I havnen ser jeg flere og flere få monteret en *elektrisk bovpropel* og
jeg har set, hvordan de forbedrer bådens havnemanøvreevne. Min skepsis
går mest på, om der i forbindelse med installationen med et relativt
stort hul i stævnen i den almindelige sejlads ikke også er en række
ulemper: Nedsat fart/mere vandmodstand, "vandstøj/klukken", båden sejler
på en anden måde, skidt og møg, der kan sætte sig omkring propellen og
hvad man ellers kan forestille sig? ... Jeg er med på, at der skal en
ordentlig elektrisk installation til, så det problem lader jeg ligge.
Jeg vil gerne høre om nogle her i gruppen vil fortælle om gode og
dårlige erfaringer og oplevelser med at have fået installeret en
bovpropel. Og jeg er også lidt nysgerrig efter at høre, hvad det koster
at få det hele installeret af professionelle. Jeg er desværre ikke modig
nok eller dygtig nok med hænderne til selv at klare en sådan opgave.
Et andet ønske er et *elektrisk ankerspil*. Som solosejler, kan det være
ganske stressende at stå på fordækket og trække ankeret op, ryggen
vånder sig og båden begynder at drive, når ankeret slipper og man
risikerer at komme faretruende nær andre ankerliggere ... Jeg drømmer om
at stå ved pinden i cockpittet med en trådløs controller og hive ankeret
op på plads i klydset i stævnen ... Er den drøm urealistisk? Eller kan
det virkelig fungere i praksis? Skal man have kæde hele vejen? - eller
kan man kombinere tov og kæde? Og kan installationen laves sådan, at
tovværk/kæde "selv" lægger sig nede i ankerbrønden i stævnen? Jeg er med
på, at der er en masse griseri, når kæden ankertet kommer op, men det
kan man vel spule, når der "falder ro" over skibet ...
Igen, hvis nogen af jer har erfaringer - gode og dårlige - og gode råd
til installionen hører jeg gerne. Også gerne om økonomien ved en samlet
løsning foretaget af profesionelle. Jeg så Flemming Hansens artikel i
Bådnyt for nogle år siden, og der så det jo helt godt ud. Men jeg er pt.
ude på at høre sejleres erfaringer med den pågældende løsning - og håber
der er nogle her i gruppen, der kan bidrage ...
Sidste spørgsmål: Hvis du som singlesejler skulle vælge, hvad ville du
så skrive øverst på ønskesedlen af de to muligheder - og hvorfor? (Jeg
er med på, at det i vidt omfang afhænger af ens måde at sejle på - men
jeg forestiller mig at mange gør som jeg: Ferietur til skærgården med et
mix af overnatning for anker og i havn ... Ligger man aldrig for anker
... ja, så kan jeg godt regne ud, hvordan prioriteringen bliver i dette
eksempel ...).
Ja, det er en rigtig "vinterquiz" ...;o) ... Spændt på at høre Jeres
bud.
Båden er en sejlbåd på 34 fod og vejer knap 4,5t.
Håber på nogle konstruktive reaktioner/anbefalinger/advarsler ...
pft.
--
Flemming Torp
'kun en tåbe frygter ikke haven'
Bovpropel; tjaa det er sikkert godt om man sejler alene; men har
man en rimelig motorkraft og god øvelse i handlingen af båden er
det muligt at undvære bovpropellen, din båd er jo ikke langkølet.
Desuden kan det give problemer med monteringen af det rimeligt
store rør i forpiken. Oftest er der her placeret en vandtank og
derfor kan man købe bovtrusters der "puster" vand ud gennem
dyser omkring et par tommers diam. og de er mulige at placere
lidt længere tilbage i forkanten af toilet/garderobe sektionen
eller måske foran vandtanken hvis der er plads og udstødningen
ikke er lige i vandoverflader.
Skal der lavet et stort hul til en alm. bovpropel laver
varfterne som regel opmodeleringer i glasfiber foran tværrøret,
således at vandstrømmen ledes lidt udad på hver side således at
den ikke kommer ind i bovpropel hullet der jo er lidt bredere i
akterkanten end i forkanten.
En bovpropels lille tværkraftpåvirkning er helt uden virkning om
båden gør fart gennem vandet.
Vedr. Anker og ankerkæde.
Ja det er rigtigt at det er noget besværlig at hive ankeret op
for håndkraft på fordækket og så i en fart komme tilbage og
betjene motor og ror. Er man alene ombord vil et elektrisk
ankerspil være at foretrække.
Du skal ikke anvende en kombination af kæde og tovværk, kun kæde.
Køber du en rustfri kæde (der ganske vist er noget dyrere,
selvom den købes i sønderjylland,( se B-31 klubbens
hjemmeside)), så har den store fordele. Den bliver ikke
tilsmudset, og tager imod rester af mudder fra bunden i nær
samme grad som en galvaniseret kæde. Den er faktisk altid ren
når den kommer op.
Derfor er det ikke nødvendigt at foranstalte spuling af kæden
efterhånden som den kommer op over vandoverfladen.
M.h.t. ankerplacering, så er det tilrådeligt at have et bovspryd
således at ankeret altid er klart til at få ned.
Du kan se hvordan jeg har placeret der:
http://groups.msn.com/danskb31klub/helia.msnw?
action=ShowPhoto&PhotoID=173
Bagerst på ankerstokken er der et beslag som et syvtal der
holder ankeret fast. Løsnes 7-tallet, og det sker på sekunder.
kører ankeret ned.
Rustfri kæde har også den fordel at overfladen af leddene er
meget glatte, modsat galvaniseret kæde at det løber ned i
ankerbrønden og pænt lægger sig ud til siderne. Her skal man
ikke fordele kæden ud som man skal med galvaniseret kæde.
Det er en utrolig lettelse at anvende rustfri kæde.
M.h.t. priser ja så har jeg det specielle forhold til det at jeg
kun kan give dig materialepriser, Det kan du selvfølgelig selv
finde på nettet, arbejdet laver jeg selv og heri ligger nok den
største fortjeneste.
De der kaldes proff. er ofte ret dyre at frekventere.
Mvh/Harding
Jeg tror jeg vil vælge bovpropel, og det er fordi:
Forige år lå jeg med min 36 fods Bianca 360 i Hornbæk, på en meget lille
plads med siden til. I løbet af aftenen kom der en ca 45 fods båd og lagde
sig udenpå.
Havne bassinet var for lille til enhver form for manøvre med spring, men
næste morgen da vi skulle afsted, og der stod en 8-10 m/s fra NØ, og jeg
virkeligt ikke havde fantasi hvordan min "udeligger" , og jeg for den sags
skyld, skulle komme fra pladsen, ja så viste det sig at min "udeligger" (som
var på tur med sin 6 årige datter) havde masser af "overskud".
Med sin bovpropeller trak han både sig selv og mig op i vinden, så vi lige
så stille og roligt kunne manøvrere ud at bassinet.
Jeg glemmer det aldrig, og har lige siden sat bovpropel på min ønskeliste,
jeg vil nok montere den sammen med et ankerspil når man alligevel er igang
med arbejdet. Men bovprobel, det vil jeg vælge.
mvh
/Børge
"Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev i en meddelelse
news:45d4e61e$0$880$edfa...@dread12.news.tele.dk...
Hej Harding E. Larsen
Hvor og hvem laver disse smarte bovtruster der puster har du et link
til en forhandler.
Per C.
Bovpropellen er særdeles rar at have, så snart man skal ind på trange steder
eller mellem pæle. Siden vi fik bovpropel har det ikke været nødvendigt at
hæve stemmen en eneste gang ved havnemanøvrer. Det er både min kone og jeg
glad for. En kraftig motor og en kraftig bovpropel giver dig ret god kontrol
over båden, såvel for som agter når du står ved roret. Mit system trækkes
hydraulisk fra en pumpe på hovedmotoren. Det giver god kraft. En elektrisk
ventil ude foran skifter mellem bovpropel og ankerspil som begge trækkes af
den samme pumpe. Med hydraulik undgår du også vægt og
vedligeholdelsesproblemer med batterier og kabler ude foran. Køb ordentlig
grej første gang. Vi ser alt for mange som har problemer med
underdimensioneret og dårlig vedligeholdt el grej.
Med venlig hilsen
Arne Poulsen
www.syviking.dk
Er jeg nu blevet klogere? Well, jeg har fået nogle rigtigt gode
råd, hvis jeg vælger det ene eller det andet ... Hvad skal jeg
vælge? Ja, det er der (ikke overraskende) forskellige meninger om
... Som jeg læser svarene, burde jeg vælge begge på én gang ...
;o) ...
Og jeg ved faktisk ikke selv, hvad jeg skal vælge, hvis jeg skal
vælge ... men hælder nok mest til det elektriske ankerspil med
fjernbetjening og rustfri kæde, men kun hvis det kan installeres
således, at kæden "af sig selv" kan løbe ned i ankerbrønden og
sænkning og ophaling af ankeret kan foregå problemsøst via en
fjernbetjening fra cockpittet ...
Så jeg kunne godt tænke mig at vide, om spillet og motor kan
monteres i ankerbrønden (det vil jeg helst, så man ikke slår sig
på den!). Alternativet er den løsning, som f.eks. er vist i
Bådnyt, 394, september 2006, med lodret "Capstan" placeret på
dækket (så kan den jo også bruges til andre "haleopgaver" ... men
sidder lidt uheldigt, synes jeg).
Forrest i stævnen på min båd er der et beslag med nylonhjul, som
ankeret kan sænkes og hales op over samt et hængslet
ankerbrøndsdæksel, som jo ikke kan bruges som fæste for
ankerspillet. Så derfor spørger jeg:
Nogen af Jer, der har erfaring med en "efterinstallation" af et
elektrisk ankerspil monteret i ankerbrønden (gerne med
fjernbetjening) ... og evt. kan pege på en helt konkret løsning -
mærke, installationstype, kapacitet og evt. et værft (gerne på
Sjælland), der kan foretage installationen, hvis jeg ikke selv
tør gå igang?
--
Flemming Torp
'Kun en tåbe frygter ikke haven' ...
"Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev i en
meddelelse news:45d4e61e$0$880$edfa...@dread12.news.tele.dk...
> Som solosejlsejler udsættes man for talrige udfordringer. For
> mig mest i forbindelse med anløb til og afgang fra havn og når
> man skal have ankeret op. Der er mange andre udfordringer, men
> dem venter jeg med ... ;o) ...
SNIP
--
mvh
Flemming Torp
Gimle/DEN-61
"Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev i en meddelelse
news:45d4e61e$0$880$edfa...@dread12.news.tele.dk...