Hvilket anker?
Flemming Torp
af anker.
I et af indlæggene er der en henvisning til Rocna med en
videopræsentation, som virker ganske overbevisende. Den "engelske
dialekt fra NZ" skal man dog lige vænne sig til ... ;o) ...
http://www.rocna.com/main.php?section=misc&chapter=video&page=0
For god ordens skyld: Jeg har ikke selv et Rocna anker, men et Bruce,
som desværre ikke klarer sig overbevisende i videoen - og jeg er på
ingen måde involveret i firmaet eller produktet, blot en nysgerrig
sejle-sejler, der gerne vil lære.
Er der nogen i gruppen, som har erfaringer med det nævnte anker eller på
anden måde kan bekræfte dets fortræffeligheder, som nævnes i
videoen/marketingmaterialet?
--
mvh
Flemming Torp - Gimle - DEN-61 - X-342 - Helsingør
elq...@ofir.dk
Jeg kender ikke ankeret, men mht. de tests, så er jeg lidt i tvivl om
hvor brugbare de altid er.
F.eks. var dette anker med til min båd : (øverst til højre)
http://maximalt.dk/Artikler/Ankertest/Ankertest%20B%C3%A5denIDag%20nr7-1980%20side%2061.jpg
I testen bliver det kaldt "komplet ubrugeligt", og kan kun klare
mellem 5-15kg's træk.
Her i sommers brugte jeg det til 2 overnatninger, og begge gange kunne
jeg næsten ikke få det op igen. Den ene gang blev både kæresten og jeg
nødt til at stå op vippe båden op og ned i flere minutter for at
brække det fri.
elq...@ofir.dk
> hvor brugbare de altid er.
>
> F.eks. var dette anker med til min båd : (øverst til højre)
>
>
> I testen bliver det kaldt "komplet ubrugeligt", og kan kun klare
> mellem 5-15kg's træk.
>
> Her i sommers brugte jeg det til 2 overnatninger, og begge gange kunne
> jeg næsten ikke få det op igen. Den ene gang blev både kæresten og jeg
> nødt til at stå op vippe båden op og ned i flere minutter for at
> brække det fri.
Samme sted som vi næsten var ved at opgive at få vores op, var der i
øvrigt en stor motorbåd med en CQR anker (som jeg altid har hørt
skulle være blandt de bedste) der forsøgte at lægge ankeret til i 20
minutter uden resultat, hvorefter de opgav og sejlede 3-400m væk og
prøvede et andet sted.
SørenH
> Er der nogen i gruppen, som har erfaringer med det nævnte anker eller på
> anden måde kan bekræfte dets fortræffeligheder, som nævnes i
> videoen/marketingmaterialet?
>
Hej Flemming m.fl.
Jeg har set dem før, men kender dem ikke fra praktisk brug.
Men jeg har en mangeårig skepsis overfor anker-fabrikanters påstande!
Uanset hvilket anker du kan finde, vil fabrikanten påstå at netop deres
anker er klasser bedre end alle andre.
De henviser alle til "uvildige" tests hvor - sjovt nok - deres anker er
det bedste.
Vi ved feks nu at Rocna er bedst på tør flad sandstrand ;-)
Min erfaring er, at så længe vi taler anerkendte mærker hvor ingeniører
og sejlere står bag, så er der godt og dårligt at sige om alle slags, og
i øvrigt rig grobund for religionskrig, - det handler jo om tro (!) på
om vi kan sove trygt uden at drive i al slags vejr.
Kopi-ankre bør man blive langt væk fra, - det er at gamble unødvendigt
for at spare måske en tusse eller to på et så vigtigt stykke
sikkerhedsudstyr!
Jeg synes det essentielle er at følge fabrikantens forskrifter for
ankervægt, forfang, ankerline/kædelængde og egenskaber på forskellig
bund, og gerne overdimensionere.
Bunden især er vigtig. Det ved alle som har smidt et plovanker ud på en
fast jævn bund med kraftig lang begroning eller for den sags skyld en
stenet grund.
Man er bedst kørende hvis man har mindst to typer med forskellige
bundholdeegenskaber.
De kan f.eks. være placeret som hos os, med et Bruce forrest (eller et
CQR eller Delta eller lignende) og et Fortress agter (eller et Danforth
eller lignende) hvor det kan hænge fladt på pushpittet.
Har man så stuvet en tredie (alm. anerkendt)type som reserve, så tror
jeg man er klædt på til det en skandinavisk sejler måtte komme ud for!
Mvh
SørenH
s/y Marie af Næstved
SørenH
> Samme sted som vi næsten var ved at opgive at få vores op, var der i
> øvrigt en stor motorbåd med en CQR anker (som jeg altid har hørt
> skulle være blandt de bedste) der forsøgte at lægge ankeret til i 20
> minutter uden resultat, hvorefter de opgav og sejlede 3-400m væk og
> prøvede et andet sted.
>
En af de ofte sete kopier af CQR ligner dette på en prik (bortset fra at
det ikke har noget navn på sig), men har en hel anden balance, som gør
at det er "usikker ved enhver hastighed", og stort set aldrig vil bide.
Måske har motorbåden (1.000.000kr?) ville spare 1000 kr på ankeret???
Flemming Torp
Efter min første reaktion/undren, har jeg brugt lidt tid på nettet med
Google og stødt på en 2 år gammel artikel, der omhandler test af 14
forskellige ankre ... og til min store fortrydelse klarer "mit
Bruce-anker", jeg har siddende permanent i stævnen sig rigtig dårligt -
det samme gælder CQR ... Ankre, som jeg ser på ganske mange lystbåde i
vore farvande ... Andre anker-typer, jeg aldrig har hørt om (hvad mener
du om et "hydrobubble" eller "Bulwaga" anker ... ?) klarer sig derimod
glimrende i testen ...
http://www.rocna.com/press/press_0610_wm_sail_testing.pdf
I denne test, som bl.a. *ikke* medtager et originalt Bruce-anker, men et
lignende produkt fremstillet (eller måske bare markedsført?) af Lewmar,
dumper det faktisk og det gør mig da lidt nervøs for fremtiden, hvor jeg
kan blive meget afhængig af et sikkert anker ...
Den gennemførte test virker seriøs og veldokumenteret og relevant for os
sejlere i Danmark, selv om der naturligvis ikke er testet alle mulige
bundforhold (i testen "tre typer bund") ... Testen viser også, hvad de
fleste af os nok er klar over, at forholdet 'ankerline:dybde-forholdet'
er meget vigtigt for ankerets holdbarhed ... specielt, når vinden øger
... Presset på klamper og båd stiger kvadratisk med vindstyrken ... Så
en konklusion kunne være, (såfremt der er plads nok ...) læg gerne fem
gange så meget line/kæde ud, som dybden på ankerstedet ... I hårdt vejr
gerne 7:1 ...
Jeg fandt en tabel fra American Boat og Yacht Council (ABYC), som gav
følgende data for en 35 fods sejlbåd - 3 m bred:
Vind i knots / Klampebelastning på fortøjningen i pounds:
15 / 225
30 / 900
42 / 1800
60 / 3600
I testen klarer det "Bruce-lignende anker" et træk op til 886 pounds ...
Dvs. det skulle ikke kunne klare et vindpres svarende til 30 knots = ca.
15 m/sek vind ... Det synes jeg ikke er betryggende ...
Det skal nævnes, at andre eksperter bestrider disse tal ... Man hævder,
at de er noget overdrevne ... konservative ... Nogle mener, de kan
halveres ... Jeg aner ikke, hvad der er rigtigt. Har aldrig fået det
målt.
Da jeg lige vil tjekke på "Bruce.com" (se
http://www.bruceanchor.co.uk/ ) om de er enige i kritikken støder jeg
til min store overraskelse på følgende information:
quote
LEISURE MARKET NOTICE
Bruce Anchor Limited has withdrawn from the leisure yacht and boat
market and has discontinued its range of cast steel Bruce anchors for
that market.
unquote
På min sejlbåd (34 fod - ca. 5 t) har jeg et 15 kg. Bruce-anker siddende
i stævnen med 45 m 8 mm kalibreret kæde igennem det elektriske
ankerspil, jeg monterede i stævnen sidste år og et FX37 Fortress anker
med kædeforfang (10m - 8mm) og flettet ankerline i kistebænken,
"nåeligt" fra cockpittet og endelig et gammelt, rustent og tuuungt
paraply-anker under dørken ... som ikke har været oppe siden det blev
stuvet derned ... ;o) ...
Jeg har meget gode erfaringer med Fortress ankeret, som har holdt os i
ret så kraftig vind (15 - 20 m/sek) og aldrig sluppet, men jeg har ikke
brugt Bruce-ankeret til andet et ankring i nogenlunde let vejr på
relativt lavt vand i relativt beskyttede farvand, så jeg har aldrig fået
det testet under barskere forhold med signifikante bølger ... skulle jeg
tilføje: Heldigvis?! Men det har været flittigt brugt på flere
skærgårdsture og har aldrig "svigtet" ...
Men nu er det, jeg bliver usikker ... For "holder testen ovenfor vand",
er Bruce-ankeret ikke meget bevendt ... og så er det jo en form for
falsk tryghed at sejle rundet med det i stævnen ...
Iøvrigt viser testen også, som du også bemærker Søren, at anker-kopier i
mange tilfælde langt fra lever op til forventningerne. Det kan tænkes,
at det er sådant et "elquapo" benytter på sin båd ?
--
mvh
Flemming Torp - Gimle - DEN-61 - X-342 - Helsingør
"SørenH" <so...@FJERNhelefamilien.dk> skrev i en meddelelse
news:49133f40$0$24414$ba62...@nntp02.dk.telia.net...
elq...@ofir.dk
skulle være "komplet ubrugeligt". Jeg kunne heller aldrig finde på at
bruge det i lidt hårdere vejr efter at have læst den test, men det
undrer mig bare stadigvæk at de mener det kun kan klare 5-15kg når jeg
nærmest ikke kunne få det op begge de gange jeg har brugt det til
overnatning.
blueocean
>
> - Vis tekst i anførselstegn -
Og så lige et par vink fra virkeligehdens verden, Jeg har i de næsten
15 vi sejlede til caribien og Middelhavet brugt vores CQR anker til en
10 tons båd med ren kæde til, Og vi har ankeret op mange steder med
forskellige bund forhold, Vi har oplevet at det slap og holdt som
forventet og når det var nødvendigt skiftede vi anker til et Danforth
eller et Bruce, og har aldrig haft problemer med at sove, vi har bla
ligget for anker i 45 knobs vind med vores CQR og Danforth anker ude
som ekstra anker, da vi skulle have dem op var de næsten umulige at få
op.
Det handler vel også om hvordan lægger du dit anker ud, hvis du bare
smider det på Charter maner´ så holder ingen anker, men hvis du
derimod bakker det ned, så har du et syn for om det holder,
selvfølgelig kan det gå løs når båden svajer frem og tilbage, men jeg
gjorde altid det at når vi ankerde op dykkede hen over ankeret for at
se hvordan det lå. Ikke sikker på jeg gør det i Aktis områder. Men Som
Søren også skriver er det lidt af en religion at tro det ene eller det
andet. men mine erfaringer viser mig at man skal checke bundforhold og
der beslutte sig for hvilket anker man vælger, Derfor anbefaler jeg
altid folk der har spurgt mig om dette at de tage 3-4 anker af
forskllige type med på langfart. Og brug altid Kæde og rigeligt af
det.
Vi har ankeret op på 20 meter vand og sovet godt uden frygt.Vi har 100
meter kæde og el- spil.
Gert
blueocean
Og så lige en ting til , Vi har set mange både med det tyske Delta
anker, det ligner Rocna meget, og de erfaringer jeg har fået at vide
fra andre sejlere er at det holder rigtigt godt, derfor tror jeg også
at Rocna ankeret holder godt, da det jo ligner det meget. Men igen tro
er en ting virkelighed en anden. Hvis jeg skulle på langtur for første
gang ville jeg nok forsøge at teste på de anker som jeg ville tage
med mig, for på den måde at vudere det som er bedst for mig.
Gert
Flemming Torp
Af din beskrivelse, kan jeg se, at du er en meget omhyggelig
"ankerlægger".
Jeg må indrømme, at jeg ikke har for vane at dykke ned til ankeret for
lige at tjekke ... ;o) ...
Men jeg bakker altid og lader motoren køre bak mens jeg krydspejler og
aflæser GPS'en for at se om båden driver ...
Når jeg rejste debatten i dette forum var det for at høre om "rigtige
sejleres erfaringer", om testen svarer til virkelighedens verden, som du
omtaler og beskriver.
Som nævnt har jeg ikke selv oplevet, at mit Bruce-anker har svigtet. På
den anden side har det ikke været testet under rigtig svære betingelser:
Stærk vind, høj sø, vanskelig bund ...
Men når man pludselig ser en - tilsyneladende seriøs og professionelt
gennemført - test, hvor ens "yndlingsanker dumper" og producenten har
stoppet produktionen, ja så giver det jo stof til eftertanke ...
Sejler jeg rundt med falsk tryghed?
Jeg er på ingen måde religiøs eller ude på at starte en religionskrig,
så er der nogen i gruppen med kendskab til andre - seriøse - ankertests,
er jeg meget interesseret.
Jeg har selv i mange år lænet mig op ad Svenska Kryssarklubbens lille
hæfte om "Ankarplatser i Bohuslän", som har et lille afsnit om
ankertyper og her nævnes tre, som velegnede: Danforth, CQR og Bruce ...
Af disse tre, dumper de to sidste i den test, jeg tidligere har
refereret til ... ? (SIC!). For hver ankerplads angiver bogen hver af de
tre ankertypers egnethed, netop det pågældende sted, som funktion af
bundforholdene.
Derfor et nyt spørgsmål:
I hvilket omfang er de af Jer, der har et Bruce-anker tilfredse med og
trygge ved dets brug i praksis?
Har nogen af Jer haft så dårlige erfaringer med et Bruce-anker, at det
er udskiftet til en anden ankertype?
Meninger må helst være baseret på seriøse tests eller konkrete
erfaringer i krævende situationer ...
--
mvh
Flemming Torp - Gimle - DEN-61 - X-342 - Helsingør
"blueocean" <gert....@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:d466fcc6-fdc3-465d...@35g2000pry.googlegroups.com...
Harding Larsen
Fantastisk reklame....den ligner der andres reklamer.
Især når man anvender kopiankre til sammenligning så kan alt
lade sig gøre.
Her er et link med en lidt bedre angrebsvinkel om baggrunden for
et ankers holdekraft.
Der er mange sidelinks der også er værd af forfølge.
http://alain.fraysse.free.fr/sail/rode/rode.htm
Mvh/Harding
Flemming Torp <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev:
Flemming Torp
Tak for link. Nu har jeg fået tygget mig igennem den interessante og
meget stringente artikel med masser af matematiske formler, som dog
fokuserer på ankerlineproblemstillingen og ikke beskæftiger sig
specifikt med valg af eller vurdering af forskellige ankertyper.
Det er en interessant - men næppe specielt overraskende - konklusion: I
kraftig vind er en kombination af kæde nærmest ankeret og nylontov
nærmest båden den bedste kombination ... bedre end enten kæde eller
nylontov hele vejen ...
For dem, der ikke orker at læse hele artiklen er der i afslutningen et
lille regneark, hvor man selv kan vælge input - i form af bådens længde,
vindstyrken og den maksimale belastning ... Modellen giver som resultat,
hvordan ankerstokkens hældning i ft. bunden vil være, hvor meget ankeret
bør veje og hvordan forholdet imellem ankerlinens længde og dybden bør
være ... og det er ganske tankevækkende resultater ... F.eks. skal der
ikke megen vind til før modellen anbefaler et 20-25 kg traditionelt
anker og et 10:1 forhold imellem dybden og ankerlinens samlede længde
... hvoraf de 20 - 30 pct. med fordel kan være nylonline ...
Men desværre er der ingen information om forskelle imellem forskellige
ankertyper bortset fra en enkelt kommentar om at de moderne ankertyper
er mere effektive end de klassiske (f.eks. CQR, Bruce) og det antydes,
at de moderne ankre kan veje ca. 30% mindre end de klassiske, som
modellen er baseret på.
Og så må jeg lige tilføje, at jeg synes du er lige lovlig overfladisk i
din kritik af Rocna's video og jeg synes slet ikke du forholder dig til
den omtalte artikel, hvor 14 forskellige ankre underkastes nøjagtigt
samme analyse og test. Det er da trods alt et seriøst forsøg på at
foretage en valid sammenligning imellem forskellige ankertyper ... Og
jeg mener, at det er relevant, at der indgår forskellige ankertyper (og
også enkelte "kopi-ankre"), så man som potentiel kunde kan danne sig et
indtryk af, hvad man køber og hvad de er værd i en kritisk situation ...
Ikke sådan at forstå at artiklen giver hele sandheden, så dog en ganske
vigtig indikation af de forskellige typers basale egenskaber ...
Jeg må indrømme, at jeg stadig sidder tilbage med en lidt flad
fornemmelse over at jeg i stævnen sejler rundt med et Bruce-anker, som
ifølge den nævnte artikel langt fra er så godt som jeg troede ... Til
gengæld er jeg glad for at jeg nu har lige ved 50 m kæde og 50 m flettet
nylon ... så skulle jeg være på den sikre side ... rent dybdemæssigt,
hvis jeg ankrer op inden for 10 m vand ... Artiklen bekræfter iøvrigt
til fulde min tillid til mit Fortress anker ...
Men jeg går da stadig og spekulerer på, om jeg har valgt det "rigtige"
stævnanker...
--
mvh
Flemming Torp - Gimle - DEN-61 - X-342 - Helsingør
"Harding Larsen (slet 1Q2QO)" <har...@1Q2QOlarsen.tdcadsl.dk> skrev i
en meddelelse news:12260609170.5...@dtext.news.tele.dk...
Bjarke M. Christensen snabel-a punkt
kommentar:
Mentalt har man en tendens til at tænke på hver ankertype som "det
originale" og et "xxx-kopi". Men tænk lige over at der jo findes gode
kopi'er og dårlige kopier (og måske også kopier der er bedre end de
originale). Så når man ser en test hvor et kopianker fejler, så er det jo
nærliggende at det originale sikkert er bedre; MEN man skal også huske at
det testresultat jo så slet ikke er kan sige noget om hvorledes de andre
kopi'er klarer sig.
Specielt for danforth typen, hvor vinklerne og størrelserne på fligene har
stor indflydelse på effektiviteten, skal man være obs på ikke at
generalisere testresultater.
Bjarke
Danforth+Bruce erfaren
--
Maxi 999 - 'Escape' - Hundige
"Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> wrote in message
news:4914b7bd$0$56774$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
SørenH
Har nu researchet en hel del på ankre det sidste døgns tid, - hva andet
skal man finde på når vejret er gråt og båden ligger over 1000 km
hjemmefra?!
Rigtig mange artikler på nettet (jeg har vel læst en 30-40 stykker
nu)opererer med "de klassiske" - dvs Danforth, Bruce, og CQR, og "den
næste generation", med ankre som Bügel, Rocna, Fortress, Spade, Delta og
en del flere.
Det er klart der er forskel på et anker som er konstrueret i 1933 (CQR)
og så eet som, med moderne teknologi og forsøgsmetoder, er optimeret så
godt det er muligt ud fra grundlæggende type og designmodel.
Det er osse klart, at de nye fabrikater gør alt for at markedsføre sig
aggressivt med netop det argument, og Rocna får hug flere steder for
netop deres markedsføring og selviscenesatte forsøg.
I flere andre forsøg ligger Rocna pænt sammen med de andre "nye", men
ikke som noget exceptionelt.
Desuden har jeg kunnet læse, at Bruce i mange år har været ekstremt
populære, selvom de klarer sig middelmådigt i mange tests.
Om det er derfor de har stoppet produktionen til fritidsbåde har jeg
ikke kunnet finde noget om.
Men helt som ventet er der mange historier hvor sejlere berømmer feks.
Bruce. En engelsk sejler fortæller om at han havde overvejet skift til
Bügel for at få et moderne anker, men da han i en storm ved Venezuela
blev passeret af en anden båd der drev for sit Bügel mens han selv lå
urokkeligt fast med sit Bruce, beholdt han sit gamle anker.
Generelt er det plov-typen som er fremherskende, men rigtig mange
understreger, at man er nødt til at ha et Danforth/Fortress osse fordi
de har uovertrufne holdegenskaber i sand og mudder.
I de nyeste designs for plovankre er der arbejdet meget med "instant
grip", - dvs at vægtfordeling/angrebsvinkel/skarphed er sådan at spidsen
hugger i inden ankeret begynder at glide.
Bügel og Rocna m.fl. anvender en halvcirkelbøjle til at sikre at ankeret
vender korrekt, hvorimod Spade og Delta netop påpeger at en bøjle vejer,
og dermed modvirker at vægten skal være så nær spidsen som muligt.
Ankerets form skal osse med i overvejelserne før udskiftning, da mange
af de nye kan få svært ved at passe i en "gammeldags" rulle foran.
Een ting er alle enige om:
Undgå kopier (sorry Bjarke) hvor der ingen garanti er for at der ligger
seriøst udviklingsarbejde bag.
Iøvrigt gør flere opmærksom på at 100% kæde er et must hvis man vil sove
trygt, - jo tungere kæde desto bedre, og jo længere kæde firet ud desto
bedre, - mindst dybde/kædelængde i forholdet 1:5.
Tjae, - hva ska man sige (boller fra Kohlberg).
Personligt tror jeg at jeg vil pensionere mit Bruce senest når vi er
hjemme om 2 år (eller nedgradere det til reserveanker), udskifte med et
Spade, Bügel eller Rocna, og så beholde Fortress-ankeret i beredskab på
pushpittet.
Mvh
SørenH
s/y Marie af Næstved
PS Har iøvrigt kunne læse mange små fif som er tankevækende, feks at
selvom man har ren kæde, så bør den bitre ende være af tovværk, så man
med en kniv kan overskære hvis et andet fartøj er på vej/driver imod een
i hårdt vejr. Så kan man altid hente anker og kæde når vejret er stilnet af.
Bjarke M. Christensen snabel-a punkt
udelukkende, at hvis en kopi er god eller dårlig, så kan den erfaring ikke
overføres til andre kopi'er.
Jeg har iøvrigt haft både originale og kopier. Og jeg er helt forvirret og
kan ikke blive enig med mig selv om hvad der er bedst. Det eneste jeg er
sikker på er, at i danske bugter (der jo er sand/mudder), der er danforth
bedre en bruce. - men tilgengæld også meget besværlige at håndtere....
--
Maxi 999 - 'Escape' - Hundige
"SørenH" <so...@FJERNhelefamilien.dk> wrote in message
news:4915a8ae$0$24411$ba62...@nntp02.dk.telia.net...
SørenH
> ....................................................Det eneste jeg
> danforth bedre en bruce. - men tilgengæld også meget besværlige at
> håndtere....
>
Ka du ikke montere det på dit pushpit bagude? Jeg har i min gamle båd
prøvet både det beslag hvor Danforth'et hænger i "tværstangen"
upside-down, og det hvor stangen hviler i en holder udvendigt (det var
bedst).
Til mit nuværende Fortress har jeg selv fået lavet en udvendig holder
hvori det hviler uden fastgørelse. Skaftet stikker lige op over
pushpit-overkanten, og i øjet sidder enden af 50meter svær bly-indvævet
ankertov som ligger i en ophængt pose lige bagved.
At kaste Fortress'et som hækanker tager ca. 10 sekunder, og for at bruge
det som foranker går jeg blot frem i båden med ankeret (eller med tovet
hvis ankeret er kastet) og gør det fast til forreste klampe.
Bjarke M. Christensen snabel-a punkt
er for skrå. Så jeg skal bakse det om hjørnet (uden at ridse) og smide det
ud over siden. Har tit stået og tænkt på en aluminiumsanker med blytov ....
Det ville gøre det noget lettere....
--
Maxi 999 - 'Escape' - Hundige
"SørenH" <so...@FJERNhelefamilien.dk> wrote in message
news:4915bec6$0$24429$ba62...@nntp02.dk.telia.net...
Flemming Torp
Interessante betragtninger. Hvis du i din søgning stødte på enkelte
meget informative artikler, vil jeg være teknemmelig for et link.
Når jeg personligt - indtil nu i det mindste - har været meget glad for
mit Bruce-anker, er det nok fordi det sidder rigtig godt ude i stævnen
og man får aldring fingrene i klemme og med et elektrisk spil er det
nemt at sætte og tage op igen ... og som tidligere nævnt har det til
dato ikke svigtet.
Mit Fortress anker har jeg ikke - som du - kunnet montere ved
agterpulpitet, da jeg har liner, der kan åbnes i hækken og i siden er
der for lidt plads, så det ligger i kistebænken og er derfor ikke sådan
liiiige at anvende.
Afslutningsvis skriver du "Iøvrigt gør flere opmærksom på at 100% kæde
er et must hvis man vil sove trygt, - jo tungere kæde desto bedre, og jo
længere kæde firet ud desto bedre, - mindst dybde/kædelængde i forholdet
1:5."
I den artikel, som Harding linkede til, er der et ganske overbevisende
"matematisk bevis" på at kombinationen (tung) kæde nederst og nylonline
øverst er bedre ud fra et argument om, at kæden ikke kan fjedre, hvis
der er kraftig vind (så er kæden stort set strakt) og bådens ryk og
bølger kan give så voldsomme påvirkninger, at kæde eller klampe brister.
Med nylonline - eller fjedre - kan disse voldsomme ryk delvis optages og
forplantes dermed ikke så voldsomt til kæden eller båden. I kraftig vind
er anbefalingen, at man øger ankerlinens samlede længde til 10 gange
dybden på ankerstedet. Jeg synes også dit PS er et godt argument, at
skal man af en eller anden grund hurtigt væk ... så kan man "cutte"
linen ... selvom jeg ville have det meget dårligt med at lade mit anker
og 50 m rustfri kæde ryge i karret ... Måske man kunne sætte en ekstra
line og fender i ankerlinen og samle anker og kæde op på et senere
tidspunkt ... ;o) ...?
--
mvh
Flemming Torp - Gimle - DEN-61 - X-342 - Helsingør
PS - På forespørgsel til en forhandler i DK, fik jeg oplyst at et Rocna
15 anker i rustfrit stål koster ca. DKK 14.000,- med en leveringstid på
½ år ... og så længe kan jeg jo ikke vente ... ;o) ... Galvaniseret
koster det ca. 4.000,- og ligger på lager ... Nu ser jeg lige tiden an,
og skal også lige finde ud af, om det kan sidde i min nuværende
ankerrulle i stævnen ... og ..., hvem ved? Måske der kommer flere
guldkorn i denne tråd?
"SørenH" <so...@FJERNhelefamilien.dk> skrev i en meddelelse
news:4915a8ae$0$24411$ba62...@nntp02.dk.telia.net...
Bjarke M. Christensen snabel-a punkt
http://www.n-u.dk/product.asp?product=12625, bare lidt billigere ...)
liggende i noget 6 mm line, som jeg knapper i ankeret hvis jeg skal ligger
der over natten, eller hvis der er trafikkeret med andre både. Så kan man jo
finde ankeret igen, hvis tovet knækker eller man må kappe den. Og så kan man
også hale baglæns i ankeret, hvis det sidder fast.
Det er bare noget bøvl, for længden skal jo passe nogenlunde til dybden, så
den er ca mellem dybden og 2x dybden. Og tit gider jeg ikke bøvle med det og
lader den blive i båden. Hvis der er nogen der har en nem/praktisk ide til
hvorledes man fikser den uden at skal stå og måle line af hver gang, så vil
jeg da gerne have et tip.
BJarke
--
Maxi 999 - 'Escape' - Hundige
"Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> wrote in message
news:4915eead$0$56769$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
snip
> og 50 m rustfri kæde ryge i karret ... Måske man kunne sætte en ekstra
> line og fender i ankerlinen og samle anker og kæde op på et senere
> tidspunkt ... ;o) ...?
>
> --
> mvh
> Flemming Torp - Gimle - DEN-61 - X-342 - Helsingør
snip
Flemming Torp
op til båden igen (over en lille blok?), så man kunne justere den fra
båden, når man havde gjort ankerlinen fast? Så kan man jo i princippet
også hale den ind fra båden, hvis ankeret skal løftes "bagfra"?
Men det bliver måske lige lovligt "bøvlet" ...?
--
mvh
Flemming Torp - Gimle - DEN-61 - X-342 - Helsingør
"Bjarke M. Christensen" <Bjarke(snabel-a)grevestrand(punkt)dk> skrev i
en meddelelse news:4915f488$0$90265$1472...@news.sunsite.dk...
Bjarke M. Christensen snabel-a punkt
når man lader ankeret går bekrymrer mig.....
--
Maxi 999 - 'Escape' - Hundige
"Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> wrote in message
news:49160f0b$0$56782$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
Flemming Torp
--
mvh
Flemming Torp - Gimle - DEN-61 - X-342 - Helsingør
"Bjarke M. Christensen" <Bjarke(snabel-a)grevestrand(punkt)dk> skrev i
en meddelelse news:49161264$0$90267$1472...@news.sunsite.dk...
blueocean
> Ja, man skulle nødigt få line snoet om kæden ... puha ...
>
> --
> mvh
> Flemming Torp - Gimle - DEN-61 - X-342 - Helsingør
>
> "Bjarke M. Christensen" <Bjarke(snabel-a)grevestrand(punkt)dk> skrev i
>
>
>
> >- det har jeg tænkt over, men ikke prøvet. Tanken om at "følgelinen"
> >kinker når man lader ankeret går bekrymrer mig.....
>
> > --
> > Maxi 999 - 'Escape' - Hundige
>
> > "Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> wrote in message
> >news:49160f0b$0$56782$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> >> Kunne man forestille sig, at linen fra fenderen ned om ankeret blev
> >> ført op til båden igen (over en lille blok?), så man kunne justere
> >> den fra båden, når man havde gjort ankerlinen fast? Så kan man jo i
> >> princippet også hale den ind fra båden, hvis ankeret skal løftes
> >> "bagfra"?
>
> >> Men det bliver måske lige lovligt "bøvlet" ...?
>
> >> --
> >> mvh
> >> Flemming Torp - Gimle - DEN-61 - X-342 - Helsingør
>
> >> "Bjarke M. Christensen" <Bjarke(snabel-a)grevestrand(punkt)dk> skrev
> >>> Jeg har en lille "bøje" (garn'flyder'; som
> >>>http://www.n-u.dk/product.asp?product=12625, bare lidt billigere
> >>> ...) liggende i noget 6 mm line, som jeg knapper i ankeret hvis jeg
> >>> skal ligger der over natten, eller hvis der er trafikkeret med andre
> >>> både. Så kan man jo finde ankeret igen, hvis tovet knækker eller man
> >>> må kappe den. Og så kan man også hale baglæns i ankeret, hvis det
> >>> sidder fast.
>
> >>> Det er bare noget bøvl, for længden skal jo passe nogenlunde til
> >>> dybden, så den er ca mellem dybden og 2x dybden. Og tit gider jeg
> >>> ikke bøvle med det og lader den blive i båden. Hvis der er nogen der
> >>> har en nem/praktisk ide til hvorledes man fikser den uden at skal
> >>> stå og måle line af hver gang, så vil jeg da gerne have et tip.
>
> >>> BJarke
>
> >>> --
> >>> Maxi 999 - 'Escape' - Hundige
>
> >>> "Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> wrote in message
> >>>news:4915eead$0$56769$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> >>> snip
> >>>> og 50 m rustfri kæde ryge i karret ... Måske man kunne sætte en
> >>>> ekstra line og fender i ankerlinen og samle anker og kæde op på et
> >>>> senere tidspunkt ... ;o) ...?
>
> >>>> --
> >>>> mvh
> >>>> Flemming Torp - Gimle - DEN-61 - X-342 - Helsingør
>
> - Vis tekst i anførselstegn -
Hej igen
HVad angår fuld kæde i som et "must", er det naturligt at man ikke har
diin kæde gjort fast til en klampe eller andet, men man sætter en
lille krog fast i kæden og et tove med en gummi fjerdre i som jo ad
den vej tager rykket, så mærker man ikke de volsomme træk fra kæden.
Iøvrigt vil kæden jo som sådan jo virke som en fejdrende del da kæden
jo strækker sig ohurtigt igen slappe, mine erfaringer med at det
rykker volsomt i båden har jeg ikke haft da jeg altid har brugt en
line med gummifjedre (gummikødben).
Jeg har også læst mange arrtikler med alle former for råd og mit er
bedre end dit osv. Jeg tror at ens egne erfaringer kombineret med snak
med andre som sejler og ankerligger meget gør forskellen.
Jeg har brugt meget vores Danfort anker som hækanker i Grænkenland, Og
der har vi aldrig haft problemer, Engang vi lå på Levkas ved kajen
( den gang var marinaen ikke bygget), blæste det meget fra siden ca.
15-18 m/s og da vi jo af erfaring ved at der skal noget ti at holde 10
tons båd, så har vi ca 30 meter kæde og 10-15- meter tov på, selvom
dybden kun er 5-8 meter, Vores holdt da vore nabo både begyndte at
skride måtte vi holde dem begge til vinden lagde sig så vi har haft 2
både udover vores egen hængende i vores Danfort anker, ( de havde
begge Fortrees anker) ikke fordi jeg tror de er dårlige, men igen lidt
af de om gamle godt gennemprøvede anker tror man mere på. Jeg har
efter disse episoder som jeg har prøvet nogle gange ikke nogen tiltro
til et Alu anker, men igen ?????, måske i en anden situation ville det
virke fint.
Men sådan er der jo så meget!!!!!!!!!!!
Gert
Flemming Torp
news:fe45f01d-4b34-4c7b...@k36g2000pri.googlegroups.com...
SNIP en masse ankersnak ...
Jeg har brugt meget vores Danfort anker som hækanker i Grækenland, Og
der har vi aldrig haft problemer, Engang vi lå på Levkas ved kajen
( den gang var marinaen ikke bygget), blæste det meget fra siden ca.
15-18 m/s og da vi jo af erfaring ved at der skal noget ti at holde 10
tons båd, så har vi ca 30 meter kæde og 10-15- meter tov på, selvom
dybden kun er 5-8 meter, Vores holdt da vore nabo både begyndte at
skride måtte vi holde dem begge til vinden lagde sig så vi har haft 2
både udover vores egen hængende i vores Danfort anker, ( de havde
begge Fortrees anker) ikke fordi jeg tror de er dårlige, men igen lidt
af de om gamle godt gennemprøvede anker tror man mere på. Jeg har
efter disse episoder som jeg har prøvet nogle gange ikke nogen tiltro
til et Alu anker, men igen ?????, måske i en anden situation ville det
virke fint.
Men sådan er der jo så meget!!!!!!!!!!!
Gert
Hej Gert,
Sjovt du gengiver lige netop den erfaring ... Sidste år lå vi op til en
skærgårdsø lige syd for Stockholm med vores Fortress-anker agterude med
(dengang) ca. 10 m. kæde og knap 50 m. ankerline med bly nærmest
ankeret. Såvidt jeg husker var der ca. 5 m. vand over ankeret, og vi
havde været heldige at få det mange bådlængder agterud ...
I løbet af aftenen blæste det kraftigt op på tværs af bådens retning og
der blev lidt panik blandt mange af de andre både. Nogle "cuttede"
ankeret og forfortøjningerne og sejlede væk for motor til en bedre plads
og andre forsøgte i mørket at få deres ankre op ... En hollænder, hvis
anker gav sig, lænede sig længe op ad os, heldigvis godt med fendre
imellem vore både.
Presset på ankerlinen var så hårdt, at to mand ikke havde en kinamands
chance for at totte den op ...
Da vi havde holdt til presset fra Hollænderen på vores luv side
besluttede vi at blive liggende, selv om vi nu lå "i forreste række mod
vinden", da han fik bakket ud ... Vi kunne ikke se, hvilket anker han
havde benyttet, men det skred ... og han fik det ikke op ...
På det tidspunkt blev jeg personligt overbevist om Fortress-ankerets
styrke - og siden har jeg ikke følt mig svigtet af det i sand eller
mudderbund.
Som du skriver: Sådan er der så meget!! ... Personlige oplevelser og
erfaringer fastner sig med stor styrke, selvom der jo næppe er
statistisk belæg for at generalisere ... Men jeg fik den nat på
ankervagten stor tillid til netop Fortress-ankeret og andre sejlere i
lignende situation (anden bund, anden line, andet anker, anden båd,
anden vind ...), har sandsynligvis konkluderet noget helt andet ...
Egon Stich
materialevalg.
B.la. husker jeg et par exempler på, hvorledes Bruce kopier knækkede i
stokken.
Måske også en ting at tage i betragtning, om man overvejer et kopianker--
MVH
Egon
"Bjarke M. Christensen" <Bjarke(snabel-a)grevestrand(punkt)dk> skrev i en
meddelelse news:4915b52f$0$90267$1472...@news.sunsite.dk...
Ivar Holm
at to både der benytter anker på samme sted, har forskellig længde på
ankertovet/kæden, samt at det ene anker er landet mellem et par sten og det
andet på blød bund. Hvordan får dette indflydelse på holdeevnen og
statistikken om det bedste anker?
M.v.h.
Ivar Holm
Flemming Torp
Umiddelbart synes jeg at debatniveauet har været meget "urbant" og
afbalaceret i denne tråd.
Som det fremgår af såvel indlæg som artikler ovenfor, er der mange
faktorer, der i sidste ende afgør holdeevnen for et givet anker på et
givet tidspunkt i en given situation ... Ankerets størrelse, vægt,
mærke, materiale og type, vanddybden, ankerlinens længde, vægt pr. m.,
fleksibilitet, sammensætning og type, bundens beskaffenhed, vindtryk,
strøm, bølger, bådens type, overflade, vægt, osv. osv. - ikke at
forglemme skippers måde at sætte ankeret på ... huske at bakke osv.
Derfor er de enkeltoplevelser, vi hver især kan diske op med, nok ikke
representative for et givet ankers egnethed i bestemte situationer ...
men kan dog være en indikator ...
Min undren startede som nævnt, da "mit nuværende stævnanker dumpede" i
en test imellem 14 forskellige ankertyper, der blev testet under
tilnærmelsesvis ensartede betingelser ... og at den pågældende test
kunne pege på andre ankertyper, der under *alle* forhold i testen havde
væsenetligt bedre holdeevne end mit Bruce-anker ...
Det synes jeg er en relevant problemstilling at rejse i denne gruppe, da
jeg har set rigtig mange lystsejlere med netop et Bruce-anker i stævnen
...
For mit vedkommende er debatten langt fra en religionskrig. Jeg er ikke
religiøs - heller ikke hvad ankre angår - men er meget interesseret i at
høre "garvede" sejleres praktiske erfaringer og anbefalinger ... med
henblik på at have den bedst mulige kombination af gode, gennemprøvede
ankre med på de længere ture med mange overnaatninger for anker ...
--
mvh
Flemming Torp - Gimle - DEN-61 - X-342 - Helsingør
"Ivar Holm" <ivar...@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:49185b39$0$15882$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
Harding Larsen
Ja jeg forsøgte at give emnet en lidt anden vinkel, måske
provokerende; men et anker alene er kun én komponent i emnet at
ankre.
At udføre en simpel test og sammenligning på en strandbred er
langt fra tilstrækkeligt til at beskrive et ankers formåen.
Forsøget viser ganske rigtigt at ankeret hurtigt får vendt sig i
den rigtige position for nedgravning og at det graver sig ned
inden for en meter i den sandstrand som prøven udføres i.
Det i sig selv er der intet ekseptionelt i.
Bøjlen m.m. er udført så spidsen af ankeret hurtigt kommer i
rette position og vinklen på "skovlen" giver nedgravningen i
forhold til den fremadrettede kraft.
Alle forsøg under forudsætning af trækkraften er ens og parallel
med sandstranden.
Det næste er den holdekraft som de enkelte ankre holder med og
som måles med et tensiometer.
Det vil altid være en størrelse som er afhængig af den
eksponerede flade og det materiale som "havbunden" er lavet af
og som må være homogent for sammenligningens skyld; men ankre er
lavet under forskellige forholds krav.
Hertil så langt og så godt.
Det næste er så hvilke forudsætninger og krav lægges til grund
for en anker konstruktion.
Her er især nordmændene i førersædet. De har på myndighedsplan
udarbejdet grundlæggende regler så produkterne skal overholde.
Det er desværre ikke et krav som lystbådsbranchen skeler til.
De norske regler omfatter anker, kæde/wire, sjekler, spil,
ankerkædelåse, bremser, ledeskiver, fastgørelse ombord m.m.
statisk såvel som dynamisk belastning er også vigtige emner og
tillige prøvning og kontrol.
Der er en stor afstand mellem det autoriserede og så det som i
fri handel kan sælges til lystbådsejere, for her kræves ikke at
forskrifter overholdes såfremt båden ikke er over 15 meter.
Den slags lystbådeudstyr for både under 15 meter, sælges og
tildeles ofte et religiøst islæt, både af sælger og køber.
Når det i en beregningsanalyse er vanskeligt at ensrette
basiskræfter som vind- strøm-, bølgedrift-, samt masse og
dæmpningskoefficinter skal der indlægges usikkerheder.
Selv effekter så som beregning på ankerlinen kan blive begroet
skal lægges til grund for dimmensioneringen i konsekvensklasser
og sikkerhedsfaktorer.
Der skal tages hensyn til høj belastning og udmattelse,
korrosion, slitage, errosion og specielle bundforhold.
Hvad er så specielle bundforhold? De er de normale bundforhold,
af meget varieret karakter, som afviger fra den simple test på
sandstanden.
Det er de spesielle bundforhold som vi opererer i. Prøverne for
sammenligningen burde have været udført under de almindelige og
forskellige bundforhold som der normalt er.
De kunne have sammenlignet med et tallerkenanker på mudderbund i
en havn. Her havde tallerkenankeret vundet stort på
nedgravningslængde.
Hvad med en sammenligning nord for Kastrup havn når ålegræsset
står i 2 meters højde.
Hvad med en koralsandbund hvor vægtfylden er nær nul.
Hvad med sandrevlerne i Stillehavet der er en meter i længden og
hvor bølgerne skubber bunden frem og tilbage med stor kraft så
ankeret blotlægges i hvert slag.
Nej det er selvfølgeligt ikke så aktuelt for de fleste der
normalt ankrer i stille vejr og når vinden kommer over 3m/s går
i nærmeste havn.
Mange tænker derfor heller ikke på at ankerkæden skal i sidste
ende, skal kunne skæres fri. d.v.s. en tov ende til sidst.
For at mindske ryk fra kæden skal der sættes en dæmper ind. Her
fremstiller Niro Petersen i Flensborg en udmærket indretning der
griber i kædeleddene og med et fjedrende tovværk til en pullert
afbøder meget.
Hvad med den trekantede plade, der har lidt mere vægt i det ene
hjørne og som med tre stykker tov fastgøres til et tov der
sænkes ned fra en spilerbom udlagt til den ene side.
Det dæmper bådens bevægelser meget og giver også et mindre træk
i ankerlinen.
En ankerflydekugle som du beskriver er da næsten standard lige
med undtagelse af hækankring i havn.
Jeg fastgør det løbende i sjæklen forrest på ankeret og det
trækkes op til en pullert. Er der fare for påsejling af tovet så
sættes/glider en blyvægt ud på tovet for at holde det nede.
Ankres der frit på en ankerplads undlades blyloddet.
Når ankeret hales op så hales dette tov tot når ankeret står
lige under stævnen, hvorefter et ankeret trækkes de sidste meter
op. Flydekuglen vil fortsat flyde på vandet med den længde som
der var til bunden og først når ankeret ligger fast trækkes
kuglen op.
Er der flere ombord så vil opgaven med styring/motor for
fribrækning og indhal blive fordelt.
De patenterede ankre er så vel beskrevet i patentrettighederne
at kopier kun kan lave afvigelser i form og vinkler for at omgå
patentet og erfaringer viser at de som regel ikke kan udføre
opgaven bedre en originalerne.
Der ud over vil materiale valg, her tænker jeg især på
letvægtskonstruktionerne, ofte blive anvendt lettere og ofte
mindre stærke materialer anvendt for at styrke andre
salgsparametre; men det er værd at huske på at tyngdekraften
endnu ikke er ophævet og den indgår som en væsentlig faktor for
at få ankeret til at gribe.
Problemet er at vælge det rigtige anker eller have flere
forskellige med ombord og i mindre lystbåde vil det ikke være en
mulighed at have hele arsenalet med.
Kompromisset er så at vælge anker tovværk/kæde m.m. for det
sejlads område man vi benytte, og så ud fra de beregninger som
er beskrevet i linket at sjusse sig frem til det bedst mulige.
Ellers må man forholde sig til myndighedsregler om dokumentation
gennem test der er mindst lige så effektive og som der kræves i
forskrifterne og at testene er udført på en anerkendt
testinstitution incl. test institutioner i EU-lande og at
testene giver passende og tilfredsstillende garanti af teknisk,
fagmæssig og uafhængig art.
Så er vi lige pludselige ovre i CE-mærkning og hvad det kan
afstedkomme.
Mvh/Harding
Flemming Torp <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev:
>news:12260609170.542808572871223@dte
nybr...@webspeed.dk
nybr...@webspeed.dk
Der kom vi normalt kun for at fylde vand på og provianterer.
Jeg læste et hav af ankertest dengang og andet litteratur omkring ankring og sejlads. ja - Faktisk "åd" jeg alt om sejlads og rejsebeskrivelser med båd.
Min konklusion, som nok var farvede af de test jeg læste var, at på sandbund var Danforth ankeret suverænt det bedste, men KUN originalen kunne man være sikker på, selv om der også var vellykkede kopier.
Bruce ankeret (originalt) gravede sig ned HVER gang og var meget stabilt, men med væsentlig mindre holdekraft end Danforth ankeret på sandbund.
Når dets holdeevne blev overskredet blev ankeret ved med at holde fast i bunden og blev således trukket gennem bunden.
Flere andre ankre havde en tendens til, når de blev overbelastet, at trække sig fri af bunden.
Selv havde jeg til min sejlbåd på lidt over 8 meter og små 3 tons følgende ankergrej:
1. Danforth anker. 6,00 kg. (mit fortrukne anker)
2. Bruce anker. 7,5 kg.
Begge lå i ankerbrønden i stævnen af båden.
Det 3. anker, som var min "stormanker" til hvis det skulle blive ekstremt var et dansk produceret Seagrib på 10 kg, som den gang også fik fine testresultater og var let at stuve væk.
Til mine to almindelige ankre havde jeg et Roblon ankertov med indvævet bly.
Dimensionen kan jeg ikke huske, men det var overdimensioneret.
På ankertovene havde jeg markerede 5 - 10 - 15 osv. meterne så jeg altid vidste ret præcist hvor meget ankertov jeg havde lagt ud.
På enden af ankertovet var der splejset et øje, så jeg let kunne forlænge det, eller sætte det over fortøjningsklampen.
Mit 3. anker kunne lægges ud som første anker i tandem (det længst væk fra båden. Mellem dette og det næste anker kunne jeg sætte 10 meter kæde.
Der ud over konstruerede jeg selv 2 ankervægte som jeg med en snor kunne køre ned af ankertovet.
Det var nok lidt "overkill". Jeg kom i hvert fald aldrig til og bruge mit stormanker.
Jeg har aldrig oplevet at Danforth eller Bruce ankeret har sluppet bunden når jeg har ankeret.
Heller ikke når jeg i 10 m/sec. morede mig med at spilerflyve i spileren.
Der var altså tryk på ankertovet og båden svingede en del fra side til side.
Stenet bund har jeg f.s.v. forsøgt at holde mig fra at ankre på, men langt hovedparten af ankerstederne var med søgræs og/eller mudrede bund.
Så min opfattelse var -og er- at nok havde de ankre bedst holdekraft på sandbund, men de hold også fint på hvad man normalt ellers ankre på.
Håber i kan bruge mit indput….
Med venlig hilsen
Tidligere "Lucky Lady"