Fortøjning i agter med dunke ?
Brian S Jensen
Når nu man laver fortøjning i havn med brug af 2 dunke i agter, således
at man kan trække båden ind til broen - er der så nogen tommelfingerregel
om hvor tunge disse dunke skal være ?
Til en Nordan18 med en 50HK 4-takter er 2 x 5 liter "sanddunke" i hvertfald
ikke nok :-)
Mvh.
Brian S Jensen
john snabel a
"Brian S Jensen" <m3...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:429d9b4f$0$67263$157c...@dreader2.cybercity.dk...
Hej Brian
Dybest set er dunkene vel aldrig helt tunge nok!!!
Altså vejret bliver lige en tand dårligere en forventet, og så er dunkene
ikke tunge nok til at holde den fri af broen.
Jeg har to forslag.
Det en er, at hvis pladsen er lang (og rimelig bred - så du ikke generer
naboerne!!) så fortøjer du med agterfortøjninger der lige nøjagtig er så
lange/korte, at båden IKKE kan nå helt ind og ramme broen. Så gør du dine
forfortøjninger så lange så den ligger rimeligt langt ude, og så høj og
lavvande etc ikke er noget problem.
Så anbringer du dine vægte ca. midt på agterfortøjeningerne, og vupti får du
fjedervirkningen, og fornøjesen af, at båden holdes godt fri af broen med
lange forfortøjninger.
Du undgår samtidig risikoen for, at den i "ekstremt" vejr alligevel kan nå
ind i broen, for så lange er agterfortøjningerne jo netop ikke.
- kan du se ideen??
Den anden mulighed er, at du simpelthen fører dine agterfortøjninger gennem
en blok på hver af agterpælene og helt frem til broen.
Så kan du når du er kommet i land lige stramme agterfortøjningerne, og
derved trække båden godt fri af broen.
Der får du så ikke anden fjedervirkning end det som tovværketslængde giver,
og der bør du så sætte et par "gummikødben" i forfortøjningerne.
Håber du kan brug en af ideerne
hilsen John
Flemming Torp
"Harding E. Larsen" <har...@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse
news:11176316880.7...@dtext.news.tele.dk...
> Brian S Jensen <m3...@hotmail.com> skrev:
> tværsnit over
> vandet.
>
Gælder det tal for alle typer både eller er det for en
lettere motorbåd eller kan samme regel bruges for en 30 fods
kølbåd? Jeg synes også det er en fordel at krydse
agterfortøjningerne - hvis der er tilstrækkelig afstand
imellem bådens agterklampe og pælene forstås ...
> Metoden med vægte bagerst anvendes normalt på lange
> pladser hvor
> pladserne er udsat for store bølger.
>
> Normalt fortøjes så højt som muligt på pælene, d.v.s. helt
> oppe
> lige under toppen.
> Ved normal vandstand skal bådens stævn/dæk ligge i højde
> med broen
>
Jeg kan ikke nære mig Harding ... hvad gør jeg nu, hvis det
ikke er tilfældet? I Lynæs er broen mindst 50 cm over min
båds dækshøjde ... skal jeg bede havnefogeden sænke broen
eller hur? ... ;-)) - og de fleste flydebroer, jeg har set
ligger væsentligt lavere, så jeg tit kunne ønske mig en
kasse at stige op på - eller en lille transportabel stige i
stævnen ... ;-)).
Gælder det iøvrigt ikke om, at fortøjningerne er nogenlunde
vandrette ved normal vandstand, så udsving imellem høj- og
lavvande bliver så små som muligt? - Forudsat naturligvis,
at man kan fastgøre fortøjningen til pælen, så den
(fortøjningen) bliver siddende i samme højde på pælen ...
--
Flemming Torp
'kun en tåbe frygter ikke haven'
Flemming Torp
"Harding E. Larsen (slet 0RHDL)"
<har...@0RHDLlarsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:11176538800.4...@dtext.news.tele.dk...
> Flemming Torp <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev:
>>>>Brian S Jensen
snip
>>>
>>Gælder det iøvrigt ikke om, at fortøjningerne er
>>nogenlunde
>>vandrette ved normal vandstand, så udsving i den
indsat: vandrette fortøjningslængde imellem pæl og båd
>> imellem høj- og lavvande bliver så små som muligt? -
>>Forudsat naturligvis, at man kan fastgøre fortøjningen til
>>pælen, så den
>>(fortøjningen) bliver siddende i samme højde på pælen ...
>
> Nej da, prøv at lave et forsøg med en pind (båden) som
> sidder
> fastgjort med et par tråde, som fastgøres mellem et par
> faste
> stænger, som du kan flytte fastgørelsen lidt op og ned på.
> Så kan
> du se hvad som sker.
> Vandrette fortøjninger ved middelvandstand, giver
> påvirkninger på
> båden når vandstanden stiger eller falder.
>
Ja, netop ... Hvis f.eks. vandet stiger/synker med 50 cm.
vil du få den mindste effekt på den vandrette afstand, hvis
udgangspunktet er en vandret fortøjning. Hvis den sidder
højt og vandet falder med f.eks. 50 cm., vil den jo næsten
komme til at 'bære' båden i klamperne ved faldende vandstand
fordi vinklen bliver meget større ... eller er min
hukommelse om geometri/trigonometri (det der med cos og sin)
for 'rusten'?
snip
>
> Mvh/Harding
Rose
Det vigtige er, at dine agterfortøjninger sidder så langt agter som muligt,
altså på hækken, så behøves du til en Nordan 18 ikke meget mere end 5-7
kilo, måske ikke dunke men eks, plastrør fyldt med cement. (Dunke har større
areal - opdrift - end rør.
Mvh Claus
"Brian S Jensen" <m3...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:429d9b4f$0$67263$157c...@dreader2.cybercity.dk...
Andreas Lundsfryd Jensen
Snakker vi 5-7 kg i vand eller på land? Det er ikke muligt at lave nogle
genrelle regler for, hvor meget vægtene skal veje på land. Samme vægt på
land, er ikke nødvendigvis samme vægt i vandet (med mindre vægtene er lavet
af materiale med samme massefylde).
> kilo, måske ikke dunke men eks, plastrør fyldt med cement. (Dunke har
større
> areal - opdrift - end rør.
Opdriften har vel intet med arealet at gøre?
Mvh
Andreas.
BJ
"Brian S Jensen" <m3...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:429d9b4f$0$67263$157c...@dreader2.cybercity.dk...
KLIP
> Når nu man laver fortøjning i havn med brug af 2 dunke i agter, således
> at man kan trække båden ind til broen - er der så nogen tommelfingerregel
> om hvor tunge disse dunke skal være ?
Jeg har til mine sidste 3 både brugt den samme fortøjning med sokkelsten som
vægtklodser.
De kan købes i ethvert byggemarked og vejer vel omkring 40 til 60 kg (jeg
har aldrig vejet dem).
De er handy at anvende, da de har indstøbt et passende stykke sokkeljern som
nemt bøjes om til et øje.
Jeg gav vel 75 kr. stykket.
Bådene de har holdt på sikker plads i alt slags vejr er Campion 580, 630 og
nu en 805.
Det er rart at vide båden altid ligger korrekt, specielt da skift mellem
ebbe og flod i nogen tilfælde er ca. 1 meter vand.
--
Bjørn J.
~~wear sunscreen~~
Flemming Torp
"Harding E. Larsen (slet TB8RR)"
<har...@TB8RRlarsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:11176968510.9...@dtext.news.tele.dk...
> Harding E . Larsen <har...@K82UDlarsen.tdcadsl.dk> (slet
> K82UD)
> skrev:
> De virker stadigt ikke; men den lodrette streg i højre
> side skal
> flyttes helt ud til til broens brædder markeret med :::::
> Herved
> bliver fortøjningstovet trukket ud.
> Når jeg trykker på "Svar" kommer skitsen frem korrekt det
> kan du
> prøve.
> Mvh/Harding
>>> :.
>>> : .
>>> : . ______.
>>> : /______/ . :::::::::
>>> : . :
>>> : .:
>>> : :
>>> : :
>>> : :
>>> :
>>>
Din udholdenhed og pædagogiske indstillíng er imponerende!
Jeg har forsøgt at genskabe din figur, som du har tænkt den
("cruiseren" er blevet en "lille jolle" og "broen" rete smal
... ;-)), men jeg tror, jeg forstår idéen: Den forreste og
agterste fortøjning er nogenlunde parallelle, så når vandet
stiger trækkes båden i din skitse til højre og omvendt - og
du har fortsat et parallelogram, men vinklerne er blevet
ændret ... er det korrekt forstået? Jeg har forudsat, at
stævnen er mod højre i din skitse.
Min erfaring er, at det er sjældent man finder en
forfortøjningsmulighed, der kan anbringes så lavt at det kan
lade sig gøre på den viste måde, men man kan vel også gøre
det omvendt - en lav agterfortøjning på pælen og en høj
forfortøjning ... Det må vel give samme effekt, forudsat at
for- og agterfortøjningen er nogenlunde lige lange - eller
hur?
Hvor jeg 'bor' er broens højde og fortøjningernes
fastgørelsespunkt ved normal vandstand noget over højden på
mit dæk og havnefogeden er ikke til at huge eller stikke i,
da broen netop er nyrenoveret med nyt trykimprægneret træ,
vand og el, så jeg har besluttet mig til at acceptere den
situation ... ;-)) - og så har vi iøvrigt ikke så udprægede
højdeforskelle i Helsingør Nordhavn. Men det er jo rart at
kende tricket, hvis man skulle overnatte i Kastrup for
eksempel!
Du har iøvrigt ret: Vi har "glemt" problemstillingen med
"dunke" - men derfor er denne mulighed vel ikke helt
irrelevant for spørgeren ...
Brian S Jensen
"Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev i en meddelelse
news:429ee54e$0$141>
> Du har iøvrigt ret: Vi har "glemt" problemstillingen med "dunke" - men
> derfor er denne mulighed vel ikke helt irrelevant for spørgeren ...
>
> --
> Flemming Torp
> 'kun en tåbe frygter ikke haven'
>
>
>
Hej Flemming....& Co. :-)
Næ, næ - det gør skam ikke spor at vi er "røget af sporet" - det er
altid interessant med lidt nye indfaldsvinkler - sålænge det bare er
en saglig debat - som det stadig er
Så mange tak for alle input's
Jeg er lige ved at tro at den nemmeste løsning er at lægge den i tørdok :-)
Mvh.
Brian S Jensen
Flemming Torp
"Harding E. Larsen (slet D8286)"
<har...@D8286larsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:11177190830.6...@dtext.news.tele.dk...
> Flemming Torp <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev:
>>>>> :.
>>>>> : .
>>>>> : . ______.
>>>>> : /______/ . :::::::::
>>>>> : . :
>>>>> : .:
>>>>> : :
>>>>> : :
>>>>> : :
>>>>> :
>>>>>
>>
>>Din udholdenhed og pædagogiske indstillíng er imponerende!
>>overnatte
>> i Kastrup for eksempel!
>
> forfortøjningerne
> ved, findes den mulighed ikke på jeres nyrenoverede broer?
Nej ikke uden vi skal fastgøre fortøjningerne omkring de
lodrette pæle.
> Efter Øresundsbroen er kommet har vi fået kraftige
> vandstandsspring, især forår og efterår. Ved højvande kan
> broerne
> i det sydlige bassin ligge under vand. I nordbassinet blev
> broerne
> bygget ca 30 cm højere.
>
> Du er velkommen i Kastrup.
>
> Mvh/Harding
>
Tak - har aldrig overnattet der. Men mon ikke bare jeg
trækker mig lidt ud fra broen når vi går til køjs ... De
nævnte tiltag er nok mest for jer, der ligger der permanent
... og ikke har båden under opsyn ...
Flemming Torp
"Harding E. Larsen" <har...@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse
news:11177195840.2...@dtext.news.tele.dk...
>>er "røget af sporet" - det er
>>altid interessant med lidt nye
>>indfaldsvinkler - sålænge det bare er
>>en saglig debat - som det stadig er
>>
>>Så mange tak for alle input's
>>
>>Jeg er lige ved at tro at den
>>nemmeste løsning er at lægge den i tørdok :-)
>>
>>Mvh.
>>Brian S Jensen
>
>
> Velbekomme!
>
> Ja du kunne måske få et projekt op i jeres havn med
> sideløfter, og
> hylder i flere etager.
> I U.S.A. på østkysten, har jeg set flere af den slags
> anlæg.
> Bådene står på land i et "parkeringshus" og kommer først i
> vandet
> når de skal bruges. Det er som regel til korte udflugter
> de bruges
> og så behøves der ikke de store havneanlæg og behovet for
> bundmaling er heller ikke tilstede.
>
> Mvh/Harding
>
I Canada - f.eks. vestkysten og langs Vancouver Island har
jeg også set flere særprægede installationer - men de fleste
steder er det flydebroer, der kan hæves og sænkes med op til
8-10 meter! Andre steder sejler motorbådene ind i små
overdækkede 'huse', og så hejser man sin båd op under loftet
i et sindrigt system med mange blokke ... Mange sejlbåde
har to køle, som båden ganske enkelt står på ved lavvande