Københavnsk Banegårdshistorie
Jan Hald
1864.
Jeg mener at vide at de nuværende Palads biografer har til huse i en
tidligere banegård.
Spørgsmål: Findes bygningen fra den første banegård stadig? Var Palads
banegård 1864 - 1911? Jeg mener at Wenck fik den nuværende Hovedbanegård op
i 1911.
Var det Roskilde - København der 'landede' på banegården 1847 - 1864 eller
hvilke ?
Hvilke strækninger blev betjent fra banegården mellem 1864 og 1911 ??
--
Med venlig hilsen/kindly regards
Jan Hald
Snekkersten, Elsinore, Denmark
Jens Vesterdahl
<jh...@post4.tele.dk> wrote:
> Jeg mener at vide at de nuværende Palads biografer har til huse i en
> tidligere banegård.
Ikke helt korrekt. Perronhallen fra Københavns anden banegård blev efter
lukningen bl.a. brugt som biograf indtil 1916 og den fik navnet Palads
Teatret. Den nuværende bygning ligger omtrent samme sted og blev indviet
i 1918.
> Spørgsmål: Findes bygningen fra den første banegård stadig?
Nej. Den lå omtrent der hvor den nuværende banegårds sydlige hal ligger.
Baneforløbet ses i Sønder Boulevards langstrakte bue ud mod Enghave.
> Var Palads
> banegård 1864 - 1911? Jeg mener at Wenck fik den nuværende Hovedbanegård op
> i 1911.
Den nuværende banegård er ganske rigtigt fra 1911. Se i øvrigt ovenfor.
> Var det Roskilde - København der 'landede' på banegården 1847 - 1864 eller
> hvilke ?
Det var ganske rigtigt København - Roskilde banen, senere København -
Korsør, også kaldet Vestbanen.
> Hvilke strækninger blev betjent fra banegården mellem 1864 og 1911 ??
Nordbanen til Hillerød samt Klampenborgbanen og deres indføring til
København var en ret direkte årsag til flytningen af banegården. Efter
en del bryderier om linieføringen nåede man frem til Københavns 2.
banegårds placering.
Denne banegård betjente banen mod Roskilde via Frederiksberg samt
Nordbanen og klampenborgbanen via Nørrebro.
Da banegårdens (for den tid) store perronhal hurtigt viste sig
underdimensioneret med kun en ankomstperron og en afgangsperron samt to
opstillingsspor i midten, blev der i perioden anlagt ekstra stationer
til hhv. Nordbanen og Klampenborgbanen, så der i praksis var tre
stationer på banegårdsarealet.
Jeg kan anbefale John Poulsens bog "Byens Baner", som på glimragende vis
behandler Københavns banegårdes historie.
I al ubeskedenhed kan jeg også anbefale min egen hjemmeside på URL
<http://www.remisen.dk/jens/railroads/> i afsnittet om
jernbanearkæologi, hvor der er nogen oversigtsbilleder af Københavns
banegårdsforhold gennem tiden.
Venlig hilsen
Jens Vesterdahl
Carsten Gall
> behandler Københavns banegårdes historie.
Der er også en anden udmærket bog om emnet.
Københavns banegårde fra forlaget Banebøger. bogen er fra 1986.
Da DSB havde 150 år jubilæum i 1997, blev der som bekendt
udgivet et 3 bindsværk. Det er rigitgt sjovt at læse og meget lærerigt.
Desværre kom det kun i et begrænset oplag og til en ganske høj pris.
Carsten
Fido Fidusen
Jens Vesterdahl skrev i meddelelsen ...
>Jeg kan anbefale John Poulsens bog "Byens Baner", som på glimragende vis
>behandler Københavns banegårdes historie.
Henning Makholm
"Re: K=?ISO-8859-1?B?+GJlbmhhdm5zayBCYW5lZ+U=?=rdshistorie"
Det er en temmelig dårlig ide at bruge base64 i overskrifter, da det
er fuldstændig ulæseligt i newsreadere der ikke kender formatet.
Kan du ikke prøve at overtale din newsreader til at bruge QP (eller
ingen indkodning) i stedet for?
> Da banegårdens (for den tid) store perronhal hurtigt viste sig
> underdimensioneret med kun en ankomstperron og en afgangsperron samt to
> opstillingsspor i midten, blev der i perioden anlagt ekstra stationer
> til hhv. Nordbanen og Klampenborgbanen, så der i praksis var tre
> stationer på banegårdsarealet.
Tja .. i vore dage ville vi vel bare kalde det én station med mange
perroner. Men det er ganske vidst at de gamle opfattede det som
forskellige stationer der bare lå tæt på hinanden. Man må have haft
et mærkværdigt begreb om hvad der definerer en "station" siden man
endte med så underlig en konstuktion. Findes der materiale der
belyser det? _Byens_Baner_ gør ikke meget ud af det.
(Sammenlign med Korsør omkring 1990...)
--
Henning Makholm "De kan rejse hid og did i verden nok så flot
Og er helt fortrolig med alverdens militær"
Steen Andersen
>Jeg sidder her med et billede af Københavns første banegård, dateret 1847 -
>1864.
>
>tidligere banegård.
>
>banegård 1864 - 1911? Jeg mener at Wenck fik den nuværende Hovedbanegård op
>i 1911.
>
>hvilke ?
>
>
>Med venlig hilsen/kindly regards
>Jan Hald
>Snekkersten, Elsinore, Denmark
Jeg kan anbefale 2 bøger der bla. beskæftiger sig med forholdende omkring
Hovedbanegården:
København før og nu - og aldrig, Bind 9, "Vestervold falder", fra Fogtdal
(findes på ethvert velassorteret bibliotek)
samt
Vestegnen og Jernbanen gennem 150 år, København-Roskilde banen 1847-1997,
fra bane bøger.
Mvh
Steen Andersen
Bjerg & Olsen
Jens Vesterdahl skrev i meddelelsen ...
>underdimensioneret med kun en ankomstperron og en afgangsperron samt to
>opstillingsspor i midten, blev der i perioden anlagt ekstra stationer
>til hhv. Nordbanen og Klampenborgbanen, så der i praksis var tre
>stationer på banegårdsarealet.
Faktisk var der fire ekspeditionsbygninger med tilhørende perronspor:
1. Den ny Hovedstation, åbnet 14. oktober 1864
2. Klampenborgstationen, åbnet 22. juli 1863, lukket 3. januar 1887,
omdannet og 20. maj 1887 ibrugtaget som Nordbanestation
3. Holtestationen, åbnet 1. maj 1900
4. Klampenborgstationen, åbnet 3. januar 1887
Venlig hilsen
Erik Olsen
Jan Hald
udmærkede svar !
--
Med venlig hilsen/kindly regards
Jan Hald
Snekkersten, Elsinore, Denmark
Henning Makholm <hen...@makholm.net> skrev i en
nyhedsmeddelelse:yahogc9...@ask.diku.dk...
Jan Hald
--
Med venlig hilsen/kindly regards
Jan Hald
Snekkersten, Elsinore, Denmark
Bjerg & Olsen <bjerg...@get2net.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:SPA14.366$CU....@news.get2net.dk...
my1...@image.dk
Hej alle!
Nej - Palads-biografen ligger, hvor Københavns 2. banegård lå. Selve hallen
kom
til Århus (ikke banegården i Århus) efter at den nuværende banegård og
Boulevardbanen var ibrugtaget.
Der findes meget litteratur derom, bl.a. Københavns banegårde og Byens
banegårde - begge udgivet af
banebøger, og kan i øvrigt varmt anbefales (så er den historie sat på plads,
kan man fristes til at sige!!!)
Bedste hilsener / Holger i Hedehusene
Jan Hald skrev i meddelelsen <8247b3$i0t$1...@news.inet.tele.dk>...
>Jeg sidder her med et billede af Københavns første banegård, dateret 1847 -
>1864.
>
>Jeg mener at vide at de nuværende Palads biografer har til huse i en
>tidligere banegård.
>
>Spørgsmål: Findes bygningen fra den første banegård stadig? Var Palads
>banegård 1864 - 1911? Jeg mener at Wenck fik den nuværende Hovedbanegård op
>i 1911.
>
>Var det Roskilde - København der 'landede' på banegården 1847 - 1864 eller
>hvilke ?
>
>Hvilke strækninger blev betjent fra banegården mellem 1864 og 1911 ??
>
Jan Hald
Paladsbygning har tjent som stationsbygning. Men jeg ser af jeres
fortrinlige indlæg og litteraturen jeg efterfølgende har søgt, at dette på
ingen måde har været tilfældet.
Men det der med at 'selve hallen kom til Århus' må du meget gerne uddybe
her i gruppen !???
--
Med venlig hilsen/kindly regards
Jan Hald
Snekkersten, Elsinore, Denmark
<my1...@image.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:1mB14.112$J4....@news010.image.dk...
Hjalmar Christiansen
>banegård 1864 - 1911? Jeg mener at Wenck fik den nuværende Hovedbanegård op
>i 1911.
Nej. Den første bygning var af militære hensyn bygget af træ. Eneste
tilbageværende station fra 1847 er Roskilde.
Af 2. banegård er der kun bevaret nogle enkelte små bygninger i kvarteret
omkring Vesterport st.
>Var det Roskilde - København der 'landede' på banegården 1847 - 1864 eller
>hvilke ?
Ja.
>Hvilke strækninger blev betjent fra banegården mellem 1864 og 1911 ??
Det nemme svar er Frederikssundsbanen og Vestbanen. Nordbanen og
Klampenborgbanen havde jo deres egne stationer. Men om disse har været
anvendt i hele perioden / til alle tog er jeg ikke umiddelbart klar over.
Nordbanens station blev iøvrigt bygget før den 2. banegård.
Hjalmar
Hans-Henrik Landsvig
Henning Makholm wrote in message ...
>Tja .. i vore dage ville vi vel bare kalde det én station med mange
>perroner. Men det er ganske vidst at de gamle opfattede det som
>forskellige stationer der bare lå tæt på hinanden. Man må have haft
>et mærkværdigt begreb om hvad der definerer en "station" siden man
>endte med så underlig en konstuktion.
Tjah, man tænkte vel slet og ret anderledes dengang for omkring 100 år siden
og havde nogle andre begreber end dem, vi bruger i dag.
Men jeg kan da umiddelbart komme i tanker om tilsvarende eksempler fra
Berlin og München - måske findes der flere.
Berlins Potsdamer Bahnhof havde en enkelt perronhal med plads til fire
perronspor. Som byen voksede, blev der problemer med at få plads til
forstadstogene, og da der ikke var plads til at gøre stationen bredere,
byggede man yderligere to perroner et stykke tilbage fra facaden mod
Potsdamer Platz - en på hver side af den oprindelige hal, men spor og
perroner sluttede nogenlunde ved hallens afslutning ud mod rangerterræn og
godsbanegård. Det blev også opfattet som separate stationer og blev kaldt
Potsdamer Vorortbahnhof og Potsdamer Ringbahnhof. Der var selvstændige
stationsbygninger med billetsalg - ligesom i København - så man kan vel
argumentere for, at det var selvstændige stationer. Om der også var
selvstændige stationsforstandere, ved jeg ikke.
Münchens banegårdshistorie kender jeg ikke så godt, men der var en
tilsvarende konstruktion, selv om München Hauptbahnhof, som vi her taler om,
var langt bredere. Den ene af "yderstationerne" hed Starnberger
Flügelbahnhof. I denne sene nattetime kan jeg ikke huske, hvad den anden
hed. Jeg mener, at de i dag indgår som del af hovedbanegården, og at
sporenes numre er fortløbende. Gåturen til sporene med de laveste og de
højeste numre er blot laaaang.
Med venlig hilsen
Hans-Henrik Landsvig
Hans-Henrik Landsvig
Hjalmar Christiansen wrote in message <826rni$1h4r$3...@news.cybercity.dk>...
>
>Af 2. banegård er der kun bevaret nogle enkelte små bygninger i kvarteret
>omkring Vesterport st.
>
Det lyder interessant. Kunne du fortælle lidt om, hvilke bygninger der er
tale om, og hvor vi kan finde dem???
Sookrates
Hans-Henrik Landsvig wrote:
>
> Münchens banegårdshistorie kender jeg ikke så godt, men der var en
> tilsvarende konstruktion, selv om München Hauptbahnhof, som vi her taler om,
> var langt bredere. Den ene af "yderstationerne" hed Starnberger
> Flügelbahnhof. I denne sene nattetime kan jeg ikke huske, hvad den anden
> hed.
Jeg mener: "Holzkirchener Bahnhof".
Iøvrigt er disse "Fløjbanegårde" i Muenchen opstået p.g.a. de mange
Privatbaneskelskaber, som betjente Muenchen, mener jeg.
Jeg mener, at de i dag indgår som del af hovedbanegården, og at
> sporenes numre er fortløbende. Gåturen til sporene med de laveste og de
> højeste numre er blot laaaang.
>
Ja, den er lang :-) men man kan jo ind imellem forsyne sig med "eine
Mass Bier" og spise nogle af de utallige lækre bayerske Madvarer, man
kan købe der :-)...
Iøvrigt er M stadigvæk en "rigtig" banegård, med ægte international
trafik, den emmer af en dejlig jernbaneatmosfaere.
sidst jeg var i M (Februar 1999) byggede man ved fløjbanegården, for at
bringe dem på "niveau" med resten...således, at perronerne ender
sammen...hvilket jo forkorter gåturen :-)
mvh
Peter Heinen
Finn Rasmussen
> Jeg erindrer bare, at nogen har forsøgt at bilde mig ind, at nuværende
> Paladsbygning har tjent som stationsbygning. Men jeg ser af jeres
> fortrinlige indlæg og litteraturen jeg efterfølgende har søgt, at dette på
> ingen måde har været tilfældet.
>
> Men det der med at 'selve hallen kom til Århus' må du meget gerne uddybe
> her i gruppen !???
>
Der er Århus' gamle stationhal som blev opført af materialerne fra
Købehavn. Den står endnu.
Venlig hilsen,
--
Finn Rasmussen
Anders Pihl Knudsen
Banegården
Klampenborg-stationen
Nordbane-stationen
Holte-stationen
Mvh. Anders Pihl Knudsen
Hjalmar Christiansen <hja...@nospam.vip.cybercity.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:826rni$1h4r$3...@news.cybercity.dk...
> >Spørgsmål: Findes bygningen fra den første banegård stadig? Var Palads
> >banegård 1864 - 1911? Jeg mener at Wenck fik den nuværende Hovedbanegård
op
> >i 1911.
>
> Nej. Den første bygning var af militære hensyn bygget af træ. Eneste
> tilbageværende station fra 1847 er Roskilde.
>
> Af 2. banegård er der kun bevaret nogle enkelte små bygninger i kvarteret
> omkring Vesterport st.
>
Henning Makholm
> Tjah, man tænkte vel slet og ret anderledes dengang for omkring 100 år siden
> og havde nogle andre begreber end dem, vi bruger i dag.
Ja. Det er dem jeg spørger om.
--
Henning Makholm "*Her* sidder jaj & har *ild* bå cigarren
*imens* Pelle Jönsson i Nordnorge har mavepine."
Henrik Karlsson
> Der er Århus' gamle stationhal ...
Du mener "stadionhal", ikke?
Henrik W Karlsson
Hans-Henrik Landsvig
Henning Makholm wrote in message ...
>
>> Tjah, man tænkte vel slet og ret anderledes dengang for omkring 100 år
siden
>> og havde nogle andre begreber end dem, vi bruger i dag.
>
>Ja. Det er dem jeg spørger om.
Jeg synes egentlig også, at jeg gav dig et svar, men jeg prøver gerne at
uddybe det, om end det sker med nogle flere spørgsmål:
Hvad med Jægersborg. Opfatter du DSBs station og LNJs station som en og
samme station eller som to forskellige??
I dag opfatter langt de fleste passagerer det utvivlsomt som det samme. Vi
her i gruppen ved blot, at det, hvad sikringsanlæg og administration angår,
helt klart er to forskellige stationer. Men hvis vi forestillede os det
samme arrangement omkring århundredeskiftet, ville ingen passager have været
i tvivl om, at det var to forskellige stationer med hver sin
stationsforstander og talstærke personale, selv om de to perroner ligger
lige ved siden af hinanden.
Og hvad så med den gamle Københavns Banegaard???
Visse passagerer er steget af et tog fra Korsør, Kalundborg eller Masnedsund
på ankomstsiden og er gået hele vejen langs hallen, rundt om drejeskiven ved
Vesterbrogade og videre til Klampenborg- eller Holtebanegaarden i nærheden
af nutidens kryds mellem Gyldenløvesgade og Farimagsgade. Måske en
kilometer. Her har de fundet stationsbygninger med billetsalg og perroner,
som sagtens kunne have fungeret helt selvstændigt. Behørigt udmattede efter
turen har de nok været ligeglade med, at det var samme firma - DSB - som
drev dem, og at sikringsanlæg og administration hørte sammen.
Og et lille tankeeksperiment: Hvis togene til og fra Lufthavnen brugte en
særlig perron ved Postterminalen, fordi der ikke havde været råd til at
flette banen ind, som det nu er sket, ville det så være København H spor 13
og 14 eller København Kalvebod Brygge spor 1 og 2???
Så alt i alt: jeg har ikke specielt svært ved at forstå, at man i sin tid
valgte at betegne Nordbane-, Holte- og Klampenborg stationerne som
forskellige stationer. Om ikke andet har passagererne nok haft lettere ved
at hitte ud af det på den måde, og det har vel i sig selv været en
kvalitet - selv om denne nyhedsgruppes læsere (hvis Nettet havde eksisteret
dengang) næppe havde haft problemer med at fatte, at man skulle gå så og så
langt i den og den retning for at komme til spor sådan og sådan, hvis alt
havde hørt til samme banegård og været nummereret i rækkefølge.
Hjalmar Christiansen
> Købehavn. Den står endnu.
Kan ikke passe. For stadionhallen i Århus blev brændt ned til grunden i 1943
(såvidt jeg husker) og derefter genopført.
Hjalmar
Jan Hald
--
Med venlig hilsen/kindly regards
Jan Hald
Snekkersten, Elsinore, Denmark
Hjalmar Christiansen <hja...@nospam.vip.cybercity.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:826rni$1h4r$3...@news.cybercity.dk...
Flemming Jakielski
"jernbaneminder". Citat":Den smukke tømmerkonstruktion gik til grunde i 1943
da nazisterne afbrændte hallen."
Venlig hilsen
Flemming J.
Hjalmar Christiansen skrev i meddelelsen
<82bbjh$2i2l$3...@news.cybercity.dk>...
Finn Rasmussen
> > Der er Århus' gamle stationhal som blev opført af materialerne fra
> > Købehavn. Den står endnu.
>
> Kan ikke passe. For stadionhallen i Århus blev brændt ned til grunden i 1943
> (såvidt jeg husker) og derefter genopført.
>
Det var kun halvdelen af stadion der brændte. Hallen til højre for hoved-
indgangen blev reddet (det er den gamle stadionhal). Til venstre blev
den ny stadionhal opført efter krigen.
Finn Rasmussen
Henrik Jacobsen
står intet i min ellers udemærkede kilde: Baner gennem 150 år af Mogens
Nørgaard Olesen. Jeg håber, at der nogen, der ved det.
På kort over Frederiksberg kan jeg se noget, der ligner en trace fra Lersøen
til Frederiksberg station (Den der blevet bevaret) og i en blød bue til
sammenfletning med Vestbanen omkring krydsningen Godsbanen
(Ringbanen)/Vestbanen. Har der nogensinde været spor der eller har der bare
været tænkt på det? Jeg mener, at have hørt det sidste skulle være
tilfældet.
vh/ Henrik
Jens Vesterdahl skrev i meddelelsen ...
>In article <8247b3$i0t$1...@news.inet.tele.dk> , "Jan Hald"
><jh...@post4.tele.dk> wrote:
>
>> Jeg mener at vide at de nuværende Palads biografer har til huse i en
>> tidligere banegård.
>
>Ikke helt korrekt. Perronhallen fra Københavns anden banegård blev efter
>lukningen bl.a. brugt som biograf indtil 1916 og den fik navnet Palads
>Teatret. Den nuværende bygning ligger omtrent samme sted og blev indviet
>i 1918.
>
>> Spørgsmål: Findes bygningen fra den første banegård stadig?
>
>Nej. Den lå omtrent der hvor den nuværende banegårds sydlige hal ligger.
>Baneforløbet ses i Sønder Boulevards langstrakte bue ud mod Enghave.
>
>> Var Palads
>> banegård 1864 - 1911? Jeg mener at Wenck fik den nuværende Hovedbanegård
op
>> i 1911.
>
>Den nuværende banegård er ganske rigtigt fra 1911. Se i øvrigt ovenfor.
>
>> Var det Roskilde - København der 'landede' på banegården 1847 - 1864
eller
>> hvilke ?
>
>Det var ganske rigtigt København - Roskilde banen, senere København -
>Korsør, også kaldet Vestbanen.
>
>> Hvilke strækninger blev betjent fra banegården mellem 1864 og 1911 ??
>
>Nordbanen til Hillerød samt Klampenborgbanen og deres indføring til
>København var en ret direkte årsag til flytningen af banegården. Efter
>en del bryderier om linieføringen nåede man frem til Københavns 2.
>banegårds placering.
>Denne banegård betjente banen mod Roskilde via Frederiksberg samt
>Nordbanen og klampenborgbanen via Nørrebro.
>Da banegårdens (for den tid) store perronhal hurtigt viste sig
>underdimensioneret med kun en ankomstperron og en afgangsperron samt to
>opstillingsspor i midten, blev der i perioden anlagt ekstra stationer
>til hhv. Nordbanen og Klampenborgbanen, så der i praksis var tre
>stationer på banegårdsarealet.
>
Henning Makholm
> Hvordan var baneforløbet af den første bane fra København til Roskilde?
Det er vist blevet sagt her for ganske nylig. Nå, men: banegården lå
omtrent samme sted som den sydlige af hallerne i den nuværende
hovedbanegård. Søndre Boulevard ligger på den første banes forladte
trace indtil Enghave; derfra lå sporene samme sted som i dag.
> På kort over Frederiksberg kan jeg se noget, der ligner en trace fra Lersøen
> til Frederiksberg station (Den der blevet bevaret) og i en blød bue til
> sammenfletning med Vestbanen omkring krydsningen Godsbanen
> (Ringbanen)/Vestbanen. Har der nogensinde været spor der
Jada. Det var hovedstrækningen mens den anden banegård var i brug.
København-Frederiksberg-Vigerslev-Roskilde og København-Nørrebro-
Hellerup-Klampenborg/Helsingør med en forbindelsebane Nørrebro-
Frederiksberg.
Strækningerne fra Søerne til Nørrebro hhv Frederiksberg er svære at
finde på et kort, men resten (som var i brug som godsbane 20 år
længere) er tydelig påde på kortet og ude i virkeligheden.
--
Henning Makholm "You want to know where my brain is,
spetsnaz girl? Do you? Look behind you."
Knud Gert Ellentoft
wrote:
>Strækningerne fra Søerne til Nørrebro hhv Frederiksberg er svære at
>finde på et kort, men resten (som var i brug som godsbane 20 år
>længere) er tydelig påde på kortet og ude i virkeligheden.
Nørrebro station lå hvor Nørrebroparken (den berømte Folkets
park)ligger nu, mellem Stefansgade og Hillerødgade.
Strækningen fra Frederiksberg til Nørrebro er nu ikke svær at finde på
et kort. Prøv og kig ved Landbohøjskolen omkring Hostrupsvej og ved
Hørsholmsgade, der er det tydeligt at se.
Jeg har skannet et billede ind som viser baneforholdene i København og
sendt det i news:dk.binaer under overskriften: Københavnsk
Banegårdshistorie.
Billedet stammer fra bogen »Danmarks Jernbaner i 125 år« fra 1972.
Det er vist ulovligt det jeg gør, men mon ikke jeg bliver tilgivet af
de højere magter.
Med venlig hilsen
Knud
--
http://welcome.to/smedeparken
»Lykkeligst var jeg, naar jeg en enkelt Søndag i Sommertiden
kunde gjøre en Vandring til Sorø.«
(H.C. Andersen: Mit livs eventyr)
Anders Pihl Knudsen
> finde på et kort, men resten (som var i brug som godsbane 20 år
> længere) er tydelig påde på kortet og ude i virkeligheden.
Jeg har tidligere taget turen (på cykel og gå-ben altså) på disse
strækninger, men har ikke set nogen spor af spor :-) før fremme ved
Hostrupsvej mv. Kan man virkelig se tegn på strækningen før? hvorhenne, og
hvad skal man kigge efter?
Anders
Henning Makholm
> > Strækningerne fra Søerne til Nørrebro hhv Frederiksberg er svære at
> > finde på et kort, men resten (som var i brug som godsbane 20 år
> > længere) er tydelig påde på kortet og ude i virkeligheden.
> Jeg har tidligere taget turen (på cykel og gå-ben altså) på disse
> strækninger, men har ikke set nogen spor af spor :-) før fremme ved
> Hostrupsvej mv. Kan man virkelig se tegn på strækningen før?
Her må jeg nok bryde sammen og tilstå at jeg hovedsagelig tænkte på
forløbet mellem ca Finsensvej og Mimersgade, da jeg påstod det var let
at finde resterne ude i virkeligheden.
På et kort er den tydelig nok hele vejen.
--
Henning Makholm "*Se*!! Nu hælder den vand ud
af ørerne *igen*!! *Et mirakel*!!!"
Erik Christensen
Henning Makholm skrev i meddelelsen ...
>"Henrik Jacobsen" <Henrik_...@mail.tele.dk> writes:
>
>> Hvordan var baneforløbet af den første bane fra København til Roskilde?
>
>Det er vist blevet sagt her for ganske nylig. Nå, men: banegården lå
>omtrent samme sted som den sydlige af hallerne i den nuværende
>hovedbanegård. Søndre Boulevard ligger på den første banes forladte
>trace indtil Enghave; derfra lå sporene samme sted som i dag.
>
>> På kort over Frederiksberg kan jeg se noget, der ligner en trace fra
Lersøen
>> til Frederiksberg station (Den der blevet bevaret) og i en blød bue til
>> sammenfletning med Vestbanen omkring krydsningen Godsbanen
>> (Ringbanen)/Vestbanen. Har der nogensinde været spor der
>
>Jada. Det var hovedstrækningen mens den anden banegård var i brug.
>København-Frederiksberg-Vigerslev-Roskilde og København-Nørrebro-
>Hellerup-Klampenborg/Helsingør med en forbindelsebane Nørrebro-
>Frederiksberg.
>
>finde på et kort, men resten (som var i brug som godsbane 20 år
>længere) er tydelig påde på kortet og ude i virkeligheden.
Forløbet er tydeligt vist i København - før og nu bind 19 Frederiksberg. Det
er muligt at finde lidt af forløbet stadig, idet husene bygget i de huller i
husrækken, som banenedlæggelsen efterlod, er tydeligt nyere end de
omkringliggende. Både på Rosenørns Allé, Worsaasvej og H.C. Ørsteds Vej er
der eksempler herpå.
Jeg bor faktisk ret ovenpå den oprindelige bane, med udsigt til det punkt
hvor banen delte sig mod henholdsvis Frederiksberg og Nørrebro.
mvh/Erik Christensen
Hjalmar Christiansen
>tale om, og hvor vi kan finde dem???
Jeg ved det ikke så præcist - men prøv at kigge i kareen imellem
Studiestræde og Hammerichsgade.
Hjalmar
Hans-Henrik Landsvig
Hjalmar Christiansen wrote in message <83l2ah$2gd$4...@news.cybercity.dk>...
Ja, der ligger ganske rigtigt nogle bygninger af passende alder og med det
rette "officielle" udseende. Men det var ikke jernbanen, der holdt til her.
Det var Københavns Vandforsyning, som i øvrigt har officiel adresse i
Studiestræde den dag i dag, ligesom Pumpehuset, der nu er et kultursted, men
hvis navn lader ane, hvad huset i sin tid blev bygget til.
Anni Jørgensen/Bjørn Hansen
stadig?
Men fare for at begive mig ud på et område hvor jeg ikke rigtigt har
forstand på at begive mig ud, prøver jeg nu aligevel med dette indlæg.
Københavns første banegård 1847-1864 lå ca. der hvor DSB restaurenten på
københavns hovedbanegård idag har til huse.
Hvis man kikker på et billede af den første banegård, ser man en perronhal
samt en lille forbygning i træ med vistnok to tårne. Jeg har hørt at selve
perronhallen blev pillet ned af soldater fra Bådsmandstrædet kasserne og
genopbygget der ude på Chistianshavn.
Jeg har selv været på opdagelse på Kasserbeområdet, (Christiania) og hvis
man finder den "grønne hal" syntes jeg der er en slående lighed mellem
billeder af den første banegård og denne grønne hal. Den grønne hal fungere
idag som en tømmerforetning, hvor man kan købe brugte bygningsmaterialer til
særlig lave priser.
Da jeg sidst var derude i den grønne hal fortalte jeg en ansat om min
forestilling om at dette var den første banegård. Han sagde: "Det har jeg
hørt før, men det passer ikke". Som forklaring på hvorfor det ikke passede
viste han mig en sporstump i gulvet. Det var et stykke smalspor, og som han
sagde det var alt for småt til at der kunne køre "rigtige" tog på disse.
Jeg lader mig imidlertid ikke umiddelbart rokke i troen på at der her er
tale om den første banegårdshal. Sporstykket fra før, lå på den gale led,
altså på tværs af bygningen. Jeg er sikker på at der er tale om et stykke
spor fra militærets tid, hvor man bl.a. brugte små skinnevogne til transport
af amunition.
Derudover så ligner bygningen udefra altså de billeder jeg har set, og sidst
men bestemt ikke mindst så kan man på gavlen under et vindue læse følgende
årstalsangivelse: "MDCCCXXXXVII"
Jeg håber at der er en af jer andre i gruppen der har lyst til at tage en
smut på Christiania for at efterprøve mine teorier.
Med Venlig Hilsen
Bjørn
Mikkel Larsen
>Da jeg sidst var derude i den grønne hal fortalte jeg en ansat om min
>forestilling om at dette var den første banegård. Han sagde: "Det har jeg
>hørt før, men det passer ikke".
Jeg har boet på Christiania siden 76 og har også hørt historien.
Jeg spurgte min morfar som var stationsforstander og hvis far
også var ansat hos DSB. Han fandt nogen gamle billeder frem og vi
konkluderede at der i hvertfald ikke var megen lighed men hvis
der er lavet nye gavle og vægge er det ikke helt umuligt, han
mente dog at hallen var opført som ny på kaserneområdet (han lå
bla på Bådsmandsstræde Kaserne som soldat (ca. 1917 så det var
selvfølgelig noget efter 1848)). At sporene skulle være flyttet
med lyder derimod fuldstændig usandsynligt.
Mikkel Larsen