Bolt på hjulaksel - hvilken vej for at være sikrest ?
Per
Jeg bliver pludselig i tvivl.
Hvis man har et hjul der sidder på en aksel, der drejer med rundt (fx.
baghjulet af en scooter) , hvilken vej skal hjulmøtrikken så skrues får at
være mest sikker (altså for ikke at falde af)?
Jeg mener det er med kørselsretningen - er det korrekt ?
Forstår i hvad jeg mener ?
Mvh. Per
LasseNC
Ikke rigtigt, kan den ikke kun skrues en vej på?
Per
> On Jun 10, 8:37 pm, "Per" <mes...@hotmail.com> wrote:
>> Hej NG !
>>
>> Jeg bliver pludselig i tvivl.
>>
>> (fx. baghjulet af en scooter) , hvilken vej skal hjulm�trikken s�
>> skrues f�r at v�re mest sikker (alts� for ikke at falde af)?
>>
>> Jeg mener det er med k�rselsretningen - er det korrekt ?
>>
>> Forst�r i hvad jeg mener ?
>>
>> Mvh. Per
>
> Ikke rigtigt, kan den ikke kun skrues en vej p�?
Jo den kan kun skrues en vej p�, men er det den rigtige ? (Det er det
sikkert) :-o
Det kan sammenlignes lidt ligesom hvilken vej l�seleddet (clipsen) p� en
k�de skal vende, for at den ikke falder af under k�rsel.
S� jeg t�nkte p� hvilken vej en bolt skal skrues p� for at bliver strammere
og strammere under k�rsel.
mvh. per
Torben Scheel
> Så jeg tænkte på hvilken vej en bolt skal skrues på for at bliver
> strammere og strammere under kørsel.
>
Prøv at visualisere en højre cykelpedal. Akslen drejer fremad (med uret)
- pedalen vil via lejerne prøve at holde på akslen. Holder de godt fast
pga. manglende smøring, vil pedalakslen forsøge at skrue sig bagud (mod
uret). Hvis der var alm. højregevind på akslen, ville den skrue sig ud.
Derfor har højrepedalen venstregevind, og venstrepedalen højregevind.
Hvordan en aksel kan følge med hjulet rundt uden at være en fast del af
navet, har jeg svært ved at se - men måske kan du selv udlede svaret
udfra ovenstående.
--
vh
Torben
Per
> Per wrote:
>
>> Så jeg tænkte på hvilken vej en bolt skal skrues på for at bliver
>> strammere og strammere under kørsel.
>>
> Prøv at visualisere en højre cykelpedal. Akslen drejer fremad (med
> uret) - pedalen vil via lejerne prøve at holde på akslen. Holder de
> godt fast pga. manglende smøring, vil pedalakslen forsøge at skrue
> sig bagud (mod uret). Hvis der var alm. højregevind på akslen, ville
> den skrue sig ud.
> Derfor har højrepedalen venstregevind, og venstrepedalen højregevind.
Takker - god visualisering :-)
>
> Hvordan en aksel kan følge med hjulet rundt uden at være en fast del
> af navet, har jeg svært ved at se - men måske kan du selv udlede
> svaret udfra ovenstående.
Jamen det er en fast del af navet !
Hjulet sidder på nogen stråler og er strammet til med en bolt i
kørselsretningen. Højregevind !
Forestil dig at du sætter en bolt med højregevind fast i en boremaskines
borepatron. Boremaskinen drejer til højre (med uret)
Du sætter en bolt på - vil den løsnes eller strammes når boremaskinen kører.
Det var sådan set det jeg tænkte på ifm. mit spørgsmål.
Mvh. Per
Torben Scheel
eneste der kan påvirke bolten i forhold til navet er acceleration og
bremsning - og med boltens ringe vægt in mente er det nok forsvindende.
Alm. gevind og en smule middelfast locktite er det der skal til for at
undgå at vibrationerne løsner bolten efter min mening.
--
vh
Torben
Armand
> Per wrote:
>>
>>
>> Det var sådan set det jeg tænkte på ifm. mit spørgsmål.
>>
> I så fald gør det ingen forskel om det er højre eller venstregevind. Det
> eneste der kan påvirke bolten i forhold til navet er acceleration og
> bremsning - og med boltens ringe vægt in mente er det nok forsvindende.
>
> Alm. gevind og en smule middelfast locktite er det der skal til for at
> undgå at vibrationerne løsner bolten efter min mening.
>
I afmagt over ikke at kunne finde en indfaldsvinkel til et positivt
netsurf har jeg filosoferet(!) over emnet for nyligt og kom dengang til
konklusionen at der skal links-gevind til på højre side af et køretøj og
vice versa, men dét er jo modsat din angivelse :-/
I min filosoferen har jeg ikke taget forbehold for at emnet kan være
årsag til at hjul på mono-svingere generelt (á adskillige motorcykler
udover scootere) er monteret fra højre - á dén side hvor man kan bruge
alm gevind på en center-møtrik.
Eller skyldes det slet og ret at udgangsakslen sidder i venstre side?
Der er jo låse-mekanismer kombineret med disse :-/
--
Armand.
Kent
> I så fald gør det ingen forskel om det er højre eller venstregevind. Det
> eneste der kan påvirke bolten i forhold til navet er acceleration og
> bremsning - og med boltens ringe vægt in mente er det nok forsvindende.
>
> Alm. gevind og en smule middelfast locktite er det der skal til for at
> undgå at vibrationerne løsner bolten efter min mening.
>
Lastbiler, som jeg brugte i forsvaret for mange år siden. Men siden er
jeg ikke støt på dette. Og det må jo være fordi det vel ikke er nødvendigt?
--
Kent
Armand
Kan du huske hvilket gevind i hvilken side?
--
Armand.
Ib Jakobsen
>
> Derfor har højrepedalen venstregevind, og venstrepedalen højregevind.
Jeg vil bede dig lige gå ud til en af dine cykler. Prøv lige at efter om
ikke der står et L venstre pedal. Det gør der på mine. Og har altid
gjort det på de cykler der har været gennem mine hænder.
--
MVH
Ib Jakobsen
Ib Jakobsen
> Linksgevind blev brugt til hjulm�trikker i den ene side p� Bedford
> Lastbiler, som jeg brugte i forsvaret for mange �r siden. Men siden er
> jeg ikke st�t p� dette. Og det m� jo v�re fordi det vel ikke er n�dvendigt?
Volvo/Scania har ogs� brugt det. Mitsubushi har brugt det rimeligt sent
op i '90'erne. Hyundai H100 har det ogs�. Det lokale traktorv�rksted
havde en s�dan. L�rlingen mente de var rustet fast da han skulle s�tte
vinterd�k p�. S� frem med det sv�re grej. Se det kunne kn�kke boltene
til det ene hjul inden der var noget gik op for ham. :-)
--
MVH
Ib Jakobsen
Grunnet
news:4c124810$0$283$1472...@news.sunsite.dk...
Og tilsvarende er der et R på højrepedalen.
Om disse bogstaver henviser til gevindretningen eller pedalsiden skal jeg
lade være usagt, men det korrekte er at der er linksgevind på venstre pedal
og højregevind på højre side.
--
Steen (der både har gamle pedaler og "nye" pedalaksler liggende i skuffen i
kælderen)
GL 500 SilverWing '84
Simon
>>> eneste der kan p�virke bolten i forhold til navet er acceleration og
>>> bremsning - og med boltens ringe v�gt in mente er det nok forsvindende.
>> Linksgevind blev brugt til hjulm�trikker i den ene side p� Bedford
>> Lastbiler, som jeg brugte i forsvaret for mange �r siden.
>>
> Det er skam stadig brugt i Formel-1!
>
Jep. (*) De er som jeg har bem�rket det hhv. r�de og bl�. Og mener at have
holdt �je med p�virkningen p� luft-n�glen, og konkluderet at venstre side
er links. - det giver mening, fordi det svarer til tilsp�nding under
p�virkning af opbremsning, og d�n er kraftigere end acceleration.....
http://www.formula1.com/news/headlines/2003/11/1057.html
Det er
*) I de senere �r har reglerne vist foreskrevet en l�se-anordning p�
hjulboltene, og s� er oml�bsretningen lige meget...?
--
Simon, �rhus
ER-6n '07
Armand
> Per wrote:
>
>> strammere og strammere under k�rsel.
>>
> Pr�v at visualisere en h�jre cykelpedal. Akslen drejer fremad (med uret)
> - pedalen vil via lejerne pr�ve at holde p� akslen. Holder de godt fast
> pga. manglende sm�ring, vil pedalakslen fors�ge at skrue sig bagud (mod
> uret). Hvis der var alm. h�jregevind p� akslen, ville den skrue sig ud.
>
> Derfor har h�jrepedalen venstregevind, og venstrepedalen h�jregevind.
>
> Hvordan en aksel kan f�lge med hjulet rundt uden at v�re en fast del af
> navet, har jeg sv�rt ved at se - men m�ske kan du selv udlede svaret
> udfra ovenst�ende.
>
Jeg mindes ikke at have haft en cykel uden at pedalen var monteret med
kilebolt :-/
Som du beskriver det finder jeg stor mulighed for at skrue en h�jrepedal
med links-gevind af n�r man st�r op og tramper i pedalen op af en bakke!
--
Armand.
Armand
>>>>
>>>
>> Det er skam stadig brugt i Formel-1!
>>
> acceleration.....
>
Øhh?
Der accelereres og bremses da akkurat så meget som hjulenes vedhæftning
tillader, ergo må modstanden være den samme uanset situationen!
--
Armand.
Grunnet
news:4c13ab97$0$36565$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
> Torben Scheel skrev:
>> Per wrote:
>>
>>> S� jeg t�nkte p� hvilken vej en bolt skal skrues p� for at bliver
>>> strammere og strammere under k�rsel.
>>>
>> Pr�v at visualisere en h�jre cykelpedal. Akslen drejer fremad (med
>> uret) - pedalen vil via lejerne pr�ve at holde p� akslen. Holder de godt
>> fast pga. manglende sm�ring, vil pedalakslen fors�ge at skrue sig bagud
>> (mod uret). Hvis der var alm. h�jregevind p� akslen, ville den skrue sig
>> ud.
>>
>> Derfor har h�jrepedalen venstregevind, og venstrepedalen h�jregevind.
>>
>> Hvordan en aksel kan f�lge med hjulet rundt uden at v�re en fast del af
>> navet, har jeg sv�rt ved at se - men m�ske kan du selv udlede svaret
>> udfra ovenst�ende.
>>
> Jeg mindes ikke at have haft en cykel uden at pedalen var monteret med
> kilebolt :-/
Det er pedalarmen der er monteret p� kranken med en kilebolt. Selve pedalen
er skruet i pedalarmen.
--
Steen
GL 500 SilverWing '84
Kell Petersen
Og nogle gange tager jeg et bor og laver et hul til en split.. så sidder
den.
eller en dut låselak..
Simon
> tillader, ergo m� modstanden v�re den samme uanset situationen!
Er hjulenes (d�kenes) vedh�ftning altid den samme? :)
(Hint - aerodynamisk indflydelse.
http://en.wikipedia.org/wiki/Formula_One_car#Positive_acceleration)
Armand
>> Der accelereres og bremses da akkurat så meget som hjulenes vedhæftning
>
> Er hjulenes (dækenes) vedhæftning altid den samme? :)
> (Hint - aerodynamisk indflydelse.
> http://en.wikipedia.org/wiki/Formula_One_car#Positive_acceleration)
>
Nu accelereres der kun med baghjulene på sådan en F1'er, og jeg tror
ikke at baghjulets bremsekraft er større end den motorkraft der lægges i
bagdækket.
Den klassiske Jaguar E-type ses ofte med trådflge og centermøtrik og på
dén skulle møtrikkes omløbsretning være modsat for de mest trækkende
hjul hhv. de mest bremsende - Altså bageste hhv. forreste; men nr
forholdet gælder højre/venstre skyldes det den selvspændende virkning
alene ved hjulets egen-rotation og ikke kræfterne der lægges i hjulene!
--
Armand.
Torben Scheel
>
> Jeg vil bede dig lige gå ud til en af dine cykler. Prøv lige at efter om
> ikke der står et L venstre pedal. Det gør der på mine. Og har altid
> gjort det på de cykler der har været gennem mine hænder.
>
Ja, det lykkedes mig alligevel at rode rundt i det. Med alle de pedaler
der har været igennem mit værksted er det sgu' pinligt.
Sidder akslen fast i pedalen vil den altså skrue sig af, uanset side.
Konklusionen må så være at det er andre og for mig ukendte faktorer der
bestemmer hvad der får gevind til at løsne sig. Acceleration - negativ
eller positiv - i forhold til hjulbolte/møtrikker tror jeg dog ikke er
betydende. En sikring med tråd, split eller locktite bør være
tilstrækkeligt.
Min bils trækaksler er med højregevind i begge sider, men er strækbolte
der ikke må genbruges. Strækket må være det der sikrer at vibrationer og
belastning af hjulene ikke får bolten til at forlade akslen.
--
vh
Torben
Torben Scheel
>> Jeg mindes ikke at have haft en cykel uden at pedalen var monteret med
>> kilebolt :-/
>
> Det er pedalarmen der er monteret på kranken med en kilebolt. Selve pedalen
> er skruet i pedalarmen.
>
..og i øvrigt udfaset i en grad der gør at selv ungernes billigcykler er
med firkantaksel og centerbolt. Jeg forsøgte for nogle år tilbage at
skaffe en ny kilebolt - det viste sig nærmest umuligt.
Armand - kig lige på de cykler du passerer en gang. Hvis ikke det er en
mørkegrøn Raleigh, så sætter jeg en Thy Porse å at den ikke har
kilebolte :-)
--
vh
Torben
Simon
>>> tillader, ergo må modstanden være den samme uanset situationen!
>>
>
> Nu accelereres der kun med baghjulene på sådan en F1'er, og jeg tror
> ikke at baghjulets bremsekraft er større end den motorkraft der lægges i
> bagdækket.
? Jeg kan ikke følge hvad du prøver at sige...
(Jeg går virkelig ud fra, at sådan en aksel og fælgen er låst sammen med
stråler eller lignende - så de kræfter der skal overføres fra aksel til
fælg påvirker ikke møtrikken.)
> Den klassiske Jaguar E-type ses ofte med trådflge og centermøtrik og på
> dén skulle møtrikkes omløbsretning være modsat for de mest trækkende
> hjul hhv. de mest bremsende - Altså bageste hhv. forreste; men nr
> forholdet gælder højre/venstre skyldes det den selvspændende virkning
> alene ved hjulets egen-rotation og ikke kræfterne der lægges i hjulene!
Fanger jeg heller ikke; ved ikke om vi taler forbi hinanden... : Hvis vi
antager at en bil med centermøtrikker har forskelligt gevind på
højre/venstre side - så må norm. gevind på højre side - og links på
venstre - medføre, at møtrikkerne pga. deres inerti spænder sig hårdere på
når akslens rotation standses (opbremsning), og "løsner sig" når akslen
roterer op i fart. Ikke? Og da bilen kan ændre aksel-rotationen hurtigere
ved bremsning end ved acc., må dét være 'den sikre' måde.
--
Simon, Århus
ER-6n '07
Ib Jakobsen
> Ja, det lykkedes mig alligevel at rode rundt i det. Med alle de pedaler
> der har været igennem mit værksted er det sgu' pinligt.
Det er menneskeligt at fejle. Og min gamle huskeregel: Venstre side=
venstre gevind, måtte da også lige efterprøves med en kontrol på
jernhesten ude i gården. :-)
>
> Sidder akslen fast i pedalen vil den altså skrue sig af, uanset side.
Præcis.
>
> Konklusionen må så være at det er andre og for mig ukendte faktorer der
> bestemmer hvad der får gevind til at løsne sig. Acceleration - negativ
> eller positiv - i forhold til hjulbolte/møtrikker tror jeg dog ikke er
> betydende.
Jeg kan heller ikke lige gennemskue tankegangen. Ej heller hvorfor nogle
biler partout skal have hjulmøtrikker med venstregevind. Og da
Volvo/Scania gik bort fra det tror jeg heller ikke der er faldet flere
hjul af på den konto.
> En sikring med tråd, split eller locktite bør være
> tilstrækkeligt.
Enig.
>
> Min bils trækaksler er med højregevind i begge sider, men er strækbolte
> der ikke må genbruges. Strækket må være det der sikrer at vibrationer og
> belastning af hjulene ikke får bolten til at forlade akslen.
Bolte (skruer) er at tænke som meget stramme fjedre der klemmer de to
emner sammen. Den såkaldte klemkraft.
--
MVH
Ib Jakobsen
H. P. Holm
>
> Fanger jeg heller ikke; ved ikke om vi taler forbi hinanden... : Hvis vi
> antager at en bil med centermøtrikker har forskelligt gevind på
> højre/venstre side - så må norm. gevind på højre side - og links på
> venstre - medføre, at møtrikkerne pga. deres inerti spænder sig hårdere på
> når akslens rotation standses (opbremsning), og "løsner sig" når akslen
> roterer op i fart. Ikke? Og da bilen kan ændre aksel-rotationen hurtigere
> ved bremsning end ved acc., må dét være 'den sikre' måde.
Le Mans bilerne med centermøtrik kører med højregevind på hjulene i
venstre side, og venstregevind på hjulene i højre side. Det handler
mest om, at møtrikkerne ikke må skrue sig af hvis noget rammer dem.
Torben Scheel
>> Alm. gevind og en smule middelfast locktite er det der skal til for at
>> undgå at vibrationerne løsner bolten efter min mening.
>>
> Da ikke hvis den alligevel sidder i den "selvspændende side".
Så er vi tilbage til - hvilken side er den selvspændende, og hvorfor?
Hvis en helikoptorrotor er skruet fast ovenfra, er den så selvspændende,
selvløsnende eller neutral? ;-)
--
vh
Torben
Torben Scheel
>> Der accelereres og bremses da akkurat så meget som hjulenes vedhæftning
>
> Er hjulenes (dækenes) vedhæftning altid den samme? :)
> (Hint - aerodynamisk indflydelse.
> http://en.wikipedia.org/wiki/Formula_One_car#Positive_acceleration)
>
til 300 km/t opnås pænt hurtigt ved uforsigtig gasgivning. Jeg tror
_ikke_ på at det er acceleration/decelleration der afgør om bolten
sikrer sig selv. Hvad det så er, hvis ikke det blot er gammel overtro
ved jeg ikke.
--
vh
Torben
Torben Scheel
> Det er menneskeligt at fejle. Og min gamle huskeregel: Venstre side=
> venstre gevind, måtte da også lige efterprøves med en kontrol på
> jernhesten ude i gården. :-)
Husk at checke krankskålene - de er lavet omvendt!
>> Sidder akslen fast i pedalen vil den altså skrue sig af, uanset side.
>
> Præcis.
Og det samme med krankakslen - den vil skrue sig løs i stedet for at
knuse kuglelejerne.
>> Konklusionen må så være at det er andre og for mig ukendte faktorer der
>> bestemmer hvad der får gevind til at løsne sig. Acceleration - negativ
>> eller positiv - i forhold til hjulbolte/møtrikker tror jeg dog ikke er
>> betydende.
>
> Jeg kan heller ikke lige gennemskue tankegangen. Ej heller hvorfor nogle
> biler partout skal have hjulmøtrikker med venstregevind. Og da
> Volvo/Scania gik bort fra det tror jeg heller ikke der er faldet flere
> hjul af på den konto.
>
>
>> En sikring med tråd, split eller locktite bør være
>> tilstrækkeligt.
>
> Enig.
>
>>
>> Min bils trækaksler er med højregevind i begge sider, men er strækbolte
>> der ikke må genbruges. Strækket må være det der sikrer at vibrationer og
>> belastning af hjulene ikke får bolten til at forlade akslen.
>
> Bolte (skruer) er at tænke som meget stramme fjedre der klemmer de to
> emner sammen. Den såkaldte klemkraft.
Og skal man gå i detaljen er momentangivelse for tilspænding ikke nok.
Mine velsmurte og momentkontrollerede hjulbolte (i venstre side) var
kollektivt ved at forlade bilens bagnav på vej på skiferie. Ikke så
mærkeligt at der er forskel på om den store gevindflade der er tale om,
er belagt med smørefedt eller ej.
--
vh
Torben
Torben Scheel
>
> Le Mans bilerne med centermøtrik kører med højregevind på hjulene i
> venstre side, og venstregevind på hjulene i højre side. Det handler
> mest om, at møtrikkerne ikke må skrue sig af hvis noget rammer dem.
>
der kunne rammes af træhammeren. At det stadig eksisterer skyldes nok
mest mesterlæreprincippet - "sådan fungerede det for Lord Selsdon, det
vil også fungere for Johnny Herbert"
--
vh
Torben
H. P. Holm
>
> I afmagt over ikke at kunne finde en indfaldsvinkel til et positivt
> netsurf har jeg filosoferet(!) over emnet for nyligt og kom dengang til
> konklusionen at der skal links-gevind til på højre side af et køretøj og
> vice versa, men dét er jo modsat din angivelse :-/
Det er korrekt filosoferet.
<http://mgaguru.com/mgtech/wheels/wl102.htm> (på engelsk)
Ideen med at trille en rulle gaffatape med en mindre rund ting indeni
hen over skrivebordet, og se hvilken vej den mindre ting (møtrikken)
ruller, er en måde at visualisere det på.
Men det gælder kun for center-møtrikker - til hjul med hjulbolte i en
cirkel har man forsøgt med linksgevind på venstre side og vice versa,
- men det var mest på grund af svage og forkerte konstruktioner, hvor
linksgevind kunne hjælpe til at hjulene i venstre side blev hængende
lidt længere tid når de faldt af...
Armand
>
> Min bils trækaksler er med højregevind i begge sider, men er strækbolte
> der ikke må genbruges. Strækket må være det der sikrer at vibrationer og
> belastning af hjulene ikke får bolten til at forlade akslen.
>
De er vel også monteret med deformations-møtrikker (typen der er
forlænget med en bøsning der kan få et gok med en hammer efter montering)!?
--
Armand.
Armand
>>>> Der accelereres og bremses da akkurat s� meget som hjulenes vedh�ftning
>>>
>>> http://en.wikipedia.org/wiki/Formula_One_car#Positive_acceleration)
>>
>> Nu accelereres der kun med baghjulene p� s�dan en F1'er, og jeg tror
>> ikke at baghjulets bremsekraft er st�rre end den motorkraft der l�gges i
>> bagd�kket.
>
> ? Jeg kan ikke f�lge hvad du pr�ver at sige...
> (Jeg g�r virkelig ud fra, at s�dan en aksel og f�lgen er l�st sammen med
> str�ler eller lignende - s� de kr�fter der skal overf�res fra aksel til
> f�lg p�virker ikke m�trikken.)
>
Ja, men var d�t ikke din p�stand tidligere at de ikke havde (eftersom at
bremsekraften skulle v�re bestemmende for geindretningen)?
>> Den klassiske Jaguar E-type ses ofte med tr�dflge og centerm�trik og p�
>> d�n skulle m�trikkes oml�bsretning v�re modsat for de mest tr�kkende
>> hjul hhv. de mest bremsende - Alts� bageste hhv. forreste; men nr
>> forholdet g�lder h�jre/venstre skyldes det den selvsp�ndende virkning
>> alene ved hjulets egen-rotation og ikke kr�fterne der l�gges i hjulene!
>
> Fanger jeg heller ikke; ved ikke om vi taler forbi hinanden... :
>
Jup!
� ovenfor!
--
Armand.
Armand
> Simon skrev:
>> Fanger jeg heller ikke; ved ikke om vi taler forbi hinanden... : Hvis vi
>> antager at en bil med centermøtrikker har forskelligt gevind på
>> højre/venstre side - så må norm. gevind på højre side - og links på
>> venstre - medføre, at møtrikkerne pga. deres inerti spænder sig hårdere på
>> når akslens rotation standses (opbremsning), og "løsner sig" når akslen
>> roterer op i fart. Ikke? Og da bilen kan ændre aksel-rotationen hurtigere
>> ved bremsning end ved acc., må dét være 'den sikre' måde.
>
> Le Mans bilerne med centermøtrik kører med højregevind på hjulene i
> venstre side, og venstregevind på hjulene i højre side.
>
Jeg har næsten ondt i øjnene af at kigge efter det sidste døgns tid, og
jeg har ikke kunnet se én eneste bevægelse der indikerede hverken den
ene eller anden gevind-retning ;-)
> Det handler
> mest om, at møtrikkerne ikke må skrue sig af hvis noget rammer dem.
>
:-o
--
Armand.
Armand
> I
> Og skal man gå i detaljen er momentangivelse for tilspænding ikke nok.
> Mine velsmurte og momentkontrollerede hjulbolte (i venstre side) var
> kollektivt ved at forlade bilens bagnav på vej på skiferie. Ikke så
> mærkeligt at der er forskel på om den store gevindflade der er tale om,
> er belagt med smørefedt eller ej.
>
--
Armand.
Simon
>> med stråler eller lignende -
>>
Nej. Men som sagt var jeg nok lidt for kortfattet og det var kun
inerti-påvirkning jeg tænkte på.
- Og Holms 09:20-link virker som en meget mere troværdig forklaring!!
:)
H. P. Holm
> H. P. Holm skrev:
>>
>> Le Mans bilerne med centermøtrik kører med højregevind på hjulene i
>> venstre side, og venstregevind på hjulene i højre side.
>>
> Hæ!
> Jeg har næsten ondt i øjnene af at kigge efter det sidste døgns tid, og
> jeg har ikke kunnet se én eneste bevægelse der indikerede hverken den
> ene eller anden gevind-retning ;-)
Der var et par tilfælde også i år. Man skal holde øje med første hjul
der løsnes og sidste hjul der bliver spændt - hvor køreren enten ikke
har bremset 100% endnu, eller hvor han gerne snart vil videre!
>> Det handler
>> mest om, at møtrikkerne ikke må skrue sig af hvis noget rammer dem.
>
>:-o
En "lille" Porsche Carrera GT gadebil med 32mm sekskant centermøtrik
skal spændes til 550Nm og de store givetvis mere. Det er oppe omkring
hvor man finder svaghederne i et 1/2" topnøglesæt! Den kører med alm.
højregevind på alle hjul, og som du selv er inde på med mest drivende
eller mest bremsende hjul, så bliver det noget rod, hvis man forlader
sig på den selvspændende virkning for at holde hjulet fast.
Julegaveidé til manden der har alt:
<http://www.armstrongtools.com/ecommerce/product.aspx?500iehtwidsdstw=wb2EfsHF35WxCJZt5E6PRQ%3d%3d>
Torben Scheel
> Torben Scheel skrev:
>> I
>> Mine velsmurte og momentkontrollerede hjulbolte (i venstre side) var
>> m�rkeligt at der er forskel p� om den store gevindflade der er tale
>> om, er belagt med sm�refedt eller ej.
>>
> Gevindet, ja. Men det er et NO-GO at sm�re anl�gsfladen :-|
>
Mine hjulbolte er M14 og sidder vel 7-8 runder inde. Om de ca. 400mm2
(13,25*pi*7,5*1,3) er smurt eller ej g�r vel st�rre forskel end om
anl�gsfladen er smurt?
--
vh
Torben
Armand
n�rmeste lejlighed f� verificeret den endsamt f� argumenterne defor med
(argumenter er gode at sp�rge til, is�r n�r man st�r overfor en
forstokket autogummi-mand).
--
Armand.
Torben Scheel
gevind. Der er ikke locktite på ab fabrik.
--
vh
Torben
Simon
> Armand skrev:
>> har jeg filosoferet(!) over emnet for nyligt og kom dengang til
>> vice versa,
>
> Det er korrekt filosoferet.
> <http://mgaguru.com/mgtech/wheels/wl102.htm> (p� engelsk)
> Ideen med at trille en rulle gaffatape med en mindre rund ting indeni
> ruller, er en m�de at visualisere det p�.
Denne video viser ved 17:40 at der links-gevind p� venstre side..... :/
http://www.youtube.com/watch?v=MNSeZU2MymI
Men s� er der m�ske andre argumenter, da mgaguru-linket handler om nogle
koniske anl�gsflader, som vist ikke eksisterer h�r! :)