Er der nogen der har været derovre og kender reglerne. Bliver vores tasker
undersøgt og "scannet" for div. indhold eller er der ingen regler derovre?
Og hvad med alm. vand - må det medbringes i tasken?
Fam. Jensen
Selvom den officielle regel er at man ikke må medbringe fødevarer, har
jeg aldrig oplevet - eller hørt om - at nogen er blevet forhindret i
at tage mad og drikkevarer med ind i parkerne.
Vær forberedt på, at tasker bliver sikkerheds-checket - men vagterne
er ligeglade med fødvarer og vandflasker - de kigger kun efter våben
og bomber...
Hvornår skal I afsted?
Pizzaman
Fam. jensen
Hejsa
Vi havde en lille taske med ind hver gang og mener ikke at vi nogensinde
fik den gennemrodet. En enkelt skulle vi lige åbne den og ellers var der
ikke noget. Men nu var det her også 1997, situationen idag er lidt mere
anspændt.
Men mad og drikkevarer er dyrere inde i forlystelserne end på den anden
side af hegnet, men overdrevet er det heller ikke.
Problemet er, at Florida har subtropisk klima og det kræver meget væske
for et sæt vikinger. Jeg tror i gennemsnit drak vi nok op mod 5 liter om
dagen, hvis det kan gøre det.
Hvis i skal have bil derovre så vil jeg til sidst foreslå at i tager en
tur til Kennedy Space Center. Det er mere end en dag værd at ofre.
http://www.ksc.nasa.gov/
Jeg husker at vi fik indgangen til Sea World gratis ved at kigge på time
share, så det kunne i forsøge, hvis i gider ofre en formiddag og ved
hvordan i siger nej tak til sidst.
God tur
Kim
Kennet
Jeg er helt sikker på, at I ikke får problemer med at medbringe et par
hjemmegjorte hambur-gers og vand i parkerne. Medbring flasker der kan
genfyldes – der er "water stations" overalt i parkerne hvor man kan
fylde gratis op – og du vil opdage at rigtig mange benytter sig af
det. I slutningen af august er der rigtigt varmt og fugtigt (og jeg
mener RIGTIGT varmt og fugtigt!), og I kommer til at drikke oceaner af
vand.
I øvrigt – hvis I vil spare lidt på budgettet, så overvej at
koncentrere jer om ENTEN Walt Disney World ELLER Universal & Sea
World.
Disneyworld består jo i dag af 4 store parker : Magic Kingdom, Epcot,
MGM-Studios og Animal Kingdom. Her kan I rask væk få 3 dage til at gå
– og så har i stadig ikke set halvdelen.
Fidusen er, at man kan købe f.eks. 3- eller 4- dags "hopper-billetter"
der giver fri adgang til alle Disneyparkerne (dagene behøver ikke være
sammenhængende), og på den måde betaler I væsentligt mindre for den 2.
– 3. og 4. dag end hvis I køber separate enkeltbilletter.
På samme måde har Universal jo to parker (Universal Studios & Islands
of Adventure) og de sælger også flerdages kombi-billetter der også
gælder til Sea World. Og fuldstændig som med Disney kan I realistisk
ikke nå at opleve alt i disse 3 parker på 3 dage…. Og I sparer penge
ved at købe flerdags-billetterne.
Så det eneste I får ud af at sprede jer på både Disney og Universal
er, at I får oplevet endnu mindre af de respektive parker, og kommer
til at betale mere for det.
I kan i øvrigt spare penge ved at bestille billetterne hjemmefra. Jeg
vil anbefale www.ticketmania.com – de har gode priser der inkluderer
alle taxes og fees. De leverer gratis til Europa – eller til ens hotel
eller feriebolig i Orlando – så ligger de klar når man ankommer.
Jeg ved ikke om jeres besøgsdatoer allerede er fastlagt – men ellers
kan I med fordel skyde dem så langt mod slutningen af august som
muligt. August er stadig højsæson – men hen mod slutningen af måneden
falder besøgstallet voldsomt og køerne bliver meget kortere.
Kig også lidt på dette chart når I beslutter jer for hvilke ugedage I
vil besøge hvilke parker:
www.thedibb.co.uk/display.php?file=web/crowds.php
Og kom så frem for alt TIDLIGT – gerne 30-45 min. før parkerne åbner.
Dette er nok det allervigtigste af alle de råd man kan give. Den
første time er køerne meget korte og man kan nå en masse.
Nå, det blev pludselig til en masse ekstra råd – håber I kan bruge
nogen af dem.
Pizzaman