi hvis det ikke er noget for dig. Køb den ikke for lille,
for så kan man risikere at blive træt af den, eller vil udskifte indenfor de
første 2 år.
Vi har nu brugt den 2 somre til 3-4 ugers ferie togter i de danske farvande
og må indrømme vi er blevet bidt af at sejle.
Både kæresten og jeg har sejlet meget Maxi77 og var enige om den lige var
lille nok til os to luxus sejlere :)
Blot lige lidt fra mig.
Morten
ps. du er altid velkommen til at komme forbi kigge eller ringe hvis du har
spørgsmål.
"Martin Schulz" <martin...@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:49841611$0$6817$ba62...@nntp02.dk.telia.net...
De omtalte problemer er jo netop kendte fordi der findes så mange Maxi
77'ere og udbedringsmulighederne er veldokumenterede. - og iøvrigt lavet på
langt de fleste.
Flere har fortalt mig at de for mange år sidne købte en Maxi 77 som en god
begynderbåd, men 10 år senere stadig sejler i den fordi de ikke kan finde
noget bedre.
Det er satsning at købe en båd for man ved ikke om man bliver grebet af det
eller 2 år senere bare vil af med den igen. Maxi 77 er nem at komme af med
igen, hvis I skulle være så uheldige at det ikke går for jer.
Hvis der er noget jeg kan hjælpe med, så er jeg retur i danmark om små 14
dage.
--
Bjarke
Position: Salvador de Bahia, Brazil
Travelblog: www.grevestrand.dk
"Egon Stich" <uke...@mail.dk> wrote in message
news:4985bf63$0$15896$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
--
Venlig hilsen
Mads Bo Falk,
S/Y Mathilde, Pd26, Århus
"Får og beder kan ej forstå
længslers tog over bølgen blå"
Jeppe Aakjær
"Egon Stich" <uke...@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:4985a58b$0$15896$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
Prismæssigt ligger den måske lidt højt, handles typisk til mellem 60 og 120
tusind, men den holder værdien godt. Og er hver en krone værd! Se
www.pd26.dk for tests, beskrivelse mm.
Fås både med indenbords- og udenbordsmotor. Personligt vil jeg, jvf. andet
indlæg, anbefale det sidste. Så er der i hvert fald plads nok om læ!
--
Venlig hilsen
Mads Bo Falk,
S/Y Mathilde, Pd26, Århus
"Får og beder kan ej forstå
længslers tog over bølgen blå"
Jeppe Aakjær
"Martin Schulz" <martin...@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:49841611$0$6817$ba62...@nntp02.dk.telia.net...
Lars Thorborg
ISIS D130- Frederikssund
Mvh/Harding
claus b.p. <cb...@hotmail.com> skrev:
>
>"Lars Thorborg"
><lars.t...@mail.dk> skrev i en meddelelse
>news:498d9f4d$0$56779$edfadb0f@dtext02
Bjarke
--
Bjarke
Position: Lisbon, Portugal
Travelblog: www.grevestrand.dk
"Harding Larsen (slet QTORM)" <har...@QTORMlarsen.tdcadsl.dk> wrote in
message news:12342799830.0249339906819586@dtext.news.tele.dk...
Dit indlæg giver muligheder for endnu flere informationer til
nye eller kommende bådejere.
Det er rigtigt at glasfiberbåde har en lang levetid og derfor
ikke pist forsvinder.
Ideen om at den gamle ejer kan have båden liggende for hans
regning er jo afhængig af havnens ejerskab og dermed reglerne
for at have plads i havnen.
I nogle havne er medlemmerne af en såkaldt frimærkeklub, en
selvskabt gensidigt forsikringsaftale. De betaler ikke 1%
afgiften og det er formålet med denne form for gensidig sikring
af deres både.
I disse havne er der mulighed for at den gamle ejer kan beholde
sin status, men det er op til frimærkeklubben at bestemme det.
I andre private havne kan båden ligge på den oprindelige ejers
ejet plads om reglerne her tilkendegiver dette.
I kommunale havne er det typisk at man skal bo i kommunen og at
man hvert år skal fremvise en kvittering for betalt
ansvarsforsikring og så skal der jo helst stå ens navn på denne
kvittering fra et forsikringsselskab, ellers ophører retten til
at have en havneplads.
Det kan da være at havnekontorets medarbejdere har svage briller
og derfor ser igennem forholdet for dermed at have pladsen lejet
ud, for alternativet kan være en tom plads.
Det kan jo også tænkes at den nye ejer bor i vestjylland og ikke
kan se ideen i at have båden liggende på Bornholm.
Alle disse forhold gør at der i havnene er tomme pladser og
problemet er ofte at det er de små pladser der står tomme og
ikke kan udlejes. De fleste sejlere begynder med små både og
skifter senere til større og mere komfortable både om interessen
fortsat er der.
Da en sådan havn ofte skal hvile i sig selv vil havnelejen for
de tilbageværende stige.
Derfor skal disse havne åbne for lejere som ikke bor i kommunen
og der kan laves åremålskontrakter for dermed at kunne holde
fast i den oprindelige vedtægt.
Laves der til gengæld større pladser i havnene vil havnene blive
mere tidssvarende og indtægten vil øges.
Forsikringsselskaberne ser også positivt på dette da færre både
giver færre skader.
Tillige er præmien større på en større båd, så de vil få en
større indtægt end på små både og mindre administration m.m., i
forhold til et større antal og mindre både.
Vi ser da også at et lille antal havne er begyndt at lave større
pladser og endda inddrage nye områder af havnene eller endda
udvidde.
Krise er noget der kommer og gå sådan kører det op og ned og er
man fornuftig ser man fremad og spiller kortene rigtigt for
fremtiden.
Opfindsomheden er stor og vil man have båd men ikke kan man få
en havneplads, kan man altid finde en gæsteplads eller i sidste
ende ligge for svej eller anden mulighed for plads.
Der findes mange beskyttede vige og områder langs vore kyster
der giver muligheder, blot skal man kende kravene og reglerne og
handle derefter.
Mvh/Harding
Bjarke@Escape <maxi999.escape-krølleA-gmail.com> skrev: