Spørgsmål ang. en lokoførers helbred ?
Carsten
Jeg har lige bestået udvælgelsesprøven til at blive lokomotivfører hos
DSB og er nu sendt til lægeundersøgelse, så Trafikstyrelsen kan
vurdere, om jeg kan helbredsgodkendes.
Mit helbred som sådan bekymrer mig ikke, da jeg for knap 2 måneder
siden var til helbredsundersøgelse, fordi jeg arbejder om natten, og
her var der ikke noget at komme efter.
Jeg vejer dog 102 kilo og er 182 cm høj det får min BMI til at bevæge
sig ind i farezonen, selvom jeg er muskuløs bygget er der selvfølgelig
også noget overskydende fedt, men det kan de jo ikke se ud af et tal.
Nu kommer jeg så til mit spørgsmål :
Tror I Trafikstyrelsen vil godkende mig med en BMI på næsten 31 ????
På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Carsten Pedersen
Stig Bang-Mortensen
Mig bekendt beskæftiger Ts sig ikke med BMI. De er interesserede i kredsløb
og stofskifte.
mvh
Stig Bang-Mortensen
N. Christensen
>> bevæge sig ind i farezonen, selvom jeg er muskuløs bygget er der
>> Tror I Trafikstyrelsen vil godkende mig med en BMI på næsten 31 ??
> Mig bekendt beskæftiger Ts sig ikke med BMI. De er interesserede i
> kredsløb og stofskifte.
Umiddelbart så tror jeg heller ikke at du skal være bange for noget.
Vi glæder os til at høre om du fik jobbet :)
--
Fjern det el-drevne togsæt fra min e-mail, hvis du vil kontakte mig.
Jan
i blodtryk, sukkersyge, dit syn og om du lider af svimmelhed.
For høj vægt er et problem blandt lokomotivførere. Er man ikke overvægtig
før man begynder i jobbet, så bliver man det.
vh
Jan
"Carsten" <ode...@privat.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:22e928af.05011...@posting.google.com...
Henrik Bang Jensen
>
> Nu kommer jeg så til mit spørgsmål :
> Tror I Trafikstyrelsen vil godkende mig med en BMI på næsten 31 ????
Trafikstyrelsens krav, vejledninger og attester mv omkring helberd kan
findes på: http://trafikstyrelsen.dk/sw13338.asp
mvh
/Henrik \!
Kim Schroeder
> Jeg vejer dog 102 kilo og er 182 cm høj det får min BMI til at bevæge
> sig ind i farezonen, selvom jeg er muskuløs bygget er der selvfølgelig
> også noget overskydende fedt, men det kan de jo ikke se ud af et tal.
>
> Nu kommer jeg så til mit spørgsmål :
> Tror I Trafikstyrelsen vil godkende mig med en BMI på næsten 31 ????
Hvad der primært lægges vægt på er blodtrykket målt i konsultation
på trods af, at mange læger i dag er af den opfattelse, at en sådan måling
intet er værd.
Manges blodtryk stiger (ganske naturligt), når de træder ind hos lægen
vel vidende, at det nu er spørgsmålet om en fornyelse af tilladelsen til at fremføre
tog eller en uvis fremtid på sidelinien..
Hvad der meget mere giver mening er blodtrykket målt over f.eks et døgn -
men dette anerkendes desværre ikke af tilsynets læge.
Så længe dit blodtryk er lig med eller under 140/90 har du gode chancer.
Du bliver bedømt af en læge hvis uddannelse er henved 50 år gammel,
men han har desværre alt at sige med hensyn til alle lokoførere her i landet.
Stig Bang-Mortensen
>
> Hvad der primært lægges vægt på er blodtrykket målt i konsultation
> på trods af, at mange læger i dag er af den opfattelse, at en sådan
> måling
> intet er værd.
>
> Manges blodtryk stiger (ganske naturligt), når de træder ind hos lægen
> vel vidende, at det nu er spørgsmålet om en fornyelse af tilladelsen
> til at fremføre
> tog eller en uvis fremtid på sidelinien..
> Hvad der meget mere giver mening er blodtrykket målt over f.eks et
> døgn -
> men dette anerkendes desværre ikke af tilsynets læge.
>
Der er et "konsultationstillæg" ved blodtryksmålinger. Hvad ved du om
hvilken måling der giver det bedste resultat? Er du læge?
mvh
Stig Bang-Mortensen
Bjarne Nielsen (Mozilla)
bekræftet. Blodtrykket kan faktisk svinge meget, men nogle læger udlåner
en blodtryksmåler, så man kan følge med i udsvingene og hvis man noterer
målingerne og viser dem til lægen, kan han/hun få et seriøst grundlag
for vurderingen, og man kan samtiig få et indtryk af, hvornår det løber
løbsk.
Hvis man skal ind til en doktor Mabuse, som giver een eneste chance for
at bestå blodtryksprøven, vil det kunne minde om situationen hos den
bistre køreprøvesagkyndige politimand i Thisted, der virker så
ubehagelig og skræmmende på folk, at han kan få selv de mest
velafbalancerede mennesker til at køre rundt i byen med trukket
håndbremse eller panikke.
(Nej, det er ikke egne oplevelser)
Der burde være en appelmulighed, hvis ens egen læge kan sandsynliggøre,
at prøven hos doktor Mabuse eller hvad det nu var han hed, giver et ikke
repræsentativt billede.
Og undskyld udtrykket Mabuse, hvad var det nu den gode læge i
virkeligheden hedder?
Bjarne
Stig Bang-Mortensen
>>
> Jeg har fra flere forskellige uddannede læger fået ovenstående
> bekræftet. Blodtrykket kan faktisk svinge meget, men nogle læger
> udlåner en blodtryksmåler, så man kan følge med i udsvingene og hvis
> man noterer målingerne og viser dem til lægen, kan han/hun få et
> seriøst grundlag for vurderingen, og man kan samtiig få et indtryk
> af, hvornår det løber løbsk.
>
> Hvis man skal ind til en doktor Mabuse, som giver een eneste chance
> for at bestå blodtryksprøven,
Det er nu mit indtryk at blodtryk der måles for højt hos lægen først og
fremmest indikerer at der er noget galt. Hvis man ikke har normalt blodtryk
skal årsagen under alle omstændigheder findes. Derfor er der et
"konsultationstillæg" som indbygger en tolerance i målingen til patientens
fordel. Hvis man stadig ligger over er det fordi der noget galt.
>
> Der burde være en appelmulighed, hvis ens egen læge kan
> sandsynliggøre, at prøven hos doktor Mabuse eller hvad det nu var han
> hed, giver et ikke repræsentativt billede.
Hvorfor det. Der er jo ikke tale om administration eller lovgivning, men
derimod helbred. Jeg synes ærlig talt at det er åndssvagt at appelere mod en
blodtryksmåling. Den rigtige vej frem er at gøre noget ved det ved at komme
i bedre form eller blive behandlet. Det er mig bekendt ikke sådan at Ts krav
er helt ude i hampen.
Jeg tror ikke lokomotivpersonalet (og deres familier) skal være kede af at
der på det punkt bliver stillet nogle krav man ikke kan opfylde ved at sidde
på sin flade røv.
>
> Og undskyld udtrykket Mabuse, hvad var det nu den gode læge i
> virkeligheden hedder?
Worm
mvh
Stig Bang-Mortensen
Bjarne Nielsen (Mozilla)
>>Jeg har fra flere forskellige uddannede læger fået ovenstående
>>bekræftet. Blodtrykket kan faktisk svinge meget, men nogle læger
>>udlåner en blodtryksmåler, så man kan følge med i udsvingene og hvis
>> man noterer målingerne og viser dem til lægen, kan han/hun få et
>>seriøst grundlag for vurderingen, og man kan samtiig få et indtryk
>>af, hvornår det løber løbsk.
>>
>>Hvis man skal ind til en doktor Mabuse, som giver een eneste chance
>>for at bestå blodtryksprøven,
>
>
> Det er nu mit indtryk at blodtryk der måles for højt hos lægen først og
> fremmest indikerer at der er noget galt. Hvis man ikke har normalt blodtryk
> skal årsagen under alle omstændigheder findes. Derfor er der et
> "konsultationstillæg" som indbygger en tolerance i målingen til patientens
> fordel. Hvis man stadig ligger over er det fordi der noget galt.
Hvis lægen måler for højt blodtryk, skal man afgjort tage det alvorligt,
men vi taler jo om nogle grænseværdier, som ikke må overskrides, og hvis
man ligger i underkanten af det område, vil resultatet afhænge af
omstændighederne i det øjeblik, hvor prøven tages og to lige "gode"
patienter bliver altså vurderet forskelligt med det resultat, at den ene
falder igennem.
Hvis Trafikstyrelsen har besluttet sig for nogle bestemte grænseværdier,
må de også være interesseret i, at man så præcist som muligt vurderer
personens daglige blodtryk og ikke lader tilfældigheder spille for meget
ind.
>>Der burde være en appelmulighed, hvis ens egen læge kan
>>sandsynliggøre, at prøven hos doktor Mabuse eller hvad det nu var han
>>hed, giver et ikke repræsentativt billede.
>
>
> Hvorfor det. Der er jo ikke tale om administration eller lovgivning, men
> derimod helbred. Jeg synes ærlig talt at det er åndssvagt at appelere mod en
> blodtryksmåling. Den rigtige vej frem er at gøre noget ved det ved at komme
> i bedre form eller blive behandlet. Det er mig bekendt ikke sådan at Ts krav
> er helt ude i hampen.
Næppe, men når det nu er almindeligt kendt, at blodtrykket for den samme
person skal måles over en periode for at give et pålideligt resultat, er
det for sløset at lade hammeren falde efter en enkelt måling.
Hvis der var appelmulighed, ville det være mere OK, for så ville ens
egen læge sige til, hvis en række målinger gav et andet billede.
> Jeg tror ikke lokomotivpersonalet (og deres familier) skal være kede af at
> der på det punkt bliver stillet nogle krav man ikke kan opfylde ved at sidde
> på sin flade røv.
Det er et vindersynspunkt. Prøv at fortælle det til den person, som ikke
har sovet om natten og kommer hen til Dr. Mabuse med nerverne uden på
tøjet, for derefter at blive fældet på et par streger for meget?
Jeg har set mennesker, som kunne klare trafikal uorden og ulykker
upåklageligt, men blev som vingummi i hænderne på læger eller tandlæger.
>
>
>>Og undskyld udtrykket Mabuse, hvad var det nu den gode læge i
>>virkeligheden hedder?
>
>
> Worm
Tak. Det lyder næsten mere skræmmende end Mabuse.
Er der nogen som haret billede af Doktor Worm?
Bjarne
Jens, Odense
> person skal måles over en periode for at give et pålideligt resultat, er
> det for sløset at lade hammeren falde efter en enkelt måling.
> Hvis der var appelmulighed, ville det være mere OK, for så ville ens
> egen læge sige til, hvis en række målinger gav et andet billede.
Der er en 'appelmulighed' eller hvad man nu skal kalde det.
En bekendt af mig skulle før ansættelse ved DSB til lægeundersøgelse.
Vedkommende var ved at komme for sent til undersøgelsen, og knoklede derop
på sin cykel. Blodtrykket lå derfor for højt iflg. de gældende bestemmelser.
Min bekendte skulle derfor have foretaget tre yderligere blodtryksmålinger
med tilfredsstillende resultat med hver en måneds mellemrum.
Da disse tre målinger var helt i orden, blev han ansat uden problemer.
Jens, Odense 14.01.2005
Stig Bang-Mortensen
> Stig Bang-Mortensen wrote:
>
>>> Jeg har fra flere forskellige uddannede læger fået ovenstående
>>> bekræftet. Blodtrykket kan faktisk svinge meget, men nogle læger
>>> udlåner en blodtryksmåler, så man kan følge med i udsvingene og hvis
>>> man noterer målingerne og viser dem til lægen, kan han/hun få et
>>> seriøst grundlag for vurderingen, og man kan samtiig få et indtryk
>>> af, hvornår det løber løbsk.
>>>
>>> Hvis man skal ind til en doktor Mabuse, som giver een eneste chance
>>> for at bestå blodtryksprøven,
>>
>>
>> Det er nu mit indtryk at blodtryk der måles for højt hos lægen
>> først og fremmest indikerer at der er noget galt. Hvis man ikke har
>> normalt blodtryk skal årsagen under alle omstændigheder findes.
>> Derfor er der et "konsultationstillæg" som indbygger en tolerance i
>> målingen til patientens fordel. Hvis man stadig ligger over er det
>> fordi der noget galt.
>
> Hvis lægen måler for højt blodtryk, skal man afgjort tage det
> alvorligt, men vi taler jo om nogle grænseværdier, som ikke må
> overskrides, og hvis man ligger i underkanten af det område, vil
> resultatet afhænge af omstændighederne i det øjeblik, hvor prøven
> tages og to lige "gode" patienter bliver altså vurderet forskelligt
> med det resultat, at den ene falder igennem.
Når den ene får målt for højt blodtryk er de ikke lige gode.
Vi blev lige enige om at han hedder Worm, ikke. Egen læge går jeg ikke ud
fra man har Mabuse-forhold til. Alternativt stopper diskussionen med dig med
denne mail.
Man bliver ikke fældet på et par streger! Der er forskel på om der er tale
om en nyansættelse eller en kontrol.
Når man bliver ansat skal blodtrykket være iorden (punktum)
Når man går til helbredskontrol skal man sidde stille i, jeg tror, fem
minutter. Så bliver man målt tre gang (blodtryk og hvilepuls). Lægen skal
indberette resultatet til Ts. Endnu er der intet sket med lkf. Hvis
målingerne ikke er tilfredsstillende anmoder Ts om at yderligere målinger
bliver iværksat. Alt efter hvor meget for højt blodtrykket bliver man enten
taget fra eller får en begrænset helbredsgodkendelse (typisk tre måneder).
Bliver man taget fra er årsagen at der skal iværksættes en behandling for at
få blodtrykket ned. Man går så løbende til kontrol indtil Ts er tilfredse
med udviklingen. Bliver man betinget godkendt skal man have blodtrykket på
den rigtige side af stregen i løbet af tre måneder enten ved ændret levevis
eller medicinering. Efterfølgende når man er godkendt skal man 10 mdr senere
til måling igen. Er den iorden bliver man helbredsgodkendt.
Du kan kalde det vindersynspunkt, men jeg mener alligevel det er rigtigt.
Hvis dit blodtryk er normalt bliver det ikke kanonhøjt af at gå til lægen.
Hvis du trods behandling og motion stadig bliver målt over stregen og der
ikke er noget klinisk i vejen laver man blodtryksmålinger over døgnet. Husk
på at for langt de fleste er helbredskontrollen en formssag. De der sidder
for meget på røven bliver (for det meste) varskoet i tide og kan ændre
levevis. Og det er i mine øjne sagens kerne helbredet og det lange
sygdomsfrie liv. Skide være med at man ikke må køre tog i en periode.
>
> Jeg har set mennesker, som kunne klare trafikal uorden og ulykker
> upåklageligt, men blev som vingummi i hænderne på læger eller
> tandlæger.
>>
Sikkert, men har du målt deres blodtryk mens det stod på? Og så er der
heller ikke de samme helbredskrav til de der kører og de der klarer trafikal
uorden og ulykker.
mvh
Stig Bang-Mortensen
Bjarne Nielsen (Mozilla)
> Når den ene får målt for højt blodtryk er de ikke lige gode.
Jo, det kan de godt være, hvis ham med det laveste blodtryk havde lidt
højere blodtryk aftenen før eller næste morgen eller omvendt.
Det er klart, at målingen er god nok i forhold til de grove
ydertilfælde, men for alle dem der er på vippen er den ikke god nok.
Jeg mener ikke at have kaldt ham M. siden det sted du fortalte hvad han hed.
> Man bliver ikke fældet på et par streger! Der er forskel på om der er tale
> om en nyansættelse eller en kontrol.
>
> Når man bliver ansat skal blodtrykket være iorden (punktum)
Det er vi ikke uenige om, og vi kan sagtens diskutere grænseværdien, men
det skal ikke være en tilfældig måling, som afgør, om man falder igennem
> Når man går til helbredskontrol skal man sidde stille i, jeg tror, fem
> minutter. Så bliver man målt tre gang (blodtryk og hvilepuls). Lægen skal
> indberette resultatet til Ts. Endnu er der intet sket med lkf. Hvis
> målingerne ikke er tilfredsstillende anmoder Ts om at yderligere målinger
> bliver iværksat. Alt efter hvor meget for højt blodtrykket bliver man enten
> taget fra eller får en begrænset helbredsgodkendelse (typisk tre måneder).
> Bliver man taget fra er årsagen at der skal iværksættes en behandling for at
> få blodtrykket ned. Man går så løbende til kontrol indtil Ts er tilfredse
> med udviklingen. Bliver man betinget godkendt skal man have blodtrykket på
> den rigtige side af stregen i løbet af tre måneder enten ved ændret levevis
> eller medicinering. Efterfølgende når man er godkendt skal man 10 mdr senere
> til måling igen. Er den iorden bliver man helbredsgodkendt.
Jeg regner heller ikke med at man skiller sig af med allerede ansatte
uden grundige afprøvninger. Problemet er mere i forhold til nyansatte,
som ikke får en ekstra chance.
> Du kan kalde det vindersynspunkt, men jeg mener alligevel det er rigtigt.
> Hvis dit blodtryk er normalt bliver det ikke kanonhøjt af at gå til lægen.
> Hvis du trods behandling og motion stadig bliver målt over stregen og der
> ikke er noget klinisk i vejen laver man blodtryksmålinger over døgnet. Husk
> på at for langt de fleste er helbredskontrollen en formssag. De der sidder
> for meget på røven bliver (for det meste) varskoet i tide og kan ændre
> levevis. Og det er i mine øjne sagens kerne helbredet og det lange
> sygdomsfrie liv. Skide være med at man ikke må køre tog i en periode.
>
Vi er virkelig ikke uenige om det fornuftige i en eller anden
grænseværdi. Spørgsmålet er bare, om een enkelt blodprøve er nok, især
hvis lægen er en stressende og ubehagelig person. Jeg kender ham ikke,
men det lyder ikke ligefrem som om det er en venlig børnelæge.
>>Jeg har set mennesker, som kunne klare trafikal uorden og ulykker
>>upåklageligt, men blev som vingummi i hænderne på læger eller
>>tandlæger.
>>
>
> Sikkert, men har du målt deres blodtryk mens det stod på? Og så er der
> heller ikke de samme helbredskrav til de der kører og de der klarer trafikal
> uorden og ulykker.
>
Jamen det drejer sig ikke om de konkrete grænseværdier. Dem kan vi godt
diskutere, bortset fra at vi savner forudsætningerne til det.
Det gælder kun om en så vigtig prøve foretages med tilstrækkelig
grundighed, så tilfældigheder ikke spiller en for afgørende rolle.
Bjarne
Stig Bang-Mortensen
> Stig Bang-Mortensen wrote:
>>>>
>>>> lovgivning, men derimod helbred. Jeg synes ærlig talt at det er
>>>> åndssvagt at appelere mod en blodtryksmåling. Den rigtige vej frem
>>>> er at gøre noget ved det ved at komme i bedre form eller blive
>>>> behandlet. Det er mig bekendt ikke sådan at Ts krav er helt ude i
>>>> hampen.
>>>
>>> Næppe, men når det nu er almindeligt kendt, at blodtrykket for den
>>> samme person skal måles over en periode for at give et pålideligt
>>> resultat, er det for sløset at lade hammeren falde efter en enkelt
>>> måling.
>>> Hvis der var appelmulighed, ville det være mere OK, for så ville ens
>>> egen læge sige til, hvis en række målinger gav et andet billede.
Hvis det resultat Worm er interesseret i findes ved at ligge stille et
stykke tid, så er de andre muligheder vel lige meget.
>>
>>
>
> Jeg regner heller ikke med at man skiller sig af med allerede ansatte
> uden grundige afprøvninger. Problemet er mere i forhold til nyansatte,
> som ikke får en ekstra chance.
Det får de da også. De kan søge igen når blodtrykket er i orden.
>
>> Du kan kalde det vindersynspunkt, men jeg mener alligevel det er
>> rigtigt. Hvis dit blodtryk er normalt bliver det ikke kanonhøjt af
>> at gå til lægen. Hvis du trods behandling og motion stadig bliver
>> målt over stregen og der ikke er noget klinisk i vejen laver man
>> blodtryksmålinger over døgnet. Husk på at for langt de fleste er
>> helbredskontrollen en formssag. De der sidder for meget på røven
>> bliver (for det meste) varskoet i tide og kan ændre levevis. Og det
>> er i mine øjne sagens kerne helbredet og det lange sygdomsfrie liv.
>> Skide være med at man ikke må køre tog i en periode.
>>
>
> Vi er virkelig ikke uenige om det fornuftige i en eller anden
> grænseværdi. Spørgsmålet er bare, om een enkelt blodprøve er nok, især
> hvis lægen er en stressende og ubehagelig person. Jeg kender ham ikke,
> men det lyder ikke ligefrem som om det er en venlig børnelæge.
>
Nu er det ikke Worm der måler blodtrykket, det er ens egen læge. Worm har
ingen kontakt med den enkelte.
mvh
Stig Bang-Mortensen
Bjarne Nielsen (Mozilla)
> Hvis det resultat Worm er interesseret i findes ved at ligge stille et
> stykke tid, så er de andre muligheder vel lige meget.
Det er en almindeligt kendt mangel blandt en del læger, at de ikke er
uddannet nok i at forstå mennesker og sætte sig ind i hvordan patienter
har det psykisk.
>>>
>>Jeg regner heller ikke med at man skiller sig af med allerede ansatte
>>uden grundige afprøvninger. Problemet er mere i forhold til nyansatte,
>>som ikke får en ekstra chance.
>
>
> Det får de da også. De kan søge igen når blodtrykket er i orden.
OK, det letter sagen, jeg fik indtryk af at det var ret definitivt.
>>>Du kan kalde det vindersynspunkt, men jeg mener alligevel det er
>>>rigtigt. Hvis dit blodtryk er normalt bliver det ikke kanonhøjt af
>>>at gå til lægen. Hvis du trods behandling og motion stadig bliver
>>>målt over stregen og der ikke er noget klinisk i vejen laver man
>>>blodtryksmålinger over døgnet. Husk på at for langt de fleste er
>>>helbredskontrollen en formssag. De der sidder for meget på røven
>>>bliver (for det meste) varskoet i tide og kan ændre levevis. Og det
>>>er i mine øjne sagens kerne helbredet og det lange sygdomsfrie liv.
>>>Skide være med at man ikke må køre tog i en periode.
>>>
>>
>>Vi er virkelig ikke uenige om det fornuftige i en eller anden
>>grænseværdi. Spørgsmålet er bare, om een enkelt blodprøve er nok, især
>>hvis lægen er en stressende og ubehagelig person. Jeg kender ham ikke,
>>men det lyder ikke ligefrem som om det er en venlig børnelæge.
>>
>
> Nu er det ikke Worm der måler blodtrykket, det er ens egen læge. Worm har
> ingen kontakt med den enkelte.
>
OK, så er jeg mere tryg ved sagen. Egen læge burde være til at tale med
- og har under alle omstændigheder pligt til at interessere for sagen
ved den slags alarmsignaler.
Bjarne
Lars Rasmussen
Der forefindes joda dødmandsanordning...
- Lars
--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
Bjarne Nielsen (Mozilla)
> Man kunne spørge sig selv hvorfor der egentlig er sådanne helbredskrav?
> Der forefindes joda dødmandsanordning...
>
> - Lars
>
>
Selvom det sjældent går galt, er der jo ikke noget automatisk stop under
rangering, og i stedet for at gå efter SA-togenes uheldige konstruktion,
som får dem til at skrælle siderne op på hinanden, eller den fatale
omstændighed at der gik 3 minutter fra afsporingen til der blev slået
alarm, hænger man sig i lokomotivførerens skyld og mulige helbredssvigt
og fantasifulde amatørpsykologiske analyser.
Spørgsmålet er, om der i det omfattende materiale over sikkerhedsmæssige
hændelser er belæg for en sammenhæng mellem blodtryk og uheld. Jeg
tvivler, men hvis der er, så er sagen jo som den skal være.
Bjarne
Stig Bang-Mortensen
> Man kunne spørge sig selv hvorfor der egentlig er sådanne
> helbredskrav? Der forefindes joda dødmandsanordning...
>
Og ATC. Svaret er det til 10.000kr.
mvh
Stig Bang-Mortensen
Lars Rasmussen
> > Man kunne spørge sig selv hvorfor der egentlig er sådanne helbredskrav?
> > Der forefindes joda dødmandsanordning...
> >
> > - Lars
> >
> >
> Panikreaktion efter Holteulykken, går jeg ud fra.
Havde førerens blodtryk m.v. indflydelse på ulykken?
Sådan læste jeg ihvertfald ikke rapporten.
Lars Rasmussen
> > Man kunne spørge sig selv hvorfor der egentlig er sådanne
> > helbredskrav? Der forefindes joda dødmandsanordning...
> >
>
> Og ATC. Svaret er det til 10.000kr.
Uanset, hvor mange penge svaret er værd, mener jeg at de helbredskrav er
fis i en hornlygte.
Kravene, må være et udtryk for, at man _alligevel_ ikke stoler på
dødmandsanordningen.
Atc/Hkt udrustningen, gør det endnu sværere at lave ulykker (hvis man
gør som man skal, naturligvis) - og de steder det er gået galt uden
Atc/Hkt, er det, mig bekendt, ikke førerens helbred der har været
årsag.
Stig Bang-Mortensen
>> Lars Rasmussen wrote:
>>> Man kunne spørge sig selv hvorfor der egentlig er sådanne
>>> helbredskrav? Der forefindes joda dødmandsanordning...
>>>
>>
>> Og ATC. Svaret er det til 10.000kr.
>
> Uanset, hvor mange penge svaret er værd, mener jeg at de helbredskrav
> er fis i en hornlygte.
> Kravene, må være et udtryk for, at man _alligevel_ ikke stoler på
> dødmandsanordningen.
Der er en detalje mere som er værd at overveje i forbindelse med
helbredkontrol. Skiftende arbejdstider er kendt for at stresse stofskiftet
og kredsløbet uanset hvordan tjenesterne er tilrettelagt. Det er da en
fordel for alle parter at medarbejderne er rustet til opgaven.
>
> Atc/Hkt udrustningen, gør det endnu sværere at lave ulykker (hvis man
> gør som man skal, naturligvis) - og de steder det er gået galt uden
> Atc/Hkt, er det, mig bekendt, ikke førerens helbred der har været
> årsag.
Nej, men det kan bruges til argumentation for det modsatte. Ingen ulykker
har årsag i personalets helbred. Ingen ulykker har årsag i ATC-anlæg. osv.
osv.
mvh
Stig Bang-Mortensen
Stig Bang-Mortensen
>> Lars Rasmussen wrote:
>>> Man kunne spørge sig selv hvorfor der egentlig er sådanne
>>> helbredskrav? Der forefindes joda dødmandsanordning...
>>>
>>> - Lars
>>>
>>>
>> Panikreaktion efter Holteulykken, går jeg ud fra.
>
> Havde førerens blodtryk m.v. indflydelse på ulykken?
> Sådan læste jeg ihvertfald ikke rapporten.
Nu kan vi ikke måle den pågældendes blodtryk, men rapporten påpeger at der
fandt private mobilsamtaler sted. Jeg synes rapporten antyder at det kan
have være højere end normalt.
At det så ikke er det helbredsundersøgelserne sigter mod er en anden sag.
Det er ikke farligt at have højt blodtryk hvis det skyldes at man bestiller
noget. Det er først hvis det er højt når man ligger stille at den er gal.
mvh
Stig Bang-Mortensen
Erik Olsen
>
> At det så ikke er det helbredsundersøgelserne sigter mod er en anden
> sag. Det er ikke farligt at have højt blodtryk hvis det skyldes at
> man bestiller noget. Det er først hvis det er højt når man ligger
> stille at den er gal.
Man kan på en blodtryksmåling ofte se om pågældende lider af forhøjet
blodtryk, eller om en evt. forhøjelse kan skyldes fysisk anstrengelse
eller stress.
Blodtrykket måles som to værdier. Det højeste tryk kaldes det systolisk
blodtryk, og det laveste tryk kaldes det diastoliske blodtryk. Ved
fysisk anstrengelse eller stress er det i reglen kun det systoliske
blodtryk som er højt, mens ved forhøjet blodtryk er i reglen også det
diastoliske blodtryk for højt.
Læs mere på
http://www.netdoktor.dk/sunderaad/undersoegelser/blodtryksmaaling.htm.
--
Venlig hilsen
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/
Lars Rasmussen
> helbredkontrol. Skiftende arbejdstider er kendt for at stresse stofskiftet
> og kredsløbet uanset hvordan tjenesterne er tilrettelagt. Det er da en
> fordel for alle parter at medarbejderne er rustet til opgaven.
Det er klart, at arbejdsgiveren, er interesseret i at medarbejderne, er
sunde og raske. Men at pille folk fra pga. blodtryk f.eks. er det rene
nonsens. Jeg tror desværre ikke der bliver slækket på kravene dog, for
hvis først en (uvidene) journalist får nys om det, så ruller lavinen.
>
> >
> > Atc/Hkt udrustningen, gør det endnu sværere at lave ulykker (hvis man
> > gør som man skal, naturligvis) - og de steder det er gået galt uden
> > Atc/Hkt, er det, mig bekendt, ikke førerens helbred der har været
> > årsag.
>
> Nej, men det kan bruges til argumentation for det modsatte. Ingen ulykker
> har årsag i personalets helbred. Ingen ulykker har årsag i ATC-anlæg. osv.
> osv.
Der kan være argumenter for, og imod alt. Jeg mener dog _stadig_ ikke at
det lægetjek, ændrer på sikkerhedsniveauet.
Lars Rasmussen
> >> Panikreaktion efter Holteulykken, går jeg ud fra.
> >
> > Havde førerens blodtryk m.v. indflydelse på ulykken?
> > Sådan læste jeg ihvertfald ikke rapporten.
>
> Nu kan vi ikke måle den pågældendes blodtryk, men rapporten påpeger at der
> fandt private mobilsamtaler sted. Jeg synes rapporten antyder at det kan
> have være højere end normalt.
Man kunne mene at telefonopkaldet har givet (for) højt blodtryk, men det
kom jo kun fordi manden snakkede i telefon privat. Allerede dengang var
det forbudt, mens man kørte tog. Så hvis det var tilfældet, var det
nærmere telefonopkaldet, end blodtrykket, der var den egentlige årsag
til ulykken.
Stig Bang-Mortensen
>> Der er en detalje mere som er værd at overveje i forbindelse med
>> helbredkontrol. Skiftende arbejdstider er kendt for at stresse
>> stofskiftet og kredsløbet uanset hvordan tjenesterne er
>> tilrettelagt. Det er da en fordel for alle parter at medarbejderne
>> er rustet til opgaven.
>
> Det er klart, at arbejdsgiveren, er interesseret i at medarbejderne,
> er sunde og raske. Men at pille folk fra pga. blodtryk f.eks. er det
> rene nonsens. Jeg tror desværre ikke der bliver slækket på kravene
> dog, for hvis først en (uvidene) journalist får nys om det, så ruller
> lavinen.
>
Det er medarbejderne også. Hvordan skal en journalist ændre på det? Hvilken
lavine taler du om?
mvh
Stig Bang-Mortensen
Bjarne Nielsen (Mozilla)
>>Lars Rasmussen wrote:
>>
>>>Man kunne spørge sig selv hvorfor der egentlig er sådanne helbredskrav?
>>>Der forefindes joda dødmandsanordning...
>>>
>>>- Lars
>>>
>>>
>>
>>Panikreaktion efter Holteulykken, går jeg ud fra.
>
>
> Havde førerens blodtryk m.v. indflydelse på ulykken?
> Sådan læste jeg ihvertfald ikke rapporten.
>
> - Lars
>
>
meget tyndbenet grundlag og har reelt ikke andet end det ubestridelige
faktum, at lokomotivføreren er et menneske og at han var uopmærksom i et
afgørende øjeblik.
Når jeg gætter på panikreaktion efter Holte-ulykken, så er det fordi det
ligner panikforholdsregler for at kunne sige at man gør noget for at
hindre ulykker forårsaget af menneskelig uopmærksomhed.
Bjarne
Bjarne Nielsen (Mozilla)
>
> Det er klart, at arbejdsgiveren, er interesseret i at medarbejderne, er
> sunde og raske. Men at pille folk fra pga. blodtryk f.eks. er det rene
> nonsens. Jeg tror desværre ikke der bliver slækket på kravene dog, for
> hvis først en (uvidene) journalist får nys om det, så ruller lavinen.
>
>
>>>Atc/Hkt udrustningen, gør det endnu sværere at lave ulykker (hvis man
>>>gør som man skal, naturligvis) - og de steder det er gået galt uden
>>>Atc/Hkt, er det, mig bekendt, ikke førerens helbred der har været
>>>årsag.
>>
>>Nej, men det kan bruges til argumentation for det modsatte. Ingen ulykker
>>har årsag i personalets helbred. Ingen ulykker har årsag i ATC-anlæg. osv.
>>osv.
>
>
> Der kan være argumenter for, og imod alt. Jeg mener dog _stadig_ ikke at
> det lægetjek, ændrer på sikkerhedsniveauet.
>
relevante erfaringer.
Derfor er min holdning denne:
- Hvis der seriøst kan henvises til sammenhænge mellem blodtryk på den
ene side og hyppigheden af uheld eller sikkerhedshændelser på den anden
side, så respekterer jeg, at man agerer som man gør
- Hvis man ikke kan henvise til nogen sammenhæng, vil jeg uden videre
betegne Trafikstyrelsens blodtrykspraksis som inkompetent magtmisbrug.
Det må stå åbent, da jeg ikke ved, om de har dokumentation eller ej.
Bjarne
Lars Rasmussen
> Det er medarbejderne også. Hvordan skal en journalist ændre på det? Hvilken
> lavine taler du om?
Jeg forestiller mig bare hvilke overskrifter EkstraBladet kunne finde på
i den situation. De er jo ikke sene til at stemple folk og firmaer i den
branche.
Lars Rasmussen
> Det må stå åbent, da jeg ikke ved, om de har dokumentation eller ej.
Nej - de deler ikke rigtig ud. Hvis de gør, har jeg kigget de forkerte
steder ;-)
Jens, Odense
> ligner panikforholdsregler for at kunne sige at man gør noget for at
> hindre ulykker forårsaget af menneskelig uopmærksomhed.
Kravene vedr. blodtryk er fra før Holte ulykken.
Jens, Odense 16.01.2005
Bjarne Nielsen (Mozilla)
Bjarne
Stig Bang-Mortensen
Sådan helt generelt kan jeg godt få det indtryk at andre lever på en fremmed
planet.
Der er intet nyt i helbredskravene. De var der også da jeg startede i 1983.
mvh
Stig Bang-Mortensen
Lars Rasmussen
> planet.
>
> Der er intet nyt i helbredskravene. De var der også da jeg startede i 1983.
Det betyder da ikke at de er relevante for sikkerheden.
Jens, Odense
I 1983 var der ingen ATC, så da var kravene relevante.
Endeligt så sker det jo også i dag at ATC en gang imellem må udkobles på
grund af fejl eller lignende.
Mange andre personalegrupper ved jernbanen er også omfattet af
helbredskravene bl.a. rangerpersonale, sikringspersonale m.v. og de har
altså ingen ATC og dødmand at falde tilbage på.
Og så er arbejdet ved jernbanen på top ti over de farligste, så kravene
mener jeg er relevante.
Jens, Odense 16.01.2005
Lars Rasmussen
>
> I 1983 var der ingen ATC, så da var kravene relevante.
> Endeligt så sker det jo også i dag at ATC en gang imellem må udkobles på
> grund af fejl eller lignende.
Jeg mener ikke det er et argument for helbredskravene. Hvis man ser bort
fra dødmanssystemet, bliver du først bremset af togkontrolanlægget af et
restriktivt signal, der kan nemt være mange kilometer mellem dem, der
kan man reelt være faldet om længe før der sker noget.
Atc-anlægget erstatter, i mine øjne, ikke dødmansanlægget, hvis det
gjorde det, skulle der efter min overbevisning, være to mand i
førerrummet, hvis man udkolede det.
Der er, som jeg tidligere har skrevet, dødmandsanlæg på alle tog.
Helbredskravene, er blot et udtryk for, at man alligevel ikke stoler på
dødmandsystemet.
Er dødmanden suspenderet, skal der jo også være to mand i førerrummet,
så der er med andre ord intet vundet, sikkerhedsmæssigt, ved de
helbredskrav.
>
> Mange andre personalegrupper ved jernbanen er også omfattet af
> helbredskravene bl.a. rangerpersonale, sikringspersonale m.v. og de har
> altså ingen ATC og dødmand at falde tilbage på.
Hvorfor skal lokomotivpersonalet blandes ind i det?'
Det må da være de relevante grupper, der skal helbredstjekkes.
>
> Og så er arbejdet ved jernbanen på top ti over de farligste, så kravene
> mener jeg er relevante.
Jeg mener de er relevante i nogle tilfælde, men det er ligeså meget
hysteri.
Jens, Odense
> hysteri.
Hvis der ar fare for at lokomtivfører Andersen på vej ud til sit tog, falder
om i sporet med ildebefindende på grund af forhøjet blodtryk og
efterfølgende bliver kørt over af et andet tog er kravene relevante. Det
handler om menneskeliv det her.
Jens, Odense 16.01.2005
Stig Bang-Mortensen
Har du noget personligt imod kravene?
Hvis du selv er underlagt dem skal du da kun være glad for sat der bliver
holdt lidt øje med dig. Det er som bekendt helbredet det handler om.
mvh
Stig Bang-Mortensen
Bjarne Nielsen (Mozilla)
Der har været helbredskrav til tjenestemænd endnu længere tilbage end du
nævner, begrundet i selve tjenestemandsansættelsen.
Men det var i hvertfald ikke et krav for at have med sikkerhedsarbejde
at gøre i 1983, at man fik kontrolleret sit blodtryk. Det eneste man
tjekkede var øjnene, og en medarbejder i en kommandopost blev normalt
aldrig tjekket ude over den opmærksom, man pådrog sig, hvis man jævnligt
var ved at vælte tog eller rive køreledninger ned m.v.
Hvem ved dog, om det kunne have reddet den stakkels kollega, som faldt
død om på Godsbanegården.
Bjarne
Bjarne Nielsen (Mozilla)
regelmæssigt tvangstjekke hele befolkningen, som jo færdes på farlige
bilveje, hvor konsekvenserne af et ildebefindende normalt er meget
alvorlige og der aldrig er ATC eller dødmandsanordninger.
Bjarne
Jens, Odense
> regelmæssigt tvangstjekke hele befolkningen, som jo færdes på farlige
> bilveje, hvor konsekvenserne af et ildebefindende normalt er meget
> alvorlige og der aldrig er ATC eller dødmandsanordninger.
Det er det selvfølgelig ikke kun, men man skal stadigt huske på at ophold på
jernbanens område ofte er livsfarligt. Man får som regel kun én chance.
Man kan ikke generalisere på den måde, men du har ret i at bilister og
trafikanter med kørekort i det hele taget burde til tjek for både helbred og
kendskab til færdselsloven f.eks. hvert femte år eller lignende. Det ville
helt sikkert forbedre uheldsstatistikkerne.
Jens, Odense 16.01.2005
Bjarne Nielsen (Mozilla)
>>Hvis det er af hensyn til den ansattes egen sikkerhed, så burde vi
>>regelmæssigt tvangstjekke hele befolkningen, som jo færdes på farlige
>>bilveje, hvor konsekvenserne af et ildebefindende normalt er meget
>>alvorlige og der aldrig er ATC eller dødmandsanordninger.
>
>
> Det er det selvfølgelig ikke kun, men man skal stadigt huske på at ophold på
> jernbanens område ofte er livsfarligt. Man får som regel kun én chance.
Jo vist er det farligt, men jeg kan ikke se nogen større risiko hvad
angår blodpropper m.v.
Hvis man generelt ikke går midt i sporene, men mellem eller ved iden af
dem, så er det kun farligt, hvis personen får et ildebefindende på vej
hen over et spor.
> Man kan ikke generalisere på den måde, men du har ret i at bilister og
> trafikanter med kørekort i det hele taget burde til tjek for både helbred og
> kendskab til færdselsloven f.eks. hvert femte år eller lignende. Det ville
> helt sikkert forbedre uheldsstatistikkerne.
>
Hvis man ville tage det helt seriøst, så burde man hyppigt
helbredstjekke førerne af alle motorkøretøjer.
Et ildebefindende bag et rat betyder, at køretøjet kun meget langsomt
sagtner farten, men at det vil afvige fra sin vognbane og enten ramme
modkørende eller cyklister eller fodgængere eller diverse genstande.
Bjarne
Lars Rasmussen
> Hvis det er af hensyn til den ansattes egen sikkerhed, så burde vi
> regelmæssigt tvangstjekke hele befolkningen, som jo færdes på farlige
> bilveje, hvor konsekvenserne af et ildebefindende normalt er meget
> alvorlige og der aldrig er ATC eller dødmandsanordninger.
Tak - Det er præcis mine ord.
Lars Rasmussen
Jeg opfylder da kravene, hvis det er det du mener.
Men jeg mener _stadig_ at de er alt for skrappe.
>
> Hvis du selv er underlagt dem skal du da kun være glad for sat der bliver
> holdt lidt øje med dig. Det er som bekendt helbredet det handler om.
Det kan jeg sagtens selv finde ud af at holde øje med.
Kæden hopper af fordi det, tilsyneladende, er ufatteligt farligt at lade
en fører, der ikke overholder helbredskravene, køre rundt.
Hvis en fører dejser om, tager dødmanden ham - situationen, bliver
hverken mere eller mindre farlig af, at han f.eks. har diabetes, eller
for højt blodtryk.
Lars Rasmussen
> om i sporet med ildebefindende på grund af forhøjet blodtryk og
> efterfølgende bliver kørt over af et andet tog er kravene relevante. Det
> handler om menneskeliv det her.
I det tilfælde der, handler der "kun" om hans eget liv. Han må selv være
herre over liv og lemmer, når det gælder ham selv.
I det øjeblik, hvor han har ansvaret for andre mennesker, er der
dødmandsanlæg til, at forsøge, at afværge en hændelse.
Det bliver (som skrevet et andet sted) hverken mere eller mindre farligt
af, at han har blodtryksproblemer.
Stig Bang-Mortensen
>>
>>
> Jo for mig er der nyt.
>
> Der har været helbredskrav til tjenestemænd endnu længere tilbage end
> du nævner, begrundet i selve tjenestemandsansættelsen.
>
> Men det var i hvertfald ikke et krav for at have med sikkerhedsarbejde
> at gøre i 1983, at man fik kontrolleret sit blodtryk. Det eneste man
> tjekkede var øjnene, og en medarbejder i en kommandopost blev normalt
> aldrig tjekket ude over den opmærksom, man pådrog sig, hvis man
> jævnligt var ved at vælte tog eller rive køreledninger ned m.v.
>
Nå.
mvh
Stig Bang-Mortensen
Stig Bang-Mortensen
>
> Kæden hopper af fordi det, tilsyneladende, er ufatteligt farligt at
> lade en fører, der ikke overholder helbredskravene, køre rundt.
>
> Hvis en fører dejser om, tager dødmanden ham - situationen, bliver
> hverken mere eller mindre farlig af, at han f.eks. har diabetes, eller
> for højt blodtryk.
Jeg gætter på at man er bange for fejlreaktioner i forbindelse optræk til
hjerteanfald og hjerneblødninger. Dem jeg har set har været under udvikling
"et stykke tid".
mvh
Stig Bang-Mortensen
Lars Rasmussen
> hjerteanfald og hjerneblødninger. Dem jeg har set har været under udvikling
> "et stykke tid".
Jo - men hvad er "et stykke tid"?
En heldbredsgodkendelse varer flere år, der kan nå at få mange anfald,
af den ene eller anden slags.
Erik Olsen
>
> I det tilfælde der, handler der "kun" om hans eget liv. Han må selv
> være herre over liv og lemmer, når det gælder ham selv.
Det er blevet mere almindeligt i dag at arbejdsgivere interesserer sig
for de ansattes helbred. Det skyldes ikke kun at de ansattes
livskvalitet og reduktion af antal sygedage har fælles interesse, men
også at det koster mange penge at erstatte velkvalificerede ansatte når
det går rigtigt galt.
--
Venlig hilsen
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/
Jens, Odense
> dem, så er det kun farligt, hvis personen får et ildebefindende på vej
> hen over et spor.
Så bliver det godt nok svært at krydse et spor i embeds medfør.
Jens, Odense 16.01.2005
Jens, Odense
> En heldbredsgodkendelse varer flere år, der kan nå at få mange anfald,
> af den ene eller anden slags.
Du har da pligt til at indberette væsentlige ændringer og hændelser i dit
helbred til din arbejdsgiver.
Jens, Odense 16.01.2005
Stig Bang-Mortensen
>> Jeg gætter på at man er bange for fejlreaktioner i forbindelse
>> optræk til hjerteanfald og hjerneblødninger. Dem jeg har set har
>> været under udvikling "et stykke tid".
>
> Jo - men hvad er "et stykke tid"?
> En heldbredsgodkendelse varer flere år, der kan nå at få mange anfald,
> af den ene eller anden slags.
>
Dem jeg har oplevet varede et par timer før det var rigtig alvor. Det
handler om at mindske risikoen for at de opstår.
mvh
Stig Bang-Mortensen
Bjarne Nielsen (Mozilla)
fire skridt over et spor, er temmeligt beskeden.
Jeg tror man ville få mere ud af en kampagne, som skulle gøre det
nemmere for lokomotivførere og andre selv at sige fra, når de ikke er på
toppen. Det er slet ikke så helt nemt endda.
Jeg vil nok ikke være allermest tryg ved en lokomotivfører, som har
influenza, feber, stærk hovedpine, lettere svimmelhed. Ejheller ved en,
der ikke har kunnet sove og er kolossalt træt, eller en, som møder midt
i en stor familiær konflikt, der tager både nattesøvn og koncentration.
Så hellere en med lidt for højt blodtryk.
Jeg havde engang en kollega i en kommandopost, som byggede hus om dagen
og var meget træt på sine nattevagter. Een nat gik det galt, og landets
godstrafik gik helt op i kaos, da ingen kunne vække ham og alt holdt
stille i et par timer. Det var dengang, da der kørte 15 godstog på kryds
og tværs gennem stationen på een nattetime.
Spørgsmålet er: hvornår giver den pligtopfyldende medarbejder op og
melder sig uarbejdsdygtig? Tilskynder man folk til at gøre det, eller
møder man op alligevel af pligt og af frygt for repressalier?
Bjarne
Bjarne Nielsen (Mozilla)
negative konsekvenser, at man fristes til at fortie det.
Bjarne
Erik Olsen
>
> Men om man gør det afhænger bl.a. af holdninger og af, om det har så
> negative konsekvenser, at man fristes til at fortie det.
Tja, mange steder vil man risikere en afskedigelse hvis man fortier
væsentlige helbredsmæssige lidelser eller symptomer.
For højt blodtryk behøver ikke i sig selv på kortere sigt at være
farligt, men det er oftest et symptom på at kredsløbet ikke fungerer
optimalt. På længere sigt er for højt blodtryk en risikofaktor mht. f.
eks. blodpropper og hjerneblødning, og hvad enten man vil det eller ej,
er man allerede i 50-års-alderen i risikogruppen også selvom man ikke
har væsentligt forhøjet blodtryk eller ikke er ryger.
I kombination med en (efterhånden ret almindelig) lidelse som type
2-diabetes anbefales et blodtryk som er lavere end de normalt anbefalede
140/90, netop for at undgå senere kredsløbskomplikationer. Hvis det er
rigtigt som jeg har set fremført her i gruppen, at mange lokomotivførere
er (bliver?) overvægtige, kan det i sig selv retfærdiggøre hyppig
helbredskontrol.
Stig Bang-Mortensen
Bingo.
mvh
Stig Bang-Mortensen
Lars Rasmussen
> for de ansattes helbred. Det skyldes ikke kun at de ansattes
> livskvalitet og reduktion af antal sygedage har fælles interesse, men
> også at det koster mange penge at erstatte velkvalificerede ansatte når
> det går rigtigt galt.
Men i det her tilfælde, er det jo netop ikke arbejdsgiveren, men en
udenforstående, der ordner helbredsgodkendelser.
Lars Rasmussen
> Du har da pligt til at indberette væsentlige ændringer og hændelser i dit
> helbred til din arbejdsgiver.
...og det er en af grundene til at helbredsgodkendelserne er værdiløse.
Lars Rasmussen
> rigtigt som jeg har set fremført her i gruppen, at mange lokomotivførere
> er (bliver?) overvægtige, kan det i sig selv retfærdiggøre hyppig
> helbredskontrol.
Overhovedet ikke.
Jernbanen, og andre arbejdsgivere, skal ikke blande sig i den slags,
hvis man kan udføre sit arbejde.
Argumentationen er, mig bekendt, at det er sikkerheden det kommer an på.
Det gør det også, men de helbredskrav vi har idag, er helt ude i hampen.
Det var jo noget andet, hvis man forsøgte at blive lokomotivfører, og
man manglede begge arme ;-)
Lars Rasmussen
> Dem jeg har oplevet varede et par timer før det var rigtig alvor. Det
> handler om at mindske risikoen for at de opstår.
Det kan du have ret i.
Problemet er bare, at det gør man jo ikke. Hvis en mand dumper
helbredstesten, bliver han pillet fra, også er den ged barberet. Manden
risikerer ovnikøbet at live fyret...
Lars Rasmussen
> Spørgsmålet er: hvornår giver den pligtopfyldende medarbejder op og
> melder sig uarbejdsdygtig? Tilskynder man folk til at gøre det, eller
> møder man op alligevel af pligt og af frygt for repressalier?
Officielt, tilskynder man det.
Uofficielt - gæt selv...
Erik Olsen
>
>> Det er blevet mere almindeligt i dag at arbejdsgivere interesserer
>> sig for de ansattes helbred. Det skyldes ikke kun at de ansattes
>> livskvalitet og reduktion af antal sygedage har fælles interesse, men
>> også at det koster mange penge at erstatte velkvalificerede ansatte
>> når det går rigtigt galt.
>
> Men i det her tilfælde, er det jo netop ikke arbejdsgiveren, men en
> udenforstående, der ordner helbredsgodkendelser.
I praksis vil det enten være egen praktiserende læge eller en af
arbejdsgiveren udpeget læge der udarbejder en helbredsattest til
arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren selv har sjældent ekspertisen.
Tilsvarende gør sig gældende ved optagelse f. eks. i pensionsforening
eller tegnelse af livsforsikring.
Så jeg synes ikke der er den store forskel.
Bjarne Nielsen (Mozilla)
>>Spørgsmålet er: hvornår giver den pligtopfyldende medarbejder op og
>>melder sig uarbejdsdygtig? Tilskynder man folk til at gøre det, eller
>>møder man op alligevel af pligt og af frygt for repressalier?
>
>
> Officielt, tilskynder man det.
> Uofficielt - gæt selv...
>
> - Lars
>
>
Men så er det jo også her, problemet ligger
Bjarne
Lars Rasmussen
> I praksis vil det enten være egen praktiserende læge eller en af
> arbejdsgiveren udpeget læge der udarbejder en helbredsattest til
> arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren selv har sjældent ekspertisen.
Ja - men det er ikke ens egen læge, der vurderer den.
Jens, Odense
Det er vel også rimeligt nok, for at få en uvildig vurdering, idet visse
læger (familielæger) muligvis kan have et mere 'nært' forhold til deres
patienter.
Jeg er godt klar over at læger altid skal være uvildige, men jeg kender en,
hvis læge 'pyntede' på resultatet af en lægeundersøgelse for at vedkommende
kunne bevare sit kørekort.
Jens, Odense 17.01.2005
Petersen_Michael
Carsten <ode...@privat.tele.dk> wrote:
> Jeg vejer dog 102 kilo og er 182 cm høj det får min BMI til at bevæge
> sig ind i farezonen, selvom jeg er muskuløs bygget er der selvfølgelig
> også noget overskydende fedt, men det kan de jo ikke se ud af et tal.
>
> Nu kommer jeg så til mit spørgsmål :
> Tror I Trafikstyrelsen vil godkende mig med en BMI på næsten 31 ????
Da Jeg i 1996 var til udvælgelsesprøve, blev jeg gjort opmærksom på at
et BMI over 27,5 ikke kunne accepteres (således tolkede jeg det) da jeg
blev gjort opmærksom på at DSB ikke kunne acceptere at jeg vejede mere
end 91,2 Kg med en højde på 183 CM (Jeg vejede 103 Kg, men havde i mine
papirer skrevet 100 Kg, der var jo ingen grund til at pensle det ud) Jeg
lavede en aftale med dem om at hvis jeg inden for 3 måneder kunne komme
ned på max 91,2 Kg, så kunne jeg komme ud at køre. Da jeg efter 3
måneder havde nået målet, skulle der alligevel ikke hyres nye
lokomotivfører, så jeg begyndte at spise igen ;o)
Da et BMI over 25 betegnes som overvægt, er det vel fair nok at DSB
accepterer 10% "overlæs"
--
Med venlig hilsen Michael Petersen
residerende i Nyborg
fjern dyret i min @dresse ved privat post
http://www.petersensweb.dk
Henning Makholm
> For højt blodtryk behøver ikke i sig selv på kortere sigt at være
> farligt, men det er oftest et symptom på at kredsløbet ikke fungerer
> optimalt. På længere sigt er for højt blodtryk en risikofaktor mht. f.
> eks. blodpropper og hjerneblødning, og hvad enten man vil det eller ej,
> er man allerede i 50-års-alderen i risikogruppen også selvom man ikke
> har væsentligt forhøjet blodtryk eller ikke er ryger.
Men bliver patienten raskere af at miste sit arbejde?
--
Henning Makholm "I always thought being *real* sad
would be *cooler* than acting *fake*
sad, but it's not. It's not cool at *all*."
Erik Olsen
> Scripsit "Erik Olsen" <modelba...@hotmail.invalid>
>
>> For højt blodtryk behøver ikke i sig selv på kortere sigt at være
>> farligt, men det er oftest et symptom på at kredsløbet ikke fungerer
>> optimalt. På længere sigt er for højt blodtryk en risikofaktor mht.
>> f. eks. blodpropper og hjerneblødning, og hvad enten man vil det
>> eller ej, er man allerede i 50-års-alderen i risikogruppen også
>> selvom man ikke har væsentligt forhøjet blodtryk eller ikke er ryger.
>
> Men bliver patienten raskere af at miste sit arbejde?
Så vidt jeg har forstået sætter man i givet fald ind med forebyggende
behandling, og når blodtrykket er tilfredsstillende, få lokoføreren sin
helbredsattest. Formålet er altså netop at man kan bevare sit gode
helbred og forblive i arbejde.
Henning Makholm
> Henning Makholm wrote:
>> Scripsit "Erik Olsen" <modelba...@hotmail.invalid>
>>> For højt blodtryk behøver ikke i sig selv på kortere sigt at være
>>> farligt, men det er oftest et symptom på at kredsløbet ikke fungerer
>>> optimalt. På længere sigt er for højt blodtryk en risikofaktor mht.
>>> f. eks. blodpropper og hjerneblødning, og hvad enten man vil det
>>> eller ej, er man allerede i 50-års-alderen i risikogruppen også
>>> selvom man ikke har væsentligt forhøjet blodtryk eller ikke er ryger.
>> Men bliver patienten raskere af at miste sit arbejde?
> Så vidt jeg har forstået sætter man i givet fald ind med forebyggende
> behandling, og når blodtrykket er tilfredsstillende, få lokoføreren sin
> helbredsattest.
Jeg forstår stadig ikke hvordan lokoførerens helbred kan blive hans
arbejdsgivers probem. Vi andre får selv lov at rode med den slag, og
hvis vi endelig skal i behandling for ting og sager, kan vi i
almindelighed godt passe vores arbejde så længe.
Er man bange for at passagererne tror at det smitter, eller hvad i
alverden foregår der?
--
Henning Makholm "Hør, hvad er det egentlig
der ikke kan blive ved med at gå?"
Erik Olsen
>
> Jeg forstår stadig ikke hvordan lokoførerens helbred kan blive hans
> arbejdsgivers probem.
Man har i DSB en meget lang tradition for at intereesere sig for
helbedet hos ansatte med sikkerhedsmæssigt betonet arbejde. Men da jeg
ikke kender systemet indefra, vil jeg hellere overlade det til nogen der
selv har erfaringerne.
> Vi andre får selv lov at rode med den slag, og
> hvis vi endelig skal i behandling for ting og sager, kan vi i
> almindelighed godt passe vores arbejde så længe.
Det er et princip som med sikkerhed ikke vil vedblive at være
almindeligt. Mange arbejsgivere interesserer sig i dag mere for de
ansattes helbred end det har været almindeligt tidligere. Det startede
med alkoholmisbrug og tvungen antabusbehandling, nu diskuterer man
rygning og rygestopkurser, og det næste bliver med sikkerhed overvægt og
relaterede sygdomme som diabetes og forhøjet blodtryk.
For ikke at nogen skal få min holdning og min rolle i denne debat galt i
halsen, kan jeg fortælle at jeg er 50 år gammel, overvægtig, har
diabetes type 2, let forhøjet blodtryk, og for nylig fik en blodprop i
hjernen. Jeg kan godt være ked af at jeg ikke da jeg for 16-17 år siden
da jeg fik konstateret diabetes, satte ind med træning og fortsatte mit
vægttab til jeg blev normalvægtig. Så havde jeg formentlig undgået
blodproppen. Det kan jeg imidlertid ikke ændre på nu, kun få det bedst
mulige ud af mit nye liv. Men hvis min beretning kan hjælpe andre til at
være mere opmærksom på deres helbred, synes jeg at jeg har opnået noget
godt gennem debatten.
> Er man bange for at passagererne tror at det smitter, eller hvad i
> alverden foregår der?
Nej, jeg tror ikke det er fordi det smitter.
Bjarne Nielsen (Mozilla)
>
> Man har i DSB en meget lang tradition for at intereesere sig for
> helbedet hos ansatte med sikkerhedsmæssigt betonet arbejde. Men da jeg
> ikke kender systemet indefra, vil jeg hellere overlade det til nogen der
> selv har erfaringerne.
Jeg har arbejdet med egentligt sikkerhedsbetonet arbejde i 9 år uden at
der nogensinde er nogen som har interesseret sig for mit helbred, da jeg
ikke havde for mange sygedage og ikke lavede værre ulykker end at køre
en EA ind i strømløst område (hvorefter jeg fik hjælp fra
rangermesteren) eller køre et godstog til Roskilde i stedet for Lersøen.
I samme kommandopost var der en lidt ældre vagthavende, som klarede sig
fint indtil han en dag fandt på at begynde at dyrke motion. Det var mere
end han kunne tåle og kostede en lang sygemelding.
Eneste gang jeg har haft noget der tenderede et helbredstjek var i DSB
regionaltog, da en dygtig ergoterapeut hjalp mig stoppe en begyndende
museskade og lærte mig at passe på med den slags.
>
>>Vi andre får selv lov at rode med den slag, og
>>hvis vi endelig skal i behandling for ting og sager, kan vi i
>>almindelighed godt passe vores arbejde så længe.
>
>
> Det er et princip som med sikkerhed ikke vil vedblive at være
> almindeligt. Mange arbejsgivere interesserer sig i dag mere for de
> ansattes helbred end det har været almindeligt tidligere. Det startede
> med alkoholmisbrug og tvungen antabusbehandling, nu diskuterer man
> rygning og rygestopkurser, og det næste bliver med sikkerhed overvægt og
> relaterede sygdomme som diabetes og forhøjet blodtryk.
>
Det er meget sandsynligt, at det griber om sig som frivillige tilbud.
> For ikke at nogen skal få min holdning og min rolle i denne debat galt i
> halsen, kan jeg fortælle at jeg er 50 år gammel, overvægtig, har
> diabetes type 2, let forhøjet blodtryk, og for nylig fik en blodprop i
> hjernen. Jeg kan godt være ked af at jeg ikke da jeg for 16-17 år siden
> da jeg fik konstateret diabetes, satte ind med træning og fortsatte mit
> vægttab til jeg blev normalvægtig. Så havde jeg formentlig undgået
> blodproppen. Det kan jeg imidlertid ikke ændre på nu, kun få det bedst
> mulige ud af mit nye liv.
I dag er begyndelsen på resten af dit liv!
Men hvis min beretning kan hjælpe andre til at
> være mere opmærksom på deres helbred, synes jeg at jeg har opnået noget
> godt gennem debatten.
>
Tak, jo den slags gør indtryk.
Dine ord kan måske udløse en spadseretur mere hist og pist.
BJarne
Peter Jonasen
>>
> Tak, jo den slags gør indtryk.
> Dine ord kan måske udløse en spadseretur mere hist og pist.
>
> BJarne
Jeg kan kun anbefale dig at læse de kloge ord på forsiden af min
hjemmeside. Selv en fortidig engelsk minister kan jo have evigt ret!
mvh/Peter
Bjarne Nielsen (Mozilla)
om at det vigtigste i livet er at blive mere og mere effektiv og at man
aldrig må være tilfreds men altid skal skrue tempoet endnu mere op, så
man kan forbruge endnu mere og få mindre og mindre tid til at det alt
sammen.
Puha.
Det er også nogle gode billeder fra Vorupør,måske er det snart tid til
en spadseretur på stranden, det er jo bare 10 km væk.
Bjarne
Erik Olsen
>
> Det er absolut kloge ord og sund modvægt til den daglige dosis sludder
> om at det vigtigste i livet er at blive mere og mere effektiv og at
> man aldrig må være tilfreds men altid skal skrue tempoet endnu mere
> op, så man kan forbruge endnu mere og få mindre og mindre tid til at
> det alt sammen.
Pas på med at forveksle tempo og effektivitet, også når vi taler
jernbanedrift. Tænk på din ergoterapeut: Don't work harder, work
smarter!
Bjarne Nielsen (Mozilla)
> Bjarne Nielsen (Mozilla) wrote:
>
>>Det er absolut kloge ord og sund modvægt til den daglige dosis sludder
>>om at det vigtigste i livet er at blive mere og mere effektiv og at
>>man aldrig må være tilfreds men altid skal skrue tempoet endnu mere
>>op, så man kan forbruge endnu mere og få mindre og mindre tid til at
>>det alt sammen.
>
>
> Pas på med at forveksle tempo og effektivitet, også når vi taler
> jernbanedrift. Tænk på din ergoterapeut: Don't work harder, work
> smarter!
>
Tænk om vi kunne glæde os over effektiviseringer og få mere tid i stedet
for mindre tid og mindre stress? Men det lader ikke til at være muligt.
Jeg opfatter det heller ikke som smartere, når der er folk med stor
indflydelse, som i ramme alvor ønsker arbejdstiden forlænget og
pensionsalder forhøjet, samtidig med at der er mange mennesker uden arbejde.
Bjarne
Erik Olsen
> Tænk om vi kunne glæde os over effektiviseringer og få mere tid i
> stedet for mindre tid og mindre stress? Men det lader ikke til at
> være muligt.
Jo, tænk stadig på din ergoterapeut.
Du fik løst problemet med museskaderne, gjorde du ikke? Det gjorde dig
forhåbentlig i stand til at arbejde mere effektivt ved en pc, også
selvom du nu bruger tid til at lave afspændingsøvelser nogle gange i
løbet af dagen. Jeg vil tro at du nu også har færre smerter om aftenen.
--
Venlig hilsen
Erik Olsen
Don't work harder, work smarter!
http://www.modelbaneteknik.dk/
Bjarne Nielsen (Mozilla)
> Bjarne Nielsen (Mozilla) wrote:
>
>
>>Tænk om vi kunne glæde os over effektiviseringer og få mere tid i
>>stedet for mindre tid og mindre stress? Men det lader ikke til at
>>være muligt.
>
>
> Jo, tænk stadig på din ergoterapeut.
>
> Du fik løst problemet med museskaderne, gjorde du ikke? Det gjorde dig
> forhåbentlig i stand til at arbejde mere effektivt ved en pc, også
> selvom du nu bruger tid til at lave afspændingsøvelser nogle gange i
> løbet af dagen. Jeg vil tro at du nu også har færre smerter om aftenen.
>
Jo, der er overhovedet ingen tvivl om, at den slags er gavnlig for alle,
og det er skønt, når arbejdsgiverne kan se en interesse i medarbejdernes
helbred.
DSB har også i enkelte tilfælde haft tilbud om fysioterapeuter og vist
også kiropraktorer.
Bjarne
Charlie
news:41eb8715$0$151$edfa...@dread11.news.tele.dk...
> Jeg er godt klar over at læger altid skal være uvildige, men jeg kender
> en, hvis læge 'pyntede' på resultatet af en lægeundersøgelse for at
> vedkommende kunne bevare sit kørekort.
Jeg kender rent faktisk en som i disse dage skal helbredsgodkendes hos
Trafikstyrelsen, fordi han blev tilbudt ansættelse som lokomotivfører.
Han har det såkaldte white coat hypertension (hvid kittel
blodtryksforhøjelse), hvilket vil sige at hans blodtryk ligger over 140/90,
når han kommer op til lægen. Men i alle vante dagligdagsfunktioner er hans
blodtryk under 140/90, hvilket er påvist, da han har målt sit blodtryk
hjemme og på arbejde med et blodtryksapparat udleveret af lægen. Vel og
mærke et apparat med hukommelse, så alle fortagne målinger kunne aflæses hos
lægen.
Lægen har dermed erklæret hans blodtryk for værende normalt, da white coat
hypertension (hvid kittel blodtryksforhøjelse) er alment anerkendt medicinsk
praksis. Selvom vedkommende så oplyste sin læge om, at det ikke var alment
anerkendt medicinsk praksis hos Ttrafikstyrelsen, så pyntede lægen ikke på
noget som helst og min kammerat kan nu højst sandsynligt ikke
helbredsgodkendes, hvilket går ham meget på, når hans egen læge har erkendt
ham sund og rask og i fin form..
Jeg mener, Trafikstyrelsen er nogle gammeldags paragrafryttere. Selvfølgelig
er det klart at der er behov for sikkerhed, når der er tale om at have
ansvaret for andre menneskers liv og førlighed. Men helt ærligt, at de ikke
kan godkende folk som er erklæret sund og rask af ens egen læge, det forstår
jeg ikke meget af.
Hilsen
Charlie
Jens, Odense
> blodtryksforhøjelse), hvilket vil sige at hans blodtryk ligger over
> 140/90, når han kommer op til lægen. Men i alle vante dagligdagsfunktioner
> er hans blodtryk under 140/90, hvilket er påvist, da han har målt sit
> blodtryk hjemme og på arbejde med et blodtryksapparat udleveret af lægen.
> Vel og mærke et apparat med hukommelse, så alle fortagne målinger kunne
> aflæses hos lægen.
Jeg siger ikke at din ven snyder, men det kan ikke garanteres at det er ens
eget blodtryk der måles når man selv har apparatet med hjemme uden opsyn.
Jens, Odense 25.01.2005
Charlie
> Jeg siger ikke at din ven snyder, men det kan ikke garanteres at det er
> ens eget blodtryk der måles når man selv har apparatet med hjemme uden
> opsyn.
Selvfølgelig kan der snydes til trods for hukommelsesfunktionen i
blodtryksapparattet. Og den man snyder er nok kun sig selv, da det er ens
eget helbred.
I princippet kunne man også afsætte længere tid hos lægen og blive lagt på
en briks og så få taget sit blodtryk, når man havde hvilet sig sig en times
tid. Så var blodtrykket jo målt i konsultationen og alle var glade.
Det er jo kendt praksis blandt lægerne indenfor f.eks. forsvaret. Er trykket
for højt, så får man en seng på infermeriet, en halv til en time senere
bliver man så målt til at være i orden med mindre noget altså er galt.
Den tid er der jo desværre ikke hos egen praktiserende læge og derfor er
white coat hypertension (hvid kittel blodtryksforhøjelse) et gråzoneområde
hos Trafikstyrelsen set med mine øjne.
Charlie
Erik Olsen
>
> Den tid er der jo desværre ikke hos egen praktiserende læge og derfor
> er white coat hypertension (hvid kittel blodtryksforhøjelse) et
> gråzoneområde hos Trafikstyrelsen set med mine øjne.
Jeg har oplevet hos egen læge at blive lagt en halv time for kontrol af
blodtryk. Måske skulle din ven skifte læge?
Charlie
"Erik Olsen" <modelba...@hotmail.invalid> skrev i en meddelelse
news:ct5c3o$gnk$1...@news.net.uni-c.dk...
> Jeg har oplevet hos egen læge at blive lagt en halv time for kontrol af
> blodtryk. Måske skulle din ven skifte læge?
Nøjagtig det samme råd har jeg givet ham, og det ville han også gerne.
Nu er der jo bare lige det, at det ikke hjælper ham i denne situation, da
helbredsundersøgelsen er foretaget.
Hans egen læge blev vist selv noget fortørnet over Trafikstyrelsens
fremgangsmåde. Så han ringede til Trafikstyrelsen for at tale med dem, da
hans patient jo var sund og rask.
Men mon dog det gavner ? Det har jeg svært ved at tro.
Charlie
Jens, Odense
> blodtryk. Måske skulle din ven skifte læge?
Jeg har haft samme oplevelse hos min læge.
Jens, Odense 25.01.2005
Peter Rosenthal Hansen
Thaaaah ....
Hvis dit blodtryk er ved at hoppe ovenud bare ved synet af en
hvid kittel føler jeg mig ikke tryg med dig som chauffør i en
krisesituation .... saaaaae .... find et andet job.
hilsener
Peter
Bjarne Nielsen (Mozilla)
Det er vel ikke meningen, at man sammenligner ansøgernes blodtryk i
krisesituationer, for i så fald skulle alle ansøgere være i en
krisesituation, når blodtrykket måles. Næh, lad dem der har brug for det
få lov at ligge ned og falde til ro først.
Det er to vidt forskellige situationer at være nervøs hos læger og
tandlæger eller gå over gevind i en krisesituation på jobbet. Folk, som
er meget nervøse for læger, kan godt være de helt rigtige i f.eks. en
uhelds- eller kaossituation. Den ene ting er dybt personlig, den anden ikke.
Omvendt har jeg kendt folk, som var iskolde over for tandlæger, men
meget nemt tabte fatningen i andre situationer.
Bjarne
Stig Bang-Mortensen
>
> Den tid er der jo desværre ikke hos egen praktiserende læge og derfor
> er white coat hypertension (hvid kittel blodtryksforhøjelse) et
> gråzoneområde hos Trafikstyrelsen set med mine øjne.
>
>
Jeg har fundet et eksemplar af Lokomotivpersonalets Afdeling´s "Det Blå
Blad Nr.2 1997".
Her har Worm en artikel om blodtryk og jeg citerer et uddrag:
"Jeg har ofte set, at lokomotivførerens læge, når der konstateres for højt
blodtryk, giver lokomotivføreren et apparat til hjemmemåling med hjem,
hvorefter lægen og lokomotivføreren lettede konstaterer, at så blev
blodtrykkene normale. Der er ikke noget i vejen med metoden, men man kan
bare ikke bruge resultatet til ret meget, advarer de sagkyndige os om.
[Altså har Worm hentet inspiration ude fra] Alle de undersøgelser, der har
lært os, hvor blodtrykket skal ligge for at være forsvarligt, er udført på
grundlag af standardiserede "hos læge". Man har vidst i generationer, at
blodtrykket svinger i døgnets løb, og at det er lavere, når man er hjemme og
i ro. Lægens trøst til lokomotivføreren, at det lidt høje blodtryk nok bare
er et uskadeligt konsultationsblodtryk, er faktisk villedende. Det er
sandsynligt, at blodtrykket under sædvanlig tjeneste i lidt pressede
situationer er mindst lige så højt som i lægens konsultation. Det er det der
gælder, når der skal tages stilling til sikkerheden i tjenesten. Dybest set
drejer blodtryksmålinger sig jo om at finde ud af, om man er helt rask eller
ej, og er man ikke det, bør man overveje at lade sig behandle for at bevare
et godt helbred så længe som muligt."
mvh
Stig Bang-Mortensen
Bjarne Nielsen (Mozilla)
> Jeg har fundet et eksemplar af Lokomotivpersonalets Afdeling´s "Det Blå
> Blad Nr.2 1997".
>
> Her har Worm en artikel om blodtryk og jeg citerer et uddrag:
>
> "Jeg har ofte set, at lokomotivførerens læge, når der konstateres for højt
> blodtryk, giver lokomotivføreren et apparat til hjemmemåling med hjem,
> hvorefter lægen og lokomotivføreren lettede konstaterer, at så blev
> blodtrykkene normale. Der er ikke noget i vejen med metoden, men man kan
> bare ikke bruge resultatet til ret meget, advarer de sagkyndige os om.
> [Altså har Worm hentet inspiration ude fra] Alle de undersøgelser, der har
> lært os, hvor blodtrykket skal ligge for at være forsvarligt, er udført på
> grundlag af standardiserede "hos læge". Man har vidst i generationer, at
> blodtrykket svinger i døgnets løb, og at det er lavere, når man er hjemme og
> i ro. Lægens trøst til lokomotivføreren, at det lidt høje blodtryk nok bare
> er et uskadeligt konsultationsblodtryk, er faktisk villedende. Det er
> sandsynligt, at blodtrykket under sædvanlig tjeneste i lidt pressede
> situationer er mindst lige så højt som i lægens konsultation. Det er det der
> gælder, når der skal tages stilling til sikkerheden i tjenesten. Dybest set
> drejer blodtryksmålinger sig jo om at finde ud af, om man er helt rask eller
> ej, og er man ikke det, bør man overveje at lade sig behandle for at bevare
> et godt helbred så længe som muligt."
>
Det er bare stadig kun den halve sandhed.
Hvis man tager udgangspunkt i, at målingerne finder sted på de
tidspunkter, hvor trykket er højere, må man sætte grænseværdierne
derefter, dvs. at man alt andet lige må tolerere et lidt højere tryk end
hvis udgangspunktet var, at patientet var i hvile.
Problemet er så, at den patient, som er upåvirket af lægen og slapper
af, vil kunne klare sig fint, mens en lægeforskrækket person med i
øvrigt samme helbredstilstand vil falde igennem.
Det ideelle må teoretisk være, at trykket måles under forhold, der er så
ens som muligt, og den eneste helt pålidelige måling er den, hvor
patienten tager blodtrykket mange gange i løbet af døgnet og gemmer
tallene til lægen.
Denne metode ville være god nok, hvis målingerne skete for patientens
egen skyld, men ikke når de foretages af en kontrollerende instans med
magt til at sætte pågældende fra arbejdet.
Bjarne
Stig Bang-Mortensen
Det er jo netop argumentet. Hvis blodtrykket er højt hos lægen er der
sandsynlighed for at det også er det under tjeneste. Hvis den skulle køres
helt ud skulle der måles blodtryk mens vi er på arbejde. Det kan man ikke
ved nyansættelser og må derfor vælge en anden metode.
>
> Det ideelle må teoretisk være, at trykket måles under forhold, der er
> så ens som muligt, og den eneste helt pålidelige måling er den, hvor
> patienten tager blodtrykket mange gange i løbet af døgnet og gemmer
> tallene til lægen.
> Denne metode ville være god nok, hvis målingerne skete for patientens
> egen skyld, men ikke når de foretages af en kontrollerende instans med
> magt til at sætte pågældende fra arbejdet.
Blandt dine mange gøremål, har du så også noget at tage en medicinsk
embedseksamen siden du ved alt om hvad der er ideelt?
mvh
Stig Bang-Mortensen
Bjarne Nielsen (Mozilla)
>>
>
> Det er jo netop argumentet. Hvis blodtrykket er højt hos lægen er der
> sandsynlighed for at det også er det under tjeneste. Hvis den skulle køres
> helt ud skulle der måles blodtryk mens vi er på arbejde.
Der har du fat i noget!
Min pointe er, at trykket skal måles enten mens vi er i ro eller mens vi
ikke er i ro.
Hvis man måler Børges blodtryk mens han er i ro og Solvejs blodtryk mens
hun er meget urolig, svarer det til at man måler benzinforbruget for to
bilmodeller, den ene med varm motor og den anden lige startet.
Den med den varme motor vil sandsynligvis vinde, også selvom den er ringere.
Eftersom du har ret i, at det er svært at tage udgangspunkt i
situationen på arbejdet - hvor man sagtens kan være mere i ro end hjemme
- så må man tage udgangspunkt i, at patienten så vidt muligt er rolig.
Og selvfølgelig med ensartede rimelige krav til grænseværdien i hvile.
Det kunne sagtens betyde, at grænseværdien skulle sættes lavere end i dag.
Det kan man ikke
> ved nyansættelser og må derfor vælge en anden metode.
>
>>Det ideelle må teoretisk være, at trykket måles under forhold, der er
>>så ens som muligt, og den eneste helt pålidelige måling er den, hvor
>>patienten tager blodtrykket mange gange i løbet af døgnet og gemmer
>>tallene til lægen.
>>Denne metode ville være god nok, hvis målingerne skete for patientens
>>egen skyld, men ikke når de foretages af en kontrollerende instans med
>>magt til at sætte pågældende fra arbejdet.
>
>
> Blandt dine mange gøremål, har du så også noget at tage en medicinsk
> embedseksamen siden du ved alt om hvad der er ideelt?
>
Nu gentager du faktisk dig selv, for tilsvarende retorik har du anvendt før.
Nej, jeg har min viden fra flere læger, som jeg har tillid til, og
eftersom det åbenbart er anerkendt faktum, at blodtrykket kan variere
særdeles meget i løbet af et døgn, forekommer det mig også indlysende,
at et øjebliksbillede ikke er tilfredsstillende, hverken for patienten
eller for den myndighed, som bilder sig ind at man kan afværge ulykker
ved at stille bestemte krav til grænseværdierne.
Hvis man mener at kende den rigtige grænseværdi, så må man også være
interesseret i, at kandidaterne måles og vejes på samme vilkår.
Bjarne
Charlie
"Stig Bang-Mortensen" <sbmatmortensen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:41f6af59$0$48672$edfa...@dread15.news.tele.dk...
> Her har Worm en artikel om blodtryk og jeg citerer et uddrag:
>
> "Jeg har ofte set, at lokomotivførerens læge, når der konstateres for højt
> blodtryk, giver lokomotivføreren et apparat til hjemmemåling med hjem,
> hvorefter lægen og lokomotivføreren lettede konstaterer, at så blev
> blodtrykkene normale. Der er ikke noget i vejen med metoden, men man kan
> bare ikke bruge resultatet til ret meget, advarer de sagkyndige os om.
> [Altså har Worm hentet inspiration ude fra] Alle de undersøgelser, der har
> lært os, hvor blodtrykket skal ligge for at være forsvarligt, er udført på
> grundlag af standardiserede "hos læge". Man har vidst i generationer, at
> blodtrykket svinger i døgnets løb, og at det er lavere, når man er hjemme
> og
> i ro. Lægens trøst til lokomotivføreren, at det lidt høje blodtryk nok
> bare
> er et uskadeligt konsultationsblodtryk, er faktisk villedende. Det er
> sandsynligt, at blodtrykket under sædvanlig tjeneste i lidt pressede
> situationer er mindst lige så højt som i lægens konsultation. Det er det
> der
> gælder, når der skal tages stilling til sikkerheden i tjenesten. Dybest
> set
> drejer blodtryksmålinger sig jo om at finde ud af, om man er helt rask
> eller
> ej, og er man ikke det, bør man overveje at lade sig behandle for at
> bevare
> et godt helbred så længe som muligt."
Ja det er jo ham som sætter standarden for helbredsgodkendelserne.
At de praktiserende læger og sygehuse anser hjemmemålingsmetoden som alment
anerkendt medicinsk praksis er jo så sagen uvedkommende.
I mine øjne sygeliggør Worm raske mennesker. Det er vel meget normalt at man
er lidt nervøs, når man skal helbredsundersøges. Og når man så oven i købet
ved at der ses meget strengt på ens blodtryk, så er det da soleklart man
bliver lidt stresset.
Jeg kan godt se at det drejer sig om at have en læge, hvor der er tid til at
slappe af og ligge på en briks en halv times tid inden måling
Charlie
Stig Bang-Mortensen
> eftersom det åbenbart er anerkendt faktum, at blodtrykket kan variere
> særdeles meget i løbet af et døgn, forekommer det mig også indlysende,
> at et øjebliksbillede ikke er tilfredsstillende, hverken for patienten
> eller for den myndighed, som bilder sig ind at man kan afværge ulykker
> ved at stille bestemte krav til grænseværdierne.
> Hvis man mener at kende den rigtige grænseværdi, så må man også være
> interesseret i, at kandidaterne måles og vejes på samme vilkår.
Har blodtryksvariationen ikke også noget at gøre med aktivitetsniveauet?
Lørdag aften ved 23-tiden vil man finde at trykket i de små hjem er særligt
højt. Det kan vel også have noget at gøre med hvordan de to tryk ligger i
forhold til hinanden.
mvh
Stig Bang-Mortensen
Erik Olsen
> Hvis man tager udgangspunkt i, at målingerne finder sted på de
> tidspunkter, hvor trykket er højere, må man sætte grænseværdierne
> derefter, dvs. at man alt andet lige må tolerere et lidt højere tryk
> end hvis udgangspunktet var, at patientet var i hvile.
Det gør man da også, 140/90 er faktisk lidt højt. Min læge vil gerne
have mit blodtryk ned på 130/80.
Bjarne Nielsen (Mozilla)
>
> Har blodtryksvariationen ikke også noget at gøre med aktivitetsniveauet?
> Lørdag aften ved 23-tiden vil man finde at trykket i de små hjem er særligt
> højt.
Eller særligt lavt. Familierne er ikke synkroniserede med hinanden, men
jeg vil i øvrigt snarere tro, at det er pulsen, der varierer.
Det kan vel også have noget at gøre med hvordan de to tryk ligger i
> forhold til hinanden.
Det er vistnok det som det hele går ud på.
Bjarne
Kim Schroeder
> Ja det er jo ham som sætter standarden for helbredsgodkendelserne.
> At de praktiserende læger og sygehuse anser hjemmemålingsmetoden som alment
> anerkendt medicinsk praksis er jo så sagen uvedkommende.
> I mine øjne sygeliggør Worm raske mennesker.
[klip]
Man lavede engang en test, som forøvrigt blev sendt i TV, med et orkester.
Det kongelige Kapels musikere blev alle forsynet med blodtryks- og
pulsmålere forinden de skulle spille til en forestilling.
Det var pudsigt at se, at eftersom forestillingen skred frem, variede såvel
blodtryk som puls ikke så lidt for de forskellige musikere.
Eksempelvis kunne det meget tydelig ses, når 1. oboistens solo nærmere sig -
hans blodtryk og puls steg til et niveau som - efter en læges udsagn - var på
niveau med en top-idrætsudøver, forinden en vigtig præstation.
Efter soloen faldt værdierne til det normale (!).
Ville man nægte musikeren at spille i orkestret på den baggrund ?
"Du har for højt blodtryk, når det gælder - så dig kan vi ikke bruge"
Det er jo netop pga kroppens reaktioner på den stressede situation,
at han med rimelig sikkerhed formår at gennemføre sin solo.
Det er lidt som om, man pinedød vil lave om på naturens orden. I en presset
situation stiger blodtryk og puls - både for lokoførere (hos lægen) og musikere
(ved en vigtig præstation).
Med al den teknologi der er tilstede i dag burde det ikke være det store problem,
at udvikle en døgn-blodtryksmåler der ikke kan "fuskes" med - forhåbentlig for
de implicerede vil den snart se dagens lys.
Jeg kender lokoførere der er havnet i en form for kronisk depression pga, at de ikke
"kan levere varen", når de er hos lægen. Kan det være rimeligt - når ellers deres
blodtryk er normalt målt hjemme med samme udstyr som hos lægen ?
At ligge en halv time på en briks hos lægen kan ofte bare gøre nervøsiteten værre
- og jeg taler af egen erfaring.
Kim
Stig Bang-Mortensen
> "Charlie" <compute...@pc.dk> skrev i en meddelelse
> news:41f74a01$0$33730$edfa...@dread16.news.tele.dk...
>> Ja det er jo ham som sætter standarden for helbredsgodkendelserne.
>> At de praktiserende læger og sygehuse anser hjemmemålingsmetoden som
>> alment anerkendt medicinsk praksis er jo så sagen uvedkommende.
>> I mine øjne sygeliggør Worm raske mennesker.
>
> [klip]
>
> Man lavede engang en test, som forøvrigt blev sendt i TV, med et
> orkester.
> Det kongelige Kapels musikere blev alle forsynet med blodtryks- og
> pulsmålere forinden de skulle spille til en forestilling.
>
> Det var pudsigt at se, at eftersom forestillingen skred frem, variede
> såvel
> blodtryk som puls ikke så lidt for de forskellige musikere.
Det er da ikke mærkeligt.
>
> Eksempelvis kunne det meget tydelig ses, når 1. oboistens solo
> nærmere sig -
> hans blodtryk og puls steg til et niveau som - efter en læges udsagn
> - var på
> niveau med en top-idrætsudøver, forinden en vigtig præstation.
> Efter soloen faldt værdierne til det normale (!).
Ja- og?
>
> Ville man nægte musikeren at spille i orkestret på den baggrund ?
> "Du har for højt blodtryk, når det gælder - så dig kan vi ikke bruge"
Næh, men vis hans blodtryk i hvile var lige så højt havde han et problem.
Blodtryksmålingen viser noget om kroppens grundkondition.
>
> Det er jo netop pga kroppens reaktioner på den stressede situation,
> at han med rimelig sikkerhed formår at gennemføre sin solo.
>
> Det er lidt som om, man pinedød vil lave om på naturens orden. I en
> presset
> situation stiger blodtryk og puls - både for lokoførere (hos lægen)
> og musikere (ved en vigtig præstation).
>
> Med al den teknologi der er tilstede i dag burde det ikke være det
> store problem,
> at udvikle en døgn-blodtryksmåler der ikke kan "fuskes" med -
> forhåbentlig for
> de implicerede vil den snart se dagens lys.
>
> Jeg kender lokoførere der er havnet i en form for kronisk depression
> pga, at de ikke "kan levere varen", når de er hos lægen. Kan det være
> rimeligt - når ellers deres
> blodtryk er normalt målt hjemme med samme udstyr som hos lægen ?
Nu er det ikke for lægens skyld at at man måler. Det er måske lidt hårdt,
men kan man ikke levere varen er det ud. Det gælder alle andre steder også.
Når man bliver målt for højt hos lægen er det, fordi der er indbygget en
tolerance, for højt.
>
> At ligge en halv time på en briks hos lægen kan ofte bare gøre
> nervøsiteten værre - og jeg taler af egen erfaring.
Jeg har selv været til blodtryksmålinger hvor jeg troede det var for højt,
men uden problemer. Det handler om at have udgangspunktet i orden.
mvh
Stig Bang-Mortensen
Charlie
"Stig Bang-Mortensen" <sbmatmortensen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:41f8bcd6$0$33634$edfa...@dread16.news.tele.dk...
> Jeg har selv været til blodtryksmålinger hvor jeg troede det var for højt,
> men uden problemer. Det handler om at have udgangspunktet i orden.
Ja og udgangspunktet kan bringes i orden ved væggtab/bedre kondition eller
blodtryksmedicin. Trafikstyrelsen helbredsgodkender jo personer, hvis
blodtryk er bragt i orden ved hjælp af medicin.
Problemet er jo bare tolkningen af "for højt blodtryk".
Trafikstyrelsen siger man har for højt blodtryk, hvis det måles over 140/90
i lægens konsultation.
Hvis det er tilfældet foretager de praktiserende læger og sygehuse så en
hjemmemåling og sammenligner med konsultationstrykket før de giver diagnosen
"for højt blodtryk". Er trykket i orden alle andre steder end hos lægen, så
har man ikke for højt blodtryk og dermed får man ingen medicin.
Nuvel, så kan man tage fat på at forbedre ens kondition, men det er jo nok
nemmere jo yngre man er.
Erik Olsen
>
> Nuvel, så kan man tage fat på at forbedre ens kondition, men det er
> jo nok nemmere jo yngre man er.
Det er nemmest hvis man har sin fulde førlighed i behold.
Stig Bang-Mortensen
> Charlie wrote:
>>
>> Nuvel, så kan man tage fat på at forbedre ens kondition, men det er
>> jo nok nemmere jo yngre man er.
>
> Det er nemmest hvis man har sin fulde førlighed i behold.
Av!
mvh
Stig Bang-Mortensen
Carsten
> Jeg siger ikke at din ven snyder, men det kan ikke garanteres at det er
> ens eget blodtryk der måles når man selv har apparatet med hjemme uden
> opsyn.
> Jens, Odense 25.01.2005
Så skal der bare laves en 24 timers blodtryksmåling, her er det vist
temmelig svært at "snyde".
I armmanchetten sidder der en mikrofon, som hører blodtrykket. Da det bliver
optaget på bånd, kan man konstatere, hvis manchetten tages af i løbet af de
24 timer.
Carsten
Bjarne Nielsen (Mozilla)
monteret på alle modarbejderne. Tænk at være vagthavendes i en stor
kommandopost og kunne følge allesblodtryk på en monitor.
Eller endnu bedre have en lille PDA med rundt og se folks reaktioner på
forskellige stimuli.
Man burde egentlig også måle sved og temperatur og muskelspændinger.
Bjarne