Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss
Hvad renser man kontaktflader med?
3,436 views
Skip to first unread message
HKN
Sep 11, 2013, 7:10:36 AM9/11/13
to
Er der mon nogen i gruppen, som har et bud på hvordan man renser kontaktflader (f.eks kabelsko o.lign)? Udover mekanisk rensning, findes der så et vidundermiddel, som kan fjerne ir m.m.?
Dbsh
Henrik
Dbsh
Henrik
hardin...@gmail.com
Sep 11, 2013, 10:26:42 AM9/11/13
to
Du skal ikke bruge vidundermidler, de duer ikke. kobberterminalernes overflader er typisk belagt med nikkel eller tin. Det bedste er nok en udskiftning.
Ved rensning anvendes roterende børster der er i samme familie rent metallisk og prøv ikke med børster lavet af andre metaller. Hold styr på børsterne så de ikke anvendes til andre metaller.
Du kan også bruge carborundrum skiver, med efterfølgende afvaskning med alkohol eller tetrachloride.
Det er vigtigt at kontaktfladerne er plane så kontaktfladen er størst mulig.
Samlingen skal ske med planskive og spændeskive under møtrikken.
Efterfølgende kan du sprøjte med WD-40, den indeholder ikke silicone.
Man må ikke bruge en silicone beskyttelsesmiddel. Silicone har evnen til at trænge ind alle steder. Siliconefilm på kontaktfladerne under tilstedeværelse af ilt omdannes til Kiseldoixyd eller med andre ord kvarts, der som bekendt er en fremragende isolator. Modstanden kan i visse tilfælde stige meget betragtelig, eller kontakten kan helt afbrydes.
Mvh/Harding
Ved rensning anvendes roterende børster der er i samme familie rent metallisk og prøv ikke med børster lavet af andre metaller. Hold styr på børsterne så de ikke anvendes til andre metaller.
Du kan også bruge carborundrum skiver, med efterfølgende afvaskning med alkohol eller tetrachloride.
Det er vigtigt at kontaktfladerne er plane så kontaktfladen er størst mulig.
Samlingen skal ske med planskive og spændeskive under møtrikken.
Efterfølgende kan du sprøjte med WD-40, den indeholder ikke silicone.
Man må ikke bruge en silicone beskyttelsesmiddel. Silicone har evnen til at trænge ind alle steder. Siliconefilm på kontaktfladerne under tilstedeværelse af ilt omdannes til Kiseldoixyd eller med andre ord kvarts, der som bekendt er en fremragende isolator. Modstanden kan i visse tilfælde stige meget betragtelig, eller kontakten kan helt afbrydes.
Mvh/Harding
egon
Sep 11, 2013, 10:27:41 AM9/11/13
to
Det gør der skam.
Fås i dagligvarebutikker.
Syre osv.
Der findes også kemi, der alene fjerner oxidlag, men lader metallet være.
Kan sikkert fås hos din lokale smed. Han bruger det til at rense
svejseværksdyser med.
Men om det er en god ide at anvende sådanne sager, kemi, er noget der
kan diskuteres.
Kabelsko --
Nu påkalder jeg sikkert vrede fra teoretikere---
Lod dog skidtet sammen.
Og rens godt for flussmiddelrester. Det påstås, at "lodninger knækker"---
I følge lærebøgerne kan det da hænde--
Men praksis, og erfaring viser, at det er et "Ingeniørproblem".
En ordentlig lodning holder det meste af en menneskealder.
Så skyd ikke spurve med kanoner:-))
MVH
Egon
egon
Sep 11, 2013, 12:29:59 PM9/11/13
to
Er det virkelig således, du selv udfører arbejde af omhandlede karakter?
Der er sandelig ikke noget at sige til, at Danmark sakker agterud
internationalt, om den slags akademiske teoretiske vrøvl anvendes i
dansk industri.
Altså:
Vi taler om et lystfartøj.
Dette skal næppe til hverken månen eller mars.
Kan vi enes om det?
Måske også om, at det vidst er de færreste, der har adgang til de
værktøjer, du nævner.
Altså:
Du skyder spurve med kanoner..!!
Har du nogen sinde oplevet en helt gemen fiskekutter indvendig?
Nå - tænkte det nok..
Der kunne du såmænd lære meget om, hvad der er nødvendigt, for at få
skidtet til at fungerer.
Det er noget anderledes, end det teoretiske ævl, du fremturer med.
Teori kan du bavle af dig.
Håndværker-- det hverken er du, eller kan du blive.
Egon
Der er sandelig ikke noget at sige til, at Danmark sakker agterud
internationalt, om den slags akademiske teoretiske vrøvl anvendes i
dansk industri.
Altså:
Vi taler om et lystfartøj.
Dette skal næppe til hverken månen eller mars.
Kan vi enes om det?
Måske også om, at det vidst er de færreste, der har adgang til de
værktøjer, du nævner.
Altså:
Du skyder spurve med kanoner..!!
Har du nogen sinde oplevet en helt gemen fiskekutter indvendig?
Nå - tænkte det nok..
Der kunne du såmænd lære meget om, hvad der er nødvendigt, for at få
skidtet til at fungerer.
Det er noget anderledes, end det teoretiske ævl, du fremturer med.
Teori kan du bavle af dig.
Håndværker-- det hverken er du, eller kan du blive.
Egon
Preben
Sep 11, 2013, 1:02:43 PM9/11/13
to
Den 11.09.2013 kl. 18:29 skrev egon <navig...@mail.dk>:
> Er det virkelig således, du selv udfører arbejde af omhandlede karakter?
> Der er sandelig ikke noget at sige til, at Danmark sakker agterud
> internationalt, om den slags akademiske teoretiske vrøvl anvendes i
> dansk industri.
> Altså:
> Vi taler om et lystfartøj.
> Dette skal næppe til hverken månen eller mars.
> Kan vi enes om det?
> Måske også om, at det vidst er de færreste, der har adgang til de
> værktøjer, du nævner.
> Altså:
> Du skyder spurve med kanoner..!!
> Har du nogen sinde oplevet en helt gemen fiskekutter indvendig?
> Nå - tænkte det nok..
> Der kunne du såmænd lære meget om, hvad der er nødvendigt, for at få
> skidtet til at fungerer.
> Det er noget anderledes, end det teoretiske ævl, du fremturer med.
>
> Teori kan du bavle af dig.
> Håndværker-- det hverken er du, eller kan du blive.
>
> Egon
Har du så et alternativt forslag, eller skal du bare fortsætte med at
> Er det virkelig således, du selv udfører arbejde af omhandlede karakter?
> Der er sandelig ikke noget at sige til, at Danmark sakker agterud
> internationalt, om den slags akademiske teoretiske vrøvl anvendes i
> dansk industri.
> Altså:
> Vi taler om et lystfartøj.
> Dette skal næppe til hverken månen eller mars.
> Kan vi enes om det?
> Måske også om, at det vidst er de færreste, der har adgang til de
> værktøjer, du nævner.
> Altså:
> Du skyder spurve med kanoner..!!
> Har du nogen sinde oplevet en helt gemen fiskekutter indvendig?
> Nå - tænkte det nok..
> Der kunne du såmænd lære meget om, hvad der er nødvendigt, for at få
> skidtet til at fungerer.
> Det er noget anderledes, end det teoretiske ævl, du fremturer med.
>
> Teori kan du bavle af dig.
> Håndværker-- det hverken er du, eller kan du blive.
>
> Egon
svine folk til her i gruppen?
Det er ved at være noget trættende, at læse dine og andres useriøse
indlæg. Hvis I skal fortsætte med at fremture med jeres infantile indlæg,
kan jeg anbefale en anden gruppe: dk.snak.mudderkastning, så FUT hertil!
--
mvh/Preben
egon
Sep 11, 2013, 2:26:57 PM9/11/13
to
Svar til Preben, der forsøger at futte til andre grupper.
Aldeles ikke acceptabelt, kammerat..!!
_________________________________________
Naturligvis har jeg da et alternativt forslag.
Du kan jo se lidt tilbage i tråden, om det ikke er for meget forlangt?
Du siger "Useriøst"--
Hvad er det ved mit forslag, du finder useriøst?
Den løsning jeg foreslår, har bestået testen igennem mange år, for mange
mennesker.
Den gang teori, jeg angriber, findes jo alene i bøger.
jeg har den, ganske fornuftige opfattelse, at det er praktiske
løsninger, sejlere har brug for.
Er det ikke det, der som regel efterspørges?
Netop for at undgå at komme til at betale for at få skudt spurve med
kanoner..!!
Praktiske løsninger for praktiske mennesker.
Er det så slemt?
Det var så mit svar på dit skriv, som jeg faktisk ikke helt forstår, du
skrev.
Det jeg reagerede på, var jo blot, at der kom en teoretisk beskrivelse,
som næppe mange kan bruge til noget fornuftigt.
Ikke alle har jo adgang til værktøjer samt håndværkere fra SAS´s
værksteder--- Vel?
Vi må selv udfører arbejdet--
I nævnte søforklaring refereres f.ex. til forhold som næppe mange har
kendskab til.
(Inkompatible metaltyper osv. Noget der ingen relevans har i en
lystbåd..!! (Undtagen i extreme tilfælde)))
Svine folk til, siger du?
Tænk, jeg har da opfattelsen af, at det er mig, der mest er blevet
svinet til..!!
Hvad ar det lige, du nu gjorde?
Hvorfor?
Fordi jeg har tilladt mig at yde fyrretyve års frivillig tjeneste i det
danske forsvar.
Og påpeget, at en bestemt person er fuld af løgn og fordrejninger.
Man skal vidst være radikal landssviger, for at finde sådant forkert?
Og så fik du jo mig til atter at lade naturen overtage fornuftens rolle--
Men jeg er satenmig træt af CafeLatte segmentets selvforherligelse...!!!
Var det det, du håbede på at fremprovokerer?
Egon
Aldeles ikke acceptabelt, kammerat..!!
_________________________________________
Naturligvis har jeg da et alternativt forslag.
Du kan jo se lidt tilbage i tråden, om det ikke er for meget forlangt?
Du siger "Useriøst"--
Hvad er det ved mit forslag, du finder useriøst?
Den løsning jeg foreslår, har bestået testen igennem mange år, for mange
mennesker.
Den gang teori, jeg angriber, findes jo alene i bøger.
jeg har den, ganske fornuftige opfattelse, at det er praktiske
løsninger, sejlere har brug for.
Er det ikke det, der som regel efterspørges?
Netop for at undgå at komme til at betale for at få skudt spurve med
kanoner..!!
Praktiske løsninger for praktiske mennesker.
Er det så slemt?
Det var så mit svar på dit skriv, som jeg faktisk ikke helt forstår, du
skrev.
Det jeg reagerede på, var jo blot, at der kom en teoretisk beskrivelse,
som næppe mange kan bruge til noget fornuftigt.
Ikke alle har jo adgang til værktøjer samt håndværkere fra SAS´s
værksteder--- Vel?
Vi må selv udfører arbejdet--
I nævnte søforklaring refereres f.ex. til forhold som næppe mange har
kendskab til.
(Inkompatible metaltyper osv. Noget der ingen relevans har i en
lystbåd..!! (Undtagen i extreme tilfælde)))
Svine folk til, siger du?
Tænk, jeg har da opfattelsen af, at det er mig, der mest er blevet
svinet til..!!
Hvad ar det lige, du nu gjorde?
Hvorfor?
Fordi jeg har tilladt mig at yde fyrretyve års frivillig tjeneste i det
danske forsvar.
Og påpeget, at en bestemt person er fuld af løgn og fordrejninger.
Man skal vidst være radikal landssviger, for at finde sådant forkert?
Og så fik du jo mig til atter at lade naturen overtage fornuftens rolle--
Men jeg er satenmig træt af CafeLatte segmentets selvforherligelse...!!!
Var det det, du håbede på at fremprovokerer?
Egon
>> Er det virkelig således, du selv udfører arbejde af omhandlede karakter?
>> Der er sandelig ikke noget at sige til, at Danmark sakker agterud
>> internationalt, om den slags akademiske teoretiske vrøvl anvendes i
>> dansk industri.
>> Altså:
>> Vi taler om et lystfartøj.
>> Dette skal næppe til hverken månen eller mars.
>> Kan vi enes om det?
>> Måske også om, at det vidst er de færreste, der har adgang til de
>> værktøjer, du nævner.
>> Altså:
>> Du skyder spurve med kanoner..!!
>> Har du nogen sinde oplevet en helt gemen fiskekutter indvendig?
>> Nå - tænkte det nok..
>> Der kunne du såmænd lære meget om, hvad der er nødvendigt, for at få
>> skidtet til at fungerer.
>> Det er noget anderledes, end det teoretiske ævl, du fremturer med.
>>
>> Teori kan du bavle af dig.
>> Håndværker-- det hverken er du, eller kan du blive.
>>
>> Egon
>
>
>> Der er sandelig ikke noget at sige til, at Danmark sakker agterud
>> internationalt, om den slags akademiske teoretiske vrøvl anvendes i
>> dansk industri.
>> Altså:
>> Vi taler om et lystfartøj.
>> Dette skal næppe til hverken månen eller mars.
>> Kan vi enes om det?
>> Måske også om, at det vidst er de færreste, der har adgang til de
>> værktøjer, du nævner.
>> Altså:
>> Du skyder spurve med kanoner..!!
>> Har du nogen sinde oplevet en helt gemen fiskekutter indvendig?
>> Nå - tænkte det nok..
>> Der kunne du såmænd lære meget om, hvad der er nødvendigt, for at få
>> skidtet til at fungerer.
>> Det er noget anderledes, end det teoretiske ævl, du fremturer med.
>>
>> Teori kan du bavle af dig.
>> Håndværker-- det hverken er du, eller kan du blive.
>>
>> Egon
>
>
Preben
Sep 11, 2013, 2:35:35 PM9/11/13
to
Den 11.09.2013 kl. 20:26 skrev egon <navig...@mail.dk>:
> Svar til Preben, der forsøger at futte til andre grupper.
> Aldeles ikke acceptabelt, kammerat..!!
Det gør jeg som det passer mig, især når så meget lort kommer fra en syg
> Svar til Preben, der forsøger at futte til andre grupper.
> Aldeles ikke acceptabelt, kammerat..!!
person som dig. Søg professionel hjælp, det er indlysende, at du trænger
hårdt!
--
/Preben
Hans Kjaergaard
Sep 11, 2013, 5:37:30 PM9/11/13
to
On Wed, 11 Sep 2013 16:27:41 +0200, egon <navig...@mail.dk> wrote:
>Hej.
>Det gør der skam.
>Fås i dagligvarebutikker.
>Syre osv.
>Der findes også kemi, der alene fjerner oxidlag, men lader metallet være.
>Kan sikkert fås hos din lokale smed. Han bruger det til at rense
>svejseværksdyser med.
>Men om det er en god ide at anvende sådanne sager, kemi, er noget der
>kan diskuteres.
Nej det er indiskutabelt, kemien dur ikke.
>Hej.
>Det gør der skam.
>Fås i dagligvarebutikker.
>Syre osv.
>Der findes også kemi, der alene fjerner oxidlag, men lader metallet være.
>Kan sikkert fås hos din lokale smed. Han bruger det til at rense
>svejseværksdyser med.
>Men om det er en god ide at anvende sådanne sager, kemi, er noget der
>kan diskuteres.
Man kan dog laver en feberredning der kan holde lidt tid, men som en
langtidsholdbar løsning dur det ikke.
>Kabelsko --
>Nu påkalder jeg sikkert vrede fra teoretikere---
>Lod dog skidtet sammen.
Nej lad vær med det.
>Og rens godt for flussmiddelrester.
>Det påstås, at "lodninger knækker"---
>I følge lærebøgerne kan det da hænde--
dårlige forbindelser ved korrekt lodning (ikke lige når det er udført,
men set over tid), end ved korrekt crimp af kabelsko på kabel.
Der er to ting der kan ske, den ene er at kablet knækker der hvor
overgang mellem loddet og ikke loddet kobber er (og dette er et stykke
fra selve der hvor der er loddet), det andet er at ledningen
(kobberet) og selve kabelsko er stive, hvor selve loddematrialet
mellem kobber og kabelsko er blødt, i dette bløde område opstår der
metaltræthed i og man får på sigt en dårlig forbindelse.
>Men praksis, og erfaring viser, at det er et "Ingeniørproblem".
længe som det kunne gøre ved korrekt udførelse.
>En ordentlig lodning holder det meste af en menneskealder.
elektronikken inde i de små kasser, og meget få andre steder.
Helt overordnet skal man benytte crimp hvis det er til kabler.
/Hans
Roderiet
Sep 12, 2013, 5:41:06 AM9/12/13
to
Ohøj Indenfor el-verden findes der adskilige former for KONTAKTRENS
alt efter om det er til åbne/lukke kontakter eller som hos dig kontaktflade.
Disse midler bruger vi industrien fordi der ikke længere er tid til, at
forebygge og kæle for vedligeholdelsen.
Du går til den lokale elektronikmand/elektriker og fortæller hvad du skal
bruge det til og så får du formentlig det helt rigtige.
For min egen del, som elektriker, bruger jeg en blidt håndført stålbørste
over hele linien uden småligt hensyn til forskellige metaller.
El-dele i både er en forbrugsgenstand som miljøet prøver at ødelægge hver
eneste dag og det må vi leve med. Gør kontaktfladerne rene mekanisk,
saml dem og for de større samlingers vedkommende smør dem ind i vaseline.
Det gælder om at holde Ilten borte fra samlingen og vaseline harsker ikke.
Iøvrigt kan jeg anbefale den lille bog " El om bord " den giver løsninger
som vil afhjælpe 90 % af generelle el-fejl i bådene. Her er jeg oppe
imod en overmagt idet de andre sejlere i mit lokalområde ikke er
interesserede i forebyggelse, kun i problemløsning her og nu. Og det bliver
så derefter.
Om ir er det min erfaring at det ikke lader sig fjerne kemisk uden at
underlaget også går til. mvh Niels F. ps. tak til Harding for den
med silicone-ilt-kiseldioxyd.
"HKN" skrev i meddelelsen
news:8b1634b1-fc20-4a63...@googlegroups.com...
alt efter om det er til åbne/lukke kontakter eller som hos dig kontaktflade.
Disse midler bruger vi industrien fordi der ikke længere er tid til, at
forebygge og kæle for vedligeholdelsen.
Du går til den lokale elektronikmand/elektriker og fortæller hvad du skal
bruge det til og så får du formentlig det helt rigtige.
For min egen del, som elektriker, bruger jeg en blidt håndført stålbørste
over hele linien uden småligt hensyn til forskellige metaller.
El-dele i både er en forbrugsgenstand som miljøet prøver at ødelægge hver
eneste dag og det må vi leve med. Gør kontaktfladerne rene mekanisk,
saml dem og for de større samlingers vedkommende smør dem ind i vaseline.
Det gælder om at holde Ilten borte fra samlingen og vaseline harsker ikke.
Iøvrigt kan jeg anbefale den lille bog " El om bord " den giver løsninger
som vil afhjælpe 90 % af generelle el-fejl i bådene. Her er jeg oppe
imod en overmagt idet de andre sejlere i mit lokalområde ikke er
interesserede i forebyggelse, kun i problemløsning her og nu. Og det bliver
så derefter.
Om ir er det min erfaring at det ikke lader sig fjerne kemisk uden at
underlaget også går til. mvh Niels F. ps. tak til Harding for den
med silicone-ilt-kiseldioxyd.
"HKN" skrev i meddelelsen
news:8b1634b1-fc20-4a63...@googlegroups.com...
oem
Sep 12, 2013, 10:35:51 AM9/12/13
to
Kære Preben,
Det er altså ikke specielt konstruktivt at blande sig i en konflikt, når man kun selv kan smide om sig med skældsord.
Men jeg er enig i at Egon bør koncentrere sig om at viderebringe sine egne erfaringer, i stedet for at skælde ud på Hardings vinkel på det.
Personligt sætter jeg pris på at det input der kommer, - f.eks. om el-ledninger og samlinger, dækker den erfaring og de råd, som kompetente sejlere giver.
Jeg kan godt selv tage stilling til hvad jeg så selv gør. Men min beslutning er hyppigt påvirket af rådene.
hardin...@gmail.com
Sep 12, 2013, 10:36:38 AM9/12/13
to
Ja det er korrekt at ir ikke kan fjernes uden at underlaget måske ikke går til men overfladen forandres og det er ikke til det bedre med størst mulig anlægsflade til
følge.
Ja der findes mange forskellige kontaktolier og fedt. De bruges oftest ukritisk. Fabrikanterne prøver at imødegå dette ved at udsende Application Guides hvor de forsøger at give de bedste anvisninger.
En enkelt fabrikant anviser 19 forskellige metoder og i et skema over 152 forskellige komponenters forbindelser angiver de rekommanderede typer og kombinationer.
Det er her vigtigt at fremhæve at den der anvendes disse smøremidler oftest ikke har fået nogen introduktion for anvendelsen. Typisk bruges midlerne i den bedste mening men forarbejdet er vigtigt med rene rensede flader og en hurtig efterfølgende sammenspænding med korrekt tryk for opnåelse af størst mulig flade for overførsel af energien.
Når samlingen er udført kan man sprøjte en beskyttelse på samlingen.
Påsprøjtning bør foretages hvert år for at undgå korrosion og erosion.
Man kan også anvende en anden metode. Det er påføring af en flydende gummi, der vulkaniserer tæt til overfladen. Den bruges meget på i U.S.A. som forsejling på de faste installationer i bådene.
Star Brite sælger det i tuber på 1 Oz og West Marine sælger det i dåse på 4 Oz med en indbygget børste for påføring.
Man skal også være opmærksom på at der er stor forskel på husinstallationer med typisk 230/400 volt og bådinstallationer på typisk 12 volt.
På 12 volts installationer er tilsikringen af lavest mulig overgangsmodstand i enhver samling et must.
I et almindeligt kredsløb med batteri, sikring, afbryder og en lampe kan der være helt op til 30 samlinger og enhver samling giver et spændingsfald. Det medfører at lampen lyser svagere en tiltænkt.
Jeg kan ikke lade være med at more mig lidt over gruppens intelligente hjemmeværnsmand/fotografs indlæg, det bliver tydeligere og tydeligere hvorfor han ikke føler større sikkerhed med elektronisk navigation ombord.
Han giver selv svarene.
Mvh/Harding
følge.
Ja der findes mange forskellige kontaktolier og fedt. De bruges oftest ukritisk. Fabrikanterne prøver at imødegå dette ved at udsende Application Guides hvor de forsøger at give de bedste anvisninger.
En enkelt fabrikant anviser 19 forskellige metoder og i et skema over 152 forskellige komponenters forbindelser angiver de rekommanderede typer og kombinationer.
Det er her vigtigt at fremhæve at den der anvendes disse smøremidler oftest ikke har fået nogen introduktion for anvendelsen. Typisk bruges midlerne i den bedste mening men forarbejdet er vigtigt med rene rensede flader og en hurtig efterfølgende sammenspænding med korrekt tryk for opnåelse af størst mulig flade for overførsel af energien.
Når samlingen er udført kan man sprøjte en beskyttelse på samlingen.
Påsprøjtning bør foretages hvert år for at undgå korrosion og erosion.
Man kan også anvende en anden metode. Det er påføring af en flydende gummi, der vulkaniserer tæt til overfladen. Den bruges meget på i U.S.A. som forsejling på de faste installationer i bådene.
Star Brite sælger det i tuber på 1 Oz og West Marine sælger det i dåse på 4 Oz med en indbygget børste for påføring.
Man skal også være opmærksom på at der er stor forskel på husinstallationer med typisk 230/400 volt og bådinstallationer på typisk 12 volt.
På 12 volts installationer er tilsikringen af lavest mulig overgangsmodstand i enhver samling et must.
I et almindeligt kredsløb med batteri, sikring, afbryder og en lampe kan der være helt op til 30 samlinger og enhver samling giver et spændingsfald. Det medfører at lampen lyser svagere en tiltænkt.
Jeg kan ikke lade være med at more mig lidt over gruppens intelligente hjemmeværnsmand/fotografs indlæg, det bliver tydeligere og tydeligere hvorfor han ikke føler større sikkerhed med elektronisk navigation ombord.
Han giver selv svarene.
Mvh/Harding
HKN
Sep 12, 2013, 12:57:50 PM9/12/13
to
Sjovt at noget så simpelt som mit spørgsmål kan gå hen og blive så kompliceret....
Tænker blot hvordan man får de omtalte rensemetoder ind i "hun"-delen af et kabelsko stik?
Tænker blot hvordan man får de omtalte rensemetoder ind i "hun"-delen af et kabelsko stik?
Thl
Sep 12, 2013, 1:48:14 PM9/12/13
to
Den 12-09-2013 16:36, hardin...@gmail.com skrev:
> Man kan også anvende en anden metode. Det er påføring af en flydende gummi, der vulkaniserer tæt til overfladen. Den bruges meget på i U.S.A. som forsejling på de faste installationer i bådene.
> Star Brite sælger det i tuber på 1 Oz og West Marine sælger det i dåse på 4 Oz med en indbygget børste for påføring.
Det kan nu også også købes her i kongeriget
> Man kan også anvende en anden metode. Det er påføring af en flydende gummi, der vulkaniserer tæt til overfladen. Den bruges meget på i U.S.A. som forsejling på de faste installationer i bådene.
> Star Brite sælger det i tuber på 1 Oz og West Marine sælger det i dåse på 4 Oz med en indbygget børste for påføring.
http://www.palby.dk/Catalog.aspx?Catalog=4537&Product=67.1551
http://www.billigbilpleje.dk/garagen/product/plasti-dip-flydende-tape-sort-429-ml-4537/
boa
Sep 13, 2013, 3:35:15 AM9/13/13
to
Den 11-09-2013 13:10, HKN skrev:
> Er der mon nogen i gruppen, som har et bud p� hvordan man renser kontaktflader (f.eks kabelsko o.lign)? Udover mekanisk rensning, findes der s� et vidundermiddel, som kan fjerne ir m.m.?
>
> Dbsh
> Henrik
Nu har vi s� f�et en masse relevante og irrelevante (ir-relevante? :) )
kommentarer, og ogs� en l�sning p� n�sten rumfarts-niveau.
Til dit problem og tilsvarende vil jeg nu anbefale at k�be en d�se
"Philips Service-spray", samt en d�se ikke sm�rende kontakt-rens. Begge
dele kan f�s i en elektronik-forretning - evt. pr post. S�g p� nettet.
Philips Service-Spray er oxid opl�sende og sm�rende. Spr�jt en lille
smule p� stikkets kontaktflader og saml/adskil de to dele af stikket et
antal gange, indtil der er god forbindelse. Derefter renses stikdelene
med rigelige m�ngder kontakt rens og f�r lov til at t�rre. PAS P� MED
�BEN ILD OG GNISTER. INGEN RYGNING IMENS. INGEN SP�NDING P� STIKKET.N�r
stikket er t�rt p�sm�res en lille smule vaseline p� metaldelene, og
stikket samles og kontrolleres evt. med et ohm-meter. Til ukritiske
form�l kan du ganske lavpraktisk bare se om skidtet virker !
Hvis du ikke har et ohm-meter eller multimetermeter, s� k�b alligevel et
billigt multimeter fx. i Biltema eller lignende bix. Det er n�sten
uundv�rligt ved arbejde med el og et billigt instrument er godt nok til
det meste amat�r-arbejde. Du m�ler f�rst modstanden i dine testledninger
ved at s�tte m�lepindene sammen med et fast tryk, og hvis instrumentet
har mulighed for nulstilling s� nulstiller du mens m�lepindene er
kortsluttede, ellers m� du bare notere dig den afl�ste v�rdi, fx. O,2
ohm. N�r du efterf�lgende m�ler gennem stikket m� den m�lte modstand kun
v�re ca 0,1 ohm h�jere. Det afh�nger lidt af stikkets udformning og
kvalitet.
Pyh - ha ! Det blev en l�ngere sm�re for at beskrive en meget enkel
procedure :-)
Med bedste hilsner
fra
BoA
(Service tekniker gennem mere end 30 �r )
egon
Sep 13, 2013, 5:45:35 AM9/13/13
to
Den 12-09-2013 18:57, HKN skrev:
> Sjovt at noget så simpelt som mit spørgsmål kan gå hen og blive så kompliceret....
>
> Tænker blot hvordan man får de omtalte rensemetoder ind i "hun"-delen af et kabelsko stik?
>
Det skal du ikke tænke så meget over--
> Sjovt at noget så simpelt som mit spørgsmål kan gå hen og blive så kompliceret....
>
> Tænker blot hvordan man får de omtalte rensemetoder ind i "hun"-delen af et kabelsko stik?
>
Det er jo blot et af de praktiske spørgsmål, der ikke findes svar på i
teoribøgerne.
Naturligvis kan man inviterer tandlægen ombord med sit Feltbore og slibe
udstyr.--
Man kan også gøre noget andet:
Skifte delen ud.
Indtil det tidspunkt kommer, hvor ledningen bliver for kort.
Så skifter man hele ledningen---
Spørgsmålet er ganske enkelt:
Bygger man for evigheden, eller for en overskuelig årerække?
Holder man øje med mekanikken, så man er advaret i god tid, før noget
kollapser?
Efter måske 10 til 15 år?
Nej - Der er nu engang forskel på teorier og fornuftig praksis.
Exempelvis er der ingen som helst grund til, i omhandlede tilfælde, at
have eet slibeudstyr til jern, eet til rustfast og eet til messing osv.
Her er der tale om akademisk flueknæpperi, helt enkelt.
(noget andet gælder ved f.ex. bundventiler og tilsluttede rørledninger)
Angående lodninger:
Jeg opfatter det som lidt i retning af: "Pas på Svanen -- Den brækker
din arm".
Jeg har igennem mere end 50 år anvendt lodninger på biler, motorcykler
og både uden nogen sinde at have oplevet hvad teorierne påstår, nemlig
at ledninger og terminaler skulle knække.
Gør de det, har man sjusket på det esientielle område: Ordentlig
fastgørelse af ledningsnettet. Da kan der opstå vibrationer - og så
knækker ledningen såmænd også på et tidspunkt uden lodninger--
Her kommer erfaring, efter min opfattelse, og oplevelser, langt foran en
teoretikers opslagsværker.
Men naturligvis er blæreeffekten af erfaring, samt kombination af teori
og praksis, ikke så stor som når man alene citerer fra bøgerne.
Ang. kemi:
Bruger jeg glad og gerne.
Teoretisk er det ikke en perfekt løsning.
Men igen: Renser du ordentligt for syrerester, vil du ikke mærke noget
til teoretikernes påståede konsekvenser.
(Naturligvis skal afsyringen udføres ordentligt - ikke overdrevet.)
Forøvrigt angriber et af de midler jeg har nævnt tidligere IKKE
metallet. Alene oxider bliver fjernet.
Det er blot een af de små ting, der ikke står i de teoretiske værker.
Men som en del mennesker med håndværksmæssig erfaring har lært.
I det hele taget bør man betænke:
Hvad er praktiske løsninger, kontra akademiske "nu skal jeg fortælle
dig, lille ven" teorier.
Som er gode at kende, men ikke fritager een for at tænke selv.
(Ofte efterleves teorierne alene som ansvarsfraskrivelse i tilfælde af
erstatningskrav på grund af dårlig udført håndværk. Hvorved produktets
pris hæves betragteligt, på grund af unødigt omstændige arbejdsprocedurer.)
MVH
Egon
egon
Sep 13, 2013, 5:49:19 AM9/13/13
to
Den 13-09-2013 09:35, boa skrev:
> Den 11-09-2013 13:10, HKN skrev:
>> Er der mon nogen i gruppen, som har et bud på hvordan man renser
> Den 11-09-2013 13:10, HKN skrev:
>> kontaktflader (f.eks kabelsko o.lign)? Udover mekanisk rensning,
>> findes der så et vidundermiddel, som kan fjerne ir m.m.?
>>
>> Dbsh
>> Henrik
>
>
> Nu har vi så fået en masse relevante og irrelevante (ir-relevante? :) )
> kommentarer, og også en løsning på næsten rumfarts-niveau.
> Til dit problem og tilsvarende vil jeg nu anbefale at købe en dåse
> "Philips Service-spray", samt en dåse ikke smørende kontakt-rens. Begge
> dele kan fås i en elektronik-forretning - evt. pr post. Søg på nettet.
> Philips Service-Spray er oxid opløsende og smørende. Sprøjt en lille
> smule på stikkets kontaktflader og saml/adskil de to dele af stikket et
> antal gange, indtil der er god forbindelse. Derefter renses stikdelene
> med rigelige mængder kontakt rens og får lov til at tørre. PAS PÅ MED
> ÅBEN ILD OG GNISTER. INGEN RYGNING IMENS. INGEN SPÆNDING PÅ STIKKET.Når
> stikket er tørt påsmøres en lille smule vaseline på metaldelene, og
> stikket samles og kontrolleres evt. med et ohm-meter. Til ukritiske
> formål kan du ganske lavpraktisk bare se om skidtet virker !
> Hvis du ikke har et ohm-meter eller multimetermeter, så køb alligevel et
> billigt multimeter fx. i Biltema eller lignende bix. Det er næsten
> uundværligt ved arbejde med el og et billigt instrument er godt nok til
> det meste amatør-arbejde. Du måler først modstanden i dine testledninger
> ved at sætte målepindene sammen med et fast tryk, og hvis instrumentet
> har mulighed for nulstilling så nulstiller du mens målepindene er
> kortsluttede, ellers må du bare notere dig den aflæste værdi, fx. O,2
> ohm. Når du efterfølgende måler gennem stikket må den målte modstand kun
> være ca 0,1 ohm højere. Det afhænger lidt af stikkets udformning og
> kvalitet.
>
> Pyh - ha ! Det blev en længere smøre for at beskrive en meget enkel
> procedure :-)
>
> Med bedste hilsner
> fra
>
> BoA
>
> (Service tekniker gennem mere end 30 år )
>
> Med bedste hilsner
> fra
>
> BoA
>
>
>
Bravo..!!
Særdeles flot og brugbar anvisning.
MVH
Egon
hardin...@gmail.com
Sep 13, 2013, 2:17:15 PM9/13/13
to
Kære Bo,
Du kommer fra 230V verdenen. Modstande af den størrelse du beskriver er helt hen i vejret på en 12V installation.
Med ganske få serielle modstande af den størrelse du beskriver er min for de fleste tilsluttede stykker udstyr nået. Uden mad og drikke dør hesten.
Vi skal ned på værdien o,o3 volts spændingsfald i en kontakt.
Der findes tre typer elektriske kontakter: En stationær, en alm. brydende og en glidende kontakt. Deres natur og statiske morstand er meget forskellig, ligesom deres henfaldende tilstande.
Det du gør med kontaktspray de at forlænge en brydende eller glidende kontakts levetid lidt.
Kunden skal jo have repareret sin maskine, det opnår du men levetiden er ikke lang. Det ser du måske ikke da kundens næste valg,bl.a. p.g.a. køretid og timebetaling, er at skifte maskinen.
Når vi beregner en maskines levetid, for det gør vi, så er der indbygget et udskiftningsinterval.
Mange mennesker undskylder sig med at deres maskine er så og så gammel og finder en masse undskyldninger for at skifte til nyt. Det er ganske normalt.
Skal du have noget der holder skal det fungere i det miljø der hersker på havet med høj fugtighed og høj saltkoncentration i luften.
Inden du bruger en kontaktrens så bed leverandøren om et datablad, det giver mulighed for at kende væskens sammensætning. Som regel vil leverandørens sælger ikke vide noget om det men som virksomhed har man ret til at kende et kemikalies bestanddele.
Under ingen omstændigheder skal man bruge noget rensende med syreindhold, det stryger lige op i kordillerne med hårrørsvirkningen og kan ikke igen uddrives med lidt rensespray.
Din hentydning til rumfartsområdet er meget malplaceret. Du drømmer ikke om hvor store forholdsregler, sikkerhedsregler, omgivelsesniveauer m.m. der her er i spil. Det er en helt latterlig kommentar,der blot fortæller mig at du ikke har skyggen af viden på dette område.
I vores både skal vi undgå fusk, derfor skift en defekt forbindelse, om du ikke har det fornødne kendskab til den rigtige reparationsmetode.
Skal man måle for at få en brugbar skal man bruge egnet måleudstyr med reference måleledninger og ikke et biltemaprodukt, hvor du ikke du har helt styr på målemetoder og afvigelser. Det vil forvirre en ukyndig bruger mere end det hjælper.
Mvh/Harding
Den fredag den 13. september 2013 09.35.15 UTC+2 skrev boa:
> Den 11-09-2013 13:10, HKN skrev:
>
> > Er der mon nogen i gruppen, som har et bud på hvordan man renser kontaktflader (f.eks kabelsko o.lign)? Udover mekanisk rensning, findes der så et vidundermiddel, som kan fjerne ir m.m.?
>
> >
>
> > Dbsh
>
> > Henrik
>
>
>
>
>
>
> kvalitet.
>
>
>
> Pyh - ha ! Det blev en længere smøre for at beskrive en meget enkel
Du kommer fra 230V verdenen. Modstande af den størrelse du beskriver er helt hen i vejret på en 12V installation.
Med ganske få serielle modstande af den størrelse du beskriver er min for de fleste tilsluttede stykker udstyr nået. Uden mad og drikke dør hesten.
Vi skal ned på værdien o,o3 volts spændingsfald i en kontakt.
Der findes tre typer elektriske kontakter: En stationær, en alm. brydende og en glidende kontakt. Deres natur og statiske morstand er meget forskellig, ligesom deres henfaldende tilstande.
Det du gør med kontaktspray de at forlænge en brydende eller glidende kontakts levetid lidt.
Kunden skal jo have repareret sin maskine, det opnår du men levetiden er ikke lang. Det ser du måske ikke da kundens næste valg,bl.a. p.g.a. køretid og timebetaling, er at skifte maskinen.
Når vi beregner en maskines levetid, for det gør vi, så er der indbygget et udskiftningsinterval.
Mange mennesker undskylder sig med at deres maskine er så og så gammel og finder en masse undskyldninger for at skifte til nyt. Det er ganske normalt.
Skal du have noget der holder skal det fungere i det miljø der hersker på havet med høj fugtighed og høj saltkoncentration i luften.
Inden du bruger en kontaktrens så bed leverandøren om et datablad, det giver mulighed for at kende væskens sammensætning. Som regel vil leverandørens sælger ikke vide noget om det men som virksomhed har man ret til at kende et kemikalies bestanddele.
Under ingen omstændigheder skal man bruge noget rensende med syreindhold, det stryger lige op i kordillerne med hårrørsvirkningen og kan ikke igen uddrives med lidt rensespray.
Din hentydning til rumfartsområdet er meget malplaceret. Du drømmer ikke om hvor store forholdsregler, sikkerhedsregler, omgivelsesniveauer m.m. der her er i spil. Det er en helt latterlig kommentar,der blot fortæller mig at du ikke har skyggen af viden på dette område.
I vores både skal vi undgå fusk, derfor skift en defekt forbindelse, om du ikke har det fornødne kendskab til den rigtige reparationsmetode.
Skal man måle for at få en brugbar skal man bruge egnet måleudstyr med reference måleledninger og ikke et biltemaprodukt, hvor du ikke du har helt styr på målemetoder og afvigelser. Det vil forvirre en ukyndig bruger mere end det hjælper.
Mvh/Harding
Den fredag den 13. september 2013 09.35.15 UTC+2 skrev boa:
> Den 11-09-2013 13:10, HKN skrev:
>
>
> >
>
> > Dbsh
>
> > Henrik
>
>
>
>
>
> Nu har vi så fået en masse relevante og irrelevante (ir-relevante? :) )
>
> kommentarer, og også en løsning på næsten rumfarts-niveau.
>
> Til dit problem og tilsvarende vil jeg nu anbefale at købe en dåse
>
> "Philips Service-spray", samt en dåse ikke smørende kontakt-rens. Begge
>
> dele kan fås i en elektronik-forretning - evt. pr post. Søg på nettet.
>
> Philips Service-Spray er oxid opløsende og smørende. Sprøjt en lille
>
> smule på stikkets kontaktflader og saml/adskil de to dele af stikket et
>
> kommentarer, og også en løsning på næsten rumfarts-niveau.
>
> Til dit problem og tilsvarende vil jeg nu anbefale at købe en dåse
>
> "Philips Service-spray", samt en dåse ikke smørende kontakt-rens. Begge
>
> dele kan fås i en elektronik-forretning - evt. pr post. Søg på nettet.
>
> Philips Service-Spray er oxid opløsende og smørende. Sprøjt en lille
>
>
> antal gange, indtil der er god forbindelse. Derefter renses stikdelene
>
> antal gange, indtil der er god forbindelse. Derefter renses stikdelene
>
> med rigelige mængder kontakt rens og får lov til at tørre. PAS PÅ MED
>
> ÅBEN ILD OG GNISTER. INGEN RYGNING IMENS. INGEN SPÆNDING PÅ STIKKET.Når
>
> stikket er tørt påsmøres en lille smule vaseline på metaldelene, og
>
> ÅBEN ILD OG GNISTER. INGEN RYGNING IMENS. INGEN SPÆNDING PÅ STIKKET.Når
>
>
> stikket samles og kontrolleres evt. med et ohm-meter. Til ukritiske
>
> stikket samles og kontrolleres evt. med et ohm-meter. Til ukritiske
>
> formål kan du ganske lavpraktisk bare se om skidtet virker !
>
> Hvis du ikke har et ohm-meter eller multimetermeter, så køb alligevel et
>
> billigt multimeter fx. i Biltema eller lignende bix. Det er næsten
>
> uundværligt ved arbejde med el og et billigt instrument er godt nok til
>
> det meste amatør-arbejde. Du måler først modstanden i dine testledninger
>
> ved at sætte målepindene sammen med et fast tryk, og hvis instrumentet
>
> har mulighed for nulstilling så nulstiller du mens målepindene er
>
> kortsluttede, ellers må du bare notere dig den aflæste værdi, fx. O,2
>
> ohm. Når du efterfølgende måler gennem stikket må den målte modstand kun
>
> være ca 0,1 ohm højere. Det afhænger lidt af stikkets udformning og
>
> Hvis du ikke har et ohm-meter eller multimetermeter, så køb alligevel et
>
> billigt multimeter fx. i Biltema eller lignende bix. Det er næsten
>
> uundværligt ved arbejde med el og et billigt instrument er godt nok til
>
> det meste amatør-arbejde. Du måler først modstanden i dine testledninger
>
> ved at sætte målepindene sammen med et fast tryk, og hvis instrumentet
>
> har mulighed for nulstilling så nulstiller du mens målepindene er
>
> kortsluttede, ellers må du bare notere dig den aflæste værdi, fx. O,2
>
> ohm. Når du efterfølgende måler gennem stikket må den målte modstand kun
>
>
> kvalitet.
>
>
>
> Pyh - ha ! Det blev en længere smøre for at beskrive en meget enkel
>
> procedure :-)
>
>
>
> Med bedste hilsner
>
> fra
>
>
>
> BoA
>
>
>
> (Service tekniker gennem mere end 30 år )
> procedure :-)
>
>
>
> Med bedste hilsner
>
> fra
>
>
>
> BoA
>
>
>
Hansen
Sep 13, 2013, 3:30:06 PM9/13/13
to
Det er kontaktens belastning der har den helt store betydning:
En kontakt der skal slutte/bryde 1/1000 ampere = 1 mA m� selvf�lgelig gerne
have st�rre modstand end en kontakt der skal bryde 1 ampere. Det er ganske
simpelt, anvend ohm's lov. Her er et par eksempler:
Ohms lov: V=I*R (som du s� kan omskrive til I=V/R eller R=V/I)
Afsat effekt = V*I
V= Sp�ndingen i volt, I = str�mmen i Ampere, R= modstanden i Ohm
Kontaktmodstanden = 0.1 ohm, str�mforbrug =0,001 A, => sp�ndingstabet i
kontakten bliver 0,1 * 0,001 = 0.0001 volt =>
afsat effekt i kontakten = 0,0001*0,001= 0,0000001 watt hvilket er
ubetydeligt og det vil ikke p�virke en normal kontakt.
En afbryder f.eks. for batterierne:
Str�mmen (gennemsnitlig) = 20 Amp, modstand 0,1 ohm => sp�ndingstab p�
20*0,1=2 Volt, som ved den givne str�m p� 20 Amp bliver til et tab p�
2*20=40 watt, og s� bliver din kontakt meget varm (risiko for brand),
samtidigt med at du f�r ringere udbytte af lys ombord eller ladning af
batteriet.
Pr�v selv at regne ud hvor stor tabet bliver hvis du skal have 200 A igennem
kontakten.
Ved 0,1 ohm (fx. til en starter), du ser at 200*0,1=20 volt, med andre ord
der er ingen sp�nding tilbage til starteren og der vil blive afsat 12Volt *
200 Amp = 2400 watt i din kontakt (husk at de teoretiske 20 volt ikke n�s,
da batterisp�ndingen kun er 12 volt), din kontakt vil sandsynligvis blive
r�dgl�dende og br�nde v�k p� f� sekunder.
Du kan alts� med fordel rense kontakter, hvor modstanden har lille
betydning, hvorimod kontakter hvor modstanden har stor betydning b�r
udskiftes, hvis de begynder at virke d�rligt.
En kontakt renses med "kontaktspray" som allerede er anbefalet, men husk at
de "store"kontakter dvs. dem der h�ndterer store str�mme er i risikogruppen,
de kan n�ppe renses, men skal udskiftes.
Det er de samme forhold der g�r sig g�ldende n�r man monterer nye ledninger
i b�den, s�rg for at modstanden bliver s� lille som muligt (tykke
ledninger), for ikke at tabe for meget str�m, men vurder selvf�lgelig
str�mforbruget ift. ledningstykkelsen, igen 0,1 ohm ved 1 mA betyder
ingenting (almindelig tynd monteringsledning) men 0,1 ohm ved 200 A duer
ikke, der m� ikke v�re mere end h�jst 0,001 ohm= 200 * 0,001=0,2 volts tab=>
0,2*200=40Watt i ledningen, jae, det g�r st�rkt, 40 watt er det som en
standard loddekolbe virker med. Et af de mest oversete steder er samlinger
af ledninger, er en ledning ikke skruet ordentligt sammen (samlemuffen ikke
strammet), s� er modstanden her stor, og du f�r et stor tab i overgangen.
Elektrikere benytter ofte det lille trick at f�le p� sikringerne i
installationen, for at afg�re om nogen af ledningerne er h�rdt belastet, s�
bliver sikringen nemlig varm, det vil ogs� g�lde samlingen, er der stor
modstand i den, bliver den varm.
Det er i�vrigt meget sv�rt at m�le de helt sm� modstandsv�rdier, (0,1 ohm og
derunder) fordi instrumetes ledninger og tilslutninger pludselig f�r
betydning. Ofte bruger man et 4 tr�ds instrument til disse m�linger s�ledes
at man kan udbalancere instrurmentes egne ledninger. Hvis du vil have en ide
om en kontakts/lednings modstand s� start med at sende fx. 10 Amp igennem
kontakten, m�l derefter sp�ndingstabet over kontakten, m�ler du et tab
henover kontakten p� fx. 1 volt, s� er modtanden i kontakten:
R=V/I => 1/10 = 0,1 ohm
Jeg h�ber ikke at det var for teoretisk.
I�vrigt: Ofte er gode kontakter belagt med et lag guld (ja rolig nu, kun
ganske f� milliondedele tykt, selv om prisen synes h�j) alene fordi guldet
ikke l�ber an (irrer) og fordi guldet har en formidabel kontaktevne. De
"store" kontakter slides, fordi der opst�r gnister/lysbuer n�r man
t�nder/slukker dem hvilket br�nder tin/nikkel/messing bel�gningen af og
efterlader ikkeledende kulrester p� kontakten, derved bliver kontakten
ringere og ringere for hver gang den benyttes, men en bortfjerning af
kulbel�gningen kan forbedre (ikke renovere) kontakfunktionen, og dermed
forl�nge levetiden af den.
Forgyldte kontaker slides ved at guldet slide, af/falder af og s� er
kontakten kaput.
mvh
HEME
En kontakt der skal slutte/bryde 1/1000 ampere = 1 mA m� selvf�lgelig gerne
have st�rre modstand end en kontakt der skal bryde 1 ampere. Det er ganske
simpelt, anvend ohm's lov. Her er et par eksempler:
Ohms lov: V=I*R (som du s� kan omskrive til I=V/R eller R=V/I)
Afsat effekt = V*I
V= Sp�ndingen i volt, I = str�mmen i Ampere, R= modstanden i Ohm
Kontaktmodstanden = 0.1 ohm, str�mforbrug =0,001 A, => sp�ndingstabet i
kontakten bliver 0,1 * 0,001 = 0.0001 volt =>
afsat effekt i kontakten = 0,0001*0,001= 0,0000001 watt hvilket er
ubetydeligt og det vil ikke p�virke en normal kontakt.
En afbryder f.eks. for batterierne:
Str�mmen (gennemsnitlig) = 20 Amp, modstand 0,1 ohm => sp�ndingstab p�
20*0,1=2 Volt, som ved den givne str�m p� 20 Amp bliver til et tab p�
2*20=40 watt, og s� bliver din kontakt meget varm (risiko for brand),
samtidigt med at du f�r ringere udbytte af lys ombord eller ladning af
batteriet.
Pr�v selv at regne ud hvor stor tabet bliver hvis du skal have 200 A igennem
kontakten.
Ved 0,1 ohm (fx. til en starter), du ser at 200*0,1=20 volt, med andre ord
der er ingen sp�nding tilbage til starteren og der vil blive afsat 12Volt *
200 Amp = 2400 watt i din kontakt (husk at de teoretiske 20 volt ikke n�s,
da batterisp�ndingen kun er 12 volt), din kontakt vil sandsynligvis blive
r�dgl�dende og br�nde v�k p� f� sekunder.
Du kan alts� med fordel rense kontakter, hvor modstanden har lille
betydning, hvorimod kontakter hvor modstanden har stor betydning b�r
udskiftes, hvis de begynder at virke d�rligt.
En kontakt renses med "kontaktspray" som allerede er anbefalet, men husk at
de "store"kontakter dvs. dem der h�ndterer store str�mme er i risikogruppen,
de kan n�ppe renses, men skal udskiftes.
Det er de samme forhold der g�r sig g�ldende n�r man monterer nye ledninger
i b�den, s�rg for at modstanden bliver s� lille som muligt (tykke
ledninger), for ikke at tabe for meget str�m, men vurder selvf�lgelig
str�mforbruget ift. ledningstykkelsen, igen 0,1 ohm ved 1 mA betyder
ingenting (almindelig tynd monteringsledning) men 0,1 ohm ved 200 A duer
ikke, der m� ikke v�re mere end h�jst 0,001 ohm= 200 * 0,001=0,2 volts tab=>
0,2*200=40Watt i ledningen, jae, det g�r st�rkt, 40 watt er det som en
standard loddekolbe virker med. Et af de mest oversete steder er samlinger
af ledninger, er en ledning ikke skruet ordentligt sammen (samlemuffen ikke
strammet), s� er modstanden her stor, og du f�r et stor tab i overgangen.
Elektrikere benytter ofte det lille trick at f�le p� sikringerne i
installationen, for at afg�re om nogen af ledningerne er h�rdt belastet, s�
bliver sikringen nemlig varm, det vil ogs� g�lde samlingen, er der stor
modstand i den, bliver den varm.
Det er i�vrigt meget sv�rt at m�le de helt sm� modstandsv�rdier, (0,1 ohm og
derunder) fordi instrumetes ledninger og tilslutninger pludselig f�r
betydning. Ofte bruger man et 4 tr�ds instrument til disse m�linger s�ledes
at man kan udbalancere instrurmentes egne ledninger. Hvis du vil have en ide
om en kontakts/lednings modstand s� start med at sende fx. 10 Amp igennem
kontakten, m�l derefter sp�ndingstabet over kontakten, m�ler du et tab
henover kontakten p� fx. 1 volt, s� er modtanden i kontakten:
R=V/I => 1/10 = 0,1 ohm
Jeg h�ber ikke at det var for teoretisk.
I�vrigt: Ofte er gode kontakter belagt med et lag guld (ja rolig nu, kun
ganske f� milliondedele tykt, selv om prisen synes h�j) alene fordi guldet
ikke l�ber an (irrer) og fordi guldet har en formidabel kontaktevne. De
"store" kontakter slides, fordi der opst�r gnister/lysbuer n�r man
t�nder/slukker dem hvilket br�nder tin/nikkel/messing bel�gningen af og
efterlader ikkeledende kulrester p� kontakten, derved bliver kontakten
ringere og ringere for hver gang den benyttes, men en bortfjerning af
kulbel�gningen kan forbedre (ikke renovere) kontakfunktionen, og dermed
forl�nge levetiden af den.
Forgyldte kontaker slides ved at guldet slide, af/falder af og s� er
kontakten kaput.
mvh
HEME
Hans Kjaergaard
Sep 13, 2013, 3:43:18 PM9/13/13
to
On Fri, 13 Sep 2013 21:30:06 +0200, "Hansen" <n...@email.com> wrote:
>En kontakt der skal slutte/bryde 1/1000 ampere = 1 mA m� selvf�lgelig gerne
>have st�rre modstand end en kontakt der skal bryde 1 ampere. Det er ganske
>simpelt, anvend ohm's lov.
Har du selv regnet p� dette vr�vl ?
>En kontakt der skal slutte/bryde 1/1000 ampere = 1 mA m� selvf�lgelig gerne
>have st�rre modstand end en kontakt der skal bryde 1 ampere. Det er ganske
>simpelt, anvend ohm's lov.
/Hans
Hansen
Sep 13, 2013, 4:27:36 PM9/13/13
to
Hvorfor kalder du det vr�vl?
HEME
"Hans Kjaergaard" <hans.k...@post5.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:mjq639l6ajvk0j3r5...@4ax.com...
HEME
"Hans Kjaergaard" <hans.k...@post5.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:mjq639l6ajvk0j3r5...@4ax.com...
Hans Kjaergaard
Sep 13, 2013, 4:52:02 PM9/13/13
to
Fordi du ikke fort�ller om foruds�tningerne for at din tese holder,
uden dem kan man ikke bruge dette p�stulat til ret meget.
Du glemmer det samme som Harding n�r han blot skriver "o,o3 volts
sp�ndingsfald i en kontakt", der mangler simpelthen noget om under
hvilke foruds�tninger tingene holder.
Resten af det du fort�ller er bestemt ikke dumt, men der er
foruds�tningerne jo i orden, for det bliver udpenslet i fine detaljer,
men indledningen holder ikke vand, der er noget du tager for givet som
du ikke f�r oplyst l�serne om, og hvad er det ?
/Hans
uden dem kan man ikke bruge dette p�stulat til ret meget.
Du glemmer det samme som Harding n�r han blot skriver "o,o3 volts
sp�ndingsfald i en kontakt", der mangler simpelthen noget om under
hvilke foruds�tninger tingene holder.
Resten af det du fort�ller er bestemt ikke dumt, men der er
foruds�tningerne jo i orden, for det bliver udpenslet i fine detaljer,
men indledningen holder ikke vand, der er noget du tager for givet som
du ikke f�r oplyst l�serne om, og hvad er det ?
/Hans
Hansen
Sep 13, 2013, 5:18:52 PM9/13/13
to
OK jeg forst�r godt hvad du mener, men forst� at mit udsagn "En kontakt der
ikke st�r alene, men er underbygget.
Ogs� fordi det hele ikke er s� sort/hvidt som nogle m�ske forledes til at
tro i tr�den.
mvh
news:8mt639peqfc365a2s...@4ax.com...
skal slutte/bryde 1/1000 ampere = 1 mA m� selvf�lgelig gerne have st�rre
modstand end en kontakt der skal bryde 1 ampere"
Hvilket jeg efterf�lgende g�r rede for, netop fordi jeg �nsker at udsagnet
modstand end en kontakt der skal bryde 1 ampere"
ikke st�r alene, men er underbygget.
Ogs� fordi det hele ikke er s� sort/hvidt som nogle m�ske forledes til at
tro i tr�den.
mvh
news:8mt639peqfc365a2s...@4ax.com...
hardin...@gmail.com
Sep 14, 2013, 12:55:53 PM9/14/13
to
Hej Hans,
Skal vi starte hos Adam og Eva hver gang.
Jeg gør det gerne her. Jeg begynder dog lidt senere.
Flere har forsket i kontaktproblemer.
i 1961 fremlagde Uwe A Pommerening en afhandling om emnet på Oklahoma State University.
Han var udviklingsingeniør hos General Dynamics Corporation, telecommunikations divisionen.
Hans undersøgelser forud for afhandlingen havde baggrund i "telefon type kontakter" det vi kalder Sliding Contacts. Typen er en selvrensende kontakttype hvor metaldelende glider mod hinanden med et tryk fra en fjederbelastning.
Fra den basale teori opdeler han kontakterne i tre grupper.
Stationære hvor forbindelsen af halvdelene holdes permanent sammen af skruer, bolte, klamper m.m.
Åbne og lukke kontakter der typer hvor halvdelene direkte og lige trykkes mod hverandre.
Endelig glidekontakter hvor halvdelene glider mod hverandre (knivafbrydere).
Kontakter der slutter og åbner har grundet mange årsager en levetid.
Alle former for kontakter slutter ikke på hele fladen men kun på en mindre del i spots med en lille radius "a" derfor kaldet a-spots.
Det medfører at en kontakt vil have et meget mindre aktivt areal end kontaktfladens samlede størrelse.
Denne radius "a" er faktisk betegnelsen på emnets ruhed og kontaktfladens elasticitet.
Hertil skal lægges temperaturproblemerne i kontaktpunkterne i forhold til det benyttede materiale.
Endelig har kontaktfilmen der findes på enhver overflade stor betydning. Den består af oxider, sulfider, chlorider og andre kemiske film.
Mellem få sekunder til få minutter efter rengøring vil filmtykkelsen ligge i området 10 - 30 ångstrøm vil tykkelsen vokse til flere hundrede ångstrøm.
For at få kontakt gennem denne film, må filmen nedbrydes. Nedbrydningen kan opnås gennem kontakttryk, mekanisk nedbrydning eller med et elektrisk felt større end 10 i 6 volt pr cm.
Hertil skal lægges korrosion og erosion.
Han udfører forsøg med et utal materialer.
Han beskriver også kontaktmodstanden i dens mange aspekter og kommer frem til den konklusion at:
En tør kontakt defineres som ent kredsløb hvor kontaktspændingen aldrig overstiger 0,03 volt på noget tidspunkt.
Hvorefter han begiver sig ud i beskrivelse af kontaktmaterialer, kontakttyper og eksempler på kontakt design.
Hans konklusioner ligger fortsat til grund for kontaktdesign.
Efterfølgende har Samuel Garte fra Burndy Corp. Norwalk, Conn. og K.Nixon og T. Yager fra Hewlett-Packard Labs. beskrevet kontakter og er kommet frem til samme resultat.
Beskrivelserne med max 0,03 volt over en kontakt er ikke helt hen i vejret. Prøv at se tilbage på mit input om det simple kredsløb med batt., kontakt, sikring lampe og terminaler, så er stort set den første volt forsvundet og kun 11 volt kan bruges til opvarmning af glødetråden for lysafgivelse.
Et rimeligt stort tab, som man ikke skal se bort fra i en 12 volts opstilling.
Mvh/Harding
Den fredag den 13. september 2013 22.52.02 UTC+2 skrev Hans Kjaergaard:
> On Fri, 13 Sep 2013 22:27:36 +0200, "Hansen" <n...@email.com> wrote:
>
>
>
> >Hvorfor kalder du det vrøvl?
>
> Fordi du ikke fortæller om forudsætningerne for at din tese holder,
>
> uden dem kan man ikke bruge dette påstulat til ret meget.
>
>
>
> Du glemmer det samme som Harding når han blot skriver "o,o3 volts
>
> spændingsfald i en kontakt", der mangler simpelthen noget om under
>
> hvilke forudsætninger tingene holder.
>
>
>
> Resten af det du fortæller er bestemt ikke dumt, men der er
>
> forudsætningerne jo i orden, for det bliver udpenslet i fine detaljer,
>
>
>
>
>
> /Hans
Skal vi starte hos Adam og Eva hver gang.
Jeg gør det gerne her. Jeg begynder dog lidt senere.
Flere har forsket i kontaktproblemer.
i 1961 fremlagde Uwe A Pommerening en afhandling om emnet på Oklahoma State University.
Han var udviklingsingeniør hos General Dynamics Corporation, telecommunikations divisionen.
Hans undersøgelser forud for afhandlingen havde baggrund i "telefon type kontakter" det vi kalder Sliding Contacts. Typen er en selvrensende kontakttype hvor metaldelende glider mod hinanden med et tryk fra en fjederbelastning.
Fra den basale teori opdeler han kontakterne i tre grupper.
Stationære hvor forbindelsen af halvdelene holdes permanent sammen af skruer, bolte, klamper m.m.
Åbne og lukke kontakter der typer hvor halvdelene direkte og lige trykkes mod hverandre.
Endelig glidekontakter hvor halvdelene glider mod hverandre (knivafbrydere).
Kontakter der slutter og åbner har grundet mange årsager en levetid.
Alle former for kontakter slutter ikke på hele fladen men kun på en mindre del i spots med en lille radius "a" derfor kaldet a-spots.
Det medfører at en kontakt vil have et meget mindre aktivt areal end kontaktfladens samlede størrelse.
Denne radius "a" er faktisk betegnelsen på emnets ruhed og kontaktfladens elasticitet.
Hertil skal lægges temperaturproblemerne i kontaktpunkterne i forhold til det benyttede materiale.
Endelig har kontaktfilmen der findes på enhver overflade stor betydning. Den består af oxider, sulfider, chlorider og andre kemiske film.
Mellem få sekunder til få minutter efter rengøring vil filmtykkelsen ligge i området 10 - 30 ångstrøm vil tykkelsen vokse til flere hundrede ångstrøm.
For at få kontakt gennem denne film, må filmen nedbrydes. Nedbrydningen kan opnås gennem kontakttryk, mekanisk nedbrydning eller med et elektrisk felt større end 10 i 6 volt pr cm.
Hertil skal lægges korrosion og erosion.
Han udfører forsøg med et utal materialer.
Han beskriver også kontaktmodstanden i dens mange aspekter og kommer frem til den konklusion at:
En tør kontakt defineres som ent kredsløb hvor kontaktspændingen aldrig overstiger 0,03 volt på noget tidspunkt.
Hvorefter han begiver sig ud i beskrivelse af kontaktmaterialer, kontakttyper og eksempler på kontakt design.
Hans konklusioner ligger fortsat til grund for kontaktdesign.
Efterfølgende har Samuel Garte fra Burndy Corp. Norwalk, Conn. og K.Nixon og T. Yager fra Hewlett-Packard Labs. beskrevet kontakter og er kommet frem til samme resultat.
Beskrivelserne med max 0,03 volt over en kontakt er ikke helt hen i vejret. Prøv at se tilbage på mit input om det simple kredsløb med batt., kontakt, sikring lampe og terminaler, så er stort set den første volt forsvundet og kun 11 volt kan bruges til opvarmning af glødetråden for lysafgivelse.
Et rimeligt stort tab, som man ikke skal se bort fra i en 12 volts opstilling.
Mvh/Harding
Den fredag den 13. september 2013 22.52.02 UTC+2 skrev Hans Kjaergaard:
> On Fri, 13 Sep 2013 22:27:36 +0200, "Hansen" <n...@email.com> wrote:
>
>
>
>
> Fordi du ikke fortæller om forudsætningerne for at din tese holder,
>
> uden dem kan man ikke bruge dette påstulat til ret meget.
>
>
>
> Du glemmer det samme som Harding når han blot skriver "o,o3 volts
>
> spændingsfald i en kontakt", der mangler simpelthen noget om under
>
> hvilke forudsætninger tingene holder.
>
>
>
> Resten af det du fortæller er bestemt ikke dumt, men der er
>
> forudsætningerne jo i orden, for det bliver udpenslet i fine detaljer,
>
> men indledningen holder ikke vand, der er noget du tager for givet som
>
> du ikke får oplyst læserne om, og hvad er det ?
> men indledningen holder ikke vand, der er noget du tager for givet som
>
>
>
>
>
>
> /Hans
0 new messages