Amerikansk godstog

[Steen J]

Hvad kan et amerikansk godstog med maksimal længde på 3 miles (4.8 km) og
med containere i 2 etager mon veje?

Se også lige denne fine video af et amerikansk godstog i høj fart:
http://www.youtube.com/watch?v=YMhSRP7RBpo&feature=plcp

/Steen J

[Peter Rosenthal]

Tjaaa .....

2 AC4400CW med hver 4400 hk giver 8800 hypper og med ca 2 til 2,5 hest
pr. ton for at holde farten på 79 mph, bilens chauffør står til en fed
fartbøde, får vi en togvægt på ca 4000 ton, containertog er ikke så
tunge endda, men de har fart på, de 79 mph er max hastighed for godstog
på denne strækning.

mvh ..... Peter

[Klaus D. Mikkelsen]

Steen J skriver:

>
> Hvad kan et amerikansk godstog med maksimal længde på 3 miles (4.8 km) og
> med containere i 2 etager mon veje?

Simpelt matematik:
Vognene har en maksimal akselvægt på 22,5 tons. Hvor mange vogne og,
hvor mange aksler er der?

Lokomotivet vejer 207 tons, hvor mange er der af dem?


Kilder:
http://en.wikipedia.org/wiki/Double-stack_rail_transport
http://www.qstation.org/5600/bnsf5600.html

Klaus
--
Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.dk
Min egen hjemmeside: http://www.moppe.dk
Forum om modeltog og tog i 1:1: http://www.baneforum.dk

[vil...@profibermail.dk]

Hvis et lokomotiv vejer 207 tons vil de ikke komme ret langt på de
amerikanske båndjern. Med hensyn til hastighed tror jeg ikke på 79 mph (ca.
125km/t). Affjedringen på amerikanske lokomotiver tillader ikke så høj en
fart. AMTRAK lokomotiver undtaget.

Vilbir

"Klaus D. Mikkelsen" skrev i meddelelsen
news:4FF5C209...@du.kan.finde.den...

[Erik Olsen]

Ja, det er jo noget andet end vores hjemlige på en etage og max. 835 m.

--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen

[Erik Olsen]

Vil...@profibermail.dk wrote:
> Hvis et lokomotiv vejer 207 tons vil de ikke komme ret langt på de
> amerikanske båndjern. Med hensyn til hastighed tror jeg ikke på 79
> mph (ca. 125km/t). Affjedringen på amerikanske lokomotiver tillader
> ikke så høj en fart. AMTRAK lokomotiver undtaget.

Du er lidt bagud, kammarat. 79 mph er en meget normal max-hastighed for
godstog over there.

Det kan godt være at de 207 tons er short tons. 1 US short ton er
0,907184 metric tons, dvs. 207 short tons er 188 metric tons. Det giver
et akseltryk på 31,2 metric tons.

Båndjern eller ikke, på de fleste hovedstrækninger ligger i dag skinner
som er mindst så svære som UIC60, ofte sværere. Antallet af sveller pr.
km er i reglen større i USA end i Europa. Til gengæld bruger de stadig
mange steder spigerbefæstigelse, i mine øjne et svagt punkt, men det
tager de ikke så tungt.

[Klaus D. Mikkelsen]

"Vil...@profibermail.dk" skriver:

>
> Hvis et lokomotiv vejer 207 tons vil de ikke komme ret langt på de
> amerikanske båndjern.

Ikke desto mindre er de godkente

> Med hensyn til hastighed tror jeg ikke på 79 mph (ca.
> 125km/t).

De viste lokomotiver er godkendt op til 75MPH.

> Affjedringen på amerikanske lokomotiver tillader ikke så høj en
> fart. AMTRAK lokomotiver undtaget.

Ikke desto mindre var "amerikanske lokomotiver" godkendt 165 km/t
herhjemme allerede i 1970'erne.?

[Steen Thomassen]

Den 05-07-2012 20:00, Erik Olsen skrev:
> Ja, det er jo noget andet end vores hjemlige på en etage og max. 835 m.

Tjaa. De skal kun være 6,5 m under køreledningerne. Er det ikke 5,5 m
der er højden i Danmark? Hvis i forbindelse med de store projekter
forberedte for det, kunne på et eller andet tidspunkt indføre det. Fx er
Betuweroute forberedt på det.

Mvh
Steen

[Erik Olsen]

Steen Thomassen wrote:

> Tjaa. De skal kun være 6,5 m under køreledningerne. Er det ikke 5,5 m
> der er højden i Danmark?

Mindste fritrumsprofilhøjde for elektrificerede fjernbanestrækninger
(EBc) er 5170 mm over skinneroverkant, læsseprofilet 4650 mm og
konstruktionsprofilet lavere. Jeg har et eller andet sted en
UIC-spillerumslinje som jeg kan finde frem.

http://www.modelbaneteknik.dk/jernbane/profil/fritrumsprofiler_1995.pdf
http://www.modelbaneteknik.dk/jernbane/profil/fritrumsprofiler_1965.pdf

[Jens Lindhard]

"Steen Thomassen" <slet01_s...@thomassen.net> skrev i en meddelelse
news:he2jc9-...@sat-ubuntu.thomassen.net...

> Tjaa. De skal kun være 6,5 m under køreledningerne. Er det ikke 5,5 m der
> er højden i Danmark?

Nej. det er under 6 m. På 6 m er det højste er køreledningerne må befindes
på (2 x gange). Ellers går strømaftagerne i sin underste position og så er
der helt afbrudt for strømmen.

Jens

[Jens Lindhard]

"Jens Lindhard" <jens.l...@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:4ff77074$0$56779$edfa...@dtext02.news.tele.dk...

Nå. Videre

Der må sættes min/max 4,85 - til 6,00 meter.
Normal fra 4,95 til 5,50 meter.

Der er en grund til, at kørelenningeshøjde kun må være 6,00 meter.

Det står også i "Banenorm" som kan findes på e-net. For neden på side 20.

Jens

[Thorbjørn Ravn Andersen, 20120704]

Kun to lokomotiver. Det er potente maskiner!
--
Thorbjørn Ravn Andersen "... plus... Tubular Bells!"

[Erik Olsen]

"Thorbjørn" Ravn Andersen, 20120704 wrote:
> "Steen J" <ste...@cutie.dkx> writes:
>
>> Hvad kan et amerikansk godstog med maksimal længde på 3 miles (4.8
>> km) og med containere i 2 etager mon veje?
>>
>> Se også lige denne fine video af et amerikansk godstog i høj fart:
>> http://www.youtube.com/watch?v=YMhSRP7RBpo&feature=plcp
>
> Kun to lokomotiver. Det er potente maskiner!

Kun to maskiner forrest. Vi kan desværre ikke se længere nede i toget
eller bagest, der kan sagtens være to mere.

[Steen Thomassen]

Den 07-07-2012 12:06, Jens Lindhard skrev:
> "Jens Lindhard" <jens.l...@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
> news:4ff77074$0$56779$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
>>
>> "Steen Thomassen" <slet01_s...@thomassen.net> skrev i en meddelelse

>>> Tjaa. De skal kun være 6,5 m under køreledningerne. Er det ikke 5,5 m der
>>> er højden i Danmark?
>>
>> Nej. det er under 6 m. På 6 m er det højste er køreledningerne må befindes
>> på (2 x gange). Ellers går strømaftagerne i sin underste position og så er
>> der helt afbrudt for strømmen.
>>
>> Jens
>
> Nå. Videre
>
> Der må sættes min/max 4,85 - til 6,00 meter.
> Normal fra 4,95 til 5,50 meter.
>
> Der er en grund til, at kørelenningeshøjde kun må være 6,00 meter.
>
> Det står også i "Banenorm" som kan findes på e-net. For neden på side 20.

Fine oplysninger indtil nu. Hvis det blev aktuelt finder man vel en
løsning, så strømaftagerne kan nå længere op end 6 meter. Men det kan jo
godt tage mange år før det kan lade sig gøre.

Mvh
Steen

[Thorbjørn Ravn Andersen, 20120707]

"Erik Olsen" <erik....@ishoejby.dk> writes:

>> Kun to lokomotiver. Det er potente maskiner!
>
> Kun to maskiner forrest. Vi kan desværre ikke se længere nede i toget
> eller bagest, der kan sagtens være to mere.

Virkelig?

Jeg boede i en amerikansk prærieby med godstog i 80'erne. Der var så
vidt jeg husker, kun tog foran (men de var også kun en mil lange).

[Herluf Holdt, 3140]

Erik Olsen skrev:

> "Thorbjørn" Ravn Andersen, 20120704 wrote:

>> "Steen J" writes:
>>
>>> Hvad kan et amerikansk godstog med maksimal længde på 3
>>> miles (4.8 km) og med containere i 2 etager mon veje?
>>> Se også lige denne fine video af et amerikansk godstog i høj
>>> fart: http://www.youtube.com/watch?v=YMhSRP7RBpo&feature=plcp
>> Kun to lokomotiver. Det er potente maskiner!
>
> Kun to maskiner forrest. Vi kan desværre ikke se længere nede
> i toget eller bagest, der kan sagtens være to mere.

Jeg har set nogle flere videoer med BNSF double-stack-tog.
Der er flere med 3-4 lokomotiver forrest og et par stykker bagi.
Der er også en del uden nogle bagi. Det ser ud til at der er
flest
lokomotiver på, når der køres op ad bjerge. Det højeste antal
lokomotiver forrest - og ingen bagi - som jeg har fundet til nu,
er
syv styk, der trækker 111 vogne gennem "Tehachapi Loop":
http://www.youtube.com/watch?v=-UWm2PAJkQU&feature=related

--
Herluf :·)

[Klaus D. Mikkelsen]

"Thorbjørn Ravn Andersen, 20120704" skriver:

>
> Kun to lokomotiver. Det er potente maskiner!

4400 HK (3,3MW) hver. Læg for øvrigt mærke til at det første tog man ser
med de mange vogne efter sig er med BNSF 4017 forrest, hvorimod "chase"
filmen er med BNSF 5688 forrest og har BNSF 4391 medsom hjælper.

DSB MZ af de sidste aftapninger (1972 og fremefter) havde 3900 HK
motorer og EG lokomotiverne 6,5MW, eller noget der ligner de to
amerikanske lokomotivers effekt - tilsammen.

EG blev bygget til at tække 2000 tons med 120 km/t og til at kunne sætte
et 2000 tons tungt tog igang på en stigning på 15,6 promille (storebælt
og øresund). Maksimal starttrækkraft er 400kN

For øvrigt, så er der her lidt interessant læsning.
http://www.finnmoller.dk/rail-usa/loco-guide/index.htm

[Erik Olsen]

"Thorbjørn" Ravn Andersen, 20120707 wrote:
> "Erik Olsen" <erik....@ishoejby.dk> writes:
>
>>> Kun to lokomotiver. Det er potente maskiner!
>>
>> Kun to maskiner forrest. Vi kan desværre ikke se længere nede i toget
>> eller bagest, der kan sagtens være to mere.
>
> Virkelig?
>
> Jeg boede i en amerikansk prærieby med godstog i 80'erne. Der var så
> vidt jeg husker, kun tog foran (men de var også kun en mil lange).

Du kan se nogle på http://www.youtube.com/watch?v=6LGCtWk2DSY

[Erik Olsen]

Klaus D. Mikkelsen wrote:

> 4400 HK (3,3MW) hver. Læg for øvrigt mærke til at det første tog man
> ser med de mange vogne efter sig er med BNSF 4017 forrest, hvorimod
> "chase" filmen er med BNSF 5688 forrest og har BNSF 4391 medsom
> hjælper.
>
> DSB MZ af de sidste aftapninger (1972 og fremefter) havde 3900 HK
> motorer og EG lokomotiverne 6,5MW, eller noget der ligner de to
> amerikanske lokomotivers effekt - tilsammen.
>
> EG blev bygget til at tække 2000 tons med 120 km/t og til at kunne
> sætte et 2000 tons tungt tog igang på en stigning på 15,6 promille
> (storebælt og øresund). Maksimal starttrækkraft er 400kN

De danske/europæiske maskiner står bare ikke så godt fast. De
seksakslede amerikanere er bygget til at slæbe for alvor, og evt. lav
hastighed generer dem ikke.

I denne og de efterfølgende videoer
http://www.youtube.com/watch?v=6LGCtWk2DSY går det op gennen Cajon Pass
mod Barstow, på en del af strækningen er stigningen 3 % = 30 o/oo.

[Klaus D. Mikkelsen]

Erik Olsen skriver:

>
> De danske/europæiske maskiner står bare ikke så godt fast.

Nej, de vejer sjældent så meget som de amerikanske. 190 tons tunge
lokomotiver er ikke hverdag i Europa. Voith Maxima 40CC er vidst det
bedst sammenlignelige lokomotiv i Europa for tiden. Den vejer kun 130
tons

> De
> seksakslede amerikanere er bygget til at slæbe for alvor, og evt. lav
> hastighed generer dem ikke.

På samme vis som EG

[k.vo...@mail.tele.dk]

[k.vo...@mail.tele.dk]

Den torsdag den 5. juli 2012 12.17.37 UTC+2 skrev Steen J:

[Erik Olsen]

Klaus D. Mikkelsen wrote:
> Erik Olsen skriver:

>
>> De
>> seksakslede amerikanere er bygget til at slæbe for alvor, og evt. lav
>> hastighed generer dem ikke.
>
> På samme vis som EG

Du mener med hensyn til lav hastighed.

De vejer stadig kun 132 t. Selvom avanceret styring hjælper, sætter
adhæsionsvægten en klar grænse for trækkraften.

I dieseldriftens barndom var en af prøverne på om banemotorerne kunne
holde, turen ad den gamle ATSF hovedstrækning op gennem Glorieta Pass og
Raton Pass hvor stigningerne kommer op på ca. 3,5 %.

[Klaus D. Mikkelsen]

Erik Olsen skriver:

>
> Du mener med hensyn til lav hastighed.

Jeps

> De vejer stadig kun 132 t. Selvom avanceret styring hjælper, sætter
> adhæsionsvægten en klar grænse for trækkraften.

Enig, hvilket også er det jeg skriver.

[Peter Rosenthal]

Den 08-07-2012 10:17, k.vo...@mail.tele.dk skrev:
Jeg ved ikke hvad sådan en fætter kan veje, men i Canada er jeg stødt på
et "Graintrain" bestående af 2 loks, 105 graincars,1 lok, 105 graincars,
2loks. Længde 4.860 meter, vægt 22.900 metric tons! Vh Futfar

5 maskiner på 4400 hk er 22.000 hk, det giver lige knap 1 hest pr ton
togvægt, lige i underkanten, det går ikke stærkt, det er en typisk
amerikansk drag freight, en slæber, max 25-30 mph og brug for hjælpere
både når det går opad til at slæbe og NEDAD til at bremse, men ok, korn
haster ikke.

Der skal selvfølgelig være hypper nok, og det er der, men i dette
tilfælde er det lokomotivernes adhæsionsvægt og -faktor der er
altafgørende for trækkraften, flere heste giver bare større fart og
brændstofforbrug.

Akseltrykket kan vi også se af eksemplet, 1 loko vejer ca 180 ton, har 6
aksler og dermed et akseltryk på 30 ton !!! 5 af dem er 900 ton så der
er 22.000 ton til 210 vogne med hver 4 aksler, knap 105 ton pr vogn og
godt 26 ton akseltryk, der er en pæn sjat mere end vi er vant til i
Europa. Jeg vil mene at disse vogne kører på 125 (us) ton boggier med 38
tommer hjul, nummeret mindre er 100 ton boggier med 36 tommer,
lokomotiverne har typisk 40 tommer hjul.

Bemærk at bortset fra ved boggierne er der tale om metriske ton.

mvh ..... Peter

[Erik Olsen]

Peter Rosenthal wrote:

> Bemærk at bortset fra ved boggierne er der tale om metriske ton.

Amerikanske enheder giver altid en masse bøvl, så man skal være særligt
forsigtig med beregning og konvertering.

Nogle af mine kolleger er beskæftiget med projektering af tre
affaldsenergianlæg til Florida, en af kollegerne er udstationeret i et
halvt år derovre fordi amerikanerne har store problemer med at forstå
vores teknologi og principper. De er mange år bagud mht.
energioptimering, forbrændingsteknologi og styrings- og
reguleringsteknologi.

Amerikanerne insisterer på at få alle beregninger i amerikanske enheder.
Beregninger i amerikanske enheder er imidletid så bøvlet fordi der skal
bruges et hav af konverteringsfaktorer. Så vi laver alle beregninger i
SI-enheder og konverterer resultaterne for at være sikker på at det
passer.

[Klaus D. Mikkelsen]

Erik Olsen skriver:

>
> Amerikanerne insisterer på at få alle beregninger i amerikanske enheder.

Er de ikke ved at gå over til metriske enheder?

Jeg hørte engang en amerikaner udtale: "We are ccenverting to the metric
system - inch by inch".


Klaus :-)

[Erik Olsen]

Klaus D. Mikkelsen wrote:

> Er de ikke ved at gå over til metriske enheder?

Ikke i kraftværksbranchen.

[Peter Rosenthal]

Ja, og så kan de ikke forstå andet end hvis ting er nummereret, "her
skal bruges en skrue #52", hvad &%¤/## er det på menneskesprog, eller en
ledning #23 ?????? Det er til at få svip af. Eller deres ounces, dem har
de både som vægt, oven i købet både som troy og almindelige, og som
rummål, fluid ounces.

Hvorfor gøre det enkelt, når man uden særlig besvær kan gøre det totalt
uforståeligt.

Om canadierne er ligeså gale ved jeg ikke, en bekendt fra Wisconsin(US)
reddede sig en fartbøde i Canada, "Jamen jeg kørte kun 65", betjenten
"Ja mph, her bruger vi kilometer i timen", hans speedometer har nu begge
skalaer.

mvh ...... Peter

[Peter Rosenthal]

Den 08-07-2012 12:40, Klaus D. Mikkelsen skrev:
> Erik Olsen skriver:
>>
>> Amerikanerne insisterer på at få alle beregninger i amerikanske enheder.
>
> Er de ikke ved at gå over til metriske enheder?
>
> Jeg hørte engang en amerikaner udtale: "We are ccenverting to the metric
> system - inch by inch".
>
>
> Klaus :-)

Dejlig dobbeltydigt svar §:-))

Prøv at forestille dig omkostningerne ved en konvertering, uhyrlige.

ALT skal ændres, konstruktionstegninger, dokumentation, varemærkning
o.s.v. I en uoverskuelig fremtid skal alle reservedele føres i både
Imperial og Metric, de vil være totalt inkompatible.

Det må være et helvede på rumstationen, selvom man givetvis har lagt sig
fast på det ene af systemerne, er det uvant for del anden part.

Jeg har for nylig selv anskaffet en digital skydelære, der kan vise
millimeter, decimal inches og brøk inches, made in China, om præcisionen
er bedre end en træskolængde i praksis vil vise sig, meeeen til 22,75
dollar, den er nu enig med min gamle mikrometerskrue, den og min gode
gamle skydelære med nonius er til gengæld uanvendelige til at måle om en
aksel er .543 eller .572 inch lang.

mvh ..... Peter

[Henrik Hansen]

> Om canadierne er ligeså gale ved jeg ikke, en bekendt fra Wisconsin(US)
> reddede sig en fartbøde i Canada, "Jamen jeg kørte kun 65", betjenten "Ja
> mph, her bruger vi kilometer i timen", hans speedometer har nu begge
> skalaer.

I Canade er man skiftet til det metriske system, hvilket i 1983 var
medvirkende årsag til at en Boeing 767 måtte lande som et svævefly på en
nedlagt luftbase i Gimli

http://en.wikipedia.org/wiki/Gimli_Glider

/Henrik

[Erik Olsen]

Erik Olsen wrote:

> I dieseldriftens barndom var en af prøverne på om banemotorerne kunne
> holde, turen ad den gamle ATSF hovedstrækning op gennem Glorieta Pass
> og Raton Pass hvor stigningerne kommer op på ca. 3,5 %.

Et godstog på Raton subdivision:
http://www.youtube.com/watch?v=Pm3vUIKy0gc

[Thorbjørn Ravn Andersen, 20120708]

"Henrik Hansen" <henr...@post2.tele.dk> writes:

> I Canade er man skiftet til det metriske system, hvilket i 1983 var
> medvirkende årsag til at en Boeing 767 måtte lande som et svævefly på en
> nedlagt luftbase i Gimli
>
> http://en.wikipedia.org/wiki/Gimli_Glider

Det er altså en fantastisk historie.

Jeg så engang et billede taget lige forfra med næsen i asfalten - det
gjorde enormt indtryk.

[Ivar]

Steen J skrev:

> Se ogs� lige denne fine video af et amerikansk godstog i h�j fart:

Her er et med ca. 630 vogne, de fleste er tomme. Hvor langt mon
et s�dan tog er?
http://www.youtube.com/watch?v=BxtSI-u0ZF0&feature=fvwrel


Ivar Magnusson

[Peter Rosenthal]

Den 08-07-2012 22:51, Ivar skrev:
> Steen J skrev:
>
>> Se også lige denne fine video af et amerikansk godstog i høj fart:

>
> Her er et med ca. 630 vogne, de fleste er tomme. Hvor langt mon

> et sådan tog er?
> http://www.youtube.com/watch?v=BxtSI-u0ZF0&feature=fvwrel
>
>
> Ivar Magnusson
>
>

Det er 53" trailere der er på vognene, så hver vogn er ca 60", det giver
en toglængde på 37.800 fødder str 48 --- 7,16 miles eller 11,5 kilometer
plus et par lokomotiver, en aldeles upraktisk toglængde.

Jeg mener at det var Union Pacific, der kørte toget som et engangs
eksperiment for at undersøge hvilke problemer infrastrukturen havde med
at håndtere sådan et monster, der måske kunne blive relevant engang udi
fremtiden.

mvh ..... Peter

[Lars Kongshøj]

Man har vist kørt et lignende prøvetog i Australien en gang. Jeg tror
endda det var længere men vil ikke lægge hovedet på blokken.

Nvh. Lars

[Peter Rosenthal]

Det er Hamersley Freight Line, Australia, toget er ikke helt så langt
men er sindsvagt tungt, de kører jernmalm, 8 lokomotiver på hver 6000
hypper, 682 vogne, længde 7,3 km og en togvægt på 99.734 tons!!!

http://www.railway-technology.com/projects/hamersley-freight-line/

Jeg tror iøvrigt at der er en tyrkfjel på siden, de skriver 68kg spor,
det virker lidt spinkelt til sådan et tog, mon ikke der skulle have
stået 168kg.

mvh ..... Peter

[Erik Olsen]

Peter Rosenthal wrote:

> Jeg tror iøvrigt at der er en tyrkfjel på siden, de skriver 68kg spor,
> det virker lidt spinkelt til sådan et tog, mon ikke der skulle have
> stået 168kg.

Nej, det skulle der ikke.

Der står: "It features concrete sleepers and 68kg deep hardened rail,
..." Der menes givetvis 68 kg/m skinner, og "deep hardened" indebærer
formentlig en art sejhærdning som øger skinnestålets styrke
betragteligt.

Se på http://en.wikipedia.org/wiki/Rail_profile om skinnestørrelser
rundt om i verden, heriblandt i Australien. Der bekræftes at 68 kg/m
(137,1 lb/yd) er den sværeste skinne i brug der.

[Peter Rosenthal]

Den 20-08-2012 13:06, Erik Olsen skrev:
> Peter Rosenthal wrote:
>

>> Jeg tror i�vrigt at der er en tyrkfjel p� siden, de skriver 68kg spor,
>> det virker lidt spinkelt til s�dan et tog, mon ikke der skulle have
>> st�et 168kg.

>
> Nej, det skulle der ikke.
>

> Der st�r: "It features concrete sleepers and 68kg deep hardened rail,
> ..." Der menes givetvis 68 kg/m skinner, og "deep hardened" indeb�rer
> formentlig en art sejh�rdning som �ger skinnest�lets styrke betragteligt.
>
> Se p� http://en.wikipedia.org/wiki/Rail_profile om skinnest�rrelser
> rundt om i verden, heriblandt i Australien. Der bekr�ftes at 68 kg/m
> (137,1 lb/yd) er den sv�reste skinne i brug der.
>

Uppps ...... min tanketorsk ....... nu har vi jongleret med kg og pund i
denne tr�d, og s� tramper jeg i spinatbedet og roder dem sammen ....

Mvh og undskyld .......

Peter

[Jens Lindhard]

"Peter Rosenthal" <pe...@prhr.dk> skrev i en meddelelse
news:50326719$0$293$edfa...@dtext01.news.tele.dk...

> Den 20-08-2012 13:06, Erik Olsen skrev:
>> Peter Rosenthal wrote:
>>

>>> Jeg tror iøvrigt at der er en tyrkfjel på siden, de skriver 68kg spor,
>>> det virker lidt spinkelt til sådan et tog, mon ikke der skulle have
>>> stået 168kg.

>>
>> Nej, det skulle der ikke.
>>

>> Der står: "It features concrete sleepers and 68kg deep hardened rail,
>> ..." Der menes givetvis 68 kg/m skinner, og "deep hardened" indebærer
>> formentlig en art sejhærdning som øger skinnestålets styrke betragteligt.
>>
>> Se på http://en.wikipedia.org/wiki/Rail_profile om skinnestørrelser

>> rundt om i verden, heriblandt i Australien. Der bekræftes at 68 kg/m
>> (137,1 lb/yd) er den sværeste skinne i brug der.

>>
>
> Uppps ...... min tanketorsk ....... nu har vi jongleret med kg og pund i

> denne tråd, og så tramper jeg i spinatbedet og roder dem sammen ....

>
> Mvh og undskyld .......
>
> Peter

Nå. Det er i orden.

Men

Det er ikke 68 kg/m men 76,0 kg/m. Banen fra Kiruna til Narvik er lavet med
76 kg/m skinner (jeg har set det for nogle år siden). De kører med jernmalm
og de er helt fulde. I øvrigt er der en øverste grænse for at man kan lave
overbygningen.

Svellernes afstand og skinnerne højde. Svellernes har en mindste afstand på
65 cm. Dels på grund af understopningen (der skal være plads til maskinens
TO hamre) og dels skærverne har en vinkel på 25° til 30° før de ligger på
overbygningens underside. Det er det ved 70 kg/m eller 76 kg/m. Og man kan
ikke sætte det op, om man "hyler eller skriger".

Man kan heller ikke lave skinnerne over en hvis højde, hvis man vil undgå at
de ikke kan stå lodret som sådan (det er noget maskiningeniørerne regner på)
og hele hjulet ikke kan få lodrette kræfter, men begynder at bøje skinnen
(det er også noget maskiningeniørerne regner på).

Altså skinner på cirka 76 kg/t og cirka 65 cm afstand fra midt til midt af
svellerne.

I øvrigt er det man læser på wikipedia.org ikke "sandheden". Den skal tages
med et gran salt.

Jens

[Erik Olsen]

Jens Lindhard wrote:

> Det er ikke 68 kg/m men 76,0 kg/m. Banen fra Kiruna til Narvik er

> lavet med 76 kg/m skinner (jeg har set det for nogle �r siden). De
> k�rer med jernmalm og de er helt fulde.

P�g�ldende bane i Australien som Peter linkede til en beskrivelse af, er
bygget med 68 kg/m skinner.

> Svellernes afstand og skinnerne h�jde. Svellernes har en mindste
> afstand p� 65 cm.

Banedanmark bruger 60 cm svelleafstand som standard med monoblok
betonsveller og 60 kg/m skinner.

> Man kan heller ikke lave skinnerne over en hvis h�jde, hvis man vil
> undg� at de ikke kan st� lodret som s�dan (det er noget
> maskiningeni�rerne regner p�) og hele hjulet ikke kan f� lodrette
> kr�fter, men begynder at b�je skinnen (det er ogs� noget
> maskiningeni�rerne regner p�).

Skinner i almindeligt spor (i mods�tning til sporskifter) st�r ikke
lodret, men h�lder indad 1:20.

> I �vrigt er det man l�ser p� wikipedia.org ikke "sandheden". Den skal

> tages med et gran salt.

Fort�l gerne lidt mere konkret, oh, du store mester.

--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen

maskiningeni�r

[Jens Lindhard]

"Erik Olsen" <erik....@ishoejby.dk> skrev i en meddelelse
news:50333f76$0$284$1472...@news.sunsite.dk...
> Jens Lindhard wrote:
>
[...]
>
>> Svellernes afstand og skinnerne h�jde. Svellernes har en mindste
>> afstand p� 65 cm.

>
> Banedanmark bruger 60 cm svelleafstand som standard med monoblok
> betonsveller og 60 kg/m skinner.
>

N�. Svelleafstanden er 1600 sveller per. km. Det er 625 mm midt til midt, og
ikke 650 mm heller ikke 600 mm. Der er to sk�kanter p� betonsveller, s� det
bliver ikke noget man kan oplyses om. Ellers skal vi m�le det, s� vi kan
blive enige om svelleafstanden.

[...]
>
> Skinner i almindeligt spor (i mods�tning til sporskifter) st�r ikke
> lodret, men h�lder indad 1:20.
>
Eller 1:40. Det er "ogs�" lodret.

>> I �vrigt er det man l�ser p� wikipedia.org ikke "sandheden". Den skal

>> tages med et gran salt.
>

> Fort�l gerne lidt mere konkret, oh, du store mester.

>
> --
> Venlig hilsen/Best regards
> Erik Olsen

> maskiningeni�r
Det har blandt v�ret omtalt i de verse aviser, at i-nettet ikke kan st�
alene.

store mester
maskiningeni�r

[Peter Rosenthal]

Nu vover jeg det ene �je og bev�ger mig ud p� dybt vand.

Jeg l�ste for nogle �r siden at amerikanernes akseltryk n�rmede sig det
fysisk mulige, man var ved at n� skinnest�lets "flydesp�nding" hvad det
s� er ?? Vil skinnerne opf�re sig som K�rg�rden p� rugbr�d ?? Noget
kunne tyde p� det, det siges at man tydelig ved at lade en finger glide
p� k�refladen af skinnen kan m�rke om det er op eller ned af stigningen,
ca. 4%, p� Salida str�kningen i USA, overfladen er presset bagud s� der
er dannet skarpe sk�l med kanten nedad.

Mvh ..... Peter

[Erik Olsen]

Peter Rosenthal wrote:

> Noget kunne tyde på det, det siges at man tydelig ved at lade en
> finger glide på kørefladen af skinnen kan mærke om det er op eller
> ned af stigningen, ca. 4%, på Salida strækningen i USA, overfladen er
> presset bagud så der er dannet skarpe skæl med kanten nedad.

Det du omtaler her er "shelling" som skyldes de høje spændinger i
skinnematerialet og resulterer i afskalninger af overfladen. Det er en
af måderne skinner kan ødelægges på.

[Bertel Lund Hansen]

Thomas Corell skrev:

> ved det er forkert og f�ler nok for at g�re noget ved det. Min p�stand
> er at hvis man �ndrede et tal i artiklen, kunne der g� lang tid f�r det
> blev opdaget, og muligvis endnu l�ngere inden nogen gad rette det.

En journalist ved Jyllands-Pesten skrev engang en artikel om
Wikipedia. Han ville netop gerne vise hvor nemt det var at
indf�re falske data, s� han redigerede en fejl ind i et opslag.
Inden han kunne n� at tage et sk�rmbillede af siden, var fejlen
blevet rettet. Det skete to gange. Til sidst tog han en lokal
kopi som han redigerede s� der var fejl i artiklen, og den brugte
han s� til sin artikel om hvor nemt det er at indf�re fejl p�
Wikipedia.

Han d�de ikke i synden. Der blev en v�rre ballade.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/

[Thorbjørn Ravn Andersen, 20120822]

Bertel Lund Hansen <kanon...@lundhansen.dk> writes:

> Thomas Corell skrev:
>

>> ved det er forkert og føler nok for at gøre noget ved det. Min påstand
>> er at hvis man ændrede et tal i artiklen, kunne der gå lang tid før det
>> blev opdaget, og muligvis endnu længere inden nogen gad rette det.

>
> En journalist ved Jyllands-Pesten skrev engang en artikel om
> Wikipedia. Han ville netop gerne vise hvor nemt det var at

> indføre falske data, så han redigerede en fejl ind i et opslag.
> Inden han kunne nå at tage et skærmbillede af siden, var fejlen

> blevet rettet. Det skete to gange. Til sidst tog han en lokal

> kopi som han redigerede så der var fejl i artiklen, og den brugte
> han så til sin artikel om hvor nemt det er at indføre fejl på
> Wikipedia.
>
> Han døde ikke i synden. Der blev en værre ballade.

Er artiklen stadig online?

[Bertel Lund Hansen]

Thorbj�rn Ravn Andersen, 20120822 skrev:

>> En journalist ved Jyllands-Pesten skrev engang en artikel om
>> Wikipedia.

> Er artiklen stadig online?

Det ved jeg ikke

[Herluf Holdt, 3140]

Bertel Lund Hansen skrev:

> Thorbjørn Ravn Andersen, 20120822 skrev:
>
>>> En journalist ved Jyllands-Pesten skrev engang en artikel om
>>> Wikipedia.
>> Er artiklen stadig online?
> Det ved jeg ikke

[OT]:
Var det ikke denne her historie:
<
http://www.computerworld.dk/blog/redbord/81852/wiki-gate-tv-2-opdigtede-fejl-i-wikipedia
>

--
Herluf :·)

[Bertel Lund Hansen]

Herluf Holdt, 3140 skrev:

> Var det ikke denne her historie:

Jo, og undskyld til Jyllands-Pesten. Det var TV2 der var den
skyldige.

[Erik Olsen]

Bertel Lund Hansen wrote:
> Herluf Holdt, 3140 skrev:
>
>> Var det ikke denne her historie:
>
> Jo, og undskyld til Jyllands-Pesten. Det var TV2 der var den
> skyldige.

Det er jo lidt unfair af vurdere Wikipedias pålidelighed når der
ligefrem udøves sabotage. Det giver ikke et sandfærdigt grundlag.

Der har mig bekendt også været lavet sammenligninger mellem Wikipedia og
lignende trykte opslagsværker hvor Wikipedia klarer sig rimeligt godt.

I det foreliggende tilfælde har vi fået angivet skinnevægten på
Hamersley Freight Line, Australia, på
http://www.railway-technology.com/projects/hamersley-freight-line/ til
68 kg/m såvel på websiden som på Wikipedia, så jeg tror nu nok det skal
være rigtigt. Jeg ved ikke rigtigt hvad der har fået Jens til at komme
med sit negative opstød om Wikipedia. Det synes ikke velbegrundet.

[Erik Olsen]

Thomas Corell wrote:

> Det ved Jens bedst, men jeg h�fter mig ved at du (udelukkende) brugte
> wikipedia, som referance i dette:

> Den 20-08-2012 13:06, Erik Olsen skrev:
>>

>> Se p� http://en.wikipedia.org/wiki/Rail_profile om skinnest�rrelser
>> rundt om i verden, heriblandt i Australien. Der bekr�ftes at 68 kg/m
>> (137,1 lb/yd) er den sv�reste skinne i brug der.
>

> Sagt p� en anden m�de, du brugte (kun) wikipedia, til at bekr�fte en
> "p�stand".

Se tidligere indl�g i tr�den om skinnest�rrelse p� den australske bane.
Det er naturligvis rigtigt at man ikke skal tro p� alt hvad man l�ser,
derfor er oplysningen ogs� kontrolleret to steder.

[Erik Olsen]

Thomas Corell wrote:

> Efterfølgende, ja. Det som jeg citerede var (ud fra det vi andre kunne
> læse) kun baseret på wikipedia. Og det var det som Jens citerede... i
> forbindelse med sin kommentar.

Undskyld mig, men det er virkelig ikke mit problem at du er ude af stand
til at læse og følge tråden.

[Peter Rosenthal]

Den 23-08-2012 22:04, Thomas Corell skrev:
> Erik Olsen wrote:
>> Thomas Corell wrote:
>>
>>> Efterf�lgende, ja. Det som jeg citerede var (ud fra det vi andre kunne
>>> l�se) kun baseret p� wikipedia. Og det var det som Jens citerede... i

>>> forbindelse med sin kommentar.
>>
>> Undskyld mig, men det er virkelig ikke mit problem at du er ude af stand

>> til at l�se og f�lge tr�den.
>
> Jeg g�r det ikke til dit problem. Men jeg er jo s� ikke ene om ikke at
> kunne f�lge tr�den.
>

Den er bare tr�dt ved siden af �:-))

mvh ....... Peter