Hvad kaldes denne type åre?
Thomas Jensen
stil med det man kender fra gondoler i Venedig? Jeg har en Juniorbåd, og
jeg har hørt at man før i tiden har brugt det system på disse både -
bl.a. skulle det have været brugt i Hellerup. Er det noget man stadig kan
købe? Jeg synes ikke jeg er faldet over det i kataloger m.m.
--
Thomas Jensen, Horsens
Bo Carlé
"Thomas Jensen" <liane...@tj-software.dk> skrev i meddelelsen news:4d2ab3f3$0$23757$1472...@news.sunsite.dk...
Roderiet
lang at du kan stå i cockpittet og vrikke med den. der er typisk en
åregaffel på hækpladen som du kan sætte den i . Åren kan også bruges som
stødstang når du går på grund. Den kan derfor være armeret med jern på
enden af årebladet. Metoden med vrikning er absolut effektiv. Der er to
metoder hvor forskelligheden ligger i startstillingen af åren. Den
falske er når årebladet er i vandret position inden vrikningen starter. den
er den mest " naturlige " idet åren vil placere sig fladt når den bliver sat
i åregaflen og man så starter derfra, men du kan så ikke styre med den.
Den rette metode er at sætte åren med årebladet lodret og starte vrikningen
der fra. det kræver tilvænning, men er aldeles effektivt. I min
barndom kunne jeg udkonkurrere de andre som brugte to årer i prammene. Så
kom påhængsmotoren og vrikning gik i glemmebogen. hvad nummer Juniorbåd
har du ?. Jeg havde J-314 i perioden 1984-1989 mvh Niels F.
"Thomas Jensen" <liane...@tj-software.dk> skrev i meddelelsen
news:4d2ab3f3$0$23757$1472...@news.sunsite.dk...
Thomas Jensen
Tak for forklaringen. Bruger man så bare en almindelig åregaffel? Jeg
synes jeg har set noget med et stativ der sidder på hækken og løfter
åregaflen ca 30 cm op og måske også lidt bagud. Men det er måske ikke så
almindeligt? Umiddelbart tror jeg det kunne være en fordel at få
åregaflen lidt op over hækken, for at få en lidt fladere vinkel til
vandet. Men det kan jeg måske eksperimentere med til sommer...
> hvad nummer Juniorbåd har du ?. Jeg havde J-314 i
> perioden 1984-1989
Jeg har J-225. En sag fra 1959, bygget på Walsteds bådeværft på Thurø.
http://sejlgarnet.dk/sejl/comments.php?y=10&m=11&entry=entry101114-192623
Jeg havde et lille uheld med den her i sensommeren, og jeg troede faktisk
det var slut med den. Men så havde jeg en bådebygger fra frederikshavn
til at kigge på den, en som selv bygger Juniorbåde.
http://sejlgarnet.dk/sejl/comments.php?y=10&m=11&entry=entry101128-141330
Da jeg begyndte at snakke om, at det nok endte med at jeg lavede den til
brænde, fordi det ville koste så meget at få den sat istand, at jeg nemt
kunne finde en anden båd billigere, så skar det alligevel for meget i
hjertet på ham.... Der ER i pænt god stand, bortset lidt kosmetiske
detaljer, så han accepterede at sætte den istand, selvom han nærmest
kommer til at sætte penge til på det. Her er lidt billeder han sendte, så
jeg kunne følge med i hvordan det skred frem.
http://sejlgarnet.dk/sejl/comments.php?y=10&m=11&entry=entry101121-225324
--
Thomas Jensen, Horsens
Roderiet
for løjgangen. mvh Niels F.news:4d2b28da$0$23755$1472...@news.sunsite.dk...
JensK
Jeg sejlede J-213 i Hellerup sejlklub, ca. 1960. Vrikåren havde et
lille tværgående beslag (rustfrit stål) med et hul i, som passede til
en pind (rustfrit stål) afsluttet med en kugle, som var monteret på
hækken og ragede ca. 10 cm op og agterud. Med lidt øvelse kunne man få
åren til at vrikke sideværts på pinden. Såvidt jeg husker stak åren
næsten lodret ned i vandet.
Hels og lykke.
Hilsen
Jens
Thomas Jensen
> Jeg sejlede J-213 i Hellerup sejlklub, ca. 1960.
Også en båd fra Walsteds bådeværft! Hellerup bestilte faktisk en hel del
Juniorbåde hos Walsted i den periode.
Og i går fik jeg en privat mail fra en der fortalte, at det med stativet
bagpå vist er en ting der er udviklet (og måske kun brugt?) af Hellerup.
--
Thomas Jensen, Horsens
HH
Og jeg sejlede med J157 i Hellerup omkring 1960 og kan som ovenstående
bekræfte, at beslaget på bådens hæk er en bagudvendt kugle og beslaget
på åren er en plade med et hul passende til kuglen.
Effektiv fremdrift og motion i vindstille!
Hans-Henrik
Thomas Jensen
> Effektiv fremdrift
> og motion i vindstille!
>
Og et fornuftigt alternativ til påhængsmotor til en så lille båd.
--
Thomas Jensen, Horsens
news tele dk
Selv store både kan med held Vrikkes frem.
Tænk på Gondoler, f.ex.
Forøvrigt: Om min vaklende hukommelse ikke bedriver mig et puds, har det i
Frankrig i mange år været et krav, for at opfylde deres begreber om
søsikkerhed, at medbringe en ca. 5 meter lang vrikkeåre i selv noget større
lystfartøjer. Om det stadig er gældende, ved jeg ikke.
Jens Kusk Jensen, oraklet, har jo også begået en lille bog om sømandskab i
lystfartøjer og joller.
Heri beskriver han teknikken vedrørende kunsten at Vrikke.
Vi brugte det forøvrigt meget i min ungdom - i stenalderen, vil nogen sige--
En af mine kammerater fra dengang, han var meget dygtig til at vrikke, lyder
skam stadig i dag navnet: VrikkeJens.
MVH
Egon
Harding E. Larsen
Måske bliver det for avanceret for nogle i gruppen; men jeg tillader
mig at bringe dette link om vrikkeårer:
http://www.simplicityboats.com/ScullYulohaboat.htm
Måske kan dette link også inspirere:
http://ing.dk/artikel/79754-fremtidens-skibe-skal-drives-af-halen-fra-en-tunfisk
Mvh/Harding
news tele dk
bette Harding..!!
Men din indledning ----
Du må dog være en møj bette personage---
Egon
"Harding E. Larsen" <harding...@gmail.com> skrev i meddelelsen
news:96093f81-0cb9-4f50...@v17g2000yqv.googlegroups.com...
steffen skov
Egon - et gammelt ordsprog siger: "Kast ikke med sten når du selv bor i et
glashus"!
Et andet lyder: "Fej for egen dør først"!
Et tredie lyder: "Du kan se splinten i din broders øje, men ikke bjælken i
dit eget"!
Sådan kunne jeg blive ved, for det er brugt gennem tiderne for, at minde os
om, at vi er sociale væsner, der skal lære pli og etikette for at omgås
andre på en positiv måde. Jeg vil afslutte med: "Lyt, prøv at forstå og vær
positiv (aldrig nedladende)"!
Hilsen Steffen
"news tele dk" <egon-stich snabela mail.dk> skrev i en meddelelse
news:4d2c8f8e$0$36578$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
Torben Skovgaard Bach
> O-Høj
> Egon - et gammelt ordsprog siger: "Kast ikke med sten når du selv bor
> i et glashus"!
> Et andet lyder: "Fej for egen dør først"!
> Et tredie lyder: "Du kan se splinten i din broders øje, men ikke
> bjælken i dit eget"!
> Sådan kunne jeg blive ved, for det er brugt gennem tiderne for, at
> minde os om, at vi er sociale væsner, der skal lære pli og etikette
> for at omgås andre på en positiv måde. Jeg vil afslutte med: "Lyt,
> prøv at forstå og vær positiv (aldrig nedladende)"!
> Hilsen Steffen
>
Klip
Hej Steffen
Du er jo sædvanligvis en fornuftig mand, og selvfølgelig har du ret i det,
du skriver.
Men nu er min hukommelse ikke så skarp, som den har været - men så jeg et
lignende indlæg fra dig, da Harding helt umotiveret hånede Egon - helt
sikkert med samme behov for hævn o.f. Egon i forhold til deres indbyrdes
uenighed omkring hjemmeværnet og deslige?
Det er også menneskeligt at have behov for en eller flere "byttere". Det
tror jeg ikke, at nogen kan forhindre - heller ikke i denne gruppe, selvom
de fleste faktisk er forenet omkring samme interesse.
Husk på at de fleste sejlere er mænd, og dermed har vi også problematikken
omkring han-hunde og deres trang til at markere deres territorier. Nogen
mere end andre - måske er de agressive mere tandløse, end man umiddelbart
kan aflæse her i gruppen :-)
Samtidigt er mit indlæg et eksempel på, at man godt kan klippe en masse
overflødigt fra - uanset om man top- eller bundposter :o)
Ohøj - og med sejlerhilsen - dagen er blevet ca. 30 minutter længere -
afhængig af, hvor man befinder sig i DK. Snart går togtet fra Sjælland til
moderlandet.
Torben
Thomas Jensen
> http://www.simplicityboats.com/ScullYulohaboat.htm
>
Interessant! Det skal jeg lige kigge nærmere på.
> Måske kan dette link også inspirere:
>
> http://ing.dk/artikel/79754-fremtidens-skibe-skal-drives-af-halen-fra-
en-tunfisk
Okay, måske knap så interessant ;-) men tak alligevel.
--
Thomas Jensen, Horsens
Harding E. Larsen
efterspurgte; men lidt sammenligning med indholdet af næste link kan
give eftertanke, da der ligger lidt sammenligning i åren/halens
funktion.
Det "bemærkelsesværdige med tunhalen er dens evne til at svømme stærkt
og accelerere hurtigt uden den store brug af energi", der giver mig
grundlaget for en sammenligning.
I forbindelse med irske kapsejladser er det ikke ualmindeligt at der
bruges vrikkeårer i vindstille perioder hvor modstrømmen tillige kan
være imod.
Her har sejlbåde på op til 20 meters længde gjort brug af vrikkeåren,
så jo et slag med halen er ikke at foragte.
Mvh/Harding
steffen skov
Jeg har ikke skiftet "parti". Når der bliver brugt nedladende personlige
gloser og mudderkastning i denne fremragende informative gruppe, så har jeg
svært ved at holde kæft. For det hører ikke hjemme her. Og så er det lige
meget hvem, det er. Man skal gå efter bolden og ikke spilleren!
Nu er vi vist også ved at være OT :-) Men det har været spændende at læse om
vrikkeårens gode muligheder.
Dagen i Århus er tiltaget med 32 min..
Hilsen Steffen
---
"E`BAAD", Pd nr. 18,
Bådlauget Krogen, Århus
"Torben Skovgaard Bach" <tsb...@FJERNnyka.dk> skrev i en meddelelse
news:c0ccd$4d2cbee0$55dad304$48...@news.galnet.dk...
steffen skov
Åretypen og det oprindelige spørgsmål er besvaret. Jeg er ikke særligt
teknisk/videnskabeligt baseret i min viden, men lidt filosofi kan det blive
til. Forskellen på fisk og pattedyrs hale er 90 grader. Hvaler har
horisontalt vendte halefinner, og fisk (bla.hajer) har vertikalt vendte
halefinner. Der er stor forskel på deres acceleration i vandet. Så måske
Darwin havde lidt ret i sine hypoteser? Hajen er trods alt et af de ældste
dyr på kloden. Jeg ville have svært ved at flytte en båd ved, at vippe en
åre op og ned i vandet. Sidevært bevægelse må være det rigtige, j.v.f. fisk.
Men hvordan delfinen kan være så elegant og hurtig, er mig en gåde?
Spændende indlæg der har givet mange oplysninger. Det er godt for denne
gruppe
I håbet om en lige så god sommer som 2010
Hilsen Steffen
---
"Havet bringer hvert menneske nyt håb,
som søvnen bringer drømme"!
C. Columbus, 1451-1506
klip mange ting
Harding E. Larsen
Anatomien er forskellig.
Delfiner og hvaler har en anden skelletform end fiskene og deres
muskler for bevægelsen af halen er hæftet således på "skroget" at de
kan give halen det fornødne pres hovedsagentlig ud fra hovedretningen
for halens bevægelse.
Såvel hajen som delfinen har et stort kraftoverskud som de kan bruge;
men delfinen hører til de mest intelligente dyr og har som oftest en
venlig attitude.
Hertil kommer rygfinnen for pattedyrerne og fiskene har som det
vigtigste formål at stabilisere dyret mod rullende og til at bistå med
pludselige skift.
Her er lidt yderligere om finnetyper:
http://en.wikipedia.org/wiki/Pectoral_fin#Fins
samt mere om delfiner:http://www.earthtrust.org/wlcurric/dolphins.html
Jeg synes afsnittet:
Another factor that increases dolphins' swimming speed by reducing
their drag in the water is the smooth skin they possess. Unlike most
mammals, a dolphin's skin is hairless, thick and lacks glands. It is
also kept smooth by constantly being sloughed off and replaced. A
bottlenose dolphin for example, replaces its outermost layer of skin
every two hours. This is nine times the rate of human skin renewal.
Måske noget til eftertanke m.h.t. bundmaling.
Ja verden er forunderlig.
Ja lad os håbe på en rigtig god sommer 2011, med rigtig mange
muligheder for sejlads.
Mvh/Harding
Thomas Jensen
> Jens Kusk Jensen, oraklet, har jo også begået en lille bog om sømandskab
> i lystfartøjer og joller.
> Heri beskriver han teknikken vedrørende kunsten at Vrikke.
Oraklet? Det lyder spændende! Jeg smuttede lige en tur på biblioteket og
lånte Haandbog i praktisk sømansskab - spøjs bog. Jeg har ikke haft tid
til at læse rigtig i den, så jeg kan ikke udtale mig om nytteværdien,
mend et er da sjovt at læse en bog hvor navneord er skrevet med stort...
Jeg har også reserveret den bog du omtaler - Sømandskab for Baade og
mindre Fartøjer. Der bliver lidt at kigge på i weekenden... :-)
--
Thomas Jensen, Horsens
HKN
ubestridt er den hurtigste fisk i havet, med hastigheder op til 110 km/t.
Det g�r den samtidig meget mere sp�ndende ift fiskeri undervejs.
N�r vi nu alligevel er endt her......
-Henrik
"Harding E. Larsen" <harding...@gmail.com> wrote in message
news:03786b12-a9a8-432b...@l8g2000yqh.googlegroups.com...
> Hej Steffen
> Anatomien er forskellig.
> Delfiner og hvaler har en anden skelletform end fiskene og deres
> muskler for bev�gelsen af halen er h�ftet s�ledes p� "skroget" at de
> kan give halen det forn�dne pres hovedsagentlig ud fra hovedretningen
> for halens bev�gelse.
> S�vel hajen som delfinen har et stort kraftoverskud som de kan bruge;
> men delfinen h�rer til de mest intelligente dyr og har som oftest en
> venlig attitude.
> Hertil kommer rygfinnen for pattedyrerne og fiskene har som det
> vigtigste form�l at stabilisere dyret mod rullende og til at bist� med
> pludselige skift.
> Her er lidt yderligere om finnetyper:
> http://en.wikipedia.org/wiki/Pectoral_fin#Fins
> samt mere om delfiner:http://www.earthtrust.org/wlcurric/dolphins.html
> Jeg synes afsnittet:
> Another factor that increases dolphins' swimming speed by reducing
> their drag in the water is the smooth skin they possess. Unlike most
> mammals, a dolphin's skin is hairless, thick and lacks glands. It is
> also kept smooth by constantly being sloughed off and replaced. A
> bottlenose dolphin for example, replaces its outermost layer of skin
> every two hours. This is nine times the rate of human skin renewal.
>
> M�ske noget til eftertanke m.h.t. bundmaling.
>
> Ja verden er forunderlig.
>
> Ja lad os h�be p� en rigtig god sommer 2011, med rigtig mange
> muligheder for sejlads.
>
> Mvh/Harding
>
>
> On 12 Jan., 19:06, "steffen skov" <Xssk...@vip.cybercity.dk> wrote:
>> O-H�j
>> �retypen og det oprindelige sp�rgsm�l er besvaret. Jeg er ikke s�rligt
>> teknisk/videnskabeligt baseret i min viden, men lidt filosofi kan det
>> blive
>> til. Forskellen p� fisk og pattedyrs hale er 90 grader. Hvaler har
>> horisontalt vendte halefinner, og fisk (bla.hajer) har vertikalt vendte
>> halefinner. Der er stor forskel p� deres acceleration i vandet. S� m�ske
>> Darwin havde lidt ret i sine hypoteser? Hajen er trods alt et af de
>> �ldste
>> dyr p� kloden. Jeg ville have sv�rt ved at flytte en b�d ved, at vippe en
>> �re op og ned i vandet. Sidev�rt bev�gelse m� v�re det rigtige, j.v.f.
>> fisk.
>> Men hvordan delfinen kan v�re s� elegant og hurtig, er mig en g�de?
>> Sp�ndende indl�g der har givet mange oplysninger. Det er godt for denne
>> gruppe
>> I h�bet om en lige s� god sommer som 2010
>> Hilsen Steffen
>> ---
>> "Havet bringer hvert menneske nyt h�b,
>> som s�vnen bringer dr�mme"!
Harding E. Larsen
Jo det er en fantastisk svømmer, sejlfisken, og den har en lige så
fantastisk en facon, egnet til den store fart.
Her er et link: http://lademann.srv.webpartner.dk/tabeller/Tabl038.htm
og på underlinket en liste over forskellige dyrs fartegenskaber.
Vi andre må nøjes med LYS-tabellerne;-))
Mvh/Harding
On 13 Jan., 10:44, "HKN" <henrik...@hotmail.com> wrote:
> Det m v re mere interessant at studere sejlfisken i denne relation, da den
> ubestridt er den hurtigste fisk i havet, med hastigheder op til 110 km/t.
> Det g r den samtidig meget mere sp ndende ift fiskeri undervejs.
>
> N r vi nu alligevel er endt her......
>
> -Henrik
>
> "Harding E. Larsen" <hardinge.lar...@gmail.com> wrote in messagenews:03786b12-a9a8-432b...@l8g2000yqh.googlegroups.com...
> >> klip mange ting- Skjul tekst i anførselstegn -
>
> - Vis tekst i anførselstegn -
news tele dk
Hej Thomas.
Den bog du nævner, er bestemt at regne for Håndbogen! blandt mennesker, der
ynder sejlskibe.
Det påstås, at man alene udfra denne skulle kunne rigge en 4 mastet bark:-))
Men det var nu ikke denne bog jeg mente.
Derimod Håndbog for joller og lystfartøjer.
Desværre ligger mit exemplar i båden, og er ikke nemt tilgængelig, så titlen
kan være en lidt anden, skønt jeg ikke tror det.
Den findes, ligesom den store håndbog, i genoptryk.
Forøvrigt har Kusk J skrevet flere interessante bøger i den tid, hvor han
arbejdede for søfartsmuseet.
B.la. var han, så vidt vides, årtier foran de "genier", der langt om længe
indså, at fund af "kultiske genstande" på grøndland, i virkeligheden var
navigationsværktøj.
(I hans bog om Navigationens historie. Som også slår en pind i den
besynderlige opfattelse, at menneskeheden i historisk tid skulle have
betragtet jorden som Flad.)
Gnomus - eller noget i den retning hedder omtalte.
Men som sagt: Den fine akademikerløsning på gåden, kunne de såmænd have læst
sig til næsten 100 år, før de genopfandt denne "dybe tallerken".
Men at konsulterer fagfolk, er jo tilsyneladense en akademisk
falliterklæring.
Jeg mener, at alle mandens publikationer findes tilgængelige via
biblioteket.
Søg: Bibliotek.dk -- Kusk Jensen.
MVH
Egon