Skinnebrud mellem GST og SDB
Karsten Madsen
/karsten
Kent Friis
> 925 vendte i dag i GST pga skinnebrud - ved nogen hvor og hvor meget.
Er der ikke splinternye skinner p� den str�kning?
Mvh
Kent
--
"The Brothers are History"
Per Vadmand
> Den Mon, 8 Nov 2010 17:32:51 +0100 skrev Karsten Madsen:
>> 925 vendte i dag i GST pga skinnebrud - ved nogen hvor og hvor meget.
>
>
> Mvh
> Kent
Jeg vil gerne gentage, at når man skriver i en åben gruppe - også for ikke
professionelle, jvf. navnet "fritid" - er det mest høfligt ikke at skrive
forkortelser kun for de indforståede. Hvad/hvor pokker er GST og SDB?
Per V
--
I øvrigt mener jeg, operaen burde flyttes til Ørestaden.
Erik Olsen
> Kent Friis wrote:
>> Den Mon, 8 Nov 2010 17:32:51 +0100 skrev Karsten Madsen:
>>> 925 vendte i dag i GST pga skinnebrud - ved nogen hvor og hvor
>>> meget.
>>
>> Er der ikke splinternye skinner på den strækning?
>
> ikke professionelle, jvf. navnet "fritid" - er det mest høfligt ikke
> at skrive forkortelser kun for de indforståede. Hvad/hvor pokker er
> GST og SDB?
Sdb er Sønderborg. Mit gæt er at Gst er Gråsten.
Måske du skulle begnde at samle på stednavneforkortelser, Per. Med en
smule jernbanegeografisk kendskab (som jeg formoder du er i besiddelse
af) er mange af forkortelserne slet ikke så vanskelige.
Det bliver lidt sværere for de forkortelser der ikke som først bogstav
har stationens begyndelsesbogstav, f. eks Oj. Kan du gætte den?
Geografisk i samme område, lidt hjælp vil jeg gerne give dig.
Ellers prøv
http://www.internetgruppen.dk/bth/klk/johns-jernbaneside/statfork.htm
eller http://dk.trackmap.net/statfork - bookmark dem til næste gang der
kommer et indlæg med stednavneforkortelser.
--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/
Stig Bang-Mortensen
> Jeg vil gerne gentage, at når man skriver i en åben gruppe - også for
> ikke professionelle, jvf. navnet "fritid" - er det mest høfligt ikke
> at skrive forkortelser kun for de indforståede. Hvad/hvor pokker er
> GST og SDB?
>
Gråsten og Sønderborg.
--
Mvh
Stig Bang-Mortensen
Henrik Hansen
>
> Kent Friis wrote:
> > Den Mon, 8 Nov 2010 17:32:51 +0100 skrev Karsten Madsen:
> >> 925 vendte i dag i GST pga skinnebrud - ved nogen hvor og hvor meget.
> >
> > Er der ikke splinternye skinner på den strækning?
> >
> > Mvh
> > Kent
>
> Jeg vil gerne gentage, at når man skriver i en åben gruppe - også for ikke
> professionelle, jvf. navnet "fritid" - er det mest høfligt ikke at skrive
> forkortelser kun for de indforståede. Hvad/hvor pokker er GST og SDB?
Gst = Gråsten
Sdb = Sønderborg
/Henrik
Per Vadmand
> Per Vadmand wrote:
>> Jeg vil gerne gentage, at når man skriver i en åben gruppe - også for
>> ikke professionelle, jvf. navnet "fritid" - er det mest høfligt ikke
>> at skrive forkortelser kun for de indforståede. Hvad/hvor pokker er
>> GST og SDB?
>>
>
> Gråsten og Sønderborg.
Tak ;-)
Per Vadmand
> Per Vadmand skriver:
>>
>> Kent Friis wrote:
>>> Den Mon, 8 Nov 2010 17:32:51 +0100 skrev Karsten Madsen:
>>>> 925 vendte i dag i GST pga skinnebrud - ved nogen hvor og hvor
>>>> meget.
>>>
>>>
>>> Mvh
>>> Kent
>>
>> Jeg vil gerne gentage, at n�r man skriver i en �ben gruppe - ogs�
>> for ikke professionelle, jvf. navnet "fritid" - er det mest h�fligt
>> ikke at skrive forkortelser kun for de indforst�ede. Hvad/hvor
>> pokker er GST og SDB?
>
> Sdb = S�nderborg
>
Tak.
PV
--
I �vrigt mener jeg, operaen burde flyttes til �restaden.
Karsten Madsen
Jo, det er jo det der er det sjove. Hele strækning 28 har fået nye skinner.
Det kan jo være et stød som er hoppet fra hinanden.
Men jeg så ikke nogen orange folk som rendte rundt nogen steder.
/karsten
Karsten Madsen
>>> ikke at skrive forkortelser kun for de indforståede. Hvad/hvor
>>> pokker er GST og SDB?
For 4 år siden fik jeg på puklen, fordi jeg ikke kendte en DB2-ventil.
I dag har jeg så sat mig lidt ind i jernbanedriften og ved at der er 8
bremsesystemer på en EA benævner stationer med deres forkortelser, så er det
lige pludselig også forkert.også hvis man kommer til at stave ord
forkert.... Sig mig for en i h*** hvad f*nden må man egentligt i denne
gruppe.
Jeg spørger ganske enkelt om der er nogen som har hørt mere til
skinnebruddet på sønderborgbanen.
Undskyld jeg har tilladt mig at læse forud......
/karsten
Stig Bang-Mortensen
>>>> Jeg vil gerne gentage, at n�r man skriver i en �ben gruppe - ogs�
>>>> ikke at skrive forkortelser kun for de indforst�ede. Hvad/hvor
>>>> pokker er GST og SDB?
>
> I dag har jeg s� sat mig lidt ind i jernbanedriften og ved at der er 8
> bremsesystemer p� en EA ben�vner stationer med deres forkortelser, s�
> er det lige pludselig ogs� forkert.ogs� hvis man kommer til at stave
> ord forkert.... Sig mig for en i h*** hvad f*nden m� man egentligt i
> denne gruppe.
>
Det hedder en D2B :-)
--
Mvh
Stig Bang-Mortensen
Karsten Madsen
Og jeg ved stadig ikke hvad det er for en gut ;-)
/karsten
Herluf Holdt, 3140
>>> For 4 år siden fik jeg på puklen, fordi jeg ikke kendte en
>>> DB2-ventil. Det hedder en D2B :-)
>
> Og jeg ved stadig ikke hvad det er for en gut ;-)
Her er et billede af en Knorr D2-bremseventil.
Lidt nede i teksten står der at der er lavet en
Knorr D2b-ventil, som bruges i Mx og My-diesellokomotiver:
http://www.bremsenbude.de/seiten/fuehrerbremsventil18.htm
--
Herluf :·)
Stig Bang-Mortensen
Strengt taget er det en D2ba på lokomotiver.
--
Mvh
Stig Bang-Mortensen
Erik Olsen
> For 4 år siden fik jeg på puklen, fordi jeg ikke kendte en DB2-ventil.
> I dag har jeg så sat mig lidt ind i jernbanedriften og ved at der er 8
> bremsesystemer på en EA benævner stationer med deres forkortelser, så
> er det lige pludselig også forkert.også hvis man kommer til at stave
> ord forkert.... Sig mig for en i h*** hvad f*nden må man egentligt i
> denne gruppe.
Du behøver ikke være ked af at Per for i blækhuset over dine
stednavneforkortelser. Han kan nemlig også lære noget nyt hvilket jeg
forsøgte at forklare ham i mit svar. Måske blev han sur over det. Han
har da heller ikke takket mig for oplysningen om at det var Gråsten og
Sønderborg, selvom han skrev svar til to andre.
Det sker nogle gange at nogen brokker sig på en uvenlig måde hvor de
kunne have nøjedes med at komme med en venlig forespørgsel. Tænk bare på
det som at vedkommende nok har fået det forkerte ben ud af sengen i dag.
Nogle gange er der dog trods uvenligheden fornuftige oplysninger i
sådanne indlæg, så man skal ikke se bort fra dem.
Karsten Madsen
og så i V160'eren - min yndlings...
Nu glemmer jeg aldrig mere en D2b - det lover jeg...
/karsten
Claus E Beyer
news:4cd86157$0$23760$1472...@news.sunsite.dk
> Det bliver lidt sværere for de forkortelser der ikke som først bogstav
> har stationens begyndelsesbogstav, f. eks Oj. Kan du gætte den?
> Geografisk i samme område, lidt hjælp vil jeg gerne give dig.
Ja, og så er der jo også Æk og Ang, og måske endnu flere.
-cb
Herluf Holdt, 3140
> Ja, og så er der jo også Æk og Ang, og måske endnu flere.
Jeg skulle lige til at gætte på Ærøskøbing, hvor der
var en mindre godsbanegård med tre spor på havnen,
men et opslag i http://dk.trackmap.net/statfork
fortalte at det er Skærbæk.
--
Herluf :·)
Kerim Ellentoft
>Ja, og s� er der jo ogs� �k og Ang, og m�ske endnu flere.
Av?
(Eksisterer stadig)
By?
(f�r det blev K�benhavns Bybane)
Gvk?
(eksisterer ikke mere)
Irt?
(eksister stadig med en anden forkortelse, blev �ndret ved S-tog
og oph�jning fra trinbr�t til billetsalgsted?
--
Kerim
http://www.facebook.com/Khilafah.nu.Kerim.Ellentoft
Kerim Ellentoft
>Gvk?
>(eksisterer ikke mere)
Fejl, skulle være Gk.
--
Kerim
http://www.facebook.com/Khilafah.nu.Kerim.Ellentoft
Erik Olsen
Jeg kan huske Øn.
Krabsen
> Kerim Ellentoft<ke...@mail.tele.invalid> skrev :
>
>> Gvk?
>> (eksisterer ikke mere)
>
> Fejl, skulle være Gk.
Et formentlig utilsigtet, men ret godt argument for at bruge stationens
navn i stedet for forkortelsen :-)
Stig Bang-Mortensen
Jeg har en gang bestilt en sporspærring mellem Te og Oj (Tinglev og Vojens).
Jeg blev spurgt om jeg alvorligt mente at jeg skulle bruge en sporspærring
mellem Vordingborg og Thisted :-)
--
Mvh
Stig Bang-Mortensen
lom k
ja det kan gå galt.
en ikke jernbane histroie
jeg har arbejdet på Nørrebro KBH, og en kollega ringet til en kunde for
at låne et special værktøj, så ville han lige komme forbi om et par
timer. Kunden boet i Thisted og kollegaen mente det lå i nærhed af
ringsted.
--
Herluf Holdt, 3140
> ja det kan gå galt.
>
> en ikke jernbane histroie
> jeg har arbejdet på Nørrebro KBH, og en kollega ringet til en
> kunde for at låne et special værktøj, så ville han lige komme
> forbi om et par timer. Kunden boet i Thisted og kollegaen
> mente det lå i nærhed af ringsted.
Det minder mig om en gammel vittighed om, at det
er nemmere at ringe fra Ringsted til Thisted end det
omvendte. Det sidste afhænger nok også i særlig grad
af vindretningen :-)
--
Herluf :·)
Kim Christensen
> ja det kan g galt.
>
> en ikke jernbane histroie
> jeg har arbejdet p N rrebro KBH, og en kollega ringet til en kunde for
> at l ne et special v rkt j, s ville han lige komme forbi om et par
> timer. Kunden boet i Thisted og kollegaen mente det l i n rhed af
> ringsted.
>
Ligsom der er en vis forskel på Rønne og Rønnede.
Hvad Sønderborg banen angår mener jeg ikke at alt spor blev skiftet.
Inden ombygningen skrev BaneDanmark at der grundlæggende var to
generationer af spor på Sønderborgbanen, og man skiftede en ældste
fuldstændigt og den nyere hvor der var behov. Man kan naturligvis have
været nødt til at ændre på det da man først gik i gang.
Karsten Madsen
>Inden ombygningen skrev BaneDanmark at der grundlæggende var to
>generationer af spor på Sønderborgbanen, og man skiftede en ældste
>fuldstændigt og den nyere hvor der var behov. Man kan naturligvis have
>været nødt til at ændre på det da man først gik i gang.
Var ned ad den den anden aften - det er helt dejligt og lidt underligt at
køre dér uden gada-gunk, gada-gunk.
/karsten
Erik Olsen
> Det minder mig om en gammel vittighed om, at det
> er nemmere at ringe fra Ringsted til Thisted end det
> omvendte. Det sidste afhænger nok også i særlig grad
> af vindretningen :-)
Det er ikke sådan jeg husker den.
"Det er nemmere at ringe fra Ringsted til Thisted end at tisse fra
Thisted til Ringsted".
Jens Lindhard
"Stig Bang-Mortensen" <sbmsnabelamortensen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:4cd96fb4$0$36559$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
"Europa" og den anden er en lillebror, der kun bruges hos os. Den første
"D2" har en "foriler" inden i reduktionsventil. Den anden "D2b" har ikke
nogen og det er den vi har lært om. DSB har selvfølgelig købt den billigste.
:(
"Forileren" kan bruges til hurtigere at få det normale tryk i
bremseledningen. Så maskinen hurtigt kan få hjulene op i omdrejninger, når
der kommer "Grønt".
Altså der har været. D2, D2b, D3, D12 g D15. Det ville undre mig og hvis der
ikke har fundets en "D". Om ikke så andet en prototype, der havde langt
grund til "D2". Det KAN være den, som er brugt til BR 44 og som er brugt
udviklingen af "D2".
Så Olav Kettner fra "bremsebrude" har helt ret, når han skriver, at det var
"D2" der anvendtes på de tyske jernbaner og det var "D2b" der kun anvendtes
på de danske Mx og My lokomotiverne (i øvrigt også på MZ lokomotiverne).
mvh
Jens Lindhard
Stig Bang-Mortensen
Jeg har beskrivelser af D1 og D7 også. D1 er en forløber, D7 er den med
forlænger som var på Ma, Bs og Bns.
Jeg har svært ved at se hvad forilingen skal gøre godt for når man kan give
fyldestød eller lavtryks fyldning med klinken.
--
Mvh
Stig Bang-Mortensen
Stig Bang-Mortensen
>>
>
> Jeg har beskrivelser af D1 og D7 også. D1 er en forløber, D7 er den
> med forlænger som var på Ma, Bs og Bns.
>
> Jeg har svært ved at se hvad forilingen skal gøre godt for når man
> kan give fyldestød eller lavtryks fyldning med klinken.
Det pudsige er at i Knorrs D2 beskrivelse fra 1956 er D3-ventilen tegnet
uden foriler og D2 med. Det kan være at svenskerne så heller ikke køre med
foriler og det måske slet ikke er så dumt endda.
--
Mvh
Stig Bang-Mortensen
Jens Lindhard
På de første 4 har der først været 7 eller 8 ventiler. De er fra 1954 og jeg
har set et billede af dem og de findes i DJ's arkiv.
De blev dernæst udstyret med "D2- ventiler", dem med forilerne da de kom i
1956. Da My serige II blev lavet var måske også med D2 (1101 - 1124).
Mx og My havde D2b og det var også Mz'erne førebremseventil, indtil 1984
eller 85. De blev de udskiftet på Mz'erne til "D2ba". Men ikke på Mx' og i
vært fald de gamle af My'erne.
Jeg har kørt med førebremse Mx' og My'erne i "Midtstilling" og ikke
"O-stilling". Det er derfor man har lavet rettelser omkring 1985 (Hvad
skulle man eller lave det for. Det var en ny bog. Maj 1983).
mvh
Jens Lindhard
Stig Bang-Mortensen
>
> På de første 4 har der først været 7 eller 8 ventiler. De er fra 1954
> og jeg har set et billede af dem og de findes i DJ's arkiv.
Er du sikker på at det ikke var en C-ventil?
>
> De blev dernæst udstyret med "D2- ventiler", dem med forilerne da de
> kom i 1956. Da My serige II blev lavet var måske også med D2 (1101 -
> 1124).
Forileren hedder på tysk "Stufenvorrichtung". Det forklarer ikke hvad den er
til. Når jeg ser på tegningen virker det som om dimsen skal hjælpe med at
indstyre et lavere bremseledningstryk. En slags accelerator.
>
> Mx og My havde D2b og det var også Mz'erne førebremseventil, indtil
> 1984 eller 85. De blev de udskiftet på Mz'erne til "D2ba". Men ikke
> på Mx' og i vært fald de gamle af My'erne.
>
> Jeg har kørt med førebremse Mx' og My'erne i "Midtstilling" og ikke
> "O-stilling". Det er derfor man har lavet rettelser omkring 1985 (Hvad
> skulle man eller lave det for. Det var en ny bog. Maj 1983).
>
D2ba havde ombyggede styretromler således at "midtstilling" blev flyttet på
den anden side af "fyldestød". Det havde været situationer hvor ventilen var
endt i midtstilling efter et fyldestød fremfor kørestilling. Det har givet
ubehagelige overraskelser når bremseledningen var næsten tom og der skulle
bremses.
--
Mvh
Stig Bang-Mortensen
Jens Lindhard
> Jens Lindhard wrote:
>>
>> På de første 4 har der først været 7 eller 8 ventiler. De er fra 1954
>> og jeg har set et billede af dem og de findes i DJ's arkiv.
>
> Er du sikker på at det ikke var en C-ventil?
>
>>
>> De blev dernæst udstyret med "D2- ventiler", dem med forilerne da de
>> kom i 1956. Da My serige II blev lavet var måske også med D2 (1101 -
>> 1124).
>
> Forileren hedder på tysk "Stufenvorrichtung". Det forklarer ikke hvad den
> er
> til. Når jeg ser på tegningen virker det som om dimsen skal hjælpe med at
> indstyre et lavere bremseledningstryk. En slags accelerator.
>
Måske det passer med, at styreventilen er overvejende af HIK-gbr type og den
går måske ikke i fulbremsestilling. Men jeg skal have læst på det.
>>
>> Mx og My havde D2b og det var også Mz'erne førebremseventil, indtil
>> 1984 eller 85. De blev de udskiftet på Mz'erne til "D2ba". Men ikke
>> på Mx' og i vært fald de gamle af My'erne.
>>
>> Jeg har kørt med førebremse Mx' og My'erne i "Midtstilling" og ikke
>> "O-stilling". Det er derfor man har lavet rettelser omkring 1985 (Hvad
>> skulle man eller lave det for. Det var en ny bog. Maj 1983).
>>
> D2ba havde ombyggede styretromler således at "midtstilling" blev flyttet
> på
> den anden side af "fyldestød". Det havde været situationer hvor ventilen
> var
> endt i midtstilling efter et fyldestød fremfor kørestilling. Det har givet
> ubehagelige overraskelser når bremseledningen var næsten tom og der skulle
> bremses.
> --
> Mvh
>
> Stig Bang-Mortensen
>
Ja, det har jeg hørt. Men det var ikke mig. (Jeg har lavet nogen andre ting,
som at farebremse en smule på Nordpilen, når KEs er sat til at virke. Det
sker der ikke noget ved, når det er et "normalt" IC-tog). :-(
mvh
Jens Lindhard
Stig Bang-Mortensen
>> hvad den er
>> til. Når jeg ser på tegningen virker det som om dimsen skal hjælpe
>> med at indstyre et lavere bremseledningstryk. En slags accelerator.
>>
> Måske det passer med, at styreventilen er overvejende af HIK-gbr type
> og den går måske ikke i fulbremsestilling. Men jeg skal have læst på
> det.
Nu har jeg bladret lidt og forileren er ganske rigtigt en accelerator som
kortvarigt giver et større fald i bremseledningen end det indstillede. Det
betyder at bremseimpulsen bliver kraftigere. DSB har vel skønnet at den ikke
var nødvendig og derfor har man bestilt D2b i stedet. Knorr er stadig kendt
for delikate løsninger som er lidt sårbare.
--
Mvh
Stig Bang-Mortensen
Erik Olsen
> Nu har jeg bladret lidt og forileren er ganske rigtigt en accelerator
> som kortvarigt giver et større fald i bremseledningen end det
> indstillede. Det betyder at bremseimpulsen bliver kraftigere. DSB har
> vel skønnet at den ikke var nødvendig og derfor har man bestilt D2b i
> stedet. Knorr er stadig kendt for delikate løsninger som er lidt
> sårbare.
Det passer også med at tysk "voreilen" naturligvis kan undersættes til
dansk "at forile", men at det faktisk betyder en hurtig virkning som
bliver meget kraftigere hvis sætpunktet (bremsehåndtagets stilling)
reduceres hurtigt.
I analoge PID-regulatorer hentyder "voreilen" til D-virkningen
(differentialvirkningen). Se http://en.wikipedia.org/wiki/PID_controller
om PID-regulatorer (engelsk).
Stig Bang-Mortensen
> Stig Bang-Mortensen wrote:
>
>> Nu har jeg bladret lidt og forileren er ganske rigtigt en accelerator
>> som kortvarigt giver et større fald i bremseledningen end det
>> indstillede. Det betyder at bremseimpulsen bliver kraftigere. DSB har
>> vel skønnet at den ikke var nødvendig og derfor har man bestilt D2b i
>> stedet. Knorr er stadig kendt for delikate løsninger som er lidt
>> sårbare.
>
> Det passer også med at tysk "voreilen" naturligvis kan undersættes til
> dansk "at forile", men at det faktisk betyder en hurtig virkning som
> bliver meget kraftigere hvis sætpunktet (bremsehåndtagets stilling)
> reduceres hurtigt.
>
Det pudsige er så at "forile" oversættes fra "Stufenvorrichtung" og ikke fra
"Voreilen".
--
Mvh
Stig Bang-Mortensen
Erik Olsen
Ja, egentlig.
Oversætteren har måske savnet en mere præcis oversættelse til dansk af
"Stufenvorrichtung" som er noget ganske andet.
Stig Bang-Mortensen
Jeg kender ikke den konkrete forskel, men DSB ingeniører havde et større
kendskab til tysk dengang end i dag.
Hvad er dit bud på en oversættelse af "Stufenvorrichtumg" og "Voreilen"?
Mit er "trinapparat" som ikke giver umiddelbar mening og "forspring(er)" som
kan give mening, men vist ikke er et dansk ord.
--
Mvh
Stig Bang-Mortensen
Erik Olsen
> Jeg kender ikke den konkrete forskel, men DSB ingeniører havde et
> større kendskab til tysk dengang end i dag.
> Hvad er dit bud på en oversættelse af "Stufenvorrichtumg" og
> "Voreilen"?
>
> Mit er "trinapparat" som ikke giver umiddelbar mening og
> "forspring(er)" som kan give mening, men vist ikke er et dansk ord.
"Stufenvorrichtung" ville jeg kalde "indretning til trinvis et-eller
andet" afhængigt af sammenhængen. Interessant nok er mange af de tyske
betegnelser af denne art mere elegante end på dansk hvor de ofte synes
omstændelige.
"Voreilen" kender jeg som nævnt mest fra PID-regulering som
differentialvirkning. På dansk findes der f. eks. en forspringsstang i
Heusingerstyringen. Det er den stang som giver gliderens bevægelse et
tillæg/fradrag afledt af krydshovedets bevægelse.