Østerport station
Carsten Gall
Er der en som kan fortælle mig, hvorfor den ene side af perrontaget på på
spor 1-2 har det store hak ind i siden?
Har spor 1 haft et andet forløb end nu?
Carsten
U T Jensen
> spor 1-2 har det store hak ind i siden?
>
> Har spor 1 haft et andet forløb end nu?
Muligvis et oprindeligt omløb, men svaret er nu nok nej. Der er en gammel
sporplan i Kystbanebogen fra 1972 der muligvis giver dig svaret (jeg har den
desværre ikke til rådighed lige nu).
Jens H. Bondesen
news:b3buf2$e7n$1...@sunsite.dk...
Jeg har pt. heller ikke Thomasens Kystbanen 1897-1972 ved hånden men
erindrer at sporplanen i den giver svaret. Der var en omløbsmulighed - husk
at sporene endte på Kk (Østerport hed den ikke dengang og jeg erindrer ikke
det rigtige navn). Udgravningen syd for Oslo Plads var man kun gået i gang
med for at skaffe fyld til dæmningen ved nuværende Nordhavn.
Venlig hilsen
Jens H. Bondesen
Ole Grau
> "U T Jensen" <meij...@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
> news:b3buf2$e7n$1...@sunsite.dk...
>>> Er der en som kan fortælle mig, hvorfor den ene side af perrontaget
>>>
>>> Har spor 1 haft et andet forløb end nu?
>>
>> Muligvis et oprindeligt omløb, men svaret er nu nok nej. Der er en
>> gammel sporplan i Kystbanebogen fra 1972 der muligvis giver dig
>> svaret (jeg har den desværre ikke til rådighed lige nu).
>
> Jeg har pt. heller ikke Thomasens Kystbanen 1897-1972 ved hånden men
> erindrer at sporplanen i den giver svaret. Der var en omløbsmulighed -
> husk at sporene endte på Kk (Østerport hed den ikke dengang og jeg
> erindrer ikke det rigtige navn). Udgravningen syd for Oslo Plads var
> man kun gået i gang med for at skaffe fyld til dæmningen ved
> nuværende Nordhavn.
>
> Venlig hilsen
> Jens H. Bondesen
billede fra 1905. Der er på dette tidspunkt ikke perrontag. Det kom først i
1914, (efter henstilling fra Skodsborg Kommunalforening).
Sporplan 1897:
Regnet fra vest
1. Spor kun perron ca. 100 fod før sporstopperen.
2. Spor løber ind i 1.spor ca. 100 fod før sporstopperen.
Perron, der ved stationsbygningener er bred, men bliver smallere hvor 2. og
3. spor begynder.
3. spor løber ind i 4. spor ca. 100 fod før sporstopperen.
4. spor, kun perron på de sidste ca. 100 fod før sporstopperen.
5. spor løber ind i 4. spor ca. 100 fod før sporstopperen.
Perron, der ved stationsbygningener er bred, men bliver smallere hvor 2. og
3. spor begynder.
6. spor løber ind i 7. spor ca. 100 fod før sporstopperen.
7. spor kun perron på de sidste ca. 100 fod før sporstopperen.
Overgangen fra bred til smal perron skete i bløde kurver. ikke som et
indhak.
Spor 1, 4 og 7 er således omløbsspor og spor 2, 3, 5 og 6 Perronspor.
--
---
Mvh.
Ole Grau
fjern INVALID i min E-mail-adresse
Erik Olsen
> "U T Jensen" <meij...@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
> news:b3buf2$e7n$1...@sunsite.dk...
>>> Er der en som kan fortælle mig, hvorfor den ene side af perrontaget
>>>
>>> Har spor 1 haft et andet forløb end nu?
>>
>> Muligvis et oprindeligt omløb, men svaret er nu nok nej. Der er en
>> gammel sporplan i Kystbanebogen fra 1972 der muligvis giver dig
>> svaret (jeg har den desværre ikke til rådighed lige nu).
>
> Jeg har pt. heller ikke Thomasens Kystbanen 1897-1972 ved hånden men
> erindrer at sporplanen i den giver svaret. Der var en omløbsmulighed
> - husk at sporene endte på Kk (Østerport hed den ikke dengang og jeg
> erindrer ikke det rigtige navn). Udgravningen syd for Oslo Plads var
> man kun gået i gang med for at skaffe fyld til dæmningen ved
> nuværende Nordhavn.
Stationen hed oprindeligt Østerbro.
Set fra hovedbygningen i retning mod Frihavnen var oprindeligt mod højre
en gruppe med tre spor, en perron, endnu en gruppe med tre spor, en
perron, og sidst mod venstre en gruppe med to spor. I de tre nævnte
grupper var sporene trukket sammen til et enkelt spor via sporskifter,
således at de to perroner var ganske brede omkring trappehusene.
Arrangementet ses på såvel en sporplan fra 1897 som tre fotografier, to
fra 1897 og det sidste fra 1905.
Perrontagene blev først opført 1914, og sporanlægget blev ændret i
forbindelse med anlæggene af Boulevardbanens to dobbeltspor som blev
ibrugtaget 1917 hhv. 1921.
Jeg må tilstå at jeg ikke har lagt mærke til omtalte hak i perrontaget.
Mere præcist hvor er det?
--
Venlig hilsen
Erik Olsen
Jens H. Bondesen
news:b3lou1$1mi7ho$1...@ID-155720.news.dfncis.de...
> Stationen hed oprindeligt Østerbro.
>
> Set fra hovedbygningen i retning mod Frihavnen var oprindeligt mod højre
> en gruppe med tre spor, en perron, endnu en gruppe med tre spor, en
> perron, og sidst mod venstre en gruppe med to spor. I de tre nævnte
> grupper var sporene trukket sammen til et enkelt spor via sporskifter,
> således at de to perroner var ganske brede omkring trappehusene.
>
> Arrangementet ses på såvel en sporplan fra 1897 som tre fotografier, to
> fra 1897 og det sidste fra 1905.
>
> Perrontagene blev først opført 1914, og sporanlægget blev ændret i
> forbindelse med anlæggene af Boulevardbanens to dobbeltspor som blev
> ibrugtaget 1917 hhv. 1921.
>
> Jeg må tilstå at jeg ikke har lagt mærke til omtalte hak i perrontaget.
> Mere præcist hvor er det?
Nå, nej, Erik; du ventede jo på Nørreport :-)
Hakket er i perrontaget mod spor 1.
Jeg opfatter det således at ud for trappehuset har det midterste af de 3
spor i den østlige sporgruppe ligget hvor spor 1 ligger. Sporet nærmest
perronen har så fra tungepartiet i spsk været S-krumt indtil det blev
parallelt med midtersporet. Perronens forkant har tilsvarende formentlig
haft en S-formet overgang fra den store bredde ved trappehus til den
smallere bredde hvor der var 3 spor i sporgruppen.
Hakket i perrontaget kunne svare til perronens indsnævring, hvis man ikke
ville ofre en S-formet tagkant.
Senere gætter jeg på at man i forbindelse med fjernelsen af det oprindelige
perronspor har rettet midtersporet og spor 0 ud for at opnå blødere - eller
skulle jeg skrive: mindre skarpe - kurver ude i nordenden.
Det spor jeg ovenfor kalder spor 1 er det perronspor, der har heddet sådan
gennem i hvert fald de sidste 30 år.
I forbindelse med den igangværende ombygning af Østerport Fjern får sporene
nye numre:
Nyt østligt spor = nyt spor 1
gl. spor 0 = nyt spor 2
gl. spor 1 = nyt spor 3
gl. spor 2 = nyt spor 4
Også S-togssporene får nye numre.
Herluf Holdt, 3140
> Stationen hed oprindeligt Østerbro.
Nå.
De sidste 3 gange dette spørgsmål har været oppe, har jeg
hevet alle mine gamle kort og min encyklopædi frem. Tjekket
efter og svaret at Østerport Station blev indviet som
"Østbanegaarden" i 1897 og opført af Heinrich Wenck 1894-97.
På Trap Danmark fra 1906 hedder den stadig Östbanegaarden.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
- jeg kan ikke se, hvornår den har heddet Østerbro,
men det har den vel også prøvet at hedde. :-)
Erik Olsen
> Erik Olsen skrev:
>> Stationen hed oprindeligt Østerbro.
>
> Nå.
>
> De sidste 3 gange dette spørgsmål har været oppe, har jeg
> hevet alle mine gamle kort og min encyklopædi frem. Tjekket
> efter og svaret at Østerport Station blev indviet som
> "Østbanegaarden" i 1897 og opført af Heinrich Wenck 1894-97.
>
> På Trap Danmark fra 1906 hedder den stadig Östbanegaarden.
Der er bestemt forskel på hvad stationen i mange forskellige sammenhænge
er blevet kaldt, og hvad der var dens officielle navn (i Danske
Statsbaner).
Må jeg citere fra P. Thomassen: "Kystbanen 1897-1972", side 57:
"Blandt de mange navne, stationen i tidens løb har haft, var
Østbanegården vel det, der har holdt sig længst. "Kystbanestationen"
slog ikke an; DSB kaldte den skiftevis Kjøbenhavn Ø og Østerbro, hvilket
sidste navn var det officielle indtil 15. maj 1934. Men selv om den
herefter skulle hedde Østerport, var det de færreste, der kaldte den
andet end Østerbro eller Østbanegården."
På bogens side 285 er vist fotografier af fire billetter hvor der på den
første er trykt Kjøbenhavn Ø, på de øvrige Østerbro.
Henning Makholm
> Der er bestemt forskel på hvad stationen i mange forskellige sammenhænge
> er blevet kaldt, og hvad der var dens officielle navn (i Danske
> Statsbaner).
"Byens Baner" af John Poulsen er enig i at det officielle navn først
var "Østbanegården" (men i en del sammenhænge benævnt Kjøbenhavn Ø af
DSB), siden ændredes til "Østerbro" og endnu senere "Østerport".
Jeg skrev ikke datoerne ned da jeg tjekkede det i går, men det lyder
meget rigtigt at ændringen fra "Østerbro" til "Østerport" skete i 1934
i anledning af S-banens åbning. Det foresvæver mig at ændringen fra
"Østbanegården" til "Østerbro" skete da Boulevardbanen åbnede engang
sidst i 1910-tallet.
> "Blandt de mange navne, stationen i tidens løb har haft, var
> Østbanegården vel det, der har holdt sig længst.
Jeg skulle mene at "Østerport" efterhånden har holdt længere.
--
Henning Makholm "Jeg har tydeligt gjort opmærksom på, at man ved at
følge den vej kun bliver gennemsnitligt ca. 48 år gammel,
og at man sætter sin sociale situation ganske overstyr og, så
vidt jeg kan overskue, dør i dybeste ulykkelighed og elendighed."
Erik Olsen
>
>> "Blandt de mange navne, stationen i tidens løb har haft, var
>> Østbanegården vel det, der har holdt sig længst.
>
> Jeg skulle mene at "Østerport" efterhånden har holdt længere.
I dag, ja, men omtalte bog er udgivet i 1972.
Kjeld
"Erik Olsen" <bjerg...@ishoejby.dk> skrev i en meddelelse
news:b3o1i8$1oai9i$1...@ID-155720.news.dfncis.de...
> "Blandt de mange navne, stationen i tidens løb har haft, var
> Østbanegården vel det, der har holdt sig længst. "Kystbanestationen"
> slog ikke an; DSB kaldte den skiftevis Kjøbenhavn Ø og Østerbro, hvilket
> sidste navn var det officielle indtil 15. maj 1934. Men selv om den
> herefter skulle hedde Østerport, var det de færreste, der kaldte den
> andet end Østerbro eller Østbanegården."
>
> Venlig hilsen
> Erik Olsen
>
Er der så nogen der ved hvordan Østerport´s forkortelse er kommet, KK? Fik
en gang forklaret af en 'DSB-mand' at det var en forkortelse for
KøbenhavnsKystbanestation... Er der nogen der ken be-,eller afkrafte
dette...? Det er ikke alle stationsforkortelser der er lige logiske; f.eks:
KN for Nørreport (KøbenhavnsNordbanestation???) og KHC For Christianshavn
st...
Mvh Kjeld
Erik Olsen
>
> Er der så nogen der ved hvordan Østerport´s forkortelse er kommet,
> KK? Fik en gang forklaret af en 'DSB-mand' at det var en forkortelse
> afkrafte dette...?
Det kan være, men jeg ved det ikke. Jeg sidder med Morten Flindt Larsens
"De Danske Statsbaner: Stednavneforkortelser" hvor der er anført:
Østerbro DSB 1897-1934 Kk
Østerport DSB 1934- Kk
> Det er ikke alle stationsforkortelser der er lige
> logiske; f.eks: KN for Nørreport (KøbenhavnsNordbanestation???)
Næppe, Nørreport har ikke haft noget særligt med Nordbanen at gøre.
Nørreport hed 1918-22 Nt, og først fra 1922 Kn. Nørrebro har
tilsyneladende hele tiden heddet Nø.
Tappe & Bang-Mortensen
Nogen gange kan det hjælpe på forståelsen at finde den mest logiske
forkortelse og så se om den ikke er brugt et andet sted i landet tidligere.
mvh
Stig Bang-Mortensen
Bruno Christensen
> Nogen gange kan det hjælpe på forståelsen at finde den mest logiske
> forkortelse og så se om den ikke er brugt et andet sted i landet tidligere.
Er der et sted på nettet hvor jeg kan se hvad de forskellige forkortelser
står for (og omvendt) ?
--
Med Venlig Hilsen
Bruno Christensen
Henning Makholm
> Jeg sidder med Morten Flindt Larsens
> "De Danske Statsbaner: Stednavneforkortelser" hvor der er anført:
Står der noget om hvilke forkortelse(r) banegårdene ved Søerne havde?
Hvis der er et mønster med K*, kan det forklare at man har fortsat det
med Østbanegården.
> Nørreport hed 1918-22 Nt, og først fra 1922 Kn.
Interessant. Var dens fulde navn ikke "Frederiksborggade" indtil 1934?
Det har jeg ellers bildt mig ind, men i givet fald gør det både "Nt"
og "Kn" mere besynderlige.
--
Henning Makholm "Punctuation, is? fun!"
Henning Makholm
> Er der et sted på nettet hvor jeg kan se hvad de forskellige forkortelser
> står for (og omvendt) ?
Der er flere. Jeg har en liste på <http://dk.trackmap.net/statfork>,
men den er ikke opdateret med de nye standsningssteder der er åbnet de
senere år.
--
Henning Makholm "This imposes the restriction on any
procedure statement that the kind and type
of each actual parameter be compatible with the
kind and type of the corresponding formal parameter."
Erik Olsen
> Scripsit "Erik Olsen" <bjerg...@ishoejby.dk>
>
>> Jeg sidder med Morten Flindt Larsens
>> "De Danske Statsbaner: Stednavneforkortelser" hvor der er anført:
>
> Står der noget om hvilke forkortelse(r) banegårdene ved Søerne havde?
> Hvis der er et mønster med K*, kan det forklare at man har fortsat det
> med Østbanegården.
Københavns Hovedbanegård, DSB S, <1887, Ib
Københavns Hovedbanegård, DSB, 1887-, Kh
København Klampenborgbanestation, DSB S, <1887, Av
København Klampenborgbanestation, DSB, kun i 1887, Ki
København Klampenborgbanestation, DSB, 1887-1917, Kn
Københavns Nordbanegård, DSB, 1887-1921, Ki
>> Nørreport hed 1918-22 Nt, og først fra 1922 Kn.
>
> Interessant. Var dens fulde navn ikke "Frederiksborggade" indtil 1934?
> Det har jeg ellers bildt mig ind, men i givet fald gør det både "Nt"
> og "Kn" mere besynderlige.
Frederiksborggade findes ikke i fortegnelsen.
U T Jensen
> Københavns Hovedbanegård, DSB, 1887-, Kh
> København Klampenborgbanestation, DSB S, <1887, Av
> København Klampenborgbanestation, DSB, kun i 1887, Ki
> København Klampenborgbanestation, DSB, 1887-1917, Kn
> Københavns Nordbanegård, DSB, 1887-1921, Ki
Jeg går ikke op i stationsforkortelser, men kunne man forestille sig en
eller bureaukrat har tænkt således?
:
Kh=Københavns Hovedbanegaard
Ki=Klampenborgbanestationen
Kj=Kjøge (=allerede brugt)
Kk=ledigt
Kl=Klampenborg
Km=upraktisk
Kn=Nordbanegården
Og når K så også smager af "Kystbanen" var Kk vel ikke så tosset.....
Leif Joergensen
> Står der noget om hvilke forkortelse(r) banegårdene ved Søerne havde?
> Hvis der er et mønster med K*, kan det forklare at man har fortsat det
> med Østbanegården.
>
> > Nørreport hed 1918-22 Nt, og først fra 1922 Kn.
>
> Interessant. Var dens fulde navn ikke "Frederiksborggade" indtil 1934?
> Det har jeg ellers bildt mig ind, men i givet fald gør det både "Nt"
> og "Kn" mere besynderlige.
Nørreport har aldrig heddet Frederiksborggade. Der var godt nok tanker
fremme om det, da stationen blev anlagt, men det blev droppet, fordi
der i forvejen var en stribe stationer, der hed noget med Frederik. I
stedet valgte man så Nørreport efter den gamle byport, hvilket jo så
også er et godt bevis på, at stednavne (og øgenavne) hænger ved.
Forkortelsen Kn står for København - Nørreport.
Da man i 1934 anlagde S-banen, valgte man, at den nye station ved
Palads skulle hedde Vesterport efter den gamle byport. Byporten havde
godt nok ikke ligget lige på det sted, men navnet passede jo fint
sammen med Nørreport.
Samtidig blev Østerbro omdøbt til Østerport, så der kom logik i
sagerne, og som konsekvens af, at der efterhånden var kommet en del
stationer på Østerbro. Jvf. snakken om stationen i Lyngby.
Med venlige københavnske hilsner
Leif Jørgensen
Herluf Holdt, 3140
>
> Nørreport hed 1918-22 Nt, og først fra 1922 Kn.
Nt. - Nørreport trinbræt? (eller bare NørreporT?)
Var der ikke noget med at Nørreport (Danmarks mest
brugte station) faktisk havde/har status som *trinbræt*?
(Synes der var et indlæg om det en gang)
Knud Gert Ellentoft
>Da man i 1934 anlagde S-banen, valgte man, at den nye station ved
>Palads skulle hedde Vesterport efter den gamle byport. Byporten havde
>godt nok ikke ligget lige på det sted, men navnet passede jo fint
>sammen med Nørreport.
Og Sønderport lå i Holstebro :-)
--
Knud - http://home13.inet.tele.dk/smedpark/
Når der svares på et indlæg, svar venligst under det citerede og
skær venligst det væk, du ikke svarer på, ellers ryger du i killfiltret.
Svar kun i nyhedsgruppen - tak! E-mails besvares ikke.
Knud Gert Ellentoft
>Nt. - Nørreport trinbræt? (eller bare NørreporT?)
>Var der ikke noget med at Nørreport (Danmarks mest
>brugte station) faktisk havde/har status som *trinbræt*?
På S-banen oprindelig billetsalgssted, da den betegnelse
forsvandt trinbræt.
På kystbanedelen oprindelig station, senere billetsalgsted med
mulighed for at den i visse tilfælde kunne fungere som
togfølgestation og nu trinbræt.
Men ellers er det rigtigt, at trinbrætter oftest havde et t til
sidst.
Men ikke konsekvent.
Bl.a.
Vridsløse T & S = Vl
Sludstrup = Sdt (har altid været togfølgestation)
Bruno Christensen
>
> Der er flere. Jeg har en liste på <http://dk.trackmap.net/statfork>,
> men den er ikke opdateret med de nye standsningssteder der er åbnet de
> senere år.
Mange tak.