hardin...@gmail.com wrote:
> K�re Jan,
>
> Nu har du haft 10 timer til at se tilbage i indl�ggene og t�nke lidt
> n�rmere over dit sp�rgsm�l,s�kaldte procedure og foruds�tninger og
> dit bla.bla.bla. hvad det s� end d�kker over?
>
> Bakterier er ikke noget der alene h�rer under F�devareministerens og
> Sundhedsministeren omr�de, som du s� p�nt omtaler med:
> "Bakterier i mad kan fordobles bakterier p� et sygehus kan sikkert
> ogs�
> fordobles og bla. bla. bla".
>
> Bakterier findes i meget stort antal overalt i naturen, i vand, jord
> og luft, p� og i planter, dyr og mennesker.
>
> I de �verste f� centimeter af havemuld findes der fx 10-12 mio.
> bakterier pr. gram jord. Omtrent den samme t�thed af bakterier findes
> i spyt, og i menneskers og dyrs aff�ring er der omkring 100 mia.
> bakterier pr. gram.
>
> Bakterier kan vokse under meget forskellige temperaturforhold, de
> fleste bedst ved ca. 30 �C, men psykrofile bakterier (kuldeelskende)
> vokser bedst ved ca. 5-10 �C og termofile ('varmeelskende') ved ca.
> 60 �C.
>
> Bakterier har meget forskellige v�kstkrav. Nogle kan udelukkende
> vokse i det meget sammensatte milj� inden i andre organismer, mens
> andre kun har behov for simple uorganiske salte. Nogle bakterier kan
> kun vokse i n�rv�r af ilt (aerobe bakterier), mens andre kr�ver helt
> iltfrie omgivelser (anaerobe bakterier). Andre igen kan b�de vokse
> aerobt og anaerobt. Bakterier f�r energi til v�kst p� flere m�der;
> ved fotosyntese som hos planter og ved respiration som hos dyr, men
> der findes ogs� anaerob respiration og fermentering (g�ring). Disse
> meget forskellige m�der at skaffe sig energi p� er en del af
> forklaringen p�, at bakterier er i stand til at leve s� mange
> forskellige steder og kan oms�tte s� mange forskellige substrater.
> For at dyrke bakterier m� man kende deres v�kstkrav. Normalt dyrkes
> bakterier i reagensglas eller kolber i et flydende n�ringssubstrat
> eller p� et fast substrat i en s�kaldt petrisk�l. Substratet er en
> steril, vandig opl�sning af en kulstofkilde (fx glukose), en
> kv�lstofforbindelse, fosfat, sulfat samt metalioner, fx kalium,
> magnesium, jern og zink. Mange bakterier kr�ver tils�tning af
> specielle v�kststoffer, fx vitaminer, aminosyrer eller blod, for at
> kunne vokse. Det flydende substrat kan stivnes vha. agar, der opl�ses
> ved kogning og st�rkner ved afk�ling. Bakterierne spredes ud over det
> faste agar-substrat, og de bakterier, der kan dele sig, vil danne
> kolonier, som bliver synlige, ofte i l�bet af 24 timer. Hvis
> substraterne opbevares i (atmosf�risk) luft, er det kun aerobe
> bakterier, der kan vokse. For at dyrke anaerobe bakterier m�
> substraterne opbevares iltfrit.
> For en meget stor del af de bakterier, som findes i naturen, kendes
> v�kstkravene ikke, og de kan derfor endnu ikke dyrkes i laboratoriet.
> Vand skal v�re tilstede min. ca.: 1%, du skriver 1 liter og det er
> ok, for at mikroorganismerne kan overleve og formere sig i 25 liter
> diesel.
> Andre foruds�tninger skal ogs� v�re tilstede, s� som kulstof,
> hydrogen, ilt, svovl, nitrogen og fosfor.
> En r�kke andre n�ringsstoffer skal ogs� v�re tilstede i sm� m�ngder
> s� som klor, natrium, kalium, magnesium, jern, kobber.
> mikroorganismerne lever i et bredt temperaturomr�de, fra - 195 til +
> 160 grader; men organisker i dieselolie vil temperaturomr�det fra + 5
> til + 50 gr. d�kke de fleste organismer.
> Udenfor de n�vnte omr�der kan sporer af de aktuelle organismer
> overleve i hvilefasen.
> Temperaturgr�nsen for overlevelse af bakterier str�kker sig fra - 250
> til + 160 grader og de er aktive mellem 0 og 90 grader som teoretiske
> yderpunkter.
> Hver enkelt bakterie har en optimal v�ksttemperatur. Bakterier kan
> klassificeres efter temperaturomr�de hvor de er aktive, oftest er
> inddelingen i kolde medier, tempererede medier, og varme medier.
> Bakterier kan endvidere klassificeres efter deres behov for ilt.
> Anaerobe bakterier lever delvist eller hele livet uden ilt.
> Aerobe bakterier kan leve n�r der er ilt tilstede.
> Desuden beh�ver bakterierne et neutral eller svag basisk medium for
> at opn� optimale v�kstbetingelser.
>
> Mikroorganismer beh�ver frit vand for at leve og formere sig. Derfor
> skal pr�ver udtages i vandet under dieselolien eller i skille linien
> mellem vand og olie og ikke som forhandleren i en tidligere streng
> p�stod.
> Oliepr�ver udtaget i oliefasen er lav selv i st�rkt inficerede tanke;
> men der vil altid v�re bakterier tilstede der kan dyrkes; men
> m�lingen giver ikke noget der kan bruges til verifisering af
> dieselpestomfanget i vand/olie overgangen.
>
> Brug af biocider i tanke med diesel har flere problemer. Ved hver ny
> p�fyldning vil giftstofferne fortyndes og effekten reduceres.
> Biocider kan i lav koncentration have den helt modsvarende virkning
> ved at de virker som n�ringsstoffer til mikroorganiskerne og
> mikrorganiskerne kan blive resistente for giften.
> J�vnlig brug af biocid (plantegift) f�rer til resistente bakterier og
> b�r derfor undg�s.
> Vandabsorberende v�sker (alkoholer) �ger faren for dieselpest og kan
> f�re til korrosion af pumper og dyser, dersom motorerne ikke bruges
> meget.
> Hvordan undg�r man infektion, den vigtigste forholdsregel er at undg�
> frit vand.
> Det g�r man med dr�ning af tanken.
>
> Et fors�g som det du vil have svar p� er baseret alene p�
> tilf�ldigheder og giver ingen mening.
> Derimod b�r man t�nke lidt over at dieselpestproblemerne er opst�et
> som f�lge af at lystb�denes konstrukt�rer ikke har valgt de rigtige
> tankkonstruktioner hvor der let kan dr�nes vand ud fra tankens bund.
> En �velse der b�r g�res en gang om ugen.
> Det er typisk at der ikke er adgang til tanken, tanken ligger under
> d�rken, eller tanken er en integreret del af bund/k�lkonstruktionen.
> Disse typer er d�mt til at skabe problemerne.
>
> Derfor t�nk ikke i ukontrollerbare fors�g; men koncentrer dig om at
> modificere tankkonstruktionen til en anvendbar type hvor Good
> Housekeeping kan udf�res.
>
> Mvh/Harding
>
Klip - JR�s indl�g
Jeg undlader er topposte, som Harding har for vane.
Her er et link, som er *meget* sigende i forhold til *klogskaben* - flere
afsnit er her et fint eksempel p� *klippe-klistre-klogskab"
http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Mikrobiologi/Bakterier_og_mikrobiologi_generelt/bakterier
Klipper lige lidt af teksten ind, og s� kan den opm�rksomme l�ser selv
vurdere, om indl�gget er paratviden fra Harding, eller om det er hentet fra
"
denstoredanske.dk/natur".
S�dvanligvis henviser man vel til kilden fremfor for at "tage �ren" - det er
jo det samme, man fors�ger at bek�mpe p� div. uddannelser, at de studerende
ikke hugger "viden" fra andre?
eksempel 1:
Bakterier har meget forskellige v�kstkrav. Nogle kan udelukkende vokse i det
meget sammensatte milj� inden i andre organismer, mens andre kun har behov
for simple uorganiske salte. Nogle bakterier kan kun vokse i n�rv�r af ilt
(aerobe bakterier), mens andre kr�ver helt iltfrie omgivelser (anaerobe
bakterier). Andre igen kan b�de vokse aerobt og anaerobt. Bakterier f�r
energi til v�kst p� flere m�der; ved fotosyntese som hos planter og ved
respiration som hos dyr, men der findes ogs� anaerob respiration og
fermentering (g�ring). Disse meget forskellige m�der at skaffe sig energi p�
er en del af forklaringen p�, at bakterier er i stand til at leve s� mange
forskellige steder og kan oms�tte s� mange forskellige substrater.
og eksempel 2:
For at dyrke bakterier m� man kende deres v�kstkrav. Normalt dyrkes
bakterier i reagensglas eller kolber i et flydende n�ringssubstrat eller p�
et fast substrat i en s�kaldt petrisk�l. Substratet er en steril, vandig
opl�sning af en kulstofkilde (fx glukose), en kv�lstofforbindelse, fosfat,
sulfat samt metalioner, fx kalium, magnesium, jern og zink. Mange bakterier
kr�ver tils�tning af specielle v�kststoffer, fx vitaminer, aminosyrer eller
blod, for at kunne vokse. Det flydende substrat kan stivnes vha. agar, der
opl�ses ved kogning og st�rkner ved afk�ling. Bakterierne spredes ud over
det faste agar-substrat, og de bakterier, der kan dele sig, vil danne
kolonier, som bliver synlige, ofte i l�bet af 24 timer. Hvis substraterne
opbevares i (atmosf�risk) luft, er det kun aerobe bakterier, der kan vokse.
For at dyrke anaerobe bakterier m� substraterne opbevares iltfrit.
Bed�m selv om bel�ringen om bakterier har sin gang p� jorden i forhold til
dieselpest, og om det er noget, som Harding selv ved.
Hvis jeg tager fejl, s� kaster jeg mig i st�vet i forhold til Harding og i
benovelse af, at det er ham, der har skrevet det, der fremg�r af ovenn�vnte
link.
Et eller andet sted, s� f�r jeg billeder i forhold til det, der sker, n�r
man tisser i modvind. Sorry.
Mvh
Torben