Instruktion og fokkeskøder.
HENNING RASMUSSEN
som hedder "Instruktion i praktisk sejlads", til brug ved undervisning af
nye kølbådssejlere. Det er kort og klar tekst med tilhørende tegninger. I
punkt 3 Tilrigning/Fokken er der dog en alvorlig fejl. Der står: "Skødet
fastgøres til forsejlet i skødebarmen med pælestik eller patenthage". Det er
vist de to dårligste metoder, der findes. Pælestik er i hvert fald helt
forkert. En fordel ved et pælestik er, at det er nemt at løse, man behøver
kun at ryste det, for at det går op. Derfor bør det ikke bruges til skøder,
fald, ankertov, livliner og lignende. Jeg vil opfordre alle, der har med
undervisning af nye sejlere at gøre eller indflydelse derpå, til at få
ovennævnte sætning ændret til noget mere sømandsmæsigt.
Med sejlerhilsen
Henning _/) _/) _/)
FRANK KRISTENSEN
patenthage". Det er
> vist de to dårligste metoder, der findes. Pælestik er i hvert fald helt
> forkert. En fordel ved et pælestik er, at det er nemt at løse, man behøver
> kun at ryste det, for at det går op. Derfor bør det ikke bruges til
skøder,
> fald, ankertov, livliner og lignende.
Hej (Igen),
Jeg er enig med Henning i, at en hage, sjækel eller anden form for "metal"
_ikke_ skal sættes i en skødebarm på et forsejl - det kan give nogle store
skrammer ved bjærgning. Men jeg har nu altid haft gode erfaringer med et
pælestik. Hvis det strammes rigtigt, så går det ikke op ved at man "ryster
til det".
Henning, hvad vil du eller brug af knob?
På en dobbelt tur over Atlanten (syd og nord) med skiftende vinde, havde vi
ingen problemer med pælestik og forsejl.
Med venlig hilsen
Frank Kristensen
"West Wind" Scanmar 40
PS: det kunne være rart at vide hvilke både folk sejler i, derfor en
opfordring til jer alle om at skrive jeres bådtype.
Claus Frørup
klip <et pælestik>
> Jeg vil opfordre alle, der har med
>undervisning af nye sejlere at gøre eller indflydelse derpå, til at få
>ovennævnte sætning ændret til noget mere sømandsmæsigt.
Jeg har aldrig nogensinde oplevet, at et pælestik i skødebarmen er gået
op. Måske fordi jeg altid binder det stramt og med meget lille løkke.
Det eneste alternativ jeg har brugt, er et enkelt langt skøde der
"bukkes" på midten.
Skødehagen, er jeg derimod helt enig i, at det er en dårlig løsning. Et
er, at sådan en hage kan skamfere masten, men værre er det for den der
måtte stå i vejen hvis sejlet blafrer.
--
Venlig hilsen, Claus
Når du svarer på et af mine indlæg, behøver du ikke citere hele smøren.
Brug news:dk.marked.privat.baad til køb og salg
Læs om de danske nyhedsgruppers brug på http://www.usenet.dk
svenn
> klip
> op. Måske fordi jeg altid binder det stramt og med meget lille løkke.
Det har jeg nu, når fokken slår hårdt i lang tid. Men så har tampen bare
ikke været lang nok. Forøvrigt; det siges godt nok at det er lige meget om
pælestik bindes den rigtige vej, men jeg sy'ns altså at de har større
tendens til at skride, når man slår dem bagvendt (tampen ud til den gale
side; udad.). Hvilket stik skulle ellers bruges? - forhåbentligt ikke
råbåndsknob - eller lystmorderen, som det også blev kaldt.
--
Venligst Svenn.
Ps. Giv et praj, hvis du ved hvor vi kan låne eller købe en billig
optimistjolle.
Selv med "to-holddrift" mangler vi joller til mange af vore dejlige unger i
jolleafdelingen...
Claus Frørup
>Claus Frørup <cl...@froerup.dk> skrev i artiklen
>> klip
>> Jeg har aldrig nogensinde oplevet, at et pælestik i skødebarmen er gået
>> op. Måske fordi jeg altid binder det stramt og med meget lille løkke.
>
>Det har jeg nu, når fokken slår hårdt i lang tid. Men så har tampen bare
>ikke været lang nok. Forøvrigt; det siges godt nok at det er lige meget om
>pælestik bindes den rigtige vej, men jeg sy'ns altså at de har større
>tendens til at skride, når man slår dem bagvendt (tampen ud til den gale
>side; udad.).
Jeg har aldrig brudt mig om, at lade fokken blafre løs. Så heller tage
den ned på dækket fordi:
1: Det larmer
2: Det slider på sejldugen
3: Det kan lave spaghetti i skøderne
Pælestikket binder jeg altid med tampen indad fordi det, som du skriver,
har en tendens til at glide når tampen sidder på den gale side.
Hvis man tænker sig om og er omhyggelig med hvad man laver på en båd,
kommer man jo ikke galt afsted. Du ved: Hastværk er lastværk:-)
> Hvilket stik skulle ellers bruges? - forhåbentligt ikke
>råbåndsknob - eller lystmorderen, som det også blev kaldt.
Jeg kan ikke rigtigt se noget alternativ til pælestikket så længe der er
to skøder på fokken(eller Fog´en, hvad er egentlig det rigtige navn?)
Hvis jeg bruger et enkelt langt skøde, laver jeg en løkke på midten
gennem skødebarmen.
Bjarke M. Christensen
Det skulle komme fra Hollandsk "fok" eller plattysk "vock".
/Bjarke
"Claus Frørup" <cl...@froerup.dk> wrote in message
news:q5jq9sg5t4q6evums...@news.uni2.dk...
Claus Frørup
>Ifølge Politikken Nudansk ordbog er det korrekte "Fok" eller "Fokken".
>Det skulle komme fra Hollandsk "fok" eller plattysk "vock".
>
Hmmm.. så er det vel egentligt godt, at det ikke kommer fra Engelsk? :-)
Florian Baier
FRANK KRISTENSEN skrev:
>
<snip>
> Men jeg har nu altid haft gode erfaringer med et
> pælestik. Hvis det strammes rigtigt, så går det ikke op ved at man "ryster
> til det".
Hej allesammen,
Det er jeg helt enig i. Jeg har aldrig nogensinde oplevet, at et
pælestik der blev brugt til at fastgøre skødet med gik op. Et fornuftigt
fasttrukket pælestik med en ende, der er lang nok, er efter min erfaring
et af de mest pålidelige knob der findes. Jeg kender iøvrigt heller ikke
til mange både, der brugte noget andet end et pælestik, og de der gjorde
benyttede metoden med f.ex. et sjækel, der som sagt kan gå i øjet :-(.
Hilsen
Florian
<snip>
Poul Friis
Claus Frørup (m.fl.) skrev:
> Skødehagen, er jeg derimod helt enig i, at det er en dårlig løsning.
Uha, uha. Sikke "submarin" man kan blive af at snakke her, Jeg får helt
dårlig samvittighed over at tænke på de konsekvente fejl jeg har lavet genem
næsten et halvt århundredes sejlads.
Dog ikke så meget, at jeg har tænkt på at insistere på at få skiftet
karabinhagerne ud på de kapsejladsbåde jeg af og til sejler med. Dér går
hurtigheden, og overskueligheden, i sejlskift fremfor risikoen for en rids
på masten og sejlene blafrer (forhåbentlig) kun de få sekunder det tager at
gå over stag.
Og på vor egen tunge skude bliver jeg sgu nok ved med at slå pælestikket,
selvom den knude nok alligevel også kan lave et blåt mærke og gå op, hvis
man er uheldig. Det er dog ikke sket for mig endnu.
Men man kan da blive helt bekymret.... :-)
Kærlig hilsen
--
Poul Friis
p...@dr.dk
http://home.worldonline.dk/~puf/
http://dr.dk/bornholm
Mogens Skov
HENNING RASMUSSEN <henningr...@get2net.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:vHWm4.133$nl2...@news.get2net.dk...
> Dansk Sejlunion's uddannelsesudvalg har udgivet et lille skrift,
> som hedder "Instruktion i praktisk sejlads", til brug ved undervisning af
> nye kølbådssejlere. Det er kort og klar tekst med tilhørende tegninger. I
> fastgøres til forsejlet i skødebarmen med pælestik eller patenthage". Det
er
> vist de to dårligste metoder, der findes. Pælestik er i hvert fald helt
> forkert. En fordel ved et pælestik er, at det er nemt at løse, man behøver
> kun at ryste det, for at det går op. Derfor bør det ikke bruges til
skøder,
> undervisning af nye sejlere at gøre eller indflydelse derpå, til at få
> ovennævnte sætning ændret til noget mere sømandsmæsigt.
>
> Henning _/) _/) _/)
>
dfen tid jeg har sejlet - godt 30 år -, har jeg på min egen båd og de måske
50 andre både, jeg har gastet på har jeg brugt pælestik, ved fastgørelse af
skøder og i øvrigt alt muligt andet. Det er rigtigt, at pælestikket er til
at få op igen, det er netop derfor man bruger det steder, hvor der er stor
belastning. Det går til gengæld aldrig op af sig selv, hvis man holder en
rimelig lang tamp og trækker stikket ordentligt til.
Af ren nysgerrighed - Hvad pokker skulle man ellers bruge.
Mogens
>
>
Claus Frørup
klip
>
>Uha, uha. Sikke "submarin" man kan blive af at snakke her, Jeg får helt
>dårlig samvittighed over at tænke på de konsekvente fejl jeg har lavet genem
>næsten et halvt århundredes sejlads.
Du er vel ikke begyndt at sejle baglæns endnu?:-)
>Dog ikke så meget, at jeg har tænkt på at insistere på at få skiftet
>karabinhagerne ud på de kapsejladsbåde jeg af og til sejler med. Dér går
>hurtigheden, og overskueligheden, i sejlskift fremfor risikoen for en rids
>på masten og sejlene blafrer (forhåbentlig) kun de få sekunder det tager at
>gå over stag.
Det er jo et valg, der er taget ud fra et større hensyn til maksimal
fart, end prisen for en skramme eller flere.
>Og på vor egen tunge skude bliver jeg sgu nok ved med at slå pælestikket,
>selvom den knude nok alligevel også kan lave et blåt mærke og gå op, hvis
>man er uheldig. Det er dog ikke sket for mig endnu.
Der har du vel heller ikke så travlt?
Poul Friis
Claus Frørup spurgte:
> Du er vel ikke begyndt at sejle baglæns endnu?:-)
Åhh, jo. Det er vel sket mellem år og dag at det ikke fungerede og alle de
andre sejlede fremad mens vi lå óg hyggede os i modstrøm uden at ane
det..... :-)
> Der har du vel heller ikke så travlt?
Åhh, jo, igen! Faktisk har vi også tit travlt på den tunge. Vi forsøger
faktisk (næsten) altid at sejle maksimalt (det er sjovest, synes vi), og
skøjten bruger vi også til kapsejlads.
Sagen er, at grejet er meget kraftigt, sejlene halvstore, og vi kan sådan
nogenlunde planlægge sejlskift og vendinger i en båd, som vi primært bruger
til distancesejladser. Derfor er det ikke den tid, det tager at slå
knuderne, vi optimerer efter - snarere sikre og planlagte manøvrer, som vi
kan overskue. Jeg lover dig for, at det er anderledes i flyvepap'et!
Min lille pointe var, at knuder eller sjækler (i en vis størrelse) står lige
så hårdt - og at jeg faktisk altid har haft glæde af mine pælestik på
fokkeskødet, selvom der åbenbart findes noget mere maritimt!
Sejlerhilsen
Claus Frørup
>
>Claus Frørup spurgte:
>
>> Du er vel ikke begyndt at sejle baglæns endnu?:-)
>
>Åhh, jo. Det er vel sket mellem år og dag at det ikke fungerede og alle de
>andre sejlede fremad mens vi lå óg hyggede os i modstrøm uden at ane
>det..... :-)
Jo tak, den kender jeg godt.. Har prøvet, at ligge helt stille 50 meter
før målstregen og kigge på de andre som bare drøner forbi.. Det er surt!
>
>> Der har du vel heller ikke så travlt?
>
>Åhh, jo, igen! Faktisk har vi også tit travlt på den tunge. Vi forsøger
>faktisk (næsten) altid at sejle maksimalt (det er sjovest, synes vi), og
>skøjten bruger vi også til kapsejlads.
>
>Sagen er, at grejet er meget kraftigt, sejlene halvstore, og vi kan sådan
>nogenlunde planlægge sejlskift og vendinger i en båd, som vi primært bruger
>til distancesejladser. Derfor er det ikke den tid, det tager at slå
>knuderne, vi optimerer efter - snarere sikre og planlagte manøvrer, som vi
>kan overskue. Jeg lover dig for, at det er anderledes i flyvepap'et!
Det kan jeg godt følge... Skipper og jeg har valgt at bruge pælestik.
Vi har også valgt, at klargøre sejlene med skøderne på, _før_ sejladsen.
Ok, vi sejler kun med stormfok, fok eller genua foran masten og
sejlskift bliver kun foretaget ved større ændringer i vindstyrken.
Genua op til 8m/s, dernæst fok op til 12m/s og stormfok der over.
>
>Min lille pointe var, at knuder eller sjækler (i en vis størrelse) står lige
>så hårdt - og at jeg faktisk altid har haft glæde af mine pælestik på
>fokkeskødet, selvom der åbenbart findes noget mere maritimt!
Nahhhh pælestikket har gennem tiderne vist sin værdi og er godt nok til
mig.... Jeg kan ikke rigtigt se noget alternativt stik:-)
Tom Bøjland
Det er kun et spørgsmål om hvor hård linen er, vi bruger 2 til 4 mm spectra
eller kevlar på de fleste hal - smutter op på notime hvis man bruger et
pælestik!!!
Dobbelt halvstik om egen part tror jeg det hedder, er den eneste måde hvor vi
kan binde skidtet uden at det går op, så det bruger vi generelt.
Fokkeskødet er gennemgående og sjæklet fast til fokken med en sjækkel med kærv
så en ikke hænger fast, skædet er taklet til sjæklen, det dur ikke at binde det
for så passer målemærkerne på skøde og båd ikke fra gang til gang eller fra
halse til halse.
Hilsen
Tom
Anders Funch Nielsen
Hvor på halet skal det sidde???
Skulle det endelig lykkes at få slået et pælestik på så tynd og hård/stiv en
line, vil det da ikke undre at den hurtigt løser sig.
Derimod har jeg med fuld tilfredshed anvendt pælestikket på 12-14 mm
skødetov under 15 års sejlads i Østersøen samt en tur over Atlanten - det er
s.. aldrig gået op. Hal det godt an - og brug lang tamp!!!
Forstil dig også hvordan "tandsættet" har det efter et møde med en sjækkel i
et blafrende sejl som man skal bjærge i hårdt vejr- (uha). Tro mig - der er
en del der har prøvet det.
Jeg vil helt klart fortsætte med at anvende pælestikket.
Det er med pælestikket som med sex - det er kommet for at blive :-)
Anders
--
_/) _/) Rigtige Bornholmere sejler selv _/) _/)
Tom Bøjland <5...@sport.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:389F3EA1...@sport.dk...
Claus Frørup
>Pælestik går op!!!
>
>Det er kun et spørgsmål om hvor hård linen er, vi bruger 2 til 4 mm spectra
>eller kevlar på de fleste hal - smutter op på notime hvis man bruger et
>pælestik!!!
Er den slags liner ikke meget glatte? Hvis de er, er det vel derfor
pælestikket går op. Desuden må det da være temmelig ugehageligt, at
skulle hale i så tynde liner?
>
>Dobbelt halvstik om egen part tror jeg det hedder, er den eneste måde hvor vi
>kan binde skidtet uden at det går op, så det bruger vi generelt.
Når sådan et stik er blevet trukket godt til, er det da næsten umuligt
at løse op igen. Hvordan gør i?
>
>Fokkeskødet er gennemgående og sjæklet fast til fokken med en sjækkel med kærv
>så en ikke hænger fast, skædet er taklet til sjæklen, det dur ikke at binde det
>for så passer målemærkerne på skøde og båd ikke fra gang til gang eller fra
>halse til halse.
Det er en kapsejlads jolle du taler om, ikke?
Tore Johannesen
Oplevede i sommers at styrbord skøde med sjækel, røg af fokken i 14 m/s.
Heldigvis havde bagbord skøde viklet sig så meget omkring styrbord skøde at
det gik alligevel. Jeg havde ikke meget lyst til at gå på fordækket med den
vind og de bølger
FRANK KRISTENSEN
De fleste i gruppen, har gode erfaringer med pælestik, som ikke går op, og
foretrække at bruge dem på deres forsejlsskøder. Ergo, DS kan ikke være helt
forkert på den.
I mindre joller og ved kapsejlads (hvor vi jo er lidt vildere) kan der
(måske) med fordel bruges hager - hvis man har en frygtløs mastemand eller
"1er", som ikke er bange for sine tænder.
Sjovt, som vi fik en god samtale om noget så banalt som et knob :-)
Nu kommer sommeren snart, og vi skal på vandet!
Med venlig sejlerhilsen
Frank Kristensen
"West Wind" Scanmar 40
Besøg også FTLF: http://inet.uni2.dk/home/langtursejlerne/
Tom Bøjland
bruger nogen steder!), Mit storskøde er dog for pislinger (8mm), men der skal også
pumpes en del, fok/spiler er 4-6 mm og hal som sagt 2-4 mm
Slider typisk 3-4 par handsker til laser om året!!
Og det er skide svært at binde op, for det meste bliver det bundet og så får det
kniven når vi alligevel skifter grundet slid. Ellers lærer man med lidt behændighed
at få det op.
Har bla. prøvet at tabe nedhalet på spileren grundet et pælestik, hvilket betyder at
man suser forbi bundmærket med 20 knob og ikke kan få sækken ned i chuten!
Hilsen Tom B.
Som det nok fremgår er det ikke
Claus Frørup
klip<Konklusion>
>
>Sjovt, som vi fik en god samtale om noget så banalt som et knob :-)
Jeps... hvad skal vi så diskutere? Kællingesejl? :-)
Claus Frørup
>Jo gu gør det ondt, men det er let! (det gør mindre ondt end 1-2 mm wire som vi
>bruger nogen steder!), Mit storskøde er dog for pislinger (8mm), men der skal også
>pumpes en del, fok/spiler er 4-6 mm og hal som sagt 2-4 mm
>
>Slider typisk 3-4 par handsker til laser om året!!
>
>Og det er skide svært at binde op, for det meste bliver det bundet og så får det
>kniven når vi alligevel skifter grundet slid. Ellers lærer man med lidt behændighed
>at få det op.
>Har bla. prøvet at tabe nedhalet på spileren grundet et pælestik, hvilket betyder at
>man suser forbi bundmærket med 20 knob og ikke kan få sækken ned i chuten!
>
Ok. Det er jo en helt anden slags sejlads end den jeg kender til. Jeg
kan forstå nødvendigheden af, at man må ofre noget for at vinde:-)
HENNING RASMUSSEN
HENNING RASMUSSEN <henningr...@get2net.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:vHWm4.133$nl2...@news.get2net.dk...
klip
"Skødet fastgøres til forsejlet i skødebarmen med pælestik eller
patenthage".
klip
Ohoy!
Patenthagen er der nok ikke mange, der kender i dag. Det skal I ikke være
ked af, men tidligere var den almindelig. Det er vist en del år siden, den
var til salg, det kunne tyde på, at DS's instruktion er et optryk fra en
tidligere periode i sejlsportens historie. Den type hage, jeg kender, er en
lidt flad ting med en fjederbelastet hage, som udløses af en rund knap på
den ene side. Der skal ikke meget til, før den springer op. Utroligt, at man
har kunnet sælge sådan noget til sejlere. De skøde/fokkekroge man bruger i
dag, springer vist ikke så let op. Jeg bruger en nøglesjækel, den er heller
aldrig sprunget op.
Metoden, som Claus beskrev, er også den metode Bent Aarre anbefaler i bogen
"Lær at sejle", et langt skøde lægges dobbelt, bugten stikkes gennem øjet i
sejlet og resten af skødet trækkes gennem bugten. Nemt og sikkert, men nok
for besværlig til kapsejlere.
Men har man to enkelte skøder, må man finde et knob at binde dem i
sejlet med. Enhver er skipper på sin egen båd, og må bruge det knob, som han
finder egnet. For dem, som kun kender et knob, er det jo let at afgøre. Det
undrer mig, at pælestikket er det, som næsten alle mener, er det rigtige.
Jeg synes, at flere af indlægene tyder på, at I alligevel ikke stoler på
det, lange tampe mm. Er der nogen af jer, der kan anvise bare en seriøs
instruktionsbog, der anbefaler pælestik til fald og skøder? Jens Kusk
Jensen skriver i sin "bibel" om brug af pælestik, citat: "bliver ofte
anvendt ved forhaling af skibe". Det var altså det eneste, man dengang
brugte
pælestik til, i sejlskibe af alle størrelser. Jeg indrømmer gerne, at jeg i
mange år også troede, det var et universalknob. Men i de senere år har jeg
haft fornøjelsen at kunne tage nogle småture med professionelle
træskibssejlere. Så har man muligheden for at lære et og andet, hvis man
selv vil. På disse skibe har jeg ikke set pælestik anvendt til andet end
underholdning i ledige stunder, og underholdning skal man vist ikke
undervurdere i vore dage. Hvordan får de så styr på sejlene? Jeg skal ikke
kunne sige, hvor mange forskellige knob, de bruger, men et af de mest
almindelige hedder på dansk "forkert halvstik". Mærkeligt navn, for der er
ikke
noget forkert ved det, på engelsk hedder det "buntline knot". Det minder
meget om det knob Tom bruger: "dobbelt halvstik om egen part", kun med den
vigtige ændring, at i stedet for at lave halvstikkene ud fra bugten laver
man dem ind i bugten. Jens Kusk igen:"Forkert halvstik anvendes ofte til at
sætte en ende fast med, da det står bedre end et almindeligt halvstik, fordi
tampen beknibes af den halende part". Prøv det og bliv en lykkeligere
sejler.
Med sejlerhilsen
Henning _/) _/) _/)
NB. Til dem, der er interesseret og kan modtage i HTML-format, det kan alle
sikkert, sender jeg
gerne en E-mail med en animeret tegning af dette knob. Bare giv et praj. Det
går nok ikke, at sende det til gruppen, selv om det kunne være sjovt at se
om det virker.
Tommy
<henningr...@get2net.dk> wrote:
>
>NB. Til dem, der er interesseret og kan modtage i HTML-format, det kan alle
>sikkert, sender jeg
>gerne en E-mail med en animeret tegning af dette knob. Bare giv et praj. Det
>går nok ikke, at sende det til gruppen, selv om det kunne være sjovt at se
>om det virker.
Jamen! Send det da til "dk.binaer" jeg er sikker på det vil glæde
mange, i hvert fald mig :-)
--
Mvh. Tommy
Claus Frørup
klip
> Jens Kusk igen:"Forkert halvstik anvendes ofte til at
>sætte en ende fast med, da det står bedre end et almindeligt halvstik, fordi
>tampen beknibes af den halende part". Prøv det og bliv en lykkeligere
>sejler.
Er det ikke det samme som et "låseknob"?
>NB. Til dem, der er interesseret og kan modtage i HTML-format, det kan alle
>sikkert, sender jeg
>gerne en E-mail med en animeret tegning af dette knob. Bare giv et praj. Det
>går nok ikke, at sende det til gruppen, selv om det kunne være sjovt at se
>om det virker.
Prøv at sende det til news:dk.binaer
Tom Bøjland
Vi ofrer da ikke noget, vi kan bare godt lide at sejle stærkt, og ligesom med racerbiler,
"jo mindre vægt og jo større motor, jo stærkere går det"!
Bly er noget man bruger i batterier!!!!!!!
Mvh. Tom
"Claus Frørup" wrote:
> On Tue, 08 Feb 2000 22:28:23 +0000 skrev Tom Bøjland følgende :
>
>
> >
> Ok. Det er jo en helt anden slags sejlads end den jeg kender til. Jeg
> kan forstå nødvendigheden af, at man må ofre noget for at vinde:-)
>
Frank Kristensen
Men i de senere år har jeg
haft fornøjelsen at kunne tage nogle småture med professionelle
træskibssejlere. Så har man muligheden for at lære et og andet, hvis man
selv vil. På disse skibe har jeg ikke set pælestik anvendt til andet end
underholdning i ledige stunder, og underholdning skal man vist ikke
undervurdere i vore dage.
Nåe, på mit togt med Statens skoleskib "DANMARK" (togt 67, for laaaang tid
siden) brugte vi nu flittigt pælestik til sejlene. Men "DANMARK" er jo også
et stålskib, det kan være det er det som gør forskellen :-)
God weekend
Claus Frørup
>Næh da!
>
>Vi ofrer da ikke noget, vi kan bare godt lide at sejle stærkt, og ligesom med racerbiler,
>"jo mindre vægt og jo større motor, jo stærkere går det"!
>
>Bly er noget man bruger i batterier!!!!!!!
He,he.... eller i kølen, når man ikke kan lide at øllet skvulper ud af
flasken:-)
HENNING RASMUSSEN
Claus Frørup <cl...@froerup.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:fbo5as8m8v315s30h...@news.uni2.dk...
> klip
>
> Er det ikke det samme som et "låseknob"?
>
Kært barn har mange navne. Jeg har ikke hørt det før, men det er da
muligt.
klip
>
> Prøv at sende det til news:dk.binaer
>
> Venlig hilsen, Claus
Jeg har "lånt" det ude på nettet, så jeg bryder mig ikke om at sprede
det for alle vinde. Ved lejlighed vil jeg godt lære dig at lave en syet
takling.
HENNING RASMUSSEN
Frank Kristensen <fr...@fys.ku.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:880dvt$1fuc$1...@news.net.uni-c.dk...
> On Thu, 10 Feb 2000 11:01:39 +0100,
KLIP
>
> Nåe, på mit togt med Statens skoleskib "DANMARK" (togt 67, for laaaang tid
> siden) brugte vi nu flittigt pælestik til sejlene. Men "DANMARK" er jo
også
> et stålskib, det kan være det er det som gør forskellen :-)
>
> God weekend
> Frank Kristensen
> "West Wind" Scanmar 40
>
Ja, og der er også kommet ny kaptajn. Har du fået en røffel af Mogens
Frohn? ;-) Jeg tør godt vædde en kold fadøl på, at på "DANMARK" er
skøderne splejset på stagsejlene.
Claus Frørup
>
>Claus Frørup <cl...@froerup.dk> skrev i en
klip
>>
>> Prøv at sende det til news:dk.binaer
> Jeg har "lånt" det ude på nettet, så jeg bryder mig ikke om at sprede
>det for alle vinde. Ved lejlighed vil jeg godt lære dig at lave en syet
>takling.
>
Tak for tilbudet:-) Vi kan da lave "systue" ved Jens´ skur på Brøndby
Havn..:-)
FRANK KRISTENSEN
HENNING RASMUSSEN <henningr...@get2net.dk> wrote in message
news:vy%o4.533$w01....@news.get2net.dk...
KLIP
> Ja, og der er også kommet ny kaptajn. Har du fået en røffel af Mogens
> Frohn? ;-) Jeg tør godt vædde en kold fadøl på, at på "DANMARK" er
> skøderne splejset på stagsejlene.
KLIP
Nu er det sådanne, at hvis der skulle udeles skideballer på "DANMARK", så
var det kaptajn Viliam Hansen som ville have udelt dem. Jeg tror Mogens
Frohn havde travlt med at udele skideballer på "Fulton".
Du har sikkert ret i at stagsejlene var splejset til barmen. Men jeg kan da
huske vi benyttede pælestik andre steder på skuden.
HENNING RASMUSSEN
FRANK KRISTENSEN <fran...@get2net.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:ohfp4.136$_J5...@news.get2net.dk...
>
klip
> Nu er det sådanne, at hvis der skulle udeles skideballer på "DANMARK", så
> var det kaptajn Viliam Hansen som ville have udelt dem. Jeg tror Mogens
> Frohn havde travlt med at udele skideballer på "Fulton".
Du har næsten ret, efter lidt granskning kan oplyses, at Frohn var
2.styrmand på DANMARK i 64 og blev skipper på"ODYSSEUS i 67 og på FULTON i
69.
klip
> Du har sikkert ret i at stagsejlene var splejset til barmen. Men jeg kan
da
> huske vi benyttede pælestik andre steder på skuden.
>
> Frank Kristensen
> "West Wind" Scanmar 40
>
Jeg er ikke sikker på mellemstagsejlene. For ikke så længe siden var der
i fjernsynet nogle udsendelser om skoleskibene i Tall ship race. Man så bl.
a. en gut i rigningen på DANMARK bikse med noget, de kaldte "gøre sejlene
klar". Jeg opfattede ikke, hvad han foretog sig, men hvis nogen har det på
video, kan man måske se, hvad han laver. Pælestik er da udmærket, bare det
er belastet.
--
Med sejlerhilsen
Henning _/) _/) _/)
"NUK" Lynæs Senior nr 40
svenn
Klip
> Er det ikke det samme som et "låseknob"?
Eller måske 'baghåndsstik'.
I.Ø. vedr træskibe; i 30'erne var det almindeligt at sjækle blok eller kæde
i forsejlene på større både. I mindre både sjæklede man skøderne direkte i.
"Hvorfor skulle det give problemer", spurgte min 84-årige reference - "du
står da altid ved staget når du bjærger forsejl"..
--
Venlig hilsen
Svenn.
Husk at fortælle ungerne om sejlsportens glæder..