Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

Stæreunger

146 views
Skip to first unread message

Unknown

unread,
May 18, 2004, 10:15:13 AM5/18/04
to
Lige nu er der jo fuld gang i stærekasserne.
I den forbindelse kom jeg til at diskutere med en kollega:
Får stærene mere end et kuld unger?

Wagner


Claus Tarstrup

unread,
May 18, 2004, 11:03:43 AM5/18/04
to
Hej Wagner,

Nej det gør de mig bekendt ikke.

mvh
Claus

"Wagner" <@> wrote in message
news:40aa1a6d$0$509$edfa...@dread14.news.tele.dk...

Svend Erik Bertelsen

unread,
May 18, 2004, 2:33:36 PM5/18/04
to
Wagner skrev:

> Lige nu er der jo fuld gang i stærekasserne.

Ja, stæreforældrene har godt nok travlt for tiden. Har selv en
kasse lige udenfor. Gad vide hvor mange gange der bliver fløjet
hver dag for at hente føde?



> I den forbindelse kom jeg til at diskutere med en kollega:
> Får stærene mere end et kuld unger?

Jeg har en ældre fulglebog af forfatteren Benny Gensbøl, og her
skriver han bl.a.:

"Han og hun bygger i fælleskab reden, og ca. 1. maj
læggges de 5-8 lyseblå æg, som ruges af magerne på skift
i 12-14 dage, mens opmadningen tager 20-22 dage. Normalt
lægges blot ét kuld pr. sæson".

Jeg har haft stærekasser i mange år, og har aldrig oplevet stærene
få mere end et kuld unger.

Mens jeg har skrevet dette her, har der flere gange lydt ude fra
min stærekasse: srii-srii-srii-srii-srii ... Jo, det er forår
i Danmark :-)

--
Venlig hilsen
Svend Erik

"Jørgen F. Jacobsen"

unread,
May 26, 2004, 7:50:32 AM5/26/04
to
Vi har oplevet to kuld i samme stærekasse, men det har sikkert været af
et andet forældrepar.
Jørgen

Svend Erik Bertelsen wrote:
> Wagner skrev:

Anders Zuschlag

unread,
Jun 7, 2004, 1:48:01 PM6/7/04
to

"Wagner" <@> skrev i en meddelelse
news:40aa1a6d$0$509$edfa...@dread14.news.tele.dk...

> Lige nu er der jo fuld gang i stærekasserne.
> I den forbindelse kom jeg til at diskutere med en kollega:
> Får stærene mere end et kuld unger?
Hej

Jeg har fundet en gammel artikel frem, skrevet af Peder V. Thellesen, bosat
omkring Hjortkær/Bramminge i nærheden af Esbjerg.
Artiklen har været offentliggjort i "falken" nr 1-2 i 1979. Jeg ved det
ikke, men det er muligvis et lokalforeningsblad. (Måske husker Bent Jakobsen
bladet?)
Op igennem 70'erne gik PT og ringmærkede stære i sin have. Han brugte også
farveringe, hvad der muliggjorde en identifikation af ynglende stære.
Det var mange kasser, og undersøgelsen "Stærens ynglebiologi" rummer mange
spændende oplysninger. Uden at gå i detaljer, kan man bl.a. se at han i 1977
har haft 27 kasser beboet i 1. kuld. Som jeg læser hans tabel, er der 9 af
disse fugle (27 kasser = 54 fugle) som også fik et 2. kuld. 3 hanner og 6
hunner.
De tre hanner boede i samme kasse, medens kun to hunner boede i samme kasse.
Ingen af parrene fra 1. kuld vides med sikkerhed at holde sammen i 2. kuld
også, men det vides at 2 hanner og 1 hun har skiftet mage.
Tabellerne viser endvidere at de sene kuld er små - i gennemsnit 4,35 æg pr
kuld, imod 5,48 æg pr kuld i de tidlige kuld.
Der ses også en lavere succesprocent. I sene kuld bliver 64,37 % af de lagte
æg til flyvefærdige unger. Dette tal er for tidlige kuld 81,76 %.
Herudover viser undersøgelsen at:
Stære lægger æg i andres reder!
At de fleste stære er to år før de yngler første gang.
At bigami er udbredt!
Af 44 farveringmærkede stære i 1976 ynglede 15 igen i de nærmeste omgivelser
i 1977, men kun 2 hunner ynglede i samme kasse igen.
28 af de 44 stære sås i 1977 i nærområdet!
I 1976 havde en 3 år gammel hun unger i den rede hun selv var født i!

Og i undersøgelsen er der forskellige andre små interessante resultater.
Der er bl.a. lidt om genmeldinger fra både DK og udlandet, men stæres
trækforhold er behandlet grundigt andetsteds.

Således var ordene.

Venlig hilsen
Anders Zuschlag


Magnus Jacobsen

unread,
Jun 9, 2004, 5:45:23 AM6/9/04
to
Måske lidt off topic:
Vi har 6 stærekasser i haven. Lidt for mange.
Fordele ved at have stære: Det er friske forårs bebudere, og de piller i
græsplænen efter larver - men desværre ogsaa efter orm.
Ulemper: Spektakel når de slås, skrævende lyde omkring kasserne,
utallige "lortebumber" på vinduer og havemøbler!
Vi overvejer seriøst at nedtage de fleste af kasserne.
Solsorterne beriger os derimod med deres melodiske og kunstfærdige sang.
De er meget bedre!
Lad os så tilgive dem, at de skraber rigeligt i bede og potter.
Venlig hilsen
Magnus
0 new messages