Hej Morten,
"En sejlbåd (med stort S)" hvad skal den bruges til?
Er det til kapsejlads eller tursejlads?
Er det ren kapsejlads skal du nok se i retningen af "Entype både", det
giver størst ligeværdig sejlerglæde ven kapsejlads (med stort K).
Er du mere til tursejlads er det andre parametre der er i højsædet.
Bådkonstruktørerne laver både ud fra mange kompromisser og så deres
ideer om hvad der er bredest muligt tiltilslutning til og så ser han
også dermed på pengene i et sådant projekt ud fra flere vinkler.
Her er hans ideer om indretningen af et cockpit, dets anvendelse og
besætningens sammensætning og størrelse væsentlige faktorer.
De to løsninger hhv. rorpind eller rat/flere rat afhænger af
udformingen og ideen med båden.
Lad os se bort fra motorsejlere der oftest har et lille rat placeret
forrest i cockpittet/styrehuset og så en lille pind bagerst.
Motorsejlere er hverken eller og kan ikke indgå en en kvalitativ
bedømmelse.
Det er svært at give entydige svar på om det er det ene eller det
andet styresystem der vil være optimalt.
Det er ligeledes vigtigt at se på rorets udformning i forhold til den
valgte styremetode og det giver ikke megen mening at få subjektive
indtryk rådt ind fra forskellige typer bådejere for en direkte
sammenligning.
Der er tekniske forskelle lige fra simpelhed til teknisk komplicerede
løsninger og hertil skal lægges vedligeholdelsesstandarden og
sejlernes viden om trim for optimering af sejlegenskaberne.
Der er påstande omkring rattets størrelse og jo det optimale er
styring fra flere siddesteder. Oftest vil man stå/sidde som i en bil i
sejlretningen.
I større både er der to rat for at have det fornødne udsyn under
manøvreringen af båden.
I en båd med et smalt cockpit er rattet som regel lille, fordelen er
at rorsmanden ikke skal bevæge sig ret meget; men under havnemanøvrer
hvor besætningsmedlemmer står på dækket kan det godt være besværligt
fra styrepladsen at se "uden om/igennem dem".
Fordelen ved rattet er at det gå meget let, om det er vedligeholdt
korrekt, og hermed giver en god føling med bådens tryk på roret. Ofte
er roret hængslet på et rorskæg og ikke et ballanceror. Kombinationen
skæg ror giver en god retningsstabilitet af båden. På ratpedestalen
kan monteres div. instrumenter og der er rattyper der enten kan foldes
eller helt tages af nå man ligger i havn. Igen et komprosmis p.g.a.
cockpittets/båden størrelse.
Er båden med rorpind er fordelen at pinden kan slås op når man ligger
i havn og dermed kan bruge hele cockpittets længde til opdækning.
Når der sejles er en rorpind, med den fornødne kraft x arm i forhold
til roret, lang og det giver ikke den optimale bevægelsesfrihed til
besætningen eller rorsmanden. Fordelen for rorsmanden er at han kan
sidde langt ude til luv og have et godt udsyn fremover; men problemet
ved tursejlads er at man sidder med siden til og det giver stivhed i
halsen.
Roret er her ofte et ballanceror; men selv her er trykket over lang
tids styring ofte lidt hård. For motor er der oftest uheldige
vibrationer i rorpinden.
Den store fordel ved rorpinden er at man har jollens føling og bruge
rorets slag under kapsejlads og også hvis man går i havn for sejl og
lige skal have det sidste opskud inde på pladsen.
Prøv at se nærmere på hvad du ønsker dig af båden med stort "S" i
forhold til dit overvejende formål med bådens anvendelse.
Mvh/Harding