Asea S-tog udrangeret
Ukendt
På tirsdag vil man, hvis redaktionen af DSB i dag medtager det, kunne
læse det i det interne blad.
I dag, fredag den 17 oktober 2006, det endelig officielt annonceret i
DSB S-tog, hvad der længe havde været mistanke om.
ASEA, 3. generations S-togene kommer ikke ud at køre mere. De bliver
forsøgt solgt (til ophugning).
Der er altså kun litra SA og litra SE S-tog på skinnerne fra den 7.
januar 2007.
M.v.h.
Steen L. E.
Lars
<Steen L.> skrev i en meddelelse news:454239e9...@news.cybercity.dk...
Hvad med MM/FS? Hvornår regner man med de er ude?
- Lars
MSS
Det anede mig. Man har jo ikke prioriteret togene særligt højt i de
senere år, og der har kun været meget få i drift ad gangen... Det er
mest beklageligt pga. de dermed forbundne reduktioner i oprangeringer
af 4.g. togene. Således forekommer det alt for ofte at myldretidstog
fremføres med kun et enkelt SA-sæt, hvor folk står som sild i en
tønde..
Idé: Ombyg ringbanen til letbanestrækning med flere og enklere
stationer, og anskaf dertil egnede letbanetog (væsentligt billigere i
anskaffelse og vedligehold), således kan der afses ekstra SA/SE til de
"rigtige" S-banestrækninger.
Alternativet er at vi skal vænne os til trangere kår i S-togene, for
en ekstraordre på SA/SE skal vi næppe vente...
Mvh
MSS
J. Larsen
<Steen L.> skrev i en meddelelse news:454239e9...@news.cybercity.dk...
Jeg kommer til at savne dem.
Joachim
Thomas H.
Hej Steen..
Vil du ikke lige sende mig en mail, du kan fange mig på condor-9 @ mail.dk
MVH
Thomas H.
Steen Thomassen
>
> Idé: Ombyg ringbanen til letbanestrækning med flere og enklere
> stationer, og anskaf dertil egnede letbanetog (væsentligt billigere i
> anskaffelse og vedligehold), således kan der afses ekstra SA/SE til de
> "rigtige" S-banestrækninger.
Ringbanen er næsten i tiptop stand - skinner, kørestrøms- og
sikringsanlæg er skriftet ud inden for de seneste år. Og de 2 steder
hvor jeg kunne pege på mulige nye stationer er svære at få plads til
det. Det er pt. ingen grund at gøre det om nu.
> Alternativet er at vi skal vænne os til trangere kår i S-togene, for
> en ekstraordre på SA/SE skal vi næppe vente...
Det tro heller ikke på - produktionslinje er blevet nedlagt.
Det er vel mulig ved et udbud at man kunne få tilbudt togsæt tilpasset
til S-togsnettet, som fx X60 til Stockholm eller DB 423/424/433/425.
Mvh
Steen
MSS
Steen Thomassen wrote:
> MSS skrev:
> >
> > Idé: Ombyg ringbanen til letbanestrækning med flere og enklere
> > stationer, og anskaf dertil egnede letbanetog (væsentligt billigere i
> > anskaffelse og vedligehold), således kan der afses ekstra SA/SE til de
> > "rigtige" S-banestrækninger.
>
> Ringbanen er næsten i tiptop stand - skinner, kørestrøms- og
> sikringsanlæg er skriftet ud inden for de seneste år.
Jeg synes alligevel at det ville være en god idé, da linien er ret
aparte i forhold til det øvrige net (kortere og bymæssig strækning,
færre passagerer pr. tog, hyppigere kørsel, altsammen letbanetypiske
forhold). Men nu er jeg jo også meget lun på letbaner, som jeg synes
at København burde få et netværk af i en fart. Ombygning af en
eksisterende strækning ville i mine øjne være en god start. Men som
sagt er det nok urealistisk i første omgang, da banen som du nævner
netop er renoveret...
> hvor jeg kunne pege på mulige nye stationer er svære at få plads til
> det. Det er pt. ingen grund at gøre det om nu.
Letbanestationer/stoppesteder fylder jo heller ikke så meget som en
S-togsstation, så mon ikke de kunne klemmes ind?
> > Alternativet er at vi skal vænne os til trangere kår i S-togene, for
> > en ekstraordre på SA/SE skal vi næppe vente...
>
> Det tro heller ikke på - produktionslinje er blevet nedlagt.
> Det er vel mulig ved et udbud at man kunne få tilbudt togsæt tilpasset
> til S-togsnettet, som fx X60 til Stockholm eller DB 423/424/433/425.
Desværre er jeg bange for at DSB i første omgang blot har tænkt sig
at gå på kompromis med komforten, da 4.g. jo har lidt større
kapacitet end de gamle tog. Det er ikke så godt, for det er ret
sjældent at folk rent faktisk sætter sig tre på et sæde, og da
ryger komforten jo også helt i bund...
I de oprindelige kalkulationer for anskaffelse af 4.g. S-tog var 3.g.
såvidt jeg ved indregnet i det samlede antal tog, så derfor kommer
der altså fremover til at køre færre togsæt end man havde planlagt.
Dog har man sikkert beregnet den nye netplan der snart træder i kraft
på dette materielgrundlag. Så må vi håbe at det kommer til at
fungere.
Mvh
MSS
Lars Elmvang
- og det er trods alt de færreste som kører hele strækningen igennem.
Komfort er nok ikke den udslagsgivende parameter - alt andet lige
--
Lars Elmvang
----------------------------------------------------------------------------------
Min mailadresse finder du ved kun at skrive det overeksponerede
domænenavn én gang
MSS
Lars Elmvang wrote:
> Det tager 19 minutter at køre fra ende til anden, fra januar 18 minutter
> - og det er trods alt de færreste som kører hele strækningen igennem.
> Komfort er nok ikke den udslagsgivende parameter - alt andet lige
Det var også mere mht. resten af nettet. F.eks linie H der for tiden
ofte består af et enkelt SA-sæt i myldretiden.
Mvh
MSS
Bjarne
> Steen Thomassen wrote:
>> MSS skrev:
>>> Idé: Ombyg ringbanen til letbanestrækning med flere og enklere
>>> stationer, og anskaf dertil egnede letbanetog (væsentligt billigere i
>>> anskaffelse og vedligehold), således kan der afses ekstra SA/SE til de
>>> "rigtige" S-banestrækninger.
>> Ringbanen er næsten i tiptop stand - skinner, kørestrøms- og
>> sikringsanlæg er skriftet ud inden for de seneste år.
>
> Jeg synes alligevel at det ville være en god idé, da linien er ret
> aparte i forhold til det øvrige net (kortere og bymæssig strækning,
> færre passagerer pr. tog, hyppigere kørsel, altsammen letbanetypiske
> forhold). Men nu er jeg jo også meget lun på letbaner, som jeg synes
> at København burde få et netværk af i en fart. Ombygning af en
> eksisterende strækning ville i mine øjne være en god start. Men som
> sagt er det nok urealistisk i første omgang, da banen som du nævner
> netop er renoveret...
hvad en letbane er? Jeg ville gætte på hurtigsporvogn, men det er vel
næppe heller så præcist?
>
>> hvor jeg kunne pege på mulige nye stationer er svære at få plads til
>> det. Det er pt. ingen grund at gøre det om nu.
>
> Letbanestationer/stoppesteder fylder jo heller ikke så meget som en
> S-togsstation, så mon ikke de kunne klemmes ind?
>
>>> Alternativet er at vi skal vænne os til trangere kår i S-togene, for
>>> en ekstraordre på SA/SE skal vi næppe vente...
>> Det tro heller ikke på - produktionslinje er blevet nedlagt.
>> Det er vel mulig ved et udbud at man kunne få tilbudt togsæt tilpasset
>> til S-togsnettet, som fx X60 til Stockholm eller DB 423/424/433/425.
>
> Desværre er jeg bange for at DSB i første omgang blot har tænkt sig
> at gå på kompromis med komforten, da 4.g. jo har lidt større
> kapacitet end de gamle tog. Det er ikke så godt, for det er ret
> sjældent at folk rent faktisk sætter sig tre på et sæde, og da
> ryger komforten jo også helt i bund...
> I de oprindelige kalkulationer for anskaffelse af 4.g. S-tog var 3.g.
> såvidt jeg ved indregnet i det samlede antal tog, så derfor kommer
> der altså fremover til at køre færre togsæt end man havde planlagt.
>
De nye S-tog er rædselsfulde indvendig.
> Dog har man sikkert beregnet den nye netplan der snart træder i kraft
> på dette materielgrundlag. Så må vi håbe at det kommer til at
> fungere.
Man har da utvivlsomt brugt de nye S-togs lidt bedre køretidsegenskaber
i køreplanen, men på Ringbanen er det næppe af større betydning.
Bjarne
Bjarne
>>
>> Desværre er jeg bange for at DSB i første omgang blot har tænkt sig
>> at gå på kompromis med komforten, da 4.g. jo har lidt større
>> kapacitet end de gamle tog. Det er ikke så godt, for det er ret
>> sjældent at folk rent faktisk sætter sig tre på et sæde, og da
>> ryger komforten jo også helt i bund...
> Det tager 19 minutter at køre fra ende til anden, fra januar 18 minutter
> - og det er trods alt de færreste som kører hele strækningen igennem.
> Komfort er nok ikke den udslagsgivende parameter - alt andet lige
>
Den er ret væsentlig for mig, og det var den også, da jeg hver dag i
mange år kørte fra enten Islev eller Hvidovre til hhv Nørreport,
København H eller Høje Taastrup.
Hvis man vil tiltrække folk, som også har bilmulighed, kan man ikke
behandle dem som kreaturer.
Bjarne
U T Jensen
> > forsøgt solgt (til ophugning).
> >
> > Der er altså kun litra SA og litra SE S-tog på skinnerne fra den 7.
> > januar 2007.
>
> Hvad med MM/FS? Hvornår regner man med de er ude?
Det bliver sjovt når alle de nye S-tog skal revideres på samme tid. Og var
der nu ikke noget om at både ASEA og 8 MM var regnet i det behov man har
inkl værkstedsreserve for ikke at reducere udbuddet.
Det tegner til at også DSB S-tog skal privatiseres før det bliver bedre.
Vh
Ulrik TJ
Elmer Fjort
"U T Jensen" <meij...@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:4544b46d$0$49204$1472...@news.sunsite.dk...
Det ved du jo heldigvis ikke en brik om.
4 generaton togene er leveret over en lang årrække, så og derfor er
deres revisonsfrister spredt over lige så lang tid.
Hvis du mener at Arriva's ankomst på sporene er gjort noget bedre står
det helt for din regning.
Hvordan er det lige at det ser ud med Arrivas busser?? en god del af dem
holder oftest i rabatten et eller andet sted fordi de ikke
kan køre. Og hvorfor mon det?? Det koster penge at vedligeholde dem, og
betyder færre penge til aktionærene.
Elmer
Bjarne
>
> Det bliver sjovt når alle de nye S-tog skal revideres på samme tid. Og var
> der nu ikke noget om at både ASEA og 8 MM var regnet i det behov man har
> inkl værkstedsreserve for ikke at reducere udbuddet.
>
> Det tegner til at også DSB S-tog skal privatiseres før det bliver bedre.
>
Dvs at når privatiseringsbestræbelserne kun halvvejs har taget livet af
jernbanen, så skal vi bare have en større dosis?
Bjarne
MSS
Bjarne wrote:
> Når du nu taler om letbaner, har du så en klar og tydelig definition af,
> hvad en letbane er? Jeg ville gætte på hurtigsporvogn, men det er vel
> næppe heller så præcist?
En letbane er i og for sig en sporvognslinie, men typisk med egentlige
perroner ved stoppestederne og evt. med tunnel- og højbaneafsnit.
Letbaner kører normalt udelukkende i eget tracé. Vognene vil typisk
være noget a la vores metrotog -men med fører..!
Her et par eksempler på letbanevogne:
http://www.railfaneurope.net/pix/de/trams/Bochum/B/Bochum6008-U35-051005-NZA.jpg
http://www.railfaneurope.net/pix/de/trams/Bochum/B/bogestra6004_e0013165.jpg
> >> hvor jeg kunne pege på mulige nye stationer er svære at få plads til
> >> det. Det er pt. ingen grund at gøre det om nu.
> >
> > Letbanestationer/stoppesteder fylder jo heller ikke så meget som en
> > S-togsstation, så mon ikke de kunne klemmes ind?
> Sporvognsstoppesteder fylder ikke meget.
Netop. Et letbanestoppested fylder dog ofte mere pga. de højere
perroner og mere pladskrævende adgangsveje. Oftest er de også mere
veludstyrede med bl.a. billetautomater og rummelige læskure mv. Men
definitionen er meget bred, og de findes sådan set lige fra et simpelt
stoppested, til deciderede stationer som på vores metro og S-togsnet.
Derfor kan de som regel klemmes ind uanset hvad.
> Jow, jeg synes, DSB er gået mere på kompromis med komfort end nogensinde.
> De nye S-tog er rædselsfulde indvendig.
Det er jo en smagssag. Jeg synes at de er glimrende sålænge man ikke
presser folk til at sidde tre på række, for det er en klar
komfort-forringelse..!
Mvh
MSS
Per Vadmand
> Netop. Et letbanestoppested fylder dog ofte mere pga. de højere
> perroner og mere pladskrævende adgangsveje. Oftest er de også mere
> veludstyrede med bl.a. billetautomater og rummelige læskure mv. Men
> definitionen er meget bred, og de findes sådan set lige fra et simpelt
> stoppested, til deciderede stationer som på vores metro og S-togsnet.
> Derfor kan de som regel klemmes ind uanset hvad.
Der findes mange sporvognstyper, hvor udstigningshøjden kan varieres, så mam
kan stige ud direkte på fortov eller gade, hvor der ikke er plads til
perroner.
Per V.
--
Når en aforisme begynder med "manden er..." eller "kvinden er..." ved
man, at resten ikke er værd at spilde tid på.
MSS
Per Vadmand wrote:
> MSS wrote:
>
> > Netop. Et letbanestoppested fylder dog ofte mere pga. de højere
> > perroner og mere pladskrævende adgangsveje. Oftest er de også mere
> > veludstyrede med bl.a. billetautomater og rummelige læskure mv. Men
> > definitionen er meget bred, og de findes sådan set lige fra et simpelt
> > stoppested, til deciderede stationer som på vores metro og S-togsnet.
> > Derfor kan de som regel klemmes ind uanset hvad.
>
> Der findes mange sporvognstyper, hvor udstigningshøjden kan varieres, så mam
> kan stige ud direkte på fortov eller gade, hvor der ikke er plads til
> perroner.
Ja, f.eks i Hannover. Der har vognene tre forskellige
indstigningshøjder.
Mvh
MSS
lars-ove madsen
"MSS" <trashbins...@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:1162134610.0...@b28g2000cwb.googlegroups.com...
Mvh
MSS
I bund og grund hvorfor ikke have bygget ringbanen som Metro??
så er der heller ikke noget ballade med elektrofører som står et sted og
skal bruges et andet..
mvh
lom
U T Jensen
> 4 generaton togene er leveret over en lang årrække, så og derfor er
> deres revisonsfrister spredt over lige så lang tid.
>
> Hvis du mener at Arriva's ankomst på sporene er gjort noget bedre står
> det helt for din regning.
> Hvordan er det lige at det ser ud med Arrivas busser?? en god del af
dem
> holder oftest i rabatten et eller andet sted fordi de ikke
> kan køre. Og hvorfor mon det?? Det koster penge at vedligeholde dem, og
> betyder færre penge til aktionærene.
Hov, hov.... Lige her var der ikke der det store ønske om privatisering.
Godt nok kan jeg se mange fordele, MEN det kræver en knivskarp udbyder - og
har vi sådan en?? Snarere er det et udtryk for at jeg ønsker at der er S-tog
nok til driften. Og jo, vi får at se med hensyn til revisioner, også selv om
det påstås at jeg ikke ved noget om det.
;-)
U T Jensen
> jernbanen, så skal vi bare have en større dosis?
Det er det ikke, for DSB er og bliver et afviklingsorienteret selskab. Men
som jeg har skrevet i et andet svar var det ikke det jeg fiskede efter, for
jeg har ikke de store problemer med at et offentligt eller privat monopol
driver S-banen, da det i sidste ende ikke duer med flere operatører på et
system med en speciel strømstyrke og særlige krav. Metroen, på godt eller
ondt drives jo også kun af ét selskab.
Mht privatisering er det udbyderen der er problemet, men det er blot at
gentage mig selv endnu engang.
Thorkil Olesen
> En letbane er i og for sig en sporvognslinie, men typisk med egentlige
> perroner ved stoppestederne og evt. med tunnel- og højbaneafsnit.
> Letbaner kører normalt udelukkende i eget tracé. Vognene vil typisk
> være noget a la vores metrotog -men med fører..!
Er det ikke selvmodsigende at kalde noget en sporvogn, som kører
udelukkende i eget tracé?
Hvad er egentlig den dybere forskel mellem et S-tog og et letbanetog?
Komfort? Hastighed? Acceleration?
--
Thorkil Olesen,
Hanstholm.
Bjarne
Men jeg undrer mig meget over, at planlæggerne er så konservastive, at
de ikke for længst har valgt kombiløsningen med sporvogne, der også kan
køre hurtigt i eget trace og under jorden og med signaler, således som
det er tilfældet i bl.a. Bonn.
Jeg vil endda vove at påstå, at det er mere komfortabelt end med de
misdannede S-tog, som kører nu til dags.
Bjarne
Leif Jørgensen
Læg mærke til at der står normalt. Det vil sige, at de også kan
køre i blandet trafik, hvis forholdene kræver det. Jeg tror ikke, du
skal forsøge at køre med S-tog i de københavnske gader.
Med venlige forskel-hilsner
Leif Jørgensen
Bjarne
Et køretøj, der skal egne sig for gadetrafik, bør have et mindre profil
og kunne klare ret skarpe kurver.
Og så skal hjulprofilet måske også være lidt anderledes for at egen sig
til sporvognsskinner?
Bjarne
Per, Frb
news:1161970505.0...@m7g2000cwm.googlegroups.com...
> Idé: Ombyg ringbanen til letbanestrækning med flere og enklere
> stationer, og anskaf dertil egnede letbanetog (væsentligt billigere i
> anskaffelse og vedligehold), således kan der afses ekstra SA/SE til de
> "rigtige" S-banestrækninger.
>
Jeg tror at den ide allerede er i omløb i DSB S-tog.
Jeg ved at der er nogen som tænker i retning af førerløs hyppig drift som en
velegnet driftform på Ringbanen. Det kan meget vel ende med at den bliver
oprustet til noget der ligner den eksisterende minimetro bare med
køreledninger, således at det nuværende materiel frigives til anvendelse
andetssteds.
Foresten, hvor på Ringbanen vil du have nye stationer? Er det ikke bedre at
forbedre tilgængeligheden af de nuværende stationer?
Mvh. Per
Rask Ingemann Lambertsen
> I bund og grund hvorfor ikke have bygget ringbanen som Metro??
>
> så er der heller ikke noget ballade med elektrofører som står et sted og
> skal bruges et andet..
Metroen har så til gengæld masser af ballade fordi der _ikke_ er en
lokomotivfører om bord når man har brug for det. Desuden koster det mange
sekunder pr. standsning at metroen er førerløs, og man ville kunne køre mere
end 30 km/t på de udendørs dele af strækningen om vinteren.
--
Med venlig hilsen,
Rask Ingemann Lambertsen
Peter Juhl
>
> Snarere tværtimod.
> Et køretøj, der skal egne sig for gadetrafik, bør have et mindre profil
> og kunne klare ret skarpe kurver.
Ikke nødvendigvis - Karlsruhe har en ret interessant kombination af
letbane/sporvogn og S-Tog, der er ikke så stor forskel på profilen og
der benyttes også almindelige jernbanestationer, som hér på Karlsruhe
Hbf:
http://www.railfaneurope.net/pix/de/trams/Karlsruhe/GT8-100C/DBAG450/DBAG450b.jpg
Hér er typen på gaden:
http://www.railfaneurope.net/pix/de/trams/Karlsruhe/GT8-100C/DBAG450/dbag450f.jpg
MetroHenrik
"Rask Ingemann Lambertsen" <nospam...@vip.cybercity.dk> skrev i en
meddelelse news:slrnekc7p0.nn...@linddaase.lambertsen.cx...
Ahhhh.. Det vil jeg nu ikke sige. Måske er jeg lidt farvet af at være ansat
i biksen.
Masser af ballade er ikke det Politiet mener, de tager tit nye folk på
rundvisning herude, og fortæller at Metroen er rimelig fredelig.
Desuden er vores steward korps hurtigt på stedet hvis der er problemer.
Metroen holder mellem 22 og 65 sekunder ved stationerne, alt set i forhold
til antallet af passagerer på stationen.
De 30 km/t er kun ved isslag og kraftigt snefald, så jeg tror ikke vi er
meget ringere en resten af jernbanenettet, der til tider døjer med blade,
udover vores svøbe.
I August kørte i øvrigt 98,2% af vores afgange til tiden. Vi har ca. 10.000
afgange i døgnet.
Bjarne
> Ahhhh.. Det vil jeg nu ikke sige. Måske er jeg lidt farvet af at være ansat
> i biksen.
> Masser af ballade er ikke det Politiet mener, de tager tit nye folk på
> rundvisning herude, og fortæller at Metroen er rimelig fredelig.
> Desuden er vores steward korps hurtigt på stedet hvis der er problemer.
> Metroen holder mellem 22 og 65 sekunder ved stationerne, alt set i forhold
> til antallet af passagerer på stationen.
Det er også forholdsvis lang tid især når man tænker på, at der er tale
om nyudviklede og meget korte tog.
> De 30 km/t er kun ved isslag og kraftigt snefald, så jeg tror ikke vi er
> meget ringere en resten af jernbanenettet, der til tider døjer med blade,
> udover vores svøbe.
> I August kørte i øvrigt 98,2% af vores afgange til tiden. Vi har ca. 10.000
> afgange i døgnet.
>
Hvad betyder det helt konkret for passagererne, at i kører 98,2 % af
jeres afgange til tiden, når køreplanen ikke er bekendtgjort?
Så vidt jeg har forstået, lover i passagererne kørsel med bestemte
intervaller. Hvordan aflæser man disse intervaller ud fra statistikken?
Det kunne være interessant at vide, hvor mange % af passagererne, der
oplever at komme forsinket frem til deres bestemmelsessted i forhold til
hvad i har lovet.
Jeg kunne forestille mig at jeg som passager ville sige f.eks.:
ved interval 4 minutter og køretid 12 minutter skal jeg senest være
fremme om 16 minutter.
Bare et skud på måling/oplevelse, håber, at du kan se, hvad jeg mener
Bjarne
MetroHenrik
"> >
> Hvad betyder det helt konkret for passagererne, at i kører 98,2 % af
> jeres afgange til tiden, når køreplanen ikke er bekendtgjort?
>
> Så vidt jeg har forstået, lover i passagererne kørsel med bestemte
> intervaller. Hvordan aflæser man disse intervaller ud fra statistikken?
> Det kunne være interessant at vide, hvor mange % af passagererne, der
> oplever at komme forsinket frem til deres bestemmelsessted i forhold til
> hvad i har lovet.
>
> Jeg kunne forestille mig at jeg som passager ville sige f.eks.:
> ved interval 4 minutter og køretid 12 minutter skal jeg senest være
> fremme om 16 minutter.
>
> Bare et skud på måling/oplevelse, håber, at du kan se, hvad jeg mener
>
> Bjarne
Vi har køreplaner i vores ATC system (ATS'en), men måden vores SA (Service
availebility) tal bliver udregnet er noget kompliceret, jeg skal se om jeg
kan forklare det.
En afgang er følgende scenarie. Dørlukning, kørsel til næste station, og
døråbning.
Vores system der tæller afgange "kigger" på en perron og ser om ovenstående
scenarie finder sted X antal gange inden for et bestemt tidsrum. Her er X
lig med de afgange der skal til for at overholde intervallet.For at
korrigere for små udsving, kigger vi som regel over længere tid end et
interval.
F.eks.
Hvis der er 4 minutters interval, skal der være mindst en afgang i hvert
interval for at afgangen tæller med. Derfor kan der godt forekomme
tidspunkter hvor vi kører oftere end 4 minutter, men hvor der ikke er det
antal afgang der skal til. Tre tog kører med følgende interval.
1. tog minut 00
2. tog minut 03
3. tog minut 08
Når systemet kigget på dette scenarie vil der være 100%, da der over to
intervaller er 3 afgange, selv om der er 5 minutter mellem to afgange.
Derfor kigger vores kontrolrum også på dette faktum, når de arbejder. I
dette tilfælde ville de nok holde tog 2, lidt længere tid ved en station,
således intervallet passer.
Måske ikke retfærdigt, men det er den måde vi bliver afregnet på.
Det gav sikker anledning til nogle flere spørgsmål.
Til hverdag sidder jeg og laver uddannelse indenfor sikkerhed, så dette
ovenstående behøver ikke at være 100% korrekt. Men sådan har jeg fået det
forklaret.
Henrik
Steen Thomassen
>
> I bund og grund hvorfor ikke have bygget ringbanen som Metro??
Hvis ringbanen skulle kaldes en Metro, så der er ikke langt til:
- Flyt regie fra DSB og BaneDanmark til en selskab ejet af de lokale.
- Cut sporforbindelsen til DSB og BaneDanmark i begge ende - Hellerup
vil nok være et problem - sporene er meget integreret.
- Lav specielt regler for banen.
Så kan man skrifte skiltene på stationerne. Materiel og sikringsanlæg er
alle i orden til det formål. Men hvad er værdien?
S-banen ligner allerede meget en metro - og ringbanen er den strækning
som er tætet på definitionen på en metro - den har allerede i dag kun
reelt en linie.
> så er der heller ikke noget ballade med elektrofører som står et sted og
> skal bruges et andet..
Så skulle man skrifte sikringsanlæget ud først - men det kommer nok
mange nye funktioner med automatisk drift af tog (fx. ATO).
Mvh
Steen
Steen Thomassen
> Metroen har så til gengæld masser af ballade fordi der _ikke_ er en
> lokomotivfører om bord når man har brug for det. Desuden koster det mange
> sekunder pr. standsning at metroen er førerløs, og man ville kunne køre mere
> end 30 km/t på de udendørs dele af strækningen om vinteren.
Jeg er meget glad for at hyppigheden er høj selv i ydertimerne, fordi
det er billigere at drive et førerløs tog.
Mvh
Steen