Mestersvinger / DMC kurser ???
Arne Sørensen
pris og indhold. På mig virker DMC´s kurser noget "tørre", mens
Mestersvinger virker mere spændende. Men er Mestersvinger prisen værd - i år
koster det 1600 - 1700 kr. for éen dag, mens man kan få næster tre DMC
kurser til samme pris... Hvad siger i?
vh
Arne Sørensen
VF1000F2
Steen Gruby
wrote:
Hej Arne.
Mit svar afhænger lidt af hvor øvet MC kører du er.
Hvis du er rimelig ny (mindre end 3 år) ville jeg vælge DMC's
broncekursus.
Her lærer du at beherske både din MC og ikke mindst dig selv i de
situationer du vil opleve i det daglige liv.
Slalom, bremse og undvigelsesøvelser, i det hele taget alt hvad du har
brug for til daglig.
Instruktionen før hver øvelse er god og grundig - ikke noget overladt
til tilfældighederne - sikkerheden holdes højt.
Det er yderst sjældent der sker uheld her.
Du kan kalde det tørt, men de jeg kender der har været på DMC kursus
har alle haft deres sag for, og er kommet ud af kurset som bedre MC
kørere og en oplevelse rigere.
Du kan læse min oplevelse på www.dmc.dk - hvis den da stadig er der
;-)
Mestersvinger er ren banetræning.
Svingteknik på bane og øvelse i at holde idealsporet på en bane.
De fleste kommer nok ikke til at køre MC på den måde mere end den ene
gang.
Ved afslytningen af kurset kører (næsten) alle konsekvent med
fodhvilerne i asfalten.
Der er (næsten) ikke nogen instruktion før hver session - just follow
the leader.
Der ryger som regel et par stykker på røven, deriblandt jeg da jeg var
med - jeg var simpelthen for grøn..
Så hvis du er erfaren og vil lære svingteknik er det
mestersvingerkurset du skal på, og hvis du er lidt grøn og vil lære at
overleve i trafikken er det DMC du skal entrere med.
Stadigvæk min stille mening ;-)
Steen Gruby
Suzuki XN85 Turbo
Yamaha XS500
Ducati Paso 750
oz9zi@(no.spam)gruby.dk
www.gruby.dk
Sune
news:3c684b2f...@149.212.63.99...[klip]
Rart at se at du har din humor i behold, Steen - var det tilsigtet eller
....
www.dmc.dk = Dansk Mentalhygiejne Center
Prøv i stedet http://www.dmc-org.dk
og din anmeldelse kan stadig ses.
Der er også et par billeder fra DMC-kurset på min side http://www.danmc.dk
Jeg var selv ret begejstret for kurset, som varede en hel weekend.
--
Sune
Arne Sørensen
Har i den periode "kun" haft to mindre uheld - en gang gik jeg på røven på
en isflage, først da jeg prøvede at rejse maskinen gik det galt. Ku ikke stå
fast på isen og væltede igen, men fik denne gang en finger i klemme mellem
styret og isen. Isen tog ingen skade, men fingeren flækkede... 2. gang kørte
en bilist direkte ud foran mig og sammenstød var uungåeligt. (Ja, det var en
kvinde) og det var regnvejr. På mirakuløs vis lykkedes det mig at bremse ned
og udskride så jeg bragede ind i bilen med siden til - det kostede et nyt
blinklys og reperation af kåben, og et chock......
Nå men tak for svarene - vil overveje om ikke mestersvinger kan vente lidt
endnu - DMC er måske ikke helt så tosset igen ;-)
Arne
Honda VF1000F2
james
> og udskride
Se, det er nu interessant. Havde du været på DMC kursus, havde du nok ikke
bremset indtil smellet, men bremset og så derefter undviget. Man tror ikke det
er muligt, men efter gentagne øvelser, er det næsten endnu mere "mirakuløst."
Da vi var i Italien sidste sommer, fik Kirsten et chock, da en bilist på
motorvejen overså hendes eksistens, og efter at jeg havde forbi kørt ham, kom
han over i vores bane...lige med Kirsten på sin side. Med 135 km/timen kunne
hun alligevel undvige i nødsporet og drøn forbi ham. Som hun sagde bagefter:
havde jeg ikke været på DMC-kursus, så havde jeg ikke holdt hovedet
koldt....jeg havde bare bremset. I det samme at han fik øje på hende, havde han
også bremset. Resultatet havde været kollision i måske 100 istedenfor 135.
Desuden, ved at vride halen om på cykelen, sammen med undvigelsen havde hun
mere kontrol end hvis hun havde bremset hårdt og hun tog derved kontrol af
situationen.
I løbet af vores kursus, lærte jeg, at havde jeg haft de teknikker før, havde
jeg undgået styrtet for 3 år siden....og jeg har nok undgået et par tilfælde
siden. Min anbefaling?:
Min bror er 60 år og har kørt i årevis. Han fik en DMC kursus af mig i
julegave.
-james
Jakob Barfod
news:3C68E531...@post5.tele.dk...
> > På mirakuløs vis lykkedes det mig at bremse ned
> > og udskride
>
> Se, det er nu interessant. Havde du været på DMC kursus, havde du nok ikke
> bremset indtil smellet, men bremset og så derefter undviget. Man tror ikke
det
> er muligt, men efter gentagne øvelser, er det næsten endnu mere
"mirakuløst."
Glæder mig meget til det bronzekursus, jeg skal på til april. Jeg lagde mig
ned for 1½ år siden i en panik-forbremse-våd-vejbane-situation, og det
bliver rigtig spændende, om man kan nå at få undvigemanøvrene så meget ind
på rygraden, at man ville slippe for at panikke i en tilsvarende situation.
Sådan som jeg husker det, reagerede jeg jo instinktivt i et brøkdel af et
sekund: "Brems!", sagde rygraden. Og *bumb*, så lå jeg der og kurede. Det
var i hvert fald ikke tid til lange tanker som fx "Hm. Hvad var det nu, jeg
lærte på bronzekurset om en situation som denne?".
--
Jakob
Jonas Holt
> bremset indtil smellet, men bremset og så derefter undviget. Man tror ikke det
> er muligt, men efter gentagne øvelser, er det næsten endnu mere "mirakuløst."
Jeg var på mc-instruktørernes kursus http://www.mcinstruktoererne.dk/ for et par år siden, hvor vi
bl.a. lærte, at det kræver mere plads hvis du vil lave en bremse-undvige manøvre end hvis du vil
bare en af delene. Ergo: *enten* bremses *eller* undviges der!
Kurset kan absolut anbefales!
--
mvh
Jonas Holt & CBR600F2 - i hi
or...@earthling.net
"Jonas Holt" <jh...@norden-fjords.dk> wrote in message
news:3c691dde$0$62851$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
> Ergo: *enten* bremses *eller* undviges der!
Hrm, det er vel ikke alltid man kan nøyes med kun én av delene. Det må vel
bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfelle.
JS
Jonas Holt
>
> Hrm, det er vel ikke alltid man kan nøyes med kun én av delene. Det må vel
> bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfelle.
De fortalte at de var tilhængere af bremse-undvige manøvren indtil en BMW-mand holdt kursus for dem.
Han påstod at bremsningen krævede mindre plads end bremse-undvige, hvilket de ikke troede på selvom
han kunne fremvise diverse grafer og regneeksempler. Tyskeren sagde så at instruktørerne kunne lave
prøven, hvilket de gjorde. De bremsede først, markerede endestoppet og stillede derefter en
(papir-)bil op der. Herefter skulle de lave en bremse-undvige på samme distance og med samme
hastighed - og så opdagede de at de ikke kunne undgå at ramme bilen!
Konklusionen blev altså, at *enten* bremser man *eller* undviger man. Og instruktørerne virkede
rimeligt troværdige selvom de kom fra København ;-)
Men vi kan jo selv lave prøven en dag - jeg er med på den når en gang CBR'en kommer ud af hi.
or...@earthling.net
> Konklusionen blev altså, at *enten* bremser man *eller* undviger man. Og
instruktørerne virkede
> rimeligt troværdige selvom de kom fra København ;-)
Uten å fundere meget over det teoretiske i ovenstående, er det sikkert
korrekt nok - hvis altså man har muligheten til å velge. Min pointe var, at
det er det ikke alltid man har. Dermed ender det opp i en teoretisk
betraktning som ikke kan benyttes som "lov". Hva gjør du f.eks. hvis en bil
svinger ut et stykke foran deg, mens der samtidig kommer en bil i motgående
kjørefelt? Distansen mellom deg og bilen foran er for kort til at man kan nå
å stoppe helt, og du kan heller ikke foreta en umiddelbar unnvikemanøver pga
den motkjørende bil. Det finnes en rekke situasjoner hvor "enten bremser
man, eller unnviker man" ikke kan benyttes.
JS
Steen Schmidt
> svinger ut et stykke foran deg, mens der samtidig kommer en bil i
motgående
> kjørefelt?
Så kører man ind i bilen der kørte ud foran én. Det gjorde jeg i hvert fald.
> Distansen mellom deg og bilen foran er for kort til at man kan nå
> å stoppe helt, og du kan heller ikke foreta en umiddelbar unnvikemanøver
pga
> den motkjørende bil.
Der er nemlig forbavsende lidt plads, når du kun må bruge din egen vejbane.
Og jeg *har* været på bronzekursus - hehe :-)
Mvh
Steen
or...@earthling.net
"Steen Schmidt" <ssch...@nospam.dk> wrote in message
news:Bzea8.8000$5L3.4...@news010.worldonline.dk...
> Så kører man ind i bilen der kørte ud foran én. Det gjorde jeg i hvert
fald.
LOL
JS
james
har først. Tak.....så behøver jeg ikke skrive om denne type hændelse. Jeg
forstår heller ikke pointen. Hvis man kan bremse til stop....så bremser man.
Men bremser man hårdt og alligevel finder man at "F***** det går ikke!" Så har
vi øvet det at bremse med efterfølgende, is i årene, slip bremsen og undvige.
Med mindre jeg misforstår pointen, kan jeg ikke se at det er muligt at bruge
mindre afstand. Et andet point: Først bremsede vi med kun
bagbremse....konstaterede bremselængde. Derefter med forbremsen....(surprise)
bremse længden var kortere. Derved lærte enkelte at forbremsen er meget mere
effektiv end bagbremsen. I "gamle dage" var der nogen der mente at forbremsen
var farlige......
Så er der sådanne som Kirsten's kørelærer, som underviste, at rigtige MCister
bruger ALDRIG bagbremsen. Med disse typer i hovedet, var næste øvelse at bremse
med begge. Igen, måler man afstanden. Derefter.....dvs efter at vi havde ved
egen erfaring konstateret den mindst mulig bremselængde....øvede vi undvigelser
uden bremsning. Der lærte vi at, vi kunne faktisk undvige på kortere afstand,
end vi kunne bremse. Så nu havde vi et kraftigt våben. Vi kunne undvige meget
bedre end vi kunne bremse og derved kunne vi udnytte MCens evner meget mere.
Senere kom undvige-bremse og bremse-undvige øvelser. Dvs at vi har våben mod
trafikkfarerne i mange forskellige situationer. Men jeg tager gerne en
"konkurrance" ...vi bor jo i nærheden af hinanden Jonas!
...og en undskyldning for en tur til Aalborg...eller til Thisted!
-james
Per Pedersen
Med over 70-80 km/t er de antal meter i kørselsretningen man skal bruge til
at lave en kraftig undvigemanøvre på omkring 4 meteri bredden, mindre end
hvis man bremser kraftigt for at redde sig ud af det. Prøv selv at
forestille dig hvor mange meter du skal bruge til at smide cyklen 4 meter
til venstre og prøv så at tænk dig til om du kan stoppe op på samme afstand.
Når hastigheden er tilpas langt nede kan man godt nå at få hold på ekvipagen
inden det siger bang. Det er jo også en nanosekunds beslutnigsproces der
skal ske oppe i kysen når der skal bremses eller undviges. Kan man nå uden
om? Kommer der modkørende?? Kan jeg klare mig ved at bremse maksimalt??
Etc..
Det er for os DMC-instruktører ikke ukendt at der er noget om at der i nogle
tilfælde skal vælges at bremse helt op fremfor at undvige. Årsagen til at vi
til stadighed holder ved vores brems-undvige-brems øvelse er at der hvor
folk hyppigst kommer galt af sted er i en panik situation hvor man forsøger
at gøre begge dele samtidig. Og det ender galt. Derfor holder vi ved
brems-undvige-brems for at terpe det ind i folk at man gør tingene hver for
sig.
Med Venlig Hilsen
Per Milborg Pedersen
DMC Bronzeinstruktør
Arne Sørensen
at jeg sagtens vil kunne lære en hel del på det der Bronze -kursus...
De gode svar har virkeligt hjulpet med at sætte det i perspektiv.
Vi ses derude......
And remember ..... be carefull out there ;-)
vh
Arne Sørensen
Honda VF1000F2
Armand
Jonas Holt <jh...@norden-fjords.dk> skrev i en
news:3c693eb8$0$62881$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
> > >
> De fortalte at de var tilhængere af bremse-undvige manøvren indtil en
BMW-mand
> holdt kursus for dem.
> Han påstod at bremsningen krævede mindre plads end bremse-undvige,
hvilket de
> ikke troede på selvom han kunne fremvise diverse grafer og
regneeksempler.
> Tyskeren sagde så at instruktørerne kunne lave prøven, hvilket de
gjorde. De
> bremsede først, markerede endestoppet og stillede derefter en
> Herefter skulle de lave en bremse-undvige på samme distance og med
samme
> hastighed - og så opdagede de at de ikke kunne undgå at ramme bilen!
Hvad så med et eksempel hvor man ikke ville kunne nå at bremse heller??
OK - Selvom jeg har undervist i "bremse-undvige" i flere år, kan jeg
godt følge argumentet!
Men: Jeg vil stadig forsvare indøvelsen(!), dermed at det er væsentligt
at
kunne slippe bremsen igen pr. indøvet rutine, istedet for at stivne og
være handlingslammet!
I nævnte eksempel er det ikke utænkeligt at første reaktion ville være
at bremse, men at man i samme øjeblik beregner at der istedet skal
undviges, og derfor skal igennem den hurdle at slippe bremsen igen :-/
Min kørelærer i 70'erne:
Efter at have forklaret om dynamikken og holdt bremse og
undvige -øvelser med jeg og to andre elever, rundede han sagen af med
"at når nu vi ude i trafikken kom ud for en bil på tværs, så skulle vi
glemme
alt om denne snak og istedet holde "lige på" "!
Ud fra en beregning af konsekvenserne af en skeptisk konstantering af at
man alligevel ikke kunne undgå et sammenstød, kan der være skjult en
sandhed i princippet:
Ved impact "lige på" er der større chance for ikke at komme i klemme
under den overbremsede MC, eller imellem MC/bil :-o
--
Armand.
Jonas Holt
> at lave en kraftig undvigemanøvre på omkring 4 meteri bredden, mindre end
> hvis man bremser kraftigt for at redde sig ud af det. Prøv selv at
> forestille dig hvor mange meter du skal bruge til at smide cyklen 4 meter
> til venstre og prøv så at tænk dig til om du kan stoppe op på samme afstand.
> Når hastigheden er tilpas langt nede kan man godt nå at få hold på ekvipagen
> inden det siger bang. Det er jo også en nanosekunds beslutnigsproces der
> skal ske oppe i kysen når der skal bremses eller undviges. Kan man nå uden
> om? Kommer der modkørende?? Kan jeg klare mig ved at bremse maksimalt??
> Etc..
>
> Det er for os DMC-instruktører ikke ukendt at der er noget om at der i nogle
> tilfælde skal vælges at bremse helt op fremfor at undvige. Årsagen til at vi
> til stadighed holder ved vores brems-undvige-brems øvelse er at der hvor
> folk hyppigst kommer galt af sted er i en panik situation hvor man forsøger
> at gøre begge dele samtidig. Og det ender galt. Derfor holder vi ved
> brems-undvige-brems for at terpe det ind i folk at man gør tingene hver for
> sig.
En ting der snyder når man katastrofeopbremser er, at man med adrenalinen i blodet 'glemmer' at
bremselængden stiger med kvadratet på hastigheden. Hvis jeg lige laver et lille eksempel med nogle
nemme tal:
Vi siger, at man kan bremse fra 80 km/t til stilstand på 12 m - det vil sige, at når man man kommer
ned påden ½' hastighed (40 km/t) må kunne bremse ned på en fjerdedel (½^2) af distancen, dvs. 3 m.
Når jeg kommer kørende på min mc og har bremset ned til den ½'e hastighed vil jeg automatisk tænke
at det her kan jeg ikke nå uden sammenstød fordi jeg har bremset 40 km/t (80-40) ned på 9 m og der
er kun 3 m igen. Jeg vil selvfølgelig tænke, at det her kan jeg ikke nå - jeg må undvige!
Kan jeg nå at komme 2-3 m til siden med 40 km/t på 3 m? Det tror jeg ikke - og det er så det der må
komme an på en prøve! (mig og James prøver det til sommer her oppe nord for Fjorden) men jeg ved, at
jeg kan nå at bremse det sidste ned på 3 m! Ergo, vil jeg mene, må det bedste være at bremse *eller*
at undvige.
Spørgsmål til DMC-instruktørerne:
Hvor lang tid (eller meter) vil der gå fra opbremsningen stopper ved 40 km/t til man kan begynde
undvigemanøvren?
Jonas Holt
> trafikkfarerne i mange forskellige situationer. Men jeg tager gerne en
> "konkurrance" ...vi bor jo i nærheden af hinanden Jonas!
>
> ...og en undskyldning for en tur til Aalborg...eller til Thisted!
Det glæder jeg mig til - jeg har jo kun mc-instruktørernes (sjællændere:) ord for at det hænger
sådan sammen...
or...@earthling.net
> Kan jeg nå at komme 2-3 m til siden med 40 km/t på 3 m? Det tror jeg
ikke - og det er så det der må
> komme an på en prøve! (mig og James prøver det til sommer her oppe nord
for Fjorden) men jeg ved, at
> jeg kan nå at bremse det sidste ned på 3 m! Ergo, vil jeg mene, må det
bedste være at bremse *eller*
> at undvige.
3 meter?
JS
Søren Lindholt
- og det er så det der må
> komme an på en prøve! (mig og James prøver det til sommer her oppe nord
for Fjorden) men jeg ved, at
> jeg kan nå at bremse det sidste ned på 3 m! Ergo, vil jeg mene, må det
bedste være at bremse *eller*
> at undvige.
>
> Spørgsmål til DMC-instruktørerne:
Svar fra motortosserne:
Nu skal du jo huske at det er *Standselængden* der er stiger exp.
Standselængden = reaktionstiden + bremselængden
--
Søren
s...@motortosse.dk
http://motortosse.dk
"Because golf courses should be motocross tracks"
Jakob Barfod
Svar fra motortosserne:
>
> Nu skal du jo huske at det er *Standselængden* der er stiger exp.
> Standselængden = reaktionstiden + bremselængden
Næ, hov. Omvendt!
Reaktionslængden = længde vej kørt i løbet af reaktionstiden.
Reaktionslængden er ligefrem proportional med farten.
Bremselængden = længde vej kørt i løbet af nedbremsning.
Bremselængden er eksponentiel proportional med farten.
Standselængden = Reaktionslængden + bremselængden.
--
Jakob
Søren Lindholt
Jakob Barfod <jbarfod_FJER...@ruc.dk> wrote in article
> Næ, hov. Omvendt!
narj ikke omvendt, højst anderledes...
>
> Reaktionslængden = længde vej kørt i løbet af reaktionstiden.
> Reaktionslængden er ligefrem proportional med farten.
>
> Bremselængden = længde vej kørt i løbet af nedbremsning.
> Bremselængden er eksponentiel proportional med farten.
eksponentil proportional: Er der noget der hedder det???
> Standselængden = Reaktionslængden + bremselængden.
Det var jo også det jeg ville skrive, men sådan er der så meget...
I øvrigt vil jeg meget hellere køre en tur. Hvem vil med i grusgraven???
or...@earthling.net
"Michael K. S." <Mich...@image.dk> wrote in message
news:dhsk6ugllmvofq1mo...@4ax.com...
> Jeg opfattede det nu kun som et tal -eks. for det kan man stensikkert
> ikke,bremser man optimalt kan man bremse med ca. 1 G hvis man er
> rigtig god til det og har gode dæk osv.-osv. hvilket giver en
> teoretisk bremselængde fra 40 km/t på ca. 6-7 m.
Kryss i kalenderen, vi er enige om noe !!!! ;-)
JS
Jakob Barfod
> > Standselængden = Reaktionslængden + bremselængden.
>
> Det var jo også det jeg ville skrive, men sådan er der så meget...
>
> I øvrigt vil jeg meget hellere køre en tur. Hvem vil med i grusgraven???
Argh. Straks bringer du ufine elementer ind i diskussionen. Jeg vil osse har
en offroader!
--
Jakob (Motortosse-wannabe)
or...@earthling.net
> Bare rolig,jeg skal gøre mit yderste for at det ikke bliver en vane
LOL, det er jeg ikke et øyeblikk i tvil om.
JS
Jonas Holt
> 3 meter?
Jeg kunne ikke lige huske lovkravet til bremselængde, så jeg snuppede bare lige et tal :-) og siger
vi at bremselængden ved 80 km/t er 12 m, må den ved 40 km/t være 3 m fordi bremselængden stiger med
kvad. på hastigheden.
Hvis du bedre kan acceptere 30 m's bremselængde fra 80 til stop, må bremselængden fra 40 til stop
være 7,5 m...
or...@earthling.net
> Jeg kunne ikke lige huske lovkravet til bremselængde, så jeg snuppede bare
lige et tal :-) og siger
> vi at bremselængden ved 80 km/t er 12 m, må den ved 40 km/t være 3 m fordi
bremselængden stiger med
> kvad. på hastigheden.
> Hvis du bedre kan acceptere 30 m's bremselængde fra 80 til stop, må
bremselængden fra 40 til stop
> være 7,5 m...
Det var bare fordi du snakket om muilgheten for unnamanøvre på 3 meter, og
at du ville avprøve dette. Dermed var jeg i tvil om hva du mente med hensyn
til stopplengde. Vet forøvrig ikke hvor lang den er fra 80, men fra diverse
tests later det til at de beste MC'ene klarer omkring 38 meter fra 100-0
under optimale forhold.
JS
or...@earthling.net
> Antager man en (approx.) bremsekraft på 1 G fås en teoretisk
> bremselængde på 39 m. ;-))
Som du sikkert vet, så foretrekker jeg den mere pragmatiske inngangsvinkel
til tingene. Men det er da rart å se at teori og praksis henger noenlunde
sammen - i dette tilfellet ;-)
JS
Jonas Holt
> at du ville avprøve dette. Dermed var jeg i tvil om hva du mente med hensyn
> til stopplengde. Vet forøvrig ikke hvor lang den er fra 80, men fra diverse
> tests later det til at de beste MC'ene klarer omkring 38 meter fra 100-0
> under optimale forhold.
Nu vil jeg regne på et eksempel med nogle virkelige tal :-)
Ved 100->0 på 38 m, må 80->0 vare 38*(80/100)^2 = 24,3 m eller 40->0 varer 38*(40/100)^2 = 6,1 m
Man kan altså stoppe fra 40 km/t på 6,1 m. Er det så realistisk muligt at stoppe opbremsningen,
starte en undvigemanøvre og undvige 2-3 m til siden på 6,1 m med 40 km/t?
40 km/t = 40/3,6 = 11,1 m/s, dvs. den før omtalte samlede undvigemanøvre maksimalt må vare 6,1 m /
11,1 m/s = 547 ms ( ! ) hvis forhindringen skal undgås.
Og det tror jeg alligevel ikke er muligt! Det må der være nogle af jer derude bag skærmene der har
en mening om.
or...@earthling.net
> Man kan altså stoppe fra 40 km/t på 6,1 m. Er det så realistisk muligt at
stoppe opbremsningen,
> starte en undvigemanøvre og undvige 2-3 m til siden på 6,1 m med 40 km/t?
konkret svar på. Hvem sier at man skal unnvike 3 meter, det kunne like
gjerne være en situasjon hvor ½ meter er nok. Hva hvis hastigheten er
100km/t istedet for 40? Det er alle disse eventualiteter som etter min
mening gjør det umulig å konkludere det ene eller annet. Hva man bør foreta
seg beror på den enkelte situasjon, og det er dét man bør være best mulig
utrustet til å takle.
JS
Jonas Holt
> Det hele ender i en teoretisk diskusjon som det ikke er mulig å gi et
> konkret svar på. Hvem sier at man skal unnvike 3 meter, det kunne like
> gjerne være en situasjon hvor ½ meter er nok. Hva hvis hastigheten er
> 100km/t istedet for 40? Det er alle disse eventualiteter som etter min
> mening gjør det umulig å konkludere det ene eller annet. Hva man bør foreta
> seg beror på den enkelte situasjon, og det er dét man bør være best mulig
> utrustet til å takle.
Men stadigvæk kan udregningerne vise hvor mange meter og sekunder man har at reagere på - og skal
man lave en endegyldig konklusion må det da være en der både understøttes af praktiske forsøg og
udregninger (der så gerne skulle give næsten samme resultat som forsøgene). Iflg. de tal som du gav
er det dog sandsynliggjort vha. udregninger, at det er bedre at bremse end at bremse-undvige.
De praktiske forsøg kan desuden vise hvor meget man kan nå at undvige (½ eller 2 meter?) i en given
bremse-undvige manøvre. En undvigelse på ½ m er meget lidt og meget sjældent nok. I tråden her er
det allerede blevet bevidnet at en undvigemanøvre bruger mindre plads end en opbremsning, så det må
vel være det *optimale* valg hvis der er tilstrækkelig bremseplads efter undvigemanøvren.
or...@earthling.net
> Men stadigvæk kan udregningerne vise hvor mange meter og sekunder man har
at reagere på - og skal
> man lave en endegyldig konklusion må det da være en der både understøttes
af praktiske forsøg og
> udregninger (der så gerne skulle give næsten samme resultat som
forsøgene). Iflg. de tal som du gav
> er det dog sandsynliggjort vha. udregninger, at det er bedre at bremse end
at bremse-undvige.
Jeg vet snart ikke helt hvor du vil hen, men nøyer meg med å konstatere at
teoretiske utregninger og praktiske forsøk, ikke vil hjelpe meg i det
øyeblikk jeg står overfor en konkret situsjon. Til det er er teoretiske
betraktninger m.v. alt for generelt. Jeg er dog enig i, at såfremt
situasjonen tillater det er det optimalt hvis man kan unngå en
bremse-unnvike manøvre, men istedet nøyes med én av delene
JS
Mads Lund
> ikke,bremser man optimalt kan man bremse med ca. 1 G hvis man er
> rigtig god til det og har gode dæk osv.-osv. hvilket giver en
> teoretisk bremselængde fra 40 km/t på ca. 6-7 m.
Hmm, jeg synes nu at kunne erindre at man sagtens kan accelerere og bremse
over 1G
Ikke at det måske er muligt i alle hverdags situationer, men f.eks
accelerere en dragster fra 0-100 kmt på 1 sek = en acceleration på 2,8 G
eller bare de hurtigste mc'er esom ligger på 2,8-2,9 sek på 0-100 giver en
jævn acceleration på 1,01 - 0,97 G men da acclerationen garanteret ikke er
jævn over de små 3 sekunder vil den i perioder overstige 1G.
Og så vidt jeg ved, kan man normaltvis bremse bedre end man kan accelerere
(naturligvis forudsat en masse om tyngdepunktsplacering og varme
dispencering i bremserne)
Og skal man gå helt i ingeniør mode så hænger det sammen med, at teorien om
friktionskoeficienter kun gælder for glatte overflader, men da asfalt kun
sjældent er glat holder den gængse teori ikke. Så man ryger ud i nogle
langhårede empiriske modeller omkring vedhæftning baseret på overflade
karakteristikken i asfaltbelgægingen sammen med gummiets friktion og evne
til at forme sig efter ujævnhederne (compound)
Mads Lund
Ninja9RT
or...@earthling.net
"Mads Lund" <Ma...@XtremeBikes.dk> wrote in message
news:7eMa8.52$OW3....@news.get2net.dk...
> Og skal man gå helt i ingeniør mode så hænger det sammen med, at teorien
om
> friktionskoeficienter kun gælder for glatte overflader, men da asfalt kun
> sjældent er glat holder den gængse teori ikke. Så man ryger ud i nogle
> langhårede empiriske modeller omkring vedhæftning baseret på overflade
> karakteristikken i asfaltbelgægingen sammen med gummiets friktion og evne
> til at forme sig efter ujævnhederne (compound)
Performance Bikes testet bremser på Gixxer 750 og Kawa ZX9 for noen år siden
(har stadig bladet der hjemme). Peak G var over 1.6.
JS
Mads Lund
> >
> > Nu skal du jo huske at det er *Standselængden* der er stiger exp.
> > Standselængden = reaktionstiden + bremselængden
>
> Næ, hov. Omvendt!
Meget fint, men i min verden skal man huske at medregne faktorer som :
- Antal meter man kurrer på ryggen efter man overbremset forhjulet, hvor
læder bevisligt bremser bedre end glasfiber = man får cyklen i nakken efter
man selv har ramt forhindringen.
- De skaden man får ved at ramme forhindringen kontra de skader man får af
at bremse og blive påkørt bagfra af ham man lige har overhalet (som godt
kunne hedde Anders ;-) som ikke når at undvige.
- Antal meter man glider baglæns ned af den isbelagte grusvej efter at have
lavet en perfekt opbremsning for at undgå den væltede Per P, og skader
afledt af at han nu også vil glide baglæns så ulykken sker med modsat
fortegn.
-At man i flere situationer ved undvigelse af en forhindring, fremfor at
køre ind i forhindringen, vil få en ikke planlagt rute ind i skoven hvor
helt nye og ukendte faremomenter befinder sig, som kan være større end den
første.
- At en kritisk situation ikke kan reddes ved at forlade asfalten og forsøge
nedbremsningen på vådt græs istedet, testet af bl.a. Ole P og Míkkel
- At wheelie-undvige manøvre ved gentagne lejligheder er forsøgt som
alternativ til bremse-undvigemanøvre, men kun i mirakuløse tilfælde har
båret frugt.
- At der gælder helt andre og potentielt livsfarlige teorier når
bremse-undvigemanøvren foregår ved at 2 crossere udfører agten i luften,
netop som den ene har besluttet sig for at lande med baghjulet forrest.
- At Claus R. vil hævde at ingen af de nævnte teorier eller her fremsatte
undtagelses situationer er behjælpelige når forhindringen er en 1½ m høj
bølge.
-Og sidst men ikke mindst at jeg med garanti kan opnå en acceleration ved
bremsning på langt over -1G hvis jeg må bruge en beplantet jordvold. Og der
ingen krav er om antal sekunder balancesansen må være på nedsat drift
efterfølgende.
Mads Lund
Ninja9RT
Mikkel Christensen
<tyMa8.61$OW3....@news.get2net.dk>...
> > Svar fra motortosserne:
> > >
> > > Nu skal du jo huske at det er *Standselængden* der er stiger exp.
> > > Standselængden = reaktionstiden + bremselængden
> >
> > Næ, hov. Omvendt!
> > snip.... bla bla.
>
> Meget fint, men i min verden skal man huske at medregne faktorer som :
*fnis* Crashkongen er tilbage - endda i overlegen stil :-)
> - At en kritisk situation ikke kan reddes ved at forlade asfalten og
forsøge
> nedbremsningen på vådt græs istedet, testet af bl.a. Ole P og Míkkel
Hellere bremse på vådt græs en af forsøge at tage et sving på græsset med
knæet i jorden. JEG HAVDE INGEN ANDEN UDVEJ!
> -Og sidst men ikke mindst at jeg med garanti kan opnå en acceleration
ved
> bremsning på langt over -1G hvis jeg må bruge en beplantet jordvold. Og
der
> ingen krav er om antal sekunder balancesansen må være på nedsat drift
> efterfølgende.
Og samtidig konstatere at en styrthjelm faktisk er et glimrende
graveredskab... :-)
--
Mikkel
Mads Lund
> graveredskab... :-)
Bedst illustreret ved en cross hjelm, som efter mine erfaringer kan
indeholde ca 3,5 l blandet jord og græs, mens man har hovedet inde i den.
Det anbefales gog at fjerne store stykker græstørv, da de kan blokere en del
for udsynet før man fortsætter.
Mads Lund
KX½liter havefræser
Mikkel Christensen
> > Og samtidig konstatere at en styrthjelm faktisk er et glimrende
> > graveredskab... :-)
>
Beklager... Der skulle have stået: Tunnelboremaskine :-)
--
Mikkel
Mads Lund
bremse
> >over 1G
>
> over en nedbremsning.Formel 1 biler kan således bremse med over 1 G og
> generelt er der også fraset faktorer som "vindbremsning" osv.-osv..
Jepper, men man kan stadig kommer over 1G som gennemsnit.
At man så i virkelighedens verden måske typisk ligger på ca 1G må nærmest
betragtes som en tilfældighed.
Mads Lund
Ninja9RT
Mads Lund
>
> Beklager... Der skulle have stået: Tunnelboremaskine :-)
Eller redningsbåd.
(Bedste forsvar er bortledning af opmærksomheden ;-)
Mads Lund
RS125RR
Morten Dahl
"Mads Lund" <Ma...@XtremeBikes.dk> skrev i en meddelelse
news:tyMa8.61$OW3....@news.get2net.dk...
> > Svar fra motortosserne:
> > >
> > > Nu skal du jo huske at det er *Standselængden* der er stiger exp.
> > > Standselængden = reaktionstiden + bremselængden
> >
> > Næ, hov. Omvendt!
> > snip.... bla bla.
>
> Meget fint, men i min verden skal man huske at medregne faktorer som :
Nu er vi nok også flere der har spekuleret på hvilken dimmension du lever i
(henholdsvis med og uden hjelm)
> - Antal meter man kurrer på ryggen efter man overbremset forhjulet, hvor
> læder bevisligt bremser bedre end glasfiber = man får cyklen i nakken
efter
> man selv har ramt forhindringen.
Hmm det var min suki der vandt kapløbet ind i rundkørslen.. men den var
godtnok hård at lande på (dog havde vejskiltet reduceret hastigheden
drastisk)
>
> - At wheelie-undvige manøvre ved gentagne lejligheder er forsøgt som
> alternativ til bremse-undvigemanøvre, men kun i mirakuløse tilfælde har
> båret frugt.
Hey hey, havde ham der nu bare ikke fylt så meget på vejen var jeg nået
udenom. Desuden gør det næsten ikke ondt at kure med cyklen ballancerende på
højre ben.
>
> -Og sidst men ikke mindst at jeg med garanti kan opnå en acceleration ved
> bremsning på langt over -1G hvis jeg må bruge en beplantet jordvold. Og
der
> ingen krav er om antal sekunder balancesansen må være på nedsat drift
> efterfølgende.
Jep det virker fortrinneligt, dog skal man nok huske at køre systemcheck før
man rejser sig.. Men et ganske alm. vejskilt i en rundkørsel kan også lave
en rimelig ok opbremsning, dog bøjer de rimelig nemt har jeg fundet ud af.
-
Morten Dahl
Steen Schmidt
om
> friktionskoeficienter kun gælder for glatte overflader,
Næh, friktionskoefficienter er fundet empirisk. Flader der er glatte på
atomart niveau vil typisk svejse sammen spontant ved kontakt. Bruger man
kvantefysikkens love, kan man godt regne friktionskoefficienter ud for
homogene materialer (der har en given overfladestruktur), men der er intet i
naturen der er homogent, så disse tilsyneladende værdier er faktisk længere
fra virkeligheden end de empiriske (hvorfor man altid bruger en tabel, og
ikke en langhåret udregning af my0 og myk). Du skal også huske på at
friktionskoefficienter i virkeligheden varier med hastigheden (såvel som med
temperatur, tryk osv.), så det er og bliver en approksimation.....
Mvh
Steen
Tomas Linnet
<or...@earthling.net> skrev i en news:a4dseq$i5r$1...@sunsite.dk...
-Tomas
RS250 m.m.
Tomas Linnet
Brems/undvig først.
Sig: "IDIOT" bagefter!!!
Hilsen Tomas
or...@earthling.net
"Tomas Linnet" <toma...@orangenet.dk> wrote in message
news:CDTa8.36$Id2.53...@news.orangenet.dk...
> Det troede jeg faktisk ikke det kunne lade sig gøre;-)
Nei, jeg er stadig lettere sjokkert ;-)
james
> Og det tror jeg alligevel ikke er muligt!
Det ER muligt...og det er hvad man øver på DMC-kursus. Nu kan jeg ikke huske længden, men fra 50-60,
kunne vi lære at undvige på ca 4 m! Ved at se på forgaffelen hvor "støvlinjen" var kommet...opnåede
vi næsten helt at komprimere forgaffelen, altså UDEN at bremse. Det var utroligt....men sandt. Jeg
glæder mig til "prøvedagen!"
Idet vi havde øvet os først med bremse-øvelser, havde vi konstateret vores minimal bremse-længde. Vi
kunne undvige på væsentligt kortere afstand!
;-)
-james
Steen Gruby
<jh...@norden-fjords.dk> wrote:
Hej Jonas.
>
>
>Kan jeg nå at komme 2-3 m til siden med 40 km/t på 3 m? Det tror jeg ikke - og det er så det der må
>komme an på en prøve! (mig og James prøver det til sommer her oppe nord for Fjorden) men jeg ved, at
>jeg kan nå at bremse det sidste ned på 3 m! Ergo, vil jeg mene, må det bedste være at bremse *eller*
>at undvige.
>
Jeg kan helt fint forholde mig til matematikken, dog er der den lille
hage ved det nemlig, at de beregninger når man aldrig i der virkelige
liv .
Derfor mener jeg, at de øvelser der "gennemleves" på et broncekursus
har den umiddelbare fordel at man får noget af matematikken overført
fra hjernen til rygraden.
Dermed mener jeg at man har lært at reagere instinktivt, hvilket også
medfører, at man i nogle situationer vil bremse/undvige og i andre
situationer vælge enten at bremse eller undvige.
Min personlige erfaring fra før broncekurset er at når først bremsen
er klappet i bund er det hulens svært at slippe den igen for at
undvige.
Det er noget med at stivne ;-)
Det der overraskede mig mest på kurset er hvor meget man kan få en MC
til at bevæge sig sidelæns blot ved at anvende kontrastyring..
Jeg har senere øvet det ved at "springe" uden om brønddæksler o.l.
Hvis jeg styrer udenom bruger jeg mange meter, hvis jeg kontrastyrer
vil jeg tro at jeg 2-4 meter fra forhindringen kan få cyklen til at
springe 1-1,5 meter til siden og på den måde passere min fiktive
forhindring
>Spørgsmål til DMC-instruktørerne:
>Hvor lang tid (eller meter) vil der gå fra opbremsningen stopper ved 40 km/t til man kan begynde
>undvigemanøvren?
>
Nu er jeg ikke instruktør, men jeg våger det ene øje alligevel.
Den sidste øvelse på Broncekurset hvor der smides en skumgummiklods ud
foran dig (den figurerer et barn) får du en given hastighed, et
bremsepunkt fra hvilket du garanteret ikke kan bremse ned, og så
kommer "barnet" - fra hvilken side ved du ikke.
Og sørme - man rammer det ikke.
Ikke før instruktøren bliver så rådden at "barnet" kommer på en måde
hvor du ikke kan undvige - men du reagerer rigtigt, så i en
overvejende procentdel af sådanne situationer ville begge parter
overleve mødet.
Under alle omstændigheder vil mit påstulat være:
At deltage i et kørekursus vil have en gavnlig indflydelse på
uheldsstatistikken, helt ligegyldigt hvikket kursus man deltager på.
At jeg så personligt har stor ros til DMC's kørekurser er en anden
sag.
Steen Gruby
Suzuki XN85 Turbo
Yamaha XS500
Ducati Paso 750
oz9zi@(no.spam)gruby.dk
www.gruby.dk