Metro i plexiglasrør på overjordiske strækninger?
Peter
risikoen for "nedfaldne" personer på skinnerne på de
overjordiske strækninger ved at lade togene køre i
gigantiske plexiglasrør med huller til naturlig ventilation?
Herudover skal der selvfølgelig også være perrondøre
på de overjordiske stationer.
Hvad mon sådan noget koster?
Vil det kræve for meget løbende vedligeholdelse?
Hvem siger, at der skal være krystalklar udsigt fra et tog?
Vil man finde det *for* uæstetisk i forhold til den mulige
sikkerhedsgevinst?
Jeg ved godt, at det lyder som en underlig og uovervejet
idé - og nej, jeg er hverken halvfuld eller på stoffer... :-)
Men det skræmmer mig at høre, at det system, der skal
sikre mod genstande/personer på skinnerne virker så
godt, at man er nødt til at slå det fra.
Kim Christensen
strækninger. Metrotogene kan vel ikke klare snerydningen selv, og jeg
kan ikke rigtig forestille mig en privatbane MX eller MY tøffe rundt
med sneplove på metrosporene. Der kunne en eller anden form for
overdækning også vise sig nyttig.
Kim Christensen
"Peter" <peter_...@REMOVETHIShotmail.com> wrote in message news:<3db1b569$0$34829$edfa...@dspool01.news.tele.dk>...
Carsten Overgaard
"Kim Christensen" <nem...@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:de3df7b6.02102...@posting.google.com...
> Det får mig til at tænke på: Hvordan vil man rydde sne på de udendørs
> strækninger. Metrotogene kan vel ikke klare snerydningen selv, og jeg
> kan ikke rigtig forestille mig en privatbane MX eller MY tøffe rundt
> med sneplove på metrosporene. Der kunne en eller anden form for
> overdækning også vise sig nyttig.
>
> Kim Christensen
>
En lille slags gaffeltruck på skinner, som jeg blev fortalt var beregnet til
at trække togsættene ind på værkstedet, når disse blev sendt ud af området
med automatisk styring over over i området med manuelt styring.
Et større rangerlokomotiv, som var beregnet til at hente strandede togsæt
ude i systemet.
Normalt burde motorene i metrotogsættene være i stand til at trække sig selv
+ et ekstra togsæt.
Desuden har systemet jo ikke lukket i nogle timer som andre metro-systemer
rundt om i verdenen, så hvornår at lokomotivet skulle fare ud og hente
strandede togsæt ved jeg ikke.
Om man regner med at systemet ikke kommer til at fryse/sne til, fordi at man
kører på det hele tiden eller om det store lokomotiv også kan ryde sne, ved
jeg ikke.
Men metroservice huserer her i nyhedsgruppen, så jeg vil lade spørgsmålene
gå videre til dem.
Med venlig hilsen
Carsten Overgaard
Keld H. Mikkelsen
news:hPMs9.5$a96...@news.get2net.dk:
> Et større rangerlokomotiv, som var beregnet til at hente strandede
> togsæt ude i systemet.
Hej!
Er der nogen, der der har nogle data på dette rangerlokomotiv, og evt. et
billede?
--
Med venlig hilsen
Keld H. Mikkelsen, Horsens
Web: http://www.jernbanebilleder.dk
Carsten S. Lundsten
> "Carsten Overgaard" <in...@carstenovergaard.dk> skrev i
> news:hPMs9.5$a96...@news.get2net.dk:
>
> > Et større rangerlokomotiv, som var beregnet til at hente strandede
> > togsæt ude i systemet.
>
> Hej!
>
> Er der nogen, der der har nogle data på dette rangerlokomotiv, og evt. et
> billede?
Hvis ingen andre melder sig med et foto, så skal jeg gerne fyre scanneren op.
Carsten
Keld H. Mikkelsen
news:3DB4508D...@email.dk:
> Hvis ingen andre melder sig med et foto, så skal jeg gerne fyre
> scanneren op.
Jo tak.
Carsten S. Lundsten
> "Carsten S. Lundsten" <c...@email.dk> skrev i
> news:3DB4508D...@email.dk:
>
> > Hvis ingen andre melder sig med et foto, så skal jeg gerne fyre
> > scanneren op.
>
> Jo tak.
Jamen her er den så:
http://www.lundsten.dk/misc/2000-06-32.jpg
Billedet er fra ca. 1/8-2000.
Carsten
Lars Kongshøj
Jeg spekulerer på, hvad sådan én kører på. Diesel er upraktisk i
tunneller, el er upraktisk ved strømafbrydelse.
--
Lars Kongshøj
http://www.kongshoj.com/ - konsulent i Oracle og Unix
Lars Lindhard
meddelelse news:3DB46CBD...@hotmail.com...
> "Carsten S. Lundsten" wrote:
> > Jamen her er den så:
> > http://www.lundsten.dk/misc/2000-06-32.jpg
>
> Jeg spekulerer på, hvad sådan én kører på. Diesel er
upraktisk i
> tunneller, el er upraktisk ved strømafbrydelse.
>
Det er nok heller ikke smart, at den kører på el, hvis den
skal køre under nedbrud.
mvh
Lars
Carsten S. Lundsten
Den kører så ganske på diesel. Den blev dengang brugt til at bugsere tog
fra CMC-området til strækningen, for CMC var ikke spændingssat endnu.
Carsten
Klaus D. Mikkelsen
>
> Den minder jo meget om en MK og kører givetvis på diesel.
> Det er nok heller ikke smart, at den kører på el, hvis den
> skal køre under nedbrud.
Øøøh, batterier, er det ikke el ?
Klaus
--
Se på http://www.modelbaneeuropa.hadsten.dk
det er Modelbane Europas hjemmeside
Modeltog, NE2 internetopsætning og andet:
http://home6.inet.tele.dk/moppe
Henrik Høgh
"Klaus D. Mikkelsen" <Mo...@post6.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3DB4D3CD...@post6.tele.dk...
Dieslen, er en Gleismach. Jo den er dieseldrevet, og kun dieseldrevet.
Kranen som er monteret på, kan køres på et batteri. Hvis vi skal undsætte et
tog i tunnellen med Dieselen, så starter vi ventilationen.
Mht. sne. Så er designet således at vi overjorden vil køre tog uden
passagerer til at "blæse" sneen væk.
"Når vi får sne,
må vi se."
Venlig hilsen
Henrik Høgh
Driftssupervisor.
Metro Service A/S.
Kim
>
> Mht. sne. Så er designet således at vi overjorden vil køre tog uden
> passagerer til at "blæse" sneen væk.
> "Når vi får sne,
> må vi se."
>
Hvis der så kommer sne i de 2 måneder, hvor metroen kører på dispensation,
vil der så blive længere mellem togene med passagerer? Metroen skal vel
stadig overholde 6 min. imellem togene om der er passagerer med eller ej.
Eller vil der blive brugt den løsning at køre frem til krydset ved Islands
Brygge og derefter tilbage, således man kan oprette holde frekvensen på 6
min. med Passagerer.
Jeg regner med i holder vejret :-), og håber på at sneen ikke kommer
foreløbig. Men det bliver spændende og se hvordan Metroen vil opfører sig i
snevejr.....
Hilsen
Kim
Henning Makholm
> Vi må håbe på, at der - ud over dette nye, revolutionerende tiltag - også
> er tænkt på sporskiftevarme.
I en snæver vending kan man vel teoretisk set gennemføre trafikken (så
længe der ikke er andet der går galt) uden at skulle dreje på
overjordiske sporskifter. Ihvertfald ind til etapen til Vanløse
åbner. (Men i Vestamager skal togene så ind gennem værkstedet at
vende...).
Jo, jeg tror også det vil være langt mere praktisk med sporskiftevarme.
--
Henning Makholm "PROV EN FORFRISKNING FRISKLAIL DEM"
Spraka og Tyra
> Mht. sne. Så er designet således at vi overjorden vil køre tog uden
> passagerer til at "blæse" sneen væk.
> >
tidligere ! Hvor har man tænkt sig at sneen vil lægge sig, når man har kørt
gennem sporskifterne med høj hastighed - og det bliver især spændende at se,
hvordan det vil kunne paktiseres i Vanløse.
Vi må håbe på, at der - ud over dette nye, revolutionerende tiltag - også
er tænkt på sporskiftevarme.
vh/ Svend
Henrik Høgh
"Henning Makholm" <hen...@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:yahlm4q...@pc-043.diku.dk...
>
> Jo, jeg tror også det vil være langt mere praktisk med sporskiftevarme.
>
> --
> Henning Makholm "PROV EN FORFRISKNING FRISKLAIL
DEM"
Og jo, der er elsporskiftevarme på alle sporskifter på Metroen.
--
Venlig hilsen
Henrik Høgh
Trafikleder, Metro Service a/s
Anders Bo Rasmussen
Henning Makholm <hen...@makholm.net> wrote:
>> Vi må håbe på, at der - ud over dette nye, revolutionerende tiltag - også
>> er tænkt på sporskiftevarme.
>
> I en snæver vending kan man vel teoretisk set gennemføre trafikken (så
> længe der ikke er andet der går galt) uden at skulle dreje på
> overjordiske sporskifter. Ihvertfald ind til etapen til Vanløse
> åbner. (Men i Vestamager skal togene så ind gennem værkstedet at
> vende...).
Ender den dobbeltsporede strækning ikke i et spor, hvor man så skifter
et sporskifte når man skal den anden vej?
--
Vil du afspille de CDere og DVDere du køber nu på dine fremtidige afspillere
uden at bryde loven så skriv under:
Henning Makholm
> Henning Makholm <hen...@makholm.net> wrote:
> > I en snæver vending kan man vel teoretisk set gennemføre trafikken (så
> > længe der ikke er andet der går galt) uden at skulle dreje på
> > overjordiske sporskifter. Ihvertfald ind til etapen til Vanløse
> > åbner. (Men i Vestamager skal togene så ind gennem værkstedet at
> > vende...).
> Ender den dobbeltsporede strækning ikke i et spor, hvor man så skifter
> et sporskifte når man skal den anden vej?
Se sporplanen <http://dk.trackmap.net/m>. Jeg formoder at togene
normalt vender ved perronen og kører gennem en af transversalerne ved
(den ikke-eksisterende) Ørestad Syd enten før eller efter de vender.
Min bemærkning gik ud på at "i en snæver vending" kan man fortsætte
ind på CMC efter Vestamager og rundt i værkstedskurven, gennem hallen
og videre op til den modsatte side af perronen uden at ændre
køreretning. Det er naturligvis ikke spor praktisk og var mest ment
som en vits.
--
Henning Makholm "I consider the presence of the
universe to be a miracle. The universe
and everything in it. Can you deny it?"
Anders Bo Rasmussen
Henning Makholm <hen...@makholm.net> wrote:
>> > I en snæver vending kan man vel teoretisk set gennemføre trafikken (så
>> > længe der ikke er andet der går galt) uden at skulle dreje på
>> > overjordiske sporskifter. Ihvertfald ind til etapen til Vanløse
>> > åbner. (Men i Vestamager skal togene så ind gennem værkstedet at
>> > vende...).
>
>> Ender den dobbeltsporede strækning ikke i et spor, hvor man så skifter
>> et sporskifte når man skal den anden vej?
>
> Se sporplanen <http://dk.trackmap.net/m>. Jeg formoder at togene
> normalt vender ved perronen og kører gennem en af transversalerne ved
> (den ikke-eksisterende) Ørestad Syd enten før eller efter de vender.
> Min bemærkning gik ud på at "i en snæver vending" kan man fortsætte
> ind på CMC efter Vestamager og rundt i værkstedskurven, gennem hallen
> og videre op til den modsatte side af perronen uden at ændre
> køreretning. Det er naturligvis ikke spor praktisk og var mest ment
> som en vits.
Ahh. Den rute havde jeg ikke lige gennemskuet.
Er der nogen speciel grund til at man kan vende togene på værkstedet?
Henning Makholm
> Er der nogen speciel grund til at man kan vende togene på værkstedet?
Det er ganske almindeligt at depoter for metrosystemer o.l. har sådan
en sløjfe. Det er ikke nødvendigt med nogen særlig tungtvejende grund
til det i det enkelte tilfælde: Hvis materiellet kan klare små nok
kurveradier til at der plads til en sløjfe på den bredde depotet
alligevel er dimensioneret til at have, koster det ikke særlig meget
ekstra at lægge sporet når man alligevel er igang med at anlægge
depot - og man ved aldrig hvornår det kan vise sig at være praktisk,
fx af hensyn til arbejdsgange eller udstyrsplacering i værkstedet, at
man kan vende et tog en omgang hvis man får brug for det.
Hvis man fx på et tidspunkt i fremtiden bestemmer sig for at foretage
en ombygning eller speciel vedligeholdelse der kræver et eller andet
specielt og vanskeligt flytbart apparatur og skal foretages i begge
ender eller på begge sider af hvert tog, kan man nøjes med at indrette
én arbejdsplads i værkstedet og behandle hvert tog i to omgang med en
tur rundt i sløjfen imellem.
Det er ikke til at sige i forvejen hvornår behovet kan opstå.
--
Henning Makholm "Also, the letters are printed. That makes the task
of identifying the handwriting much more difficult."
Helge Erlandsen
>
> Er der nogen speciel grund til at man kan vende togene på værkstedet?
Svar: "Værkstedet" er skarpt opdelt i 1)et område for indvendig og
udvendig rengøring samt hensætning af metrotog, 2) et egentligt
værksted og 3) et området, der danner basis for banevedligeholdelsen.
På 1)forbliver metrotogene i automatisk mode. Indvendig og udvendig
rengøring er altså en slags stationer på strækningen. På grund af den
automatiske kørsel er 1) adskilt med hegn fra resten af området.
Vendesløjfen er en del af 1)og passeres af alle tog i forbindelse med
rengøring og hensætning, hvor togene således bliver vendt. Det primære
formål med at vende togene er at undgå at togene slides skæve. Der er
ikke enighed mellem fagfolk om behovet for denne foranstaltning, men
vendesløjfen er indlagt på råd fra Danmarks eneste forsker inden for
området "togs løbeegenskaber". Jeg vil ikke påtage mig at forklare
baggrunden (ikke-lineær dynamik), så det kan ikke nytte noget at du
spø'r mig.
med venlig hilsen
Helge Erlandsen
pmn
> rengøring og hensætning, hvor togene således bliver vendt. Det primære
> formål med at vende togene er at undgå at togene slides skæve. Der er
> ikke enighed mellem fagfolk om behovet for denne foranstaltning, men
> vendesløjfen er indlagt på råd fra Danmarks eneste forsker inden for
> området "togs løbeegenskaber". Jeg vil ikke påtage mig at forklare
> baggrunden (ikke-lineær dynamik), så det kan ikke nytte noget at du
> spø'r mig.
>
> med venlig hilsen
>
> Helge Erlandsen
Det må vel være logik for dværghøns, at det giver et mere jævnt slid hvis
togsættene bliver vendt hvergang de skal på en ny tur på en punkt til punkt
bane.
--
Vh Per
"Meld dig ind i en modeljernbaneklub, hvor rigtige mænd bliver til drenge
igen."
Henning Makholm
> Det primære formål med at vende togene er at undgå at togene slides
> skæve. Der er ikke enighed mellem fagfolk om behovet for denne
> foranstaltning,
Så ville det jo være oplagt at benytte lejligeden til at lave noget
grundforskning. Del metroens køretøjspark op i to grupper (med
dobbeltblind lodtrækning og alt det der). Den ene gruppe programmeres
til at blive vendt jævnligt - den anden gruppe programmeres til altid
at have A-enden pegende mod Vanløse når de kører udenfor depotet. (Så
må man vende dem to gange når de skal vaskes og rengøres). Vent et års
tid eller tre, og før statistik over om den ene gruppe har flere
hjul/bogie-relaterede problemer end den anden.
--
Henning Makholm "De kan rejse hid og did i verden nok så flot
Og er helt fortrolig med alverdens militær"
Lars Kongshøj
> Så ville det jo være oplagt at benytte lejligeden til at lave noget
> grundforskning. Del metroens køretøjspark op i to grupper (med
> dobbeltblind lodtrækning og alt det der). Den ene gruppe programmeres
> til at blive vendt jævnligt - den anden gruppe programmeres til altid
> at have A-enden pegende mod Vanløse når de kører udenfor depotet. (Så
> må man vende dem to gange når de skal vaskes og rengøres). Vent et års
> tid eller tre, og før statistik over om den ene gruppe har flere
> hjul/bogie-relaterede problemer end den anden.
God ide. Kender du et metrodriftsselskab, der er interesseret i at blive
hængt ud i Ekstrabladet når forskningsresultatet foreligger, og
konkluderer, at det ene hold vogne har klaret sig bedst. Man kan
allerede se overskriften for sig: "Metroselskab ødelægger halvdelen af
sin vognpark i forsøg".
--
Lars Kongshøj
Helge Erlandsen
> togsættene bliver vendt hvergang de skal på en ny tur på en punkt til punkt
> bane.
Det var nemt at overbevise sig om, at det i hvertfald ikke kunne
skade, og da det var nemt at indbygge en vendesløjfe, tegnede vi denne
"forsikring" mod skævslidning uden at at have sikkerhed for, om vi
reelt havde brug for "forsikringen". Skævslidning er et sjældent
fænomen, ikke et generelt forekommende problem.
Helge Erlandsen
>
> Så ville det jo være oplagt at benytte lejligeden til at lave noget
> grundforskning. Del metroens køretøjspark op i to grupper (med
> dobbeltblind lodtrækning og alt det der). Den ene gruppe programmeres
> til at blive vendt jævnligt - den anden gruppe programmeres til altid
> at have A-enden pegende mod Vanløse når de kører udenfor depotet. (Så
> må man vende dem to gange når de skal vaskes og rengøres). Vent et års
> tid eller tre, og før statistik over om den ene gruppe har flere
> hjul/bogie-relaterede problemer end den anden.
Svar: Det ville være interessant, men ... sådan som jernbaneområdet er
organiseret idag kan en sådan undersøgelse kun financieres, hvis nogen
har et problem, der på den ene side er stort nok til at financiere en
sådan undersøgelse og på den anden side ikke er større end at man kan
vente på resultatet.
Set med ejerens og driftsentreprenørens øjne har vendesløjfen jo nu
garderet mod dette mulige men sjældne problem. Hvis det efter et år
viste sig, at der ikke var noget problem på de "ikke-vendte" tog, hvad
havde man så bevist set i betragtning af at fænomenet er sjældent
forekommende (andet end at man kunne have undværet vendesløjfen på
dette metro-system)?
Jeg tror, der er større udsigt til at komme til bunds i problemet ved
at analysere på de systemer, der faktisk har det sjældne problem.
med velig hilsen
Helge Erlandsen
Lars Kongshøj
> Scripsit Lars Kongshøj <lars_k...@hotmail.com>
> > Man kan allerede se overskriften for sig: "Metroselskab ødelægger
> > halvdelen af sin vognpark i forsøg".
> faldet fra hinanden, på trods af at de aldrig bliver vendt.
Nej. Den slags saglige detaljer plejer dog ikke at genere
sensationspressen...
--
Lars Kongshøj