I forbindelse med et muligt fremtidigt projekt om lydkommunikation hos
kragefugle vil jeg høre efter, om der er nogle her i gruppen, som kender til
kragefuglenes sang? Er det noget der høres ofte i felten, og let ville kunne
registreres? Hvor i felten kan det normalt høres/observeres: Sidder
fuglen(e) normalt i et træ, på en hegnspæl, på jorden eller andet når de(n)
synger?.
Da den Amerikanske Krage (Corvus brachyrhynchos) synger i duet/kor med
hinanden, spekulerede jeg på om det samme gælder for vores hjemlige Krage
(eller evt. andre kragefugle)? Er der nogen der kender til det?
På forhånd tak og med venlig hilsen
Kenneth Kragh Jensen
> om der er nogle her i gruppen, som kender til kragefuglenes sang?
For nogle år siden - vistnok 1997 - hørte jeg en fugl synge oppe i
et træ ved Hestetanghuse lidt vest for Farum. Og da jeg ikke
umiddelbart syntes at det var noget jeg ku' genkende, kiggede jeg
efter, og minsandten om det ikke var en Husskade!
Så jo, det forekommer, men jeg tror det er meget sjældent.
Jeg erindrer sangen som "lystig" kvidren, men jeg ville ikke ku'
genkende den, hvis jeg en dag sku' komme til at høre den igen.
Mange hilsner,
Stig.
--
Stig Linander | Farum - Denmark | http://www.linander.dk/stig/
The Ophiuchan | 55d49'N 12d21'E | mail: "Who am I?" on Home Page
Skade
[...] Om foråret har den desuden en "sang". som består af lave,
knurrende og pibende stemmer samt enkelte blødt fløjtende toner.
Nøddekrige
[...] Desuden opgives det, at Nøddekrigen om foråret har en lavmælt
sang, som minder lidt om Stærens kvidren.
Skovskade
[...] Om foråret kan man høre en ganske lav sang, bestående af
gurglende stemmer og enkelte bløde fløjtetoner. Den kan dog kun
høres 10-20 m væk. Desuden har fuglen forskellige skrattende
stemmer, ligesom forskellige efterligninger af andre fugles stemmer.
Så måske er det ikke så sjældent endda.
Hvor mange andre her på ng'en har hørt kragesang?
mvh
Martin Jessen
[...]
> Skade
> [...] Om foråret har den desuden en "sang". som består af lave,
> knurrende og pibende stemmer samt enkelte blødt fløjtende toner.
[...]
> Hvor mange andre her på ng'en har hørt kragesang?
"Vores" husskader her omkring huset har også ind imellem givet lyde fra
sig som de her beskrevne. Og det er nok også rigtigt at det har været om
foråret, senest i år.
Jeg har bare aldrig tænkt over at det kunne betegnes "sang", men jo, det
er det vel ;-)
Hilsen,
Niels
--
______ Almost quite, but not entirely, unlike forty-two.
___/L_][_\\__ _ // Yet another | Niels Bache, Groenlandsvej 12 B
(___{__{__{___7 \X/ Amiga user!!! | DK-2800 Lyngby, Denmark
`(_)------(_)-' My other .sig is a Porsche... nba...@post5.tele.dk
>For nogle år siden - vistnok 1997 - hørte jeg en fugl synge oppe i
>et træ ved Hestetanghuse lidt vest for Farum.
Den 31. december 1999 var jeg en tur ved Hestetanghuse, hvor jeg hørte
den ene af 2 krager "synge" "noget, der lød som
"kling-klang-klang-klang-klang".
Den sang ikke særligt højt, og sangen var tydeligvis henvendt til den
anden krage, der sad lige ved siden af. Det var vist nok unge krager.
Husskader har jeg ofte hørt synge flere steder. De synger heller ikke
særlig højt. Den sidste jeg har hørt synge var for godt en måned
siden, hvor den sad alene på jorden lige neden for et vindue og
"pludrede".
Mange hilsener
Erik
http://www.image.dk/~img54g7h/
(Om fugle ved Gundsømagle Sø)
"Kenneth Kragh Jensen" <n93...@nat.ou.dk> skrev i en meddelelse
news:QH%G5.1692$n3.8...@news0.mobilixnet.dk...
> Kære NG'ere!
>
> I forbindelse med et muligt fremtidigt projekt om lydkommunikation hos
> kragefugle vil jeg høre efter, om der er nogle her i gruppen, som kender
til
Jeg vil sige mange tak for oplysningerne. Det ser altså alligevel ud til at
være et nogenlunde udbredt fænomen, men at man skal tæt på for at registrere
det.
Jeg er stadig interesseret i at høre nærme hvis I eller andre i fremtiden
skulle opleve kragesang, og gerne så mange andre oplysninger som muligt
(specielt: adfærden før, under og efter; var fuglene alene, i par eller
gruppe?; Hvis der var par eller gruppe, sang begge/alle fugle?; Også gerne
oplyninger så som tidspunkt, vejr m.m.).
Hvis ikke her igennem gruppen, kan jeg kontaktes på k...@biology.ou.dk
Mvh.
Kenneth Kragh Jensen
"Kenneth Kragh Jensen" <n93...@nat.ou.dk> skrev i en meddelelse
news:bAzI5.1889$n3.1...@news0.mobilixnet.dk...
Poul Evald Hansen skrev i meddelelsen <8t1mig$2po3$1...@news.cybercity.dk>...
...
>Jeg synes ikke, jeg hørte Hus-Skadesang for 15-20 år siden og før (måske en
>forglemmelse?). - Kan det være en adfærdsændring hos arten, der er
>undervejs?
Jeg tror ikke det er en ændring af deres adfærd. En del ældre litteratur
(noget tilbage til 30'erne) beretter om kragesang, og det er formentlig en
adfærd de har haft i årtusinder. Det kunne evt. skyldes noget andet, f.eks.
at husskaden er blevet hyppigere, hvis den da er det? Det kunne selvfølgelig
også skyldes en anden adfærdsændring end sangen, nemlig at de kunne være
blevet mindre sky, og er således lettere at komme tæt på. Kragefugle, eller
i hvert fald nogle af dem, har ikke en medfødt viden om hvem/hvad der er
rovdyr/fjende og det nedlæres fra de ældre fugle. Måske er det gået over i
husskadetradition at menneskene ikke er helt så farlige endda? I så fald er
det nok en fejltagelse fra deres side :-)
Mvh.
KennethKJ
Éen eneste gang har jeg oplevet sang fra Skovskader. Det skete omkring 1978,
hvor jeg som spejder havde bedre tid end idag(!), og jeg satte mig en dag ud
i Rude Skov, Holte under et regnslag for om muligt at iagttage skovens dyr!
Efter en rum tid bemærkede jeg en pudsig sang fra trætoppene over mig, og
det viste sig, at en lille flok Skovskader (4?) havde samlet sig og nu sad
og småsang. Desværre tillader min hukommelse ikke, at jeg forsøger at
gengive oplevelsen, men jeg husker det som lavmælt og skiftende mellem
fuglene. Igen et kvidrende/pludrende lydindtryk... Det kunne synes som om,
at det kræver temmelig stor tålmodighed at opleve dette fænomen hos
Skovskader!! Som aktiv feltornitolog idag har jeg ihvertfald ikke tid til
den slags eksperimenter mere...
mvh. Morten Møller Hansen
Så har jeg været mere heldig på det punkt. Den første gang jeg hørte det var
på Vestre Kirkegård i København for et par år siden. Jeg hørte en småpludren
i et buskads ved stien, som mindede mig om en sød og meget afdæmpet dompap,
men som ikke var helt rigtig. Efter lidt leden og kiggen gik det op fra mig
at lyden ikke kom fra et sted bag ved skovskaden der sad i øjenhøjde 4-5
meter fra mig. Dens næbbevægelser passede pudsigt nok lige en tand for godt
til sangen. Jeg har åbenbart været heldig, for jeg har oplevet det flere
gange siden, nogle gange sammen med kæresten. Men man skal meget tæt på -
Jeg tror ikke at jeg har hørt det på over 10 meters afstand. I denne
forbindelse forekommer det mig, at det altid har været om eftermiddagen -
måske "larmer" alle de andre simpelthen for meget??
Min umiddelbare oplevelse er at det simpelthen bare er "Sødt" med en så stor
og klumpet fugl og en så lille og spinkelt pludrende stemme. Jeg har i hvert
fald trukket på smilebåndet hver eneste gang.
Til gengæld har jeg kun hørt husskaden et par gange.
Med venlig hilsen Rune Bjerre
>Éen eneste gang har jeg oplevet sang fra Skovskader.
Jeg hørte skovskaden synge/småpludre et ganske kort øjeblik i søndags
i Kagsmosen i København.
Min hukommelse er ikke, hvad den har været, men jeg lod mig ikke
overraske, fordi jeg mener, jeg ofte har hørt skovskaden "pludre".
Men fremover vil jeg da bide mærke i det og notere det, når jeg
oplever det.
Jacob