Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

Slør i nyt vandsmurt gummileje

520 views
Skip to first unread message

Niels Ole Knudsen

unread,
Nov 4, 2012, 11:33:08 AM11/4/12
to
Jeg er ved at skifte lejet i lejebukken på min X-95 sejlbåd. Jeg er kommet så langt, at jeg har fået savet/banket det gamle leje ud og fået anskaffet et nyt med en bøsning af fenol-resin. Når jeg hjemme ved spisebordet prøver at montere propelakselen i det nye leje synes jeg imidlertid, at der er mere slør end jeg lige havde forestillet mig der skal være i et nyt leje. Jeg vil umiddelbart vurdere at sløret er omkring ½ mm. Spørgsmålet er om det er i orden? Ændrer dette sig når jeg banker det nye leje ind i lejebukken eller når det kommer under vand?
Propelakselen er 25 mm og jeg er sikker på at det nye leje er beregnet til denne tykkelse.
--
venlig hilsen, Niels Ole

HKN

unread,
Nov 4, 2012, 2:30:43 PM11/4/12
to
"Niels Ole Knudsen" skrev i meddelelsen
news:DhhWKOqC...@narkive.com...
--------------------------------------------------------------------------------

Bøsningen optager en smule vand, men slet ikke i samme mængde sammenlignet
med nylon lejer. Om det er nok til at udjævne det beskrevne slør skal jeg
ikke kunne udtale mig om, men da der er tale om et vandsmurt leje, så skal
det jo ikke slutte helt tæt?
Jeg antager at der er tale om et leje fra en leverandør til det maritime
marked? Jeg har selv skiftet samme leje på min X-372, som dog kom relativt
let ud ved forsigtig opvarmning af lejebukken. Ved samme lejlighed skiftede
jeg også skrueakslen.

Mvh
Henrik

Niels Ole Knudsen

unread,
Nov 5, 2012, 11:43:55 AM11/5/12
to
Hej Henrik,
Hvad fik dig til at skifte akselen? Kunne du direkte se at den var skæv? Jeg spørger fordi jeg har en del vibrationer, som jeg gerne vil undgå. Jeg har kigget på akselen, men den ser lige ud, når jeg triller rundt med den på spisebordet.
--
Venlig hilsen, Niels Ole

hardin...@gmail.com

unread,
Nov 5, 2012, 12:38:48 PM11/5/12
to
Det er normalt at der er lidt slup i et vandsmurt leje. Sluppet i tør tilstand afhænger af om gummiet er vulkaniseret på et messingrør, limet i fiber eller nylon.
Akselen kan godt være spiralformet om du skulle have været ude for at kraftig tovværk er blevet fisket af propellen og motoren er gået i stå. En sådan fejl kan du nok ikke se ved at rulle den rundt på spisebordet.

Det kan man afgøre, om man har et par præsisionslejebukke med kuglelejer og et micrometerur med stand.
Ved at sætte micrometerurets følerark til akselen, og dreje akselen rundt finder man det højeste punkt, markerer stedet med en speedmarkerprik, flytter 10 cm og finder det det højeste punk og markerer det, og så fremdeles.
Du vil herefter kunne tegne en streg gennem punkterne og se om akselen har slået sig, typisk er det en proptrækker facon stregen viser.
Har du en sådan fejl vil det være en god ide at købe en ny aksel.

Mvh/Harding

Niels Ole Knudsen

unread,
Nov 6, 2012, 2:07:31 PM11/6/12
to
Tak for gode svar, så er jeg mere rolig. Lejet kommer i på lørdag.

HKN

unread,
Nov 6, 2012, 3:02:05 PM11/6/12
to
--------------------------------------------------------------------------------

Hej Niels Ole,

Det var der flere årsager til; men jeg ville først og fremmest sikre mig at
have så lidt rystelse som overhovedet muligt (der er i forvejen en del fra
en skrueaksel ift sejldrev) og dels var den slidt i den ende hvor propellen
er monteret. En ny aksel kostede kr. 1.500,- så det var en beskeden udgift
ift antivibrationsklodser m.m.

Har du skiftet disse antivibrationsklodser? Mine var hårde som sten og optog
derfor slet ikke nogle motorrystelser.De er næsten lige så dyre som den
tilsvarende vægt i guld, men pengene var givet godt ud.

Mvh
Henrik

Niels Ole Knudsen

unread,
Nov 7, 2012, 2:08:03 AM11/7/12
to
Henrik skrev:
Har du skiftet disse antivibrationsklodser? Mine var hårde som sten og optog
derfor slet ikke nogle motorrystelser.De er næsten lige så dyre som den
tilsvarende vægt i guld, men pengene var givet godt ud.

Hej Henrik,
Ja, det bliver det næste. Jeg skal jo alligevel rettet motoren op i forhold til akselen, nu hvor jeg skifter lejet - så kan jeg lige så godt også skifte gummiklodserne. Desuden er klodserne vist nok aldrig blevet skiftet, båden er fra 86, så det må være på tide nu. Klodserne er ganske rigtigt rævedyre, næsten 1000 per styk, og jeg skal jo bruge 4 til min Yanmar 2GF20. Jeg har godt set at man kan få klodser af andre fabrikater, men jeg vil ikke løbe risikoen for et dårligt resultat, så det ender nok med de originale. Men jeg hører gerne om der er erfaringer på området.
--
venlig hilsen Niels Ole

Bent E.

unread,
Nov 8, 2012, 7:45:03 AM11/8/12
to
Husk at der er forskel på de 2 for, og de 2 agter, selvom de ser ens ud.
I hvert fald på min 2GM20F fra 1993.

Bent E.

Niels Ole Knudsen

unread,
Nov 10, 2012, 11:37:47 AM11/10/12
to
Hej Bent.

Ja, det er rigtigt, tak for tippet. Jeg fandt denne hjemmeside: http://www.yanmarhelp.com/i_mounts2.htm og skal åbentbart bruge 2 hver af '75' og '100'. De kan købes hos MMC til en pris af ikke ringere end 1338 kr per styk, hvilket jeg finder dyrt. For at sige det mildt. Jeg er moden til at overveje alternativer, enten ved at købe i udlandet eller ved at købe noget andet en Yanmar.
--
Venlig hilsen Niels Ole

HKN

unread,
Nov 11, 2012, 7:41:55 AM11/11/12
to
--------------------------------------------------------------------------------
Hej Niels Ole,

Uden at kende ret meget til Yanmar, så kan jeg bidrage med at jeg forsøgte
mig rundt omkring på nettet at finde de tilsvarende klodser til min Volvo
Penta 2003 - prisen var stort set den samme både i EU og uden for EU når
fragt m.m. var regnet ind.

Det er lidt ligesom med de her gummikiler man bruger i mastehullet - de
koster formentlig ikke meget mere end 10 øre at fremstille (faktisk tror jeg
at der er tale om noget overskudsgummi) og alligvel skal de fleste have
omkring kr. 50,- pr. stk.

Mvh
Henrik

0 new messages