Jeg er ved at købe mig min første sejlbåd, efter at have sejlet i en
sejlerskole i nogle år.
Jeg har kikket på nogle turbåd en Bavaria 30 Cruser og har 2 i
kikkerten. Den ene er med en dyb køl så den stikker 1,85 og den anden
er med en kort køl så den stikker 1,45 og så en torpedo i bunden. Jeg
er sådan set mest lun på den med den korte køl da man kan komme til at
sejle flere steder, men sælger af den med den lange køl har lade sig
fortælle at den med den lange køl sejler bedre end den med den korte.
Men da jeg syntes han er inhabil i denne sag vil jeg gerne hører fra
andre som kan bidrage med hvad forskellen er, og det med en kort køl
virkelig er noget skidt.?
Når man gerne vil sejle en del alene hvor vigtigt er det så at have en
bovpropel, det har den ene nemlig men ikke den anden. Jeg syntes selv
jeg kan forstille mig det vil være rigtig behageligt til at kunne
styre næsen inden man evt. har fået den lidt fortøjet. Kan det evt.
eftermonteres og hvad skal man regne med det koster hvis en prof. skal
gøre det.?
--
...::Hilsen Erik
En 25-27 fods båd ville imho være et bedre valg. Jeg sejler selv meget
alene og synes at 26 fod, som jeg har, er rigeligt når det lufter
noget.
Det er vigtigt at lære at kunne manøvrere båden, også uden en
forjættende bovpropel - hvad nu hvis den eller strømmen svigter?
Måske ikke lige det svar du håber, men bare min holdning, så....
Mht. kølstørrelse / køllængde, kan jeg desværre ikke råde dig, da mit
kendskab til Bavarian er sporadisk.
--
/ Ole
Bowthruster - nej lær at sejle i stedet for - ja alene i båden kan den være
rar mange gange - men køb to kuglefender til at hænge helt fremme i
forpulpit som en sikring, B30 er så tykmavet, at du skal have en pælebredde
der tillader fender ude før du gå ind på en plads.
Bemærk en B30C kan du ikke sejle alene uden du foretager nogle vigtige
ændringer - storskøde spil og spilaflaster er monteret ved kahytsnedgang,
det er P... farlig hvis du hurtig skal udløse i en kraftig vindpust - du
skal jo slippe rattet og hoppe over og frem i cockpit og tilbage igen, og
hver eneste gang du skal trimme, så samme procedure. Samme med snoren i
rulleforstag - det skal også flyttes mere agter.
Det er blevet en helt anden båd efter jeg har flyttet det hele, også konen
er blevet mere "velsejlende" efter hun ikke skal udfører alle mine ordre om
trim :-))
Men ellers sejler den rigtig godt, når man har lært dens "nykker" at kende.
MVH
HO
Hvis ikke man har uendelig meget tålmodighed, så er den dybe køl at
foretrække. 1,85 er ikke slemt. Det er først over 2 meter man begynder at
føle sig afskåret fra visse havne.
Enig i bovpropel kommentarerne. En herlig dippedut der desværre vender en
fra at kunne sejle båden. Og den dag du virkelig behøver den, så virker den
ikke og så er du på spanden hvis ikke du kan styre båden. bovpropel er noget
man skal bruge, hvis man har 40+ fod og gerne vil sejle alene. Og har tillid
til den altid virker.
Bjarke
"Erik Hansen" <nej_tak...@mail.dk> skrev i meddelelsen
news:tf2436ld4grml5iac...@4ax.com...
Hvis du lægger størst vægt på oplevelsen ved at sejle tæt til vinden
eller på generelt at sejle i åbent vand vil jeg foreslå den dybe køl.
Skal man tro stort set alle som udtaler sig om dette spørgsmål, giver
dyb køl bedre sejlegenskaber. Læs f.eks. på den svenske bavariaklubs
hjemmeside (under: bryggsnak).
Hvis du lægger størst vægt på at kunne bunde når du går på grund og at
kunne sejle ind i Albuen Havn eller Bøgeskoven skal du til gengæld nok
vælge den korte køl.
Jeg sejler en B30C med dyb køl, og der er, bortset fra de to
ovennævnte havne, ingen havne vi ikke har kunnet sejle ind i. Man er
ikke specielt begrænset af den dybe køl - eller sådan oplever jeg det
i hvert fald ikke.
> Når man gerne vil sejle en del alene hvor vigtigt er det så at have en
> bovpropel, det har den ene nemlig men ikke den anden. Jeg syntes selv
> jeg kan forstille mig det vil være rigtig behageligt til at kunne
> styre næsen inden man evt. har fået den lidt fortøjet. Kan det evt.
> eftermonteres og hvad skal man regne med det koster hvis en prof. skal
> gøre det.?
Vi har ikke bovpropel, men jeg synes heller ikke det er et savn.Jeg
har vænnet mig til at håndtere båden uden. F.eks. har jeg monteret en
bøjle i stævnen hvor jeg med en karabinhage kan klikke en styreline
på, og det fungerer suverænt når jeg skal ind ud ud fra vores faste
plads. Det fungerer også fint i fremmede havne, hvor der ofte også er
styreliner på pladserne (jeg har en kort line med karabinhager som kan
klikkes på båden og på pladsens luv styreline).
Man kan udmærket eftermontere en bovpropel hvis behovet opstår, men
det er nok sjovere at bruge de 25.000,- kr. til et nyt sejl som f.eks.
en genakker eller noget lignende. Eller en gummibåd med motor eller en
selvstyrer eller en ventilator over pantryet og på toilettet. For
vores vedkommende ligger en bovpropel langt nede på
prioriteringslisten, fordi vi ikke helt har oplevet behovet.
Til gengæld vil jeg foreslå at du lægger mærke til sejlene. Der kan
være stor forskel på sejladsoplevelse alt efter om de har sejlpinde
eller ej, og her er sejlpinde at foretrække.
Endelig vil jeg foreslå at du fører storskødet tilbage til konsollen
og monterer frølår i begge sider så du kan skøde storsejlet fra
konsollen.
Mvh
Carsten