Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

Skift af gearolie på sejldrev

1,762 views
Skip to first unread message

Finn

unread,
Dec 21, 2013, 5:40:17 AM12/21/13
to
Jeg har tidligere haft både med gear/skrueaksel. Nu har jeg så fået en med Volvo sejldrev. Her foreskriver man at gearolien skal skiftes hvert år. Hvad skulle begrundelsen mon være for dette - på både med alm. gear har jeg ikke set dette krav og på biler skifter man jo heller ikke gearolie hvert år?
Hvad gør I ?

Mvh,
Finn

hardin...@gmail.com

unread,
Dec 21, 2013, 8:23:06 AM12/21/13
to
Begrundelsen er sikkert at motorfabrikanten vil sikre sig at olien skiftes med de foreskrevne intervaller især i garantiperioden.
Du skal også være opmærksom på om der i manualen står at olien er godkendt eller om det er en specifikation.
Forskellen mellem en godkendelse og en specifikation er, at man ved en godkendelse får et officielt dokument fra den pågældende motorfabrikant.
Produktnavn og kvalitet vil også fremgå af fabrikantens interne forskrifter.
En godkendelse kræver mange avancerede test og koster mange penge. Mange motorfabrikanter kræver i dag at der kun må påfyldes godkendte motorolier og gearolier i forbindelse med garantiarbejde. Dette forekommer ofte ved at der i en instruktion nævnes forskellige selskabers godkendte olier.
Ved en specifikation opstiller fabrikanten en række krav til smøremidlet i form af klassificering, men der foreligger ingen formel godkendelse.

For mange gearolier der anbefales til forlængede skifteintervaller - op til 180.000 km, især på lastbiler hvor drift tiden er høj.
På personbiler er intervallerne også lange, ved service kontrolleres oliestanden og først efter 8 - 10 år skiftes gearolien.
Olien har en stabil viskositet og en meget god smøreevne over hele driftsperioden. Den beskytter mod slitage under stødbelastning og bidrager til nedsat transmissionsstøj.
Gearolierne er som regel meget iltningsstabil og forhindrer rust- og korrosion. Dermed forlænges gearkassernes levetid, og slitagen begrænses til et minimum.

Det er helt op til den enkelte fabrikant enten at godkende, specificere typer der kan anvendes og angive tidsintervaller.

Før i tiden var man ikke så nøje med olieskift på gearkasserne men med ændret materialevalg ,tolerancer og lavt støjniveau forenet med en lang levetid, gør det ikke noget at følge fabrikantens anvisninger.
I det samlede regnskab for at have båd er gearolien en lille udgift, mængden der bruges er lille til sammenligning med motorolien. Desuden er det en god ide ved aftapning at analysere olien for evt. partikler. Det giver et fingerpeg m.h.t. uforholdsmæssig slitage, det er jo næsten den eneste måde man kan være lidt på forkant med viden om slitage.

Endelig så skal man være opmærksom på at mineralske olier i opvarmningsfasen tykkere og bevæger sig langsommere, hvorved motoren
forbruger mere og dens effekt er svagere.
En syntetiske olie begynder at virke hurtigere, opnås motorens bedste funktionseffekt betydeligt hurtigere. En anden fordel ved syntetiske olier er, at de er renere og mere miljørigtige - og for motorolierne bliver udslip fra motoren reduceret i forhold til traditionelle mineralolier. De traditionelle mineralolier har flere urenheder, så som svovl, reaktive og ustabile kulbrinter samt andre uønskede urenheder, som ikke helt kan fjernes ved en traditionel raffinering.
Den syntetiske gearolie baseolie giver olien meget fine flydeegenskaber og reducerer dermed den indre friktion, således at brændstofforbruget nedsættes og støj fra gearkassen formindskes.
Syntetisk gearolie giver et meget let gearskifte også ved lave temperaturer.
De tilsatte additiver begrænser desuden slitage, og forhindrer rust og anden korrosion, hvorved gearkassen får en længere levetid.

Tilbage til spørgsmålet, så er det bedst at holde sig til manualens forskrift vedr. olieskift og foreskreven type.

Mvh/Harding

Finn B. Andersen

unread,
Dec 21, 2013, 9:24:11 AM12/21/13
to
Den lørdag den 21. december 2013 11.40.17 UTC+1 skrev Finn:
> Jeg har tidligere haft både med gear/skrueaksel. Nu har jeg så fået en med Volvo sejldrev. Her foreskriver man at gearolien skal skiftes hvert år. Hvad skulle begrundelsen mon være for dette - på både med alm. gear har jeg ikke set dette krav og på biler skifter man jo heller ikke gearolie hvert år? Hvad gør I ? Mvh, Finn

Forskriften skyldes muligvis bl.a., at der i uheldigt fald kan trænge vand ind i et sejldrev. Det opdager du, når du tapper olien af.
Din tidligere gearkasse "stod jo ikke i vand til halsen" :-)

HH

unread,
Dec 21, 2013, 10:46:23 AM12/21/13
to
Volvo har ændret oliespecifikation: På de gamle drev (110S, 120S) blev der foreskrevet at bruge motorolie, på de nyere drev (130S og måske også nogle af de seneste 120S-drev) skal der bruges gearolie som Harding beskriver ovenfor.
Trænger der vand ind i drevet via akseltætningerne omkring skrueakslen, så vil olien blive hvid, det kan man se på målepinden ovenfra. Hvis olien er klar og ser ny ud, ja så kommer der ikke vand ind.
Jeg har et 120S-drev som skal bruge motorolie. Det er ikke noget stort arbejde at skifte olien når båden står på land, en skrue ud i bunden af drevet og en spand under. Eneste komplikation er, at i koldt vejr så tager det lang tid at fylde drevet gennem målepindshullet - varm olien først!

Men til dit konkrete spørgsmål: Nej jeg skifter ikke hvert år som foreskrevet, nok snarere hvert 3-4. år som jeg opfatter som alt rigeligt - det har fungeret fint i 30 år . Men det afhænger jo også lidt at hvor lang driftstid du har. Min er i størrelsesordenen 50 timer årligt, hvilket jo er ganske lidt - men det er jo en sejlbåd jeg har!

Volvo Penta er efter min mening kendt for at foreskrive helt hysteriske skifteintervaller. Eksempelvis foreskrives skift at membranen omkring sejldrevet hvert 7. år, til trods for at du efter det dobbelte antal år ikke kan se forskel på den membran du tager ud og den nye du lige har købt. Og forsikringsselskaberne kender ikke til nogen både der er sunket på grund af svigtende membran. Men de vil jo gerne sælge reservedele til hysteriske priser og "originale" motorolier.

hardin...@gmail.com

unread,
Dec 21, 2013, 1:11:44 PM12/21/13
to
Det er altid vigtigt at have et fast program for testgennemgang af motor og gennemføringer, for sin båd. Det er end del af skibsførerens ansvar. Det faktum at skibet er af en sådan størrelse eller art, at der ikke stilles bestemte krav til skibsfører og besætning, fritage imidlertid ikke for ansvar.

Der findes sejldrev hvor man kan skifte olie uden at båden skal ud af vandet.
Der findes italienske sejldrev med membraner med indbygget elektrisk varselssystem, der fortæller, hvis der skulle være trængt vand ind mellem membranen og drev og skrog. Ethvert tegn på lækage her vil automatisk give varsling.
Der findes også drev med separat smøresystem sikrer sejldrevet en lang levetid. Det betyder, at man ikke er afhængig af at motoren startes for at smøre drevet, hvis propellen drejer, når du sejler, for så trækkes smøre systemet af propellens rotationer.
Sejldrev har ofte været plaget af overbelastning, når foldepropeller slår sine vinger ud. Denne problematik er løst ved at indbygge nogle støddæmpende komponenter i nogle typer drevet.
Der burde det konstruktionsmæssigt være således, ligesom på udvendige impellerpumper på motorer, at der er et hul som vandet kan løbe ud af imellem de to læbepakninger, det ville give en indikation af en utæt membran, når der ikke findes anden detektering.
Det er vigtigt at der ikke står vand der fryser omkring membranen selv små begyndende revner vil hurtigt forværres.
Heldigvis er den gummitype der anvendes til membraner langtidsholdbare, fabrikanterne har taget hensyn til hårdhed, trækstyrke og -forlængelse, densitet, ozonbestandighed og det miljø som de skal anvendes under.

Mvh/Harding

Fin...@hotmail.com

unread,
Dec 24, 2013, 5:23:02 AM12/24/13
to
Tak for udførlige svar.

Mvh,
Finn
0 new messages