Pas på: Dårlige erfaringer !
Købte et nyt Navionics kort hos dem, som jeg ikke kunne få til at virke.
Mit gamle kort virker fint, men jeg fik for en sikkerheds skyld afprøvet
min plotter hos en lokal forhandler, som godt kendte Maritim-Elektronik
- og ikke for det gode.
Jeg undrede mig noget, da det memory-kort som jeg fik leveret fra
Maritim-Elektronik ikke var i den forseglede plastemballage, som
Navionics-kort normalt leveres i. Desuden var der kun en sjusket,
håndskrevet label på memory-kortet.
Mine skriftlige henvendelser blev først ikke besvaret og senere, efter
at jeg havde ringet, fik jeg flabede, arrogante og afvisende svar, hvor
jeg blandt meget andet blev beskyldt for at have ødelagt kortet ved at
forsøge at kopiere det. Til sidst blev kortet angiveligt sendt til
Navionics i Italien for at blive undersøgt, hvilket jeg skulle betale
250 kr for. Efter lang tid og et par forespørgsler fra mig, fik jeg at
vide at kortet var blevet sendt tilbage med besked om at det ikke
fejlede noget. Jeg betalte de 250 kr og fik omsider kortet retur - men
det var ikke det samme kort ! Jeg havde mærket mit memory-kort før jeg
sendte det afsted, og det kort jeg fik retur var et andet og var i
øvrigt forsynet med en trykt label i stedet for den håndskrevne.
Jeg kan ikke bevise noget, men har en stærk mistanke om at de unge fyre
som driver Maritim-Elektronik fusker med at kopiere de originale kort
uden om Navionics, og at mit kort slet ikke har været en tur hos Navionics.
Som sagt kan jeg ikke bevise noget, men det er i hvert fald absolut
sidste gang jeg vil have noget at gøre med Maritim-elektronik - eller
DanEast Services som de også kalder sig !
:-(
BoA