stød-rangering
Vagn K. Poulsen
og oplevede en MT rangere med �ldre(?) godsvogne i sporene overfor -
mellem kommandoposten og perronen. rangeringen skete med store bump
mellem vognene - st�drangering mente jeg var afskaffet/'ikke tilladt*
- husker jeg forkert ?
hilsen,
Vagn
Lars Petersen
Lasse
togfotos.dk
"Vagn K. Poulsen" <v...@mail.tele.dk> skrev i meddelelsen
news:5260u59em0ah3p56h...@4ax.com...
luna
> Ikke helt men det var DSB musseumstog der kørte.
>
> Lasse
> togfotos.dk
>
> "Vagn K. Poulsen" <v...@mail.tele.dk> skrev i meddelelsennews:5260u59em0ah3p56h...@4ax.com...
>
>
>
> > Store Bededag ventede jeg på Randers station på IC6356 (i spor 3)
> > og oplevede en MT rangere med ældre(?) godsvogne i sporene overfor -
> > mellem kommandoposten og perronen. rangeringen skete med store bump
> > - husker jeg forkert ?
>
> > hilsen,
>
> - Vis tekst i anførselstegn -
Ja om som sagt før de kan jo også tillade sig alt.
Man kunne ikke engang overkomme at ryde op efter sig oppe i struer i
weekenden da man endnu engang kørte
afskedstur. Der ligger masser af kulrester på og ved sporet ind til
drejeskiven.
Klaus D. Mikkelsen
>
> Ja om som sagt f�r de kan jo ogs� tillade sig alt.
Som sagt f�r er det noget forf�rdentligt sludder.
Hvad har de gjort dig, siden du er s� sur?
Klaus
--
Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.hadsten.dk
Min egen hjemmeside nu med nyt dom�ne http://www.moppe.dk
S�lges 15" st�lf�lge med Michelin Alpin vinterd�k til VW Golf
Kim Christensen
> Store Bededag ventede jeg på Randers station på IC6356 (i spor 3)
> og oplevede en MT rangere med ældre(?) godsvogne i sporene overfor -
> mellem kommandoposten og perronen. rangeringen skete med store bump
> - husker jeg forkert ?
>
Nogle lkf er bedre til at beregne bremseafstand end andre...
Jeg mener at begrebet stødrangering dækker over at maskinen skubber en
eller flere vogne foran sig, men er ikke koblet til disse. Så stopper
maskinen og vognene fortsætter ind på det spor der er stillet til. På
den måde sparer man at maskinen skal tage turen med.
Du skulle have set og hørt i Esbjerg, tilbage i starten af 1980'erne.
Stod man på perronen kunne man høre rasende brøl fra en MH, og lyde af
vogne der nærmest blev smadret. Kunne man komme til at se, skete der
mange mærkelige ting, bl.a. det man kalder "ræveslag". Det kan man
hvis maskinen har koblingsautomat, den trækker vogne op i fart, kobler
fra og sætter mere fart på. En hjælper står parat ved sporskiftet og
skifter når maskinen er kommet over, så vognene kører ind på det spor
de skal. Man sparer et omløb, og at køre ind på sporet med maskinen.
Så koster det nemt noget andet i stedet, det er derfor det har været
forbudt i mange år, sikkert også allerede i 80'erne.
Hilsen Kim
ikke @webspeed.dk Svend
"Vagn K. Poulsen" <v...@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:5260u59em0ah3p56h...@4ax.com...
Der er vel ikke nogen der st�drangerer med museumsmateriel?
Og hvad siger DSBs regler om dette (museumstog er en del af DSB)?
Svend
Jens Vestergaard
news:5260u59em0ah3p56h...@4ax.com:
St�drangering har ikke noget med "store bump" mellem vognene at g�re.
St�drangering d�kker over, at tr�kkraften (som i det tilf�lde er en
"skubkraft") s�tter vogne i bev�gelse (og selv bremser), s� vognene selv
l�ber over en given str�kning, indtil de l�ber farten af sig eller
bliver bremset.
Det skulle gerne ske uden nogen form for "bump"..., bumpene skyldes
sikkert blot, at man rangerer med sl�kkede koblinger, og uden at der er
samlet luft til bremserne. Men ellers: jo, st�drangering er blevet
forbudt for �r tilbage.
--
mvh
Jens Vestergaard
Stephan Aller, OZ2U / 5P2U
"luna" <jim...@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:d97eb836-a2cf-42b9...@y36g2000yqm.googlegroups.com...
Man kunne ikke engang overkomme at ryde op efter sig oppe i struer i
weekenden da man endnu engang k�rte
afskedstur. Der ligger masser af kulrester p� og ved sporet ind til
drejeskiven.
Det lyder jo n�sten som om du skulle ud og vende en Lint p� drejeskiven i
Struer....!
Ole "Storefut" Juhl
> Og hvad siger DSBs regler om dette (museumstog er en del af DSB)?
> Svend
Det skal jeg ikke kunne sige, men det er ikke tilladt i f�lge BDK SR, alts�
ikke noget som DSB bestemmer over.
Vi andre m� heller ikke st�drangere.
Mvh Ole
luna
wrote:
> "luna" <jimm...@webspeed.dk> skrev i en meddelelsenews:d97eb836-a2cf-42b9...@y36g2000yqm.googlegroups.com...
>
> Man kunne ikke engang overkomme at ryde op efter sig oppe i struer i
> afskedstur. Der ligger masser af kulrester på og ved sporet ind til
> drejeskiven.
>
> Det lyder jo næsten som om du skulle ud og vende en Lint på drejeskiven i
> Struer....!
Nææ, jeg har ikke noget med Arrivas tog at gører, så klap lige hesten.
Men man kunne da godt rydde op efter sig. Hvis det nu var et
diesellokomotiv der der havde smidt en masse olie/dieselolie så skulle
der sgu nok blive ballade.
Kim Christensen
>
> Nææ, jeg har ikke noget med Arrivas tog at gører, så klap lige hesten.
>
Det tror jeg næsten Arriva kan være glad for...
> Men man kunne da godt rydde op efter sig. Hvis det nu var et
> diesellokomotiv der der havde smidt en masse olie/dieselolie så skulle
> der sgu nok blive ballade.
Der er det ved det at olien siver ned i grundvandet og gør dette
uanvendeligt, mens dine "kulrester" - også kaldet aske fordeles af det
næste regnvejr, og mest sansynligt blot bremser græsset lidt i at gro
mellem skinnerne en tid.
Du har tilsyneladende et eller andet problem med DSB Museumstog, se
dog at få det afklaret med dem. Vi kan ikke hjælpe dig her, selvom der
nok kommer en enkelt eller to fra DSB-M her i gruppen - som
privatpersoner.
Kim
Rafael F
>
> - Vis tekst i anførselstegn -
Altså der vil altid falde lidt kul ned fra tenderen på et
damplokomotiv. Det ser man hver gang der er kørt veterantog et sted.
Og nu stammer stenkul jo fra jorden af, så mon ikke det går ? ;).
Desuden synes jeg ikke at kul er det største oprydnings problem i
Struer...
Erik Olsen
> Men man kunne da godt rydde op efter sig. Hvis det nu var et
> diesellokomotiv der der havde smidt en masse olie/dieselolie s� skulle
> der sgu nok blive ballade.
Aske og slagger fra fyret er godt varme n�r de smides p� jorden, der g�r
lige en times tid inden de er s� kolde at man kan "rydde dem op".
--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/
Stephan Aller, OZ2U / 5P2U
>N��, jeg har ikke noget med Arrivas tog at g�rer, s� klap lige hesten.
>
Jeg er sikker p� at der ikke er svinet med vilje...
Personligt vil jeg nu hellere se p� lidt f� kulstykker der regner (tilbage)
i jorden frem for det syn der m�dte mig for �r tilbage n�r man k�rte ind til
Struer - inden oprydningsprojektet hos jernbaneklubberne kom i gang...
//Stephan
Filip
> i jorden frem for det syn der mødte mig for år tilbage når man kørte ind til
> Struer - inden oprydningsprojektet hos jernbaneklubberne kom i gang...
Eller som møder en når man køre ind til Struer nu....
Det kan jo være det er tid til endnu en oprydning!
ikke @webspeed.dk Svend
"Jens Vestergaard" <j...@railsoft.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns9D6EE2FE3B...@130.225.254.104...
>
> > Men ellers: jo, st�drangering er blevet forbudt for �r tilbage.
Ja, det kan jeg ogs� huske at have l�st engang, men hvor st�r det nu?
Begrebet "st�drangering" kan jeg kun finde et sted i det instruktionsstof,
som er tilg�ngeligt p� nettet (og hvor det er nemmest at lede), og det er i
Str�mmen - hvor det er forbudt. Men betyder det s�, at det er tilladt andre
steder?
Svend
ikke @webspeed.dk Svend
"Svend" <Svendduer ikke @webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:4be1dad9$0$36567$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
Nu fik jeg lige googlet lidt videre, og st�dte p� dette skrift fra
Trafikstyrelsen
"Vejledning
Indberetning og registrering af
ulykker, forl�bere til ulykker og
sikkerhedsm�ssige
uregelm�ssigheder"
hvor der bl a under "Togsammenst�d" st�r:
"Kollision mellem rangerende rullende materiel og arbejdsk�ret�jer
registreres som "andet" f.eks.
ramling, t�rning, st�drangering, h�rd rangering og kollision med vogne, der
l�ber"
I vejledningen er ogs� beskrevet, hvordan (og hvorn�r) man indberetter
s�danne forhold til Trafikstyrelsen.
Rent reglementarisk kunne det se ud til, at reglen om st�drangering er
forsvundet samtidig med at Rangerreglementet blev nedlagt i 2005.
Sp�rgsm�let er s�, om man kan forlange at rangerpersonalet ved noget om
dette emne, hvis de ikke engang kan sl� begrebet op i en af deres
vejledninger eller instrukser - medmindre de alts� har v�ret ansat i mere
end 5 �r.
/Svend
"
Keld Henrik Mikkelsen
> Rent reglementarisk kunne det se ud til, at reglen om st�drangering er
> forsvundet samtidig med at Rangerreglementet blev nedlagt i 2005.
> Sp�rgsm�let er s�, om man kan forlange at rangerpersonalet ved noget om
> dette emne, hvis de ikke engang kan sl� begrebet op i en af deres
> vejledninger eller instrukser - medmindre de alts� har v�ret ansat i mere
> end 5 �r.
De gamle rangerbestemmelser er erstattet af �36 i SR.
Der st�r dog ikke noget specifikt om st�drangering i SR.
Mvh. Keld
Jens Vestergaard
news:4be1f40a$0$4810$ba62...@nntp02.dk.telia.net:
Nej, men der st�r i � 36 pkt 5.1.1., at k�ret�jerne skal v�re korrekt
sammenkoblet og i 1.3.2., at frakobling kun m� ske, n�r k�ret�jerne
holder stille.
Med de to bestemmelser er st�drangering vist ikke mulig.
--
mvh
Jens Vestergaard
Jens Vestergaard
news:slrnhu4v1m.19i...@mail.corell.dk:
> Ole "Storefut" Juhl wrote:
>>
>> Det skal jeg ikke kunne sige, men det er ikke tilladt i f�lge BDK SR,
>> alts� ikke noget som DSB bestemmer over.
>
> Nu er SR ikke den absolutte sandhed. Men i dette tilf�lde er der nok
> ikke undtagelser.
>
Generelt er det s�dan, at jernbanevirksomhederne (DSB f.eks.) godt kan
f� lov til at lave regler, som *sk�rper* SRs bestemmelser (bl.a. om
rangering), men ikke regler, der dispenserer fra SR.
--
mvh
Jens Vestergaard
ikke @webspeed.dk Svend
"Jens Vestergaard" <j...@railsoft.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns9D70A37878...@130.225.254.104...
Man kan da sagten frakoble mens vognene (rangerbev�gelsen) holder stille,
hvorefter rangerbev�gelsen s�tter i gang, bremser og lader de
ikke-tilkoblede vogne forts�tte deres k�rsel (man st�der dem). Efterf�lgende
kan disse vogne g� i st� af sig selv, blive afbremset eller ramle mod et
andet k�ret�j eller en sporstopper.
Svend
Erik Olsen
> Jens Vestergaard skrev
>>
>> Nej, men der st�r i � 36 pkt 5.1.1., at k�ret�jerne skal v�re korrekt
>> sammenkoblet og i 1.3.2., at frakobling kun m� ske, n�r k�ret�jerne
>> holder stille.
>>
>> Med de to bestemmelser er st�drangering vist ikke mulig.
>
> Man kan da sagten frakoble mens vognene (rangerbev�gelsen) holder
> stille, hvorefter rangerbev�gelsen s�tter i gang, bremser og lader de
> ikke-tilkoblede vogne forts�tte deres k�rsel (man st�der dem).
I s� fald er k�ret�jerne ikke korrekt sammenkoblet.
Jens Vestergaard
news:4be306e8$0$36583$edfa...@dtext01.news.tele.dk:
>
> "Jens Vestergaard" <j...@railsoft.dk> skrev i en meddelelse
>> Nej, men der st�r i � 36 pkt 5.1.1., at k�ret�jerne skal v�re korrekt
>> sammenkoblet og i 1.3.2., at frakobling kun m� ske, n�r k�ret�jerne
>> holder stille.
>>
>> Med de to bestemmelser er st�drangering vist ikke mulig.
>>
>
> Man kan da sagten frakoble mens vognene (rangerbev�gelsen) holder
> stille, hvorefter rangerbev�gelsen s�tter i gang, bremser og lader de
> ikke-tilkoblede vogne forts�tte deres k�rsel (man st�der dem).
> Efterf�lgende kan disse vogne g� i st� af sig selv, blive afbremset
> eller ramle mod et andet k�ret�j eller en sporstopper.
Ja, det KAN man - men det M� man ikke, for s� er ovenfor citerede 5.1.1.
jo overtr�dt.
--
mvh
Jens Vestergaard
ikke @webspeed.dk Svend
Jeg er slet ikke uenig, for rangering med st�d har v�ret forbudt i rigtig
mange �r, ogs� selv om det kun drejer sig om en enkelt "selvk�rende"
godsvogn. Nok mindre fordi det var (og er) farligt, men mere fordi det kunne
(og stadig kan) medf�re skader p� godset (og m�ske p� materiellet).
Hvis vi bev�ger os tilbage mod udgangspunktet, og rangeringen vel at m�rke
er foreg�et som beskrevet, har de formastelige ENTEN ikke v�ret klar over
dette (uanset hvordan - og hvor tydeligt - det beskrives i reglementerne nu
om dage), ELLER de har gjort det bevidst. I begge tilf�lde skal det
indberettes til Trafikstyrelsen som en kollision, alts� at man "er kommet
til" at overtr�de sikkerhedsbestemmelserne.
N�r det s� er sagt, kan det anbefales at se filmen "Her er Banerne" fra 1948
om Fredericia station, hvor man dengang (ogs� der) kun kunne gennemf�re
dagens produktion ved at rangere via rangerbjerg/rangerryg. Samme forhold
g�r sig g�ldende i dag p� de store rangerbaneg�rde i vore nabolande (og
deres nabolande), men som ikke l�ngere er n�dvendigt hos os, da vi slet ikke
har tilsvarende rangering nogen steder (ikke engang i Fredericia).
http://www.dfi.dk/faktaomfilm/dfi-kataloget/dkfilm.aspx?id=11980
http://www.youtube.com/watch?v=xtHIFj4TWAo&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=6nz-n49pIFQ&feature=related
Svend
Kim Christensen
> Jeg er slet ikke uenig, for rangering med stød har været forbudt i rigtig
> mange år, også selv om det kun drejer sig om en enkelt "selvkørende"
> godsvogn. Nok mindre fordi det var (og er) farligt, men mere fordi det kunne
> (og stadig kan) medføre skader på godset (og måske på materiellet).
Dengang godstog var andet end "noget der bare kører igennem" så jeg
nogengange at der på visse godsvogne sad et orange trekantet mærke med
et sort udråbstegn. Ved enkelte vogne var det malet på, mens det på
andre vogne sad som et løst stykke papir i holderen til
destinationssedlen.
Jeg erindrer at have læst i noget modelbanenoget at det betød
"stødrangering forbudt", muligvis senere ændret til "forsigtig
rangering", men det ligger langt ude i erindringens tåger.
Hilsen Kim
Herluf Holdt, 3140
> Dengang godstog var andet end "noget der bare k�rer igennem"
> s� jeg nogengange at der p� visse godsvogne sad et orange
> trekantet m�rke med et sort udr�bstegn. Ved enkelte vogne var
> det malet p�, mens det p� andre vogne sad som et l�st stykke
> papir i holderen til destinationssedlen.
> Jeg erindrer at have l�st i noget modelbanenoget at det bet�d
> "st�drangering forbudt", muligvis senere �ndret til "forsigtig
> rangering", men det ligger langt ude i erindringens t�ger.
Jeg husker at rangering i "gamle dage" ofte foregik med kraftige
brag og bump. T�nkte ogs� p� om alle de der p�skrifter om
"forsigtig rangering" egentlig overhovedet blev l�st. Jeg s� lige
et eksempel p�, hvordan postarbejdere var n�dt til at s�tte et
gult flag p� postvognen for at g�re opm�rksom p� at her alts�
arbejdede "levende mennesker":
http://www.sfvj.dk/sidesporet/signalerogmaerker/signaler.htm
Halvvejs nede p� siden (med billede):
"Ranger forsigtigt med vognen" er et gult flag, der betyder, at
rangering med eller mod vognen skal ske med forsigtighed, fordi
der opholder sig personale i den. Signalet, der kan anvendes p�
postvognen eller vogn med postafdeling, anbringes af personalet
p� vognsiden n�rmest perron.
--
Herluf :�)
Stig Bang-Mortensen
>
> Generelt er det s�dan, at jernbanevirksomhederne (DSB f.eks.) godt kan
> f� lov til at lave regler, som *sk�rper* SRs bestemmelser (bl.a. om
> rangering), men ikke regler, der dispenserer fra SR.
I grunden en skam, da der stadig st�r meget sludder i � 61 og 62.
--
Mvh
Stig Bang-Mortensen
Gert Krabsen
N�vn bare eet reglement / en lov, man ikke kan sige det om ;-)
(m�ske loven om altings nederdr�gtighed..)
Lars Elmvang
>>> ikke undtagelser.
>> Generelt er det s�dan, at jernbanevirksomhederne (DSB f.eks.) godt kan
>> f� lov til at lave regler, som *sk�rper* SRs bestemmelser (bl.a. om
>> rangering), men ikke regler, der dispenserer fra SR.
>
> U-signal, hvordan kommer du videre jvf. hhv SR og p� lokalbanen (f�lles
> U-signal er hintet). Alts� en lempning af reglerne i SR.
>
> En ud/forbi-rangering kan if�lge SR kun gives til n�ste hovedsignal, men
> hvis du k�rer p� str�kning 8, med gennemg�ende linjeleder, kan den gives
> forbi samtlige AM'er til n�ste I-signal. Alts� en lempning af reglerne i
> SR.
>
> If�lge SR m� du ikke opsk�re sporskifter, men p� str�kning 8 m� du
> godt, under hvisse betingelser...
>
Det er s� ikke Jernbanevirksomheden der laver SIN, men
infrastrukturforvalteren
Jens Vestergaard
news:slrnhua8kk.19i...@mail.corell.dk:
> Jens Vestergaard wrote:
>> Generelt er det s�dan, at jernbanevirksomhederne (DSB f.eks.) godt
>> kan f� lov til at lave regler, som *sk�rper* SRs bestemmelser (bl.a.
>> om rangering), men ikke regler, der dispenserer fra SR.
>
> Du holder p� en station, har et (medg�ende) sporskifte mellem dig og
> U-signal, hvordan kommer du videre jvf. hhv SR og p� lokalbanen
> (f�lles U-signal er hintet). Alts� en lempning af reglerne i SR.
Undskyld, men det er da noget vr�vl...
Den SR-regel, du hentyder til, tr�der i kraft, n�r der B�DE er et
sporskifte mellem togets forende og signalet, OG det p�g�ldende signal
er f�lles for flere togvejsspor.
Privatbanernes "f�lles" U-signal siger jo entydigt, fra hvilket spor,
der er signal for (gr eller gul/gr) - det fysiske signal er m�ske
nok f�lles, men signalgivningen fra det er ikke.
> En ud/forbi-rangering kan if�lge SR kun gives til n�ste hovedsignal,
> men hvis du k�rer p� str�kning 8, med gennemg�ende linjeleder, kan den
> gives forbi samtlige AM'er til n�ste I-signal. Alts� en lempning af
> reglerne i SR.
>
> If�lge SR m� du ikke opsk�re sporskifter, men p� str�kning 8 m� du
> godt, under hvisse betingelser...
Reglerne i SIN (for str�kning 8, f.eks.) er ikke lavet af
jernbanevirksomheden.
--
mvh
Jens Vestergaard
Jens Vestergaard
> Jens Vestergaard wrote:
>>
>> Undskyld, men det er da noget vr�vl...
>>
>> Den SR-regel, du hentyder til, tr�der i kraft, n�r der B�DE er et
>> sporskifte mellem togets forende og signalet, OG det p�g�ldende
>> signal er f�lles for flere togvejsspor.
>
> S� forstod du jo mit eksempel ;)
>
>> Privatbanernes "f�lles" U-signal siger jo entydigt, fra hvilket spor,
>> der er signal for (gr eller gul/gr) - det fysiske signal er m�ske
>> nok f�lles, men signalgivningen fra det er ikke.
>
> Alts�, hvis man k�rer efter SR giver signalet ikke en k�retilladelse,
> men hvis man k�rer p� en privatbane med f�lles U-signal m� man godt
> k�re (hvis man k�rer fra det spor der gives signal for).
>
Jeg tror, du blander tingene lidt sammen. Det f�lles U-signal er for det
f�rste en "privat"bane-specialitet, som ikke findes i SR.
For det andet er det - som fors�gt forklaret ovenfor - helt i
overensstammelse med den generelle regel.
Et PU-signal, f.eks., som st�r EFTER sammenl�bet af flere togvejsspor
giver IKKE oplysning om, hvor hvilket spor det g�lder og kan derfor IKKE
"bruges" alene.
Men det f�lles U-signal p� privatbanerne (som ogs� st�r efter
sammenl�bet af to togvejsspor) giver jo netop pr�cis oplysning om, for
hvilket spor det g�lder ved en given signalgivning. Det er i
virkeligheden at sammenligne med opstillingen af to U-signaler i
signalbillede - hvor man jo ogs� m� afg�, selvom signalerne st�r efter
sammenl�bet af flere togvejsspor.
Der er ingen uoverensstemmelser i DEN sammenh�ng (men man kan sikkert
finde andre... :-))
--
mvh
Jens Vestergaard
Jens Vestergaard
> Jens Vestergaard wrote:
>>
>> Jeg tror, du blander tingene lidt sammen. Det f�lles U-signal er for
>> det f�rste en "privat"bane-specialitet, som ikke findes i SR.
>
> Ja begrebet "f�lles U-signal" er en privatbaneting, men man kan
> sagtens opleve samme opstilling andre steder. Disse andre steder vil
> det ikke v�re tilladt at k�re efter visningen i U-signalet, jvf. SR.
>
> Hence min pointe om at ikke tilladt jvf. SR er ikke ensbetydende med
> at det ikke kan v�re tilladt generelt.
>
Synes fortsat, at du misser pointen: Et "privat"bane-U-signal KAN give
en entydig afgangstilladelse fra et af to togvejsspor. Det kan et enligt
"SR"-U-signal ikke.
Der er tale om to forskellige signaler - IKKE at noget er tilladt �t
sted, men ikke et andet.
--
mvh
Jens Vestergaard
Jens Lindhard
"Vagn K. Poulsen" <v...@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:5260u59em0ah3p56h...@4ax.com...
> Store Bededag ventede jeg p� Randers station p� IC6356 (i spor 3)
> og oplevede en MT rangere med �ldre(?) godsvogne i sporene overfor -
> mellem kommandoposten og perronen. rangeringen skete med store bump
> mellem vognene - st�drangering mente jeg var afskaffet/'ikke tilladt*
> - husker jeg forkert ?
>
> hilsen,
> Vagn
Det hedder ikke st�d-rangering, men SLAW! :-)
mvh
Jens Lindhard
Erik Olsen
> "Vagn K. Poulsen" <v...@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:5260u59em0ah3p56h...@4ax.com...
>> og oplevede en MT rangere med �ldre(?) godsvogne i sporene overfor -
>> mellem kommandoposten og perronen. rangeringen skete med store bump
>> - husker jeg forkert ?
>
Det er i �vrigt interessant at man i dag opfatter 'at sl� slag' som
noget s�rligt farligt.
I min barndom boede jeg p� Vesterbro i K�benhavn til jeg var knap 8 �r.
Jeg gik ofte ned p� Dybb�lsbroen og kiggede p� toggang og rangering,
is�r rangering til stationsristen som l� fra Dybb�lsbroen og ind mod
Postbaneg�rden.
Rangeringen foregik i reglen ved nedl�b fra str�kningsristen og optr�k
fra stationsristen med rangermaskinen, men hvis et eller andet gik galt
ved nedl�bet, m�tte rangermaskinen tr�de til og sortere vognene rigtigt.
Det foregik med slag lige under Dybb�lsbroen. Rangermaskinen var f�rst
en F-maskine, senere en MH.
Jeg har vist aldrig oplevet at slaget foregik voldsomt, til geng�ld var
standsning af vognene p� stationsristen ikke altid helt pr�cis (foregik
med hund), og s� skete det at en eller flere vogne ramlede ind i de
vogne som stod p� sporet. Men det var ligegyldigt om rangeringen foregik
ved nedl�b eller med slag.
Stig Bang-Mortensen
> Jens Lindhard wrote:
>> "Vagn K. Poulsen" <v...@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
>> news:5260u59em0ah3p56h...@4ax.com...
>>> og oplevede en MT rangere med �ldre(?) godsvogne i sporene overfor -
>>> mellem kommandoposten og perronen. rangeringen skete med store bump
>>> tilladt* - husker jeg forkert ?
>>
>
> Det er i �vrigt interessant at man i dag opfatter 'at sl� slag' som
> noget s�rligt farligt.
>
Det er kun r�veslaw som er lidt sjovt. Man puffer til en vogn, for derefter
at k�re uden om den i et parallelt spor og til sidst at fange vognen p� den
anden enden af maskinen. Man sparede en frem-og-tilbage bev�gelse ved det
oml�b.
--
Mvh
Stig Bang-Mortensen
Erik Olsen
> Det er kun r�veslaw som er lidt sjovt. Man puffer til en vogn, for
> derefter at k�re uden om den i et parallelt spor og til sidst at
> fange vognen p� den anden enden af maskinen. Man sparede en
> frem-og-tilbage bev�gelse ved det oml�b.
Eller som man har brugt i Amerika, at skubbe vogne p� et nabospor ved
hj�lp af en kraftig stang (pole or push pole) som anbragtes mellem
beslag med fordybninger (poling pockets) ved maskinens og vognens
hj�rner. Det var farligt for den person som bar stangen og anbragte den
mens maskinen langsomt n�rmede sig vognen.
http://www.flickr.com/photos/damongman/4423135375/
Stig Bang-Mortensen
> Stig Bang-Mortensen wrote:
>
>> derefter at k�re uden om den i et parallelt spor og til sidst at
>> fange vognen p� den anden enden af maskinen. Man sparede en
>> frem-og-tilbage bev�gelse ved det oml�b.
>
> Eller som man har brugt i Amerika, at skubbe vogne p� et nabospor ved
> hj�lp af en kraftig stang (pole or push pole) som anbragtes mellem
> beslag med fordybninger (poling pockets) ved maskinens og vognens
> den mens maskinen langsomt n�rmede sig vognen.
>
> http://www.flickr.com/photos/damongman/4423135375/
Forskellen er at de amerikanske vogne �benbart var konstruerede til det.
R�veslaw var forbudt.
--
Mvh
Stig Bang-Mortensen
Carsten S. Lundsten
Den amerikanske version af at smide en vogn bagfra er "flying switch".
Man acceplererer lok-vogn, holder lidt igen, tager afkoblingsh�ndtaget
og accelererer s� v�k fra vognen, mens en rangist drejer skiftet s�
vognen l�ber i sidesporet. Det er heller ikke noget man opfordrer til nu
om dage....
Den med stangen har jeg set praktiseret i Lyngby med en lastbil, for at
flytte en vogn der skulle p� vognbj�rn.
Carsten
Erik Olsen
> Den amerikanske version af at smide en vogn bagfra er "flying switch".
> Man acceplererer lok-vogn, holder lidt igen, tager afkoblingsh�ndtaget
> og accelererer s� v�k fra vognen, mens en rangist drejer skiftet s�
> vognen l�ber i sidesporet. Det er heller ikke noget man opfordrer til
> nu om dage....
�h ja, det har jeg set p� en video fra en branch line hvor maskinen
laver nummeret med en combine. Jeg tror du kender videoen.
Carsten S. Lundsten
> Carsten S. Lundsten wrote:
>
>> Den amerikanske version af at smide en vogn bagfra er "flying switch".
>> Man acceplererer lok-vogn, holder lidt igen, tager afkoblingsh�ndtaget
>> og accelererer s� v�k fra vognen, mens en rangist drejer skiftet s�
>> vognen l�ber i sidesporet. Det er heller ikke noget man opfordrer til
>> nu om dage....
>
> �h ja, det har jeg set p� en video fra en branch line hvor maskinen
> laver nummeret med en combine. Jeg tror du kender videoen.
Ja, det fraa Kansas ca. 1960.
Men jeg har nu ogs� set det praktiseret i virkeligheden ;-)
Carsten