Hejsa,
Mit navn er Jan, jeg er 42 år med kone, 2 piger, hus i Frederikshavn og job som gymnasielærer i min "fritid". Derudover er jeg medstifter af Danskerne i spillet Dungeons and Dragons Online (DDO), hvor vi er en mindre flok, der spiller DDO sammen. I Danskerne har vi kun to regler - man skal tale dansk og man skal opføre sig ordenligt.
Vi har organiserede spilleaftener tirsdag og onsdag. Hver anden uge raider vi tirsdag (raids i DDO er max 12 mand) og laver gruppe quests onsdag (grupper i DDO er max 6 mand) begge dage kl. cirka 1930-2300, og hver anden uge er det omvendt, og man deltager blot i det omfang, man har tid og lyst. De øvrige dage er der ofte også folk, som spiller, både dag og aften, men det er mere uorganiseret. Vi benytter Teamspeak (evt. Skype) til at hyggesnakke, mens vi spiller. Fokus er på epic levels (20+), men vi har også folk, som spiller heroic levels (1-20), og man er velkommen i guilden, uanset om man har mange års erfaring med DDO eller er helt ny i spillet.
Guilden består mest af voksne mennesker, heraf en del med børn, og stemningen er afslappet. Man kan spille så meget eller så lidt man har tid og lyst til, og ingen ser skævt til, at man lige skal afk for at trøste et barn eller lignende. Der forhindrer os dog ikke i at være fokuserede og få raids og svære quests vundet, når vi spiller sammen.
Hvis du er interesseret i at spille med os eller bare at høre mere, så skriv til
DDO.Da...@gmail.com
Vi håber at høre fra dig.
Danskerne, Ghallanda, Dungeons and Dragons Online.
/Jan