Nedfalden køreledning
Jan Hald
en standardundskyldning:-) ) på Dybbølsbro station. Det så ret uhyggeligt
ud. Køreledningen lå midtvejs inde på perronen.
Min bekymring er nu: er der en teoretisk chance for at blive 'stegt' af
nedfaldne køreledninger hvis man befinder sig på det forkerte sted på det
forkerte tidspunkt ?
(hertil kan man selvfølgelig bare svare ja/nej, men et mere fyldigt svar er
da også velkomment)
--
Med venlig hilsen/kindly regards
Jan Hald
Snekkersten, Elsinore, Denmark
haandbek
Finn Bornhuus
haandbek skrev i meddelelsen <7rjvk1$8k9$1...@news.inet.tele.dk>...
>
>
>Jan Hald skrev i meddelelsen <7rjm16$hho$1...@news.inet.tele.dk>...
>>I dag oplevede jeg så en 'nedfalden køreledning' (troede ellers at det var
>>en standardundskyldning:-) ) på Dybbølsbro station. Det så ret uhyggeligt
>>ud. Køreledningen lå midtvejs inde på perronen.
>>
>>Min bekymring er nu: er der en teoretisk chance for at blive 'stegt' af
>>nedfaldne køreledninger hvis man befinder sig på det forkerte sted på det
>>forkerte tidspunkt ?
>>
>>(hertil kan man selvfølgelig bare svare ja/nej, men et mere fyldigt svar
er
>>da også velkomment)
En nedfalden køreledning er, uanset stedet, en farlig sag, på s-togsnettet
er det 1750 V jævnstrøm togene køre med, jeg kender ikke Amperestyrken, men
med det antal tog der kører, og det der skal til for at drive dem er det
sikkert, du dør, hvis du står det forkerte sted.
På de elektrisifiserede strækninger, uden for S-togsnettet, er
styrkeforholdet 25.000 Volt enfaset vekselstrøm, og jeg har fra en
medarbejder, der beskeftiger sig med elulykker, fået oplyst at et ER-togsæt,
dem der kører på strækningen mellem Helsingør og Sønderborg, trækker 40.000
Wat i igangsætningsfasen, Banestyrelsens sikkerhedsafstand er ejen højde
plus en meter fra strømførende dele, det er noget mindre end det
elforsyningsselskaberne oplyser, de mener en afstand på mindst ti meter er
bedre, afstanden udregnes ved at tage ejen højde og lægge en meter til,
dette giver ca. tre meter, prøv det det, men sig ikke jeg foreslog det.
Der er dog i køreledningssystemerne indbygget sikkerhedsrelæer, på
omformerstationen i Kokkedal sidder relæer der reagerer på 1/20.000 sekund,
men dette når man ikke at opfatte, bedemanden har fået en kunde.
Hilsen
Finn Bornhuus
Jens Vesterdahl
In article <7rjm16$hho$1...@news.inet.tele.dk>, "Jan Hald"
<jh...@post4.tele.dk> wrote:
> Min bekymring er nu: er der en teoretisk chance for at blive 'stegt' af
> nedfaldne køreledninger hvis man befinder sig på det forkerte sted på det
> forkerte tidspunkt ?
Chancen er alt andet end teoretisk - den er yderst reel.
Chancen for rent faktisk at blive ramt af en nedfalden køreledning er
måske noget mindre :-)
Men skulle man være det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, så
afhænger ulykkens omfang af, hvordan man bliver ramt.
Er man heldig, vil jeg tro at man slipper med brandsår. Der er immervæk
nogle ampere til rådighed i sådan en køreledning.
Den videnskabelige forklaring er følgende:
Så vidt jeg husker fra studietiden, så er overgangsmodstanden mellem
metal og hud ca. 500 ohm, lidt afhængig af metallet.
Hvis vi så antager, at strømmen skal både ind og ud af en legemsdel, fx
en arm, så bliver strømstyrken:
1500V
----------- = 1,5 ampere
2 x 500 ohm
Den afsatte effekt i ovennævnte arm bliver:
1500V x 1,5A = 2,25 kW
hvilket givetvis gør ondt.
Hvis man derudover antager at man står og venter på S-toget, så kunne
man jo sagtens også forestille sig at man med den anden arm stod og
holdt i en lygtepæl eller noget andet perronudstyr, som har
jordforbindelse.
Så har vi balladen, for så vil strømmen gå fra den ene arm til den
anden, og på vejen møder den hjertet, som drives af nerveimpulser, som
egentlig blot er elektriske impulser i kroppen. Der behøves blot 20
mikroampere fejlstrøm for at hjertet mister synkroniseringen, således at
hjertets muskelfibre alle arbejder i hver sin retning, så at sige. Selv
om strømmen spredes noget i kroppen undervejs fra arm til arm, så giver
1,5 ampere rigelig sandsynlighed for at hjertet rammes tilstrækkeligt
hårdt.
Samme fænomen kan opleves med alm. husholdnings-230V, hvor man f.eks.
kan få et rap over fingrene hvis man kommer til at røre begge ledere med
samme hånd. Anderledes ubehageligt føles det, hvis strømmen er gået
gennem kroppen, fx fra en ledning til et vandrør.
Bizart nok skal der voldsomt meget strøm til at synkronisere hjertets
muskelfibre hvis uheldet skulle være ude. Dertil bruges de såkaldte
defibrillatorer, som findes i hjerteambulancerne og som læseren
forhåbentlig kun har set anvendt på tv eller film.
Det er disse her store plader, som trykkes fast på brystet, og der
lukkes så momentant ca. 70 ampere gennem kroppen, hvilket skulle være
tilstrækkeligt til at genoprette hjertets rytme. Det giver eller kan
give brandsår på brystet, men det er trods alt en billig pris.
Jens Vesterdahl
Jørgen Kragh
Det er jo et godt spørgsmål, om risikoen for at blive dræbt af en nedfalden
køreledning. Får man kørelledningen ned over sig, mens den stadig er
spændingsførende, så er det nok dødeligt, men så vidt jeg ved, så er det aldrig
sket i DK, men det kan jo være, jeg er galt på den.
Der falder vel ca. 10 køreledninger ned om året på S-banen. Jeg tror faktisk,
at risikoen for at omkomme i et sammenstød melllem to tog er større end rsikoen
for at blive dræbt af en nedfalden køreledning.
Og så et par mere tekniske spørgsmål. En køreledning hænger vel ikke bare og
brister pludseligt. Der må vel en påvirkning til af en eller anden art. Med
andre ord, så må der være et S-tog (eller en ER eller EA eller EG, hvis vi
snakker fjernbanen) omkring brudstedet, og det er måske nærmere en
pantograffejl, som river køreledningene ned. Den rigtige forklaring skulle
måske så være pantograffejl, og så er den nedfaldne køreledning en følgeskade.
Hvis der nu er et tgo i nærheden af brudstedt, så falder køreledeningen vel
først ned på toget, og med mindre det er af plast, så må det afstedkomme en
kortslutning, som burde bevirke, at den nedfaldne køreledning bliver
spændingsløs.
Er der i øvrigt nogen der ved, hvor stor kortslutningsstrømmen tytpisk skal
være, førend S-banens køreledning bliver spændingsløs. Et 8 vogns S-tog trækker
jo skønsmæssigt 2000 A ved start, men hvad nu, hvis en banemotor kortslutter
ved start. Vel det så kunne afbryde en køreledningssektion.
mvh
Jørgen Kragh
Carsten S. Lundsten
> være, førend S-banens køreledning bliver spændingsløs. Et 8 vogns S-tog trækker
> jo skønsmæssigt 2000 A ved start, men hvad nu, hvis en banemotor kortslutter
> ved start. Vel det så kunne afbryde en køreledningssektion.
Jeg ved ikke hvor stor strømmen skal være, men jeg har da engang været med et
4-vognstog, som på grund af en fejl slog omformeren ud når traktionen blev koblet
ud. Det skete ved et par stationer inden lokomotivføreren afbrød motorvognen helt.
Og så kneb det godt nok med at holde køretiden....
Carsten
Anders Bruun
Jørgen Kragh wrote in message <37DE36B3...@tst.dk>...
>Og så et par mere tekniske spørgsmål. En køreledning hænger vel ikke bare
og
>brister pludseligt. Der må vel en påvirkning til af en eller anden art. Med
Givetvis. Men jeg mener at have været vidne til et "nedfald" en søndag aften
i januar på Vesterport.
Der var ingen tog ved stationen, men pludselig kom der en kraftig blå gnist
efterfulgt af lyden af en "syngende" stålwire.
De slides vel også op?
Anders Bruun
Steen Kastoft Hansen
<j...@mobilixnet.dk>:
[HTML-koder fjernet]
Bare lige for at du skal være klar over det: Vi er flere, der
ikke læser news som HTML. Hvis du ønsker dine indlæg læst af
alle, så slå HTML fra.
Hvis det er din overbevisning, at nyhedsgrupperne vil blive bedre
af HTML, så for min skyld bare fortsæt!
mvh. Steen Kastoft Hansen
Anders Pihl Knudsen
> styrkeforholdet 25.000 Volt enfaset vekselstrøm, og jeg har fra en
> medarbejder, der beskeftiger sig med elulykker, fået oplyst at et
ER-togsæt,
> dem der kører på strækningen mellem Helsingør og Sønderborg, trækker
40.000
> Wat i igangsætningsfasen
Nu er jeg ikke helt stiv i el-lære. Jeg er engang blevet præseneret for
følgende formel til omregning fra Watt til Ampere:
40.000 Watt * 1,35 = 54.000 VA (Voltampere) -> Ampere = 54.000 VA/25.000
Volt = 2,16 ampere
Kan det være rigtigt, at ER togene kun bruger 2 ampere ved igangsætningen?
Anders Pihl Knudsen
Finn Bornhuus <born...@vip.cybercity.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:7rks19$18un$1...@news.cybercity.dk...
>
> haandbek skrev i meddelelsen <7rjvk1$8k9$1...@news.inet.tele.dk>...
>
> >
> >
> >Jan Hald skrev i meddelelsen <7rjm16$hho$1...@news.inet.tele.dk>...
> >>I dag oplevede jeg så en 'nedfalden køreledning' (troede ellers at det
var
> >>en standardundskyldning:-) ) på Dybbølsbro station. Det så ret
uhyggeligt
> >>ud. Køreledningen lå midtvejs inde på perronen.
> >>
> >>Min bekymring er nu: er der en teoretisk chance for at blive 'stegt' af
> >>nedfaldne køreledninger hvis man befinder sig på det forkerte sted på
det
> >>forkerte tidspunkt ?
> >>
Jørgen Kragh
Ført ser vi bort fra tab i transfomator, banemotorer m.v.
Effekten, d.v.s den energi som lokomotivet bruget til at trække toget med, måles
i Watt og den kalder vi P.
Hvis nu vi at gøre med jævnstrøm, så er effekten produktet af kørespænding, V,
og strømmen I:
P=V*I
Et tovogns S-tog har en banemotoreffekt på 800 kW (800.000 W), d.v.s det trækker
ca. 457 A ved start (vi ser stadig bort fra tab i kørekontroller og strøm til
kompressor, varme og lys).
Hvis vi nu bruger vekselstrøm, så har man noget der hedder den tilsyneladende
effekt, som vi kalder S. Ved vekselspænding og vekselstrøm er S produktet af
strøm og spænding:
S=V*I
S måles ikke i Watt, men i VA (voltampere)
Effekten ved vekselstrøm, d.v.s det der trækker toget, måles i Watt som ved
jævnmstrøm, og sammenhængen mellem effeten P (i Watt) og den tilsyneladende
effekt S (i VA) er:
P=S*cos(phi)
Faktoren cos(phi) er effektfaktoren og den er altid mindre end 1. Den ligger
typisk mellem 0,85 og 0,97 og varierer i øvrigt med belastningen. Phi er
fasevinklen mellem strøm og spænding, og den er i det idelle tilfælde 0 grader,
så cos (phi) = 1.
En EA har vel ca. 4000 kW banemotoreffekt, og ser vi igen bort fra tab og
opvarmning, så skal sådan en ved 25kV kørespænding trække 160 A, hvis cos (phi)
=1.
Sætter vi nu cos(phi) = 0,95, får vi P=4000 kW og S=4210 kVA, d.v.s. strømmen
der trækkes
fra køretråden er 168 A
Din faktor 1,35 er omregningen mellem hestekrfat og kW, idet en hestekraft (hk)
=
75kgm/sek^2 = 735,75 kW. D.v.s. 1,35 hk = 1 kW.
mvh
Jørgen Kragh
Anders Pihl Knudsen
Formlen jeg fremsatte har jeg set i forbindelse med dimensionering af
UPS-anlæg til computerudstyr. Kan jeg deraf konkludere, at Watt *1,35 ikke
er lig VA? - Vi taler selvfølgelig vekselstrøm og 230 volt.
Anders Pihl Knudsen
Jørgen Kragh <j...@tst.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:37DF76A7...@tst.dk...
Henning Makholm
> Formlen jeg fremsatte har jeg set i forbindelse med dimensionering af
> UPS-anlæg til computerudstyr. Kan jeg deraf konkludere, at Watt *1,35 ikke
> er lig VA?
Enhedsmæssigt er W = V*A.
(eller rettere: V er defineret som W per A).
De 1,35 er muligvis en en sikkerhedsfaktor der skal tage højde for at
belastningen ikke er helt ohmsk. Den må være afhængig af det præcise
apparat man laver udregninger for.
--
Henning Makholm "Jeg køber intet af Sulla, og selv om uordenen griber
planmæssigt om sig, så er vi endnu ikke nået dertil hvor
ordentlige mennesker kan tillade sig at stjæle slaver fra
hinanden. Så er det ligegyldigt, hvor stærke, politiske modstandere vi er."
Rasmus Villefrance
afhænger af fasen mellem strøm og spænding. Det behøves man dog ikke at hænge
sig så meget i. Det eneste tidspunkt at man har brug for at regne i VA er hvis
man ønsker at beregne strømmen. Ofte er det fint nok at gange Watt-tallet med en
konstant, f.eks. 1.35.
En anden kommentar, til noget af det med sikkerhedsafstande der tidligere er
blevet diskuteret. Som forsker inden for højspænding er jeg bekendt med de
teoretiske værdier for elektrisk overslag (gnister). Vores "sikkerhedsafstand"
(under kontrollerede omstændigheder) er 1 cm pr. kV, men der skal lægges ekstra
afstand imellem, hvis der er fugtig luft, fremspring, spidser eller andre
omstændigheder. I øvrigt er jævnstrøm meget farligere end vekselstrøm. Det
skyldes, at jævnstrømmen kan "oplade" et ledende emne som ikke er direkte
forbundet med lederen. Forestil dig f.eks. et metalstykke som er monteret på
jorden vha. en epoxyholder. Spændingen på stangen vil da afhænge af forholdet
mellem afstanden mellem lederen og jord og metalstangen, idet der vil være en
ion-vandring i den (fugtige) luft, som da vil virke som en spændingsdeler. Denne
effekt kan ikke opstå ved vekselspænding.
hilsen Rasmus Villefrance.
Anders Pihl Knudsen wrote:
> Wow - det var ellers noget af en udregning. Tak for det.
>
> Formlen jeg fremsatte har jeg set i forbindelse med dimensionering af
> UPS-anlæg til computerudstyr. Kan jeg deraf konkludere, at Watt *1,35 ikke
Jan Hald
???????????
--
Med venlig hilsen/kindly regards
Jan Hald
Snekkersten, Elsinore, Denmark
Steen Kastoft Hansen skrev i meddelelsen ...
Henning Makholm
> _Du_ (eller MS?) må have et problem. Min IE er opsat til almindelig tekst
Det var heller ikke dig Jens skrev til...
--
Henning Makholm
Jan Hald
Min overvejelse gik ellers på om køreledningen med sikkerhed ville være
revet over når den kunne nå jorden (eller en eller anden sikkerhedshøjde?)
og dermed være 'afbrudt'.
--
Med venlig hilsen/kindly regards
Jan Hald
Snekkersten, Elsinore, Denmark
Finn Bornhuus skrev i meddelelsen <7rks19$18un$1...@news.cybercity.dk>...
Jan Hald
et tog et stykke *før* bruddet. Så det har vel næppe været et brud
forårsaget af en pantograf?? (nyt ord igen, er det en strømfanger? :-) )
--
Med venlig hilsen/kindly regards
Jan Hald
Snekkersten, Elsinore, Denmark
Jørgen Kragh skrev i meddelelsen <37DE36B3...@tst.dk>...
>Og så et par mere tekniske spørgsmål. En køreledning hænger vel ikke bare
og
>brister pludseligt. Der må vel en påvirkning til af en eller anden art. Med
Henning Makholm
> Så det har vel næppe været et brud
> forårsaget af en pantograf?? (nyt ord igen, er det en strømfanger? :-) )
En pantograf er det almindelige ord for en strømaftager til
køreledninger.
Det er vist oprindelig lidt slang-præget: den oprindelige betydning
af "pantograf" var et saksformet instrument til skalering af
tegninger bestående af 4 lige pinde.
A B C
`. ,' `. ,'
`. ,' `. ,'
* *
`. ,'
`. ,'
*
Man lader A dreje frit om et fast punkt på tegnebordet og fører fx B
langs en stegtegning. En blyant monteret på C vil så aftegne en
tilsvarende tegning i dobbelt størrelse.
Parallellogrammet i pantografen klapper sammen på samme måde som
"gavlene" i gammeldaws firkantet strømaftager som dem på en MM
- derfra overførtes ordet til strømaftageren. I dag er det
ganske neutralt og bruges også om étbenspantografer (som på MC, SB,
EA, ER) der egentlig ikke minder spor om tegneredskabet.
--
Henning Makholm "Han råber og skriger, vakler ud på kørebanen og
ind på fortorvet igen, hæver knytnæven mod en bil,
hilser overmådigt venligt på en mor med barn, bryder ud
i sang og stiller sig til sidst op og pisser i en port."
Jan Hald
--
Med venlig hilsen/kindly regards
Jan Hald
Snekkersten, Elsinore, Denmark
Henning Makholm skrev i meddelelsen ...
Henning Makholm
> Det var heller ikke dig Jens skrev til...
(og det var heller ikke Jens der skrev det, finder jeg nu ud af. Min fejl).
--
Henning Makholm
Jørgen Kragh
svare til en cos(phi) på 0,74. Det er lidt lavt, men regner man
sikkerhedsfaktorer med, så lyder det rimeligt.
Din konklusion med hensyn til at VA = 1,35*W ikke altid gælder er korrekt. Det
gælder kun, hvis cos(phi) = 0,74, og det er den sjældent.
mvh
Jørgen
Bjerg & Olsen
Jan Hald skrev i meddelelsen <7rovtm$39r$1...@news.inet.tele.dk>...
>Man burde måske så overveje at sikre perronerne på en eller anden måde
?
>
>Min overvejelse gik ellers på om køreledningen med sikkerhed ville være
>revet over når den kunne nå jorden (eller en eller anden
sikkerhedshøjde?)
>og dermed være 'afbrudt'.
Det er vel ikke nok at køreledningen rives over, den skal jordforbindes,
eller afledningen til jord skal være så stor at automatikken kobler
sektionen ud.
I øvrigt er alle signalmaster, lysmaster, perrronarmaturer, bygningsdele
m. v. som er ledende, jordforbundet. Formålet er formentlig at give en
vis sikkerhed for udkobling hvis/når en nedfalden køreledning rammer en
mast el. lign., og at en person der rører ved masten samtidig med at
køreledningen rører masten, ikke udsættes for de 25 kV.
Venlig hilsen
Erik Olsen
Steen Kastoft Hansen
<jh...@post4.tele.dk>:
>_Du_ (eller MS?) må have et problem. Min IE er opsat til almindelig tekst
>???????????
Det var heller ikke et indlæg af dine, jeg kommenterede, og din
IE ser ganske rigtig ud til at være opsat korrekt.
Steen
Hanne og Svend Pedersen
Jan Hald wrote in message <7rp0dd$462$1...@news.inet.tele.dk>...
>Det jeg iagttog var, at der ikke var et tog *efter* bruddet, men der holdt
>forårsaget af en pantograf?? (nyt ord igen, er det en strømfanger? :-) )
>
>Med venlig hilsen/kindly regards
>Jan Hald
>Snekkersten, Elsinore, Denmark
>
>>Og så et par mere tekniske spørgsmål. En køreledning hænger vel ikke bare
>og
>>brister pludseligt. Der må vel en påvirkning til af en eller anden art.
Med
>>andre ord, så må der være et S-tog (eller en ER eller EA eller EG, hvis
vi
>>snakker fjernbanen) omkring brudstedet, og det er måske nærmere en
>>pantograffejl, som river køreledningene ned. Den rigtige forklaring skulle
>>måske så være pantograffejl, og så er den nedfaldne køreledning en
>følgeskade.
>>Hvis der nu er et tgo i nærheden af brudstedt, så falder køreledeningen
vel
>>først ned på toget, og med mindre det er af plast, så må det afstedkomme
en
>>kortslutning, som burde bevirke, at den nedfaldne køreledning bliver
>>spændingsløs.
Jeg var selv på Dybbølsbro pågældende dag, og så også køreledningen hænge
nede i gribehøjde.
Hvad der var sket var, at en wire i ophænget var bristet, enten før eller
netop som det gennemkørende Farum-tog passerede. Selve køreledningen var
således ikke bristet, den var blot faldet af ophænget på masten ved spor 3
ud for trappen. Den hang fortsat i de to nabomasters ophæng, men nede i godt
2 meters højde på grund af egen tyngde, og ind over perronen, da der er en
kurve på stedet.
Ca 200 meter inde mod Kh holdt Farumtoget med begge pantografer iturevt, og
ude ved AM-signalet mellem Enghave og Dybbølsbro holdt det efterfølgende
Holte-tog. Det er nok det sidstnævnte du har set.
Om det er Farum-togets strømaftager der har fået ophænget til at briste,
eller om ophænget er bristet umiddelbart før Farum-toget passerede og har
ødelagt pantograferne ved jeg ikke. Men når Holte-toget har haft kørestrøm
til at kunne køre frem til AM-signalet efter Farum-toget må der vel have
været strøm på ledningen efter uheldet - og så kan der vel næppe have været
stelforbindelse?
Jan Hald
grueligt galt hvis det havde været på en travl station det var sket.
--
Med venlig hilsen/kindly regards
Jan Hald
Snekkersten, Elsinore, Denmark
Hanne og Svend Pedersen skrev i meddelelsen
<7s2jcc$hgi$1...@news.inet.tele.dk>...
Hanne og Svend Pedersen
Jan Hald wrote in message <7s61fm$f66$1...@news.inet.tele.dk>...
>Jeg bemærkede ikke Farumtoget, men jeg fornemmer at det kunne have gået
>grueligt galt hvis det havde været på en travl station det var sket.
Jeg tror du har ret. På en station som Nørreport, der jo også ligger i en
kurve, skal man nok ikke stå for tæt på perronkanten...
Farumtoget kan være bortrangeret da du kom frem. Jeg var der ved 13-tiden,
og jeg tror lige det var sket, for man var ikke begyndt at køre i venstre
spor Valby-Kh endnu.
Ole Nedahl
ved at færdes i trafikken ? Eller hvad med nedfaldne tagsten, skal der også
sikres mod dem.
Jeg mener : Vi accepterer jo alle et eller andet risikoniveau. Hvis vi tør
krydse en vej, så tør vi nok også opholde os på en perron, der ikke er
sikret mod nedfaldne køreledninger.
M.v.h.
Ole Nedahl
Jan Hald
(banker under et træbord). Også i den tid hvor ATC end ikke var noget man
tænkte på. Men alligevel er man jo kommet i tanke om, at ATC er en god
sikkerhedsforanstaltning. Måske vil man også en dag finde ud af, at sikre
sagesløse mod nedfaldne køreledninger. Det er faktisk en forholdsvis hyppigt
forekommende begivenhed (omend det sjældent sker midt på perronerne). Men
havde der nu været tale om ofre på Dybbølsbro station, tror jeg at man ville
blive tvunget til at overveje kundernes sikkerhed en ekstra gang !
Mht. tagsten er mit svar: JA naturligvis !
--
Med venlig hilsen/kindly regards
Jan Hald
Snekkersten, Elsinore, Denmark
Ole Nedahl skrev i meddelelsen ...
Henrik Karlsson
> En pantograf er det almindelige ord for en strømaftager til
> køreledninger.
>
> Det er vist oprindelig lidt slang-præget: ...
Og netop derfor forsøger man at gå bort fra det igen. Så vi kan vist
roligt kalde det en strømaftager.
Henrik W Karlsson
Henning Makholm
> Henning Makholm wrote:
> > En pantograf er det almindelige ord for en strømaftager til
> > køreledninger.
> > Det er vist oprindelig lidt slang-præget: ...
> Og netop derfor forsøger man at gå bort fra det igen.
Hvem er man?
--
Henning Makholm "Nej, det kan det sandelig ikke. ... Hør, hvad
er det egentlig der ikke kan blive ved med at gå?"
Henrik Karlsson
> > Og netop derfor forsøger man at gå bort fra det igen.
>
> Hvem er man?
Jeg mener at have hørt fra Banestyrelse-folk der arbejder med
køreledningsanlæg til daglig, at strømaftager er den mest korrekte
betegnelse, eftersom pantograf jo netop - som tidligere nævnt - er et
tegneredskab.
Men jeg skal i øvrigt afstå fra at lade dette blive endnu en uendelig
terminologi-diskussion. Begge ord er lige forståelige.
Henrik W Karlsson