Søventiler - åbne eller lukkede?
HKN
Min båd ligger i vandet - og nu fryser det efterhånden en del.
Skal ventilerne stå åbne eller lukkede - der er forskellige svar i
diverse indlæg. Endda fra samme forfattere ;-)
Jeg var lige nede for at se til skivet, og kunne konstatere at der er
frost i ventilerne nu, men vil sætte varme på og tø dem op hvis de
skal stå lukkede.
Mvh
Henrik
Harding E. Larsen
De skal stå åbne. Hæld noget glykol i slangen svarende til slangernes
volumen.
Mvh/Harding
news tele dk
I forbindelse med snakken om frost - ventiler osv, kommer jeg til at t�nke
p�:
Hvad gjorde - g�r - fiskere gennem tiderne i den henseende?
De har jo gennem tiderne haft pr�cis dette problem inde p� livet.
Man m� kunne hente noget praktisk erfaring p� sladderb�nkene i
fiskerihavnene.
(erfaring fra landkrappevandhaner til haveslanger p� ydermuren siger mig, at
disse som oftest overlever frost, sk�nt man har glemt at lukke for vandet,
og t�mme hanen. (ikke kugleventiler))
MVH
Egon
"HKN" <henr...@hotmail.com> skrev i meddelelsen
news:0f4a0bbf-d9df-44fe...@j14g2000yqm.googlegroups.com...
Godt nyt�r!
Min b�d ligger i vandet - og nu fryser det efterh�nden en del.
Skal ventilerne st� �bne eller lukkede - der er forskellige svar i
diverse indl�g. Endda fra samme forfattere ;-)
Jeg var lige nede for at se til skivet, og kunne konstatere at der er
frost i ventilerne nu, men vil s�tte varme p� og t� dem op hvis de
skal st� lukkede.
Mvh
Henrik
Harding E. Larsen
rørsystem under vandlinien. I dette rør er er en glykolblanding.
Desuden har de "Varm udstødning".
Afløb fra vask m.m. foregår over vandlinien.
Udendørs vandhaner der ikke er frostsikrede med ventilen inde i huset,
vil i bedste fald blive utætte i pakningen og vandet vil dryppe ud om
foråret og indikere at der skal monteres en ny pakning.
Princippet i disse haner med pakninger er anderledes end såvel
kugleventiler som skydeventiler og der er sikkert mulighed for at
udviddelsen kan ske ind gennem røret i muren og så må vi håbe at
temperaturen indendørs er højere.
Mvh/Harding
On 4 Jan., 12:19, "news tele dk" <egon-stich snabela mail.dk> wrote:
> Hej.
> I forbindelse med snakken om frost - ventiler osv, kommer jeg til at t nke
> p :
> Hvad gjorde - g r - fiskere gennem tiderne i den henseende?
> De har jo gennem tiderne haft pr cis dette problem inde p livet.
> Man m kunne hente noget praktisk erfaring p sladderb nkene i
> fiskerihavnene.
>
> (erfaring fra landkrappevandhaner til haveslanger p ydermuren siger mig, at
> disse som oftest overlever frost, sk nt man har glemt at lukke for vandet,
> og t mme hanen. (ikke kugleventiler))
>
> MVH
> Egon
>
> "HKN" <henrik...@hotmail.com> skrev i meddelelsennews:0f4a0bbf-d9df-44fe...@j14g2000yqm.googlegroups.com...
HKN
Tak - men hvis jeg skal hælde glykol i slangen, så skal jeg afmontere
den ved spændebåndet og så løber der jo vand ind i båden (medmindre
jeg tør den op først og lukker den imens)? Dernæst - løber glykolen
ikke bare ud igennem ventilen igen når den nu skal stå åben?
Mvh
Henrik
Harding E. Larsen
Nu kan jeg ikke "se" hvordan din konstruktion er udformet; men jeg
håber at slangerne er så lange at de når over vandlinien ved
demontering i den modsatte ende af hvor ventilen er monteret.
Jeg ville tø slangen op først og derefter fylde ren glykol på. Da
glykols vægtfylde er omkring 0,8 vil glykolen ligge over vandet men
dog opblandes. opblandet har et lavere frysepunkt en koncentreret; men
lav ikke en opblanding som fyldes på.
Hæld rigeligt på så du er sikker på at der kommer glykol helt ned til
gennemføringen.
I løbet af vinteren bør du efterfylde med mellemrum.
Anvend den røde glykol, glycerin eller white oil. Den blå er mindre
sundt for miljøet.
Mvh/Harding
HKN
saltvandspumpen trække glykolen hele vejen igennem systemet indtil
det kommer ud i den anden ende? Lige nu tror jeg f.eks ikke at der er
glykol i impeller huset, for jeg demonterede slangen efter dette, da
jeg ville frostsikre motoren.
Mvh
Henrik
Harding E. Larsen
Den ene er at optø ventilen og skroggennemføringen og så frostsikre
denne streng. Har du en filtersi monteret så kan du hælde væsken ned
igennem denne så fyldes slange og ventil op.
Derefter aftager du slangen mellem filter og impellerpumpen ved
filteret og stikker slangen ned i en spand med vand. Starter motoren
og spæder mere vand i spanden. Efter nogle minutter fylder du ca 1
liter glykol ned i den sidste 1 liter vand i spanden og når motoren
lige suger det sidste op standser du motoren. Så er motorblok og
udstødning frostsikret med glykolblandingen.
Har du ikke skiftet olie bør motoren køre med ferskvand indtil den er
driftsvarm og olien og oliefilter skiftes.
Endelig kan du sætte en olievædet tot tvist i indsugningen og i
udstødningsgennemføringen. Så er der lukket for indstrømning af frisk
havluft. Husk at tage tvisten ud inden motoren igen startes.
Tag også impelleren ud og sæt dækslet på igen. Impelleren har ikke
godt af igennem vinteren at være sammenpresset og så skal igang igen
om foråret. Ved udtagning kan du også inspicere den for revner i
gummilamellerne, især ved roden optræder de.
Gennem vinteren bør du dreje motoren lidt, det kan du sikkert gøre på
remmen. Det er vigtigt at stempelringene ikke står på samme sted
vinteren igennem, ringene kan ruste fast til cylindervæggen fordi
smøringen forsvinder.
Mvh/Harding
Torben Skovgaard Bach
Klip
> Gennem vinteren b�r du dreje motoren lidt, det kan du sikkert g�re p�
> remmen. Det er vigtigt at stempelringene ikke st�r p� samme sted
> vinteren igennem, ringene kan ruste fast til cylinderv�ggen fordi
> sm�ringen forsvinder.
> Mvh/Harding
Jeg k�bt min b�d for nogle �r siden af en �ldre og klog tysker, som dengang
var 82 �r. Han nedskrev nogle gode r�d i forhold til det at frostsikre min
saltvandsk�lede motor.
Mange af detaljerne er n�vnt i denne tr�d, men jeg savner info omkring
motorens termostat. Et af han r�d i frostsikringsrutinerne var, at
termostaten forinden skulle fjernes, hvilket i min optik giver god mening i
forhold til at f� frostv�sken ind i diverse kanaler samt videre, s� noget af
v�sken og kommer til at ligge i udst�dningssystemet, hvor meget eller hvor
lidt der s� end normalt befinder sig i udst�dningssystemet.
I �vrigt kan jeg ikke med supermandskr�fter dreje min motor pr. h�ndkraft
:-)
mvh
Torben
Peter Lauridsen
...
> Min båd ligger i vandet - og nu fryser det efterhånden en del.
Det fremgår ikke af spørgsmålet, om din båd har indenbords motor eller
ej?
Jeg har en Bianca 28 med selvlænsende cockpit og søtoilet, men
påhængsmotor. Båden har overvintret på vandet siden 1990 med et par
afbræk. Ventilerne fra cockpit og toilet har altid stået åbne.
Jeg er også medlem af en tidligere nordsøkutter med en af de sidste
tocylindrede Hundested Motorer, som nu er ferskvandskølet. Den dræner
vi ned til vandstanden udenfor og fylder mange liter kølervæske på.
Hilsen Peter
Harding E. Larsen
i så er det en rigtig god ide at fjerne termostaten inden motoren
køres sidste gang og der i den forbindelse påfyldes glykolblanding.
Med fjernet termostat kommer frostsikringsvæsken ind i alle kanalerne
det vil de ikke gøre hvis termostaten er monteret.
Har man en ferskvandskølet motor skal termostaten ikke fjernes da man
i ferskvandskredsløber altid kører med glykolblanding. I
saltvandskredsløbet er der ingen termostat hvorfor glykolblandingen
som man opsuger fra spanden fylder varmeveksler og udstødning.
Mængden der ligger i udstødningssystemet afhænger af hvornår der er
opbygget tilstrækkeligt tryk i systemet til at der leveres en "prut"
ud af ge3nnemføringen; men den tilbageværende mængdes sammensætning
bør være 50/50.
På motorens remskive monteret på hovedakselen kqan der normalt
monteres en stor top (36 eller lignende) og en skraldenøgle.
Alternativt så trækker du ude i stophåndtaget og drejer start6nøglen i
få sekunder. Motoren turner;men starter ikke.
Mvh/Harding
On 4 Jan., 16:41, "Torben Skovgaard Bach" <tsb...@FJERNnyka.dk> wrote:
> Harding E. Larsen wrote:
>
> Klip
>
> > Gennem vinteren bør du dreje motoren lidt, det kan du sikkert gøre på
> > remmen. Det er vigtigt at stempelringene ikke står på samme sted
> > vinteren igennem, ringene kan ruste fast til cylindervæggen fordi
> > smøringen forsvinder.
> > Mvh/Harding
>
> Jeg købt min båd for nogle år siden af en ældre og klog tysker, som dengang
> var 82 år. Han nedskrev nogle gode råd i forhold til det at frostsikre min
> saltvandskølede motor.
> Mange af detaljerne er nævnt i denne tråd, men jeg savner info omkring
> motorens termostat. Et af han råd i frostsikringsrutinerne var, at
> termostaten forinden skulle fjernes, hvilket i min optik giver god mening i
> forhold til at få frostvæsken ind i diverse kanaler samt videre, så noget af
> væsken og kommer til at ligge i udstødningssystemet, hvor meget eller hvor
> lidt der så end normalt befinder sig i udstødningssystemet.
>
> I øvrigt kan jeg ikke med supermandskræfter dreje min motor pr. håndkraft
> :-)
>
> mvh
> Torben
mikkel
wrote:
> Hej Henrik,
>
> Nu kan jeg ikke "se" hvordan din konstruktion er udformet; men jeg
> håber at slangerne er så lange at de når over vandlinien ved
> demontering i den modsatte ende af hvor ventilen er monteret.
> Jeg ville tø slangen op først og derefter fylde ren glykol på. Da
> glykols vægtfylde er omkring 0,8 vil glykolen ligge over vandet men
> dog opblandes. opblandet har et lavere frysepunkt en koncentreret; men
> lav ikke en opblanding som fyldes på.
> Hæld rigeligt på så du er sikker på at der kommer glykol helt ned til
> gennemføringen.
> I løbet af vinteren bør du efterfylde med mellemrum.
> Anvend den røde glykol, glycerin eller white oil. Den blå er mindre
> sundt for miljøet.
>
> Mvh/Harding
>
Jeg læser spændt i denne tråd.
Vi har en anden løsning. Og vil meget gerne have kommentare på den.
Vi har båden i vandet og har kugleventiler. Det vi gør er at, der hvor
det er muligt vi lukker for ventilen. Tager slangen af i modsatte ende
af ventilen. Fylder slangen med en glykolblanding. åbner for
søventilen så der løber noget ind i ventilen, og lukker igen. Jeg har
en hel klar fornemmelse af at det løber igennem ventilen og at jeg får
noget bleadet glykol i ventilen. Kun i vand indtaget til motoren løber
det meget langsomt - ud.
Mvh Mikkel
Harding E. Larsen
ikke overskrides kan du lukke en kugleventil; men fryser vandet i
ventilen kan det give problemer; men jeg tror ikke at du kan styre
blandingsforholdet helt ud til skroggennemføringen, så derfor vil en
åben ventil være at foretrække.
Om vandet løber meget langsomt ned i indtaget til motoren kan det tyde
på en forstoppelse der bør findes og udbedres.
Mvh/Harding
> Mvh Mikkel- Skjul tekst i anførselstegn -
>
> - Vis tekst i anførselstegn -
per svendsen
st�r �bne,
skal det ske flere gange i l�bet af vinteren ( faktisk hver gang det har
v�ret lidt t�,
og sneen i cockpittet er smeltet ud af afl�bet.)
mvh
Per Svendsen
Taras
>Min b�d ligger i vandet - og nu fryser det efterh�nden en del.
Torben Skovgaard Bach
> Jo det er rigtigt at om man har en saltvandsk�let motor med termostat
> i s� er det en rigtig god ide at fjerne termostaten inden motoren
> k�res sidste gang og der i den forbindelse p�fyldes glykolblanding.
> Med fjernet termostat kommer frostsikringsv�sken ind i alle kanalerne
> det vil de ikke g�re hvis termostaten er monteret.
> Har man en ferskvandsk�let motor skal termostaten ikke fjernes da man
> i ferskvandskredsl�ber altid k�rer med glykolblanding. I
> saltvandskredsl�bet er der ingen termostat hvorfor glykolblandingen
> som man opsuger fra spanden fylder varmeveksler og udst�dning.
> M�ngden der ligger i udst�dningssystemet afh�nger af hvorn�r der er
> opbygget tilstr�kkeligt tryk i systemet til at der leveres en "prut"
> ud af ge3nnemf�ringen; men den tilbagev�rende m�ngdes sammens�tning
> b�r v�re 50/50.
>
> P� motorens remskive monteret p� hovedakselen kqan der normalt
> monteres en stor top (36 eller lignende) og en skralden�gle.
> Alternativt s� tr�kker du ude i stoph�ndtaget og drejer start6n�glen i
> f� sekunder. Motoren turner;men starter ikke.
>
> Mvh/Harding
Klip
S� er den ged da vist snart barberet. Min gamle tysker var alts� v�rd at
lytte til. I �vrigt advarede han ogs� "k�re" fersk vand fra vandv�rket
igennem motoren - pga. at muligheden for at �del�gge motoren -
vandv�rkstrykket osv.
Min impeller er udtjent, s� den sidder, hvor den skal, indtil den bliver
udskiftet til for�ret.
Med hensyn til sidste afsnit. Min motor er en Volvo Penta 17 MD C, og der er
hverken den ene eller anden mulighed i forhold til at montere en
skralden�gle endsige en ventill�fter, som jeg kender det fra feks. en
1-cylindret Yanmar motor, s� den f�r bliver ikke r�rt f�r en gang sidst i
februar eller i marts, og s� h�ber jeg ikke, at Hardings sp�dom om, at
stempelringene kan n� at s�tte sig, kommer til at holde stik.
I dag har jeg �bnet for mine to store kugleventiler, der har til form�l at
l�nse for vand fra cockpittet - begge ventiler er monteret i motorrummet.
Kunne �bnes uden problemer, s� der blev lige h�ldt endnu mere glykol i
slangerne. Efterf�lgende bem�rkede jeg, at noget af glykolen havde fundet
vej ud under b�den under den is, der lige nu omgiver b�den.
Andre afl�b incl. toilettet fik ogs� en ekstra tur.
Hvis DMI ikke tager fejl, s� bliver n�ste skridt noget med opkobling af en
elektrisk lampe i motorrummet med deraf f�lgende �get CO-2 forbrug, men til
gavn for min motor og til forebyggelse af un�digt tr�k p� min opsparing og
sparsomme pension :-) (og dermed ingen diskussioner med konen om, hvad det
koster at holde en b�d "k�rende").
Mvh
Torben
Harding E. Larsen
indtil foråret med at læse i motormanualen, især side 24.
http://www.pearson35.com/p35articles/documents/VolvoInstBook.pdf
Mvh/Harding
> Torben- Skjul tekst i anførselstegn -
Torben Skovgaard Bach
> Det ser ikke ud til at du er glad ved situationen; men brug tiden
> http://www.pearson35.com/p35articles/documents/VolvoInstBook.pdf
>
> Mvh/Harding
>
klip
Tak skal du ha� - n�h jeg er ikke glad ved situationen, men det fremg�r jo
af div. tr�de her i gruppen, og det er vel ikke uden grund, n�r det nu er
s�dan, at DMI varsler den f�rste rigtige isvinter inden for de sidste 14
�r - netop i �r, hvor jeg for *f�rste* gang har valgt at lade min b�d blive
liggende i vandet.
Hvordan i alverden har du f�et den opfattelse, at jeg ikke kender til
motormanualen, der vedr�rer min motor i min motorsejler?
Harding - du m� lige komme ned fra de h�jere lag.. :-) Motormanualen har jeg
i flere udgaver p� computeren s�vel som printet ud... at l�se indenad kan
jeg ogs�..
Mange gange virker dine svar her i gruppen p� den m�de, at du faktisk "taler
ned" til folk, selvom det nok ikke er din mening, n�r det kommer til
stykket, men for mig virker det derhen, at du har en endog meget stor trang
til at vise, at du besidder stor viden omkring s� godt som n�sten alt.
Det nyder vi s� godt af, men t�nk lige lidt over det, jeg skriver her - uden
at g� i forsvarsposition - det er positivt ment.
Du forklarer fra Herodes til Pilatus omkring det ene eller andet, selvom
sp�rgeren faktisk ved sit sp�rgsm�l afsl�rer, at han m/k er godt inde i
stoffet, s� det vil v�re forfriskende, hvis vi i nogle tilf�lde kunne komme
til at udveksle meninger og erfaringer p� lige fod.
Det er m�ske en erhvervsskade - jeg genkender lidt af det fra min kone, som
har v�ret p�dagog udi at besk�ftige sig med folk, der er blevet hjerneskadet
p� den ene eller anden m�de - ogs� hun har for vane at forklare hele
grundsubstansen fremfor for at svare p� det konkrete sp�rgsm�l ;-)
Med venlig hilsen - og endnu en gang med �nsket om et rigtigt godt nyt �r
til alle deltagere - s�vel aktive som passive brugere i denne gruppe.
Torben
Mads Bo Falk
foretr�kker af milj�hensyn) i Matas koster 60 kr. pr. halvliter! Skal jeg
fylde mine ventiler og slangerne med ren glycerin, har jeg brug for 1,5
liter, har jeg beregnet. Alts� kr. 180. Hver gang, der har v�ret nedb�r,
skal ventilerne fra cockpittets selvl�ns fyldes igen, der g�r ca. en liter.
Sejler jeg en tur eller benyttes vasken i pantryet, skal der ogs� der fyldes
p� igen.
Rundt regnet kan jeg godt bruge en tudse eller to p� glycerin, hvis jeg skal
holde ventilerne frostfri med ren glycerin vinteren igennem!
Det er selvf�lgelig billigt i forhold til en sunket b�d, men gnieren i mig
r�rer nu alligevel p� sig ;0)
Har nogen her i gruppen erfaringer med simpelt hen at lade ventilerne st�
�bne, IKKE frostsikre, og s� bare lade vandet udvide sig opad og nedad? Jeg
snakker ikke motorventiler her (jeg har udenbords motor), kun selvl�ns/vask.
--
vh/ Mads Bo Falk,
S/Y Mathilde, Pd26, �rhus
"F�r og beder kan ej forst�
l�ngslers tog over b�lgen bl�"
"per svendsen" <pe...@post5.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:4b423f9d$0$36571$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
Harding E. Larsen
Når jeg læser dine indlæg f.eks.:
Nu er forvirringen øget til et særdeles højt niveau for mit
vedkommende.
"Du skriver: "Når du kører motoren igennem med fersk vand, som suges
op fra
en spand.. husk sæt aldrig vandslangen til motorens vandindtag ...
osv."
Hvordan pokker skal det forstås? Hvis jeg skal suge fersk vand eller
andet
ind i min motor, så kan jeg da ikke se, hvordan det skal kunne komme
ind
over stempler og gøre skade på plejlstænger mv. ?
Det vil jeg da gerne høre mere om, selvom mine bekymringer er på
højeste
alarm-niveau netop nu, hvor jeg for første gang valgte at lade min båd
ligge
i vandet - endda i en A-havn, "
Prøver jeg at forklare sammenhængen så godt det nu er mig muligt, både
om det direkte spørgsmål; men også om de omkringliggende problemer som
kan opstå.
Det må du bare tage med eller også vælge ikke at læse eller kommentere
det yderligere.
Meningen med dialogen må da være at du bliver i stand til på
betryggende vis at få løst opgaven bedst muligt.
Ja det er en erhvervsskade, om man kan sige det, at beskrive indsats
og omstændigheder, således at modtageren bliver i stand til at udføre
det arbejde som beskrivelsen drejer sig om.
Må jeg spagfærdig gentage manualens ordlyd:
Turn round the engine several turns with the starter motor or the
crank.
Så det må vel være muligt at turne motoren på den ene eller den anden
måde, afhængig af omstændighederne.
Mvh/Harding
On 4 Jan., 22:27, "Torben Skovgaard Bach" <tsb...@FJERNnyka.dk> wrote:
> Harding E. Larsen wrote:
> > Det ser ikke ud til at du er glad ved situationen; men brug tiden
> > indtil foråret med at læse i motormanualen, især side 24.
> >http://www.pearson35.com/p35articles/documents/VolvoInstBook.pdf
>
> > Mvh/Harding
>
> klip
>
> Tak skal du ha´ - næh jeg er ikke glad ved situationen, men det fremgår jo
> af div. tråde her i gruppen, og det er vel ikke uden grund, når det nu er
> sådan, at DMI varsler den første rigtige isvinter inden for de sidste 14
> år - netop i år, hvor jeg for *første* gang har valgt at lade min båd blive
> liggende i vandet.
>
> Hvordan i alverden har du fået den opfattelse, at jeg ikke kender til
> motormanualen, der vedrører min motor i min motorsejler?
> Harding - du må lige komme ned fra de højere lag.. :-) Motormanualen har jeg
> i flere udgaver på computeren såvel som printet ud... at læse indenad kan
> jeg også..
>
> Mange gange virker dine svar her i gruppen på den måde, at du faktisk "taler
> ned" til folk, selvom det nok ikke er din mening, når det kommer til
> stykket, men for mig virker det derhen, at du har en endog meget stor trang
> til at vise, at du besidder stor viden omkring så godt som næsten alt.
> Det nyder vi så godt af, men tænk lige lidt over det, jeg skriver her - uden
> at gå i forsvarsposition - det er positivt ment.
>
> Du forklarer fra Herodes til Pilatus omkring det ene eller andet, selvom
> spørgeren faktisk ved sit spørgsmål afslører, at han m/k er godt inde i
> stoffet, så det vil være forfriskende, hvis vi i nogle tilfælde kunne komme
> til at udveksle meninger og erfaringer på lige fod.
> Det er måske en erhvervsskade - jeg genkender lidt af det fra min kone, som
> har været pædagog udi at beskæftige sig med folk, der er blevet hjerneskadet
> på den ene eller anden måde - også hun har for vane at forklare hele
> grundsubstansen fremfor for at svare på det konkrete spørgsmål ;-)
>
> Med venlig hilsen - og endnu en gang med ønsket om et rigtigt godt nyt år
> til alle deltagere - såvel aktive som passive brugere i denne gruppe.
>
> Torben
Torben Skovgaard Bach
> Hej Torben,
> Pr�ver jeg at forklare sammenh�ngen s� godt det nu er mig muligt, b�de
> om det direkte sp�rgsm�l; men ogs� om de omkringliggende problemer som
> kan opst�.
>
> Det m� du bare tage med eller ogs� v�lge ikke at l�se eller kommentere
> det yderligere.
> Meningen med dialogen m� da v�re at du bliver i stand til p�
> betryggende vis at f� l�st opgaven bedst muligt.
>
> Ja det er en erhvervsskade, om man kan sige det, at beskrive indsats
> det arbejde som beskrivelsen drejer sig om.
klip
Min reaktion gik p�, at dit indl�g var uklart, fordi du ger�dede ud i en
l�ngere forklaring, hvor du glemte at fokusere p� det, du ville fort�lle -
nemlig at man ikke skal tilslutte slangen til motorens vandindtag til
vandforsyningen pga. det h�je tryk :-) (s� kort kan det faktisk beskrives,
hvis man vil).
Pr�v nu at tage "kritikken" positivt - du f�r lige en kritik mere a la CT,
som var betjent her i gruppen for efterh�nden et par �r siden - heldigvis.
Dine konsekvente topposteringer g�r i mange tilf�lde, at l�seren ikke har en
hujende chance for at l�se, hvad du responderer p�.
Du er jo en �rn udi det med en computer, s� hvorfor kan du ikke g�re som
mange andre, der deltager her i gruppen?
I �vrigt har du jo ret i, at det er dialogen, det handler om, men dialogen
kan i den sidste ende blive s� "smertefuld" i forhold til at "tale ned til
�n", at du frav�lges p� den m�de, at du i den sidste ende skriver og svarer
til et f�tal - jeg tror, at du forst�r, hvad jeg mener ?
Jeg vil bare have dig til at komme ned p� jorden, hvor mange af vi andre
befinder os - p� det praktiske niveau.
Eksempelvis kunne du jo have spurgt ind til, hvad min kloge gamle tysker
nedskrev omkring det at frostsikre, men det skete ikke, og �rsagen til din
manglende interesse ligger nok i, at du mener, at du har den endegyldige
viden i forvejen - eller at du kan Google og klippe, men det er s� ogs� min
fordomsfulde tolkning :-)
Du l�ste ikke mit indl�g, som det var ment - derfor lidt mere - desv�rre.
Med venlig hilsen
Torben
Flemming Torp
> Jeg synes jo lige, der er den hage ved det hele, at glycerin (som jeg
> foretr�kker af milj�hensyn) i Matas koster 60 kr. pr. halvliter! Skal
> jeg fylde mine ventiler og slangerne med ren glycerin, har jeg brug
> for 1,5 liter, har jeg beregnet. Alts� kr. 180. Hver gang, der har
> v�ret nedb�r, skal ventilerne fra cockpittets selvl�ns fyldes igen,
> der g�r ca. en liter. Sejler jeg en tur eller benyttes vasken i
> pantryet, skal der ogs� der fyldes p� igen.
>
> Rundt regnet kan jeg godt bruge en tudse eller to p� glycerin, hvis
> jeg skal holde ventilerne frostfri med ren glycerin vinteren igennem!
> Det er selvf�lgelig billigt i forhold til en sunket b�d, men gnieren
> i mig r�rer nu alligevel p� sig ;0)
>
> Har nogen her i gruppen erfaringer med simpelt hen at lade ventilerne
> st� �bne, IKKE frostsikre, og s� bare lade vandet udvide sig opad og
> nedad? Jeg snakker ikke motorventiler her (jeg har udenbords motor),
> kun selvl�ns/vask.
"ubehagelige erfaringer" med at lade skroggennemf�ringerne fra
cockpittet og ud v�re "ubeskyttede" ... I min Ballad lod vi dem v�re,
n�r b�den var i vandet om vinteren. P� min nuv�rende b�d er afl�bet lige
over vandlinien, s� det er ikke d�r, jeg har mine aktuelle bekymringer
...
--
mvh
Flemming Torp
Harding E. Larsen
(trivialiteter) det ikke bidrager til sejladsorienteret information.
Mvh/Harding
Harding E. Larsen
anvende. Det beror på bådenes meget forskellige konstruktioner og de
problemer der hermed kan opstå.
Mads det er da et billigt alternativ til leje af vinterplads, kranløft
m.m. som i mit tilfælde koster 1450,-
Mvh/Harding
On 5 Jan., 00:40, "Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> wrote:
> Mads Bo Falk wrote:
> > Jeg synes jo lige, der er den hage ved det hele, at glycerin (som jeg
> > foretrækker af miljøhensyn) i Matas koster 60 kr. pr. halvliter! Skal
> > jeg fylde mine ventiler og slangerne med ren glycerin, har jeg brug
> > for 1,5 liter, har jeg beregnet. Altså kr. 180. Hver gang, der har
> > været nedbør, skal ventilerne fra cockpittets selvlæns fyldes igen,
> > der går ca. en liter. Sejler jeg en tur eller benyttes vasken i
> > pantryet, skal der også der fyldes på igen.
>
> > Rundt regnet kan jeg godt bruge en tudse eller to på glycerin, hvis
> > jeg skal holde ventilerne frostfri med ren glycerin vinteren igennem!
> > Det er selvfølgelig billigt i forhold til en sunket båd, men gnieren
> > i mig rører nu alligevel på sig ;0)
>
> > Har nogen her i gruppen erfaringer med simpelt hen at lade ventilerne
> > stå åbne, IKKE frostsikre, og så bare lade vandet udvide sig opad og
> > nedad? Jeg snakker ikke motorventiler her (jeg har udenbords motor),
> > kun selvlæns/vask.
>
> Se, det vil jeg kalde et godt spørgsmål ... og er spændt på om nogen har
> "ubehagelige erfaringer" med at lade skroggennemføringerne fra
> cockpittet og ud være "ubeskyttede" ... I min Ballad lod vi dem være,
> når båden var i vandet om vinteren. På min nuværende båd er afløbet lige
> over vandlinien, så det er ikke dér, jeg har mine aktuelle bekymringer
> ...
>
> --
> mvh
> Flemming Torp- Skjul tekst i anførselstegn -
news tele dk
Du har ikke bem�rket, at jeg udtrykkeligt skriver: "Gennem tiderne"?
P� motormuseet i R�dvig kan men se adskillige gamle motorer, der alene
betjente sig af havvand gennem motoren.
Hvorfor det vel er rimeligt at formode, at man kan indhente viden om
vinterproblemer og deres l�sning fra professionelle mennesker, der brugte
motorer, der hvad k�ling ang�r, er tilsvarende adskillige af vore
lystb�demotorer?
En anden mulig kilde til viden kunne v�re vore flinke forsikringsfolk, der
nok kunne t�nkes at have en mening om, hvorvidt ventiler b�r st� �bne eller
lukkede?
Praktisk erfaring, hedder det.
Og l�nner sig at ops�ge.
Det er nu engang ikke alt, der kan l�ses om i b�ger eller p� nettet--
Ang�ende havefolks vandhaner:
Du ville blive forundret over, hvad man kan finde af forskellige typer i
husene.
Herudover kan jeg betro dig, at r�ret i muren n�sten med garanti ogs� er
frosset et p�nt stykke ind.
Hvor mange har du t�et op/repareret gennem �rene?
Fint nok med teoretisk viden--- men lidt praktik skader n�ppe-- men
forhindrer g�tterier--
MVH
Egon
"Harding E. Larsen" <har...@larsen.tdcadsl.dk> skrev i meddelelsen
news:1592729d-012a-47ed...@m26g2000yqb.googlegroups.com...
Fiskerb�de har et lukket k�lesystem til motoren. Det ses som et
r�rsystem under vandlinien. I dette r�r er er en glykolblanding.
Desuden har de "Varm udst�dning".
Afl�b fra vask m.m. foreg�r over vandlinien.
Udend�rs vandhaner der ikke er frostsikrede med ventilen inde i huset,
vil i bedste fald blive ut�tte i pakningen og vandet vil dryppe ud om
for�ret og indikere at der skal monteres en ny pakning.
Princippet i disse haner med pakninger er anderledes end s�vel
kugleventiler som skydeventiler og der er sikkert mulighed for at
udviddelsen kan ske ind gennem r�ret i muren og s� m� vi h�be at
temperaturen indend�rs er h�jere.
Mads Bo Falk
desuden skal b�den jo alligevel op til for�ret og f� ordnet bunden mm.
Derfor synes jeg, det er en noget heftig mer-udgift ved at have b�den i
vandet vinteren igennem.
Er det helt hovedl�st at forestille sig, at s�ventilerne fint kan klare sig
blot ved at v�re �bne, n�r der er tale om "�bne" systemer, dvs. simpelthen
en stump slange over, som tilf�ldet er ved vask og cockpit-dr�n? Udvider
vandet sig ikke blot opad og nedad, n�r der nu er plads der?
--
vh/ Mads Bo Falk,
S/Y Mathilde, Pd26, �rhus
"F�r og beder kan ej forst�
l�ngslers tog over b�lgen bl�"
"Harding E. Larsen" <har...@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:62fb8acf-1f2f-4956...@r5g2000yqb.googlegroups.com...
Det er sv�rt entydigt at fremkomme med en anvisning som alle kan
anvende. Det beror p� b�denes meget forskellige konstruktioner og de
problemer der hermed kan opst�.
Mads det er da et billigt alternativ til leje af vinterplads, kranl�ft
m.m. som i mit tilf�lde koster 1450,-
Mvh/Harding
On 5 Jan., 00:40, "Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> wrote:
> Mads Bo Falk wrote:
> > Jeg synes jo lige, der er den hage ved det hele, at glycerin (som jeg
> > foretr�kker af milj�hensyn) i Matas koster 60 kr. pr. halvliter! Skal
> > jeg fylde mine ventiler og slangerne med ren glycerin, har jeg brug
> > for 1,5 liter, har jeg beregnet. Alts� kr. 180. Hver gang, der har
> > v�ret nedb�r, skal ventilerne fra cockpittets selvl�ns fyldes igen,
> > der g�r ca. en liter. Sejler jeg en tur eller benyttes vasken i
> > pantryet, skal der ogs� der fyldes p� igen.
>
> > Rundt regnet kan jeg godt bruge en tudse eller to p� glycerin, hvis
> > jeg skal holde ventilerne frostfri med ren glycerin vinteren igennem!
> > Det er selvf�lgelig billigt i forhold til en sunket b�d, men gnieren
> > i mig r�rer nu alligevel p� sig ;0)
>
> > Har nogen her i gruppen erfaringer med simpelt hen at lade ventilerne
> > st� �bne, IKKE frostsikre, og s� bare lade vandet udvide sig opad og
> > nedad? Jeg snakker ikke motorventiler her (jeg har udenbords motor),
> > kun selvl�ns/vask.
>
> Se, det vil jeg kalde et godt sp�rgsm�l ... og er sp�ndt p� om nogen har
> "ubehagelige erfaringer" med at lade skroggennemf�ringerne fra
> cockpittet og ud v�re "ubeskyttede" ... I min Ballad lod vi dem v�re,
> n�r b�den var i vandet om vinteren. P� min nuv�rende b�d er afl�bet lige
> over vandlinien, s� det er ikke d�r, jeg har mine aktuelle bekymringer
> ...
>
> --
> mvh
> Flemming Torp- Skjul tekst i anf�rselstegn -
>
> - Vis tekst i anf�rselstegn -
Harding E. Larsen
Hos os er alle udgifter splittet op i enkeltbetalinger således at man
selv kan vælge imellem det der tilbydes.
Jo det er rigtigt at vandet vil udvidde sig i slangens og rørenes
længderetning, blot der ikke er for mange indsnævringer i form af
fittings, det kan give revner i slangerne.
Du kan også prøve at hælde salt i rørene det sænker frysetemperaturen
og salt er der jo en del af i havvand i forvejen, så det er nok det
der er mindst miljøskadeligt.
Mvh/Harding
On 5 Jan., 11:35, "Mads Bo Falk" <m...@madsbofalk.dk> wrote:
> Jo, men i mit tilfælde er vinterplads inkluderet i pladslejen i forvejen, og
> desuden skal båden jo alligevel op til foråret og få ordnet bunden mm.
> Derfor synes jeg, det er en noget heftig mer-udgift ved at have båden i
> vandet vinteren igennem.
>
> Er det helt hovedløst at forestille sig, at søventilerne fint kan klare sig
> blot ved at være åbne, når der er tale om "åbne" systemer, dvs. simpelthen
> en stump slange over, som tilfældet er ved vask og cockpit-dræn? Udvider
> vandet sig ikke blot opad og nedad, når der nu er plads der?
>
> --
> vh/ Mads Bo Falk,
> S/Y Mathilde, Pd26, Århus
> "Får og beder kan ej forstå
> længslers tog over bølgen blå"
>
> "Harding E. Larsen" <hard...@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelsenews:62fb8acf-1f2f-4956...@r5g2000yqb.googlegroups.com...
> Det er svært entydigt at fremkomme med en anvisning som alle kan
> anvende. Det beror på bådenes meget forskellige konstruktioner og de
> problemer der hermed kan opstå.
>
> Mads det er da et billigt alternativ til leje af vinterplads, kranløft
> m.m. som i mit tilfælde koster 1450,-
>
> Mvh/Harding
>
> On 5 Jan., 00:40, "Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> wrote:
>
>
>
> > Mads Bo Falk wrote:
> > > Jeg synes jo lige, der er den hage ved det hele, at glycerin (som jeg
> > > foretrækker af miljøhensyn) i Matas koster 60 kr. pr. halvliter! Skal
> > > jeg fylde mine ventiler og slangerne med ren glycerin, har jeg brug
> > > for 1,5 liter, har jeg beregnet. Altså kr. 180. Hver gang, der har
> > > været nedbør, skal ventilerne fra cockpittets selvlæns fyldes igen,
> > > der går ca. en liter. Sejler jeg en tur eller benyttes vasken i
> > > pantryet, skal der også der fyldes på igen.
>
> > > Rundt regnet kan jeg godt bruge en tudse eller to på glycerin, hvis
> > > jeg skal holde ventilerne frostfri med ren glycerin vinteren igennem!
> > > Det er selvfølgelig billigt i forhold til en sunket båd, men gnieren
> > > i mig rører nu alligevel på sig ;0)
>
> > > Har nogen her i gruppen erfaringer med simpelt hen at lade ventilerne
> > > stå åbne, IKKE frostsikre, og så bare lade vandet udvide sig opad og
> > > nedad? Jeg snakker ikke motorventiler her (jeg har udenbords motor),
> > > kun selvlæns/vask.
>
> > Se, det vil jeg kalde et godt spørgsmål ... og er spændt på om nogen har
> > "ubehagelige erfaringer" med at lade skroggennemføringerne fra
> > cockpittet og ud være "ubeskyttede" ... I min Ballad lod vi dem være,
> > når båden var i vandet om vinteren. På min nuværende båd er afløbet lige
> > over vandlinien, så det er ikke dér, jeg har mine aktuelle bekymringer
> > ...
>
> > --
> > mvh
> > Flemming Torp- Skjul tekst i anførselstegn -
>
> > - Vis tekst i anførselstegn -- Skjul tekst i anførselstegn -
>
> - Vis tekst i anførselstegn -
Per Nordahl
"Mads Bo Falk" <ma...@madsbofalk.dk> skrev i en meddelelse
news:4b4315ea$0$56785$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> Jo, men i mit tilf�lde er vinterplads inkluderet i pladslejen i
> forvejen, og desuden skal b�den jo alligevel op til for�ret og f�
> ordnet bunden mm. Derfor synes jeg, det er en noget heftig
> mer-udgift ved at have b�den i vandet vinteren igennem.
>
> Er det helt hovedl�st at forestille sig, at s�ventilerne fint kan
> klare sig blot ved at v�re �bne, n�r der er tale om "�bne" systemer,
> dvs. simpelthen en stump slange over, som tilf�ldet er ved vask og
> cockpit-dr�n? Udvider vandet sig ikke blot opad og nedad, n�r der nu
> er plads der?
>
Tror i forskellige er g�et helt i selvsving, om der KUN findes �bnet
el. lukket. ventiler!!
L�s hvad jeg skrev.
Lad dem v�re halvt �bne/lukkede.
N�r ventilen er helt �ben, er der indesp�rret vand i selve huset.
(Kugleventil).
Mvh. Per Nordahl. "Thulfen"
> Har selv praktiseret dette b�de p� land- og i vand(med frost/is)
> uden problemer.
Mvh. "Thulfen">
Harding E. Larsen
alle hulrum åbne.
Mvh/Harding
On 5 Jan., 15:20, "Per Nordahl" <info_/)MASCOT28_/)@per-nordahl.dk>
wrote:
> "Mads Bo Falk" <m...@madsbofalk.dk> skrev i en meddelelsenews:4b4315ea$0$56785$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
>
> > Jo, men i mit tilfælde er vinterplads inkluderet i pladslejen i
> > forvejen, og desuden skal båden jo alligevel op til foråret og få
> > ordnet bunden mm. Derfor synes jeg, det er en noget heftig
> > mer-udgift ved at have båden i vandet vinteren igennem.
>
> > Er det helt hovedløst at forestille sig, at søventilerne fint kan
> > klare sig blot ved at være åbne, når der er tale om "åbne" systemer,
> > dvs. simpelthen en stump slange over, som tilfældet er ved vask og
> > cockpit-dræn? Udvider vandet sig ikke blot opad og nedad, når der nu
> > er plads der?
>
> Tror i forskellige er gået helt i selvsving, om der KUN findes åbnet
> el. lukket. ventiler!!
> Læs hvad jeg skrev.
>
> Lad dem være halvt åbne/lukkede.
> Når ventilen er helt åben, er der indespærret vand i selve huset.
> (Kugleventil).
>
> Mvh. Per Nordahl. "Thulfen"
>
> > Har selv praktiseret dette både på land- og i vand(med frost/is)
> > uden problemer.
>
> Mvh. "Thulfen">
>
>
>
> > --
> > vh/ Mads Bo Falk,
> > S/Y Mathilde, Pd26, Århus
> > "Får og beder kan ej forstå
> > længslers tog over bølgen blå"
>
> > "Harding E. Larsen" <hard...@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en
> > meddelelse
> >news:62fb8acf-1f2f-4956...@r5g2000yqb.googlegroups.com...
> > Det er svært entydigt at fremkomme med en anvisning som alle kan
> > anvende. Det beror på bådenes meget forskellige konstruktioner og de
> > problemer der hermed kan opstå.
>
> > Mads det er da et billigt alternativ til leje af vinterplads,
> > kranløft
> > m.m. som i mit tilfælde koster 1450,-
>
> > Mvh/Harding
>
> > On 5 Jan., 00:40, "Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark>
> > wrote:
> >> Mads Bo Falk wrote:
> >> > Jeg synes jo lige, der er den hage ved det hele, at glycerin (som
> >> > jeg
> >> > foretrækker af miljøhensyn) i Matas koster 60 kr. pr. halvliter!
> >> > Skal
> >> > jeg fylde mine ventiler og slangerne med ren glycerin, har jeg
> >> > brug
> >> > for 1,5 liter, har jeg beregnet. Altså kr. 180. Hver gang, der
> >> > har
> >> > været nedbør, skal ventilerne fra cockpittets selvlæns fyldes
> >> > igen,
> >> > der går ca. en liter. Sejler jeg en tur eller benyttes vasken i
> >> > pantryet, skal der også der fyldes på igen.
>
> >> > Rundt regnet kan jeg godt bruge en tudse eller to på glycerin,
> >> > hvis
> >> > jeg skal holde ventilerne frostfri med ren glycerin vinteren
> >> > igennem!
> >> > Det er selvfølgelig billigt i forhold til en sunket båd, men
> >> > gnieren
> >> > i mig rører nu alligevel på sig ;0)
>
> >> > Har nogen her i gruppen erfaringer med simpelt hen at lade
> >> > ventilerne
> >> > stå åbne, IKKE frostsikre, og så bare lade vandet udvide sig opad
> >> > og
> >> > nedad? Jeg snakker ikke motorventiler her (jeg har udenbords
> >> > motor),
> >> > kun selvlæns/vask.
>
> >> Se, det vil jeg kalde et godt spørgsmål ... og er spændt på om
> >> nogen har
> >> "ubehagelige erfaringer" med at lade skroggennemføringerne fra
> >> cockpittet og ud være "ubeskyttede" ... I min Ballad lod vi dem
> >> være,
> >> når båden var i vandet om vinteren. På min nuværende båd er afløbet
> >> lige
> >> over vandlinien, så det er ikke dér, jeg har mine aktuelle
> >> bekymringer
> >> ...
>
> >> --
> >> mvh
> >> Flemming Torp- Skjul tekst i anførselstegn -
>
> >> - Vis tekst i anførselstegn -- Skjul tekst i anførselstegn -
>
> - Vis tekst i anførselstegn -
Harding E. Larsen
undersøge sagen her.
Dit sidste afsnit må du have for dig selv, måske er der noget som du
ikke her har kendskab til; men gætter om.
Mvh/Harding
On 5 Jan., 10:58, "news tele dk" <egon-stich snabela mail.dk> wrote:
> "Fiskerbåde har" - skriver du nok så flot.
> Du har ikke bemærket, at jeg udtrykkeligt skriver: "Gennem tiderne"?
> På motormuseet i Rødvig kan men se adskillige gamle motorer, der alene
> betjente sig af havvand gennem motoren.
> Hvorfor det vel er rimeligt at formode, at man kan indhente viden om
> vinterproblemer og deres løsning fra professionelle mennesker, der brugte
> motorer, der hvad køling angår, er tilsvarende adskillige af vore
> lystbådemotorer?
>
> En anden mulig kilde til viden kunne være vore flinke forsikringsfolk, der
> nok kunne tænkes at have en mening om, hvorvidt ventiler bør stå åbne eller
> lukkede?
>
> Praktisk erfaring, hedder det.
> Og lønner sig at opsøge.
>
> Det er nu engang ikke alt, der kan læses om i bøger eller på nettet--
>
> Angående havefolks vandhaner:
> Du ville blive forundret over, hvad man kan finde af forskellige typer i
> husene.
> Herudover kan jeg betro dig, at røret i muren næsten med garanti også er
> frosset et pænt stykke ind.
> Hvor mange har du tøet op/repareret gennem årene?
>
> Fint nok med teoretisk viden--- men lidt praktik skader næppe-- men
> forhindrer gætterier--
>
> MVH
> Egon
>
> "Harding E. Larsen" <hard...@larsen.tdcadsl.dk> skrev i meddelelsennews:1592729d-012a-47ed...@m26g2000yqb.googlegroups.com...
> Fiskerbåde har et lukket kølesystem til motoren. Det ses som et
> rørsystem under vandlinien. I dette rør er er en glykolblanding.
> Desuden har de "Varm udstødning".
> Afløb fra vask m.m. foregår over vandlinien.
>
> Udendørs vandhaner der ikke er frostsikrede med ventilen inde i huset,
> vil i bedste fald blive utætte i pakningen og vandet vil dryppe ud om
> foråret og indikere at der skal monteres en ny pakning.
> Princippet i disse haner med pakninger er anderledes end såvel
> kugleventiler som skydeventiler og der er sikkert mulighed for at
> udviddelsen kan ske ind gennem røret i muren og så må vi håbe at
> temperaturen indendørs er højere.
> > Henrik- Skjul tekst i anførselstegn -
Harding E. Larsen
er et grin værd.
Mvh/Harding
----- Original Message -----
From: "Harding E. Larsen" <har...@larsen.tdcadsl.dk>
Newsgroups: dk.fritid.sejlads
Sent: Tuesday, January 05, 2010 4:07 PM
Subject: Re: Søventiler - åbne eller lukkede?
>Da du har kortest afstand til Rødvig motormuseum kan du da prøve at
>undersøge sagen her.
Kunne man da gøre--
Men er forvirringren ikke efterhånden total nok?
>Dit sidste afsnit må du have for dig selv, måske er der noget som du
>ikke her har kendskab til; men gætter om.
<Mvh/Harding
Gætte?
Må jeg være fri..!!
I modsætning til dig, har jeg måtte præsterer et gyldigt svendebrev,
før
adgang til den teoretiske uddannelse kunne påbegyndes.
Teoretikere er gode til mange ting.
Men bør holde sig til netop det teoretiske.
Og lade os andre om de praktiske anvendelser af teorierne, så fejlskud
kan
sorteres fra--
Såsom forslaget om at have åbne kugleventiler i frostvejr--
MVH
Egon
HO
>>news:14490207-c68b-43d0-b3e5->>f90be4...@j4g2000yqe.googlegroups.com...
>>Newsgruppernes pauseklovn har beriget mig med f�lgende mail, som nok
>>er et grin v�rd.
>>Mvh/Harding
s�rme da godt gruppens plage�nd har f�et noget at hovere over
Harding E. Larsen
de mange andre grupper som han skriver indl�g i.
Mvh/Harding
"HO" <h...@vejen-net.dk> skrev i en meddelelse
news:4b44e141$0$8557$d40e...@nntp06.dk.telia.net...
Torben Skovgaard Bach
> Det er godt at du f�ler det samme som jeg, det samme give mange
> udtryk for i de mange andre grupper som han skriver indl�g i.
>
> Mvh/Harding
>
Jeg �ffer med - ganske OT...
T�H�, som Nils Hausgaard ville sige ;-)
Eller er det her virkeligt selvironi - og hvis det, s� hatten af for det.
Mvh
Torben
--
\\\\////
(@@)
-------o00o-(_)-o00o---------
HO
> Det er godt at du f�ler det samme som jeg, det samme give mange udtryk for
> i de mange andre grupper som han skriver indl�g i.
>
> Mvh/Harding
Harding E. Larsen
Mvh/Harding
SørenH
Helt �rligt venner, - det her f�rer sgu ikke til nogetsomhelst!!
Det er sagt f�r, og alligevel:
Lad os da gl�de os over vores forskellighed!
Jeg er rigtig glad for Harding og hans erhvervsskader (ingeni�r som jeg
selv, og ovenik�bet gammel SAS'er som jeg selv) fordi jeg f�r rigelige
(!!) info som jeg s� kan sortere og udv�lge fra! - Mange tak for det
Harding, og hold endelig dampen oppe!
Nogen gange irriteres jeg over Harding, andre gange over andres
tankespind (incl. mine egne),men jeg ville n�digt undv�re denne gruppe!
Det skrevne ord kan v�re frygteligt provokerende og adrenalinsusende,
men spis br�d til, vend skr�en, tag t�rre sokker p�, h�ld skibs�llen op
og sk�ld konen eller hunden ud i stedet!
Med h�bet om masser af sjove, interessante, sk�re, causerende,
uforst�elige, n�rdede, �je�bnende og provokerende indl�g i 2010!
S�renH
l/y Marie af N�stved
Torben Skovgaard Bach
> HO skrev:
Klip
> stop, Stop, STOP!!!!!!
> Helt �rligt venner, - det her f�rer sgu ikke til nogetsomhelst!!
> Det er sagt f�r, og alligevel:
> Lad os da gl�de os over vores forskellighed!
Klip
2010!
> S�renH
> l/y Marie af N�stved
Men s� er du vel ogs� af den opfattelse, at man ikke ben�vner andre som
pauseklovn bare fordi vedkommende har udnyttet sin ytringsfrihed (som vi jo
holder s� meget af her i DK) til at give udtryk for en helt anden mening
omkring feks. skydebaner?
Den slags superlativer fl�d det s� rigeligt med i fordums dage, hvor "fjols"
og "idiot" var daglig kost.
Om Usenet forts�tter ud i al fremtid kan man vel kun gisne om, da der opst�r
mange andre muligheder for at udveksle erfaringer omkring specifikke emner
uden at deltagerne n�dvendigvis skal fremkomme med sit CV omkring sin
uddannelse.
Jeg har igennem nogle �r v�ret med p� sidelinjen og fremme i front, men ser
en tendens, der netop tyder p�, at det opfattes som en fordel, hvis man har
en h�jere uddannelse, som jo ikke i sig selv n�dvendigvis betyder, at man
ogs� besidder de helt rigtige l�sninger p� det ene eller andet.
Jeg ser ogs� gerne at Usenet og dk.fritid.sejlads forts�tter, men f�ler ikke
for diskussioner a la den slags, der foreg�r i Den Politiske Kandest�ber.
Kunne blive ved... men det her er jo ogs� OT og har ikke en dyt at g�re med
s�ventiler - �bne eller lukkede.
Med h�b om et godt nyt �r med en god sejls�son snarest forude :-)
Torben Henriksen
Godt skrevet, kunne ikke have gjort det bedre.
Pauseklovn, det m� da v�re den som skriver s�dan om andre,
men man skal �benbart v�re ingeni�r for at skrive s� nedladende.
En bedre tone �nskes.
S�ventiler, ja de skal v�re �bne eller skal de v�re lukkede, that is the
question!!!
Smeden og div. fiskere p� havnen sagde �ben, min l�rer til duelighedsbevis
sagde lukket,
de har nu altid v�ret �bne ogs� n�r b�den har overvintret i vandet uden
problemer.
Mvh/Torben H.
"Torben Skovgaard Bach" <tsb...@FJERNnyka.dk> skrev i en meddelelse
news:79fcd$4b45170c$55dad1d3$79...@news.galnet.dk...
Harding E. Larsen
Hej Henrik,
Ingen sag er tilsyneladende så lille, at den ikke kan udnyttes.
Det er helt efter boge4n at føle sig hævet over den slags idiotiske
udtalelser4 og overlade det til dem, der ikke har qandet at lave, end
at gå rundt og bede om en stillingtagen til en udtalelse, der stempler
sitg selv. Det er ikke uden videre sådan, at den der tier, samtyller,
i et samfund, hvor debatniveauet i den grad trænger til, at der er
nogen, som forstår vigtigheden af under4tiden blot at holde sin mund.
Havde du set historisk, i på den fra perioden efteråret 2002 og frem,
så ville du nok have en anden opfattelse af hvorfor jeg brugte ordet
"pauseklovn" .
Du skal være glad for at du og alle andre kan sejle med en sikker
viden om at vi ikke bliver beskudt fra ukendt hold af Hjemmeværnet og
skytteforeninger der selvbestaltet og uden det fornødne tilsyn skød
til måls efter skiver der var placeret i vandkanten og kuglerne uden
nogen form for kuglefang fortsatte ud over vandet indtil flere
kilometer fra kysten.
I et tæt samarbejde med myndighederne, Farvandsvæsenet og Dansk
Sejlunion blev der skabt et tema i Det levende søkort hvor alle
skydebanernes fareområder er indtegnet, samt anvisninger på hvordan
man kan blive informeret. Det er skydebaner der ikke ligger under
forsvaret og dermed ikke indtegtnet på de officielle søkort og
skydninger bliver derfor vikke automatisk optaget i "Efterretninger
for søfarende" og oplæst på dagens advarsler på den maritime VHF
radio.
Har du ikke DLS så kan du finde informationer om de farlige skydebaner
på dette link:
http://skydeadvarsler.multiply.com/
Skal du se nærmere om hvorfor jeg anvendte den tildligere betegnelse
så kan du søge videre under:
http://skydeadvarsler.multiply.com/photos/album/8/8
Dette er ikke en fuldstændig gengivelse; men du kan være rolig for at
resten har jeg også arkiveret. Der er ingen løse ender. i den sag fra
min side.
M.h.t. søventilers position og skroggennemføringer så kan du supplere
med disse links:
http://www.danskebaadejere.dk/tips%20og%20gode%20raad/skrog/soeventiler%20frostvejr.aspx
http://www.danskebaadejere.dk/tips%20og%20gode%20raad/skrog/soeventiler%20taering.aspx
Vi er flere med samme baggrund, såvel med et fagteknisk svendebrev
såvel som en teoretisk overbygning, der er er enige om kugleventilers
position i frostvejr.
Mvh/Harding
On 7 Jan., 01:50, "Torben Henriksen" <torb...@mail.dk> wrote:
> Hej Navnebroder
>
> Godt skrevet, kunne ikke have gjort det bedre.
> Pauseklovn, det m da v re den som skriver s dan om andre,
> men man skal benbart v re ingeni r for at skrive s nedladende.
> En bedre tone nskes.
>
> S ventiler, ja de skal v re bne eller skal de v re lukkede, that is the
> question!!!
> Smeden og div. fiskere p havnen sagde ben, min l rer til duelighedsbevis
> sagde lukket,
> de har nu altid v ret bne ogs n r b den har overvintret i vandet uden
> problemer.
>
> Mvh/Torben H.
>
> "Torben Skovgaard Bach" <tsb...@FJERNnyka.dk> skrev i en meddelelsenews:79fcd$4b45170c$55dad1d3$79...@news.galnet.dk...
> > -------o00o-(_)-o00o---------- Skjul tekst i anførselstegn -
Torben Henriksen
Nu m� du alts� styre dig lidt. Mit navn er Torben og ikke Henrik (som ogs�
er et fortrinligt navn)
Jeg havde faktisk forventet, at du med din h�je uddannelse ogs� var i stand
til at l�se en underskrift,
s� nu kan man sp�rge sig selv, skal man tro p� de sagkyndige med en
teoretisk uddannelse eller fiskeskipperen
med den praktiske erfaring??
Uanset din opfattelse af en person/personer er det meget nedladende at bruge
ordet pauseklovn. Faktisk
bringer det dig p� niveau med en berygtet CT.
Jeg tror nok vi alle kender den elgamle sag fra Mandehoved, s� tak for din
heltemodige indsats, selv om
den kommer adskillige �r for sent -:) skal vi nu ikke lade den hvile i fred
de n�ste mange �r.
Torben Skovgaard Bach skrev i en tr�d. Citat:
"Mange gange virker dine svar her i gruppen p� den m�de, at du faktisk
"taler
ned" til folk, selvom det nok ikke er din mening, n�r det kommer til
stykket, men for mig virker det derhen, at du har en endog meget stor trang
til at vise, at du besidder stor viden omkring s� godt som n�sten alt.
Det nyder vi s� godt af, men t�nk lige lidt over det, jeg skriver her - uden
at g� i forsvarsposition - det er positivt ment."
M�ske kan der v�re noget om det. Dette er ikke skrevet i en ond mening, men
skal forst�s
som positiv kritik.
En kendt filosof skrev engang om det at hj�lpe.
"At man, n�r det i sandhed skal lykkes en at f�re et menneske hen til et
bestemt sted f�rst og fremmest m� passe p� at finde ham der, hvor han er og
begynde der.
Dette er hemmeligheden i al hj�lpekunst, enhver, der ikke kan det, er selv
en indbildning, n�r han mener at kunne hj�lpe andre.
For i sandhed at kunne hj�lpe en anden m� jeg forst� mere end han, men dog
f�rst og fremmest forst� det, han forst�r.
N�r jeg ikke g�r det, s� hj�lper merforst�else ham slet ikke.
Vil jeg alligevel g�re min merforst�else g�ldende, s� er det fordi jeg er
forf�ngelig eller stolt, at jeg i grunden i stedet for at gavne ham egentlig
vil beundres af ham, men al sand hj�lp begynder med en ydmygelse.
Hj�lperen m� f�rst ydmyge sig under den, han vil hj�lpe og derved forst�, at
det at hj�lpe ikke er at herske, men at tjene, at det at hj�lpe ikke er at
v�re den herskesygeste, men den t�lmodigste, at det at hj�lpe er villighed
til indtil videre at finde sig i at have uret og ikke forst� hvad den anden
forst�r."
S�ren Kierkegaard (1813 - 1855)
"Harding E. Larsen" <har...@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:be0cc8d9-3a10-4a27...@d20g2000yqh.googlegroups.com...
Hej Henrik,
Ingen sag er tilsyneladende s� lille, at den ikke kan udnyttes.
Det er helt efter boge4n at f�le sig h�vet over den slags idiotiske
udtalelser4 og overlade det til dem, der ikke har qandet at lave, end
at g� rundt og bede om en stillingtagen til en udtalelse, der stempler
sitg selv. Det er ikke uden videre s�dan, at den der tier, samtyller,
i et samfund, hvor debatniveauet i den grad tr�nger til, at der er
nogen, som forst�r vigtigheden af under4tiden blot at holde sin mund.
Havde du set historisk, i p� den fra perioden efter�ret 2002 og frem,
s� ville du nok have en anden opfattelse af hvorfor jeg brugte ordet
"pauseklovn" .
Du skal v�re glad for at du og alle andre kan sejle med en sikker
viden om at vi ikke bliver beskudt fra ukendt hold af Hjemmev�rnet og
skytteforeninger der selvbestaltet og uden det forn�dne tilsyn sk�d
til m�ls efter skiver der var placeret i vandkanten og kuglerne uden
nogen form for kuglefang fortsatte ud over vandet indtil flere
kilometer fra kysten.
I et t�t samarbejde med myndighederne, Farvandsv�senet og Dansk
Sejlunion blev der skabt et tema i Det levende s�kort hvor alle
skydebanernes fareomr�der er indtegnet, samt anvisninger p� hvordan
man kan blive informeret. Det er skydebaner der ikke ligger under
forsvaret og dermed ikke indtegtnet p� de officielle s�kort og
skydninger bliver derfor vikke automatisk optaget i "Efterretninger
for s�farende" og opl�st p� dagens advarsler p� den maritime VHF
radio.
Har du ikke DLS s� kan du finde informationer om de farlige skydebaner
p� dette link:
http://skydeadvarsler.multiply.com/
Skal du se n�rmere om hvorfor jeg anvendte den tildligere betegnelse
s� kan du s�ge videre under:
http://skydeadvarsler.multiply.com/photos/album/8/8
Dette er ikke en fuldst�ndig gengivelse; men du kan v�re rolig for at
resten har jeg ogs� arkiveret. Der er ingen l�se ender. i den sag fra
min side.
M.h.t. s�ventilers position og skroggennemf�ringer s� kan du supplere
med disse links:
http://www.danskebaadejere.dk/tips%20og%20gode%20raad/skrog/soeventiler%20frostvejr.aspx
http://www.danskebaadejere.dk/tips%20og%20gode%20raad/skrog/soeventiler%20taering.aspx
Vi er flere med samme baggrund, s�vel med et fagteknisk svendebrev
s�vel som en teoretisk overbygning, der er er enige om kugleventilers
position i frostvejr.
Mvh/Harding
On 7 Jan., 01:50, "Torben Henriksen" <torb...@mail.dk> wrote:
> Hej Navnebroder
>
> Godt skrevet, kunne ikke have gjort det bedre.
> Pauseklovn, det m da v re den som skriver s dan om andre,
> men man skal benbart v re ingeni r for at skrive s nedladende.
> En bedre tone nskes.
>
> S ventiler, ja de skal v re bne eller skal de v re lukkede, that is the
> question!!!
> Smeden og div. fiskere p havnen sagde ben, min l rer til duelighedsbevis
> sagde lukket,
> de har nu altid v ret bne ogs n r b den har overvintret i vandet uden
> problemer.
>
> Mvh/Torben H.
>
> "Torben Skovgaard Bach" <tsb...@FJERNnyka.dk> skrev i en
> meddelelsenews:79fcd$4b45170c$55dad1d3$79...@news.galnet.dk...
>
> > Mvh
> > Torben
>
-
Harding E. Larsen
Undskyld navnefejlen, det var absolut ikke meningen.
Tak for at du påskønner indsatsen udsprunget af skudepisoden ved
Mandehoved.
Ja man kan altid sige at en episode, når den opstår kommer for sent,
men forudsætningerne/hændelsen skal først optræde for at man kan
begynde en påvirkning.
Sagen tog sin begyndelse 14 dage efter episoden så hvor Ekstrabladet
fra mig ukendt hold fik informationer der medførte at
Forsvarsministeren af folketingen blev afkrævet både en skriftlig og
en mundtlig redegørelse i forsvarsudvalget. Forsvarsministeren
besluttede at alle de famøse baner skulle indtegnes på søkort i den
takt de blev genoptrykt. Da Dansk Sejlunion ikke mente at
informationen af den vej kom hurtigt nok ud til sejlerne besluttede de
at få det fremmet gennem temaet i DLS.
Nok om det!
M.h.t. den gengivne mail betragter jeg igen det som en konstatering af
personens mange tidligere ubegrundede angreb uden skygge af grobund i
virkeligheden.
At nogle i gruppen i den forbindelse ytrer sig om at man taler ned til
dem fordi jeg ikke giver dem ret i antagelser og konklusioner betyder
vel ikke at det giver dem anden mulighed for at få luft for deres
fustrationer med personlige angreb a la CT.
Dit citat er positivt og velmenene; men man behøves ikke at være ydmyg
under den man vil hjælpe.
Hjælpen er et tilbud som man kan tage imod eller lade være.
Jeg konstaterer at du har glemt at underskrive med dit navn;-)
Mvh/Harding
On 7 Jan., 22:42, "Torben Henriksen" <torb...@mail.dk> wrote:
> Kære Harding
>
> Nu må du altså styre dig lidt. Mit navn er Torben og ikke Henrik (som også
> er et fortrinligt navn)
> Jeg havde faktisk forventet, at du med din høje uddannelse også var i stand
> til at læse en underskrift,
> så nu kan man spørge sig selv, skal man tro på de sagkyndige med en
> teoretisk uddannelse eller fiskeskipperen
> med den praktiske erfaring??
> Uanset din opfattelse af en person/personer er det meget nedladende at bruge
> ordet pauseklovn. Faktisk
> bringer det dig på niveau med en berygtet CT.
> Jeg tror nok vi alle kender den elgamle sag fra Mandehoved, så tak for din
> heltemodige indsats, selv om
> den kommer adskillige år for sent -:) skal vi nu ikke lade den hvile i fred
> de næste mange år.
>
> Torben Skovgaard Bach skrev i en tråd. Citat:
> "Mange gange virker dine svar her i gruppen på den måde, at du faktisk
> "taler
> ned" til folk, selvom det nok ikke er din mening, når det kommer til
> stykket, men for mig virker det derhen, at du har en endog meget stor trang
> til at vise, at du besidder stor viden omkring så godt som næsten alt.
> Det nyder vi så godt af, men tænk lige lidt over det, jeg skriver her - uden
> at gå i forsvarsposition - det er positivt ment."
> Måske kan der være noget om det. Dette er ikke skrevet i en ond mening, men
> skal forstås
> som positiv kritik.
> En kendt filosof skrev engang om det at hjælpe.
>
> "At man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et
> bestemt sted først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er og
> begynde der.
> Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst, enhver, der ikke kan det, er selv
> en indbildning, når han mener at kunne hjælpe andre.
>
> For i sandhed at kunne hjælpe en anden må jeg forstå mere end han, men dog
> først og fremmest forstå det, han forstår.
> Når jeg ikke gør det, så hjælper merforståelse ham slet ikke.
>
> Vil jeg alligevel gøre min merforståelse gældende, så er det fordi jeg er
> forfængelig eller stolt, at jeg i grunden i stedet for at gavne ham egentlig
> vil beundres af ham, men al sand hjælp begynder med en ydmygelse.
>
> Hjælperen må først ydmyge sig under den, han vil hjælpe og derved forstå, at
> det at hjælpe ikke er at herske, men at tjene, at det at hjælpe ikke er at
> være den herskesygeste, men den tålmodigste, at det at hjælpe er villighed
> til indtil videre at finde sig i at have uret og ikke forstå hvad den anden
> forstår."
>
> Søren Kierkegaard (1813 - 1855)
>
> "Harding E. Larsen" <hard...@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelsenews:be0cc8d9-3a10-4a27...@d20g2000yqh.googlegroups.com...
>
> Hej Henrik,
>
> Ingen sag er tilsyneladende så lille, at den ikke kan udnyttes.
> Det er helt efter boge4n at føle sig hævet over den slags idiotiske
> udtalelser4 og overlade det til dem, der ikke har qandet at lave, end
> at gå rundt og bede om en stillingtagen til en udtalelse, der stempler
> sitg selv. Det er ikke uden videre sådan, at den der tier, samtyller,
> i et samfund, hvor debatniveauet i den grad trænger til, at der er
> nogen, som forstår vigtigheden af under4tiden blot at holde sin mund.
>
> Havde du set historisk, i på den fra perioden efteråret 2002 og frem,
> så ville du nok have en anden opfattelse af hvorfor jeg brugte ordet
> "pauseklovn" .
>
> Du skal være glad for at du og alle andre kan sejle med en sikker
> viden om at vi ikke bliver beskudt fra ukendt hold af Hjemmeværnet og
> skytteforeninger der selvbestaltet og uden det fornødne tilsyn skød
> til måls efter skiver der var placeret i vandkanten og kuglerne uden
> nogen form for kuglefang fortsatte ud over vandet indtil flere
> kilometer fra kysten.
> I et tæt samarbejde med myndighederne, Farvandsvæsenet og Dansk
> Sejlunion blev der skabt et tema i Det levende søkort hvor alle
> skydebanernes fareområder er indtegnet, samt anvisninger på hvordan
> man kan blive informeret. Det er skydebaner der ikke ligger under
> forsvaret og dermed ikke indtegtnet på de officielle søkort og
> skydninger bliver derfor vikke automatisk optaget i "Efterretninger
> for søfarende" og oplæst på dagens advarsler på den maritime VHF
> radio.
>
> Har du ikke DLS så kan du finde informationer om de farlige skydebaner
> på dette link:http://skydeadvarsler.multiply.com/
> Skal du se nærmere om hvorfor jeg anvendte den tildligere betegnelse
> så kan du søge videre under:http://skydeadvarsler.multiply.com/photos/album/8/8
> Dette er ikke en fuldstændig gengivelse; men du kan være rolig for at
> resten har jeg også arkiveret. Der er ingen løse ender. i den sag fra
> min side.
>
> M.h.t. søventilers position og skroggennemføringer så kan du supplere
> med disse links:http://www.danskebaadejere.dk/tips%20og%20gode%20raad/skrog/soeventil...http://www.danskebaadejere.dk/tips%20og%20gode%20raad/skrog/soeventil...
>
> Vi er flere med samme baggrund, såvel med et fagteknisk svendebrev
> såvel som en teoretisk overbygning, der er er enige om kugleventilers
> position i frostvejr.
>
> Mvh/Harding
>
> On 7 Jan., 01:50, "Torben Henriksen" <torb...@mail.dk> wrote:
>
>
>
> > Hej Navnebroder
>
> > Godt skrevet, kunne ikke have gjort det bedre.
> > Pauseklovn, det m da v re den som skriver s dan om andre,
> > men man skal benbart v re ingeni r for at skrive s nedladende.
> > En bedre tone nskes.
>
> > S ventiler, ja de skal v re bne eller skal de v re lukkede, that is the
> > question!!!
> > Smeden og div. fiskere p havnen sagde ben, min l rer til duelighedsbevis
> > sagde lukket,
> > de har nu altid v ret bne ogs n r b den har overvintret i vandet uden
> > problemer.
>
> > Mvh/Torben H.
>
> > "Torben Skovgaard Bach" <tsb...@FJERNnyka.dk> skrev i en
> > meddelelsenews:79fcd$4b45170c$55dad1d3$79...@news.galnet.dk...
>
> > > Mvh
> > > Torben
>
Torben Henriksen
Mvh/Torben H
"Harding E. Larsen" <har...@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:84c172e6-4f33-4cc9...@m3g2000yqf.googlegroups.com...
K�re Torben,
.Jeg konstaterer at du har glemt at underskrive med dit navn;-)
Mvh/Harding
HKN
Mvh
Henrik
HHH
God pointe Henrik.
Håber nogen har røde ører.
v.h.
Hans Henrik