Hej Hans,
Skal vi starte hos Adam og Eva hver gang.
Jeg gør det gerne her. Jeg begynder dog lidt senere.
Flere har forsket i kontaktproblemer.
i 1961 fremlagde Uwe A Pommerening en afhandling om emnet på Oklahoma State University.
Han var udviklingsingeniør hos General Dynamics Corporation, telecommunikations divisionen.
Hans undersøgelser forud for afhandlingen havde baggrund i "telefon type kontakter" det vi kalder Sliding Contacts. Typen er en selvrensende kontakttype hvor metaldelende glider mod hinanden med et tryk fra en fjederbelastning.
Fra den basale teori opdeler han kontakterne i tre grupper.
Stationære hvor forbindelsen af halvdelene holdes permanent sammen af skruer, bolte, klamper m.m.
Åbne og lukke kontakter der typer hvor halvdelene direkte og lige trykkes mod hverandre.
Endelig glidekontakter hvor halvdelene glider mod hverandre (knivafbrydere).
Kontakter der slutter og åbner har grundet mange årsager en levetid.
Alle former for kontakter slutter ikke på hele fladen men kun på en mindre del i spots med en lille radius "a" derfor kaldet a-spots.
Det medfører at en kontakt vil have et meget mindre aktivt areal end kontaktfladens samlede størrelse.
Denne radius "a" er faktisk betegnelsen på emnets ruhed og kontaktfladens elasticitet.
Hertil skal lægges temperaturproblemerne i kontaktpunkterne i forhold til det benyttede materiale.
Endelig har kontaktfilmen der findes på enhver overflade stor betydning. Den består af oxider, sulfider, chlorider og andre kemiske film.
Mellem få sekunder til få minutter efter rengøring vil filmtykkelsen ligge i området 10 - 30 ångstrøm vil tykkelsen vokse til flere hundrede ångstrøm.
For at få kontakt gennem denne film, må filmen nedbrydes. Nedbrydningen kan opnås gennem kontakttryk, mekanisk nedbrydning eller med et elektrisk felt større end 10 i 6 volt pr cm.
Hertil skal lægges korrosion og erosion.
Han udfører forsøg med et utal materialer.
Han beskriver også kontaktmodstanden i dens mange aspekter og kommer frem til den konklusion at:
En tør kontakt defineres som ent kredsløb hvor kontaktspændingen aldrig overstiger 0,03 volt på noget tidspunkt.
Hvorefter han begiver sig ud i beskrivelse af kontaktmaterialer, kontakttyper og eksempler på kontakt design.
Hans konklusioner ligger fortsat til grund for kontaktdesign.
Efterfølgende har Samuel Garte fra Burndy Corp. Norwalk, Conn. og K.Nixon og T. Yager fra Hewlett-Packard Labs. beskrevet kontakter og er kommet frem til samme resultat.
Beskrivelserne med max 0,03 volt over en kontakt er ikke helt hen i vejret. Prøv at se tilbage på mit input om det simple kredsløb med batt., kontakt, sikring lampe og terminaler, så er stort set den første volt forsvundet og kun 11 volt kan bruges til opvarmning af glødetråden for lysafgivelse.
Et rimeligt stort tab, som man ikke skal se bort fra i en 12 volts opstilling.
Mvh/Harding
Den fredag den 13. september 2013 22.52.02 UTC+2 skrev Hans Kjaergaard:
> On Fri, 13 Sep 2013 22:27:36 +0200, "Hansen" <
n...@email.com> wrote:
>
>
>
> >Hvorfor kalder du det vrøvl?
>
> Fordi du ikke fortæller om forudsætningerne for at din tese holder,
>
> uden dem kan man ikke bruge dette påstulat til ret meget.
>
>
>
> Du glemmer det samme som Harding når han blot skriver "o,o3 volts
>
> spændingsfald i en kontakt", der mangler simpelthen noget om under
>
> hvilke forudsætninger tingene holder.
>
>
>
> Resten af det du fortæller er bestemt ikke dumt, men der er
>
> forudsætningerne jo i orden, for det bliver udpenslet i fine detaljer,
>
> men indledningen holder ikke vand, der er noget du tager for givet som
>
> du ikke får oplyst læserne om, og hvad er det ?
>
>
>
>
>
> /Hans