Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

Fiskestænger spar mange $$$$$

127 views
Skip to first unread message

Robert Piil

unread,
May 26, 1999, 3:00:00 AM5/26/99
to
Niels Riis Ebbesen skrev:

[klip.. et langt interessant indlæg om selvbygning af stænger]


Jeg har også bygget flere stænger, og kan da kun bekræftige at det er en
fin form for vinterfiskeri. Min første egenbyggede stang var en Hardy
glasstang på 7" til ca. 500,-. Jeg lånte en bog på biblioteket, købte et
samlesæt pr. postordre. Da pakken kom var jeg så 'tændt' at jeg byggede
stangen på en weekend, det eneste jeg manglede var lakeringen.
Jeg er absolut ikke håndværker, men har da heller ikke ti tommelfingre.
Den væsentligste egenskab er vel, at man kan lide at gøre tingene
ordentligt.

Mht. til udveksling af erfaringer omkring stangbygning v.hj.a. binære
vedhæng, er dk.fritid.lystfiskeri vel ikke anderledes stillet end andre
nyhedsgrupper i dk.* hierakiet. Man må poste billedet i dk.binaer, og
henvise (evt. med en message-ID) herfra. Man kan selvfølgelig henvise
til en URL på sin hjemmeside.

Jeg arbejder på en efterskole, hvor jeg nogle år har haft plads på
skemaet til lidt lystfiskeri. Det er en stor oplevelse at være med, når
en 14-15 års knægt fanger sin første fisk. Den fineste oplevelse at give
dem med på vejen i deres lystfiskerliv er dog, hvis de kunne fange en
fisk på en stang de selv har bygget, med en flue de selv har bundet
eller et blink de selv ahr lavet. Hvis de så kan nette den i et
hjemmelavet net, rense den og selv lave et godt måltid af den, er det jo
helt perfekt.

PS! Du skulle lige puste lidt til gløderne, Niels. Jeg synes sagtens dit
indlæg kunne have klaret sig uden det.

--
Pas godt på jer selv - og hinanden
Robert Piil
Hjemmeside om slægtsforskning <URL: http://www.image.dk/~rpiil/ >
--- " -- for Havfiskerklub <URL: http://www.image.dk/~rpiil/maaleren/ >

Niels Riis Ebbesen

unread,
May 27, 1999, 3:00:00 AM5/27/99
to
Fiskestænger spar mange $$$$$

Ja det er jo nok en overskrift, der kan få det krible i enhver
"Internetpolitibetjent", men jeg må desværre skuffe jer, dette indlæg
handler om, at man kan spare mange penge ved at selvbygge fiskestænger.
;-)

Jeg erindrer ikke, at dette emne tidliglige har været berørt her i
news.dk.fritid lystfiskeri, eller så har tråden kørt i perioder hvor jeg
har haft så travlt, at jeg ikke har fået læst alle indlægene, det er
lidt ærgeligt for det utroligt spændende at bygge ens egne fiskestænger
- og man sparer en masse penge.

Stangbygning og fluebinding er en form for vinter-lystfiskeri, som jeg
dyrker når der er låg på de ferske vande og fordi jeg ikke synes det er
spor tiltrækkende at stå i vand til livet, når det er iskoldt, for
neopren vadders kan ikke holde fingerne varme, og man får uværligt våde
fingre når man fisker med flue.

Den manglende snak om hjemmebygning af fiskestænger, kan måske skyldes,
at det er meget forbudt at vedllæge attacment i news.dk.fritid
lystfiskeri, det kunne ellers være utroligt praktisk til instruktive
tegninger og dem der udveksler fluemønstre, kunne også have meget glæde
af en sådan mulighed.

Jeg har efterhånden håndbygget en 25 stænger og ombygget 7 stænger, og
jeg kan oplyse at man sagtens kan lave en hjemmebygget stang, der er
mange gange flottere end en købestang, når man har fået en lille smule
øvelse.

Man bør selvfølgelig starte med læse lidt om emnet, der findes 2 gode
bøger som udelukkende handler om stangbygning, og så er der flere som
behandler emnet mere overfladisk sammen med andre gør det selv sysler,
jeg har også hørt at der skulle eksistere en vidio om stangbygning, med
jeg er ikke selv stødt på den.

Det er også en mulighed at henvende sig i en lystfiskeklub, de har som
regel en eller flere medlemmer der har erfaring på området og hvis det
ikke skulle være tilfældet, så vil det være en alletiders idé, at
foreslå at klubben får en indstruktør på besøg, så han kan demonstrere
hvor enkelt det er, at lave en håndbygget fiskestang.

Når man håndbygger ens egne fiskestænger, så vil jeg anbefale at man
vælger at bygge dem på gode klinger fra anerkendte varemærker som f.eks
Hardy, Orvis, Sage, Sportex o.s.v. man kan som hovedregel altid købe
løse klinger, der 100% svarer til det sortiment, man kan købe som
fabriksbyggede stænger.

Det er jo et rimmeligt stort arbejde man lægger i en håndbygget stang,
så det er lidt fjollet at spare nogle få hundrede kroner og så
efterfølgende stå med en halvdårlig fiskepind, der mangler aktion eller
rygrad.

Man skal se sig for og undersøge markedet, når man skal købe løse
klinger, der kan være store prisforskelle de forskellige forhandlere
imellem, til den første stang man bygger, kan det være ok, at man køber
et af de såkalte byggesæt - men som hovedregel vil jeg anbefale, at man
selv udvælger løsdelene kork, hjulholder, bunddup, lineøjer,
beviklingstråd, lak o.s.v.

Ind imellem kan man finde helt fantastiske tilbud, jeg har f.eks. to 6
fod enhånds spinnestænger til brug i en båd, hvor det er smart med en
kort stang, de er begge bygget på Hardy kulfiber klinger jeg har købt
for 50,- kr. pr.stk., med alt fittings har hver stang vel kostet omkring
2 - 300,- kr., prisen for en tilsvarende fabriksbygget stang er i
nærheden af de 2.000,- kr.

Nogen gange kan man med fordel købe en fabriksbygget stang og ombygge
den, så den mangedobler sin brugsværdi, jeg har f.eks. købt to
karpe-medestænger, der begge havde noget ækelt sort skumplastik som
håndtag og hjulholderen var også en sparemodel, ved at udskifte
håndtagene til kork, montere en kvalitets hjulholder og omvikle alle
lineøjerne, så har jeg fået to gode og flotte karpestænger til en billig
penge.

En håndbygget stang kan sagtens tangere kunsthåndværk, og der skal
faktisk ikke ret meget til for at lave noget der både er bedre og pænere
end det man kan købe, jeg kan da runde af med at fortælle at jeg har to
Laksestænger på henholdsvis 12 og 15 fod de er begge bygget på Orvis
Spey klinger, og jeg har faktisk oplevet, at en meget kendt dansk
laksefisker stod og savlede over dem, da jeg havde parkeret dem uden for
fiskekontoret i Mörum, og ja han fik lov til at prøve et par kast - jeg
tilbød iøvrigt at bygge et tilsvarende sæt mod betaling- naturligvis,
men han var for fornæret og oplyste at han stort set fik alt sit grej
gratis fra de danske grejgrossister, de ser tilsyneladne en reklameværdi
i, at kendte lystfiskere bruger deres mærker... ;-)))

Med venlig hilsen
Niels Ebbesen

--

Niels Ebbesen free-lance grafik & webdesign
http://www.niels-ebbesen.net
Prøv også "Den ultimative Internet søgesite"
http://home3.inet.tele.dk/elgo

Persson

unread,
May 27, 1999, 3:00:00 AM5/27/99
to
In article <374e7449...@news.image.dk>, pi...@nospam.dk says...

> Niels Riis Ebbesen skrev:
>
> [klip.. et langt interessant indlæg om selvbygning af stænger]
[Bobbit endnu et interessant indlæg om selvb... af stænger]


> PS! Du skulle lige puste lidt til gløderne, Niels. Jeg synes sagtens dit
> indlæg kunne have klaret sig uden det.

Enig! Manden skriver jo udemærket, når han ellers gider :-) Det lader
til at livet efter bundvendingen er ved at vende tilbage til den gode
fjord dk.fritid.lystfiskeri :-)

--
c:\persson
Please remove the xxx's

Ib Evald Andersen

unread,
May 27, 1999, 3:00:00 AM5/27/99
to
Hej Niels og andre lystfiskere
Niels Riis Ebbesen <in...@niels-ebbesen.net> skrev i en
nyhedsmeddelelse:374C710C...@niels-ebbesen.net...
> Fiskestænger spar mange $$$$$

> Jeg har efterhånden håndbygget en 25 stænger og ombygget 7 stænger, og
> jeg kan oplyse at man sagtens kan lave en hjemmebygget stang, der er

> Når man håndbygger ens egne fiskestænger, så vil jeg anbefale at man


> vælger at bygge dem på gode klinger fra anerkendte varemærker som f.eks
> Hardy, Orvis, Sage, Sportex o.s.v. man kan som hovedregel altid købe

Hvor finder du disse tilbud ??

Jeg synes det lyder spændende, men hvordan kommer jeg igang ??


--
mvh
Ib Evald Andersen, Skivevej 20, 9500 Hobro tlf. 98 51 02 89
Rigtige hunde vejer min 0,1 t
www.image.dk/~ib_evald
mailto:ib_e...@image.dk

Niels Riis Ebbesen

unread,
May 28, 1999, 3:00:00 AM5/28/99
to
Ib Evald Andersen wrote:

> Hvor finder du disse tilbud ??
>
> Jeg synes det lyder spændende, men hvordan kommer jeg igang ??

Alle de store grejforretninger handler med løse klinger og fittings til
håndbygning af fiskestænger, hvis man går ind og roder i deres udvalg så kan
man ofte finde nogle klinger, som de har haft stående et par år, og så er de
som regel til at handle med - man kan se på de plastikposer de står i om de
ser gamle ud.

Hvis man bestiller en helt bestemt vare som de skal tage hejem, så er de som
regel svære at prutte med, men de sidste 20 år har jeg A L D R I G givet
fuld pris for fiskegrej, man skal ose og ikke vise for stor interesse og
købelyst, man må godt kikke på den samme vare et par gange - så skal
sælgeren nok komme op i dem.

Som tidligere nænvt, er det smarteste nok, at du starter på biblioteket, der
kan man søge på stangbygning, og så er det faktisk bare at beslutte hvad man
vil starte med at bygge, og jeg vil anbefale at man begynder med en enkel
spinnestang, de store tredelte tohånds fluestænger bør nok vente til man har
fået lidt rutine.

Når I læser bøgerne, så skal I godt nok læs afsnittet om håndtilfiling af
korkhåndtaget, men bagefter kan I godt glemme alt det I har læst, for man
laver blot en intermistisk drejebænk med en boremaskine, hvis man kører
strømmen til bormaskinen igenem en pedal til en symaskine, så har man
trinløs hastighedstyring med foden, så kører det som en leg og så tager det
kun mellem 5 - 15 minutter at tilslibe et perfekt håndtag.

Glem også alt hvad der måtte stå i bøgerne om lakering af klingen, det
holder ikke, jeg har aldrig lakeret mine klinger, de står og holder sig
meget pænere i når de står ubehandlet i rå polyester.

Beviklingerne af øjerne laves nemmest med et patent, som man selv bygger af
nogle træstykker og et par bræddebolte, beviklingerne skal lakeres med en
speciel to-komponent lak, den er ca. 4 - 6 timer om at hærde, og i det
tidsrum skal stangen ligge vandret og drejes langsomt rundt, jeg har en
langsomtgående gearmotor til dette og jeg låner nogle bestemte lego-dimser
med hjul på af mine børn til at understøtte stangen 2 - 3 steder, så står
den bare og snurer natten over.

Når man sliber håndtag og lakerer beviklingerne, så får man koblet stangen
til boremaskinen og gearmotoren v.h.a. en ca 10 - 15 cm lang rund stålpind,
der kan stikkes ind i bunden af den hule klinge, man tilpasser
størrelsen/diameteren, ved at man to steder vikler bred malertape omkring
stålpinden, den må kun gå håndstramt ind i klingen.

Men som sagt - lån bøgerne, så tager vi spørsmålene efterhånden som de
melder sig.

PS: Der findes også et digert værk på dansk, der omhandler bygning af
spitcane stænger, den er også god at læse, for mange af processerne er jo
identiske og grundpricipperne omkring rygrad og aktion er lærerigt stof -
men pas på, jeg har hørt, at det kan være meget skæbnesvangert at bambus i
blodet.

Robert Piil

unread,
May 28, 1999, 3:00:00 AM5/28/99
to
Niels Riis Ebbesen skrev:

>Beviklingerne af øjerne laves nemmest med et patent, som man selv bygger af
>nogle træstykker og et par bræddebolte,

Kunne du forklare det lidt nærmere. Mener du dette 'patent' bruges som
trådholder?

> beviklingerne skal lakeres med en
>speciel to-komponent lak, den er ca. 4 - 6 timer om at hærde, og i det
>tidsrum skal stangen ligge vandret og drejes langsomt rundt, jeg har en
>langsomtgående gearmotor til dette og jeg låner nogle bestemte lego-dimser
>med hjul på af mine børn til at understøtte stangen 2 - 3 steder, så står
>den bare og snurer natten over.

Jeg bruger en batteridreven 'grilmotor', som i hvert fald for nogle år
siden fulgte med enhver havegril, og som jeg aldrig har set nogen bruge
til dens oprindelige formål.

Erik Thorsen

unread,
May 29, 1999, 3:00:00 AM5/29/99
to

Niels Riis Ebbesen skrev i meddelelsen
<374DC479...@niels-ebbesen.net>...

>PS: Der findes også et digert værk på dansk, der omhandler bygning af
>spitcane stænger, den er også god at læse, for mange af processerne er jo
>identiske og grundpricipperne omkring rygrad og aktion er lærerigt stof -
>men pas på, jeg har hørt, at det kan være meget skæbnesvangert at bambus i
>blodet.


Niels har ret, får man først smag for bambus, tonkin eller splitcane eller
hvad man nu foretrækker, er man solgt forever. Dette er ikke ment som en
advarsel - tværtimod. Man behøver ikke at være modelbygger eller
møbelsnedker for at kunne bygge signe egne stænger i splitcane. Det
vigtigste er man metodisk sætter sig ind i tingene først. Gå på biblioteket,
der findes flere fremragende både danske og amerikanske bøger om emnet, til
eksempel, G.P. Holdens’s bog The idyl of the split bamboo, for ikke at
forglemme E. Garrison & Hoagy Carmichael’s bog - A Master’s Guide to
Building a bambooo Fly Rod, der udkom i 77 .

Vores alle sammens Preben Torp Jacobsen, dyrlæge, fluefisker og ikke mindst
stangbygger mm. har begået en særdeles læseværdig bog - Stangbygning,
Bygning af splitcane-fluestang. Preben skrev den i 82 (på eget forlag,
Flyleavers) og den er ikke siden overgået her til lands, så vidt jeg er
orienteret.

Der er mange der tror, at det er en kæmpe opgave at bygge en stang i
Splitcane - det er det ikke - Efter den første stang kan man snildt klare
bygningen på 15 til 20 timer, hertil kommer montering af håndtag, ferruler,
hjulholdere mm.

Det næste er selvfølgelig at skaffe de rette materialer, modelforme, værktøj
mm. Her får du brug for et netværk, der kan rådgive og skaffe dig tingene.
Jeg vil ikke oplyse Prebens telefonnummer her i gruppen, men han bor stadig
ved Viborg og kan let spores via oplysningen - han har aldrig afvist et nyt
medlem af Familien, så der sker ikke noget ved at slå på tråden til ham.

Canen er selvsagt det vigtigste. Der findes mange kvaliteter på
verdensmarked fx Calcutta-bambus. Men der er kun én kvalitet der er prima,
nemlig Bambus fra Kinas Kwong Ning og Wai Tsaap distinkt. Her gror
bambusarten Arundinaria amabilis (McClure). Den gror på nogle vindomsuste
bjergskrænter, hvor de varme somre og kolde vintre hærder den i en grad, der
gør den helt unik til stangbygning. Området er ikke mere end 70 km2, det
betyder, at det kan være vanskeligt at få netop denne vare endsige umuligt
af normale kanaler.

Jeg begynde selv at bygge splitcane stænger for vel 20 år siden. Her lærte
jeg Preben Dorph Jørgensen fra Svenstrup ved Ålborg at kende. Preben fik ved
en udsøgt stædighed skaffet en sending netop af Arundinaria’en. Kina havde
ellers været lukket land i mange år i den henseende. Naturligvis blev alle
vennerne forsynet til den store guldmedalje. Jeg selv købte, så jeg var
sikker på at kunne blive mindst 150 år, uden at skulle mangle. I dag kan jeg
godt se, at mit vellageret lager af bambus overlever mig med mindst 100 år.
Så skulle der være nogle, der seriøst overvejer at komme i gang og mangler
bambus, kan de godt sende mig en mail, så finder vi ud af det (naturligvis
for penge).

Men som jeg nævnte indledningsvis, splitcane - det er en grim bacille og det
er på eget ansvar.
Mvh
Erik Thorsen


0 new messages