Vigepligt - begynderspørgsmål
Henning
Højrevigepligt, motor for sejl, lystbåd for erhverv? Eller er det bare
den største der har ret;-)
Henning
hsb@(fjernes)image.dk
Jens Lundgaard
Jens Lundgaard
"Henning" <news...@mailme.dk> skrev i en meddelelse
news:m9tmivsq9aq893q33...@4ax.com...
Calle.
> Hvordan er det med vigepligt på de store vande?
> Højrevigepligt, motor for sejl, lystbåd for erhverv? Eller er det bare
> den største der har ret;-)
>
--
Calle
Anders Lassen
Vigereglerne er grundlaget for at kunne bevæge sig til søs - og selvfølgelig
derfor utrolig vigtige at kende.
Du kan lære mere om dem på nettet - fx. på http://www.trygsejlads.dk/
De andre, der har svaret på dit indlæg, har nok (på deres lidt kluntede
måde) udtrykt, at du vil gøre dig selv og andre en stor tjeneste, hvis du
sætter dig grundigt ind i vigereglerne INDEN du overhovedet overvejer at
tage på havet som andet end passager. Ligesom ingen af os, der færdes i
trafikken ville bryde os om tanken om at der kørte bilister rundt uden
kendskab til vigepligt-regler, færdselstavler og andre, nødvendige ting.
Jeg kan kun anbefale at du tager undervisning - det er noget, alle bør gøre.
Som det mindste skal du have et såkaldt speedbådskørekort (hvis du vil sejle
motorbåd) eller et duelighedsbevis. Information om de forskellige kurser
finder du på http://www.fritidssejler.dk/
Held og lykke med din sejlkarriere!
Anders
"Henning" <news...@mailme.dk> skrev i en meddelelse
news:m9tmivsq9aq893q33...@4ax.com...
Leonard
>Hvordan er det med vigepligt på de store vande?
Det er ikke så simpelt, så hvis du skal derud, så tag enten
dueligehedsbevis, speedbådskørekort eller hvad der nu skal til den båd
du skal afsted i.
>Højrevigepligt, motor for sejl, lystbåd for erhverv? Eller er det bare
>den største der har ret;-)
For en båd der drives frem af motor er der generelt ubetinget
vigepligt overfor alle andre, når to både med motordrift mødes er der
højrevigepligt.
For både der sejler for sejl er det afhængigt af vindens retning og
sejlenes stilling, og det er ikke helt simpelt, men dog logisk nok for
dem der kan sejle med sejl.
Generelt skal fritidsfartøjer vige for erhverv.
Og så er der undtagelser ved bl.a. bugsering og motorstop.
Helt simpelt er det ikke.
--
Leonard
http://www.speedbaadsskolen.dk - Speedbådskørekort, nemt og billigt.
Peter Ingsø Laursen
> Generelt skal fritidsfartøjer vige for erhverv.
At det er en rigtig god ide - og almindelig ordentlig opførsel - kan vi ikke
være uenige om, men det står faktisk ingen steder, at fritid viger for
erhverv. Det er en skrøne - men en brugbar een :-)
---
mvh, Peter Ingsø Laursen
Carsten Holck
Nej, det er ikke en skrøne, det fremgår af kraver om godt sømandskab. Regel
2b - der påbyder at afvige for reglerne vis det er nødvendigt for at undgå
fare.
se http://147.29.40.91/DELFIN/HTML/B2003/0063205.htm
/carsten
Claus Tersgov
"Henning" <news...@mailme.dk> skrev i en meddelelse
> Hvordan er det med vigepligt på de store vande?
Det er præcis det samme som på de små vande!
Claus
Claus Tersgov
"Carsten Holck" <cho...@malling.com> skrev i en meddelelse
news:3f2b9190$0$13238
> > At det er en rigtig god ide - og almindelig ordentlig opførsel - kan
> > vi ikke være uenige om, men det står faktisk ingen steder, at fritid
> > viger for erhverv. Det er en skrøne - men en brugbar een :-)
>
> Nej, det er ikke en skrøne, det fremgår af kraver om godt sømandskab. Regel
> 2b - der påbyder at afvige for reglerne vis det er nødvendigt for at undgå
> fare.
Det er ikke rigtigt. Det fremgår *ingen* steder, at der skelnes mellem fritid
og erhverv i din henvisning. Det fremgår i det hele taget slet ikke af loven.
Det eneste der menes med afsnit 2b er, at det er ikke hensigtmæssigt, at et
skib skal opfylde sin vigepligt hvis det betyder, at det pågældende skib kan
komme i en situation, der kan anses som værende farlig samtidig med, at det
modsejlende fartøj ville kunne vige, uden væsentlig gene.
Loven opererer slet ikke med begrebet lystfartøj eller fritidsfartøj. Læs hele
loven og du vil se, at der er *ikke* en eneste reference til disse begreber,
thi de findes ikke i søvejsreglerne. Et skib er et skib og det uanset af
hvilken årsag det sejler.
Men godt sømandskab og snusfornuft er jo noget ganske andet end det
juridiske....
Claus
Jan Rasmussen
eller fritid... Det at lyst viger for brød er blot en gentle mands
aftale....
Og nu kan jeg næsten fornemme det oprindelige spørgs i denne tråd... hvem
viger på åbent hav!!!
Mon ikke han er i tvivl om denne gentlemands aftale også gælder midt ude i
atlanten...
De som har krydset de store vande alene... har jo nødvendigvis været
nødsaget til at sove ibland... og har således ikke kunne holde udkig (som
man iøvrigt skal ifølge de internationale søvejsregler)... i de situationer
må man så håbe på at de store skibe har en styrmand der ikke sover... og er
sin vigepligt bevidst...
For det hedder sig jo... overholder den anden ikke sin vigepligt, er man
pligtig til selv at vige.... for at undgå sammenstød...
Og endelig vil jeg lige opfriske sejlbådsfoket hukommelse... (de fleste af
dem har duelighedsbevis, men er ikke deres bevis værdigt i denne situation)
Når man i en sejlbåd overhaler et motordrevet skib.... skal man vige når man
er 22½° akten for tværs....
Jeg sejler selv sejlbåd... men har ofte oplevet folk buhhe af mig når jeg
som jeg skal... holder min fart og kurs, mens de overhaler... desværre
forventer de jeg skal gå af vejen... hvilket jeg også gør da jeg ved at de
trods duelighedsbevis ikke kender deres plads...
--
Med venlig hilsen
Jan Rasmussen
"Peter Ingsø Laursen" <peter_il@*NOSPAM*e-box.dk> skrev i en meddelelse
news:tMLWa.43339$Kb2.1...@news010.worldonline.dk...
Henning
wrote:
>Hvordan er det med vigepligt på de store vande?
>Højrevigepligt, motor for sejl, lystbåd for erhverv? Eller er det bare
>den største der har ret;-)
Jeg svarer lige alle under een kam - der spørges ikke til moral
o.lign., men ganske simpelt til "færdselsregler". Det er nu en gang
ikke et lovkrav at have kørekort for at føre en lille båd -
duelighedsbevis er nok lidt overdrevet for at sejle en gummibåd på 3
meter med en 6HK motor?
Henning
hsb@(fjernes)image.dk
Peter Ingsø Laursen
news:tikniv84f46sohkts...@4ax.com...
> Jeg svarer lige alle under een kam - der spørges ikke til moral
> o.lign., men ganske simpelt til "færdselsregler". Det er nu en gang
> ikke et lovkrav at have kørekort for at føre en lille båd -
> duelighedsbevis er nok lidt overdrevet for at sejle en gummibåd på 3
> meter med en 6HK motor?
Om duelighedsbevis er overdrevet ved jeg nu ikke - men jeg er med på, hvad
du mener.
Nok er der ikke lovkrav for førere af små både, MEN som i alle andre
sammenhænge fritager manglende kendskab til lovgivningen ikke for ansvar
eller pligt!
Du kunne overveje at låne lærebogen til duelighedstegn på biblioteket og så
lige løbe den igennem og mærke dig de vigtigste forhold.
Men et par "huskere" kunne være:
* Indhentende båd har vigepligt (dette er den primære regel, og den
eliminerer alle de andre)
* Motor viger for sejl
* "Højre vigepligt" (du holder tilbage for andre motordrevne både på din
styrbord side)
* Indgående viger for udgående (f.eks. i en havneindsejlning)
* Hvis du har retten til vejen, har du pligt til at holde kurs og fart,
indtil passagen har fundet sted
* Foretag dine manøvre tydeligt og i god tid, så andre kan forstå dine
hensigter (folk i hurtige motorbåde kunne lære lidt her :-)
* Og lad så den kommercielle trafik passe sig selv ;-)
---
Mvh, Peter Ingsø Laursen
Peter Ingsø Laursen
news:bgga3b$1ct3$1...@jarjarbinks.mobilixnet.dk...
> Og nu kan jeg næsten fornemme det oprindelige spørgs i denne tråd... hvem
> viger på åbent hav!!!
For nogle uger siden var jeg ude at sejle på Øresund i en gaffelrigget båd
uden motor. Turen gik mod Flakfortet og således slap vi ikke for at krydse
den kommercielle trafiks skibsruter. Vinden løjede totalt, og der lå vi så
og blomstrede midt i løbet, mens vi på afstand kunne se de store bulpstævne
pløje vand til side. En enkelt coaster syntes at have kurs ret imod os, og
vi var godt i gang med at finde årene frem (båden vejer altså 4T plus
besætning!!), da coasteren tydeligt ændrede kurs, så den passerede agten for
os. Der var altså plads i renden til lidt navigeren, og føreren var ikke for
fin til at gå af vejen. Tak for det!
Efterfølgende fik en anelse vind i topsejlet, så vi ikke alene kom af vejen
men endog indhentede en masse bermudariggede både uden sejl så højt til
vejrs. Helt sjovt :-)
Claus Tersgov
"Henning" <news...@mailme.dk> skrev i en meddelelse
> Jeg svarer lige alle under een kam - der spørges ikke til moral
> o.lign., men ganske simpelt til "færdselsregler". Det er nu en gang
> ikke et lovkrav at have kørekort for at føre en lille båd -
> duelighedsbevis er nok lidt overdrevet for at sejle en gummibåd på 3
> meter med en 6HK motor?
Det er til gengæld et lovkrav, at en given skibsfører har det fornødne kendskab
til navigation og søvejrsregler, så han kan gennemføre sejladsen på betryggende
vis.
Så du slipper ikke for at sætte dig ind i, hvordan tingene hænger sammen!
Claus
jiv
"Peter Ingsø Laursen" <peter_il@*NOSPAM*e-box.dk> skrev
* Indgående viger for udgående (f.eks. i en havneindsejlning)
++
det er vist ikke rigtigt ..... jeg lærte ihvertfald modsat ..... den
udgående kender jo området - det gør den indgående ikke nødvendigvis ...
(gæstesejler)
++
mvh Jon
"Peter Ingsø Laursen" <peter_il@*NOSPAM*e-box.dk> skrev i en meddelelse
news:cmVWa.43755$Kb2.1...@news010.worldonline.dk...
Carsten Holck
> "Carsten Holck" <cho...@malling.com> skrev i en meddelelse
> news:3f2b9190$0$13238
>
>>> At det er en rigtig god ide - og almindelig ordentlig opførsel - kan
>>> vi ikke være uenige om, men det står faktisk ingen steder, at fritid
>>> viger for erhverv. Det er en skrøne - men en brugbar een :-)
>>
>> Nej, det er ikke en skrøne, det fremgår af kraver om godt
>> sømandskab. Regel 2b - der påbyder at afvige for reglerne vis det er
>> nødvendigt for at undgå fare.
>
> Det er ikke rigtigt. Det fremgår *ingen* steder, at der skelnes
> mellem fritid og erhverv i din henvisning. Det fremgår i det hele
> taget slet ikke af loven.
>
> Det eneste der menes med afsnit 2b er, at det er ikke hensigtmæssigt,
> at et skib skal opfylde sin vigepligt hvis det betyder, at det
> pågældende skib kan komme i en situation, der kan anses som værende
> farlig samtidig med, at det modsejlende fartøj ville kunne vige, uden
> væsentlig gene.
Nej den er skarpere end som så, den _påbyder_ dig at afvige fra reglerne
hvis overholdelse af reglerne vil være i modstrid med godt sømandskab, og
vil give anledning til umiddelbar fare. Af bemærkningerne til reglerne
fremgår at det er et udtryk for at reglerne ikke er komplette, og ikke kan
tage alle situationer under beskrivelse. Specielt nævnes visse treskibs
situationer hvor overholdelse af reglerne vil skabe fare. Men det er en
meget bred regel, og meget central hvilket fremgår af placeringen som den 2.
regel i hele komplekset.
>
> Loven opererer slet ikke med begrebet lystfartøj eller fritidsfartøj.
> Læs hele loven og du vil se, at der er *ikke* en eneste reference til
> disse begreber, thi de findes ikke i søvejsreglerne. Et skib er et
> skib og det uanset af hvilken årsag det sejler.
>
> Men godt sømandskab og snusfornuft er jo noget ganske andet end det
> juridiske....
Og regel 2 pålægger derfor ansvar for at anvende "almingeligt sømandskab"
for at fremhæve at man ikke kan nøjes med "bogstav jura" men er nød til at
have ansvarlige personer til søs, der tager "behørigt hensyn til alle farer
ved sejladsen og for sammenstød samt til enhver særlig omstændighed".
Og det er netop godt sømandskab at man som fører af et lystfartøj ( jeg
hader betegnelsen "fritidssejler") går af vejen for erhvervsfartøj ( og i
god tid) - ligesom det er godt sømandskab at et fartøj, hvis modparten
(lystfartøjet) ikke viger, så at vige ordentligt - og ikke spille
rethaverisk og fornærmet.
Men der er korrekt at i teksten er der ingen henvisninger til årsagen til
sejladsen ( men det var heller ikke det jeg skrev)
/carsten
Carsten Holck
Nemlig, reglerne gælder - uanset om du har bevis (iøvrigt er det
sønæringsbevis) af den ene eller den anden størelse, og ansvaret er det
samme.
om man kan reglerne eller er nød til at lære dem, er aldeles underordnet,
hvis man ikke overholder dem - får man tæsk - og det risikerer at gøre ondt
(!)
/carsten
Peter Ingsø Laursen
news:3f2c3ba0$0$24707
> "Peter Ingsø Laursen" <peter_il@*NOSPAM*e-box.dk> skrev
>
> * Indgående viger for udgående (f.eks. i en havneindsejlning)
>
> ++
>
> det er vist ikke rigtigt ..... jeg lærte ihvertfald modsat ..... den
> udgående kender jo området - det gør den indgående ikke nødvendigvis ...
> (gæstesejler)
Hmm, nu måtte jeg jo lige slå det op i "Duelighedsbogen". Som en dansk
"særregel" under regel 9 (Snævre løb) står der, at: "Hvis et løb er så
snævert, at to modgående skibe ikke uden fare kan passere hinanden, skal det
skib, der er for INDGÅENDE, vente; medmindre særlige forhold gør, at der er
fastsat en anden regel for det pågældende sted".
I dette eksamenssæt fra en Y3-eksamen fremgår det af nederste spørgsmål/svar
på side 4, at reglen således også gælder havneindløb.
http://www.fritidssejler.dk/Yachtskipperopg19-11/Besvarelse%20af%20Y3%20Saet%20nr%202%20i%202000.pdf
Jeg har selv haft lidt svært ved at huske reglen, men som ,"memoteknisk"
hjælp plejer jeg at tænke på, at den indgående typisk har mere plads at
manøvrere på. Af årsager til undtagelser fra reglen kan f.eks. tænkes
kraftig indadgående strøm, hvor den udadgående båd vil kunne holde styrefart
mod strømmen men samtidig ligge stille over grunden....
Fly
En lastbil med anhænger kræver "mere" kørekort end til personbil. Og
personbil kræver "mere" kørekort end til en knallert. At cykle kræver ikke
andet end 200,- kr. til en brugt cykel og så trille der ud af, men ved man
ikke hvad det røde lys betyder går det galt. Eller for den sags skyld hvad
de hvide hajtænder betyder.
Jeg har sejlet i flere år og har lært de grundlæggende vigeregler m.m. som
knægt. Nu har jeg haft min sejlbåd i 3 år og tog duelighedsbevis i sæsonen
2002/2003.
DET kan anbefales og jeg burde have taget det i forbindelse med købet af
båden.
Dér bliver sat nogle ting på plads omkring vind, strøm, pejlinger,
søvejsregler m.m. som er rart at få frisket op og for manges vedkommende få
lært det.
Så mit råd er:
Hvis du ikke ønsker at bruge tid og penge på et duelighedsbevis lige nu, så
gør som en anden foreslog: Lån "Duelighedsbogen" på biblioteket og skim den
igennem. Du bliver måske så grebet af det, at du tilmelder dig et kursus :-)
-Fly
Kim Bøndergaard Poulsen
Jeg vil dog godt give mit besyv med.
Tænk hvis der på landevejn var en lyst viger for brød regel.
Så skulle jeg skelne om min nabo i firmabilen kører tjenstligt eller fritid og vige der efter. På samme måde skulle han forholde sig
til min. Det kunne gå galt.
Hvordan skulle en sådan regel håndhæves når jeg kommer sejlende i min gamle blå aflagte fiskekutter og møder en anden kutter. Jeg
ved godt jeg sejler for lyst - men ved den anden det?
Så kan jeg personligt bedre lide "den største har ret" selvom den heller ikke kan findes i søvejsreglerne. Jeg bruger den fx også i
traffikken når jeg er til fods eller på cykel. Selvom jeg nogle gange har forkørselsret kan jeg godt finde på at afvente en
bil/lastbil
Det samme på havet. Kan jeg se et større skib - færge, container skib eller andet er på skærende kurs med min 27 fods sejlbåd, så
vælger jeg typisk at dreje nogle få grader for at undgå en "fare for sammenstød". Det koster ikke mig noget og det er nok mere i min
interesse at vi holder fri af hinanden. Her tænker jeg ikke kun fysisk. Store bov og hækbølger er heller ikke nødvendigvis så sjove
at ramme forkert.
Viser man sine hensigter i god tid (som man skal) fremfor stædigt at holde på sin ret tror jeg langt de fleste af os vil kunne sejle
meget mere afslappet - ikke mindst de professionelle styrmænd på små færgerne mellem vore øer. Jeg tror det er dem der "rammes" mest
af os fritidssejleres luner
/Kim
"Henning" <news...@mailme.dk> wrote in message news:m9tmivsq9aq893q33...@4ax.com...
jetp
"Kim Bøndergaard Poulsen" <k...@fam-boendergaard.dk> skrev i en meddelelse
news:3f2d347d$0$76048$edfa...@dread11.news.tele.dk...
> traffikken når jeg er til fods eller på cykel. Selvom jeg nogle gange har
forkørselsret kan jeg godt finde på at afvente en
> bil/lastbil
Såvidt jeg ved, findes der kun pligter i trafikken, - man har ingen
rettigheder ... ;-), - der findes ikke noget, der hedder forkørselsret.
Mvh Jens, Randers
Henning
<k...@fam-boendergaard.dk> wrote:
>Mange har svaret allerede.
>
>Jeg vil dog godt give mit besyv med.
>
>Tænk hvis der på landevejn var en lyst viger for brød regel.
Tja, tænk hvis folk på landevejen opførte sig så pænt som folk på
vandet generelt gør:-)
Henning
hsb@(fjernes)image.dk
Carsten Holck
Jeg troede ellers at det hed påkørselspligt ;-)
/carsten
Martin Sorensen[2840]
> --
> Calle
>
begrænset nok.
/Martin
Lars Kristensen
Kim Bøndergaard Poulsen wrote:
> Mange har svaret allerede.
>
> Jeg vil dog godt give mit besyv med.
>
> Tænk hvis der på landevejn var en lyst viger for brød regel.
> Så skulle jeg skelne om min nabo i firmabilen kører tjenstligt eller fritid og vige der efter. På samme måde skulle han forholde sig
> til min. Det kunne gå galt.
>
> Hvordan skulle en sådan regel håndhæves når jeg kommer sejlende i min gamle blå aflagte fiskekutter og møder en anden kutter. Jeg
> ved godt jeg sejler for lyst - men ved den anden det?
Du kan se det på flaget! Lyst sejler typisk med splitflag mens
erhvervs-skibe kun må sejle med rektangulært - hvis de over hovedt fører
noget flag. Krigskibe sejler med orlogsflag (også et splitflag men en
anden farve).
Desuden er de fleste fiskekuttere ikke større end de sagtens kan følge
søvejsreglerne i fht. lystsejlere uden nogen nævneværdig ulempe. Jeg
forventer i hvert fald at de følger søvejsreglerne i fht. til mig når
jeg møde dem - og omvendt naturligvis.
Noget helt andet er hurtigfærgerne ved Odden-Ebeltoft/Århus. Det kan
være ekstremt svært at vige for dem: Fra det øjeblik man ser dem i
horisonten til de er henne ved en, har man ikke særlig lang tid til at
komme væk. Det er svært at se om man er på kollisionskurs med dem, og
hvis man er, kan man stort set ikke gøre noget ved det. Viger de
(fægerne) mon?
> Viser man sine hensigter i god tid (som man skal) fremfor stædigt at holde på sin ret tror jeg langt de fleste af os vil kunne sejle
> meget mere afslappet - ikke mindst de professionelle styrmænd på små færgerne mellem vore øer. Jeg tror det er dem der "rammes" mest
> af os fritidssejleres luner
Jeg tror nu altså også de mange steder selv er med til at skabe et had
mod dem selv med de indstillinger de lægger for dagen.
Tag f.eks. i Roskilde fjord Harald Blåtand og Sagafjord. HB er
fuldstændig lige glad med alt og alle og vil ikke vise hensyn til andre
fartøjer på vandet. Hans indstilling er at han er først og så må alle
andre flytte sig. Han kan ikke vise hensyn over for en kapsejlads bane
der, af mangel på plads, ligger ind over hans normale sejlrute - på
trods af at der ofte er rigeligt med vand lige uden for banen, så skal
han absolut pløje ind i gennem banen uden hensyntagen til de kapsejlende.
Desuden er afmærkningen i fjorden ofte mangelfuld fordi han gang på gang
sejler afmærkningerne ned - at så dem der står for afmærkningen er lang
tid om at få den reetableret er en hel anden historie. Svjv har flere
gået på grund på den bekostning.
Sagafjord som også sejler ud fra Roskilde var for 10 år siden lige så
forhadt. Det er dog mit indtryk at det er blevet væsentlig bedre. Om det
er fordi der er kommet ny kaptajn ombord ved jeg ikke, men bedre er det
blevet.
Det er ikke noget under at der er _nogen_ af de erhvervsdrivende der har
problemer med lystsejlerne, for jeg tror det er langt fra alle - det er
et spm. om gensidig respekt for hinanden - ikke et spm om hvem er
størst. I hvert fald når det gælder mindre erhvervsfartøjer vs. lystbåde.
Snakker vi containerskibsstørrelse er der ikke noget at snakke om, der
skal lystbåde bare se at komme af vejen (mest for deres egen skyld). Dem
der sejler i f.eks. rute t er ikke at spøge med. De stopper eller drejer
ikke sådan lige med det samme.
- Lars
Jens
Nej, du behøver ingen tilladelse for at føre et mindre fartøj, der er ikke
nogle krav til undervisningsniveau eller særlige beviser, du må rent formelt
sågar sejle i spirituspåvirket tilstand, men uanset hvad så er der krav om
at du
SKAL overholde de internationale søvejsregler!!
og dermed er du altså også nødt til at lære dem at kende, ligesom det vil
være "ret smart" at kende de almindeligste sømærker, at kunne navigere
rimeligt sikker vha. kort og kompas osv.
Med sejlerhilsen
Jens
"Martin Sorensen[2840]" <santana....@FJERNESget2net.dk> wrote in
message news:3f2e1231$0$19389$d40e...@nntp05.dk.telia.net...
Jens
går ikke på, om "lyst skal vige for last". Er der virkelig tale om en
egentlig vigepligtssituation, evt. med fare for kollision, så gælder
Søvejsreglerne uden diskussion uanset om der er tale om "lyst-" eller
"erhvervsfartøjer". Herom ingen tvivl!
"Godt sømandsskab" er det derimod, at fritidssejleren altid sørger for at
forudse en evt. kommende vigepligtssituation og om muligt holder så godt
klar af erhvervstrafikken, at vigepligtssituationen slet ikke opstår.
Med sejlerhilsen
Jens
"Lars Kristensen" <k...@acdc.dk> wrote in message
news:3f2e11e7$0$24702$edfa...@dread14.news.tele.dk...
Lars Kristensen
Jens wrote:
> Lovgivningen er jo vældig liberal:
>
> Nej, du behøver ingen tilladelse for at føre et mindre fartøj, der er ikke
> nogle krav til undervisningsniveau eller særlige beviser, du må rent formelt
> sågar sejle i spirituspåvirket tilstand, men uanset hvad så er der krav om
> at du
>
> SKAL overholde de internationale søvejsregler!!
Du må kun sejle i en sådan grad af spirituspåvirket tilstand, at du
stadig kan føre dit fartøj på betryggende vis.
Det er vel lige som på vejene. Du må godt have drukket en enkelt eller
to genstande og stadig køre bil, så længe man kan gøre det på
betryggende vis og selvfølgelig at promillen ikke er højere end det maks
tilladte. Men er man indblandet i en ulykke og det på nogen måde kan
henføres til at man var påvirket (=> uopmærksom, for langsomme
reflekser, etc.), så klapper fælden uanset om man har en promille på 0.2
eller 2.5
I øvrigt, kan du lokkes til at skrive under det du svarer på og klippe
resten væk. Det letter overskueligheden og er i øvrigt en af punkterne
for god USEnet netikette. Se evt.
http://www.usenet.dk/netikette/citatteknik.html
:-)
- Lars
Lars Kristensen
>
> "Godt sømandsskab" er det derimod, at fritidssejleren altid sørger for at
> forudse en evt. kommende vigepligtssituation og om muligt holder så godt
> klar af erhvervstrafikken, at vigepligtssituationen slet ikke opstår.
>
Mener nu stadig lidt det kommer an på størrelsen af erhvervstrafikken.
Et typisk fiskefartøj har en størrelse der gør at det ikke vil være
nogen videre ulempe at vige.
Hvorimod en storebæltsfærge er væsentlig længere tid om at dreje og
ændre hastighed. Her ville det være tåbeligt hvis den skal vige over for
en lille sejlbåd. Det er nok derfor at den "regel" er lavet.
Men hvad med hurtigfægerne?
- Lars
Jens
> Du må kun sejle i en sådan grad af spirituspåvirket tilstand, at du
> stadig kan føre dit fartøj på betryggende vis.
> Det er vel lige som på vejene. Du må godt have drukket en enkelt eller
> to genstande og stadig køre bil, så længe man kan gøre det på
> betryggende vis og selvfølgelig at promillen ikke er højere end det maks
> tilladte. Men er man indblandet i en ulykke og det på nogen måde kan
> henføres til at man var påvirket (=> uopmærksom, for langsomme
> reflekser, etc.), så klapper fælden uanset om man har en promille på 0.2
> eller 2.5
>
faktisk kan sejle lovligt med en promille over de 0,5 som er gældende i
trafikken, når bare du sørger for at overholde alle regler og sørger for
ikke at komme galt afsted. Ikke sådan at forstå, at jeg vil anbefale sejlads
i spirituspåvirket tilstand, ligesom det garanteret ikke er nogen
formildende omstændighed, hvis der sker noget. På landevejen klapper fælden
straks promillen er påviseligt for høj uanset om man har været involveret i
problemer eller ej. Dette er ikke tilfældet til søs, hvor der rent faktisk
er faldet dom (i Svendborg Sund, så vidt jeg husker) hvor en påvirket
motorbådssejler blev tiltalt for "spirutussejlads" efter at han havde ydet
en fin indsats til søs over for en anden båd med problemer. Politiet stod på
kajen og tog imod, hvorefter de tiltalte motorbådssejleren, som altså blev
frikendt
- men pas som sagt på: Søvejsreglerne siger, at man skal kunne føre sit
fartøj på betryggende vis!!
>
> I øvrigt, kan du lokkes til at skrive under det du svarer på og klippe
> resten væk.
Jo, da - dovenskaben rammer en gang i mellem ,-))
Jens
Jens
> Men hvad med hurtigfægerne?
>
Omkring hurtigfærgerne er det mit indtryk, at de helst ser, at vi
fritidssejlere holder kurs og fart, så de er sikre på vores hensigter.
Min erfaring med færgerne fra Århus og Ebeltoft er også, at er der den
mindste tvivl, så er et vhf-opkald til broen altid velkomment, hvorved evt.
misforståelser kan ryddes af vejen. Vi har altid fået hurtigt, venligt og
præcist svar og indtryk af effektivt udkig i sådanne situationer - oftes med
ønsket om "fortsat god tur!".
Men igen; kan du holde dig uden for færgernes sejlruter, så gør du livet
nemmere for alle parter.
Jens
Lars Kristensen
Jens wrote:
>>Men hvad med hurtigfægerne?
>>
>
>
> Omkring hurtigfærgerne er det mit indtryk, at de helst ser, at vi
> fritidssejlere holder kurs og fart, så de er sikre på vores hensigter.
Så med andre ord: De er indstillet på at vige for os mere langtsomgående...
>
> Men igen; kan du holde dig uden for færgernes sejlruter, så gør du livet
> nemmere for alle parter.
>
De fleste der passerer Sjællands Rev er jo nødt til at krydse deres
ruter. Mon ikke alle sidder med frygten lysende ud af øjnene og spejder
i mod horisonten med håbet om, at der ikke lige pludselig dukker en
færge op med 40-50 knob og sejler en ned eller bordfylder båden?
Er der mon nogen steder opgivet de waypoints de bruger, så man kunne
tegne deres ruter ind i søkortet tilsvarende alle storskibs ruterne?
- Lars
Carsten Holck
> Jens wrote:
>
>>> Men hvad med hurtigfægerne?
>>>
>>
>>
>> Omkring hurtigfærgerne er det mit indtryk, at de helst ser, at vi
>> fritidssejlere holder kurs og fart, så de er sikre på vores
>> hensigter.
>
> Så med andre ord: De er indstillet på at vige for os mere
> langtsomgående...
Æbeltoft - Hold kurs & fart - I kan alligevel ikke nå at gøre noget som
helst (med 6knob) - og hvis lystsejleren begynder at gøre noget, bliver de
bare nervøse - de skal nemlig reagere i _meget god_ tid.
Med venlig hilsen
Carsten Holck
--
Malling Support ApS, Vesterbygade 14, DK-9520 Skørping, Denmark
Tel.: +45 9833 9688 Fax.: +45 9833 9687
Jens
> Så med andre ord: De er indstillet på at vige for os mere
langtsomgående...
Ja, det er faktisk normal praksis og jo også i hht. søvejsreglerne, så længe
vi snakker om fritidssejlere for sejl ,-) Mit indtryk bekræftes også af
senere indlæg i denne tråd.
>
> >
> > Men igen; kan du holde dig uden for færgernes sejlruter, så gør du livet
> > nemmere for alle parter.
> >
>
> De fleste der passerer Sjællands Rev er jo nødt til at krydse deres
> ruter. Mon ikke alle sidder med frygten lysende ud af øjnene og spejder
> i mod horisonten med håbet om, at der ikke lige pludselig dukker en
> færge op med 40-50 knob og sejler en ned eller bordfylder båden?
Jo, de første gange vi traf bekendtskab med hurtigfærgerne var det da også
med en vis spænding, men efter at have prøvet mødet adskellige gange og hver
gang blevet bekræftet i, at besætningen ved hvad de gør, holder et effektivt
udkig, forsøger at tage al muligt hensyn og faktisk har ganske god
forståelse for vores nervøsitet tager vi det mere roligt. Det giver også
tillid, at vi hver gang vi har forsøgt har fået øjeblikkelig kontakt via
vhf'en på kanal 16 og at besætningen altid giver indtryk af at have roligt
overblik over situationen og trafikken i farvandet omkring færgen.
I dårligt sigt kan det dog stadig være lidt spændende, men hurtigfærgerne
har jo den "fordel", at de larmer en hel del, så hører du støj i nærheden,
så grib knoglen til vhf'en og gør opmærksom på din eksistens. En
højtplaceret radarreflektor skader sikkert heller ikke, selvom der strøs
meget tvivl om deres effekt.
Såer der jo alle skrønerne omkring bovbølgerne. Det er korrekt at
hurtigfærgernes bølger kan rejse sig ganske betydeligt inde under land, så
min anbefaling vil være, at holde sig ude på lidt dybere vand. Her er
bølgerne normalt meget begrænsede og består blot af et system af nogle få
ret stejle, men ikke særligt høje bølger. Stik evt. næsen i bølgerne, så er
det nærmest overstået inden det er begyndt. Jeg vil til enhver tid
foretrække bølgesystemet fra en hurtigfærge på nogle meter vand, end de
endeløse rækker af bølger, der nogle gange kan følge de konventionelle
færger.
Men vær lidt forsigtig med opankring på lavt vand nær hurtigfærgeruterne!
>
> Er der mon nogen steder opgivet de waypoints de bruger, så man kunne
> tegne deres ruter ind i søkortet tilsvarende alle storskibs ruterne?
>
Ruterne er faktisk tegnet på søkortet med rimelig præcision - vedr. Odden
skulle du kunne tjekke kort 128 i en rimeligt opdateret udgave. I notefeltet
står der:
HURTIGFÆRGERUTE
Særligt i stille vejr og ved sejlads eller opankring på lave vanddybder kan
hutigfærgers bølger medføre en forøget risiko for havari og grundberøring.
Mindre fartøjer bør udvise særlig opmærksomhed ved sejlads eller opankring
nær hurtigfærgeruter. På større vanddybder mindskes generne af færgernes
bølger. De forholdsregler, der her bør træffes til at imødegå disse bølger,
vil være de samme, som ved sejlads i områder med anden skibstrafik.
Jeg har ikke selv erfaringer omkring Odden, men på den anden møder vi dem
typisk fra Ebeltoft N om Øreflak, hvor de så fortsætter S om Klørgrunden
lige S for Hjelm. Fra Århus går de en noget sydligere rute S mellem Helgenæs
og Mjel Flak, og herefter er der masser af vand at sejle på for begge parter
og derfor ingen problemer.
En anbefaling kunne også være, om muligt at krydse hurtigfærgeruterne et
sted, hvor der er et pænt stort område med relativt dybt vand (mere end 4-5
m) sådan at færgerne reelt har plads til at manøvrere fri uden at skulle
passere alt for tæt på "os små".
[klip]
Jens
Lars Kristensen
> [klip]
>
>
>>Så med andre ord: De er indstillet på at vige for os mere
>
> langtsomgående...
>
> Ja, det er faktisk normal praksis og jo også i hht. søvejsreglerne, så længe
> vi snakker om fritidssejlere for sejl ,-) Mit indtryk bekræftes også af
> senere indlæg i denne tråd.
Man kan jo reelt set sagtens komme i en situation, hvis man af en eller
anden grund går for motor, hvor man har vigepligt i.flg. søvejsreglerne.
Men den lyder som om I har erfaring med at hurtigfærgerne helst vil vige
- hvilket jeg egentlig også regnede med pga. deres fart.
> Jo, de første gange vi traf bekendtskab med hurtigfærgerne var det da også
> med en vis spænding, men efter at have prøvet mødet adskellige gange og hver
> gang blevet bekræftet i, at besætningen ved hvad de gør, holder et effektivt
> udkig, forsøger at tage al muligt hensyn og faktisk har ganske god
> forståelse for vores nervøsitet tager vi det mere roligt. Det giver også
> tillid, at vi hver gang vi har forsøgt har fået øjeblikkelig kontakt via
> vhf'en på kanal 16 og at besætningen altid giver indtryk af at have roligt
> overblik over situationen og trafikken i farvandet omkring færgen.
Hvis de ikke havde overblik over situationen ville jeg nødig være
hverken passager eller bare i nærheden af dem ;-)
Vi var så ikke så privilligerede så vi havde vhf med på turen i år, så
den mulighed var udelukket.
>
> I dårligt sigt kan det dog stadig være lidt spændende, men hurtigfærgerne
> har jo den "fordel", at de larmer en hel del, så hører du støj i nærheden,
> så grib knoglen til vhf'en og gør opmærksom på din eksistens. En
> højtplaceret radarreflektor skader sikkert heller ikke, selvom der strøs
> meget tvivl om deres effekt.
I min tid som plotter i søværnet oplevede jeg ikke nogen nævneværdig
forskel på ekkoet på radaren hvis bådene havde radarreflektor på. Det
handler i virkeligheden nok om dem der betjener radaren, om de kan finde
ud af at indstille den rigtigt.
I regnvejr er det næsten lige gyldigt hvad man gør som lystsejler, så
forsvinder man, med mindre man sejler i en stålbåd. Det er næsten uanset
hvor godt man får filtreret sit billede.
Det gælder i hvert fald for almindelige tilgængelige kommercielle radar,
som også sidder på søværnets skibe. Den militære, tja... ;-)
>
> Såer der jo alle skrønerne omkring bovbølgerne. Det er korrekt at
> hurtigfærgernes bølger kan rejse sig ganske betydeligt inde under land, så
> min anbefaling vil være, at holde sig ude på lidt dybere vand.
Der er forholdsvis dybt ved Odden, så det er ikke så stort et problem.
Nu havde vi så den tvivlsomme fornøjelse at stifte bekendtskab med både
Scandlines og Molsliniens færger. Vores oplevelse var at scandlines
laver noget større og mere krabbe bølger end de andre. Et egentlig
problem var de nu ikke, men ok, de var da også et stykke væk da de
passerede os.
>
>
>>Er der mon nogen steder opgivet de waypoints de bruger, så man kunne
>>tegne deres ruter ind i søkortet tilsvarende alle storskibs ruterne?
>>
>
>
> Ruterne er faktisk tegnet på søkortet med rimelig præcision - vedr. Odden
> skulle du kunne tjekke kort 128 i en rimeligt opdateret udgave. I notefeltet
> står der:
>
Hmmm - mon man snart skulle anskaffe sig nogle nye kort? De har
efterhånden en del år på bagen og har ikke været opdateret, men hvem gør
egentlig det selvom man burde?
>
> En anbefaling kunne også være, om muligt at krydse hurtigfærgeruterne et
> sted, hvor der er et pænt stort område med relativt dybt vand (mere end 4-5
> m) sådan at færgerne reelt har plads til at manøvrere fri uden at skulle
> passere alt for tæt på "os små".
>
De skal vel bruge mere end 4-5m vand at sejle på, ellers suger de sig da
fast i bunden.
Nå men vi har vist efterhånden bevæget os væk fra det oprindelige spm.
så mon ikke vi skulle stoppe her? :-)
- Lars
Jens Mogensen
gruppe ...... men tit skal man have ret meget hår på brystet, for at klare
svarene ;-)
"Martin Sorensen[2840]" <santana....@FJERNESget2net.dk> skrev i en
meddelelse news:3f2e1231$0$19389$d40e...@nntp05.dk.telia.net...
Peter Ingsø Laursen
news:3f3014ea$0$13245$edfa...@dread15.news.tele.dk...
> Man behøver heller ikke duelighedstegn, for at stille spørgsmål i denne
> gruppe ...... men tit skal man have ret meget hår på brystet, for at klare
> svarene ;-)
He, he....
Jan Rasmussen
reglerne bliver tolket, selv blandt folk med erhvervet bevis... ;O)
--
Med venlig hilsen
Jan Rasmussen
"Jens Mogensen" <jens_m@SPAMFRI_tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:3f3014ea$0$13245$edfa...@dread15.news.tele.dk...
Lars Kristensen
> Duelighedsbevis eller ej... så er det vel tankevækkende hvor forskelligt
> reglerne bliver tolket, selv blandt folk med erhvervet bevis... ;O)
Har jeg misset noget eller er det der bliver diskuteret ikke de uskrevne
regler - de såkaldte gentlemen aftaler?
De skrevne regler er der da ikke så mange fortolkningsmuligheder på.
- Lars
Kurt Becher
"Lars Kristensen" <k...@acdc.dk> skrev i en meddelelse
news:3f30c7c1$0$24636$edfa...@dread14.news.tele.dk...
Hejsa
Jeg har til dato ikke mødt eller hørt om en underviser i søvejsregler, der
ikke medtager de uskrevne regler i deres undervisning.
MVH
Q
Flemming Sørensen
Læs de internationale søvejsregler!
"Henning" <news...@mailme.dk> skrev i en meddelelse
Peter Unold
<f...@fomfrv.dk> wrote:
>Du skulle se at få dig et duelighedsbevis!
>Læs de internationale søvejsregler!
Af ren nysgerrighed har jeg et spørgsmål til alle jer med
duelighedsbevis eller speedbådsbevis(?):
I hvilket omfang kan man forvente at en (motor-)sejler med
duelighedsbevis kender vigereglerne for møder med "fartøjer under
roning" ?. Undervises der konkret i den slags situationer?
Jeg spørger fordi jeg som havkajakroer jævnligt oplever situationer på
åbent hav, hvor jeg ikke synes at modparten just udviser godt
sømandsskab. Helt konkret oplever jeg at regel 16 om "i god tid at
tage forholdsregler til at holde godt klar" overtrædes i stor stil.
Set fra sædet af en kajak, er det langt fra "godt nok" at et sejlskib
i fuld fart passerer een i 3m afstand. Ligesom det heller ikke
tilstrækkeligt at en speedbåd ændre kurs 5 sekunder før en potentiel
kollision.
Når man bogstaveligt talt sidder med r.... i vandskorpen, så er man
naturligvis ikke i en position hvor man har lyst til at holde på sin
ret(udover at den slags er i strid med søvejsreglerne og godt
sømandsskab). Men omvendt har jeg heller ikke lyst til pr. automatik
at lave undvigelsemanøvre hver gang jeg er på kollisionskurs med et
andet fartøj(lad os glemme erhvervsfartøjer i denne omgang). Ikke
mindst fordi modparten måske kender sin vigepligt og derfor forventer
at jeg holder kurs&fart. Så.. for at vende tilbage til mit oprindelige
spørgsmål..kender modparten sin vigepligt?
med venlig hilsen
Peter
EA 2730
Peter Unold <pju...@daimi.au.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:g4umjvsp964bl1pc0...@4ax.com...
> Hej sejlere
>
> > I hvilket omfang kan man forvente at en (motor-)sejler med
> duelighedsbevis kender vigereglerne for møder med "fartøjer under
> roning" ?. Undervises der konkret i den slags situationer?
Hej Peter
Nu ville det være på sin plads, om du lige fortalte, hvor i søvejsreglerne,
der står noget om robåde.
Mig bekendt er de ikke nævnt.
Men da jeg tog mit duelighedsbevis i Svanemøllen, er robåde ikke noget
ukendt, der er tre roklubber i havnen og så vidt jeg husker, så er en robåd
en "træstamme" ubehagelig at ramme, men prisværdig at undgå.
Godt sømandsskab er en god ting.
Jeg har lige siddet og kikket i Sejlernes Håndbog og der står intet om
robåde, eller fartøjer under roning.
Vi er enige i, at en robåd er et fartøj med mennesker ombord, men at i kan
manøvrere som en motorbåd og må derfor betragtes som sådan og så må
vigereglerne være derefter.
Eller har du nogle konkrete regler på området, så vil jeg gerne se dem.
Med sejlerhilsen
Ejvind Andersen
Fjern "xx"
Leonard
>Set fra sædet af en kajak, er det langt fra "godt nok" at et sejlskib
>i fuld fart passerer een i 3m afstand. Ligesom det heller ikke
>tilstrækkeligt at en speedbåd ændre kurs 5 sekunder før en potentiel
>kollision.
Jeg forstår udemærket din tvivl på om "de andre" kender deres
vigepligt. Jeg vil dog påstå at selv den dårligste indehaver af et
speedbådskørekort er bekendt med vigepligtsreglerne, også i forhold
til roere.
Men det er vel ligesom i trafikken, alle bilister har også lært at de
har vigepligt ved krydsning af fortove og cykelstier ...
Og med den stigning af antallet af fritidsfartøjer der har været de
seneste år, så kan det jo ikke undre at der også blandt disse er en
hel del egoister, der ikke har fattet at vi alle skal være her.
Omvendt kan det også undre at nogen ligefrem vil holde på deres ret og
sætte deres eget liv på spil.
Jeg har nu i flere år holdt kurser for nybegyndere på vandski og
oplever hvert år, at personer, der har stået som tilskuere i flere
timer og set på vandski og set at vi sejler det samme sted frem og
tilbage hele tiden, derefter sejler ud i en robåd, en kajak eller
kano, og lige ud foran den båd, de har set sejle der hele dagen, i
stedet for at sejle den anden vej rundt.
Og jo, jeg er ikke i tvivl om at jeg har vigepligten og jeg undviger
da også alt det jeg kan, selvom det ofte betyder at vandskiløberen får
ødelagt sin tur.
Men jeg fatter ikke at nogen kan opføre sig sådan.
--
Leonard
http://www.speedbaadsskolen.dk - Speedbådskørekort, nemt og billigt.
Peter Unold
>Hej Peter
>Nu ville det være på sin plads, om du lige fortalte, hvor i søvejsreglerne,
>der står noget om robåde.
>
>Mig bekendt er de ikke nævnt.
Det har du ret i. Men lad mig citere de kommenterede søvejsregler
udgivet af Søfartsstyrelsen:
Som kommentar og hjælp til fortolkning af regel 18 "skibes
forpligtelser over for hinanden" står der:
-
Fartøjer under roning er ikke direkte omtalt i vigereglerne. Grunden
hertil er nok, at begrebet "tilfældets særegne omstændigheder"(se
regel 2) for ofte vil spille ind, hvor en robåd møder et andet fartøj.
Vigereglernes hovedprincip er imidlertid, at den stærkeste viger for
den svagere. Anvendes dette princip på robåde, betyder det, at
maskinedrevne skibe og sejlskibe(herunder sejlbrætter) - i
overensstemmelse med godt sømandsskab, jf. regel 2 - skal gå af vejen
for fartøjer under roning.
Fartøjer under roning bør dog i egen interesse såvidt muligt holde sig
uden for sejlruter og løb, hvor andre skibe sejler. I forholdet mellem
to fartøjer under roning vil det nok være naturligst at anvende
reglerne for maskinedrevne skibe.
-
Den typiske kajakroer vil kun i begrænsen omfang være bekendt med
søvejsreglerne. Men i mange kajakklubber forventes det at medlemmerne
kender pjecen "Lov og ret på vandet" udgivet af Søsportens
sikkerhedsråd:
http://soefart.inforce.dk/graphics/Synkron-Library/Sosprtens_Sikkerhedsraad/Grafik/pdf/3365LOVO.PDF
I denne pjece står der:
"Både motorbåde og sejlbåde skal gå af vejen for robåde - og for skibe
der fører særlige signaler....."
Denne fortolkning af regel 18 er i øvrigt ikke udelukkende et dansk
fænomen.
Så hvis man møder en kajak/robåd på åben hav, må man som udgangspunkt
regne med at føreren af denne forventer at sejlskibet/motorbåden
viger.
[...]
>Jeg har lige siddet og kikket i Sejlernes Håndbog og der står intet om
>robåde, eller fartøjer under roning.
Tak for den information. Jeg vil rette henvendelse til forlaget og
opfordre dem til skrive en notits.
>Vi er enige i, at en robåd er et fartøj med mennesker ombord, men at i kan
>manøvrere som en motorbåd og må derfor betragtes som sådan og så må
>vigereglerne være derefter.
Vores motor kører på rugbrød :)
[..]
med venlig hilsen
Peter
Jan Fjeldmark
> I hvilket omfang kan man forvente at en (motor-)sejler med
> duelighedsbevis kender vigereglerne for møder med "fartøjer under
> roning" ?. Undervises der konkret i den slags situationer?
Jo, det gør der. Både mht. de konkrete regler og mht. godt sømandsskab.
Reglerne indebærer bl. a. at man skal holde kurs og fart, når man ikke
skal vige.
Men godt sømandsskab indebærer, at man, hvis det er praktisk muligt,
undgår situationer, hvor man generer andre. Det kan fx. være at roere
holder sig fra steder med meget trafik af større både. På samme måde bør
lystsejlere undgå at genere den kommercielle skibsfart. Det kan nemlig
være pokkers besværligt for en supertanker at skulle sejle uden om en
sejlbåd.
Nå men det ved du sikkert allerede. Og nu hatr jeg dokumenteret, at jeg
ved det. Jeg har det fra undervisningen til duelighedsbevis.
Mvh.
Jan F
Kurt Sejr Jensen
> Hej sejlere
>
> <f...@fomfrv.dk> wrote:
>>Du skulle se at få dig et duelighedsbevis!
>>Læs de internationale søvejsregler!
>
> Af ren nysgerrighed har jeg et spørgsmål til alle jer med
> duelighedsbevis eller speedbådsbevis(?):
>
> I hvilket omfang kan man forvente at en (motor-)sejler med
> duelighedsbevis kender vigereglerne for møder med "fartøjer under
> roning" ?. Undervises der konkret i den slags situationer?
>
> Jeg spørger fordi jeg som havkajakroer jævnligt oplever situationer på
> åbent hav, hvor jeg ikke synes at modparten just udviser godt
> sømandsskab. Helt konkret oplever jeg at regel 16 om "i god tid at
> tage forholdsregler til at holde godt klar" overtrædes i stor stil.
>
Gensidig hensyntagen og kursændring i god tid gør livet på vandet lettere.
Det gælder ikke kun mellem havkajakker og andre.
Når vi nu snakker om havkajakker, hvorfor er den foretrukne farve så grå? De
ses i andre farver, men mange er godt camoufleret og kan være vanskelige at
se i gråvejr og høj sø. I de sydfynske farvande møder jeg dem ofte og har
flere gange uforvarende været tæt på. De enkelte der har orange veste gør
livet lettere for os andre, i en lille sejlbåd sidder man jo ikke højt oppe
og har det store overblik.
Hilsen
Kurt Sejr Jensen
Henning
>Den typiske kajakroer vil kun i begrænsen omfang være bekendt med
>søvejsreglerne. Men i mange kajakklubber forventes det at medlemmerne
>kender pjecen "Lov og ret på vandet" udgivet af Søsportens
>sikkerhedsråd:
>http://soefart.inforce.dk/graphics/Synkron-Library/Sosprtens_Sikkerhedsraad/Grafik/pdf/3365LOVO.PDF
>
>I denne pjece står der:
>"Både motorbåde og sejlbåde skal gå af vejen for robåde - og for skibe
>der fører særlige signaler....."
Ovennævnte pjece er øjensynlig forældet? Jeg citerer fra side 2:
"I danske farvande må enhver sejle med et fritidsfartøj under 20
bruttoregistertons uden at skulle have tilladelse til det fra nogen
myndighed - og uden at skulle aflægge nogen form for prøve."
Citat slut.
Ikke eet ord om "speedbådscertifikat" el.lign? Pjecen er desværre ikke
dateret, men øjensynlig nogle år gammel?
Henning
hsb@(fjernes)image.dk
Jesper R
med noget, kun tomme bemærkninger..
Et duelighedsbevis ville være perfekt for dig - indtil da kik evt. på
www.duelighed.dk
og så ellers - God vind!!
Jesper
Jan Rasmussen
Du er berrettiget til at få dine skolepenge tilbage for dit
duelighedsbevis...
--
Med venlig hilsen
Jan Rasmussen
"EA 2730" <OZ2...@xxget2net.dk> skrev i en meddelelse
news:yiN_a.6372$lt1....@news.get2net.dk...
>
> Peter Unold <pju...@daimi.au.dk> skrev i en
Jan Rasmussen
Tja, folk vil naturligvis råde dig til at få et duelighedsbevis... og har
man mod på dette er det jo også fint.
Omvendt tager man jo ikke en konservatorie uddannelse blot fordi man vi
sidde og hyggespille på sit klaver...
Men uanset om man har duelighedsbevis eller ej, skal man kende
søvejsreglerne når man er skibsfører og færdes på
havet...
Både motorbåde og sejlbåde har vigepligten for en robåd... men det fritager
ikke dig for at vige hvis ikke den anden
gør det, Frit oversat står der i søvejsreglerne at "viger den som har
vigepligten ikke... Tja, så er det din pligt at undgå en kollision i det
omfang det er dig muligt"
Jeg sejler selv sejlbåd og kan til tider bande over motorbåde der kommer
drønene tæt forbi, efterfulgt af en overordentlig
gyngetur på en ellers stille havoverflade hvor man havde fundet kaffen
frem... så gælder det om at holde på hat og briller...
godt sømandsskab ville jo være at nedsætte farten, eller sejle en stor bue
udenom, men i snævert farvand, ville det munde ud i at de ikke kunne
bestille andet at tage fart af og til... så jeg kan godt forstå dem til
tider...
Endelig er sejlbåde specielt slemme til ikke at overfolde deres vigepligt
når de er overhalende, altså kommer 22½° agten for tværs eller mere... her
tror mange sejlbåde de har retten... men når en sejlbåd er overhalende skal
de altså vige.. basta...
Nu tilbage til kajakken... eller robåden... jeg kan sætte mig ind i at se et
stort skib komme sussende når man selv er i en lille båd... det virker ikke
betryggende... men jeg oplever ofte en kajak sejler ret stærkt... og
pludselig ændrer kurs... i så tilfælde kan det være vanskeligt at tage sine
forholdsregler... da man jo skal holde kurs og fart i en vigepligts
situation...
Endelig kan en kajak være vanskelig at få øje på, hvis der er buler på
vandet...
M.ht. afstanden står der ikke noget konkret i søvejsreglerne... andet man
skal passere med en sikker afstand... og så længe der ikke var en kollision
var den jo god nok... omvendt skal man i god tid ændre kurs så modparten
synligt kan se at man har set situationen og taget højde herfor... og så
kommer det gode sømandsskab... man viger naturligvis i en sådan afstand så
personerne i den anden båd kan føle sig trygge... om det så er 5 10 eller 15
meter.. Tja. det afhænger vel igen af hvilket fartøj man sejler i, Du
passerer nok ikke selv en anden kajak med mere en 3-5 meter... hvor jeg
ville mene en stor motorbåd burde holde en tilsvarende større afstand...
Konklusionen må være... hold udkig (det er du pligtig til)... tag en
pejling til den anden båd... ændrer den sig ikke markant fra den anden båd
er der fare for sammenstød... reagerer den anden båd ikke... så reager
selv... det kunne jo være den anden båd ikke havde set dig... eller værre
ikke kender sine vigepligtsregler...
--
Med venlig hilsen
Jan Rasmussen
"Peter Unold" <pju...@daimi.au.dk> skrev i en meddelelse
news:g4umjvsp964bl1pc0...@4ax.com...
> Hej sejlere
Erik Breum Petersen
Som teenager roede jeg kajak, ja det gør jeg stadig ind imellem. Men dengang
var der en i min klub der roede ud af havnen, og holdt pænt til styrbord i
sin kajak. Ind kom et sejlskib, tæt op af nokken. han havde nok ikke kunne
se nogle sejlskibe eller større motorbåde og troede vejen fri.
Kajakroeren blev sejlet over. Kølen passerede tværs over hans ben, kajkken
knækkede næsten midt over, men der skete heldigvis ikke noget med ham.
--
mvh
Erik Breum Petersen
Fjern ??? fra min mailadresse
"Jan Rasmussen" <j...@XXXvejen-net.dk> skrev i en meddelelse
news:bmv5hn$2cvt$1...@jarjarbinks.mobilixnet.dk...