Hej
Næsten enig! Jeg var ved Gotteskoog lige syd for grænsen onsdag aften -
sikke et syn.
Jeg overnattede ved Rudbøl Sø og tidligt om morgenen var det faktisk nogle
ret anselige flokke, som lettede fra magisterkoget!
Alt i alt en flot fugleoplevelse!
VH AZ
Sort sol - stære i Sønderjylland
Jeg vil meget gerne give nogle gode råd om stærene i
Tøndermarsken.Stæreovernatningen finder sted i Tyskland - lige syd for
grænsen. Fra Tønder skal man køre mod grænseovergangen ved
Møllehus/Aventoft. I Aventoft skal man køre gennem byen mod vest, hen forbi
kirken, som er på højre hånd. 300-400 meter efter kirken køres mod syd i
retning Niebüll. Ca. 7 km ad denne vej er der et lille træskilt ved en
grusvej på højre hånd (kan være svær at finde). Kør ned ad grusvejen til I
kommer til et udstillingshus, der ligger på en jordhøj. Lige vest for ligger
et stort rørskovsområde, kaldet Gotteskooger See. Her overnatter stærene i
den sydøstlige ende. Men jeg skal forberede jer på, at hele flokken kan
flytte til en anden overnatningsplads fra den ene dag til den anden. Det
sker hvis der er mangeforstyrrelser, f.eks. fra rovdyr. Andre mulige
overnatningspladser er Magisterkogen og Rudbøl Sø mellem Aventoft og Rudbøl,
eller Hasberg Sø, der ligger 1,5 km. øst for Aventoft i retning mod
Süderlügum.
Held og lykke med turen.
Venlig hilsen
Martin Iversen / DOF sønderjylland