Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss
Regeringen vil hæve forsikringsafgiften.
541 views
Skip to first unread message
hardin...@gmail.com
Nov 20, 2012, 12:55:45 PM11/20/12
to
Regeringen sidder mellem to stole med nedenstående politik de må til at bede Løkke om en hånd til at komme op.
http://www.baadmagasinet.dk/nyheder/nyheder/kort-nyt/9247-abent-brev-til-finansudvalget-hvorfor-skal-ungdomsarbejdet-igen-brandbeskattes/page
http://www.baadmagasinet.dk/nyheder/nyheder/kort-nyt/9246-regeringen-vil-haeve-forsikringsafgiften/page
Vi betaler og dem der sejler i et lille fartøj af ringe værdi reddes.
Hvornår var det nu forresten at den VHF-tjenesten skulle nedlægges?
Mvh/Harding
http://www.baadmagasinet.dk/nyheder/nyheder/kort-nyt/9247-abent-brev-til-finansudvalget-hvorfor-skal-ungdomsarbejdet-igen-brandbeskattes/page
http://www.baadmagasinet.dk/nyheder/nyheder/kort-nyt/9246-regeringen-vil-haeve-forsikringsafgiften/page
Vi betaler og dem der sejler i et lille fartøj af ringe værdi reddes.
Hvornår var det nu forresten at den VHF-tjenesten skulle nedlægges?
Mvh/Harding
Finn B. Andersen
Nov 20, 2012, 5:21:15 PM11/20/12
to
On Tuesday, November 20, 2012 6:55:46 PM UTC+1, hardin...@gmail.com wrote:
> Regeringen sidder mellem to stole med nedenstående politik de må til at bede Løkke om en hånd til at komme op. http://www.baadmagasinet.dk/nyheder/nyheder/kort-nyt/9247-abent-brev-til-finansudvalget-hvorfor-skal-ungdomsarbejdet-igen-brandbeskattes/page http://www.baadmagasinet.dk/nyheder/nyheder/kort-nyt/9246-regeringen-vil-haeve-forsikringsafgiften/page Vi betaler og dem der sejler i et lille fartøj af ringe værdi reddes. Hvornår var det nu forresten at den VHF-tjenesten skulle nedlægges? Mvh/Harding
Du plejer da ellers at udtrykke dig klart, Harding. Men hvad mener du ærligt talt med det om "de små både af ringe værdi" ?
> Regeringen sidder mellem to stole med nedenstående politik de må til at bede Løkke om en hånd til at komme op. http://www.baadmagasinet.dk/nyheder/nyheder/kort-nyt/9247-abent-brev-til-finansudvalget-hvorfor-skal-ungdomsarbejdet-igen-brandbeskattes/page http://www.baadmagasinet.dk/nyheder/nyheder/kort-nyt/9246-regeringen-vil-haeve-forsikringsafgiften/page Vi betaler og dem der sejler i et lille fartøj af ringe værdi reddes. Hvornår var det nu forresten at den VHF-tjenesten skulle nedlægges? Mvh/Harding
hardin...@gmail.com
Nov 21, 2012, 2:11:56 AM11/21/12
to
Hej Finn,
Prøv at læse de første fire afsnit af det første link.
Her er skævhederne klart trukket op med hvem der betaler og hvem der er hovedbruger af redningstjenesterne.
Måske skulle de private redningstjenesterne have tilskud kommende fra afgiften. eller skal det ende som et nyt cirkus tilskud under kulturen.
Mvh/Harding
Prøv at læse de første fire afsnit af det første link.
Her er skævhederne klart trukket op med hvem der betaler og hvem der er hovedbruger af redningstjenesterne.
Måske skulle de private redningstjenesterne have tilskud kommende fra afgiften. eller skal det ende som et nyt cirkus tilskud under kulturen.
Mvh/Harding
Jan Rasmussen
Nov 21, 2012, 6:39:51 AM11/21/12
to
skrev i meddelelsen
news:3f8b151c-cfe8-4e9e...@googlegroups.com...
Uha... alt den politik ;o)
Jeg ved ikke hvornår toppen rammes, men vi taler da ibland om hvor meget vi
får ud af båden sammenholdt med hvad
omkosningen er, og kommer altid frem til vi bestemt ikke skal regne prisen
ud pr. sømil.
Man kunne også regne prisen ud i timer således den weekend man tilbragte på
båden uden at sejle også blev refærdiggjort.
Jeg læste et par af kommentarene i artiklen, der er en Charlie der mener at
de fleste har både til under 100.000 så et par hundrede
betyder intet, han mener også at har man en båder der er væsentlig dyere end
100.000 så har man også råd til at betale?
Jeg mener ikke nødvendigvis det har noget med hindanden at gøre, en famillie
kan da ude mærket have sparet sammen i mange år for at kunne købe
drømme båden til f.eks. 500.000 kr. de har altså med andre ord tilsidesat
andre ting i en årrække for at kunne købe denne luxus ting, det kunne jo
også have været
en Harley, MG, Campingvogn eller andre ønsker, det er der jo i princippet
ingen forskel på. Men fordi man har sparet sammen til en sådan ting behøver
man da ikke nødvendigvis have råd til
ubegrænsede følgeomkostninger, og på et tidspunkt vil jeg da selv overveje
om prisen på forsikringen står i mål med værdien.
For min skyld kunne de godt nedlægge de fleste bøjer m.v. i indre farvande,
jeg har som lystsejler ikke længere brug for dem efter kortplotteren
herkomst og grundet vores ringe dybgang
sejler vi fleste jo alligevel inden eller udenfor bøjerne.
Politikernes problem er at de sammen med andre lande har skrevet under på at
have en redningstjeneste og den skal jo financieres og jeg ville ikke
undvære redningstjenesten, men Harding
har alligevel fat i noget af det rigtige, for kanal 16 bliver jo nedlagt om
nogle år grundet DSC og så har de jo ikke lyttevagt på denne længere, der
vil således komme nogle besparelser når man
taler redningstjeneste. Så yderligere afgifter lagt på fritidssejlads med
henvisning til søredning er direkte uforskammet og ude af proportioner.
Mvh
JR
news:3f8b151c-cfe8-4e9e...@googlegroups.com...
Jeg ved ikke hvornår toppen rammes, men vi taler da ibland om hvor meget vi
får ud af båden sammenholdt med hvad
omkosningen er, og kommer altid frem til vi bestemt ikke skal regne prisen
ud pr. sømil.
Man kunne også regne prisen ud i timer således den weekend man tilbragte på
båden uden at sejle også blev refærdiggjort.
Jeg læste et par af kommentarene i artiklen, der er en Charlie der mener at
de fleste har både til under 100.000 så et par hundrede
betyder intet, han mener også at har man en båder der er væsentlig dyere end
100.000 så har man også råd til at betale?
Jeg mener ikke nødvendigvis det har noget med hindanden at gøre, en famillie
kan da ude mærket have sparet sammen i mange år for at kunne købe
drømme båden til f.eks. 500.000 kr. de har altså med andre ord tilsidesat
andre ting i en årrække for at kunne købe denne luxus ting, det kunne jo
også have været
en Harley, MG, Campingvogn eller andre ønsker, det er der jo i princippet
ingen forskel på. Men fordi man har sparet sammen til en sådan ting behøver
man da ikke nødvendigvis have råd til
ubegrænsede følgeomkostninger, og på et tidspunkt vil jeg da selv overveje
om prisen på forsikringen står i mål med værdien.
For min skyld kunne de godt nedlægge de fleste bøjer m.v. i indre farvande,
jeg har som lystsejler ikke længere brug for dem efter kortplotteren
herkomst og grundet vores ringe dybgang
sejler vi fleste jo alligevel inden eller udenfor bøjerne.
Politikernes problem er at de sammen med andre lande har skrevet under på at
have en redningstjeneste og den skal jo financieres og jeg ville ikke
undvære redningstjenesten, men Harding
har alligevel fat i noget af det rigtige, for kanal 16 bliver jo nedlagt om
nogle år grundet DSC og så har de jo ikke lyttevagt på denne længere, der
vil således komme nogle besparelser når man
taler redningstjeneste. Så yderligere afgifter lagt på fritidssejlads med
henvisning til søredning er direkte uforskammet og ude af proportioner.
Mvh
JR
Torben Bach
Nov 21, 2012, 6:01:11 PM11/21/12
to
<hardin...@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f8b151c-cfe8-4e9e...@googlegroups.com...
Og er det nu også rigtigt/faktuelt, at det er kajakker og den slags, der er
storforbrugere i forhold til udgifterne?? Hvor er dokumentationen.
Når det er sagt, så føler jeg også, at misundelsesafgiften er en uretfærdig
byrde i forhold til en båds/et skibs skønnede forsikringsværdi.
Jan har en pointe i, at man ikke kan forudsætte, at en bådejer nødvendigvis
har luft i økonomien til trods for ejerskabet af en stor/og eller dyr båd.
Som eksempel fik jeg sidste år tilbudt at overtage en motorbåd til en værdi
af ca. 3 mill., men til en købspris af ca. 800.000 kr. (dødsbo). Pgl.
fortalte, at man aldrig havde haft kaskoforsikring - kun ansvar, så det
handler vel også om at have is i maven. Jeg takkede for venligheden og
fortalte, at jeg ikke har råd til driftsudgifterne :-)
Netop i dag har jeg modtaget en forsikringsoversigt over div. forsikringer
udover bådforsikringen.
Det er jo uhyrlige summer, det løber op i, når det kommer til stykket, så
mon ikke, at det i nogle tilfælde kan betale sig at være selvforsikret -
bortset for lovpligtige ansvarsforsikringer.
Er det fordi, man generelt forestiller sig, at katastrofen netop rammer én
selv. Noget med Murphy´s lov, at hvis det kan gå galt, så går det galt?
Nå, men det er jo kun tankespind.
Igen - hvor er dokumentationen i forhold til påstandene i artiklen - udover
at der tilsyneladende er sikkert og vist, at afgiften stiger.
Mvh
Torben
Jan Rasmussen
Nov 22, 2012, 6:49:28 AM11/22/12
to
"Torben Bach" skrev i meddelelsen
news:50ad5cd8$0$283$1472...@news.sunsite.dk...
Som eksempel fik jeg sidste år tilbudt at overtage en motorbåd til en værdi
af ca. 3 mill., men til en købspris af ca. 800.000 kr. (dødsbo). Pgl.
fortalte, at man aldrig havde haft kaskoforsikring - kun ansvar, så det
handler vel også om at have is i maven. Jeg takkede for venligheden og
fortalte, at jeg ikke har råd til driftsudgifterne :-)
Torben
Jeg tror Harding mener at folk med en båd af ringe værdi har fravalgt kasko,
men udelukkende ansvar eller måske slet ingen forsikring, i de to sidste
tilfælde betaler de ikke afgiften på 1% men de bliver
alligevel reddet om uheldet er ude. omvendt er der jo heller ingen der
tvinger nogen til at have kasko forsikring på sin B31 eller hvad man nu
sejler i, og så bliver man jo også reddet.
Det er ikke lovpligtigt at have forsikring på en båd overhovedet.
uanset hvad synes jeg afgiften rammer skævt og urimeligt, fordi den rammer
mig ;o)
Jeg har hørt at katastrofen kommer når man mindst venter den!!! ;o)
forsikring er som at spille i lotteriet, du kan køre 500 meter i din nye bil
og smadre den = godt at have kasko, eller de kan køre 30 år uden en skramme
= skidt at have en kasko.
en bil er ofte et nødvendigt unde, og man må sikre sig at være mobil om
uheldet er ude!!! det kræver blot en forsikring, eller om man har pengene
selvforsikring.
Man kan også regne på hvor mange år du skal være skadefri for at kunne
selvforsikre den båd du omtaler til 800.000, og spørgsmålet er enkelt, er du
paret til at miste din værdi hvis Murphy kommer på besøg.
Mvh
JR
news:50ad5cd8$0$283$1472...@news.sunsite.dk...
Som eksempel fik jeg sidste år tilbudt at overtage en motorbåd til en værdi
af ca. 3 mill., men til en købspris af ca. 800.000 kr. (dødsbo). Pgl.
fortalte, at man aldrig havde haft kaskoforsikring - kun ansvar, så det
handler vel også om at have is i maven. Jeg takkede for venligheden og
fortalte, at jeg ikke har råd til driftsudgifterne :-)
Er det fordi, man generelt forestiller sig, at katastrofen netop rammer én
selv. Noget med Murphy´s lov, at hvis det kan gå galt, så går det galt?
Mvh
selv. Noget med Murphy´s lov, at hvis det kan gå galt, så går det galt?
Torben
Jeg tror Harding mener at folk med en båd af ringe værdi har fravalgt kasko,
men udelukkende ansvar eller måske slet ingen forsikring, i de to sidste
tilfælde betaler de ikke afgiften på 1% men de bliver
alligevel reddet om uheldet er ude. omvendt er der jo heller ingen der
tvinger nogen til at have kasko forsikring på sin B31 eller hvad man nu
sejler i, og så bliver man jo også reddet.
Det er ikke lovpligtigt at have forsikring på en båd overhovedet.
uanset hvad synes jeg afgiften rammer skævt og urimeligt, fordi den rammer
mig ;o)
Jeg har hørt at katastrofen kommer når man mindst venter den!!! ;o)
forsikring er som at spille i lotteriet, du kan køre 500 meter i din nye bil
og smadre den = godt at have kasko, eller de kan køre 30 år uden en skramme
= skidt at have en kasko.
en bil er ofte et nødvendigt unde, og man må sikre sig at være mobil om
uheldet er ude!!! det kræver blot en forsikring, eller om man har pengene
selvforsikring.
Man kan også regne på hvor mange år du skal være skadefri for at kunne
selvforsikre den båd du omtaler til 800.000, og spørgsmålet er enkelt, er du
paret til at miste din værdi hvis Murphy kommer på besøg.
Mvh
JR
HKN
Nov 22, 2012, 8:28:10 AM11/22/12
to
Jeg tror Harding mener at folk med en båd af ringe værdi har fravalgt kasko,
men udelukkende ansvar eller måske slet ingen forsikring, i de to sidste
tilfælde betaler de ikke afgiften på 1% men de bliver
alligevel reddet om uheldet er ude. omvendt er der jo heller ingen der
tvinger nogen til at have kasko forsikring på sin B31 eller hvad man nu
sejler i, og så bliver man jo også reddet.
Det er ikke lovpligtigt at have forsikring på en båd overhovedet.
uanset hvad synes jeg afgiften rammer skævt og urimeligt, fordi den rammer
mig ;o)
Jeg har hørt at katastrofen kommer når man mindst venter den!!! ;o)
forsikring er som at spille i lotteriet, du kan køre 500 meter i din nye bil
og smadre den = godt at have kasko, eller de kan køre 30 år uden en skramme
= skidt at have en kasko.
en bil er ofte et nødvendigt unde, og man må sikre sig at være mobil om
uheldet er ude!!! det kræver blot en forsikring, eller om man har pengene
selvforsikring.
Man kan også regne på hvor mange år du skal være skadefri for at kunne
selvforsikre den båd du omtaler til 800.000, og spørgsmålet er enkelt, er du
paret til at miste din værdi hvis Murphy kommer på besøg.
--------------------------------------------------------------------------------
men udelukkende ansvar eller måske slet ingen forsikring, i de to sidste
tilfælde betaler de ikke afgiften på 1% men de bliver
alligevel reddet om uheldet er ude. omvendt er der jo heller ingen der
tvinger nogen til at have kasko forsikring på sin B31 eller hvad man nu
sejler i, og så bliver man jo også reddet.
Det er ikke lovpligtigt at have forsikring på en båd overhovedet.
uanset hvad synes jeg afgiften rammer skævt og urimeligt, fordi den rammer
mig ;o)
Jeg har hørt at katastrofen kommer når man mindst venter den!!! ;o)
forsikring er som at spille i lotteriet, du kan køre 500 meter i din nye bil
og smadre den = godt at have kasko, eller de kan køre 30 år uden en skramme
= skidt at have en kasko.
en bil er ofte et nødvendigt unde, og man må sikre sig at være mobil om
uheldet er ude!!! det kræver blot en forsikring, eller om man har pengene
selvforsikring.
Man kan også regne på hvor mange år du skal være skadefri for at kunne
selvforsikre den båd du omtaler til 800.000, og spørgsmålet er enkelt, er du
paret til at miste din værdi hvis Murphy kommer på besøg.
Så er der lige den detalje at mange formentlig har lånt penge i banken til
at betale for båden, hvilket betyder banken i de fleste tilfælde stiller
krav om forsikring ligesom de gør med biler (kasko).
Mvh
Henrik
Hans Kjaergaard
Nov 22, 2012, 8:41:08 AM11/22/12
to
On Thu, 22 Nov 2012 14:28:10 +0100, "HKN" <henr...@hotmail.com>
wrote:
>Så er der lige den detalje at mange formentlig har lånt penge i banken til
>at betale for båden, hvilket betyder banken i de fleste tilfælde stiller
>krav om forsikring ligesom de gør med biler (kasko).
Når båden (bilen/huset) er sikkerhed/pant for lånet, så skal man sikre
den pansat ting mod bla. brand og det gør en kaskoforsikring.
Jeg mener faktisk også at det er et lovkrav.
/Hans
wrote:
>Så er der lige den detalje at mange formentlig har lånt penge i banken til
>at betale for båden, hvilket betyder banken i de fleste tilfælde stiller
>krav om forsikring ligesom de gør med biler (kasko).
den pansat ting mod bla. brand og det gør en kaskoforsikring.
Jeg mener faktisk også at det er et lovkrav.
/Hans
Jan Rasmussen
Nov 22, 2012, 9:18:13 AM11/22/12
to
"HKN" skrev i meddelelsen news:50ae286a$0$291$1472...@news.sunsite.dk...
Så er der lige den detalje at mange formentlig har lånt penge i banken til
at betale for båden, hvilket betyder banken i de fleste tilfælde stiller
krav om forsikring ligesom de gør med biler (kasko).
Mvh
Henrik
Ja, der er mange muligheder
For få år siden kunne man ofte på det glatte ansigt få et forbrugslån som
ikke er øremærket og så bliver der ikke stillet krav da der ikke er pant i
genstanden.
De fleste havne stiller vist også krav til minimum ansvarsforsikring selvom
det ikke er lovpligtigt.
Mvh
JR
Så er der lige den detalje at mange formentlig har lånt penge i banken til
at betale for båden, hvilket betyder banken i de fleste tilfælde stiller
krav om forsikring ligesom de gør med biler (kasko).
Mvh
Henrik
For få år siden kunne man ofte på det glatte ansigt få et forbrugslån som
ikke er øremærket og så bliver der ikke stillet krav da der ikke er pant i
genstanden.
De fleste havne stiller vist også krav til minimum ansvarsforsikring selvom
det ikke er lovpligtigt.
Mvh
JR
jens sabel a
Nov 22, 2012, 11:12:41 AM11/22/12
to
afgift. Alt lige fra gummibåde, brætsejler, optimistjolle, kajakker og hele
vejen op til dem der absolut skal sejle rundt med deres færger. Jeg kunne
forstille mig en brugs afgift på lige fod med hvad et fisketegn koster!
Socialisme er blevet til en frygtelig sygdom, vil jeg mene!
Øsfsr srøsf røsfs srfsø søsfr ........ ha....tiiiiiiv snot pust snøft!!
Mvh Jens
peter
Nov 22, 2012, 12:23:28 PM11/22/12
to
Selvom man sejler i et stort skiv kan man få brug for hjælp. F.eks. når de
rige drenge har været i Nyhavn og drikke whisky. Men Harding mener jo at der
kun skal være plads til dem med de store dyre skibe, de har jo aldrig brug
for hjælp! Jeg selv har sejlet Albin 25 i 14 år og aldrig haft brug for
hjælp. Til gengæld har jeg trukket adskellige store og små sejlskibe af
grunden.
skrev i meddelelsen
news:e9e22dd1-519c-412f...@googlegroups.com...
rige drenge har været i Nyhavn og drikke whisky. Men Harding mener jo at der
kun skal være plads til dem med de store dyre skibe, de har jo aldrig brug
for hjælp! Jeg selv har sejlet Albin 25 i 14 år og aldrig haft brug for
hjælp. Til gengæld har jeg trukket adskellige store og små sejlskibe af
grunden.
skrev i meddelelsen
news:e9e22dd1-519c-412f...@googlegroups.com...
Jan Rasmussen
Nov 22, 2012, 12:24:50 PM11/22/12
to
"jens" skrev i meddelelsen
news:yNGdnZ6OY9Nm0zPN...@giganews.com...
Det ville nok værre mere retfærdigt, hvis alle mand på vandet betalte en
afgift. Alt lige fra gummibåde, brætsejler, optimistjolle, kajakker og hele
vejen op til dem der absolut skal sejle rundt med deres færger. Jeg kunne
forstille mig en brugs afgift på lige fod med hvad et fisketegn koster!
Socialisme er blevet til en frygtelig sygdom, vil jeg mene!
Mvh Jens
Hov, du glemte dem "i" vandet, badegæsterne!!! ;o)
og en femmer for at trække vejret...
Mvh
JR
news:yNGdnZ6OY9Nm0zPN...@giganews.com...
Det ville nok værre mere retfærdigt, hvis alle mand på vandet betalte en
afgift. Alt lige fra gummibåde, brætsejler, optimistjolle, kajakker og hele
vejen op til dem der absolut skal sejle rundt med deres færger. Jeg kunne
forstille mig en brugs afgift på lige fod med hvad et fisketegn koster!
Socialisme er blevet til en frygtelig sygdom, vil jeg mene!
Hov, du glemte dem "i" vandet, badegæsterne!!! ;o)
og en femmer for at trække vejret...
Mvh
JR
jens sabel a
Nov 22, 2012, 12:38:59 PM11/22/12
to
"Jan Rasmussen" <j...@fjernDETTEvejen-net.dk> skrev i en meddelelse
news:50ae5fcd$0$3169$f40e...@soundwave.dk.telia.net...
mvh jens
Finn B. Andersen
Nov 24, 2012, 10:58:44 AM11/24/12
to
On Wednesday, November 21, 2012 8:11:56 AM UTC+1, hardin...@gmail.com wrote:
> Hej Finn, Prøv at læse de første fire afsnit af det første link. Her er skævhederne klart trukket op med hvem der betaler og hvem der er hovedbruger af redningstjenesterne. Måske skulle de private redningstjenesterne have tilskud kommende fra afgiften. eller skal det ende som et nyt cirkus tilskud under kulturen. Mvh/Harding
Helt upolitisk: Det er vel gældende for alt i et rimeligt solidarisk samfund. Det barn, der aldrig har betalt en krone i skat, får da heldigvis lige så meget hjælp på hospitalet som en, der har betalt en tårnhøj skat i 50 år. Det brokker du dig såmænd næppe over. Man hjælper dem, der har behov - punktum.
> Hej Finn, Prøv at læse de første fire afsnit af det første link. Her er skævhederne klart trukket op med hvem der betaler og hvem der er hovedbruger af redningstjenesterne. Måske skulle de private redningstjenesterne have tilskud kommende fra afgiften. eller skal det ende som et nyt cirkus tilskud under kulturen. Mvh/Harding
Hans Kjaergaard
Nov 24, 2012, 11:53:27 AM11/24/12
to
On Sat, 24 Nov 2012 07:58:44 -0800 (PST), "Finn B. Andersen"
<finn...@gmail.com> wrote:
>Helt upolitisk: Det er vel gældende for alt i et rimeligt solidarisk samfund. Det barn, der aldrig har betalt en krone i skat, får da heldigvis lige så meget hjælp på hospitalet som en, der har betalt en tårnhøj skat i 50 år. Det brokker du dig såmænd næppe over. Man hjælper dem, der har behov - punktum.
Meget politisk: Der er ellers tanker fremme om at hvis der er kø til
<finn...@gmail.com> wrote:
>Helt upolitisk: Det er vel gældende for alt i et rimeligt solidarisk samfund. Det barn, der aldrig har betalt en krone i skat, får da heldigvis lige så meget hjælp på hospitalet som en, der har betalt en tårnhøj skat i 50 år. Det brokker du dig såmænd næppe over. Man hjælper dem, der har behov - punktum.
en given hospitalsbehandling, ja så skal de arbejdsløse bag i køen,
så, jo "Man hjælper dem, der har behov - punktum."
ebbe hansen
Nov 24, 2012, 11:56:53 AM11/24/12
to
> Man hjælper dem, der har behov - punktum.
Også dem der ikke har behov-punktum
Torben Bach
Nov 24, 2012, 2:09:08 PM11/24/12
to
Som pensionist og behandlingskrævende har det igennem de senest 2-3 år været
praksis, at man i patientjournalen noterede, hvorvidt patienten var aktiv på
arbejdsmarkedet. Det har jeg ved selvsyn kunnet konstatere.
Hvorfor mon det ?
Intet nyt under solen, men et eller andet sted er der vel en smule fornuft
i, at man ikke bevidstløst visiterer alle under én kam, hvis det er muligt
at vurdere, om en sygdom kan afvente behandling.
I min optik skal det så *ikke* være et kriterium, om man er aktiv på
arbejdsmarkedet.
Tvivlen nager - og det bliver ikke bedre med tiden, hvor pressen afslører
den ene mærkværdighed i sundhedsvæsnet efter den anden - se bare hvordan der
sonderes i forhold til livsforlængende behandling med særligt hensyn til
organdonation :o(
Torben
"Hans Kjaergaard" <hans.k...@post5.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:4pu1b81behd8olgma...@4ax.com...
praksis, at man i patientjournalen noterede, hvorvidt patienten var aktiv på
arbejdsmarkedet. Det har jeg ved selvsyn kunnet konstatere.
Hvorfor mon det ?
Intet nyt under solen, men et eller andet sted er der vel en smule fornuft
i, at man ikke bevidstløst visiterer alle under én kam, hvis det er muligt
at vurdere, om en sygdom kan afvente behandling.
I min optik skal det så *ikke* være et kriterium, om man er aktiv på
arbejdsmarkedet.
Tvivlen nager - og det bliver ikke bedre med tiden, hvor pressen afslører
den ene mærkværdighed i sundhedsvæsnet efter den anden - se bare hvordan der
sonderes i forhold til livsforlængende behandling med særligt hensyn til
organdonation :o(
Torben
"Hans Kjaergaard" <hans.k...@post5.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:4pu1b81behd8olgma...@4ax.com...
hardin...@gmail.com
Nov 25, 2012, 10:46:02 AM11/25/12
to
Helt politisk og med fokus på den oprindelige tråd:
Det er aldrig før set at man forøger en afgift med 34%.
De kan ikke redegøre for hvad de første 1% (115 mill. kr.) bruges til, og så skal forøgelsen på 34% (39 mill. kr.) anvendes til at finansiere udgifterne til driften af de maritime nødtjenester i Danmark, konkret til finansiering af Lyngby Radio, påstår de.
Vi er den eneste fritidsinteresse, der hvert år skal bøde ved kasse 1. Det kan udtrykkes med få ord - det er dybt uretfærdigt!
Friheden til at have en lystbåd bliver fjernet med salami-metoden i tykke skiver.
En klog mand sagde engang, at man kan have sine egne meninger, men at man ikke kan have sine egne fakta.
Mvh/Harding
Her er årets, indtil nu foretagne redningsaktioner:
http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/soeredning/Pages/default.aspx?startdate=01-01-2012&enddate=23-11-2012
Det er aldrig før set at man forøger en afgift med 34%.
De kan ikke redegøre for hvad de første 1% (115 mill. kr.) bruges til, og så skal forøgelsen på 34% (39 mill. kr.) anvendes til at finansiere udgifterne til driften af de maritime nødtjenester i Danmark, konkret til finansiering af Lyngby Radio, påstår de.
Vi er den eneste fritidsinteresse, der hvert år skal bøde ved kasse 1. Det kan udtrykkes med få ord - det er dybt uretfærdigt!
Friheden til at have en lystbåd bliver fjernet med salami-metoden i tykke skiver.
En klog mand sagde engang, at man kan have sine egne meninger, men at man ikke kan have sine egne fakta.
Mvh/Harding
Her er årets, indtil nu foretagne redningsaktioner:
http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/soeredning/Pages/default.aspx?startdate=01-01-2012&enddate=23-11-2012
Jan Rasmussen
Nov 25, 2012, 11:46:43 AM11/25/12
to
En klog mand sagde engang, at man kan have sine egne meninger, men at man
ikke kan have sine egne fakta.
Mvh/Harding
Mvh
JR
hardin...@gmail.com
Nov 25, 2012, 1:00:18 PM11/25/12
to
Har Daniel Patrick Moynihan taget navneforandring?
Monynihan kendte tydeligvis ikke Sophie Hæstrup!
Mvh/Harding
Monynihan kendte tydeligvis ikke Sophie Hæstrup!
Mvh/Harding
Michael Thomsen
Nov 26, 2012, 5:11:50 AM11/26/12
to
On Sun, 25 Nov 2012 16:46:02 +0100, <hardin...@gmail.com> wrote:
> Det er aldrig før set at man forøger en afgift med 34%.
Årh, det er nu ikke helt korrekt. Denne afgift blev indført under Anker
> Det er aldrig før set at man forøger en afgift med 34%.
Jørgensen med en sats på 0.5%. Under Schlüter blev den fordoblet til 1,0%.
Det er en stigning på 100%..
> De kan ikke redegøre for hvad de første 1% (115 mill. kr.) bruges til,
> og så skal forøgelsen på 34% (39 mill. kr.) anvendes til at finansiere
> udgifterne til driften af de maritime nødtjenester i Danmark, konkret
> til finansiering af Lyngby Radio, påstår de.
De tror tydeligvis også, at alle fritidssejlere er nogle riiige svin(TM).
De tænker slet ikke over, at der er mange, som grundet høje skatter,
afgifter og prisniveauet i DK har en båd, hvor økonomien kun lige hænger
sammen. Dette kan let blive dråben for mange, så endnu flere dropper
kaskoforsikringen (eller flytter den til udlandet).
Holger K. droppede andels-skatten på mindre end 24 timer fordi han
"ikke gad alt det der støj", og "den gav kun et proveneu på 40 mil".
Desværre har han nu brug for en sejr, så mine forhåbninger om, at den
bliver droppet er ikke store..
> Vi er den eneste fritidsinteresse, der hvert år skal bøde ved kasse 1.
> Det kan udtrykkes med få ord - det er dybt uretfærdigt!
for alle, at det er idiotisk. Den ene procent har tilsyneladende ikke
været nok..
> Friheden til at have en lystbåd bliver fjernet med salami-metoden i
> tykke skiver.
//michael
--
Using Opera's revolutionary email client: http://www.opera.com/mail/
hardin...@gmail.com
Nov 26, 2012, 8:08:04 AM11/26/12
to
Ja det er da rigtigt at 1% misundelsafgiften startede som en halv misundelsesafgift.
Andels-skatten på 40 mill. er lidt højere end(39 mill.) for misundelsskat stigningen, så med rigeligt støj kunne vi måske opnå samme "lempelser".
-------------
Fredag den 16. november vil - af nogle - blive husket som dagen, hvor regeringen bebudede en ny beskatning af andelsselskaber, hvor der udbrød intens debat om det pludseligt fremsatte lovforslag, og hvor samme forslag var pillet af Folketingets bord, inden dagen var omme.
Her er lidt om forløbet vedr. andels-skatten:
Holker K. tilføjer dog, at han havde sagt god for forslaget om andelsbeskatning, som han fremlagde fredag formiddag, fastholdt meningen med henover dagen, indtil det var økonomiminister Margrethe Vestager (Rad.) der trak forslaget sidst på fredagen.
Fandt pengene
- Vi sad i møde fredag aften og blev enige om det. Vi syntes ikke "støjen" stod mål med de 40 millioner kroner. Da vi så kunne finde pengene på en anden måde, gjorde vi det. Det har jeg det fint nok med. Det var ikke et forslag, jeg sådan havde store følelser i. Det var udelukkende for at finde penge, siger Holger K. Nielsen.
Han medgiver, at det var et uskønt forløb.
Holger K. Nielsen siger, at beslutningen om at fjerne lovforslaget blev truffet i fællesskab med finans- og økonomiministeren.
Relaterede afgiftsproblemer som de blev nævnt i B.T den pågældende dag:
Afskaf nu den sukkerafgift
Afgift koster sygehusene dyrt
Miljøminister beklager udtalelser
Økologiske guldvindere er fundet
Svin som militær øvelse
-----------
Misundelsafgiften har forresten også været oppe i EU; men de ville ikke behandle sagen, da den ikke stod på listen over klagesager.
Det kunne se ud til at vi sejlere i stedet for kaskoforsikring skulle mangfoldiggøre det som går under betegnelsen "100-mandsforeninger" eller "Frimærkeklubber".
Sidst jeg hørte om disse foreninger var der knap 100 foreninger hvor medlemmerne gensidigt dækker tab i den enkelte forening. Hermed undgår man tillige at betale misundelsafgift da man ikke har en kaskoforsikring.
Indtil nu er der kun udmeldt at DS arbejder; men hvor er de mange andre foreninger?
Mvh/Harding
Andels-skatten på 40 mill. er lidt højere end(39 mill.) for misundelsskat stigningen, så med rigeligt støj kunne vi måske opnå samme "lempelser".
-------------
Fredag den 16. november vil - af nogle - blive husket som dagen, hvor regeringen bebudede en ny beskatning af andelsselskaber, hvor der udbrød intens debat om det pludseligt fremsatte lovforslag, og hvor samme forslag var pillet af Folketingets bord, inden dagen var omme.
Her er lidt om forløbet vedr. andels-skatten:
Holker K. tilføjer dog, at han havde sagt god for forslaget om andelsbeskatning, som han fremlagde fredag formiddag, fastholdt meningen med henover dagen, indtil det var økonomiminister Margrethe Vestager (Rad.) der trak forslaget sidst på fredagen.
Fandt pengene
- Vi sad i møde fredag aften og blev enige om det. Vi syntes ikke "støjen" stod mål med de 40 millioner kroner. Da vi så kunne finde pengene på en anden måde, gjorde vi det. Det har jeg det fint nok med. Det var ikke et forslag, jeg sådan havde store følelser i. Det var udelukkende for at finde penge, siger Holger K. Nielsen.
Han medgiver, at det var et uskønt forløb.
Holger K. Nielsen siger, at beslutningen om at fjerne lovforslaget blev truffet i fællesskab med finans- og økonomiministeren.
Relaterede afgiftsproblemer som de blev nævnt i B.T den pågældende dag:
Afskaf nu den sukkerafgift
Afgift koster sygehusene dyrt
Miljøminister beklager udtalelser
Økologiske guldvindere er fundet
Svin som militær øvelse
-----------
Misundelsafgiften har forresten også været oppe i EU; men de ville ikke behandle sagen, da den ikke stod på listen over klagesager.
Det kunne se ud til at vi sejlere i stedet for kaskoforsikring skulle mangfoldiggøre det som går under betegnelsen "100-mandsforeninger" eller "Frimærkeklubber".
Sidst jeg hørte om disse foreninger var der knap 100 foreninger hvor medlemmerne gensidigt dækker tab i den enkelte forening. Hermed undgår man tillige at betale misundelsafgift da man ikke har en kaskoforsikring.
Indtil nu er der kun udmeldt at DS arbejder; men hvor er de mange andre foreninger?
Mvh/Harding
Flemming Torp
Nov 26, 2012, 10:58:39 AM11/26/12
to
Den tirsdag den 20. november 2012 18.55.46 UTC+1 skrev hardin...@gmail.com:
> Regeringen sidder mellem to stole med nedenstående politik de må til at bede Løkke om en hånd til at komme op.
>
>
>
> http://www.baadmagasinet.dk/nyheder/nyheder/kort-nyt/9247-abent-brev-til-finansudvalget-hvorfor-skal-ungdomsarbejdet-igen-brandbeskattes/page
>
>
>
> http://www.baadmagasinet.dk/nyheder/nyheder/kort-nyt/9246-regeringen-vil-haeve-forsikringsafgiften/page
>
>
>
> Vi betaler og dem der sejler i et lille fartøj af ringe værdi reddes.
>
Er der nogen af jer, der har erfaring med/en opskrift på/et link til, hvordan man - lovligt forstås - kan tegne en kaskoforsikring på båden i udlandet, så man kan undgå den urimelige beskatning? Er det noget med, at man evt. skal alliere sig med en person, der er bosiddende i udlandet?
> Regeringen sidder mellem to stole med nedenstående politik de må til at bede Løkke om en hånd til at komme op.
>
>
>
> http://www.baadmagasinet.dk/nyheder/nyheder/kort-nyt/9247-abent-brev-til-finansudvalget-hvorfor-skal-ungdomsarbejdet-igen-brandbeskattes/page
>
>
>
> http://www.baadmagasinet.dk/nyheder/nyheder/kort-nyt/9246-regeringen-vil-haeve-forsikringsafgiften/page
>
>
>
> Vi betaler og dem der sejler i et lille fartøj af ringe værdi reddes.
>
mvh Flemming Torp
hardin...@gmail.com
Nov 26, 2012, 1:57:44 PM11/26/12
to
Hej Flemming,
Her er opskriften:
http://borsen.dk/nyheder/bolig_og_privatoekonomi/artikel/1/246502/undgaa_afgift_-_koeb_baadforsikring_i_udlandet.html
Mvh/Harding
Her er opskriften:
http://borsen.dk/nyheder/bolig_og_privatoekonomi/artikel/1/246502/undgaa_afgift_-_koeb_baadforsikring_i_udlandet.html
Mvh/Harding
hardin...@gmail.com
Nov 26, 2012, 2:28:21 PM11/26/12
to
Bådnyt er klare i mæglet:
Bådbranchen rammes af rød skattejagt.
Se artiklerne i dette link, stof til eftertanke:
http://www.baadnyt.dk/page200.aspx?recordid200=1260
Vi har groft stiliseret en opdeling i Danmark og manifesteret holdningsmæssigt på Christiansborg, hvor den ene halvdel lever af det offentlige som ansatte eller brugere og den anden halvdel forsøger at løbe noget mønt hjem til det der mest er et omfordelingscirkus, hvor middelklassen giver til...
Citat fra 180 grader
I Danmark skal alle være lige. Lige rige, lige fattige, lige tykke, lige tynde og helst også helt ligeglade.
I kampen for flere ressourcer til verden største offentlige sektion er tiden igen kommet til lystsejlerne. Selvom misundelsesafgiften på både allerede rammer danskere, og medfører et kollapset bådmarked og tomme havnepladser - skal den nu op på 1.34 procent.
Ikke fordi det er nødvendigt med flere penge til den opsvulmede danske velfærdskollods, men fordi al nydelse og glæde skal beskattes og bekæmpes, hvis alle ikke er med. Ingen glæde må eksisterer uden beskatning.
Har du knoklet og sparet sammen til den båd, du altid har drømt om, skal du straffes for at mærke friheden og bølgens brus i dit ansigt.
Det er en utænkelig tanke at spare så meget som en krone eller en promille, alt skal brandbeskattes.
Ingen glæde må eksisterer uden beskatning, og ingen borger i det danske land må længere belønnes for hårdt arbejde efter eget valg.
Vi må have en ny logik til landet. En glædens og belønningens filosofi, der skaber mere livsglæde og aktivitet - hurtigt, inden vi bliver kvalt!
"Der kommer en god løsning i morgen" citat HTS.
Mvh/Harding
Bådbranchen rammes af rød skattejagt.
Se artiklerne i dette link, stof til eftertanke:
http://www.baadnyt.dk/page200.aspx?recordid200=1260
Vi har groft stiliseret en opdeling i Danmark og manifesteret holdningsmæssigt på Christiansborg, hvor den ene halvdel lever af det offentlige som ansatte eller brugere og den anden halvdel forsøger at løbe noget mønt hjem til det der mest er et omfordelingscirkus, hvor middelklassen giver til...
Citat fra 180 grader
I Danmark skal alle være lige. Lige rige, lige fattige, lige tykke, lige tynde og helst også helt ligeglade.
I kampen for flere ressourcer til verden største offentlige sektion er tiden igen kommet til lystsejlerne. Selvom misundelsesafgiften på både allerede rammer danskere, og medfører et kollapset bådmarked og tomme havnepladser - skal den nu op på 1.34 procent.
Ikke fordi det er nødvendigt med flere penge til den opsvulmede danske velfærdskollods, men fordi al nydelse og glæde skal beskattes og bekæmpes, hvis alle ikke er med. Ingen glæde må eksisterer uden beskatning.
Har du knoklet og sparet sammen til den båd, du altid har drømt om, skal du straffes for at mærke friheden og bølgens brus i dit ansigt.
Det er en utænkelig tanke at spare så meget som en krone eller en promille, alt skal brandbeskattes.
Ingen glæde må eksisterer uden beskatning, og ingen borger i det danske land må længere belønnes for hårdt arbejde efter eget valg.
Vi må have en ny logik til landet. En glædens og belønningens filosofi, der skaber mere livsglæde og aktivitet - hurtigt, inden vi bliver kvalt!
"Der kommer en god løsning i morgen" citat HTS.
Mvh/Harding
Per.
Nov 27, 2012, 1:01:44 PM11/27/12
to
"Flemming Torp" skrev i meddelelsen
news:da4af479-4d99-45ea...@googlegroups.com...
>
Er der nogen af jer, der har erfaring med/en opskrift på/et link til,
hvordan man - lovligt forstås - kan tegne en kaskoforsikring på båden i
udlandet, så man kan undgå den urimelige beskatning? Er det noget med, at
man evt. skal alliere sig med en person, der er bosiddende i udlandet?
mvh Flemming Torp
Her http://www.club-maritim09.de/
Kender nogen som har fået en fin service der fra !
Men det er lidt dyr forsikring !
Mvh. Per
oem
Nov 27, 2012, 3:23:49 PM11/27/12
to
Det lyder kreativt, men også risikabelt. 'Eignerschaftskontrakt' betyder vel at man overdragetr ejerskabet af sin båd til club maritim09, så den bliver tysk ejet?
Og hvis prisen er høj, hvor høj er prisen? F.eks. i procent af bådens værdi? Det typiske er vel ca 1% af kaskoværdien?
Og hvis prisen er høj, hvor høj er prisen? F.eks. i procent af bådens værdi? Det typiske er vel ca 1% af kaskoværdien?
hardin...@gmail.com
Nov 29, 2012, 11:43:43 AM11/29/12
to
Ja det er en tåbelig løsning af problemet og så skal dem der bruger denne løsning ikke i fremtiden sejle under dansk flag. Kun danske både må bruge dansk splitflag. Så dem der vil "sælge båden til Tyskland må sejle med tysk flag. Måske er det dem derc sejler med gæsteflag på flagstangen, der vælger denne beskedne løsning. Alternativet "neutralt" kunne et EU-flag anvendes.
Den endegyldige løsning er at fjerne den forhadte afgift.
MEN:
Ifølge den nyeste udgave af bladet Sejler side 13
Er der tillige forslag om at fritidsfartøjer optaget i Skibsregisterety skal betale en årlig afgift på 800,-. Optagelsen i Skibsregisteret er bl.a. en sikkerhed for at der ikke findes skjult låntagning i båden og sejler man udenlands er det også en god ide at have sin båd registreret i Skibsregisteret; men at opkræve en årlig afgift for dette er lige skrapt nok.
Næste problem som heldigvis ser ud til at været taget af, er et gebyr på kvalifikationsbeviser.
Skulle det være ligefrem eller omvendt proportional med om sejlerne var så "dumme" at kvalificere sig med speedbådskørekort, duelighedsbevis eller yachtskipper beviser.
Måske et forslag som regeringen, hvis medlemmer er uden uddannelse/kvalifikationer, kan se som et beskatnings/afgifts grundlag.
Endeligt går rygtet på at Danske Tursejlere ønsker loven om vragfjernelse også skulle omfatte fritidsfartøjer, et forslag som afdelinger i Søfartsstyrelsen var positivt stemt for.
Det ser ud til p.t. at det er lykkedes for Dansk Sejlunion at bremse dette forslag.
Er Danske Tursejlere til for sejlerne, eller hva???
Det virker som om at rødhuderne leder efter alle navneord for beskatning.
Mvfh/Harding
Den endegyldige løsning er at fjerne den forhadte afgift.
MEN:
Ifølge den nyeste udgave af bladet Sejler side 13
Er der tillige forslag om at fritidsfartøjer optaget i Skibsregisterety skal betale en årlig afgift på 800,-. Optagelsen i Skibsregisteret er bl.a. en sikkerhed for at der ikke findes skjult låntagning i båden og sejler man udenlands er det også en god ide at have sin båd registreret i Skibsregisteret; men at opkræve en årlig afgift for dette er lige skrapt nok.
Næste problem som heldigvis ser ud til at været taget af, er et gebyr på kvalifikationsbeviser.
Skulle det være ligefrem eller omvendt proportional med om sejlerne var så "dumme" at kvalificere sig med speedbådskørekort, duelighedsbevis eller yachtskipper beviser.
Måske et forslag som regeringen, hvis medlemmer er uden uddannelse/kvalifikationer, kan se som et beskatnings/afgifts grundlag.
Endeligt går rygtet på at Danske Tursejlere ønsker loven om vragfjernelse også skulle omfatte fritidsfartøjer, et forslag som afdelinger i Søfartsstyrelsen var positivt stemt for.
Det ser ud til p.t. at det er lykkedes for Dansk Sejlunion at bremse dette forslag.
Er Danske Tursejlere til for sejlerne, eller hva???
Det virker som om at rødhuderne leder efter alle navneord for beskatning.
Mvfh/Harding
Peter Lauridsen
Dec 1, 2012, 4:08:58 AM12/1/12
to
Den tirsdag den 20. november 2012 18.55.46 UTC+1 skrev hardin...@gmail.com:
...
> Vi betaler og dem der sejler i et lille fartøj af ringe værdi reddes.
Der er ikke tale om en bruger betaling, men om en missundelsesafgift.
Afgiften kan undgås ved at undlade kaskoforsikringen eller ved at forsikre fartøjet i udlandet. (EU har erklæret det traktatsstridigt at pålægge forsikringstagere selv at indbetale afgiften).
Jan Rasmussen
Dec 1, 2012, 4:42:24 AM12/1/12
to
"Peter Lauridsen" skrev i meddelelsen
news:5caea4fc-b8fa-4854...@googlegroups.com...
> Vi betaler og dem der sejler i et lille fart�j af ringe v�rdi reddes.
Der er ikke tale om en bruger betaling, men om en missundelsesafgift.
Afgiften kan undg�s ved at undlade kaskoforsikringen eller ved at forsikre
fart�jet i udlandet. (EU har erkl�ret det traktatsstridigt at p�l�gge
Pest eller kolera, hvis du undlader at tegne kasko spiller du jo i
lotteriet...
Du kan jo ikke umiddelbart forsikre dit fort�j i udlandet, eller er der
noget jeg har overset?
(se bort fra udflafning, f� en bekendt til at st� som ejer i udlandet m.v.)
Mvh
JR
news:5caea4fc-b8fa-4854...@googlegroups.com...
> Vi betaler og dem der sejler i et lille fart�j af ringe v�rdi reddes.
Der er ikke tale om en bruger betaling, men om en missundelsesafgift.
fart�jet i udlandet. (EU har erkl�ret det traktatsstridigt at p�l�gge
forsikringstagere selv at indbetale afgiften).
----------------------------------------------------
Pest eller kolera, hvis du undlader at tegne kasko spiller du jo i
lotteriet...
Du kan jo ikke umiddelbart forsikre dit fort�j i udlandet, eller er der
noget jeg har overset?
(se bort fra udflafning, f� en bekendt til at st� som ejer i udlandet m.v.)
Mvh
JR
Per Kaaber
Dec 2, 2012, 5:24:39 AM12/2/12
to
Jan Rasmussen forklarede:
>
> Du kan jo ikke umiddelbart forsikre dit fortï¿œj i udlandet, eller er der noget
> jeg har overset?
> (se bort fra udflafning, fￜ en bekendt til at stￜ som ejer i udlandet m.v.)
>
>
> Mvh
> JR
Som jeg har forstï¿œet det, kan du lade en udlï¿œnding tage del i
ejerskabet af din bï¿œd med en eller anden %-del.
Denne udenlandske ejer stￜr sￜ for den fulde kaskoforsikringen af
bï¿œden, tegnet i den udlandskes hjemland.
--
Ha' en god dag
Per A Lot
Helmsman 35
>
> Du kan jo ikke umiddelbart forsikre dit fortï¿œj i udlandet, eller er der noget
> jeg har overset?
> (se bort fra udflafning, fￜ en bekendt til at stￜ som ejer i udlandet m.v.)
>
>
> Mvh
> JR
Som jeg har forstï¿œet det, kan du lade en udlï¿œnding tage del i
ejerskabet af din bï¿œd med en eller anden %-del.
Denne udenlandske ejer stￜr sￜ for den fulde kaskoforsikringen af
bï¿œden, tegnet i den udlandskes hjemland.
--
Ha' en god dag
Per A Lot
Helmsman 35
hardin...@gmail.com
Dec 3, 2012, 7:44:59 AM12/3/12
to
Dansk Sejlunions vurdering af forslaget om forhøjet afgift på kaskoforsikringer.
Tak til Folketingets skatteudvalg for at lade Dansk Sejlunion få foretræde for udvalget onsdag den 28. november 2012. Efter aftale med udvalgets medlemmer sendes her en oversigt over de vurderinger og faktuelle oplysninger, som Dansk Sejlunion lægger til grund for vores opfordring til regeringen om at genoverveje den foreslåede forhøjelse af afgiften på fritidsfartøjers kaskoforsikring.
Det er vores opfattelse, at forslaget er baseret på et forkert grundlag. Dette vil vi gerne redegøre for. De centrale argumenter er.
34 procents stigning
Når en afgift stiger med 34 procent, så fremkalder det reaktioner. En bådejer, der har et fritidsfartøj med en forsikringssum på kr. 300.000,- betaler allerede i dag en afgift på én procent hvert år – det vil sige kr. 3.000,-. Dette beløb vil med forslaget blive forhøjet til lidt over kr. 4.000,-.
Vi har noteret, at flere politikere søger at nedbryde afgiftsforhøjelsen til et mindre månedligt beløb. Denne tilgang er ikke dækkende efter vores opfattelse. Forhøjelsen kan ikke stå alene, efter som bådejeren naturligvis skal betale hele afgiften.
En afgift på kr. 4000,- år efter år ER mange penge for langt de fleste familier. Især når der er tale om de "fornøjelsespenge", der ligger tilbage på bordet, når alle familiens faste og uomgængelige udgifter er betalt. Kr. 4.000,- svarer rundt regnet til prisen på et avisabonnement, og ingen kan være i tvivl om, hvordan det går med dagbladenes oplagstal i disse år! Det hører med til billedet, at en meget stor del af de samme bådejere OGSÅ bliver berørt af en helt ny årlig afgift på kr. 800,- for at have deres båd opført i Skibsregistret.
I praksis vil dette betyde, at bådejere med selv mindre fritidsfartøjer står over for en samlet årlig afgiftsforhøjelse på mindst kr. 2.000,-, hvilket er et mærkbart beløb i alle henseender. Og i særlig grad, når afgifterne alene skal betales for at dyrke en fritidsbeskæftigelse – i Danmark er der ikke pr. sædvane afgifter på fritidsaktiviteter.
Idrætsforeninger rammes
Afgiften rammer også sejlklubberne – dem er der 275 af i Danmark. De har tilsammen cirka 60.000 medlemmer, hvoraf cirka ti procent er børn.
Dansk Sejlunion har et konkret eksempel på en sejlklub (Sejlklubben Køge Bugt), der har beregnet, at klubben med afgiftsstigningen skal betale ekstra kr. 8.000,- i årlig afgift. Det skyldes, at klubben betaler afgift for hver og én af de mange joller, som klubbens børn og unge låner i træningen. Afgiften berører også handicap- og seniorbåde. Sikkerhedsbåde, skole- og instruktørbåde, dommerbåde osv.
En samlet årlig kaskoafgift på kr. 32.000,- (inkl. stigningen) er et meget stort beløb for en sejlklub, der er drevet af frivilligt engagement. At afgiften efter alt at dømme langt overstiger det årlige kommunale tilskud, som klubben i medfør af Folkeoplysnings-loven modtager til arbejdet med børn og unge, er et paradoks, der sætter afgiftens størrelse i yderligere perspektiv.
Dansk Sejlunion har ikke kendskab til andre idrætter, hvor man som klub skal ud og hente beløb i denne størrelsesorden blandt medlemmernes kontingenter ALENE for at betale en statsafgift på sit idrætsudstyr.
Andel af redningsoperationer
I begrundelsen for afgiftsforhøjelsen er det angivet, at pengene skal bruges til at finansiere den maritime nødradio (dvs. Lyngby Radio), som også fritidssejlere benytter. Det er rigtigt, at fritidssejlere har glæde af Lyngby Radio. Det samme har mange andre grupper, der færdes på vandet i fritiden – fiskere, jollesejlere, surfere, havkajaksejlere m.fl. Disse grupper tegner sig for en stor andel af redningsoperationerne i danske farvande. Men deres små fartøjer er ikke kaskoforsikrede – og de betaler ikke afgift. De har heller ikke VHF-radioer om bord.
Faktisk sker eftersøgninger og redningsoperationer for de mindste fartøjer ofte med assistance fra fritidsfartøjer med VHF-radioer. Ved brug af en VHF-radio er en fritidssejler således ikke alene med til at varetage sin egen sikkerhed, men bidrager samtidig til at øge den generelle sikkerhed til søs for alle, der færdes i danske farvande.
Når det fra regeringspartiernes side anføres, at de, der bruger radioen, også skal betale for den, så skal man være opmærksom på, at de samme brugere er med til at redde andres liv på vandet hvert eneste år. Dansk Sejlunion har gennemgået SOKs detaljerede statistik over i alt 358 registrerede redningsoperationer i 2011. Optællingen viser, at danske fritidssejlere står for 13-17 procent af samtlige operationer i danske farvande.
De øvrige operationer fordeler sig primært mellem joller (herunder fritidsfiskere), surfere, kajakker, udenlandske fritidssejlere og den kommercielle skibsfart. Dertil kommer en betydelig andel af falske alarmer, hvor en redningsoperation sættes i værk, uden at der senere kan konstateres et redningsbehov.
Ovennævnte fordeling til trods, så lægger afgiftsforhøjelsen op til, at det er fritidssejlerne alene, som skal betale for den maritime nødradio. Dette er ikke en rimelig fordeling efter Dansk Sejlunions opfattelse.
Den kommercielle skibsfart er friholdt
Særligt bemærkelsesværdigt er det i Dansk Sejlunions optik, at den kommercielle skibsfart med rederier, erhvervsfiskere osv. ikke skal betale noget overhovedet til driften af Lyngby Radio.
Dette uagtet, at Danmark gennem den internationale søfartsorganisation IMO er forpligtet til at opretholde beredskabet for erhvervsskibsfarten som en del af GMDSS (Global Maritime Distress Security System). GMDSS er en del af Safety of Life at Sea (SOLAS), der regnes for den vigtigste internationale konvention om kommerciel sejlads.
Den kommercielle skibsfart er forpligtet til at råde over VHF-radiosystemer i kystnære områder og skal ved sejlads i åbent hav, fx Østersøen, Nordsøen mv., råde over mellemfrekvens-systemer. Lyngby Radio servicerer både VHF- og mellemfrekvens. Driften af Lyngby Radio er i alt overvejende grad tilpasset den kommercielle skibsfarts behov og internationale forpligtelser. Der er intet formelt krav om, at fritidssejlere skal råde over VHF-radioer, og kun cirka halvdelen af fritidsbådene råder over sådanne. Mellemfrekvens er fritidssejladsen helt uvedkommende.
På trods af, at Lyngby Radio, jævnfør ovennævnte, er baseret på den kommercielle skibsfarts betingelser, bliver der med forslaget om afgiftsforhøjelse stillet krav om, at det er fritidssejlerne, som ALENE skal finansiere driftsudgifterne til Lyngby Radio.
Det er klart, at Dansk Sejlunion ser det som et paradoks, når Folketinget beder nogle private fritidssejlere om betale driften af et erhvervsbetinget radioberedskab for alle supertankere, færger og erhvervsfiskere, der befinder sig i danske farvande. Det svarer til at lade lystfiskere, der står med deres stænger på fiskerihavnenes moler, betale for driften af hele havneanlægget.
Vi kan tilføje, at den kommercielle skibsfart, ifølge tal fra SOK, tegnede sig for 21 procent af redningsoperationerne i 2011. Det vil sige en større andel end fritidssejlerne!
Supplerende pointer
Dansk Sejlunion vil gerne runde af med tre supplerende bemærkninger:
1. For det første, så er sejlsport en bredt funderet aktivitet i Danmark. Langt de fleste fritidsbåde er ejet af almindelige danskere, som har valgt et liv, hvor sejlsport er prioriteret forud for charterrejser, sommerhuse og andre aktiviteter. Segmentet af fritidssejlere repræsenterer en ligeså gennemsnitlig del af den danske befolkning som et hvilket som helst andet segment, der er aktivt inden for et bestemt fritidsområde.
2. For det andet, så har finanskrisen været med til at sætte fritidssejladsen i Danmark under pres. I øjeblikket ser vi en udvikling, hvor mange sejlere lægger deres både op eller sælger dem. Hver gang, en dansk fritidsbåd sættes på land, så betyder det et indtægtstab – ikke bare for en havn i Danmark, men også for den indenlandske turisme. Fritidssejlere på land er mennesker, som for manges vedkommende i stedet vil vælge at holde ferie i udlandet – med direkte indtægtstab for Danmark til følge.
3. For det tredje, så vil afgiftsstigningen med stor sikkerhed påvirke bådejernes forsikringsmæssige adfærd. Nogle vil vælge at flytte deres forsikring til udlandet. Andre vil enten underforsikre båden eller helt opsige forsikringen, hvilket bidrager til at underminere det beregnede afgiftsprovenu. Læg dertil det for samfundet principielt uheldige i, at store værdier ikke er forsikrede i tilstrækkelig grad.
Dansk Sejlunion ønsker dialog
Dansk Sejlunion understreger, at vi som fritidssejlere er indstillede på at betale vores andel af de omkostninger, der er forbundet med fritidslivet til søs. For naturligvis er der en regning, der skal finansieres. For os som fritidssejlere er det i forvejen naturligt at tage ansvar for vores idræt og vores infrastruktur.
Men vi har svært ved at forstå, hvorfor vi skal betale HELE regningen. Vi mener, at det må kunne gøres på en anden måde, og vi vil til hver en tid meget gerne deltage i en dialog om, hvilke løsninger der kan være mulighed for. Vi har mange gode ideer.
Dansk Sejlunion Hans Natorp
Formand
Bilag 1
Baggrund om Lyngby Radio og afgiften på kaskoforsikringer
Siden 1979 har den danske stat via IMO (den internationale søfartsorganisation) været tilsluttet den internationale aftale GMDSS (Global Maritime Distress Security System), der blandt andet omfatter VHF og anden radiotelefoni.
GMDSS er en del af den internationale konvention Safety of Life at Sea (SOLAS), der regnes som den vigtigste internationale konvention om kommerciel sejlads. Reglementerne i SOLAS, kapitel IV, omfatter krav til de kontraherende stater om at yde radiokommunikationstjenester samt krav til skibenes radiokommunikationsudstyr, og til hvordan nød- og sikkerheds procedurer gennemføres. Kapitlet er tæt knyttet til radioreglementet fra Den Internationale Telekommunikationsunion.
Lyngby Radio blev i mange årtier drevet af den danske stat. Det ændrede sig, da TDC overtog telefonitjenesten i Danmark og dermed også fik overdraget forpligtelsen til at drive landets maritime nødradio. I årene indtil nu har TDC kunnet fratrække driftsudgiften i sit regnskab. Fra og med 2012 eksisterer denne mulighed ikke længere, og det er nu blevet statens opgave at dække TDC's udgifter til drift af Lyngby Radio.
Den årlige underskudsdækning beløber sig til kr. 56 millioner (cirka kr. 30 mill. netto), lyder et skøn fra Erhvervsministeren, jævnfør lovforslaget L68.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at langt fra alle 56 millioner kroner går til VHF, som bruges af fritidssejlere. En ukendt andel går til drift af blandt andet mellemfrekvens-sendere og andet, som er lystsejlerne helt uvedkommende.
Dansk Sejlunions konklusion: Sejlere med en kaskoforsikring skal betale hele underskudsdækningen, uagtet at Lyngby Radio i vid udstrækning opretholdes af hensyn til erhvervssejlads og yder andre services end de, som anvendes af fritidssejlere.
Automatisering mulig
Erhvervs- og vækstministeren har i forbindelse med lovforslag L68 nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til den fremtidige organisering og finansiering af de radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester. Ingen sejlorganisationer har hørt noget fra denne arbejdsgruppe.
Danske fritidssejlere kan i dag undvære døgnovervågningen af VHF, kanal 16, da en ny og bedre teknologi er tilgængelig i form af nødopkald direkte til
Søværnets Operative Kommando via DSC-teknologien, som alle moderne VHF-radioer er udstyret med.
Dansk Sejlunions konklusion: Teknologien gør det i dag muligt at automatisere den eksisterende brug af VHF som bemandet nødradio. Denne løsning har ikke været diskuteret med danske sejlorganisationer, herunder Dansk Sejlunion, uagtet at en tværministeriel arbejdsgruppe i 2012 har haft fokus på fremtidig organisering af nød- og sikkerhedstjenester.
Den eksisterende afgift på kaskoforsikringer
Afgiften på fritidsfartøjers kaskoforsikringer blev indført tilbage i 1970'erne som beskatning af et formueobjekt. Baggrunden var det generelle pres på samfundsøkonomien – der var brug for at få flere penge i kassen.
I dag indbringer kaskoafgiften den danske stat et årligt provenu på cirka kr. 115 millioner. Dansk Sejlunion har ved adskillige lejligheder i årenes løb efterspurgt nærmere redegørelser for, hvordan de mange penge bliver anvendt. Vi har ikke på noget tidspunkt modtaget tilbundsgående svar. Det nærmeste, vi er kommet, er, at provenuet dækker tre forskellige udgiftsområder (brugerbetaling), som relaterer sig til:
1. Afmærkninger i danske farvande
2. Navigationsadvarsler
3. Søsportens Sikkerhedsråd
1. Afmærkninger i danske farvande
Det offentlige afmærker:
Hovedfarvande (normalt ned til seks meter)
Gennemsejlingsfarvande (mellem to hovedfarvande, min. fire meter)
Sikker ankerplads i tilknytning til et hovedfarvand
Fælles for afmærkningerne er, at de alle er anbragt af hensyn til den kommercielle skibsfart. Overalt i danske farvande fjernes afmærkninger, når det skønnes, at de ikke længere har betydning for den kommercielle sejlads.
De få steder i de indre farvande, fx Roskilde Fjord, Isefjorden og dele af Limfjorden, hvor der stadig er behov for afmærkninger til fritidssejlads, bliver disse finansieret via direkte brugerbetaling blandt lokale havne og fritidssejlere.
Dansk Sejlunions konklusion: Det offentliges afmærkninger i danske farvande sker udelukkende af hensyn til den kommercielle skibsfart. Ikke desto mindre betaler fritidssejlerne fortsat et betydeligt beløb til afmærkninger via kaskoafgiften – foruden at sejlerne via direkte brugerbetaling finansierer konkrete afmærkninger, der specifikt er målrettet fritidssejlads.
2. Navigationsadvarsler
Advarslerne udsendes i tilfælde af, at farvandsafmærkningerne i relation til erhvervsfartøjerne ikke er på plads og i orden. Hvis der eksempelvis mangler lys på faste fyr eller moler, eller hvis der er skibe på grund.
Advarslerne udsendes løbende af SOK via Lyngby Radio, så skibsfarten holdes ajourført om ændringer i farvandsafmærkningen i de danske farvande.
Dansk Sejlunions konklusion: Da navigationsadvarsler vedrører afmærkninger, som er anbragt af hensyn til erhvervstrafikken, må navigationsadvarsler ligeledes være af hensyn til erhvervene.
3. Søsportens Sikkerhedsråd
Rådet består af aktører med interesser i sikkerheden til søs. Alle fritidsorganisationer med tilknytning til vand er repræsenteret i Søsportens Sikkerhedsråd. Søfartsstyrelsen beklæder formandsposten. Det offentlige yder en årlig støtte på kr. 500.000,-.
Dansk Sejlunions konklusion: Det offentlige yder økonomisk støtte til rådet, og de frivillige organisationer yder et stort frivilligt arbejde for rådet.
Samlet vurdering af den eksisterende kaskoafgift: Fritidssejlerne betaler i dag kr. 115 millioner til den danske stat. En afgift i denne størrelsesorden er ingen andre danske idræts- og fritidsorganisationer pålagt. Det har hidtil ikke været muligt for Dansk Sejlunion at få oplyst, hvordan provenuet fra afgiften bliver anvendt – herunder i hvilket omfang, beløbet dækker faktiske udgifter, der kommer fritidssejlerne til gode. Ud fra de begrænsede oplysninger, vi har til rådighed, er det Dansk Sejlunions vurdering, at provenuet fra afgiften langt overstiger de udgifter, som fritidssejladsen medfører i forhold til afmærkninger, navigationsadvarsler og Søsportens Sikkerhedsråd. Der er således i vid udstrækning tale om en ren skat på fritidsaktiviteter.
Ny afgift for optagelse i Skibsregistret
Erhvervsministeren har fremsat et forslag om, at både med en bruttotonnage under 20 ton fremover skal betale kr. 800,- i årligt afgift for at være optaget i Skibsregistret. Større skibe skal betale henholdsvis kr. 1.200,- og kr. 1.600,-.
Staten får derved en årlig indtægt på kr. 11 millioner. Små både skal årligt betale kr. 8 millioner, heraf vil kr. 4,5 millioner komme ind via fritidsbåde.
Erhvervsministeren oplyser, at provenuet skal dække drift af registret og afledte myndighedsopgaver. Afledte opgaver er fx: afmærkninger, navigationsadvarsler og Søsportens Sikkerhedsråd.
Skibsregistret er underlagt Søfartsstyrelsen. Fritidssejlads er reguleret via internationale regler, hvilket betyder, at Søfartsstyrelsen ikke skal beskæftige sig med særskilte regler for fritidsfartøjer. Dermed har Søfartsstyrelsen ikke specielle udgifter afledt af lystsejlads.
Dansk Sejlunions konklusion
Fritidsbåde optaget i Skibsregistret er ofte behæftet med lån og dermed også kaskoforsikrede. Disse fartøjer skal således både betale forhøjet afgift på forsikring og en årlig afgift til Skibsregistret. Det er i denne forbindelse tankevækkende, at der blot er kr. 800 i forskel på afgiften for en lille fritidsbåd og afgiften for en stor supertanker – også set i lyset af, at Søfartsstyrelsen ikke har nævneværdige driftsudgifter i forhold til fritidssejlads.
-----------------------
En super vurdering.
Mvh/Harding
Tak til Folketingets skatteudvalg for at lade Dansk Sejlunion få foretræde for udvalget onsdag den 28. november 2012. Efter aftale med udvalgets medlemmer sendes her en oversigt over de vurderinger og faktuelle oplysninger, som Dansk Sejlunion lægger til grund for vores opfordring til regeringen om at genoverveje den foreslåede forhøjelse af afgiften på fritidsfartøjers kaskoforsikring.
Det er vores opfattelse, at forslaget er baseret på et forkert grundlag. Dette vil vi gerne redegøre for. De centrale argumenter er.
34 procents stigning
Når en afgift stiger med 34 procent, så fremkalder det reaktioner. En bådejer, der har et fritidsfartøj med en forsikringssum på kr. 300.000,- betaler allerede i dag en afgift på én procent hvert år – det vil sige kr. 3.000,-. Dette beløb vil med forslaget blive forhøjet til lidt over kr. 4.000,-.
Vi har noteret, at flere politikere søger at nedbryde afgiftsforhøjelsen til et mindre månedligt beløb. Denne tilgang er ikke dækkende efter vores opfattelse. Forhøjelsen kan ikke stå alene, efter som bådejeren naturligvis skal betale hele afgiften.
En afgift på kr. 4000,- år efter år ER mange penge for langt de fleste familier. Især når der er tale om de "fornøjelsespenge", der ligger tilbage på bordet, når alle familiens faste og uomgængelige udgifter er betalt. Kr. 4.000,- svarer rundt regnet til prisen på et avisabonnement, og ingen kan være i tvivl om, hvordan det går med dagbladenes oplagstal i disse år! Det hører med til billedet, at en meget stor del af de samme bådejere OGSÅ bliver berørt af en helt ny årlig afgift på kr. 800,- for at have deres båd opført i Skibsregistret.
I praksis vil dette betyde, at bådejere med selv mindre fritidsfartøjer står over for en samlet årlig afgiftsforhøjelse på mindst kr. 2.000,-, hvilket er et mærkbart beløb i alle henseender. Og i særlig grad, når afgifterne alene skal betales for at dyrke en fritidsbeskæftigelse – i Danmark er der ikke pr. sædvane afgifter på fritidsaktiviteter.
Idrætsforeninger rammes
Afgiften rammer også sejlklubberne – dem er der 275 af i Danmark. De har tilsammen cirka 60.000 medlemmer, hvoraf cirka ti procent er børn.
Dansk Sejlunion har et konkret eksempel på en sejlklub (Sejlklubben Køge Bugt), der har beregnet, at klubben med afgiftsstigningen skal betale ekstra kr. 8.000,- i årlig afgift. Det skyldes, at klubben betaler afgift for hver og én af de mange joller, som klubbens børn og unge låner i træningen. Afgiften berører også handicap- og seniorbåde. Sikkerhedsbåde, skole- og instruktørbåde, dommerbåde osv.
En samlet årlig kaskoafgift på kr. 32.000,- (inkl. stigningen) er et meget stort beløb for en sejlklub, der er drevet af frivilligt engagement. At afgiften efter alt at dømme langt overstiger det årlige kommunale tilskud, som klubben i medfør af Folkeoplysnings-loven modtager til arbejdet med børn og unge, er et paradoks, der sætter afgiftens størrelse i yderligere perspektiv.
Dansk Sejlunion har ikke kendskab til andre idrætter, hvor man som klub skal ud og hente beløb i denne størrelsesorden blandt medlemmernes kontingenter ALENE for at betale en statsafgift på sit idrætsudstyr.
Andel af redningsoperationer
I begrundelsen for afgiftsforhøjelsen er det angivet, at pengene skal bruges til at finansiere den maritime nødradio (dvs. Lyngby Radio), som også fritidssejlere benytter. Det er rigtigt, at fritidssejlere har glæde af Lyngby Radio. Det samme har mange andre grupper, der færdes på vandet i fritiden – fiskere, jollesejlere, surfere, havkajaksejlere m.fl. Disse grupper tegner sig for en stor andel af redningsoperationerne i danske farvande. Men deres små fartøjer er ikke kaskoforsikrede – og de betaler ikke afgift. De har heller ikke VHF-radioer om bord.
Faktisk sker eftersøgninger og redningsoperationer for de mindste fartøjer ofte med assistance fra fritidsfartøjer med VHF-radioer. Ved brug af en VHF-radio er en fritidssejler således ikke alene med til at varetage sin egen sikkerhed, men bidrager samtidig til at øge den generelle sikkerhed til søs for alle, der færdes i danske farvande.
Når det fra regeringspartiernes side anføres, at de, der bruger radioen, også skal betale for den, så skal man være opmærksom på, at de samme brugere er med til at redde andres liv på vandet hvert eneste år. Dansk Sejlunion har gennemgået SOKs detaljerede statistik over i alt 358 registrerede redningsoperationer i 2011. Optællingen viser, at danske fritidssejlere står for 13-17 procent af samtlige operationer i danske farvande.
De øvrige operationer fordeler sig primært mellem joller (herunder fritidsfiskere), surfere, kajakker, udenlandske fritidssejlere og den kommercielle skibsfart. Dertil kommer en betydelig andel af falske alarmer, hvor en redningsoperation sættes i værk, uden at der senere kan konstateres et redningsbehov.
Ovennævnte fordeling til trods, så lægger afgiftsforhøjelsen op til, at det er fritidssejlerne alene, som skal betale for den maritime nødradio. Dette er ikke en rimelig fordeling efter Dansk Sejlunions opfattelse.
Den kommercielle skibsfart er friholdt
Særligt bemærkelsesværdigt er det i Dansk Sejlunions optik, at den kommercielle skibsfart med rederier, erhvervsfiskere osv. ikke skal betale noget overhovedet til driften af Lyngby Radio.
Dette uagtet, at Danmark gennem den internationale søfartsorganisation IMO er forpligtet til at opretholde beredskabet for erhvervsskibsfarten som en del af GMDSS (Global Maritime Distress Security System). GMDSS er en del af Safety of Life at Sea (SOLAS), der regnes for den vigtigste internationale konvention om kommerciel sejlads.
Den kommercielle skibsfart er forpligtet til at råde over VHF-radiosystemer i kystnære områder og skal ved sejlads i åbent hav, fx Østersøen, Nordsøen mv., råde over mellemfrekvens-systemer. Lyngby Radio servicerer både VHF- og mellemfrekvens. Driften af Lyngby Radio er i alt overvejende grad tilpasset den kommercielle skibsfarts behov og internationale forpligtelser. Der er intet formelt krav om, at fritidssejlere skal råde over VHF-radioer, og kun cirka halvdelen af fritidsbådene råder over sådanne. Mellemfrekvens er fritidssejladsen helt uvedkommende.
På trods af, at Lyngby Radio, jævnfør ovennævnte, er baseret på den kommercielle skibsfarts betingelser, bliver der med forslaget om afgiftsforhøjelse stillet krav om, at det er fritidssejlerne, som ALENE skal finansiere driftsudgifterne til Lyngby Radio.
Det er klart, at Dansk Sejlunion ser det som et paradoks, når Folketinget beder nogle private fritidssejlere om betale driften af et erhvervsbetinget radioberedskab for alle supertankere, færger og erhvervsfiskere, der befinder sig i danske farvande. Det svarer til at lade lystfiskere, der står med deres stænger på fiskerihavnenes moler, betale for driften af hele havneanlægget.
Vi kan tilføje, at den kommercielle skibsfart, ifølge tal fra SOK, tegnede sig for 21 procent af redningsoperationerne i 2011. Det vil sige en større andel end fritidssejlerne!
Supplerende pointer
Dansk Sejlunion vil gerne runde af med tre supplerende bemærkninger:
1. For det første, så er sejlsport en bredt funderet aktivitet i Danmark. Langt de fleste fritidsbåde er ejet af almindelige danskere, som har valgt et liv, hvor sejlsport er prioriteret forud for charterrejser, sommerhuse og andre aktiviteter. Segmentet af fritidssejlere repræsenterer en ligeså gennemsnitlig del af den danske befolkning som et hvilket som helst andet segment, der er aktivt inden for et bestemt fritidsområde.
2. For det andet, så har finanskrisen været med til at sætte fritidssejladsen i Danmark under pres. I øjeblikket ser vi en udvikling, hvor mange sejlere lægger deres både op eller sælger dem. Hver gang, en dansk fritidsbåd sættes på land, så betyder det et indtægtstab – ikke bare for en havn i Danmark, men også for den indenlandske turisme. Fritidssejlere på land er mennesker, som for manges vedkommende i stedet vil vælge at holde ferie i udlandet – med direkte indtægtstab for Danmark til følge.
3. For det tredje, så vil afgiftsstigningen med stor sikkerhed påvirke bådejernes forsikringsmæssige adfærd. Nogle vil vælge at flytte deres forsikring til udlandet. Andre vil enten underforsikre båden eller helt opsige forsikringen, hvilket bidrager til at underminere det beregnede afgiftsprovenu. Læg dertil det for samfundet principielt uheldige i, at store værdier ikke er forsikrede i tilstrækkelig grad.
Dansk Sejlunion ønsker dialog
Dansk Sejlunion understreger, at vi som fritidssejlere er indstillede på at betale vores andel af de omkostninger, der er forbundet med fritidslivet til søs. For naturligvis er der en regning, der skal finansieres. For os som fritidssejlere er det i forvejen naturligt at tage ansvar for vores idræt og vores infrastruktur.
Men vi har svært ved at forstå, hvorfor vi skal betale HELE regningen. Vi mener, at det må kunne gøres på en anden måde, og vi vil til hver en tid meget gerne deltage i en dialog om, hvilke løsninger der kan være mulighed for. Vi har mange gode ideer.
Dansk Sejlunion Hans Natorp
Formand
Bilag 1
Baggrund om Lyngby Radio og afgiften på kaskoforsikringer
Siden 1979 har den danske stat via IMO (den internationale søfartsorganisation) været tilsluttet den internationale aftale GMDSS (Global Maritime Distress Security System), der blandt andet omfatter VHF og anden radiotelefoni.
GMDSS er en del af den internationale konvention Safety of Life at Sea (SOLAS), der regnes som den vigtigste internationale konvention om kommerciel sejlads. Reglementerne i SOLAS, kapitel IV, omfatter krav til de kontraherende stater om at yde radiokommunikationstjenester samt krav til skibenes radiokommunikationsudstyr, og til hvordan nød- og sikkerheds procedurer gennemføres. Kapitlet er tæt knyttet til radioreglementet fra Den Internationale Telekommunikationsunion.
Lyngby Radio blev i mange årtier drevet af den danske stat. Det ændrede sig, da TDC overtog telefonitjenesten i Danmark og dermed også fik overdraget forpligtelsen til at drive landets maritime nødradio. I årene indtil nu har TDC kunnet fratrække driftsudgiften i sit regnskab. Fra og med 2012 eksisterer denne mulighed ikke længere, og det er nu blevet statens opgave at dække TDC's udgifter til drift af Lyngby Radio.
Den årlige underskudsdækning beløber sig til kr. 56 millioner (cirka kr. 30 mill. netto), lyder et skøn fra Erhvervsministeren, jævnfør lovforslaget L68.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at langt fra alle 56 millioner kroner går til VHF, som bruges af fritidssejlere. En ukendt andel går til drift af blandt andet mellemfrekvens-sendere og andet, som er lystsejlerne helt uvedkommende.
Dansk Sejlunions konklusion: Sejlere med en kaskoforsikring skal betale hele underskudsdækningen, uagtet at Lyngby Radio i vid udstrækning opretholdes af hensyn til erhvervssejlads og yder andre services end de, som anvendes af fritidssejlere.
Automatisering mulig
Erhvervs- og vækstministeren har i forbindelse med lovforslag L68 nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til den fremtidige organisering og finansiering af de radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester. Ingen sejlorganisationer har hørt noget fra denne arbejdsgruppe.
Danske fritidssejlere kan i dag undvære døgnovervågningen af VHF, kanal 16, da en ny og bedre teknologi er tilgængelig i form af nødopkald direkte til
Søværnets Operative Kommando via DSC-teknologien, som alle moderne VHF-radioer er udstyret med.
Dansk Sejlunions konklusion: Teknologien gør det i dag muligt at automatisere den eksisterende brug af VHF som bemandet nødradio. Denne løsning har ikke været diskuteret med danske sejlorganisationer, herunder Dansk Sejlunion, uagtet at en tværministeriel arbejdsgruppe i 2012 har haft fokus på fremtidig organisering af nød- og sikkerhedstjenester.
Den eksisterende afgift på kaskoforsikringer
Afgiften på fritidsfartøjers kaskoforsikringer blev indført tilbage i 1970'erne som beskatning af et formueobjekt. Baggrunden var det generelle pres på samfundsøkonomien – der var brug for at få flere penge i kassen.
I dag indbringer kaskoafgiften den danske stat et årligt provenu på cirka kr. 115 millioner. Dansk Sejlunion har ved adskillige lejligheder i årenes løb efterspurgt nærmere redegørelser for, hvordan de mange penge bliver anvendt. Vi har ikke på noget tidspunkt modtaget tilbundsgående svar. Det nærmeste, vi er kommet, er, at provenuet dækker tre forskellige udgiftsområder (brugerbetaling), som relaterer sig til:
1. Afmærkninger i danske farvande
2. Navigationsadvarsler
3. Søsportens Sikkerhedsråd
1. Afmærkninger i danske farvande
Det offentlige afmærker:
Hovedfarvande (normalt ned til seks meter)
Gennemsejlingsfarvande (mellem to hovedfarvande, min. fire meter)
Sikker ankerplads i tilknytning til et hovedfarvand
Fælles for afmærkningerne er, at de alle er anbragt af hensyn til den kommercielle skibsfart. Overalt i danske farvande fjernes afmærkninger, når det skønnes, at de ikke længere har betydning for den kommercielle sejlads.
De få steder i de indre farvande, fx Roskilde Fjord, Isefjorden og dele af Limfjorden, hvor der stadig er behov for afmærkninger til fritidssejlads, bliver disse finansieret via direkte brugerbetaling blandt lokale havne og fritidssejlere.
Dansk Sejlunions konklusion: Det offentliges afmærkninger i danske farvande sker udelukkende af hensyn til den kommercielle skibsfart. Ikke desto mindre betaler fritidssejlerne fortsat et betydeligt beløb til afmærkninger via kaskoafgiften – foruden at sejlerne via direkte brugerbetaling finansierer konkrete afmærkninger, der specifikt er målrettet fritidssejlads.
2. Navigationsadvarsler
Advarslerne udsendes i tilfælde af, at farvandsafmærkningerne i relation til erhvervsfartøjerne ikke er på plads og i orden. Hvis der eksempelvis mangler lys på faste fyr eller moler, eller hvis der er skibe på grund.
Advarslerne udsendes løbende af SOK via Lyngby Radio, så skibsfarten holdes ajourført om ændringer i farvandsafmærkningen i de danske farvande.
Dansk Sejlunions konklusion: Da navigationsadvarsler vedrører afmærkninger, som er anbragt af hensyn til erhvervstrafikken, må navigationsadvarsler ligeledes være af hensyn til erhvervene.
3. Søsportens Sikkerhedsråd
Rådet består af aktører med interesser i sikkerheden til søs. Alle fritidsorganisationer med tilknytning til vand er repræsenteret i Søsportens Sikkerhedsråd. Søfartsstyrelsen beklæder formandsposten. Det offentlige yder en årlig støtte på kr. 500.000,-.
Dansk Sejlunions konklusion: Det offentlige yder økonomisk støtte til rådet, og de frivillige organisationer yder et stort frivilligt arbejde for rådet.
Samlet vurdering af den eksisterende kaskoafgift: Fritidssejlerne betaler i dag kr. 115 millioner til den danske stat. En afgift i denne størrelsesorden er ingen andre danske idræts- og fritidsorganisationer pålagt. Det har hidtil ikke været muligt for Dansk Sejlunion at få oplyst, hvordan provenuet fra afgiften bliver anvendt – herunder i hvilket omfang, beløbet dækker faktiske udgifter, der kommer fritidssejlerne til gode. Ud fra de begrænsede oplysninger, vi har til rådighed, er det Dansk Sejlunions vurdering, at provenuet fra afgiften langt overstiger de udgifter, som fritidssejladsen medfører i forhold til afmærkninger, navigationsadvarsler og Søsportens Sikkerhedsråd. Der er således i vid udstrækning tale om en ren skat på fritidsaktiviteter.
Ny afgift for optagelse i Skibsregistret
Erhvervsministeren har fremsat et forslag om, at både med en bruttotonnage under 20 ton fremover skal betale kr. 800,- i årligt afgift for at være optaget i Skibsregistret. Større skibe skal betale henholdsvis kr. 1.200,- og kr. 1.600,-.
Staten får derved en årlig indtægt på kr. 11 millioner. Små både skal årligt betale kr. 8 millioner, heraf vil kr. 4,5 millioner komme ind via fritidsbåde.
Erhvervsministeren oplyser, at provenuet skal dække drift af registret og afledte myndighedsopgaver. Afledte opgaver er fx: afmærkninger, navigationsadvarsler og Søsportens Sikkerhedsråd.
Skibsregistret er underlagt Søfartsstyrelsen. Fritidssejlads er reguleret via internationale regler, hvilket betyder, at Søfartsstyrelsen ikke skal beskæftige sig med særskilte regler for fritidsfartøjer. Dermed har Søfartsstyrelsen ikke specielle udgifter afledt af lystsejlads.
Dansk Sejlunions konklusion
Fritidsbåde optaget i Skibsregistret er ofte behæftet med lån og dermed også kaskoforsikrede. Disse fartøjer skal således både betale forhøjet afgift på forsikring og en årlig afgift til Skibsregistret. Det er i denne forbindelse tankevækkende, at der blot er kr. 800 i forskel på afgiften for en lille fritidsbåd og afgiften for en stor supertanker – også set i lyset af, at Søfartsstyrelsen ikke har nævneværdige driftsudgifter i forhold til fritidssejlads.
-----------------------
En super vurdering.
Mvh/Harding
BoA
Dec 4, 2012, 8:53:06 AM12/4/12
to
Den 03-12-2012 13:44, hardin...@gmail.com skrev:> Dansk Sejlunions
>
> En super vurdering.
>
> Mvh/Harding
Tak til Harding for at citere Dansk Sejlunuions meget velkvalificerede
og seriøse svar på erhvervsministerens tåbelige forslag.
Ethvert normalt fornuftigt menneske vil hurtigt indse at dette forslag
er lige så velbegrundet som skatten på lommelygtepærer. Desværre synes
beslutningsprocesserne i politik mest at være præget af magtkamp og
tåbelighed uanset partifarven, så det vil overraske mig om vi slipper
for extraskat.
Husk at man ikke skal lede efter logik og fornuft i den offentlige
administration - det er simpelthen ikke relevante parametre, så man får
bare hovedpine og forhøjet blodtryk af at forsøge.
Dette var bare et vinterdeprimeret opstød
fra
BoA
vurdering af forslaget om forhøjet afgift på kaskoforsikringer.
> -----------------------klip
>
> En super vurdering.
>
> Mvh/Harding
Tak til Harding for at citere Dansk Sejlunuions meget velkvalificerede
og seriøse svar på erhvervsministerens tåbelige forslag.
Ethvert normalt fornuftigt menneske vil hurtigt indse at dette forslag
er lige så velbegrundet som skatten på lommelygtepærer. Desværre synes
beslutningsprocesserne i politik mest at være præget af magtkamp og
tåbelighed uanset partifarven, så det vil overraske mig om vi slipper
for extraskat.
Husk at man ikke skal lede efter logik og fornuft i den offentlige
administration - det er simpelthen ikke relevante parametre, så man får
bare hovedpine og forhøjet blodtryk af at forsøge.
Dette var bare et vinterdeprimeret opstød
fra
BoA
hardin...@gmail.com
Dec 4, 2012, 10:25:10 AM12/4/12
to
Ja det er lige til at blive deprimeret af; men se lige her hvordan det foregår:
http://julesrules.wordpress.com/2010/11/16/politisk-kommentar/
Mvh/Harding
http://julesrules.wordpress.com/2010/11/16/politisk-kommentar/
Mvh/Harding
Peter Lauridsen
Dec 5, 2012, 12:20:15 AM12/5/12
to
Den lørdag den 1. december 2012 10.42.24 UTC+1 skrev Jan Rasmussen:
> Du kan jo ikke umiddelbart forsikre dit fortøj i udlandet, eller er der
noget jeg har overset?
---------------
Torsdag d. 22. nov. 2012 kl. 15:31 af ritzau / ants
Undgå afgift: Køb bådforsikring i udlandet
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-60516659:undg%C3%A5-afgift-k%C3%B8b-b%C3%A5dforsikring-i-udlandet.html?rss
Når forsikringsselskabet fortæller at risikoen i forbindelse med kaskoforsikring er X kr. og det skal der betales 3X kr for årligt, så bliver jeg selvforsikrende.
Hvis argumentet for afgiftsforhøjelsen er betaling af statens redningstjeneste, bør man erindre sig, at alle skibe er forpligtiget til at gå til undsætning, når menneskeliv er i fare til søs. Mange fritidssejlere har reddet andre fritidssejlere, kajakroere, badende drevet til havs osv. uden at få noget for det.
> Du kan jo ikke umiddelbart forsikre dit fortøj i udlandet, eller er der
noget jeg har overset?
---------------
Torsdag d. 22. nov. 2012 kl. 15:31 af ritzau / ants
Undgå afgift: Køb bådforsikring i udlandet
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-60516659:undg%C3%A5-afgift-k%C3%B8b-b%C3%A5dforsikring-i-udlandet.html?rss
Når forsikringsselskabet fortæller at risikoen i forbindelse med kaskoforsikring er X kr. og det skal der betales 3X kr for årligt, så bliver jeg selvforsikrende.
Hvis argumentet for afgiftsforhøjelsen er betaling af statens redningstjeneste, bør man erindre sig, at alle skibe er forpligtiget til at gå til undsætning, når menneskeliv er i fare til søs. Mange fritidssejlere har reddet andre fritidssejlere, kajakroere, badende drevet til havs osv. uden at få noget for det.
Hans Kjaergaard
Dec 5, 2012, 2:00:16 AM12/5/12
to
On Tue, 4 Dec 2012 21:20:15 -0800 (PST), Peter Lauridsen
<pl...@vip.cybercity.dk> wrote:
>Den lørdag den 1. december 2012 10.42.24 UTC+1 skrev Jan Rasmussen:
>
>> Du kan jo ikke umiddelbart forsikre dit fortøj i udlandet, eller er der
>noget jeg har overset?
>
>---------------
>Torsdag d. 22. nov. 2012 kl. 15:31 af ritzau / ants
>Undgå afgift: Køb bådforsikring i udlandet
>http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-60516659:undg%C3%A5-afgift-k%C3%B8b-b%C3%A5dforsikring-i-udlandet.html?rss
>
>Når forsikringsselskabet fortæller at risikoen i forbindelse med kaskoforsikring er X kr. og det skal der betales 3X kr for årligt, så bliver jeg selvforsikrende.
Meget heroisk og flot udmelding, men den mulighed har du bare ikke
<pl...@vip.cybercity.dk> wrote:
>Den lørdag den 1. december 2012 10.42.24 UTC+1 skrev Jan Rasmussen:
>
>> Du kan jo ikke umiddelbart forsikre dit fortøj i udlandet, eller er der
>noget jeg har overset?
>
>---------------
>Torsdag d. 22. nov. 2012 kl. 15:31 af ritzau / ants
>Undgå afgift: Køb bådforsikring i udlandet
>http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-60516659:undg%C3%A5-afgift-k%C3%B8b-b%C3%A5dforsikring-i-udlandet.html?rss
>
>Når forsikringsselskabet fortæller at risikoen i forbindelse med kaskoforsikring er X kr. og det skal der betales 3X kr for årligt, så bliver jeg selvforsikrende.
hvis der er tinglyst pant i din båd.
Og selvforsikring er ikke forsikring, det er at man selv betaler af
kassen når der er sket en skade, det har intet med forsikring at gøre.
Det er kun dem med en meget stor pengekasse i ryggen der kan påstå at
de er "selvforsikrende".
Der er flere problemstillinger mht. selvforsikring der gør at det
bestemt ikke er ønskeligt at for mange benytter selvforsikring,
begrebet er jo kun opfundet for at staten og kommunerne kan slippe for
at tegne forsikringer.
/Hans
Peter Lauridsen
Dec 5, 2012, 10:50:16 AM12/5/12
to
Den onsdag den 5. december 2012 08.00.16 UTC+1 skrev Hans Kjaergaard:
> On Tue, 4 Dec 2012 21:20:15 -0800 (PST), Peter Lauridsen
>
...
> On Tue, 4 Dec 2012 21:20:15 -0800 (PST), Peter Lauridsen
>
> Der er flere problemstillinger mht. selvforsikring der gør at det
> bestemt ikke er ønskeligt at for mange benytter selvforsikring,
...
> bestemt ikke er ønskeligt at for mange benytter selvforsikring,
Det er relevant, at en forsikringsagent deltager i diskussionen.
Jeg opsagde min kaskoforsikring, da forsikringsselskabet uopfordret meddelte mig, at det havde gennemgået mine forsikringer, og lystbådsforsikringen havde en risiko på 2.400 kr. og det skulle jeg betale mere end 7.400 kr for. (Beløbene er er som jeg husker dem for 15 år siden).
Hvis man er fornuftig er risikoen mindre end gennemsnittet og lægger man de 7.000 kr. til side hvert år, er der rigelig kapital til en mindre skade.
OBS: Kaskoforsikring dækker skade på ting, ansvar dækker skade på personer, men ikke ting.
Torben Bach
Dec 5, 2012, 12:06:29 PM12/5/12
to
"Peter Lauridsen" <pl...@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:d86945a6-d48b-48ab...@googlegroups.com...
Den onsdag den 5. december 2012 08.00.16 UTC+1 skrev Hans Kjaergaard:
> On Tue, 4 Dec 2012 21:20:15 -0800 (PST), Peter Lauridsen
KLIP
> On Tue, 4 Dec 2012 21:20:15 -0800 (PST), Peter Lauridsen
OBS: Kaskoforsikring dækker skade på ting, ansvar dækker skade på personer,
men ikke ting.
Min ansvarsforsikring:
Bådforsikringen dækker skader på andre personer og deres ejendele, fx hvis
du kolliderer med en anden båd.
På den måde undgår du at betale for reparationen af modpartens båd, hvis du
kommer til at skade den. De fleste havne, sejl- og motorbådklubber
forlanger, at du har en ansvarsforsikring, hvis båden skal ligge i havn.
Min kaskoforsikring:
Bådforsikringen dækker skader på din egen båd, fx hvis der sker et uheld på
vandet eller i havnen.
Men den dækker også, hvis din båd bliver stjålet, eller hvis der sker en
skade under tyveri, hærværk eller brand. Kaskoforsikringen er næsten altid
et krav, hvis der er optaget lån i båden.
Mvh
Torben
Peter Lauridsen
Dec 6, 2012, 1:25:25 AM12/6/12
to
Den onsdag den 5. december 2012 18.06.29 UTC+1 skrev Torben Bach:
- Noget om forsikring.
Det troede vi også indtil vil lagde en benzinstation ned med bovsprydet under en ukontrolleret tillægning.
Kaskoforsikringen havde en selvrisiko på 75.000 kr, mens ansvarsforsikringen ikke havde selvrisiko. Forsikringsselskabet belærte os om, at ansvarsforsikringen kun dækker personskade, og vi derfor skulle punge ud med selvrisikoen.
NB. Forsikringsselskabet takserede skade til 125.000 kr. Det viste sig, at regningen, da alt var opgjort, beløb sig til 35.000, så det betalte vi uden om forsikringsselskabet.
- Noget om forsikring.
Det troede vi også indtil vil lagde en benzinstation ned med bovsprydet under en ukontrolleret tillægning.
Kaskoforsikringen havde en selvrisiko på 75.000 kr, mens ansvarsforsikringen ikke havde selvrisiko. Forsikringsselskabet belærte os om, at ansvarsforsikringen kun dækker personskade, og vi derfor skulle punge ud med selvrisikoen.
NB. Forsikringsselskabet takserede skade til 125.000 kr. Det viste sig, at regningen, da alt var opgjort, beløb sig til 35.000, så det betalte vi uden om forsikringsselskabet.
hardin...@gmail.com
Dec 6, 2012, 7:52:16 AM12/6/12
to
Jeg har også set en skonnert der jagede bovspryddet igennem en jernbanevogn, der stod på kajen, sikke et syn.
75.000,- i selvrisiko er nok ikke det som alm. bådforsikringer opererer med.
Når man skal se bort fra en kaskoforsikring hos et etableret forsikringsselskab og tænke enten i retningen af "frimærkeklubber" eller selvforsikring, skal man som regel fortsat have en ansvarsforsikring, overfor andre og deres værdier, for at kunne få plads i hjemme-lystbådehavnen.
Frimærkeklubberne sikrer en lukket kreds, som klubbens medlemmer selv mener egnede til at være medlemmer.
Er man selvforsikrende skal man have en god risikoprofil fra dag ét man sejler med båden. Det er ikke som med kommuner der kan trække på mange bagved liggende lag.
De almindelige bådkaskoforsikringer er normalt flade størrelser, som er nemme at lægge afgifter på. Måske skulle kaskoforsikringerne omlægges til det der svarer til de nye bilforsikringer, hvor der er mange parametre der kan skrues på for at give netop den forsikring som den enkelte kunde har behov for.
Desværre ser vi ofte at kunderne alene er fokuseret på prisen på forsikringen og ikke forsikringsbetingelserne.
Det er indholdet i forsikringsbetingelserne aktuarerne har regnet på og som er prisdannende for det enkelte forsikringsselskabs tilbud.
Den værdifastsættelse skal man være opmærksom på når man tegner en forsikring. Alternativt kan man blive meget skuffet når/hvis man får brug for sin forsikring.
Mvh/Harding
75.000,- i selvrisiko er nok ikke det som alm. bådforsikringer opererer med.
Når man skal se bort fra en kaskoforsikring hos et etableret forsikringsselskab og tænke enten i retningen af "frimærkeklubber" eller selvforsikring, skal man som regel fortsat have en ansvarsforsikring, overfor andre og deres værdier, for at kunne få plads i hjemme-lystbådehavnen.
Frimærkeklubberne sikrer en lukket kreds, som klubbens medlemmer selv mener egnede til at være medlemmer.
Er man selvforsikrende skal man have en god risikoprofil fra dag ét man sejler med båden. Det er ikke som med kommuner der kan trække på mange bagved liggende lag.
De almindelige bådkaskoforsikringer er normalt flade størrelser, som er nemme at lægge afgifter på. Måske skulle kaskoforsikringerne omlægges til det der svarer til de nye bilforsikringer, hvor der er mange parametre der kan skrues på for at give netop den forsikring som den enkelte kunde har behov for.
Desværre ser vi ofte at kunderne alene er fokuseret på prisen på forsikringen og ikke forsikringsbetingelserne.
Det er indholdet i forsikringsbetingelserne aktuarerne har regnet på og som er prisdannende for det enkelte forsikringsselskabs tilbud.
Den værdifastsættelse skal man være opmærksom på når man tegner en forsikring. Alternativt kan man blive meget skuffet når/hvis man får brug for sin forsikring.
Mvh/Harding
Message has been deleted
hardin...@gmail.com
Dec 6, 2012, 10:52:18 AM12/6/12
to
Se høringen vedr. misundelsesafgiften her:
http://www.sejlnet.dk/artikler/live-video-kl-1400-aabent-samraad-med-skatteministeren
Det viser en uvidende, uforberedt skatteminister, mon ikke også han skulle gå af. Han bruger skattemidlerne lige så tilfældigt som den afgåede cirkusminister.
Holger K mente at vide at Marianne Jævning havde boet i Jyllinge, så hun måee da vide noget om sejlsport.
Det var nesten som at se julemanden der sagde HO-HO, eller var det øøh.
Det er uhyggeligt at vi bliver styret af den slags!
Mvh/Harding
http://www.sejlnet.dk/artikler/live-video-kl-1400-aabent-samraad-med-skatteministeren
Det viser en uvidende, uforberedt skatteminister, mon ikke også han skulle gå af. Han bruger skattemidlerne lige så tilfældigt som den afgåede cirkusminister.
Holger K mente at vide at Marianne Jævning havde boet i Jyllinge, så hun måee da vide noget om sejlsport.
Det var nesten som at se julemanden der sagde HO-HO, eller var det øøh.
Det er uhyggeligt at vi bliver styret af den slags!
Mvh/Harding
Lars
Dec 6, 2012, 11:37:47 AM12/6/12
to
Kære Hr. Harding
Vi er efterhånden klar over at din pension ikke rækker til at betale skat,
så chancen for, at du har råd til at invistere i en computer, der kan rette
for stavefejl, er vel helt udelukket?????
Hilsen Lars
<hardin...@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:cdc980c7-72f8-44de...@googlegroups.com...
Vi er efterhånden klar over at din pension ikke rækker til at betale skat,
så chancen for, at du har råd til at invistere i en computer, der kan rette
for stavefejl, er vel helt udelukket?????
Hilsen Lars
<hardin...@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:cdc980c7-72f8-44de...@googlegroups.com...
ebbe hansen
Dec 6, 2012, 12:04:39 PM12/6/12
to
On Thu, 6 Dec 2012 17:37:47 +0100, "Lars" <lars.t...@mail.dk>
wrote:
>Kære Hr. Harding
>Vi er efterhånden klar over at din pension ikke rækker til at betale skat,
>så chancen for, at du har råd til at invistere i en computer, der kan rette
>for stavefejl, er vel helt udelukket?????
>
>Hilsen Lars
Hvis man bor i et glashus, skal man ikke .....
mvh Ebbe
wrote:
>Kære Hr. Harding
>Vi er efterhånden klar over at din pension ikke rækker til at betale skat,
>så chancen for, at du har råd til at invistere i en computer, der kan rette
>for stavefejl, er vel helt udelukket?????
>
>Hilsen Lars
mvh Ebbe
hardin...@gmail.com
Dec 6, 2012, 12:53:47 PM12/6/12
to
Kære Lars,
Se lige din computer, eller var det pensionen, efter for fejl!
Mvh/Harding
Den torsdag den 6. december 2012 17.37.47 UTC+1 skrev Lars:
> K�re Hr. Harding
>
> Vi er efterh�nden klar over at din pension ikke r�kker til at betale skat,
>
> s� chancen for, at du har r�d til at invistere i en computer, der kan rette
>
>
>
> http://www.sejlnet.dk/artikler/live-video-kl-1400-aabent-samraad-med-skatteministeren
>
>
>
> Det viser en uvidende, uforberedt skatteminister, mon ikke ogs� han skulle
>
> g� af. Han bruger skattemidlerne lige s� tilf�ldigt som den afg�ede
>
> cirkusminister.
>
> Holger K mente at vide at Marianne J�vning havde boet i Jyllinge, s� hun
>
> m�ee da vide noget om sejlsport.
>
> Det var nesten som at se julemanden der sagde HO-HO, eller var det ��h.
>
> > jernbanevogn, der stod p� kajen, sikke et syn.
>
> >
>
> >
>
> >
>
> > 75.000,- i selvrisiko er nok ikke det som alm. b�dforsikringer opererer
>
> > med.
>
> >
>
> >
>
> >
>
> > N�r man skal se bort fra en kaskoforsikring hos et etableret
>
> > forsikringsselskab og t�nke enten i retningen af "frim�rkeklubber" eller
>
> > hjemme-lystb�dehavnen.
>
> >
>
> > Frim�rkeklubberne sikrer en lukket kreds, som klubbens medlemmer selv
>
> > mener egnede til at v�re medlemmer.
>
> >
>
> > Er man selvforsikrende skal man have en god risikoprofil fra dag �t man
>
> > sejler med b�den. Det er ikke som med kommuner der kan tr�kke p� mange
>
> > bagved liggende lag.
>
> >
>
> > De almindelige b�dkaskoforsikringer er normalt flade st�rrelser, som er
>
> > nemme at l�gge afgifter p�. M�ske skulle kaskoforsikringerne oml�gges til
>
> > behov for.
>
> >
>
> >
>
> >
>
> > Desv�rre ser vi ofte at kunderne alene er fokuseret p� prisen p�
>
> > forsikringen og ikke forsikringsbetingelserne.
>
> >
>
> > Det er indholdet i forsikringsbetingelserne aktuarerne har regnet p� og
>
> > forsikring. Alternativt kan man blive meget skuffet n�r/hvis man f�r brug
>
> > > under en ukontrolleret till�gning.
>
> >
>
> > >
>
> >
>
> > >
>
> >
>
> > >
>
> >
>
> > > Kaskoforsikringen havde en selvrisiko p� 75.000 kr, mens
>
> > > ansvarsforsikringen ikke havde selvrisiko. Forsikringsselskabet bel�rte
>
> > > os om, at ansvarsforsikringen kun d�kker personskade, og vi derfor
>
> > > vi uden om forsikringsselskabet.
Se lige din computer, eller var det pensionen, efter for fejl!
Mvh/Harding
Den torsdag den 6. december 2012 17.37.47 UTC+1 skrev Lars:
> K�re Hr. Harding
>
> Vi er efterh�nden klar over at din pension ikke r�kker til at betale skat,
>
> s� chancen for, at du har r�d til at invistere i en computer, der kan rette
>
> for stavefejl, er vel helt udelukket?????
>
>
>
> Hilsen Lars
>
>
>
>
>
> <hardin...@gmail.com> skrev i en meddelelse
>
> news:cdc980c7-72f8-44de...@googlegroups.com...
>
> Se h�ringen vedr. misundelsesafgiften her:
> for stavefejl, er vel helt udelukket?????
>
>
>
> Hilsen Lars
>
>
>
>
>
> <hardin...@gmail.com> skrev i en meddelelse
>
> news:cdc980c7-72f8-44de...@googlegroups.com...
>
>
>
>
> http://www.sejlnet.dk/artikler/live-video-kl-1400-aabent-samraad-med-skatteministeren
>
>
>
> Det viser en uvidende, uforberedt skatteminister, mon ikke ogs� han skulle
>
> g� af. Han bruger skattemidlerne lige s� tilf�ldigt som den afg�ede
>
> cirkusminister.
>
> Holger K mente at vide at Marianne J�vning havde boet i Jyllinge, s� hun
>
> m�ee da vide noget om sejlsport.
>
> Det var nesten som at se julemanden der sagde HO-HO, eller var det ��h.
>
>
>
> Det er uhyggeligt at vi bliver styret af den slags!
>
>
>
> Mvh/Harding
>
>
>
>
>
> Den torsdag den 6. december 2012 13.52.16 UTC+1 skrev hardin...@gmail.com:
>
> > Jeg har ogs� set en skonnert der jagede bovspryddet igennem en
>
>
> Det er uhyggeligt at vi bliver styret af den slags!
>
>
>
> Mvh/Harding
>
>
>
>
>
> Den torsdag den 6. december 2012 13.52.16 UTC+1 skrev hardin...@gmail.com:
>
>
> > jernbanevogn, der stod p� kajen, sikke et syn.
>
> >
>
> >
>
> >
>
> > 75.000,- i selvrisiko er nok ikke det som alm. b�dforsikringer opererer
>
> > med.
>
> >
>
> >
>
> >
>
> > N�r man skal se bort fra en kaskoforsikring hos et etableret
>
> > forsikringsselskab og t�nke enten i retningen af "frim�rkeklubber" eller
>
> > selvforsikring, skal man som regel fortsat have en ansvarsforsikring,
>
> > overfor andre og deres v�rdier, for at kunne f� plads i
> > selvforsikring, skal man som regel fortsat have en ansvarsforsikring,
>
>
> > hjemme-lystb�dehavnen.
>
> >
>
> > Frim�rkeklubberne sikrer en lukket kreds, som klubbens medlemmer selv
>
> > mener egnede til at v�re medlemmer.
>
> >
>
> > Er man selvforsikrende skal man have en god risikoprofil fra dag �t man
>
> > sejler med b�den. Det er ikke som med kommuner der kan tr�kke p� mange
>
> > bagved liggende lag.
>
> >
>
> > De almindelige b�dkaskoforsikringer er normalt flade st�rrelser, som er
>
> > nemme at l�gge afgifter p�. M�ske skulle kaskoforsikringerne oml�gges til
>
> > det der svarer til de nye bilforsikringer, hvor der er mange parametre der
>
> > kan skrues p� for at give netop den forsikring som den enkelte kunde har
> > det der svarer til de nye bilforsikringer, hvor der er mange parametre der
>
>
> > behov for.
>
> >
>
> >
>
> >
>
> > Desv�rre ser vi ofte at kunderne alene er fokuseret p� prisen p�
>
> > forsikringen og ikke forsikringsbetingelserne.
>
> >
>
> > Det er indholdet i forsikringsbetingelserne aktuarerne har regnet p� og
>
> > som er prisdannende for det enkelte forsikringsselskabs tilbud.
>
> >
>
> > Den v�rdifasts�ttelse skal man v�re opm�rksom p� n�r man tegner en
> > som er prisdannende for det enkelte forsikringsselskabs tilbud.
>
> >
>
>
> > forsikring. Alternativt kan man blive meget skuffet n�r/hvis man f�r brug
>
> > for sin forsikring.
>
> >
>
> >
>
> >
>
> > Mvh/Harding
>
> >
>
> >
>
> >
>
> > Den torsdag den 6. december 2012 07.25.25 UTC+1 skrev Peter Lauridsen:
>
> >
>
> > > Den onsdag den 5. december 2012 18.06.29 UTC+1 skrev Torben Bach:
>
> >
>
> > >
>
> >
>
> > > - Noget om forsikring.
>
> >
>
> > >
>
> >
>
> > >
>
> >
>
> > >
>
> >
>
> > > Det troede vi ogs� indtil vil lagde en benzinstation ned med bovsprydet
> > for sin forsikring.
>
> >
>
> >
>
> >
>
> > Mvh/Harding
>
> >
>
> >
>
> >
>
> > Den torsdag den 6. december 2012 07.25.25 UTC+1 skrev Peter Lauridsen:
>
> >
>
> > > Den onsdag den 5. december 2012 18.06.29 UTC+1 skrev Torben Bach:
>
> >
>
> > >
>
> >
>
> > > - Noget om forsikring.
>
> >
>
> > >
>
> >
>
> > >
>
> >
>
> > >
>
> >
>
>
> > > under en ukontrolleret till�gning.
>
> >
>
> > >
>
> >
>
> > >
>
> >
>
> > >
>
> >
>
> > > Kaskoforsikringen havde en selvrisiko p� 75.000 kr, mens
>
> > > ansvarsforsikringen ikke havde selvrisiko. Forsikringsselskabet bel�rte
>
> > > os om, at ansvarsforsikringen kun d�kker personskade, og vi derfor
>
> > > skulle punge ud med selvrisikoen.
>
> >
>
> > >
>
> >
>
> > >
>
> >
>
> > >
>
> >
>
> > > NB. Forsikringsselskabet takserede skade til 125.000 kr. Det viste sig,
>
> > > at regningen, da alt var opgjort, bel�b sig til 35.000, s� det betalte
> > > skulle punge ud med selvrisikoen.
>
> >
>
> > >
>
> >
>
> > >
>
> >
>
> > >
>
> >
>
> > > NB. Forsikringsselskabet takserede skade til 125.000 kr. Det viste sig,
>
>
> > > vi uden om forsikringsselskabet.
oem
Dec 6, 2012, 1:46:41 PM12/6/12
to
Hvis man ser lidt faktuelt på sagen, så er det en kendsgerning at der ligger en regning på ca 30 mio for Lyngby Radio, og den skal betales.
Spørgsmålet er vel, - hvem der skal betale.
Hvis regningen ikke sendes videre, ja så betyder det 'de andre betaler'.
Jeg synes det er rimeligt at regningen for Lyngby Radio sendes videre til rette 'målgruppe'. Frem for at sende regningen til 'alle de andre, bare ikke mig'.
Det er også rimeligt at betragte Lyngby Radio som en slags forsikringsordning, hvor man ikke får noget igen direkte, men kun betaler. Faktisk vil man vel helst være fri for at have behov for Lyngby Radio, ikke :-). Ligesom brandforsikringen.
Det største problem i afgiften er den manglende retfærdighed i finansieringen. At de få kaskoforsikrede skal betale for alle andre.
Hvorfor er der ingen, der kommer med alternative konstruktive forslag til at få den regning betalt? Eller måske nedlægge Lyngby Radio med alt hvad dertil hører..?
Hvorfor er der ingen der har foreslået at lægge afgiften på ansvarsforsikringen, - i stedet for kaskoforsikringen. Og hvad ville problemet være i det?
>
>
>
> Mvh/Harding
Spørgsmålet er vel, - hvem der skal betale.
Hvis regningen ikke sendes videre, ja så betyder det 'de andre betaler'.
Jeg synes det er rimeligt at regningen for Lyngby Radio sendes videre til rette 'målgruppe'. Frem for at sende regningen til 'alle de andre, bare ikke mig'.
Det er også rimeligt at betragte Lyngby Radio som en slags forsikringsordning, hvor man ikke får noget igen direkte, men kun betaler. Faktisk vil man vel helst være fri for at have behov for Lyngby Radio, ikke :-). Ligesom brandforsikringen.
Det største problem i afgiften er den manglende retfærdighed i finansieringen. At de få kaskoforsikrede skal betale for alle andre.
Hvorfor er der ingen, der kommer med alternative konstruktive forslag til at få den regning betalt? Eller måske nedlægge Lyngby Radio med alt hvad dertil hører..?
Hvorfor er der ingen der har foreslået at lægge afgiften på ansvarsforsikringen, - i stedet for kaskoforsikringen. Og hvad ville problemet være i det?
> Regeringen sidder mellem to stole med nedenstående politik de må til at bede Løkke om en hånd til at komme op.
>
>
>
> http://www.baadmagasinet.dk/nyheder/nyheder/kort-nyt/9247-abent-brev-til-finansudvalget-hvorfor-skal-ungdomsarbejdet-igen-brandbeskattes/page
>
>
>
> http://www.baadmagasinet.dk/nyheder/nyheder/kort-nyt/9246-regeringen-vil-haeve-forsikringsafgiften/page
>
>
>
>
>
>
> http://www.baadmagasinet.dk/nyheder/nyheder/kort-nyt/9247-abent-brev-til-finansudvalget-hvorfor-skal-ungdomsarbejdet-igen-brandbeskattes/page
>
>
>
> http://www.baadmagasinet.dk/nyheder/nyheder/kort-nyt/9246-regeringen-vil-haeve-forsikringsafgiften/page
>
>
>
> Vi betaler og dem der sejler i et lille fartøj af ringe værdi reddes.
>
>
>
> Hvornår var det nu forresten at den VHF-tjenesten skulle nedlægges?
>
>
>
>
>
>
> Mvh/Harding
hardin...@gmail.com
Dec 6, 2012, 2:42:57 PM12/6/12
to
Det er vi ikke uenige om. Dem der bruger skal betale.
Lyngby Radio er en formidlingstjeneste mellem skibe og land.
Se deres forskellige tjenester her: http://tdc.dk/lyngbyradio/
Langt hovedparten af disse opkald sker fra alle andre fartøjer end lystbåde på hhv. MF og VHF.
En lille del af opkald er nødrelaterede opkald og ikke en forbrugstjeneste.
Derfor skal man ikke bruge nød som betaler af driften af Lyngby Radio. Det er den almindelige telefontjeneste der skal betale.
For år tilbage betalte skibsbrugeren for samtaler fra skib da deres ekspeditionsnummer, skulle oplyses a.h.t. betaling.
Så blev det gjort gratis og TDC overtog tjenestens drift.
Nu skal den tilbage til Staten og så skal vi lystsejlere pludselig betale hele driften. Er det ikke lidt mærkeligt?
Holger K. kunne ikke svare for sig og flere spørgsmål skulle besvares skriftligt.
I bund og grund er det kun et spørgsmål om at finde en malkeko, og som han selv sagde, så er det en let løsning at nogen skal betale ved at man bruger en kaskoforsikring som grundlag for en opkrævning.
Alt andet kan med samme ret bruges. Det er slet og ret en navneordsafgift hentet fra Wessels digtning.
Mvh/Harding
Lyngby Radio er en formidlingstjeneste mellem skibe og land.
Se deres forskellige tjenester her: http://tdc.dk/lyngbyradio/
Langt hovedparten af disse opkald sker fra alle andre fartøjer end lystbåde på hhv. MF og VHF.
En lille del af opkald er nødrelaterede opkald og ikke en forbrugstjeneste.
Derfor skal man ikke bruge nød som betaler af driften af Lyngby Radio. Det er den almindelige telefontjeneste der skal betale.
For år tilbage betalte skibsbrugeren for samtaler fra skib da deres ekspeditionsnummer, skulle oplyses a.h.t. betaling.
Så blev det gjort gratis og TDC overtog tjenestens drift.
Nu skal den tilbage til Staten og så skal vi lystsejlere pludselig betale hele driften. Er det ikke lidt mærkeligt?
Holger K. kunne ikke svare for sig og flere spørgsmål skulle besvares skriftligt.
I bund og grund er det kun et spørgsmål om at finde en malkeko, og som han selv sagde, så er det en let løsning at nogen skal betale ved at man bruger en kaskoforsikring som grundlag for en opkrævning.
Alt andet kan med samme ret bruges. Det er slet og ret en navneordsafgift hentet fra Wessels digtning.
Mvh/Harding
oem
Dec 6, 2012, 4:14:19 PM12/6/12
to
Jeg bruger ikke, - og håber aldrig at få brug for Lyngby Radio. Men jeg har en VHF med DSC.
Alene den sikkerhed der ligger i at Lyngby Radio håndterer et evt. DSC-opkald ved at alarmere andre skibe i nærheden, giver mig en sikkerhed, som principielt er penge værd.
På det punkt har Holger K ret, - nemlig i at der også er tale om en slags forsikring, hvor det ikke er den direkte brug der udløser betaling. Den direkte brug af Lyngby Radio, hvadenten det er nød eller anden kommunikation, er ikke afgørende for betalingen.
Målgruppen må være bredere og begrundet i at Lyngby Radio har et 24/7 beredskab som skal betales uanset om man bruger det eller ej. Men som er til nytte for alle på vandet.
Hvis betalingen kunne spredes ud over flere, - f.eks. ved at pålignes ansvarsforsikringen i stedet for kaskoforsikringen, så ville man kunne få samtlige lystbåde fra alle lystbådehavne med, da de jo har påtvunget ansvar.
Det kunne være første skridt til mere retfærdighed.
Alle øvrige på vandet, kajakker, surfere og fritidsfiskere osv. kunne påtvinges ansvarsforsikring, så ville man både opnå erhvervsstøtte til forsikringsselskaberne samtidig med afgiften. Det kunne også være betaling for at forsikringsselskaberne yder et stykke administrativt arbejde.
Beløbet burde så også være uafhængigt af bådens kaskoværdi.
Der er ingen tvivl om at finansieringen via kasko er foreslået i huj og hast, og mest bare fordi den var der i forvejen. Uden at stemme af med retfærdigheden i det.
Alene den sikkerhed der ligger i at Lyngby Radio håndterer et evt. DSC-opkald ved at alarmere andre skibe i nærheden, giver mig en sikkerhed, som principielt er penge værd.
På det punkt har Holger K ret, - nemlig i at der også er tale om en slags forsikring, hvor det ikke er den direkte brug der udløser betaling. Den direkte brug af Lyngby Radio, hvadenten det er nød eller anden kommunikation, er ikke afgørende for betalingen.
Målgruppen må være bredere og begrundet i at Lyngby Radio har et 24/7 beredskab som skal betales uanset om man bruger det eller ej. Men som er til nytte for alle på vandet.
Hvis betalingen kunne spredes ud over flere, - f.eks. ved at pålignes ansvarsforsikringen i stedet for kaskoforsikringen, så ville man kunne få samtlige lystbåde fra alle lystbådehavne med, da de jo har påtvunget ansvar.
Det kunne være første skridt til mere retfærdighed.
Alle øvrige på vandet, kajakker, surfere og fritidsfiskere osv. kunne påtvinges ansvarsforsikring, så ville man både opnå erhvervsstøtte til forsikringsselskaberne samtidig med afgiften. Det kunne også være betaling for at forsikringsselskaberne yder et stykke administrativt arbejde.
Beløbet burde så også være uafhængigt af bådens kaskoværdi.
Der er ingen tvivl om at finansieringen via kasko er foreslået i huj og hast, og mest bare fordi den var der i forvejen. Uden at stemme af med retfærdigheden i det.
hardin...@gmail.com
Dec 6, 2012, 5:26:04 PM12/6/12
to
Vi er ikke uenige i at der skal være en nødtjeneste. Det er der også når du ringer 112, og den er gratis.
Med det faldende antal regulære opkald via Lyngby Radio vil de 37 mill. stighing til dækning af Lyngby Radio faktisk koste 4625,- pr opkald.
Det er helt hen i vejret med den afgift som ser ud til at blive brugt på tjenesten i Grønland.
At gør det til en slags forsikring med en pris der svarer til den planlagte forhøjelse, ligger noget langt væk fra den pris som er rimelig at betale for en opkaldsforsikring alene til nød.
Med baggrund i tallene fra Lyngby Radios egen opgivelser med 611 deltagelser i nød i 2011 ville prisen pr. deltagelse beløbe sig til 60.556,46 hver gang.
Langt de fleste sejlere bruger i dag deres mobil til alm. samtaler og enkelte gange VHF lystbåde imellem.
Ja målgruppen bør være bredere og især rettet mod dem der i dagligdagen bruger Lyngby Radio på hhv. VHF og MF.
At lægge afgiften ind over ansvarsforsikringen vil nok ikke berøre de grupper som joller, surfere, kajakker, badedyr og luftmadrasser m.m. da de ikke engang er ansvarsforsikrede. Deres tabsværdi ligger under den alm. indboforsikringen, om folk skulle have sådan en. Det er der en del der heller ikke har.
Nej driften af Lyngby Radio bør ligge på samme niveau som politiets og brandvæsnerne tjenester, betalt af staten og kommunerne som et fælles anliggende.
Der er stigende ulighed kommende fra rødhuderne.
Mvh/Harding
Med det faldende antal regulære opkald via Lyngby Radio vil de 37 mill. stighing til dækning af Lyngby Radio faktisk koste 4625,- pr opkald.
Det er helt hen i vejret med den afgift som ser ud til at blive brugt på tjenesten i Grønland.
At gør det til en slags forsikring med en pris der svarer til den planlagte forhøjelse, ligger noget langt væk fra den pris som er rimelig at betale for en opkaldsforsikring alene til nød.
Med baggrund i tallene fra Lyngby Radios egen opgivelser med 611 deltagelser i nød i 2011 ville prisen pr. deltagelse beløbe sig til 60.556,46 hver gang.
Langt de fleste sejlere bruger i dag deres mobil til alm. samtaler og enkelte gange VHF lystbåde imellem.
Ja målgruppen bør være bredere og især rettet mod dem der i dagligdagen bruger Lyngby Radio på hhv. VHF og MF.
At lægge afgiften ind over ansvarsforsikringen vil nok ikke berøre de grupper som joller, surfere, kajakker, badedyr og luftmadrasser m.m. da de ikke engang er ansvarsforsikrede. Deres tabsværdi ligger under den alm. indboforsikringen, om folk skulle have sådan en. Det er der en del der heller ikke har.
Nej driften af Lyngby Radio bør ligge på samme niveau som politiets og brandvæsnerne tjenester, betalt af staten og kommunerne som et fælles anliggende.
Der er stigende ulighed kommende fra rødhuderne.
Mvh/Harding
hardin...@gmail.com
Dec 7, 2012, 4:54:48 AM12/7/12
to
Skal vi fortsætte i uansvarlighedssporet!
Regeringen har endnu engang gjort det, den gør allerbedst, fremsat et gakket forslag, der hæver skatter og afgifter.
Skatteministeren Holger K. har nemlig sat sig for at månedsaviser er affald og skal pålægges en afgift, mens ugeaviser tilsyneladende ikke er affald, da de fritages for skat.
En tåbelig ide må kræve en god grund, og her henviSF´s Skatteminister Holger K. til at afgiften skal gavne miljøet.
Problemet er blot at det er svært at finde en miljømæssig begrundelse for at månedsaviser skal pålægges en afgift, selvom ugeaviser der udkommer fire gange så meget går fri. Det samme med MetroXpress bed flere, der dagligt flyder i hovedstaden. Det hænger ganske enkelt ikke sammen.
Månedsaviser er vigtige. De bidrager til oplysning, debat og demokrati. Det er bl.a. set med debatten omkring betalingsringen. Det er afgørende at fortælle politikerne, hvordan ordninger vil ramme helt almindelige familier.
For de røde ministre og borgmestre er det selvfølgeligt bekvemt, hvis kritikken forstummer, men for os andre, er det en væsentlig kilde til at sætte problemerne til debat, ligesom her i gruppen.
Den skal vi fastholde.
Derfor en opfordring til Skatteministeren.
Det er ingen skam at indrømme, at man har begået en fejl. Derfor en en opfordring til regeringen om at trække forslaget tilbage. Det skylder vi demokratiet.
Mvh/Harding
Regeringen har endnu engang gjort det, den gør allerbedst, fremsat et gakket forslag, der hæver skatter og afgifter.
Skatteministeren Holger K. har nemlig sat sig for at månedsaviser er affald og skal pålægges en afgift, mens ugeaviser tilsyneladende ikke er affald, da de fritages for skat.
En tåbelig ide må kræve en god grund, og her henviSF´s Skatteminister Holger K. til at afgiften skal gavne miljøet.
Problemet er blot at det er svært at finde en miljømæssig begrundelse for at månedsaviser skal pålægges en afgift, selvom ugeaviser der udkommer fire gange så meget går fri. Det samme med MetroXpress bed flere, der dagligt flyder i hovedstaden. Det hænger ganske enkelt ikke sammen.
Månedsaviser er vigtige. De bidrager til oplysning, debat og demokrati. Det er bl.a. set med debatten omkring betalingsringen. Det er afgørende at fortælle politikerne, hvordan ordninger vil ramme helt almindelige familier.
For de røde ministre og borgmestre er det selvfølgeligt bekvemt, hvis kritikken forstummer, men for os andre, er det en væsentlig kilde til at sætte problemerne til debat, ligesom her i gruppen.
Den skal vi fastholde.
Derfor en opfordring til Skatteministeren.
Det er ingen skam at indrømme, at man har begået en fejl. Derfor en en opfordring til regeringen om at trække forslaget tilbage. Det skylder vi demokratiet.
Mvh/Harding
Schabernack
Dec 7, 2012, 8:22:15 AM12/7/12
to
Den 06-12-2012 16:52, hardin...@gmail.com skrev:
> Se høringen vedr. misundelsesafgiften her:
>
> http://www.sejlnet.dk/artikler/live-video-kl-1400-aabent-samraad-med-skatteministeren
>
> Det viser en uvidende, uforberedt skatteminister, mon ikke også han skulle gå af. Han bruger skattemidlerne lige så tilfældigt som den afgåede cirkusminister.
> Holger K mente at vide at Marianne Jævning havde boet i Jyllinge, så hun måee da vide noget om sejlsport.
> Det var nesten som at se julemanden der sagde HO-HO, eller var det øøh.
>
> Det er uhyggeligt at vi bliver styret af den slags!
>
> Mvh/Harding
>
Uhyggeligt.
> Se høringen vedr. misundelsesafgiften her:
>
> http://www.sejlnet.dk/artikler/live-video-kl-1400-aabent-samraad-med-skatteministeren
>
> Det viser en uvidende, uforberedt skatteminister, mon ikke også han skulle gå af. Han bruger skattemidlerne lige så tilfældigt som den afgåede cirkusminister.
> Holger K mente at vide at Marianne Jævning havde boet i Jyllinge, så hun måee da vide noget om sejlsport.
> Det var nesten som at se julemanden der sagde HO-HO, eller var det øøh.
>
> Det er uhyggeligt at vi bliver styret af den slags!
>
> Mvh/Harding
>
Både ministerens fremfærd, samt det ufattelige, at undertegnede måtte
opleve, at være enig med Harding--
MVH
Egon
Schabernack
Dec 7, 2012, 8:29:11 AM12/7/12
to
Den 06-12-2012 19:46, oem skrev:
> Hvis man ser lidt faktuelt på sagen, så er det en kendsgerning at der ligger en regning på ca 30 mio for Lyngby Radio, og den skal betales.
>
> Spørgsmålet er vel, - hvem der skal betale.
>
> Hvis regningen ikke sendes videre, ja så betyder det 'de andre betaler'.
>
> Jeg synes det er rimeligt at regningen for Lyngby Radio sendes videre til rette 'målgruppe'. Frem for at sende regningen til 'alle de andre, bare ikke mig'.
>
> Det er også rimeligt at betragte Lyngby Radio som en slags forsikringsordning, hvor man ikke får noget igen direkte, men kun betaler. Faktisk vil man vel helst være fri for at have behov for Lyngby Radio, ikke :-). Ligesom brandforsikringen.
>
> Det største problem i afgiften er den manglende retfærdighed i finansieringen. At de få kaskoforsikrede skal betale for alle andre.
>
> Hvorfor er der ingen, der kommer med alternative konstruktive forslag til at få den regning betalt? Eller måske nedlægge Lyngby Radio med alt hvad dertil hører..?
>
> Hvorfor er der ingen der har foreslået at lægge afgiften på ansvarsforsikringen, - i stedet for kaskoforsikringen. Og hvad ville problemet være i det?
>
Du har ret i, at man bør se faktuelt på sagen.
> Hvis man ser lidt faktuelt på sagen, så er det en kendsgerning at der ligger en regning på ca 30 mio for Lyngby Radio, og den skal betales.
>
> Spørgsmålet er vel, - hvem der skal betale.
>
> Hvis regningen ikke sendes videre, ja så betyder det 'de andre betaler'.
>
> Jeg synes det er rimeligt at regningen for Lyngby Radio sendes videre til rette 'målgruppe'. Frem for at sende regningen til 'alle de andre, bare ikke mig'.
>
> Det er også rimeligt at betragte Lyngby Radio som en slags forsikringsordning, hvor man ikke får noget igen direkte, men kun betaler. Faktisk vil man vel helst være fri for at have behov for Lyngby Radio, ikke :-). Ligesom brandforsikringen.
>
> Det største problem i afgiften er den manglende retfærdighed i finansieringen. At de få kaskoforsikrede skal betale for alle andre.
>
> Hvorfor er der ingen, der kommer med alternative konstruktive forslag til at få den regning betalt? Eller måske nedlægge Lyngby Radio med alt hvad dertil hører..?
>
> Hvorfor er der ingen der har foreslået at lægge afgiften på ansvarsforsikringen, - i stedet for kaskoforsikringen. Og hvad ville problemet være i det?
>
Hvilket du vidst nok skylder dig selv at gøre:-))
Danmark er internationalt forpligtet til at opretholde omhandlede
radiotjeneste.
Af hensyn til sikkerhed til søs.
Sådanne internationale aftaler laves, tro det eller ej, ikke for
forkølede lystsejlere, men af hensyn til den kommercielle skibsfart.
Om al lystsejlads skulle ophøre i Danmark, skulle radioen føres videre.
Derfor bør det vel være en given sag, at kniber det med finansieringen,
må rederierne træde til.
Ikke sandt?
Hvor meget mon Mærsk betaler?
Dette forhold har der været forbløffende tavshed om fra alle politikeres
side.
MVH
Egon
Schabernack
Dec 7, 2012, 8:33:07 AM12/7/12
to
Den 06-12-2012 23:26, hardin...@gmail.com skrev:
> Der er stigende ulighed kommende fra rødhuderne.
>
> Mvh/Harding
>
Du glemmer da vidst, at alle såkaldte borgerlige partier har stemt for?
> Der er stigende ulighed kommende fra rødhuderne.
>
> Mvh/Harding
>
Hvilket ikke er underligt.
De vil jo heller ikke lægge udgiften over til deres financier, mærsk og
andre, som jo burde bære byrden.
Egon
hardin...@gmail.com
Dec 7, 2012, 8:55:32 AM12/7/12
to navig...@mail.dk
Velkommen over i virkelighedens verden!
Mvh/Harding
Den fredag den 7. december 2012 14.22.15 UTC+1 skrev Schabernack:
> Den 06-12-2012 16:52, hardin...@gmail.com skrev:
>
> > Se h�ringen vedr. misundelsesafgiften her:
>
> >
>
> > http://www.sejlnet.dk/artikler/live-video-kl-1400-aabent-samraad-med-skatteministeren
>
> >
>
> > Det viser en uvidende, uforberedt skatteminister, mon ikke ogs� han skulle g� af. Han bruger skattemidlerne lige s� tilf�ldigt som den afg�ede cirkusminister.
>
> > Holger K mente at vide at Marianne J�vning havde boet i Jyllinge, s� hun m�ee da vide noget om sejlsport.
>
> > Det var nesten som at se julemanden der sagde HO-HO, eller var det ��h.
>
> opleve, at v�re enig med Harding--
>
>
>
> MVH
>
>
>
> Egon
Mvh/Harding
Den fredag den 7. december 2012 14.22.15 UTC+1 skrev Schabernack:
> Den 06-12-2012 16:52, hardin...@gmail.com skrev:
>
>
> >
>
> > http://www.sejlnet.dk/artikler/live-video-kl-1400-aabent-samraad-med-skatteministeren
>
> >
>
> > Det viser en uvidende, uforberedt skatteminister, mon ikke ogs� han skulle g� af. Han bruger skattemidlerne lige s� tilf�ldigt som den afg�ede cirkusminister.
>
> > Holger K mente at vide at Marianne J�vning havde boet i Jyllinge, s� hun m�ee da vide noget om sejlsport.
>
> > Det var nesten som at se julemanden der sagde HO-HO, eller var det ��h.
>
> >
>
> > Det er uhyggeligt at vi bliver styret af den slags!
>
> >
>
> > Mvh/Harding
>
> >
>
>
>
>
>
> Uhyggeligt.
>
> B�de ministerens fremf�rd, samt det ufattelige, at undertegnede m�tte
> >
>
> > Det er uhyggeligt at vi bliver styret af den slags!
>
> >
>
> > Mvh/Harding
>
> >
>
>
>
>
>
> Uhyggeligt.
>
>
> opleve, at v�re enig med Harding--
>
>
>
> MVH
>
>
>
> Egon
Per Kaaber
Dec 7, 2012, 8:58:14 AM12/7/12
to
hardin...@gmail.com formulerede spørgsmålet:
provenuet, der ligger i lystsejlerne.
Ud fra det samlede afgigiftsniveau (jeg tror, det idag ligger 115 -
130mill. pr år), kan man vel beregne den samlede værdi af
kaskoforsikrede både.
Antallet af både kunne måske estimeres, ved at sætte gennemsnitsprisen
pr båd til eks. kr 300000,-, som Holger K bruger i sine eksempler.
Antal stemmeberettigede pr kaskoforsikret båd, der ikke, udfra
afgiftforslaget, ville stemme rødt, kunne vel sættes til 2-3 personer
Det kunne måske få Holger K til at ryste lidt på hånden, når han kan se
antallet af frafaldende stemmer på vægtskålen til fordel for de blå.
>
> Med det faldende antal regulære opkald via Lyngby Radio vil de 37 mill.
> stighing til dækning af Lyngby Radio faktisk koste 4625,- pr opkald.
>
> Det er helt hen i vejret med den afgift som ser ud til at blive brugt på
> tjenesten i Grønland.
>
> At gør det til en slags forsikring med en pris der svarer til den planlagte
> forhøjelse, ligger noget langt væk fra den pris som er rimelig at betale for
> en opkaldsforsikring alene til nød. Med baggrund i tallene fra Lyngby Radios
> egen opgivelser med 611 deltagelser i nød i 2011 ville prisen pr. deltagelse
> beløbe sig til 60.556,46 hver gang.
>
> Langt de fleste sejlere bruger i dag deres mobil til alm. samtaler og enkelte
> gange VHF lystbåde imellem.
>
> Ja målgruppen bør være bredere og især rettet mod dem der i dagligdagen
> bruger Lyngby Radio på hhv. VHF og MF.
>
> At lægge afgiften ind over ansvarsforsikringen vil nok ikke berøre de grupper
> som joller, surfere, kajakker, badedyr og luftmadrasser m.m. da de ikke
> engang er ansvarsforsikrede. Deres tabsværdi ligger under den alm.
> indboforsikringen, om folk skulle have sådan en. Det er der en del der heller
> ikke har. Nej driften af Lyngby Radio bør ligge på samme niveau som politiets
> og brandvæsnerne tjenester, betalt af staten og kommunerne som et fælles
> anliggende.
>
> Der er stigende ulighed kommende fra rødhuderne.
>
> Mvh/Harding
Nu du sidder ved lommeregneren, kan du så ikke prøve og beregne stemme
> Med det faldende antal regulære opkald via Lyngby Radio vil de 37 mill.
> stighing til dækning af Lyngby Radio faktisk koste 4625,- pr opkald.
>
> Det er helt hen i vejret med den afgift som ser ud til at blive brugt på
> tjenesten i Grønland.
>
> At gør det til en slags forsikring med en pris der svarer til den planlagte
> forhøjelse, ligger noget langt væk fra den pris som er rimelig at betale for
> en opkaldsforsikring alene til nød. Med baggrund i tallene fra Lyngby Radios
> egen opgivelser med 611 deltagelser i nød i 2011 ville prisen pr. deltagelse
> beløbe sig til 60.556,46 hver gang.
>
> Langt de fleste sejlere bruger i dag deres mobil til alm. samtaler og enkelte
> gange VHF lystbåde imellem.
>
> Ja målgruppen bør være bredere og især rettet mod dem der i dagligdagen
> bruger Lyngby Radio på hhv. VHF og MF.
>
> At lægge afgiften ind over ansvarsforsikringen vil nok ikke berøre de grupper
> som joller, surfere, kajakker, badedyr og luftmadrasser m.m. da de ikke
> engang er ansvarsforsikrede. Deres tabsværdi ligger under den alm.
> indboforsikringen, om folk skulle have sådan en. Det er der en del der heller
> ikke har. Nej driften af Lyngby Radio bør ligge på samme niveau som politiets
> og brandvæsnerne tjenester, betalt af staten og kommunerne som et fælles
> anliggende.
>
> Der er stigende ulighed kommende fra rødhuderne.
>
> Mvh/Harding
provenuet, der ligger i lystsejlerne.
Ud fra det samlede afgigiftsniveau (jeg tror, det idag ligger 115 -
130mill. pr år), kan man vel beregne den samlede værdi af
kaskoforsikrede både.
Antallet af både kunne måske estimeres, ved at sætte gennemsnitsprisen
pr båd til eks. kr 300000,-, som Holger K bruger i sine eksempler.
Antal stemmeberettigede pr kaskoforsikret båd, der ikke, udfra
afgiftforslaget, ville stemme rødt, kunne vel sættes til 2-3 personer
Det kunne måske få Holger K til at ryste lidt på hånden, når han kan se
antallet af frafaldende stemmer på vægtskålen til fordel for de blå.
hardin...@gmail.com
Dec 7, 2012, 9:01:37 AM12/7/12
to navig...@mail.dk
Danmark er en stat og må når den indgår aftaler og forpligtelser yde det er nødvendigt også i form af penge til ydelsen.
Det er forpligtelsen over for den internationale skibsfart.
Kun EL kunne få den tanke at Mærsk, som et dansk rederi, skal betale. Nej det skal alle danskere, alle! Fuldstændig på linie med betalingen for til 112.
Mvh/Harding
Den fredag den 7. december 2012 14.29.11 UTC+1 skrev Schabernack:
> Den 06-12-2012 19:46, oem skrev:
>
> > Hvis man ser lidt faktuelt p� sagen, s� er det en kendsgerning at der ligger en regning p� ca 30 mio for Lyngby Radio, og den skal betales.
>
> >
>
> > Sp�rgsm�let er vel, - hvem der skal betale.
>
> >
>
> > Hvis regningen ikke sendes videre, ja s� betyder det 'de andre betaler'.
>
> >
>
> > Jeg synes det er rimeligt at regningen for Lyngby Radio sendes videre til rette 'm�lgruppe'. Frem for at sende regningen til 'alle de andre, bare ikke mig'.
>
> >
>
> > Det er ogs� rimeligt at betragte Lyngby Radio som en slags forsikringsordning, hvor man ikke f�r noget igen direkte, men kun betaler. Faktisk vil man vel helst v�re fri for at have behov for Lyngby Radio, ikke :-). Ligesom brandforsikringen.
>
> >
>
> > Det st�rste problem i afgiften er den manglende retf�rdighed i finansieringen. At de f� kaskoforsikrede skal betale for alle andre.
>
> >
>
> > Hvorfor er der ingen, der kommer med alternative konstruktive forslag til at f� den regning betalt? Eller m�ske nedl�gge Lyngby Radio med alt hvad dertil h�rer..?
>
> >
>
> > Hvorfor er der ingen der har foresl�et at l�gge afgiften p� ansvarsforsikringen, - i stedet for kaskoforsikringen. Og hvad ville problemet v�re i det?
>
> >
>
>
>
>
>
> Du har ret i, at man b�r se faktuelt p� sagen.
>
> Hvilket du vidst nok skylder dig selv at g�re:-))
>
>
>
> S�danne internationale aftaler laves, tro det eller ej, ikke for
>
> fork�lede lystsejlere, men af hensyn til den kommercielle skibsfart.
>
>
>
> Om al lystsejlads skulle oph�re i Danmark, skulle radioen f�res videre.
>
>
>
> Derfor b�r det vel v�re en given sag, at kniber det med finansieringen,
>
> m� rederierne tr�de til.
>
> Ikke sandt?
>
>
>
> Hvor meget mon M�rsk betaler?
>
>
>
> Dette forhold har der v�ret forbl�ffende tavshed om fra alle politikeres
>
> side.
>
>
>
>
>
>
>
> MVH
>
>
>
> Egon
Det er forpligtelsen over for den internationale skibsfart.
Kun EL kunne få den tanke at Mærsk, som et dansk rederi, skal betale. Nej det skal alle danskere, alle! Fuldstændig på linie med betalingen for til 112.
Mvh/Harding
Den fredag den 7. december 2012 14.29.11 UTC+1 skrev Schabernack:
> Den 06-12-2012 19:46, oem skrev:
>
>
> >
>
> > Sp�rgsm�let er vel, - hvem der skal betale.
>
> >
>
> > Hvis regningen ikke sendes videre, ja s� betyder det 'de andre betaler'.
>
> >
>
> > Jeg synes det er rimeligt at regningen for Lyngby Radio sendes videre til rette 'm�lgruppe'. Frem for at sende regningen til 'alle de andre, bare ikke mig'.
>
> >
>
> > Det er ogs� rimeligt at betragte Lyngby Radio som en slags forsikringsordning, hvor man ikke f�r noget igen direkte, men kun betaler. Faktisk vil man vel helst v�re fri for at have behov for Lyngby Radio, ikke :-). Ligesom brandforsikringen.
>
> >
>
> > Det st�rste problem i afgiften er den manglende retf�rdighed i finansieringen. At de f� kaskoforsikrede skal betale for alle andre.
>
> >
>
> > Hvorfor er der ingen, der kommer med alternative konstruktive forslag til at f� den regning betalt? Eller m�ske nedl�gge Lyngby Radio med alt hvad dertil h�rer..?
>
> >
>
> > Hvorfor er der ingen der har foresl�et at l�gge afgiften p� ansvarsforsikringen, - i stedet for kaskoforsikringen. Og hvad ville problemet v�re i det?
>
> >
>
>
>
>
>
> Du har ret i, at man b�r se faktuelt p� sagen.
>
> Hvilket du vidst nok skylder dig selv at g�re:-))
>
>
>
> Danmark er internationalt forpligtet til at opretholde omhandlede
>
> radiotjeneste.
>
> Af hensyn til sikkerhed til s�s.
>
>
> Danmark er internationalt forpligtet til at opretholde omhandlede
>
> radiotjeneste.
>
>
>
>
> S�danne internationale aftaler laves, tro det eller ej, ikke for
>
> fork�lede lystsejlere, men af hensyn til den kommercielle skibsfart.
>
>
>
> Om al lystsejlads skulle oph�re i Danmark, skulle radioen f�res videre.
>
>
>
> Derfor b�r det vel v�re en given sag, at kniber det med finansieringen,
>
> m� rederierne tr�de til.
>
> Ikke sandt?
>
>
>
> Hvor meget mon M�rsk betaler?
>
>
>
> Dette forhold har der v�ret forbl�ffende tavshed om fra alle politikeres
>
> side.
>
>
>
>
>
>
>
> MVH
>
>
>
> Egon
hardin...@gmail.com
Dec 7, 2012, 9:31:56 AM12/7/12
to
Det er da ikke så svært. Nuværende er det 100 gange det opkrævede beløb til misundelsesafgiften, som skulle være værdien af de både der betaler misundelsafgiften.
Med den anslåede værdi på 300.000 burde ca 38300 både være dem som betaler, det svarer til ca 115000 stemmer. Der er kun ca 8.000 opkald til Lyngby radio og 611nødopkald i 2011 ifølge deres egen hjemmeside.
Når jeg ser sammensætningen i vore egen havn i Kastrup stemmer lidt mindre end halvdelen på venstrefløjen. Kommunen er en arbejderkommune. Bådejerne er et almindeligt udsnit og er ikke specielt rige. De elsker livet i havnen og på vandet og de fleste er godt oppe i årene.
Ingen er særlig tilfredse med udsigten til endnu engang at måtte betale for noget som hører hele samfundet til. Pengene er få og det ses på manglende vedligeholdelse af mange både i havnen.
Lamdspolitisk er ikke mange er facinerede af den blanding af Komiske Ali og en voksfigur flygtet fra Madame Tussads museum.
De bruger megen tid på kalkunjagt, både for at tage afstand fra de fejl som de udnævnte politikere laver, såvel som at dække over de uhyggelige afgifter som de vil pålægge os. De tror at Danskerne er dyppet i uvidenhed.
Det ser ud til at nok er nok og det vil komme til udtryk ved de næste valg både til folketinget og i kommunerne.
Mvh/Harding
Den fredag den 7. december 2012 14.58.14 UTC+1 skrev Per Kaaber:
> hardin...@gmail.com formulerede spï¿œrgsmï¿œlet:
>
>
> Nu du sidder ved lommeregneren, kan du sￜ ikke prￜve og beregne stemme
>
> kaskoforsikrede bï¿œde.
>
> Antallet af bï¿œde kunne mï¿œske estimeres, ved at sï¿œtte gennemsnitsprisen
>
> pr bï¿œd til eks. kr 300000,-, som Holger K bruger i sine eksempler.
>
> Antal stemmeberettigede pr kaskoforsikret bï¿œd, der ikke, udfra
>
> afgiftforslaget, ville stemme rï¿œdt, kunne vel sï¿œttes til 2-3 personer
>
>
>
> Det kunne mￜske fￜ Holger K til at ryste lidt pￜ hￜnden, nￜr han kan se
>
> antallet af frafaldende stemmer pￜ vￜgtskￜlen til fordel for de blￜ.
Med den anslåede værdi på 300.000 burde ca 38300 både være dem som betaler, det svarer til ca 115000 stemmer. Der er kun ca 8.000 opkald til Lyngby radio og 611nødopkald i 2011 ifølge deres egen hjemmeside.
Når jeg ser sammensætningen i vore egen havn i Kastrup stemmer lidt mindre end halvdelen på venstrefløjen. Kommunen er en arbejderkommune. Bådejerne er et almindeligt udsnit og er ikke specielt rige. De elsker livet i havnen og på vandet og de fleste er godt oppe i årene.
Ingen er særlig tilfredse med udsigten til endnu engang at måtte betale for noget som hører hele samfundet til. Pengene er få og det ses på manglende vedligeholdelse af mange både i havnen.
Lamdspolitisk er ikke mange er facinerede af den blanding af Komiske Ali og en voksfigur flygtet fra Madame Tussads museum.
De bruger megen tid på kalkunjagt, både for at tage afstand fra de fejl som de udnævnte politikere laver, såvel som at dække over de uhyggelige afgifter som de vil pålægge os. De tror at Danskerne er dyppet i uvidenhed.
Det ser ud til at nok er nok og det vil komme til udtryk ved de næste valg både til folketinget og i kommunerne.
Mvh/Harding
Den fredag den 7. december 2012 14.58.14 UTC+1 skrev Per Kaaber:
> hardin...@gmail.com formulerede spï¿œrgsmï¿œlet:
>
>
> Nu du sidder ved lommeregneren, kan du sￜ ikke prￜve og beregne stemme
>
> provenuet, der ligger i lystsejlerne.
>
>
>
> Ud fra det samlede afgigiftsniveau (jeg tror, det idag ligger 115 -
>
> 130mill. pr ï¿œr), kan man vel beregne den samlede vï¿œrdi af
> provenuet, der ligger i lystsejlerne.
>
>
>
> Ud fra det samlede afgigiftsniveau (jeg tror, det idag ligger 115 -
>
>
> kaskoforsikrede bï¿œde.
>
> Antallet af bï¿œde kunne mï¿œske estimeres, ved at sï¿œtte gennemsnitsprisen
>
> pr bï¿œd til eks. kr 300000,-, som Holger K bruger i sine eksempler.
>
> Antal stemmeberettigede pr kaskoforsikret bï¿œd, der ikke, udfra
>
> afgiftforslaget, ville stemme rï¿œdt, kunne vel sï¿œttes til 2-3 personer
>
>
>
> Det kunne mￜske fￜ Holger K til at ryste lidt pￜ hￜnden, nￜr han kan se
>
> antallet af frafaldende stemmer pￜ vￜgtskￜlen til fordel for de blￜ.
hardin...@gmail.com
Dec 7, 2012, 9:51:09 AM12/7/12
to navig...@mail.dk
Hov, hov hvem er det lige der foreslår de 34% forhøjelse af misundelsesafgiften.
Rødmer du ikke over det?
Mvh/Harding
Den fredag den 7. december 2012 14.33.07 UTC+1 skrev Schabernack:
> Den 06-12-2012 23:26, hardin...@gmail.com skrev:
>
>
>
> > Der er stigende ulighed kommende fra r�dhuderne.
>
> >
>
> > Mvh/Harding
>
> >
>
>
>
> Du glemmer da vidst, at alle s�kaldte borgerlige partier har stemt for?
>
> Hvilket ikke er underligt.
>
> De vil jo heller ikke l�gge udgiften over til deres financier, m�rsk og
>
> andre, som jo burde b�re byrden.
>
>
>
> Egon
Rødmer du ikke over det?
Mvh/Harding
Den fredag den 7. december 2012 14.33.07 UTC+1 skrev Schabernack:
> Den 06-12-2012 23:26, hardin...@gmail.com skrev:
>
>
>
>
> >
>
> > Mvh/Harding
>
> >
>
>
>
> Du glemmer da vidst, at alle s�kaldte borgerlige partier har stemt for?
>
> Hvilket ikke er underligt.
>
> De vil jo heller ikke l�gge udgiften over til deres financier, m�rsk og
>
> andre, som jo burde b�re byrden.
>
>
>
> Egon
oem
Dec 7, 2012, 10:51:04 AM12/7/12
to navig...@mail.dk
>fredag den 7. december 2012 14.29.11 UTC+1 skrev Schabernack:
>Hvor meget mon M�rsk >betaler?
>
> Dette forhold har der v�ret forbl�ffende tavshed om fra alle politikeres
> side.
>
>
> MVH
> Egon
Du har helt sikkert ret i at jeg ikke har alle fakta på banen :-)
Det helt centrale, som vi alle diskuterer, er vel hvem der skal betale regningen på de ca 30 mio. Regningen er det som jeg kalder fakta.
Nogle mener alle skal betale, Holger K mener de kaskoforsikrede lystsejlere, jeg har ovenfor foreslået at alle ansvarsforsikrede lystsejlere betaler, og du foreslår at erhvervstrafikken, herunder Mærsk, skal betale.
Alt sammen må vel være en afvejning af hvem der har nytte af at Lyngby Radio er tilstede døgnet rundt og kan kommunikere med alle via VHF m.v.
Jeg synes det er mere rimeligt at 'de berørte' spytter i bøssen, frem for at alle andre, der er helt uberørt af tilstedeværelsen af LR skal betale. For det betyder jo at man ikke bare sender regningen videre til nogle andre.
Jeg 'brokker' mig over at kaskoforsikrede lystsejlere er en for smal gruppe at sende regningen videre til, for de er kun en brøkdel af dem der har nytte. Det gør det jo ikke bedre at kaskoforsikringen allerede er belagt med 1% afgift.
Det er korrekt at alle partier, - vist nok excl EL, stemte for at staten overtog regningen for Lyngby Radio. Jeg er enig i at vi savner konstruktive forslag til hvem der skal betale, blandt alle de partier der stemte for. Vi har ikke hørt et eneste forslag ud over det vi kender.
>Hvor meget mon M�rsk >betaler?
>
> Dette forhold har der v�ret forbl�ffende tavshed om fra alle politikeres
> side.
>
>
> MVH
> Egon
Du har helt sikkert ret i at jeg ikke har alle fakta på banen :-)
Det helt centrale, som vi alle diskuterer, er vel hvem der skal betale regningen på de ca 30 mio. Regningen er det som jeg kalder fakta.
Nogle mener alle skal betale, Holger K mener de kaskoforsikrede lystsejlere, jeg har ovenfor foreslået at alle ansvarsforsikrede lystsejlere betaler, og du foreslår at erhvervstrafikken, herunder Mærsk, skal betale.
Alt sammen må vel være en afvejning af hvem der har nytte af at Lyngby Radio er tilstede døgnet rundt og kan kommunikere med alle via VHF m.v.
Jeg synes det er mere rimeligt at 'de berørte' spytter i bøssen, frem for at alle andre, der er helt uberørt af tilstedeværelsen af LR skal betale. For det betyder jo at man ikke bare sender regningen videre til nogle andre.
Jeg 'brokker' mig over at kaskoforsikrede lystsejlere er en for smal gruppe at sende regningen videre til, for de er kun en brøkdel af dem der har nytte. Det gør det jo ikke bedre at kaskoforsikringen allerede er belagt med 1% afgift.
Det er korrekt at alle partier, - vist nok excl EL, stemte for at staten overtog regningen for Lyngby Radio. Jeg er enig i at vi savner konstruktive forslag til hvem der skal betale, blandt alle de partier der stemte for. Vi har ikke hørt et eneste forslag ud over det vi kender.
NO
Dec 7, 2012, 11:35:04 AM12/7/12
to
Enig !
Men gruppen af campingvogne eller biler med trækkrog er da en meget
større gruppe, som måske kan malkes ?
Mvh/ Niels Otto
Men gruppen af campingvogne eller biler med trækkrog er da en meget
større gruppe, som måske kan malkes ?
Mvh/ Niels Otto
hardin...@gmail.com
Dec 7, 2012, 11:54:21 AM12/7/12
to
Ja men så skulle "Regeringen" fremsætte punktet på finansloven, at denne gruppe specielt skal dække 112 tjenesten.
Nej de foranstaltninger internationalt Danmark binder sig til, hvor gammedags de end er, så er det bare sugerøret ned i statskassen uden at gøre en speciel gruppe til sorteper.
Tiden er løbet fra Lyngby Radioplastickort man knækker hjørnet af, vil udløse en alarm med redning i forhold til den information som plastickortet angiver til satelittjenesten.
Mvh/Harding
Den fredag den 7. december 2012 17.35.04 UTC+1 skrev NO:
> Enig !
>
> Men gruppen af campingvogne eller biler med tr�kkrog er da en meget
>
> st�rre gruppe, som m�ske kan malkes ?
> > Skal vi forts�tte i uansvarlighedssporet!
>
> >
>
> > Regeringen har endnu engang gjort det, den g�r allerbedst, fremsat et gakket forslag, der h�ver skatter og afgifter.
>
> > Skatteministeren Holger K. har nemlig sat sig for at m�nedsaviser er affald og skal p�l�gges en afgift, mens ugeaviser tilsyneladende ikke er affald, da de fritages for skat.
>
> > En t�belig ide m� kr�ve en god grund, og her henviSF�s Skatteminister Holger K. til at afgiften skal gavne milj�et.
>
> > Problemet er blot at det er sv�rt at finde en milj�m�ssig begrundelse for at m�nedsaviser skal p�l�gges en afgift, selvom ugeaviser der udkommer fire gange s� meget g�r fri. Det samme med MetroXpress bed flere, der dagligt flyder i hovedstaden. Det h�nger ganske enkelt ikke sammen.
>
> > M�nedsaviser er vigtige. De bidrager til oplysning, debat og demokrati. Det er bl.a. set med debatten omkring betalingsringen. Det er afg�rende at fort�lle politikerne, hvordan ordninger vil ramme helt almindelige familier.
>
> > For de r�de ministre og borgmestre er det selvf�lgeligt bekvemt, hvis kritikken forstummer, men for os andre, er det en v�sentlig kilde til at s�tte problemerne til debat, ligesom her i gruppen.
>
> >
>
> > Mvh/Harding
>
> >
Nej de foranstaltninger internationalt Danmark binder sig til, hvor gammedags de end er, så er det bare sugerøret ned i statskassen uden at gøre en speciel gruppe til sorteper.
Tiden er løbet fra Lyngby Radioplastickort man knækker hjørnet af, vil udløse en alarm med redning i forhold til den information som plastickortet angiver til satelittjenesten.
Mvh/Harding
Den fredag den 7. december 2012 17.35.04 UTC+1 skrev NO:
> Enig !
>
>
> st�rre gruppe, som m�ske kan malkes ?
> > Skal vi forts�tte i uansvarlighedssporet!
>
> >
>
> > Regeringen har endnu engang gjort det, den g�r allerbedst, fremsat et gakket forslag, der h�ver skatter og afgifter.
>
> > Skatteministeren Holger K. har nemlig sat sig for at m�nedsaviser er affald og skal p�l�gges en afgift, mens ugeaviser tilsyneladende ikke er affald, da de fritages for skat.
>
> > En t�belig ide m� kr�ve en god grund, og her henviSF�s Skatteminister Holger K. til at afgiften skal gavne milj�et.
>
> > Problemet er blot at det er sv�rt at finde en milj�m�ssig begrundelse for at m�nedsaviser skal p�l�gges en afgift, selvom ugeaviser der udkommer fire gange s� meget g�r fri. Det samme med MetroXpress bed flere, der dagligt flyder i hovedstaden. Det h�nger ganske enkelt ikke sammen.
>
> > M�nedsaviser er vigtige. De bidrager til oplysning, debat og demokrati. Det er bl.a. set med debatten omkring betalingsringen. Det er afg�rende at fort�lle politikerne, hvordan ordninger vil ramme helt almindelige familier.
>
> > For de r�de ministre og borgmestre er det selvf�lgeligt bekvemt, hvis kritikken forstummer, men for os andre, er det en v�sentlig kilde til at s�tte problemerne til debat, ligesom her i gruppen.
>
> > Den skal vi fastholde.
>
> >
>
> > Derfor en opfordring til Skatteministeren.
>
> > Det er ingen skam at indr�mme, at man har beg�et en fejl. Derfor en en opfordring til regeringen om at tr�kke forslaget tilbage. Det skylder vi demokratiet.
> > Den skal vi fastholde.
>
> >
>
> > Derfor en opfordring til Skatteministeren.
>
>
> >
>
> > Mvh/Harding
>
> >
Peter Lauridsen
Dec 9, 2012, 2:21:26 AM12/9/12
to
Den torsdag den 6. december 2012 19.46.41 UTC+1 skrev oem:
> Hvis man ser lidt faktuelt på sagen, så er det en kendsgerning, at der ligger en regning på ca. 30 mio. for Lyngby Radio, og den skal betales.
>
> Spørgsmålet er vel, - hvem der skal betale.
----------
> Spørgsmålet er vel, - hvem der skal betale.
Danmark har tiltrådt den internationale konvention om sikkerhed til søs (SOLAS 1974).
SOLAS, kapitel V, "Regel 7 Eftersøgnings- og redningsoperationer:
1 Enhver kontraherende regering påtager sig at sikre, at der inden for dens ansvarsområde er nødvendige foranstaltninger til stede til nødkommunikation og koordinering og til redning af mennesker i havsnød langs landets kyster."
Formålet med reglen er, at sikre menneskeliv til søs - ikke kun danske statsborgere eller de, der har en kaskoforsikring på lystbåden, men alle mennesker til søs. Sejler man i internationalt farvand eller i udlandet lægger fremmede stater generøst radio- og redningsfaciliteter til. Sejler udenlandske statsborgere i danske farvande lægger Danmark generøst radio- og redningstjeneste til. Men det generøse, menneskekærlige blegner, når Danmark vælger at kræve, at nogle få, fritidssejlerne med kaskoforsikring, skal betale Danmarks forpligtigelser over for verdenssamfundet.
Finn B. Andersen
Dec 9, 2012, 3:04:42 AM12/9/12
to
Netop Peter - sådan er det.
Det er bare alt for kompliceret for skatteministerens åndsevner.
/Finn B.A.
hardin...@gmail.com
Dec 9, 2012, 4:09:59 AM12/9/12
to
Ja, sådan skal det selvfølgelig være.
Skatteministerens uvidenhed er desværre noget som værdsættes i Danmark af de andre uvidende.
Han skulle tage noget medicin udviklet i et erhvervskulturelt samarbejde mellem frontløbere.
Der er et ikke blindtest på produktet så der tages ikke ansvar for bivirkninger i form af oppustet selvfedme og luft i hovedet.
Mvh/Harding
Skatteministerens uvidenhed er desværre noget som værdsættes i Danmark af de andre uvidende.
Han skulle tage noget medicin udviklet i et erhvervskulturelt samarbejde mellem frontløbere.
Der er et ikke blindtest på produktet så der tages ikke ansvar for bivirkninger i form af oppustet selvfedme og luft i hovedet.
Mvh/Harding
Carsten Stage
Dec 9, 2012, 4:32:11 AM12/9/12
to
Den 09-12-2012 10:09, hardin...@gmail.com skrev:
> Der er et ikke blindtest p� produktet s� der tages ikke ansvar for
--
Med venlig hilsen,
Carsten Stage
> Der er et ikke blindtest p� produktet s� der tages ikke ansvar for
> bivirkninger i form af oppustet selvfedme og luft i hovedet.
Det kunne siges om ganske mange der ytrer sig i medier af alle slags...
--
Med venlig hilsen,
Carsten Stage
oem
Dec 9, 2012, 5:43:28 AM12/9/12
to
Den søndag den 9. december 2012 08.21.26 UTC+1 skrev Peter Lauridsen:
> Danmark har tiltrådt den internationale konvention om sikkerhed til søs (SOLAS 1974).
Jeg er fuldkommen enig i at 'kaskoforsikrede lystsejlere' er at rette bager for smed i finansieringen.
> Danmark har tiltrådt den internationale konvention om sikkerhed til søs (SOLAS 1974).
I det hele taget er det nonsens at anvende en statistik for antallet af henvendelser uanset om man får 60% eller 14% fra fritidsområdet. Det er jo tilstedeværelsen af beredskabet, - altså forsikringen, der er penge værd. For alle det færdes på vandet.
Ergo må det være 'alle der færdes på vandet', der skal betale. Efter den 'mindst uretfærdige' model. Jeg fastholder at princippet med bare at sende regningen for hvad som helst ud til 'alle de andre skatteydere' må høre fortiden til.
Det interessante er jo at det er TDC, der nu har fået medhold fra EU i at den danske stat ikke bare kan pålægge TDC at betale for beredskabet.
Som også må give anledning til at finde billigere og bedre løsninger end TDC og LR. Min tillid til TDC er nemlig ikke på det højeste..
hardin...@gmail.com
Dec 9, 2012, 10:10:03 AM12/9/12
to
TDC synes også redning er et fællesanliggende se et par planker fra deres skriv:
----------------
Søredning – når der er fare for tab af menneskeliv – er vort fælles ansvar, hvor alle hjælper alle. Hjælpen er gratis.
Assistance til søs – hvor der ikke er fare for tab af menneskeliv – er den enkeltes ansvar og kan ofte blive en dyr affære for den skadelidte. Det er op til den enkelte at sørge for at være dækket ordentligt ind.
----------------
Når Danmark indgår internationale aftaler omkring et nødberedskab, dækkes udgiften af Staten, d.v.s. os alle.
Der skal ikke laves foldback til enkeltgrupper i det danske samfund for betaling af sådanne fællesoverenskomster.
Mvh/Harding
LR´s andel andel af Søredning er lig nødkald i land på 112.
----------------
Søredning – når der er fare for tab af menneskeliv – er vort fælles ansvar, hvor alle hjælper alle. Hjælpen er gratis.
Assistance til søs – hvor der ikke er fare for tab af menneskeliv – er den enkeltes ansvar og kan ofte blive en dyr affære for den skadelidte. Det er op til den enkelte at sørge for at være dækket ordentligt ind.
----------------
Når Danmark indgår internationale aftaler omkring et nødberedskab, dækkes udgiften af Staten, d.v.s. os alle.
Der skal ikke laves foldback til enkeltgrupper i det danske samfund for betaling af sådanne fællesoverenskomster.
Mvh/Harding
LR´s andel andel af Søredning er lig nødkald i land på 112.
hardin...@gmail.com
Dec 10, 2012, 11:17:15 AM12/10/12
to
Regeringen kunne måske bruge dette forslag:
Alle jægere der bruger skydepram forurener havet samt badende m.m. skal betale for olie beredskabet på lavt vand incl. udgiften til oprensning.
Nogen skal jo betale!!!,-)))
Det vil blive et astronomisk beløb, som ikke bør pålignes andre end dem som benytter det lave vand.
En ide lige så åndsforladt som misundelsensafgiftens stigning a.h.t. LR´s nødberedskab.
Mvh/Harding
Alle jægere der bruger skydepram forurener havet samt badende m.m. skal betale for olie beredskabet på lavt vand incl. udgiften til oprensning.
Nogen skal jo betale!!!,-)))
Det vil blive et astronomisk beløb, som ikke bør pålignes andre end dem som benytter det lave vand.
En ide lige så åndsforladt som misundelsensafgiftens stigning a.h.t. LR´s nødberedskab.
Mvh/Harding
Michael Thomsen
Dec 12, 2012, 4:49:09 AM12/12/12
to
On Fri, 07 Dec 2012 16:51:04 +0100, oem <o...@live.dk> wrote:
> Jeg synes det er mere rimeligt at 'de berørte' spytter i bøssen, frem
> for at alle andre, der er helt uberørt af tilstedeværelsen af LR skal
> betale. For det betyder jo at man ikke bare sender regningen videre til
> nogle andre.
Det er en ualmindelige liberal tanke, at brugerbetaling skal på banen!
> Jeg synes det er mere rimeligt at 'de berørte' spytter i bøssen, frem
> for at alle andre, der er helt uberørt af tilstedeværelsen af LR skal
> betale. For det betyder jo at man ikke bare sender regningen videre til
> nogle andre.
Det er ikke noget, som typisk falder i god jord i Danmark, og slet ikke
når venstrefløjen uddeler valgflæsk tæt på valgene.
Hvis du ønsker brugerbetaling på vandet, ønsker du så også brugerbetaling
på fx hospitalerne og folkeskolen?
Jeg vil tro, at der er vældig mange, som gerne vil slippe for at betale
skat til folkeskolen - hvorfor skal alle de børnløse betale for en ydelse
de ikke har nogen gavn af?
//michael
--
Using Opera's revolutionary email client: http://www.opera.com/mail/
oem
Dec 12, 2012, 10:35:05 AM12/12/12
to
Den onsdag den 12. december 2012 10.49.09 UTC+1 skrev Michael Thomsen:
> Hvis du ønsker brugerbetaling på vandet, ønsker du så også brugerbetaling
> på fx hospitalerne og folkeskolen?
Nej jeg mener der er forskel på sundhed og uddannelser, som bør være basale velfærdsydelser til alle, og så denne forsikring for 'folk på vandet'.
> Hvis du ønsker brugerbetaling på vandet, ønsker du så også brugerbetaling
> på fx hospitalerne og folkeskolen?
Jeg anser det i øvrigt ikke for brugerbetaling, men derimod som en forsikringsordning, som man forhåbentlig aldrig nogen sinde får brug for.
Udfordringen er at finde en retfærdig finansiering, til forskel fra den der er foreslået, som kun rammer os der er så fattige at vi ikke tør sejle uden kasko.
hardin...@gmail.com
Dec 13, 2012, 4:55:45 AM12/13/12
to
Skal vi ikke prøve at skille tingene ad i de rette sammenhænge.
Der bliver talt om "forsikring". Det er der et system for, se samtidigt hvilke typer opgaver denne forsikringsordning omfatter:
http://www.dsrs.net/?page=logbog
Det som denne sag drejer sig om er indeholdt i sætningen:
I Finansloven 2013 står der direkte: "Afgiften indføres for at sikre, at brugerne af den forsikringsordning, som nødtjenesterne må betegnes som, i størst muligt omfang er med til at finansiere udgifterne til driften af tjenesterne.
Her bruges ordet "forsikringsordning" som en betegnelse for en nødtjeneste som er internationalt besluttet og som alle landene udfører denne tjeneste.
Ved hjælp af salami metoden og indhyldet i et par pæne ord, at enkeltgrupper bliver offer for en politik hvor deres perifere tilhørsforhold gennem en, i dette tilfælde, en kaskoforsikring pålægger gode borgere der bruger deres tid på sunde interesser, både som sportsredskab og i fritiden til ture og ferier. De fleste bruger pengene i Danmark, til glæde for samfundet og med en interesse som for langt de flestes vedkommende ikke forurener.
Den gruppe har man pålagt en udgift som man ikke kan redegøres for hvad bruges til og hertil lægger de yderligere en udgift til en samfundstjeneste, som denne lille gruppe pålægges at betale for.
Hele den danske velfærdsmodel begynder de at trevle op.
Selv det forma (TDC) der er pålagt at drive tjenesten skriver:
I mange år har de bare råbt op uden ansvar og hver gang der kommer en ny minister til går virkeligheden op for den.
Lad hele venstrefløjen blive minister på skift, et par måneder ad gangen, så kan det være at de ad den vej får tilført lidt viden og indsigt i rette sammenhæng, som de som højtråbende uden ansvar indtil nu ikke har fået.
Er det ikke muligt ,bare her i gruppen, at vi kan blive enige om at, fare for tab af menneskeliv – er vort fælles ansvar. Ikke noget med at finde en lille tilfældig gruppe der skal betale for det som alle kan få brug for - hjælp! ligesom man kan få hjælp ved at ringe 112. Driften af 112 opkræves heller ikke hos en lille gruppe i samfundet.
Tænk ikke i forsikring af ting, tænk i livsvigtig hjælp til medmemmesker i nød.
Det er en fællesopgave!
Mvh/Harding
Der bliver talt om "forsikring". Det er der et system for, se samtidigt hvilke typer opgaver denne forsikringsordning omfatter:
http://www.dsrs.net/?page=logbog
Det som denne sag drejer sig om er indeholdt i sætningen:
I Finansloven 2013 står der direkte: "Afgiften indføres for at sikre, at brugerne af den forsikringsordning, som nødtjenesterne må betegnes som, i størst muligt omfang er med til at finansiere udgifterne til driften af tjenesterne.
Her bruges ordet "forsikringsordning" som en betegnelse for en nødtjeneste som er internationalt besluttet og som alle landene udfører denne tjeneste.
Danmark har tiltrådt den internationale konvention om sikkerhed til søs (SOLAS 1974).
Enhver kontraherende regering påtager sig at sikre, at der inden for dens ansvarsområde er nødvendige foranstaltninger til stede til nødkommunikation og koordinering og til redning af mennesker i havsnød langs landets kyster.
Og som Peter skriver:
Formålet med reglen er, at sikre menneskeliv til søs - ikke kun danske statsborgere eller de, der har en kaskoforsikring på lystbåden, men alle mennesker til søs.
Men det generøse, menneskekærlige blegner, når Danmark vælger at kræve, at nogle få, fritidssejlerne med kaskoforsikring, skal betale Danmarks forpligtigelser over for verdenssamfundet.
Det er netop den sidste sætning der klart udtrykker hvad der er for noget, regeringen gennem finanslovsforslaget, er på vej ud i.
Ved hjælp af salami metoden og indhyldet i et par pæne ord, at enkeltgrupper bliver offer for en politik hvor deres perifere tilhørsforhold gennem en, i dette tilfælde, en kaskoforsikring pålægger gode borgere der bruger deres tid på sunde interesser, både som sportsredskab og i fritiden til ture og ferier. De fleste bruger pengene i Danmark, til glæde for samfundet og med en interesse som for langt de flestes vedkommende ikke forurener.
Den gruppe har man pålagt en udgift som man ikke kan redegøres for hvad bruges til og hertil lægger de yderligere en udgift til en samfundstjeneste, som denne lille gruppe pålægges at betale for.
Hele den danske velfærdsmodel begynder de at trevle op.
Selv det forma (TDC) der er pålagt at drive tjenesten skriver:
Søredning – når der er fare for tab af menneskeliv – er vort fælles ansvar, hvor alle hjælper alle. Hjælpen er gratis.
Det viser da bare at det mindretal, der ved andres hjælp er etableret som regering for dette land, ikke kan forvalte det på grund af manglende talent.
I mange år har de bare råbt op uden ansvar og hver gang der kommer en ny minister til går virkeligheden op for den.
Lad hele venstrefløjen blive minister på skift, et par måneder ad gangen, så kan det være at de ad den vej får tilført lidt viden og indsigt i rette sammenhæng, som de som højtråbende uden ansvar indtil nu ikke har fået.
Er det ikke muligt ,bare her i gruppen, at vi kan blive enige om at, fare for tab af menneskeliv – er vort fælles ansvar. Ikke noget med at finde en lille tilfældig gruppe der skal betale for det som alle kan få brug for - hjælp! ligesom man kan få hjælp ved at ringe 112. Driften af 112 opkræves heller ikke hos en lille gruppe i samfundet.
Tænk ikke i forsikring af ting, tænk i livsvigtig hjælp til medmemmesker i nød.
Det er en fællesopgave!
Mvh/Harding
hardin...@gmail.com
Dec 15, 2012, 10:22:15 AM12/15/12
to
I forlængelse af overstående iondlæg se så hvad Lyngby Radios tjeneste bruges til i kommunikationssammenhæng:
http://ing.dk/artikel/134968-eksperter-og-fagfolk-vil-samle-maritime-opgaver-i-n-kystvagt
Heller ikke en opgave som kaskoforsikrede lystsejlere skal betale til som de eneste ansvarlige. Det er en statsopgave.
Uden kommunikation vil dette maritime beredskab være ikke eksisterende.
Mvh/Harding
http://ing.dk/artikel/134968-eksperter-og-fagfolk-vil-samle-maritime-opgaver-i-n-kystvagt
Heller ikke en opgave som kaskoforsikrede lystsejlere skal betale til som de eneste ansvarlige. Det er en statsopgave.
Uden kommunikation vil dette maritime beredskab være ikke eksisterende.
Mvh/Harding
hardin...@gmail.com
Dec 21, 2012, 3:02:23 PM12/21/12
to
Endnu mere faktuelt stof:
http://minbaad.dk/nyhed/archive/2012/17/december/article/noedradio-322-ud-af-559-mio-kr-gaar-til-groenland/?cHash=1fe9935d75834d446191743c69746469
Regeringen optræder også her som den evige varmluftkanon i virkelighedens Danmark.
Mvh/Harding
http://minbaad.dk/nyhed/archive/2012/17/december/article/noedradio-322-ud-af-559-mio-kr-gaar-til-groenland/?cHash=1fe9935d75834d446191743c69746469
Regeringen optræder også her som den evige varmluftkanon i virkelighedens Danmark.
Mvh/Harding
hardin...@gmail.com
Dec 23, 2012, 7:40:29 AM12/23/12
to
Utroværdighedsregeringen har igen stadfæstet deres ukompetance:
http://www.sejlsport.dk/sejlunionen/nyheder/2012/12/forhoejet-kaskoafgift-vedtaget/
Glem det ikke ved næste valg!!!
Lad os håbe at alle sejlere enten nedsætter deres kaskoværdi, så der ikke kommer forøget udbetaling/provenu til staten uhemmede grådighed, eller allerhelst at sejlerne danner "Frimærkeklubber" hvor man hjælper hinanden og dermed undgår kaskoforsikringsafgiften.
Husk på at der kun over en kort årrække skal samles penge ind til vedligeholdelse. Bruges der ikke af kapitalen, skal den kun vedligeholdes i rentemæssig stabilisering, for bevarelse af sin værdi.
Medlemmerne af de enkelte grupper kan fremover se fantastisk besparelse i ikke at kaskoforsikre, og især ikke bidrage til de helt uacceptable udgifter, så danske sejlere ikke betaler for nødredningstjenesten i Grønland. En tjeneste som de grønlandske sejlere ikke skal betale til over dres kaskopræmie.
Med denne point bliver inccitamentet meget større og desto flere vil der komme til.
Når de på den måde jokker i spinaten, og bliver ved, er der mange stemmer der skal/kan flytte i denne generøse julefærdsstat.
Vi har allesammen brug for andre og for fællesskabet. Og nød er nød.
Når en mand er faldet i vandet og er ved at drukne, prøver man at redde ham. Den form for grundlæggende medmenneskelig omsorg skal vi især huske på i juletiden, også selvom der handler om mennesker, der ikke ligner os selv, eller som har truffet et valg i livet, som vi ikke forstår.
Men forgæves.
Skatteminister Holger K. Nielsen viste sig ikke i nærheden af talerstolen denne onsdag.
Mvh/Harding
http://www.sejlsport.dk/sejlunionen/nyheder/2012/12/forhoejet-kaskoafgift-vedtaget/
Glem det ikke ved næste valg!!!
Lad os håbe at alle sejlere enten nedsætter deres kaskoværdi, så der ikke kommer forøget udbetaling/provenu til staten uhemmede grådighed, eller allerhelst at sejlerne danner "Frimærkeklubber" hvor man hjælper hinanden og dermed undgår kaskoforsikringsafgiften.
Husk på at der kun over en kort årrække skal samles penge ind til vedligeholdelse. Bruges der ikke af kapitalen, skal den kun vedligeholdes i rentemæssig stabilisering, for bevarelse af sin værdi.
Medlemmerne af de enkelte grupper kan fremover se fantastisk besparelse i ikke at kaskoforsikre, og især ikke bidrage til de helt uacceptable udgifter, så danske sejlere ikke betaler for nødredningstjenesten i Grønland. En tjeneste som de grønlandske sejlere ikke skal betale til over dres kaskopræmie.
Med denne point bliver inccitamentet meget større og desto flere vil der komme til.
Når de på den måde jokker i spinaten, og bliver ved, er der mange stemmer der skal/kan flytte i denne generøse julefærdsstat.
Vi har allesammen brug for andre og for fællesskabet. Og nød er nød.
Når en mand er faldet i vandet og er ved at drukne, prøver man at redde ham. Den form for grundlæggende medmenneskelig omsorg skal vi især huske på i juletiden, også selvom der handler om mennesker, der ikke ligner os selv, eller som har truffet et valg i livet, som vi ikke forstår.
Men forgæves.
Skatteminister Holger K. Nielsen viste sig ikke i nærheden af talerstolen denne onsdag.
Mvh/Harding
hardin...@gmail.com
Feb 7, 2013, 7:09:50 AM2/7/13
to
Herunder et forslag til vedtægter for en samfundsgavnlig forening:
Vedtægter for …………….. Maritime Forening.
Vedtaget på stiftende generalforsamling den X. …………………. 2013, ændringer vedtaget på generalforsamling den XX. ……………. 19xx.
§ 1. Foreningens navn og formål.
1. Foreningens navn er …………. Maritime Forening og dens hjemsted er
2. XMF’s formål er ved aktiv indsats at forøge sikkerheden til søs og medlemmernes fartøjers sødygtighed, at medvirke til at deres udstyr er i forsvarlig stand gennem køb, vejledning mv. samt at bistå medlemmerne i alle nautiske forhold.
3. Det er endvidere XMF’s hensigt, at det enkelte medlem – i det omfang han/hun kan afse tid – kan stille sin specialviden vedrørende både, deres udstyr etc. til rådighed for XMF’s øvrige medlemmer samt at forestå fællesindkøb for foreningens medlemmer.
4. Derudover er det XMF’s hensigt at støtte formål i forbindelse med sejlsport.
§ 2. Optagelse.
1. Som aktive medlemmer kan optages personer, der er fyldt 18 år, og som har egen båd
liggende i .
2. Som passive medlemmer kan optages personer med tilknytning til
3. Anmodning om optagelse skal ske skriftligt til bestyrelsen på foreningens optagelsesblanket, der almindeligvis skal underskrives af to anbefalere blandt foreningens medlemmer. Ved blankettens aflevering betales et indmeldelsesgebyr, hvis størrelse fastsættes af generalforsamlingen. Bestyrelsen afgør herefter, om optagelse kan finde sted.
4. Overgang fra passivt til aktivt medlemskab (eller omvendt) kan ske efter skriftlig anmodning til bestyrelsen med angivelse af årsagen til ønsket om ændringen.
§ 3. Æresmedlemmer.
1. Medlemmer eller andre, der har gjort sig ganske særligt fortjent ved arbejde i eller for
foreningen eller sejlsport i almindelighed, kan af generalforsamlingen – efter forslag fra bestyrelsen – udnævnes til æresmedlemmer.
2. Æresmedlemmer (der ikke kan være aktive medlemmer) er kontingent frie.
§ 4. Kontingent.
1. Det årlige kontingent for aktive og passive medlemmer fastsættes af bestyrelsen ud fra et
skøn over det enkelte medlems formåen og foreningens økonomi.
2. XMF’s regnskabsår er fra 1. januar til 31. december, og kontingentet forfalder den 1. januar i hvert regnskabsår – første gang 1. januar 2014. Kontingentet skal være betalt senest 14 dage efter forfaldsdagen. Ved optagelse efter den 1. juli betales halvt kontingent for resten af året.
3. Har et medlem – efter at have været krævet på ny for forfaldent kontingent – ikke betalt inden 14 dage, kan medlemmet slettes af foreningen.
§ 5. Udmeldelse.
Udmeldelse af XMF kan kun ske ved skriftlig henvendelse til bestyrelsen inden den 1.
oktober. Udmeldelsen har virkning fra følgende 1. januar. Ved udmeldelse efter nævnte dato har XMF krav på kontingent for det følgende kalenderår.
§ 6. XMF’s ledelse.
1. XMF’s ledelse varetages af en bestyrelse og et antal udvalg.
2. Til bestyrelsen vælger generalforsamlingen blandt XMF’s medlemmer: formand, næstformand, kasserer, sekretær samt et menigt bestyrelsesmedlem.
3. Herudover vælges 2 bestyrelsessuppleanter, 2 revisorer samt 1 revisorsuppleant. Alle vælges for 2 år, genvalg kan finde sted.
4. De lige år vælges formand, sekretær, 1 bestyrelsessuppleant og 1 revisor. Ulige år vælges næstformand, kasserer, 1 menigt bestyrelsesmedlem, 1 bestyrelsessuppleant, 1 revisor samt 1 revisorsuppleant.
5. Bestyrelsen varetager opgaver som f.eks. nedsættelse af indkøbsudvalg samt andre udvalg, der skal støtte foreningens og medlemmernes aktiviteter.
6. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden, dog skal generalforsamlingens retningslinier for forretningsordenen følges.
7. Bestyrelsens sammensætning offentliggøres efter hver generalforsamling på den mest hensigtsmæssige måde.
§ 7. Kasserer.
1. Kassereren varetager alle ind- og udbetalinger, opkræver medlemskontingent, fører
foreningens regnskab samt udarbejder status.
2. XMF’s likvide midler forvaltes under hensyntagen til en passende likviditet.
3. Regnskabet skal være afsluttet og revideret senest den 1. marts og skal underskrives af revisorerne. Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse på generalforsamlingen.
§ 8. Ordinær generalforsamling.
1. Ordinær generalforsamling afholdes i marts måned under ledelse af en på generalfor-
samlingen valgt dirigent. Indvarslingen af generalforsamlingen foretages som angivet under § 6-9 senest 14 dage før afholdelsen.
2. Dagsorden skal omfatte:
a. Valg af dirigent.
b. Formandens beretning om virksomheden i det forløbne år.
c. Kassererens forelæggelse af regnskabet.
d. Fastsættelse af indmeldelsesgebyr.
e. Beretning fra eventuelle udvalg.
f. Behandling af indkomne forslag.
g. Valg af bestyrelse, revisorer og suppleanter.
h. Eventuelt.
3. Generalforsamlingen er XMF’s øverste myndighed. Kun den kan vedtage, ændre eller
ophæve vedtægter, men kun på en ordinær generalforsamling, hvor mindst 2/3 af de stemmeberettigede medlemmer er til stede. I tilfælde af, at der er flertal for et forslag, men generalforsamlingen ikke er beslutningsdygtig, skal spørgsmålet inden 2 måneder forelægges på en ekstraordinær generalforsamling, som så er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte stemmeberettigede.
Generalforsamlingen kan behandle klager over bestyrelsens dispositioner.
4. Ved alle afstemninger er simpel majoritet tilstrækkelig. På forlangende afholdes skriftlig
afstemning.
5. Alle forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes
Skriftligt til formanden senest 7 dage før generalforsamlingens afholdelse.
6. Kun XMF’s aktive medlemmer kan deltage i afstemningerne på generalforsamlingen.
§ 9. Ekstraordinær generalforsamling.
1. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen, eller når mindst 10% af
medlemmerne skriftligt overfor bestyrelsen fremsætter krav herom – med angivelse af det emne, der ønskes behandlet.
2. Indvarslingen og forretningsgangen for den ekstraordinære generalforsamling er som anført
Under § 8.
§ 10. Realisation.
1. Ønsker et aktivt medlem at realisere sit bådudstyr eller dele heraf gennem XMF, skal
foreningen yde al mulig sagkyndig hjælp.
2. XMF kan overtage udstyret mv. mod kontant betaling, fratrukket et administrationsbidrag.
3. Ønsket om at realisere bådudstyr gennem XMF skal ske ved indsendelse af en skriftlig anmodning til bestyrelsen med beskrivelse af det, der ønskes realiseret, i hvilken stand det befinder sig, samt på hvilken måde det ønskes realiseret.
§ 11. Hæftelse.
1. Kun aktive medlemmer hæfter for XMF’s forpligtelser. Disse medlemmer hæfter
personligt for foreningens forpligtelser (dog max. kr. 10.000), men alene i forhold til kontingenternes indbyrdes størrelse og kun i det omfang, foreningens formue ikke kan dække eventuelle krav.
2. Har et medlem måttet hæfte for foreningens forpligtelser med et beløb udover sit
kontingent, skal beløbet tilbagebetales til medlemmet, når foreningens økonomi tillader det.
§ 12. Eksklusion.
1. Skulle et medlem ved sin adfærd i eller udenfor XMF give anledning til, at der – enten fra
bestyrelsen eller fra mindst 10% af medlemmerne – stilles forslag om eksklusion, vil
medlemmet modtage meddelelse om, at bestyrelsen vil behandle sagen på et angivet tidspunkt og sted. Denne meddelelse er medlemmets mødeindkaldelse. Bestyrelsens afgørelse kan dog indbringes for generalforsamlingen.
§ 13. Opløsning.
1. XMF kan med 2/3 majoritet af XMF’s medlemstal opløses af en generalforsamling. Til
Denne generalforsamling kan fraværende medlemmer skriftlig afgive deres stemme, der dog må være formanden i hænde inden generalforsamlingen åbnes. Disse stemmer skal afleveres i lukkede kuverter, der først må åbnes ved optælling af stemmerne.
2. I tilfælde af XMF’s opløsning vil en ekstraordinær generalforsamling, der afholdes tidligst 2 og senest 3 uger efter den vedtagne opløsningsbeslutning, være at indkalde for at tage bestemmelse om anvendelse af XMF’s midler, beholdninger, ejendele og gældsforpligtelser. Kun aktive medlemmer kan deltage i afstemninger vedrørende XMF’s opløsning.
3. Beslutning om XMF’s opløsning kan ske alene ved skriftlig afstemning blandt XMF’s aktive medlemmer, og stemmesedlerne optælles af bestyrelsen under kontrol af generalforsamlingens dirigent.
Herefter er det kun at komme i gang med at oprette sådanne klubber.
Mvh/Harding
Vedtægter for …………….. Maritime Forening.
Vedtaget på stiftende generalforsamling den X. …………………. 2013, ændringer vedtaget på generalforsamling den XX. ……………. 19xx.
§ 1. Foreningens navn og formål.
1. Foreningens navn er …………. Maritime Forening og dens hjemsted er
2. XMF’s formål er ved aktiv indsats at forøge sikkerheden til søs og medlemmernes fartøjers sødygtighed, at medvirke til at deres udstyr er i forsvarlig stand gennem køb, vejledning mv. samt at bistå medlemmerne i alle nautiske forhold.
3. Det er endvidere XMF’s hensigt, at det enkelte medlem – i det omfang han/hun kan afse tid – kan stille sin specialviden vedrørende både, deres udstyr etc. til rådighed for XMF’s øvrige medlemmer samt at forestå fællesindkøb for foreningens medlemmer.
4. Derudover er det XMF’s hensigt at støtte formål i forbindelse med sejlsport.
§ 2. Optagelse.
1. Som aktive medlemmer kan optages personer, der er fyldt 18 år, og som har egen båd
liggende i .
2. Som passive medlemmer kan optages personer med tilknytning til
3. Anmodning om optagelse skal ske skriftligt til bestyrelsen på foreningens optagelsesblanket, der almindeligvis skal underskrives af to anbefalere blandt foreningens medlemmer. Ved blankettens aflevering betales et indmeldelsesgebyr, hvis størrelse fastsættes af generalforsamlingen. Bestyrelsen afgør herefter, om optagelse kan finde sted.
4. Overgang fra passivt til aktivt medlemskab (eller omvendt) kan ske efter skriftlig anmodning til bestyrelsen med angivelse af årsagen til ønsket om ændringen.
§ 3. Æresmedlemmer.
1. Medlemmer eller andre, der har gjort sig ganske særligt fortjent ved arbejde i eller for
foreningen eller sejlsport i almindelighed, kan af generalforsamlingen – efter forslag fra bestyrelsen – udnævnes til æresmedlemmer.
2. Æresmedlemmer (der ikke kan være aktive medlemmer) er kontingent frie.
§ 4. Kontingent.
1. Det årlige kontingent for aktive og passive medlemmer fastsættes af bestyrelsen ud fra et
skøn over det enkelte medlems formåen og foreningens økonomi.
2. XMF’s regnskabsår er fra 1. januar til 31. december, og kontingentet forfalder den 1. januar i hvert regnskabsår – første gang 1. januar 2014. Kontingentet skal være betalt senest 14 dage efter forfaldsdagen. Ved optagelse efter den 1. juli betales halvt kontingent for resten af året.
3. Har et medlem – efter at have været krævet på ny for forfaldent kontingent – ikke betalt inden 14 dage, kan medlemmet slettes af foreningen.
§ 5. Udmeldelse.
Udmeldelse af XMF kan kun ske ved skriftlig henvendelse til bestyrelsen inden den 1.
oktober. Udmeldelsen har virkning fra følgende 1. januar. Ved udmeldelse efter nævnte dato har XMF krav på kontingent for det følgende kalenderår.
§ 6. XMF’s ledelse.
1. XMF’s ledelse varetages af en bestyrelse og et antal udvalg.
2. Til bestyrelsen vælger generalforsamlingen blandt XMF’s medlemmer: formand, næstformand, kasserer, sekretær samt et menigt bestyrelsesmedlem.
3. Herudover vælges 2 bestyrelsessuppleanter, 2 revisorer samt 1 revisorsuppleant. Alle vælges for 2 år, genvalg kan finde sted.
4. De lige år vælges formand, sekretær, 1 bestyrelsessuppleant og 1 revisor. Ulige år vælges næstformand, kasserer, 1 menigt bestyrelsesmedlem, 1 bestyrelsessuppleant, 1 revisor samt 1 revisorsuppleant.
5. Bestyrelsen varetager opgaver som f.eks. nedsættelse af indkøbsudvalg samt andre udvalg, der skal støtte foreningens og medlemmernes aktiviteter.
6. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden, dog skal generalforsamlingens retningslinier for forretningsordenen følges.
7. Bestyrelsens sammensætning offentliggøres efter hver generalforsamling på den mest hensigtsmæssige måde.
§ 7. Kasserer.
1. Kassereren varetager alle ind- og udbetalinger, opkræver medlemskontingent, fører
foreningens regnskab samt udarbejder status.
2. XMF’s likvide midler forvaltes under hensyntagen til en passende likviditet.
3. Regnskabet skal være afsluttet og revideret senest den 1. marts og skal underskrives af revisorerne. Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse på generalforsamlingen.
§ 8. Ordinær generalforsamling.
1. Ordinær generalforsamling afholdes i marts måned under ledelse af en på generalfor-
samlingen valgt dirigent. Indvarslingen af generalforsamlingen foretages som angivet under § 6-9 senest 14 dage før afholdelsen.
2. Dagsorden skal omfatte:
a. Valg af dirigent.
b. Formandens beretning om virksomheden i det forløbne år.
c. Kassererens forelæggelse af regnskabet.
d. Fastsættelse af indmeldelsesgebyr.
e. Beretning fra eventuelle udvalg.
f. Behandling af indkomne forslag.
g. Valg af bestyrelse, revisorer og suppleanter.
h. Eventuelt.
3. Generalforsamlingen er XMF’s øverste myndighed. Kun den kan vedtage, ændre eller
ophæve vedtægter, men kun på en ordinær generalforsamling, hvor mindst 2/3 af de stemmeberettigede medlemmer er til stede. I tilfælde af, at der er flertal for et forslag, men generalforsamlingen ikke er beslutningsdygtig, skal spørgsmålet inden 2 måneder forelægges på en ekstraordinær generalforsamling, som så er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte stemmeberettigede.
Generalforsamlingen kan behandle klager over bestyrelsens dispositioner.
4. Ved alle afstemninger er simpel majoritet tilstrækkelig. På forlangende afholdes skriftlig
afstemning.
5. Alle forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes
Skriftligt til formanden senest 7 dage før generalforsamlingens afholdelse.
6. Kun XMF’s aktive medlemmer kan deltage i afstemningerne på generalforsamlingen.
§ 9. Ekstraordinær generalforsamling.
1. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen, eller når mindst 10% af
medlemmerne skriftligt overfor bestyrelsen fremsætter krav herom – med angivelse af det emne, der ønskes behandlet.
2. Indvarslingen og forretningsgangen for den ekstraordinære generalforsamling er som anført
Under § 8.
§ 10. Realisation.
1. Ønsker et aktivt medlem at realisere sit bådudstyr eller dele heraf gennem XMF, skal
foreningen yde al mulig sagkyndig hjælp.
2. XMF kan overtage udstyret mv. mod kontant betaling, fratrukket et administrationsbidrag.
3. Ønsket om at realisere bådudstyr gennem XMF skal ske ved indsendelse af en skriftlig anmodning til bestyrelsen med beskrivelse af det, der ønskes realiseret, i hvilken stand det befinder sig, samt på hvilken måde det ønskes realiseret.
§ 11. Hæftelse.
1. Kun aktive medlemmer hæfter for XMF’s forpligtelser. Disse medlemmer hæfter
personligt for foreningens forpligtelser (dog max. kr. 10.000), men alene i forhold til kontingenternes indbyrdes størrelse og kun i det omfang, foreningens formue ikke kan dække eventuelle krav.
2. Har et medlem måttet hæfte for foreningens forpligtelser med et beløb udover sit
kontingent, skal beløbet tilbagebetales til medlemmet, når foreningens økonomi tillader det.
§ 12. Eksklusion.
1. Skulle et medlem ved sin adfærd i eller udenfor XMF give anledning til, at der – enten fra
bestyrelsen eller fra mindst 10% af medlemmerne – stilles forslag om eksklusion, vil
medlemmet modtage meddelelse om, at bestyrelsen vil behandle sagen på et angivet tidspunkt og sted. Denne meddelelse er medlemmets mødeindkaldelse. Bestyrelsens afgørelse kan dog indbringes for generalforsamlingen.
§ 13. Opløsning.
1. XMF kan med 2/3 majoritet af XMF’s medlemstal opløses af en generalforsamling. Til
Denne generalforsamling kan fraværende medlemmer skriftlig afgive deres stemme, der dog må være formanden i hænde inden generalforsamlingen åbnes. Disse stemmer skal afleveres i lukkede kuverter, der først må åbnes ved optælling af stemmerne.
2. I tilfælde af XMF’s opløsning vil en ekstraordinær generalforsamling, der afholdes tidligst 2 og senest 3 uger efter den vedtagne opløsningsbeslutning, være at indkalde for at tage bestemmelse om anvendelse af XMF’s midler, beholdninger, ejendele og gældsforpligtelser. Kun aktive medlemmer kan deltage i afstemninger vedrørende XMF’s opløsning.
3. Beslutning om XMF’s opløsning kan ske alene ved skriftlig afstemning blandt XMF’s aktive medlemmer, og stemmesedlerne optælles af bestyrelsen under kontrol af generalforsamlingens dirigent.
Herefter er det kun at komme i gang med at oprette sådanne klubber.
Mvh/Harding
Message has been deleted
oem
Feb 7, 2013, 12:45:27 PM2/7/13
to
>Den torsdag den 7. februar 2013 13.09.50 UTC+1 skrev hardin...@gmail.com:
Du har i hvert fald ret i at medlemmerne skal stole på hinanden og på bestyrelsen:-)
Hvis foreningens reelle formål stod i vedtægterne, så ville den være at betragte som et forsikringsselskab, og så ville der ifalde afgift.
Uanset om man vælger en sådan model, et udenfor EØS beliggende forsikringsselskab eller en udenlandsk/tysk medejer, så er den største risiko nok at skattevæsenet opdager det og sætter kræfter ind på at bevise det ulovligt.
Du har i hvert fald ret i at medlemmerne skal stole på hinanden og på bestyrelsen:-)
Hvis foreningens reelle formål stod i vedtægterne, så ville den være at betragte som et forsikringsselskab, og så ville der ifalde afgift.
Uanset om man vælger en sådan model, et udenfor EØS beliggende forsikringsselskab eller en udenlandsk/tysk medejer, så er den største risiko nok at skattevæsenet opdager det og sætter kræfter ind på at bevise det ulovligt.
Bjarke@Escape
Feb 7, 2013, 4:18:25 PM2/7/13
to
Forsikringsvirksomhed skal i Danmark godekendes af finanstilsynet. De vil
nok ikke finde nedenst�ende tilstr�kkeligt :-)
/Bjarke
skrev i meddelelsen
news:4f51c965-b9e4-42e1...@googlegroups.com...
Herunder et forslag til vedt�gter for en samfundsgavnlig forening:
Vedt�gter for �����.. Maritime Forening.
Vedtaget p� stiftende generalforsamling den X. �������. 2013, �ndringer
vedtaget p� generalforsamling den XX. �����. 19xx.
� 1. Foreningens navn og form�l.
1. Foreningens navn er ����. Maritime Forening og dens hjemsted er
2. XMF�s form�l er ved aktiv indsats at for�ge sikkerheden til s�s og
medlemmernes fart�jers s�dygtighed, at medvirke til at deres udstyr er i
forsvarlig stand gennem k�b, vejledning mv. samt at bist� medlemmerne i alle
nautiske forhold.
3. Det er endvidere XMF�s hensigt, at det enkelte medlem � i det omfang
han/hun kan afse tid � kan stille sin specialviden vedr�rende b�de, deres
udstyr etc. til r�dighed for XMF�s �vrige medlemmer samt at forest�
f�llesindk�b for foreningens medlemmer.
4. Derudover er det XMF�s hensigt at st�tte form�l i forbindelse med
sejlsport.
� 2. Optagelse.
1. Som aktive medlemmer kan optages personer, der er fyldt 18 �r, og som har
egen b�d
liggende i .
2. Som passive medlemmer kan optages personer med tilknytning til
3. Anmodning om optagelse skal ske skriftligt til bestyrelsen p� foreningens
Bestyrelsen afg�r herefter, om optagelse kan finde sted.
4. Overgang fra passivt til aktivt medlemskab (eller omvendt) kan ske efter
skriftlig anmodning til bestyrelsen med angivelse af �rsagen til �nsket om
�ndringen.
� 3. �resmedlemmer.
1. Medlemmer eller andre, der har gjort sig ganske s�rligt fortjent ved
arbejde i eller for
foreningen eller sejlsport i almindelighed, kan af generalforsamlingen �
efter forslag fra bestyrelsen � udn�vnes til �resmedlemmer.
2. �resmedlemmer (der ikke kan v�re aktive medlemmer) er kontingent frie.
� 4. Kontingent.
1. Det �rlige kontingent for aktive og passive medlemmer fasts�ttes af
bestyrelsen ud fra et
sk�n over det enkelte medlems form�en og foreningens �konomi.
2. XMF�s regnskabs�r er fra 1. januar til 31. december, og kontingentet
forfalder den 1. januar i hvert regnskabs�r � f�rste gang 1. januar 2014.
Kontingentet skal v�re betalt senest 14 dage efter forfaldsdagen. Ved
optagelse efter den 1. juli betales halvt kontingent for resten af �ret.
3. Har et medlem � efter at have v�ret kr�vet p� ny for forfaldent
kontingent � ikke betalt inden 14 dage, kan medlemmet slettes af foreningen.
� 5. Udmeldelse.
Udmeldelse af XMF kan kun ske ved skriftlig henvendelse til
bestyrelsen inden den 1.
oktober. Udmeldelsen har virkning fra f�lgende 1. januar. Ved
udmeldelse efter n�vnte dato har XMF
krav p� kontingent for det f�lgende kalender�r.
� 6. XMF�s ledelse.
1. XMF�s ledelse varetages af en bestyrelse og et antal udvalg.
2. Til bestyrelsen v�lger generalforsamlingen blandt XMF�s medlemmer:
formand, n�stformand, kasserer, sekret�r samt et menigt bestyrelsesmedlem.
3. Herudover v�lges 2 bestyrelsessuppleanter, 2 revisorer samt 1
revisorsuppleant. Alle v�lges for 2 �r, genvalg kan finde sted.
4. De lige �r v�lges formand, sekret�r, 1 bestyrelsessuppleant og 1 revisor.
Ulige �r v�lges n�stformand, kasserer, 1 menigt bestyrelsesmedlem, 1
samt andre udvalg, der skal st�tte foreningens og medlemmernes aktiviteter.
6. Bestyrelsen fasts�tter selv sin forretningsorden, dog skal
generalforsamlingens retningslinier for forretningsordenen f�lges.
7. Bestyrelsens sammens�tning offentligg�res efter hver generalforsamling p�
den mest hensigtsm�ssige m�de.
� 7. Kasserer.
1. Kassereren varetager alle ind- og udbetalinger, opkr�ver
medlemskontingent, f�rer
foreningens regnskab samt udarbejder status.
2. XMF�s likvide midler forvaltes under hensyntagen til en passende
likviditet.
3. Regnskabet skal v�re afsluttet og revideret senest den 1. marts og skal
underskrives af revisorerne. Det reviderede regnskab forel�gges til
godkendelse p� generalforsamlingen.
� 8. Ordin�r generalforsamling.
1. Ordin�r generalforsamling afholdes i marts m�ned under ledelse af en p�
2. Dagsorden skal omfatte:
a. Valg af dirigent.
b. Formandens beretning om virksomheden i det forl�bne �r.
c. Kassererens forel�ggelse af regnskabet.
d. Fasts�ttelse af indmeldelsesgebyr.
e. Beretning fra eventuelle udvalg.
f. Behandling af indkomne forslag.
g. Valg af bestyrelse, revisorer og suppleanter.
h. Eventuelt.
3. Generalforsamlingen er XMF�s �verste myndighed. Kun den kan vedtage,
�ndre eller
oph�ve vedt�gter, men kun p� en ordin�r generalforsamling, hvor mindst 2/3
af de stemmeberettigede medlemmer er til stede. I tilf�lde af, at der er
generalforsamling, som s� er beslutningsdygtig uanset antallet af fremm�dte
afholdes skriftlig
afstemning.
5. Alle forslag, der �nskes behandlet p� den ordin�re generalforsamling,
skal indsendes
Skriftligt til formanden senest 7 dage f�r generalforsamlingens afholdelse.
6. Kun XMF�s aktive medlemmer kan deltage i afstemningerne p�
generalforsamlingen.
� 9. Ekstraordin�r generalforsamling.
1. Ekstraordin�r generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen, eller n�r
mindst 10% af
medlemmerne skriftligt overfor bestyrelsen frems�tter krav herom � med
angivelse af det emne, der �nskes behandlet.
2. Indvarslingen og forretningsgangen for den ekstraordin�re
generalforsamling er som anf�rt
Under � 8.
� 10. Realisation.
1. �nsker et aktivt medlem at realisere sit b�dudstyr eller dele heraf
gennem XMF, skal
foreningen yde al mulig sagkyndig hj�lp.
2. XMF kan overtage udstyret mv. mod kontant betaling, fratrukket et
administrationsbidrag.
3. �nsket om at realisere b�dudstyr gennem XMF skal ske ved indsendelse af
en skriftlig anmodning til bestyrelsen med beskrivelse af det, der �nskes
realiseret, i hvilken stand det befinder sig, samt p� hvilken m�de det
�nskes realiseret.
� 11. H�ftelse.
1. Kun aktive medlemmer h�fter for XMF�s forpligtelser. Disse medlemmer
h�fter
personligt for foreningens forpligtelser (dog max. kr. 10.000), men alene i
forhold til kontingenternes indbyrdes st�rrelse og kun i det omfang,
foreningens formue ikke kan d�kke eventuelle krav.
2. Har et medlem m�ttet h�fte for foreningens forpligtelser med et bel�b
udover sit
kontingent, skal bel�bet tilbagebetales til medlemmet, n�r foreningens
�konomi tillader det.
� 12. Eksklusion.
1. Skulle et medlem ved sin adf�rd i eller udenfor XMF give anledning til,
at der � enten fra
bestyrelsen eller fra mindst 10% af medlemmerne � stilles forslag om
eksklusion, vil
medlemmet modtage meddelelse om, at bestyrelsen vil behandle sagen p� et
angivet tidspunkt og sted. Denne meddelelse er medlemmets m�deindkaldelse.
Bestyrelsens afg�relse kan dog indbringes for generalforsamlingen.
� 13. Opl�sning.
1. XMF kan med 2/3 majoritet af XMF�s medlemstal opl�ses af en
generalforsamling. Til
Denne generalforsamling kan frav�rende medlemmer skriftlig afgive deres
stemme, der dog m� v�re formanden i h�nde inden generalforsamlingen �bnes.
Disse stemmer skal afleveres i lukkede kuverter, der f�rst m� �bnes ved
opt�lling af stemmerne.
2. I tilf�lde af XMF�s opl�sning vil en ekstraordin�r generalforsamling, der
af XMF�s midler, beholdninger, ejendele og g�ldsforpligtelser. Kun aktive
medlemmer kan deltage i afstemninger vedr�rende XMF�s opl�sning.
3. Beslutning om XMF�s opl�sning kan ske alene ved skriftlig afstemning
blandt XMF�s aktive medlemmer, og stemmesedlerne opt�lles af bestyrelsen
Mvh/Harding
nok ikke finde nedenst�ende tilstr�kkeligt :-)
/Bjarke
skrev i meddelelsen
news:4f51c965-b9e4-42e1...@googlegroups.com...
Herunder et forslag til vedt�gter for en samfundsgavnlig forening:
Vedt�gter for �����.. Maritime Forening.
Vedtaget p� stiftende generalforsamling den X. �������. 2013, �ndringer
vedtaget p� generalforsamling den XX. �����. 19xx.
� 1. Foreningens navn og form�l.
1. Foreningens navn er ����. Maritime Forening og dens hjemsted er
2. XMF�s form�l er ved aktiv indsats at for�ge sikkerheden til s�s og
medlemmernes fart�jers s�dygtighed, at medvirke til at deres udstyr er i
forsvarlig stand gennem k�b, vejledning mv. samt at bist� medlemmerne i alle
nautiske forhold.
3. Det er endvidere XMF�s hensigt, at det enkelte medlem � i det omfang
han/hun kan afse tid � kan stille sin specialviden vedr�rende b�de, deres
udstyr etc. til r�dighed for XMF�s �vrige medlemmer samt at forest�
f�llesindk�b for foreningens medlemmer.
4. Derudover er det XMF�s hensigt at st�tte form�l i forbindelse med
sejlsport.
� 2. Optagelse.
1. Som aktive medlemmer kan optages personer, der er fyldt 18 �r, og som har
egen b�d
liggende i .
2. Som passive medlemmer kan optages personer med tilknytning til
optagelsesblanket, der almindeligvis skal underskrives af to anbefalere
blandt foreningens medlemmer. Ved blankettens aflevering betales et
indmeldelsesgebyr, hvis st�rrelse fasts�ttes af generalforsamlingen.
blandt foreningens medlemmer. Ved blankettens aflevering betales et
Bestyrelsen afg�r herefter, om optagelse kan finde sted.
4. Overgang fra passivt til aktivt medlemskab (eller omvendt) kan ske efter
�ndringen.
� 3. �resmedlemmer.
1. Medlemmer eller andre, der har gjort sig ganske s�rligt fortjent ved
arbejde i eller for
foreningen eller sejlsport i almindelighed, kan af generalforsamlingen �
efter forslag fra bestyrelsen � udn�vnes til �resmedlemmer.
2. �resmedlemmer (der ikke kan v�re aktive medlemmer) er kontingent frie.
� 4. Kontingent.
1. Det �rlige kontingent for aktive og passive medlemmer fasts�ttes af
bestyrelsen ud fra et
sk�n over det enkelte medlems form�en og foreningens �konomi.
2. XMF�s regnskabs�r er fra 1. januar til 31. december, og kontingentet
forfalder den 1. januar i hvert regnskabs�r � f�rste gang 1. januar 2014.
Kontingentet skal v�re betalt senest 14 dage efter forfaldsdagen. Ved
optagelse efter den 1. juli betales halvt kontingent for resten af �ret.
3. Har et medlem � efter at have v�ret kr�vet p� ny for forfaldent
kontingent � ikke betalt inden 14 dage, kan medlemmet slettes af foreningen.
� 5. Udmeldelse.
Udmeldelse af XMF kan kun ske ved skriftlig henvendelse til
bestyrelsen inden den 1.
udmeldelse efter n�vnte dato har XMF
krav p� kontingent for det f�lgende kalender�r.
� 6. XMF�s ledelse.
1. XMF�s ledelse varetages af en bestyrelse og et antal udvalg.
2. Til bestyrelsen v�lger generalforsamlingen blandt XMF�s medlemmer:
formand, n�stformand, kasserer, sekret�r samt et menigt bestyrelsesmedlem.
3. Herudover v�lges 2 bestyrelsessuppleanter, 2 revisorer samt 1
revisorsuppleant. Alle v�lges for 2 �r, genvalg kan finde sted.
4. De lige �r v�lges formand, sekret�r, 1 bestyrelsessuppleant og 1 revisor.
Ulige �r v�lges n�stformand, kasserer, 1 menigt bestyrelsesmedlem, 1
bestyrelsessuppleant, 1 revisor samt 1 revisorsuppleant.
5. Bestyrelsen varetager opgaver som f.eks. neds�ttelse af indk�bsudvalg
samt andre udvalg, der skal st�tte foreningens og medlemmernes aktiviteter.
6. Bestyrelsen fasts�tter selv sin forretningsorden, dog skal
generalforsamlingens retningslinier for forretningsordenen f�lges.
7. Bestyrelsens sammens�tning offentligg�res efter hver generalforsamling p�
den mest hensigtsm�ssige m�de.
� 7. Kasserer.
1. Kassereren varetager alle ind- og udbetalinger, opkr�ver
medlemskontingent, f�rer
foreningens regnskab samt udarbejder status.
likviditet.
3. Regnskabet skal v�re afsluttet og revideret senest den 1. marts og skal
underskrives af revisorerne. Det reviderede regnskab forel�gges til
godkendelse p� generalforsamlingen.
� 8. Ordin�r generalforsamling.
1. Ordin�r generalforsamling afholdes i marts m�ned under ledelse af en p�
generalfor-
samlingen valgt dirigent. Indvarslingen af generalforsamlingen foretages som
angivet under � 6-9 senest 14 dage f�r afholdelsen.
samlingen valgt dirigent. Indvarslingen af generalforsamlingen foretages som
2. Dagsorden skal omfatte:
a. Valg af dirigent.
c. Kassererens forel�ggelse af regnskabet.
d. Fasts�ttelse af indmeldelsesgebyr.
e. Beretning fra eventuelle udvalg.
f. Behandling af indkomne forslag.
g. Valg af bestyrelse, revisorer og suppleanter.
h. Eventuelt.
�ndre eller
oph�ve vedt�gter, men kun p� en ordin�r generalforsamling, hvor mindst 2/3
af de stemmeberettigede medlemmer er til stede. I tilf�lde af, at der er
flertal for et forslag, men generalforsamlingen ikke er beslutningsdygtig,
skal sp�rgsm�let inden 2 m�neder forel�gges p� en ekstraordin�r
generalforsamling, som s� er beslutningsdygtig uanset antallet af fremm�dte
stemmeberettigede.
Generalforsamlingen kan behandle klager over bestyrelsens dispositioner.
4. Ved alle afstemninger er simpel majoritet tilstr�kkelig. P� forlangende
Generalforsamlingen kan behandle klager over bestyrelsens dispositioner.
afholdes skriftlig
afstemning.
5. Alle forslag, der �nskes behandlet p� den ordin�re generalforsamling,
skal indsendes
Skriftligt til formanden senest 7 dage f�r generalforsamlingens afholdelse.
6. Kun XMF�s aktive medlemmer kan deltage i afstemningerne p�
generalforsamlingen.
� 9. Ekstraordin�r generalforsamling.
1. Ekstraordin�r generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen, eller n�r
mindst 10% af
medlemmerne skriftligt overfor bestyrelsen frems�tter krav herom � med
angivelse af det emne, der �nskes behandlet.
2. Indvarslingen og forretningsgangen for den ekstraordin�re
generalforsamling er som anf�rt
Under � 8.
� 10. Realisation.
1. �nsker et aktivt medlem at realisere sit b�dudstyr eller dele heraf
gennem XMF, skal
foreningen yde al mulig sagkyndig hj�lp.
2. XMF kan overtage udstyret mv. mod kontant betaling, fratrukket et
administrationsbidrag.
en skriftlig anmodning til bestyrelsen med beskrivelse af det, der �nskes
realiseret, i hvilken stand det befinder sig, samt p� hvilken m�de det
�nskes realiseret.
� 11. H�ftelse.
1. Kun aktive medlemmer h�fter for XMF�s forpligtelser. Disse medlemmer
h�fter
personligt for foreningens forpligtelser (dog max. kr. 10.000), men alene i
foreningens formue ikke kan d�kke eventuelle krav.
2. Har et medlem m�ttet h�fte for foreningens forpligtelser med et bel�b
udover sit
kontingent, skal bel�bet tilbagebetales til medlemmet, n�r foreningens
�konomi tillader det.
� 12. Eksklusion.
1. Skulle et medlem ved sin adf�rd i eller udenfor XMF give anledning til,
at der � enten fra
bestyrelsen eller fra mindst 10% af medlemmerne � stilles forslag om
eksklusion, vil
medlemmet modtage meddelelse om, at bestyrelsen vil behandle sagen p� et
angivet tidspunkt og sted. Denne meddelelse er medlemmets m�deindkaldelse.
Bestyrelsens afg�relse kan dog indbringes for generalforsamlingen.
� 13. Opl�sning.
1. XMF kan med 2/3 majoritet af XMF�s medlemstal opl�ses af en
generalforsamling. Til
Denne generalforsamling kan frav�rende medlemmer skriftlig afgive deres
stemme, der dog m� v�re formanden i h�nde inden generalforsamlingen �bnes.
Disse stemmer skal afleveres i lukkede kuverter, der f�rst m� �bnes ved
opt�lling af stemmerne.
2. I tilf�lde af XMF�s opl�sning vil en ekstraordin�r generalforsamling, der
afholdes tidligst 2 og senest 3 uger efter den vedtagne
opl�sningsbeslutning, v�re at indkalde for at tage bestemmelse om anvendelse
af XMF�s midler, beholdninger, ejendele og g�ldsforpligtelser. Kun aktive
medlemmer kan deltage i afstemninger vedr�rende XMF�s opl�sning.
3. Beslutning om XMF�s opl�sning kan ske alene ved skriftlig afstemning
blandt XMF�s aktive medlemmer, og stemmesedlerne opt�lles af bestyrelsen
under kontrol af generalforsamlingens dirigent.
Herefter er det kun at komme i gang med at oprette s�danne klubber.
Mvh/Harding
hardin...@gmail.com
Feb 7, 2013, 4:39:28 PM2/7/13
to
Der står intet om noget der ligner et forsikringsselskab men:
"ved aktiv indsats at forøge sikkerheden til søs og medlemmernes fartøjers sødygtighed". Sødygtighed er et fartøj der er i orden.
Det er det der ved gensidighed er formålet, ikke at lave et forsikringsselskab; men vedtægterne kan i grove træk bruges på en hvilken som helst forening i Danmark.
I Danmark har vi foreningsfrihed og der er rigtig mange foreninger i Danmark.
Mvh/Harding
"ved aktiv indsats at forøge sikkerheden til søs og medlemmernes fartøjers sødygtighed". Sødygtighed er et fartøj der er i orden.
Det er det der ved gensidighed er formålet, ikke at lave et forsikringsselskab; men vedtægterne kan i grove træk bruges på en hvilken som helst forening i Danmark.
I Danmark har vi foreningsfrihed og der er rigtig mange foreninger i Danmark.
Mvh/Harding
0 new messages