Hvordan kalibrerer jeg bedst mit kompas med disse justerskruer?
mvh Steen
"Steen Andreasen" <steen.a...@humleby.dk> skrev i en meddelelse
news:47e4f57a$0$15893$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
Det er ikke en kalibrering af kompasset; men en justering for
lokal deviation på båden som du justerer for.
Fjern først alle magnetiske materialer fra kompassets nærhed,
min. 1 meter, da de har stor indflydelse på deviationsfejlene.
Prøv at finde en svaje pæl og fastgøre stævnen hertil og drej så
båden rundt således at stævnen peger på bestemte punkter i land,
f.eks kirketårne, høje bygninger m.m. som også kan ses i
søkortet. Du kan nu lave en deviationstabel. Det vil være
formålstjenligt om du kan lave en tabel med 10 graders spring.
Det giver dig nogle vinkler som kompasset også helst skal vise
retningen imod under hensyntagen til misvisningen på stedet.
Da du vil se nogle afvigelser så skal disse forsøges kompenseret
med de små magneter du omtaler. Når du har fundet frem til
visninger med mindst mulige fejl laver du igen en
deviationstabel som du fremover anvender for korrektioner fra
kort til kompas og omvendt. En deviationstabel skal indehlode
følgende kolonner: deviation, dev. kurs, og misv. kurs.
Vær opmærksom på at deviationen kan være både vestlig og østlig.
Jeg lavede engang en korrektionsindretning med flere
kompasskiver inden for hinanden således at det var muligt at
korrigere for de forskellige forekommende fejl som forekommer
mellem kort og kompas. Den giver en stor forståelse for de mange
fejlmuligheder der forekommer og er et godt hjælpemiddel for
forståelsen når man skal erhverve sig f.eks. Y3.
I større skibe kommer en kompasretter ombord og han medbringer
div. pejleudstyr for at udføre korrektionerne og
diaviationstabel.
Mvh/Harding
Steen Andreasen <steen.a...@humleby.dk> skrev:
Jeg har netop kontroleret forskellen på at justere og kalibrere.......og det
er korrekt, det jeg gerne vil er at justere mit kompas, så det viser så
præcist som muligt.
I kompasset er der monteret to skruer (forskudt 90 grader) med tilhørende
magneter. Er der en speciel rækkefølge eller fremgangsmåde, der skal
benyttes for lettest at få foretaget justeringen?
mvh Steen
"Harding E. Larsen (slet R7PKZ)" <har...@R7PKZlarsen.tdcadsl.dk> wrote in
message news:12061908340.2...@dtext.news.tele.dk...
Hej Steen
Det er tålmodighedsarbejde! Magneterne skal jo kompensere for det "jern"
som er omkring din kompasplacering, og når du ikke har prøvet det før
kan du let rode dig ud i noget som gør deviationen endnu værre hvis du
skruer for meget på magneterne.
Det allervigtigste, som både Harding skriver, og som står på den gode
hjemmeside som Steffen henviste til, er at blive klar over hvor stor
deviationen er i dit skib!
Brug hjemmesidens forarbejde og sejl op til den angivne svajebøje øst
for Tårbæk hvor du får opgiver retvisende pejlinger hele horisonten
rundt, - det er sikkert tæt på din hjemehavn?!
I skal være flere om det, for aflæsningen skal ske i netop det øjeblik
hvor bådens længdeakse peger mod punkterne, så een til at sørge for
dette, og een til at aflæse!
Du kan principielt bruge en hvilkensomhelst bøje eller mærke hvor du kan
svaje omkring, og hvor mindst een retvisende pejling til et punkt er
kendt, men så skal du ha fat i en pejlekrans som fastgøres i
længderetningen af båden og hvor der så sigtes/pejles henover mod
punktet hele vejen rundt.
Bruger du kun eet pejlepunkt skal det osse være passende langt væk for
at kompensere for din svajning.
I Svendborg brugte vi altid ducd'Albe-en midt i havnen med Bjerninge
kirke på Tåsinge som pejlepunkt.
Har du fået lavet din tabel, må du selv afgøre om deviationen er så stor
at du vil forsøge at kompensere med stavene, eller blot huske at rette
kursen løbende efter tabellen.
Hvis du forsøger dig, så skal du selvfølgelig "skrue" der hvor
svajningen viser at deviationen er størst, og vælge den magnet som giver
størst udslag på kompasset lige dér.
Og så er det "bare" at tage et antal snurreture og pejlinge til du har
bragt deviationen ned på så lille størrelse som muligt.
En helt anden mulighed er at låne et godt fluxgatekompas et sted. På et
sådant kan du kompensere for deviationen på et viserinstrument først (i
forhold til det sted du vælger at fastgøre baseenheden), og hvis du osse
stiller det misvisende, skal du blot ha de to kompasser til at vise eens
eller aflæse forskellen som din deviationstabel.
Mvh
SørenH
Marie af Næstved
Der er jo ikke så mange muligheder for justering med to skruer.
Hver skrue drejer en lille magnet der så påvirker kompasrosen i
forskellig retning + og - i forhold til en nulværdi.
Den ene påvirmer nord/syd og den anden Øst/vest.
Normalt vil man justere ved disse fire kurser 0-, 90-, 180,- 0g
270-.
Man kan også regne lidt ved at tage de fire fejl og algebraisk
og dividere resultatet med fire for at få værdien "test setup
misalignment" (TSM) og så prøve at dreje sig frem til et
kompromis.
Mvh/Harding
Steen Andreasen <steen.a...@humleby.dk> skrev:
Jeg har i øvrigt meget gode erfaringer med mit VDO elektroniske
kompas. Det kan man nok ikke få mere, men så er der sikkert kommet
andre og bedre. Men med dette laver man en deviationsprocedure, hvor
det er muligt på elektroniske stilleskruer (potmetre) at udligne
deviationen, og på en særlig viser stilles misvisningen der hvor man
nu er. Og vupti, nu er kompasset retvisende! Denne type kompas er i
øvrigt meget lettere at styre efter end et væskekompas, ihvertfald i
en mindre båd. Dæmpningen er helt fremragende, sådan at man har en
meningsfuld aflæsning af kursen også i hårdt vejr. Det var
selvfølgelig vigtigere inden GPS'en kom til, men det er nu godt at
have en back-up til "den onde dag"
Hans-Henrik
Det du har gang i hedder at "rette kompas" (kompensere eller korrigere kan
også benyttes). Kompassets lille kompasnål skal rette ind efter de svage
magnetkraftlinier som findes på det aktuelle sted og som forbinder jordens
magnetiske poler. Det er derfor meget vigtigt, at fjerne alle jernholdige
ting fra kompassets nærhed. Magnetfelter omkring ledninger og elmotorer er
også noget skidt. Kompassets placering i skibet skal derfor have høj
prioritet.
Selv om der tages alle mulige hensyn, vil kompasset sandsynligvis alligevel
ikke vise helt rigtigt - fejlen kaldes deviation. Denne kan minimeres, eller
måske helt fjernes, ved en retning - kompensering - korrigering.
Deviationen kan være sammensat af flere ting, men den del, der hedder
halvcirkeldeviation, kan påvirkes med faste magneter. De skruer, du omtaler,
justerer netop på nogle faste magneter, der ligger henholdsvis tvær - og
langskibs. De magneter, der ligger tværskibs, må kun justeres på N - S
kurser og de langskibs kun på Ø - V kurser.
Det er ingen videnskab, men man skal vide, hvad man gør. Det er sjældent, at
man kan fjerne al deviationen, men "levningerne" kan man lave en
deviationstabel over. Så det er ikke noget problem. Man kan jo også måle med
en tommestok, der mangler et stykke, når blot man ved, hvor stort det
manglende stykke er ;-)
Hvis du selv vil rode med det, skal du ligge et sted, hvor du kender de
misvisende retninger til nogle fjerne punkter, og du må ikke bruge en
skruetrækker af jern.
Hvis du kommer til Rønne, kan jeg hjælpe dig. Vi har svajepæl, og jeg har en
karriere bag mig som lokal kompasretter ;-)
Ivar Holm
En tilretning af kompasset gøres jo netop for at kompensere for det jern,
ledninger og andet der kan have indvirkning på magnetismen omkring
kompasset, så det tjener ikke noget formål "at fjerne alt der kan have
indflydelse på kompasset".
Sidder der en ledning, kan man godt fjerne den, men den skal så ikke tilbage
igen efter tilretningen. når der rettes skal båden vel være udrustet som når
man sejler i den, og der skal så kompenseres/rettes derefter.
--
Langgaard
www.megapixels.dk
"Steen Andreasen" <steen.a...@humleby.dk> skrev i en meddelelse
news:47e4f57a$0$15893$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
Mvh/Harding
HH <hhm...@get2net.dk> skrev:
Jeg havde forestillet en fremgangsmåde til justering, hvor jeg lader
selvstyreren køre efter en fast kurs målt på min navigator og herefter
justerer kompasset til den samme kurs. Dette gentages så et antal gange på
forskellige kurser.
Hvis jeg benytter ovenstående fremgangsmåde, og hvis forstår dig ret, så bør
jeg udføre denne sejlende justering på N-S kurs og justere på den tværgående
magnet. Tilsvarende sejles på Ø-W kurs og der justeres på den langsgående
magnet. Giver denne fremgangsmåde med en sejlende justering mening?
Jeg forventer ikke at få en meget præcis kortlægning af mit kompas
nøjagtighed, men jeg vil gerne have rimelig sikkerhed for at kunne orientere
mig i tilfælde af strømsvigt.
mvh Steen
"Ivar Holm" <ivar...@tdcadsl.dk> wrote in message
news:47e51d52$0$2107$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
Det du foreslår, er bedre end ingenting. Din GPS - navigator angiver
retninger af en række positioner hen over havbunden. Dette kaldes i
navigationen beholdne kurs. Den retning som skibet stævner - tallet ud for
kompassets styrestreg - kan være en helt anden. Vind(afdrift) og strøm kan
give en difference. Hvis du forsøger din løsning, bør du tilstræbe et vind-
og strømfrit farvand. Efter at have minimeret kursforskellen på for eksempel
Nord og Øst, skal du gå på Syd og Vest og halvere eventuel kursforskel her.
Du "udjævner" således din restdeviation.
Før du påbegynder ovenstående, skal du undersøge kompassets omgivelser og
fjerne eventuelle fejlkilder. For nylig har jeg hjulpet en mand ved at løfte
hans kompas cirka 8 cm. fri af nogle klumpede installationer under hans
instrumentbræt - tidligere har jeg fjernet pulverslukkere, værktøjskasser,
motorer til vinduesviskere, højttalere m.m.
Sejlende bør i øvrigt fortløbende holde øje med magnetkompassets
fejlvisning. Dette gøres f.eks. hver gang man sejler i en fyrlinie.
Forskellen mellem kompassets visning og søkortets angivelse viser, hvor
mange grader kompasset er "galt på den".
Som sømand vil jeg til sidst nævne, at ovenstående fremgangsmåde, kan
bruges, men ikke er faglig tilfredsstillende.
Ivar Holm
Helt enig Ivar, - men det var da ganske fiffigt fundet på af Steen?! Jeg
havde ikke selv tænkt på den løsning!
Og så skal det vel tilføjes, at Steen skal huske at kursen på GPS'en er
retvisende, mens hans kompaskurs er misvisende, - selvom vi kun taler om
ca 2 grader østlig i Øresundsområdet i disse år. Den er vel ca. 3 grader
østlig hos Jer på klippeøen?!
Ivar Holm
Ja, - vi har vist en alder hvor vi ka tillade os at blive lidt
nostalgiske, selvom vi faktisk nyder ikke at skulle lakke med 7 gange
Epifanes mere.
Det er helt i tråd med min navigationslærer på Kogtved som sagde:
"Jeg har ikke tillid til noget som er rørt op i en spand!",
selvom han var ivrig kapsejler når han ikke underviste eller stod på broen.
Mvh
SørenH
Marie af Næstved
- Beneteau af 100% plastic
Tak for hjælpen. Jeg vil finde en vindstille dag, checke at der ikke er
nævneværdig strøm og herefter justere mit kompas efter navigatorens visning.
mvh Steen
"Ivar Holm" <ivar...@tdcadsl.dk> wrote in message
news:47e5579c$0$2086$edfa...@dtext02.news.tele.dk...