Undgå fugle på dæk samt deres efterladenskaber.
Harding E. Larsen
Meningen er at afskrække andre fugle, så de ikke kommer nær båden; men
det virker kun kort.
En meget bedre metode er at købe en gummi/silicone slange i en Fun
forretning,.
Læg den på dækket og bind en tynd fiskeline til halen og den anden
ende af linen sættes til f.eks spilerøjet på masten. Sæt desuden en
fiskeline omkring slangens hals og den anden ende af linen op til
forstaget, således at både hale og hoved er løftet over dæk.
Når båden duver bevæges slangens hoved og hale livagtigt og jeg
forsikre for at ingen fugl kommer i nærheden af båden.
Mvh/Harding
Ole Jeppesen
Nu rabler det da fuldstændig for den gode hr. Harding. Her er det vist
ikke kun hans slange om vil ryste på hovedet, men alle de mennesker,
som tilfældigvis kommer forbi.
Desuden er det da vist almindelig erfaring, at der aldrig er
fugleklatter på en sejlbåd. De kan simpelthen ikke lide at komme så
tæt på riggen. Det gælder i hvert fald mågerne i Jylland, men de er
nok også klogere end dem på "Djævleøen".
Men jeg glæder mig godt nok til at se om Harding har startet en ny
trend her. Legetøjsslanger i riggen.
Med venlig hilsen
Ole Jeppesen
Larsen 28 "Søfie"
Hejlsminde
Harding E. Larsen
Det har du ganske uret i. Selv måger lander på bådene og om efteråret
sidder svalerne og stærene helt tæt på søgelænder og rig. Måske kommer
du forsent i havnen for at se det.
Vi er så plaget i havnen at der på hver side af broerne er opsat 3
meter høje stænger og der mellem dem og diagonalt er påspændt tråde,
for at forhindre at måger og andefugle sætter sig på broerne og hvad
deraf følger.
Du glemte også at læse teksten korrekt. Slangen ligger på dækket.
Jeg har afprøvet det og det virker.
Ideen fik jeg fra bladet Practical BoatOwner nr 480 dec. 2006
Måske har en sendrægtig jyde overset et par ting.
Mvh/Harding
Ole Jeppesen
Jeg tog båden op sidst i oktober. Der var ikke en eneste mågeklat på
båden. Til gengæld var der adskillige motorbåde i havnen, som var
overskidt. Jeg talte med en af dem, som kunne fortælle, at det var
helt galt i år. Ikke fordi mågerne har haft en god sæson, men fordi
han i år har lagt mellem 2 andre motorbåde. De år han har været heldig
at ligge ved siden af en sejlbåd har han næsten ikke haft fugleskidt
på sin båd.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad der er værst. En
fugleklat på sin båd, eller legetøjsslanger, roterende ugler,
afmærkningsbånd i riggen og plasticugler på salingshornet. Man kan jo
også bare vælge at vaske skidtet af et par gange i sæsonen.
Til orientering ligger Hejlsminde rigtigt dejligt lige ved indgangen
til fuglebekyttelses området Hejls Nor.
Hvis det betyder, at jeg ikke er velorienteret, fordi jeg ikke lige
har læst en artikel i "Practical Boatowners" fra 2006, vil jeg give
dig fuldstændig ret.
Hilsen
Harding E. Larsen
Ja måger undgår helst sejlbåde på grund af riggen; men føler at de har
plads til at lande og især at slippe hurtigt væk igen og der så ligger
en godbid gør de forsøget.
Vi har mange andre fugle i havnen hvoraf stære og svaler om efteråret
er de værste. De sidder overalt på alle typer både og deres
efterladenskaber farver glasfiber så kraftigt at der er store rødblå
pletter lang tid efter om man ikke lige er i havnen om morgenen og
inden for kort tid kan overspule båden.
Når man kommer om morgenen og klapper i hænderne så flyver fuglene op
ligesom det kendte "Sort Sol" fænomen ved vadehavet.
Flere har prøvet uglen her i havnen og den virker kun kort tid.
Slangen der bevæger sig lidt virker godt. Ingen af de to dyr afgiver
farve til båden, det gør fuglenes efterladenskaber.
Det er ikke nok at vaske et par gange i sæsonen, her skal skylles hver
morgen når fugletrækkene er der.
Normalt vaskes båden da hver uge med lidt sæbe i vandet, en båd bør da
være en fornøjelse at se på og være i. Den skal ikke lighe noget der
er lyv.
Alle læser ikke Boat Owners eller andre tilsvarende blade. Derfor er
en oplysning her i gruppen om lidt erfaring med noget som i bladene er
læst og afprøvet ikke noget der behøves at blive kommenteret med. "at
nu rabler det".
Jeg betragter det som en dansk dogme, at intet er for helligt til at
blive gjort til grin med. Danskerne betragtes ud i verden som det
folkefærd der har størst risiko for at virke skamløse i andres øjne.
Den grove tone kan kun skade.
Mvh/Harding
Roderiet
rigtig gode til at skide på alt. Duerne ligeså. Også Mågerne og
Ænderne og Blishønsene. Uglerne er fantastiske, ikke at de virker
særlig godt på fuglene, men Japanske turister sniger sig jævnligt ind på dem
for at fotografere. Og skamløse er vi, når turisten opdager, at dyret er
kunstigt. Turisten trækker sig tilbage med stor værdighed, og vi nikker
smilende til.
Iøvrigt er jeg overordentlig glad for Hardings ofte særdeles
velunderbyggede indlæg. I den forbindelse er sørgeligt når andre
udstiller deres respektive uvidenhed, som om disse alene vide. Kan man
ikke bruge et indlæg til noget står det den enkelte frit for, at se bort fra
det. God vind Niels F.
"Harding E. Larsen" <harding...@gmail.com> skrev i meddelelsen
news:5fcc6b8b-4ae9-4347...@r6g2000vbf.googlegroups.com...
Ole Jeppesen
Først vil jeg lige sige, at der åbenbart er nogle, som er stødt på
manchetterne over mit svar på Hardings indlæg. Jeg syntes så de burde
ytre sig her istedet for at sende mig personlige mails. Da jeg læste
Hardings indlæg var jeg ganske simpelt ved at falde ned af stolen af
grin. Mit indlæg skal ganske simpelt læses som et humoristisk indslag
i den debat. Jeg ser stadig for mig en sejlbåd udstyret med
plasticugler og flagrende plasticslanger, så den ligner noget fra en
tivolipark. Nu burde jeg jo vide bedre, end at tro, at Harding fyldte
denne nyhedsgruppe med humor. Selvfølgelig var Hardings indslag ikke
et udtryk for humor. Derfor skal der herfra lyde min uforbeholdne
undskyldning til Harding. Harding bidrager i denne gruppe med utrolig
meget viden, som ingen andre overhovedet tænker på.
Med venlig hilsen
Harding E. Larsen
også finde morskab heri.
Fuglenes efterladenskaber og forsøget på at udgå dem på vores både
giver de forulempede mange gode ideer der skal efterprøves.
Uglen er en salgsvare i bådudstyrsforretningerne og disse forretninger
har set at salget af ugler kan bære en anseegelig pris de koster
ifølge katalogerne 342,-
En funslange koster meget mindre og har en bedre virkning.
Nu skal vi selvfølgelig heller ikke lave bådene om til zoologiske
haver; men kun sætte f.eks. slangen op i den uge eller to om
efteråret, hvor plagen er størst.
Jeg kan tilføje at til motorbåde, der især er plaget af mågers og
ænders efterladenskaber på båd og kaleche sælges nogle såkaldte
Gullsweep baseret på et patenteret drejesystem og rotoren kan aftages
og foldes sammen når man opholder sig i båden.
En fugleskræmmer med samme funktion som en Gullsweep, har jeg set i
Thailand, en opfindsom sjæl havde udformet den i rustfri rør og den
havde udseende som en åben radar. Så var der også lidt til husarerne.
Det med at få hademails til ens mailbox, bliver desværre ikke så
sjældent anvendt af afvigerne. Deleteknappen er den direkte vej til
skraldespanden.
Mvh/Harding
steffen skov
Hvem har ikke oplevet fugleklatter på båd og bro? I efterårsmånederne og
vinter er de fleste broer utilgængelige grundet klatter og blåmuslinger.
Overliggere bliver svinet til, og som Harding skriver med misfarvning af dæk
og andet. Fuglene er "skide" ligeglade, når de ikke bliver forstyrret. Jeg
har ligget en del dage i Toreby Guldborgsund. Det første døgn undrede jeg
mig over en fuglelarm ca. hvert 20 min.. Jeg blev fortalt, at det var
rovfugleskrig, der blev udsendt over højtalere på broen. Det virkede, for
der var ikke en fugl eller en klat i nærheden. Den korte udladning af
fugleskrig vænnede jeg mig hurtigt til. Det blev faktisk lidt hyggeligt.
Systemet er bekosteligt for en lille klub, så mon ikke man skulle lave et
forsøg med Hardings slanger anbragt på broerne. Jeg har intet i mod fugle
(tvært om), men jeg er modstander af deres efterladenskaber. Jeg har det på
samme måde med hunde.
Nu hvor vi nærmer os julen, så vil jeg gå i legetøjsbutikker og indkøbe
diverse gummidyr, for at afprøve påstanden. NEJ- det bliver ikke en
Lollittadukke :-)
---
"E`BAAD", Pd nr. 18,
Bådlauget Krogen, Århus
"Harding E. Larsen" <harding...@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:b73b724b-3257-47e8...@26g2000yqv.googlegroups.com...
Harding E. Larsen
Den med rovfugleskrig fra en højttaler har kajakklubben også prøvet et
år her i Kastrup. De har broer lige ud for deres klubhus og ulempen
var at mange godtroende mennesker kom ned på broerne for at fodre
ænder og svaner i vinterperioden. Det medførte en stor ophobning af
fugle omkring og på broerne med et deraf enormt svineri, således at
roerne ikke kunne sætte deres både i vandet. En henstilling til
fuglefodrene gav kun brovten tale.
Efter at højttalerne kom i funktion var der ingen fugle i nærheden, og
derfor ingen fugle at fodre, problemet var løst!
Ja jeg har også modstand mod ufornuftige hundeejere. Jeg har haft par
skilte stående med teksten "Din hund, din lort" det har virket noget;
men da jeg på en generalforsamling i grundejerforeningen gjorde
opmærksom på at der i vejvedligeholdelsesloven stod at om hunde ejerne
ikke fjerne hundens efterladenskaber kunne han retsforfølges og
dømmes.
Informationen spredtes og nu er vi næsten fri for det svineri.
Mvh/Harding
On 19 Nov., 17:18, "steffen skov" <Xssk...@vip.cybercity.dk> wrote:
> O-H j
> Hvem har ikke oplevet fugleklatter p b d og bro? I efter rsm nederne og
> vinter er de fleste broer utilg ngelige grundet klatter og bl muslinger.
> Overliggere bliver svinet til, og som Harding skriver med misfarvning af d k
> og andet. Fuglene er "skide" ligeglade, n r de ikke bliver forstyrret. Jeg
> har ligget en del dage i Toreby Guldborgsund. Det f rste d gn undrede jeg
> mig over en fuglelarm ca. hvert 20 min.. Jeg blev fortalt, at det var
> rovfugleskrig, der blev udsendt over h jtalere p broen. Det virkede, for
> der var ikke en fugl eller en klat i n rheden. Den korte udladning af
> fugleskrig v nnede jeg mig hurtigt til. Det blev faktisk lidt hyggeligt.
> Systemet er bekosteligt for en lille klub, s mon ikke man skulle lave et
> fors g med Hardings slanger anbragt p broerne. Jeg har intet i mod fugle
> (tv rt om), men jeg er modstander af deres efterladenskaber. Jeg har det p
> samme m de med hunde.
> Nu hvor vi n rmer os julen, s vil jeg g i leget jsbutikker og indk be
> diverse gummidyr, for at afpr ve p standen. NEJ- det bliver ikke en
> Lollittadukke :-)
> ---
> "E`BAAD", Pd nr. 18,
> B dlauget Krogen, rhus
>
> "Harding E. Larsen" <hardinge.lar...@gmail.com> skrev i en meddelelsenews:b73b724b-3257-47e8...@26g2000yqv.googlegroups.com...
> Alt forladt Ole, jeg er glad for at du kan bruge mine skriblerier og
> ogs finde morskab heri.
>
> Fuglenes efterladenskaber og fors get p at udg dem p vores b de
> giver de forulempede mange gode ideer der skal efterpr ves.
> Uglen er en salgsvare i b dudstyrsforretningerne og disse forretninger
> har set at salget af ugler kan b re en anseegelig pris de koster
> if lge katalogerne 342,-
> En funslange koster meget mindre og har en bedre virkning.
>
> Nu skal vi selvf lgelig heller ikke lave b dene om til zoologiske
> haver; men kun s tte f.eks. slangen op i den uge eller to om
> efter ret, hvor plagen er st rst.
>
> Jeg kan tilf je at til motorb de, der is r er plaget af m gers og
> nders efterladenskaber p b d og kaleche s lges nogle s kaldte
> Gullsweep baseret p et patenteret drejesystem og rotoren kan aftages
> og foldes sammen n r man opholder sig i b den.
> En fugleskr mmer med samme funktion som en Gullsweep, har jeg set i
> Thailand, en opfindsom sj l havde udformet den i rustfri r r og den
> havde udseende som en ben radar. S var der ogs lidt til husarerne.
>
> Det med at f hademails til ens mailbox, bliver desv rre ikke s
> sj ldent anvendt af afvigerne. Deleteknappen er den direkte vej til
> skraldespanden.
>
> Mvh/Harding
>
> On 17 Nov., 08:40, Ole Jeppesen <o...@profibermail.dk> wrote:
>
>
>
> > Hej nyhedsgruppe
>
> > F rst vil jeg lige sige, at der benbart er nogle, som er st dt p
> > manchetterne over mit svar p Hardings indl g. Jeg syntes s de burde
> > ytre sig her istedet for at sende mig personlige mails. Da jeg l ste
> > Hardings indl g var jeg ganske simpelt ved at falde ned af stolen af
> > grin. Mit indl g skal ganske simpelt l ses som et humoristisk indslag
> > i den debat. Jeg ser stadig for mig en sejlb d udstyret med
> > plasticugler og flagrende plasticslanger, s den ligner noget fra en
> > tivolipark. Nu burde jeg jo vide bedre, end at tro, at Harding fyldte
> > denne nyhedsgruppe med humor. Selvf lgelig var Hardings indslag ikke
> > et udtryk for humor. Derfor skal der herfra lyde min uforbeholdne
> > undskyldning til Harding. Harding bidrager i denne gruppe med utrolig
> > meget viden, som ingen andre overhovedet t nker p .
>
> > Med venlig hilsen
>
> > Ole Jeppesen
> > Larsen 28 "S fie"
> > Hejlsminde- Skjul tekst i anførselstegn -
>
> - Vis tekst i anførselstegn -
Karl Erik Christensen
Hvem fanden kan finde rundt i dette roderi?
Nogle citerer i toppen, og andre gør det eneste rigtige - i bunden.
Karl Erik.
--
http://www.tyveri-check.dk - Snyd tyven før han snyder dig!
http://www.ranunkelvej.com
http://webdesign.ranunkelvej.com - Artikler om webdesign
John Hilt
wrote in news:dk.fritid.sejlads
>Hvem fanden kan finde rundt i dette roderi?
>
>Nogle citerer i toppen, og andre gør det eneste rigtige - i bunden.
>
>Karl Erik.
Ahem ...
http://www.uwasa.fi/~ts/http/quote.html
"The number one rule of quoting is quote judiciously. Quote only what
is essential to make it possible for the reader to understand what your
posting or email message is about. As a rule avoid quoting an entire
message (signatures and all). It is not judicious to quote a hundred
lines of discussion just to input a single line of one's own."
--
