Mystiske havørreder
Klaus Gregersen
Jeg har fanget to ørreder med meget svage røde prikker. De er ikke blanke,
men heller ikke gullige under buen som bækørreder.Eksperterne omkring mig
mener det er bækørreder der fiser en tur i fjorden engang imellem. De er
fanget i Binderup AA nær udløbet i Limfjorden.
Er der nogen der kender svaret.
Hilsen Klaus Gregersen
hobi
Klaus Gregersen skrev i meddelelsen <7ncp65$824$1...@news101.telia.com>...
>
>Jeg har fanget to ørreder med meget svage røde prikker. De er ikke blanke,
>men heller ikke gullige under buen som bækørreder.Eksperterne omkring mig
>mener det er bækørreder der fiser en tur i fjorden engang imellem.
Der kan også være tale om fisk fra mundingsudsætninger eller udsætninger
direkte på kysten.
Havørreder og bækørreder er jo én og samme art. Af bækørredens afkom bliver
ca 20 % til havørreder og omvendt bliver ca 20 % af havørredens afkom til
bækørreder.
Når man sætter fisken ud i mundingen af en å, eller endnu værre : sætter dem
ud direkte på kysten, så forvirres fisken i sådan en grad at de ikke kan
finde ud af hvilken art de er. En fisk som normalt ville have blevet en
bækørred, kan således "tvinges" til at blive en havørred.
Samtidig forekommer der en del indavl blandt bækørreder/havørreder, hvilket
også kan have noget af skylden. Der er jo ikke rigtig nogle regler for
opdræt af bæk-/havørreder, sådan som der er for eks. Skjern å laksen. Det er
nærmest ligegyldigt hvor man får ørreden fra..... Det er naturligvis en
fejl, da der er stor genetisk forskel på ørreden fra et vandløb til et
andet. ( Læs : Det skulle der gerne have været. )
Ørreden har, ligesom Laksen tilpasset sig netop dens vandløb igennem flere
tusinde år.
Fiskene er derfor ikke hverken bækørreder eller havørreder, men et resultat
af at der uden omtanke er sat en masse ørreder ud i vore vandløb : En
kloning.
MVH
Hobi
- Den tid som gik med at fiske, fratrækker guderne ikke den afmålte levetid.
hobi
Persson skrev i meddelelsen ...
>En "kloning" af en hav- og en bækørred er vel en ørred, da parringen er
>blandt "artsfæller". Eller har jeg misforstået din pointe?
Ja lidt..
Det jeg mener er at den enkelte "Stamme" af ørreder er forurenet. Det er det
samme som er sket med Laksen i Gudenåen.....det er en blanding af Laks fra
både Norge og Scotland og vist nok endda flere steder fra.
Der ER endda stor forskel på de enkelte stammer, eks. er stammen i Karup å
typisk meget stor ( tung ) når den går op. Stammen i Odder å er meget slank
og derfor meget let i forhold til dens længde. Stammen fra Odder å er
iøvrigt en af de reneste stammer i Danmark.
Det som sker med sammenblandingen i øjeblikket er som at parre et hvidt og
et sort menneske, det er heller ikke til at forudsige hvilken farve barnet
får, og man kalder det da også en mulat. Det er ikke betingelsesløst
dårligt, men hvis det sker ofte nok, vil den enkelte races særlige kendetegn
udviskes og til sidst forsvinde og det er vi vel ikke intereserede i.
Nu skal dette indlæg ikke opfattes som racediskriminering, da jeg bestemt
ikke er racist. Det gav blot den rigtige sammenligning.
MVH
Hobi
--
Den tid som gik med at fiske, fratrækker guderne ikke den afmålte levetid.
--
Steen Lindkvist Nielsen
>
>Jeg har fanget to ørreder med meget svage røde prikker. De er ikke blanke,
>men heller ikke gullige under buen som bækørreder.Eksperterne omkring mig
>mener det er bækørreder der fiser en tur i fjorden engang imellem.
Der er mange havørreder, der har røde prikker og som ikke er blanke. Et eksempel
er den "fjordørred" som findes i Mariager Fjord, og som ligner visse søørreder
mere end den ligner en havørred. Så hvorfor skulle man ikke også kunn træffe en
sådan ved Limfjorden.
I Lilleåen og Gudenåen, hvor jeg fisker mest, træffer jeg hvert år havørreder
med svage røde prikker på haleroden. Det gælder både helt blanke fisk, og fisk
der har stået i åen en stykke tid, og derfor er blevet grålige.
Man kan også sagtens støde på bækørreder, der ikke er gullige under bugen, og
som har et blankt skær over sig.
Det normale billede af, hvordan en havørred, en bækørred, og for den sags skyld
også en søørred, ser ud skal ikke tages for andet og mere end det typiske
udseende. Der kan være alle mulige skæve farvevariationer, specielt hos
søørreder, der kan være alt fra lynende blanke til helt brune og gule med masser
af røde prikker med hvide ringe om - altså typisk bækørredudseende.
Sammen med de mange andre forklaringer, der kan være vil jeg mene, at du i dette
tilfælde ikke ud fra udseendet kan afgøre din fisks herkomst. Det kræver en
skælanalyse som minimum.
On Sat, 24 Jul 1999 19:34:35 +0200, "hobi" <ho...@post8.tele.dk> wrote:
>Af bækørredens afkom bliver
>ca 20 % til havørreder og omvendt bliver ca 20 % af havørredens afkom til
>bækørreder.
Det er en udbredt misforståelse, noget sludder, og i øvrigt et af de mest
undersøgte forhold inden for fiskegenetik. Der er normalt ingen sammenhæng
mellem smoltificeringsprocenten og hvilken moderfisk (hav-, sø- eller bækørred)
som ynglen er et resultat af. Kun i ét tilfælde i de ca. 45 år, man har
beskæftiget sig med ørredgenetik er der påvist en genetisk "ren" ørredstamme.
Det var i en irsk sø, hvor man fandt en genetisk særegen ørredstamme side om
side med de andre ørredstammer i sø- og vandløbssystemet.
Derimod er der en kønsforskel. Ca 75 % af hannerne bliver i ferskvand som
bækørreder, mens ca. 75% af hunnerne bliver til havørreder. En del af hannerne
har desuden den egenskab, at de udvikler sig til dværghanner (små kønsmodne fisk
på ca. 10-15 cm). Dværghannerne snyder sig til at deltage i de større fisks
parring ved enhver given lejlighed - også når "de voksne" er havørreder.
>Samtidig forekommer der en del indavl blandt bækørreder/havørreder, hvilket
>også kan have noget af skylden. Der er jo ikke rigtig nogle regler for
>opdræt af bæk-/havørreder, sådan som der er for eks. Skjern å laksen. Det er
>nærmest ligegyldigt hvor man får ørreden fra..... Det er naturligvis en
>fejl, da der er stor genetisk forskel på ørreden fra et vandløb til et
>andet. ( Læs : Det skulle der gerne have været. )
Det kan godt være, at der ikke er deciderede regler for opdræt af hav- og
bækørreder (i hvert fald på det genetisk område - der er såmænd regler nok, hvis
man vil lave opdræt, spøg blot en hvilken som helst dambruger), men Danmarks
Fiskeriundersøgelser har en række anbefalinger, som man bl.a. har en
fiskeplejekonsulent ansat til at hjælpe foreningerne med at efterkomme. Og man
styrer i et vist omfang foreningernes gøren og laden gennem afregningen af
udsætningsfisk. Bl.a. har der i mange år eksisteret en "vildfiskegodtgørelse"
til foreninger, der brugte afkom af vildfisk frem for dambrugsstammer.
On Sun, 25 Jul 1999 02:05:17 +0200, "hobi" <ho...@post8.tele.dk> wrote:
>Det jeg mener er at den enkelte "Stamme" af ørreder er forurenet. Det er det
>samme som er sket med Laksen i Gudenåen.....det er en blanding af Laks fra
>både Norge og Scotland og vist nok endda flere steder fra.
>Der ER endda stor forskel på de enkelte stammer, eks. er stammen i Karup å
>typisk meget stor ( tung ) når den går op. Stammen i Odder å er meget slank
>og derfor meget let i forhold til dens længde. Stammen fra Odder å er
>iøvrigt en af de reneste stammer i Danmark.
>
Hvis du kigger lidt i de undersøgelser, der er lavet over genetikken hos de
danske ørreder, vil du støde på en undersøgelse fra bl.a. Karup Å, der viser, at
de oprindelige stammer faktisk overlever, selv om der i mange år er blevet sat
dambrugsstammer ud. Således at de gener, som er karakteristiske for
dambrugsfiskene, ikke genfindes i de moderfisk, der i de senere år opfiskes fra
bl.a. Karup Å. Undersøgelserne viser også, at den genetiske variation hos Karup
Å-havøreden i dag er svundet noget ind i forhold til, hvad den formodentlig var
tidligere, men det gælder sikkert mange steder af den simple grund, at
bestandene op gennem 60'erne og 70'erne har været så små, at risikoen for at
"tabe" genetisk variation ud af bestandene har været meget stor - uanset om der
har været sat dambrugsfisk ud eller ej.
Du har ret i at stammen i Odder Å (i hvert fald den del, der findes i
Stampemøllebækken) betragtes som en oprindelig stamme, og den bruges derfor som
referencestamme i de undersøgelser, som Danmarks Fiskeriundersøgelser laver. Men
der er andre steder i landet, hvor der også findes ørreder, der har været
isoleret fra indvandring på grund af opstemninger, og som ikke har været berørt
af udsætninger (så vidt man ved).
I en anden undersøgelse fra midt i 80'erne undersøgte man effekten af at udsætte
dambrugsyngel i de vesthimmerlandske åer. Her kunne man konstatere, at den
naturlige yngel var klart forskellig fra dambrugsyngelen rent genetisk. I de
opgængere man senere undersøgte, kunne man også finde "dambrugs"generne i mindre
omfang, men den resulterende yngel var fri for disse gener. Altså, en del af
dambrugsfiskene klarede at blive voksne og vende tilbage til vandløbene, men de
fik ikke noget afkom. Altså uduelige som "fiskepleje"fisk, men muligvis i et
vist omfang anvendelige som "put&take" fisk til kyst og vandløb!
Nu skal det ovenstående ikke opfattes som et forsvar for at bruge
dambrugsstammer til udsætning ("de skader jo åbenbart ikke") - de er efter min
mening blot spild af penge, hvis de bruges til udsætning. Hvis man har prøvet at
se yngel af vildfisk sammen med yngel af en damrugsstamme i opdrætskar vil man
opdage, at dambrugsfiskene stort set er uden frygtreaktioner. Deres vigtigste
orienteringspunkt er forderautomaten og de reagerer stort set ikke på andet.
Vildfiskeyngelsen derimod er utroligt stressede, hvis man bevæger sig ved
karret, og forsøger at gemme sig så langt fra bevægelserne som muligt. Prøv at
forestille jer, hvilken type der vil overleve bedst mellem gedder, fiskehejrer
og skarver - det er spørgsmålet, om en tilstrækkelig stor del af dambrugsyngelen
overhovedet har en chance for at blive voksne, så de kan deltage i gydningen.
Af samme grund er efterhånden størstedelen af udsætningerne i vandløbene i dag
derfor yngel af vildfisk, og i reglen vildfisk fra de vandløbssystemer, som
udsætningerne skal foregå i. Og f.eks. i Gudenåsystemet bliver der ikke fyldt op
med dambrugsyngel, hvis der af en eller anden grund ikke er vildfiskeyngel nok
til at opfylde udsætningsplanen. Så undværer vi hellere - og det samme gælder i
flere andre vandløbssystemer.
Steen L. Nielsen
Lystfiskeri i Østjylland
http://home8.inet.tele.dk/slindkvi
hobi
Steen Lindkvist Nielsen skrev i meddelelsen
<379ad8f4....@news.inet.tele.dk>...
>Der er mange havørreder, der har røde prikker og som ikke er blanke. Et
eksempel
>er den "fjordørred" som findes i Mariager Fjord, og som ligner visse
søørreder
>mere end den ligner en havørred. Så hvorfor skulle man ikke også kunn
træffe en
>sådan ved Limfjorden.
Som du selv antyder med " "érne er der også her tale om en blanding....
>I Lilleåen og Gudenåen, hvor jeg fisker mest, træffer jeg hvert år
havørreder
>med svage røde prikker på haleroden. Det gælder både helt blanke fisk, og
fisk
>der har stået i åen en stykke tid, og derfor er blevet grålige.
Der er nok heller ikke den å i Danmark, hvor der er sat flere fisk af
ubestemmelig og blandet herkomst ud, end i netop Gudenåen