Overvejelser vedr. køb af modeltog
Kurt Moskjær Andersen
Jeg er nybegynder på modeltogsområdet, men da jeg har intentioner om at
starte med egen bane inden længe, er det også aktuelt med valg af
skinnesystem. Jeg har gennem samtaler med andre modeltogsinteresserede
bestemt mig for et Märklin H0-skinnesystem.
Mit problem er blot - skal jeg vælge K- eller C-systemet?
Da jeg kun er interesseret i vogne og lokomotiver fra danske baner, har jeg
set at bl.a. Roco har et pænt udvalg af vogne. Kan disse vogne umiddelbart
bruges sammen med et Märklin-system eller kan jeg kun bruge vogne fra Roco's
AC-serie?
På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Kurt M. Andersen
Bjerg & Olsen
Kurt Moskjær Andersen skrev i meddelelsen ...
>Hejsa !
>
>Jeg er nybegynder på modeltogsområdet, men da jeg har intentioner om at
>starte med egen bane inden længe, er det også aktuelt med valg af
>skinnesystem. Jeg har gennem samtaler med andre modeltogsinteresserede
>bestemt mig for et Märklin H0-skinnesystem.
Det var synd!
>Mit problem er blot - skal jeg vælge K- eller C-systemet?
>
>Da jeg kun er interesseret i vogne og lokomotiver fra danske baner, har
jeg
>set at bl.a. Roco har et pænt udvalg af vogne. Kan disse vogne
umiddelbart
>bruges sammen med et Märklin-system eller kan jeg kun bruge vogne fra
Roco's
>AC-serie?
Hvis du udskifter hjulsættene, kan Roco (og andre) vogne køre på Märklin
spor. Hjulstandarderne er ikke de samme, og Märklin hjul er ikke
isolerede som Roco.
Ombygning af lokomotiver er en ganske anderledes besværlig sag. Dels må
hjulsættene udskiftes med tilsvarende fra Märklins program (hvis de
findes), dels må enten motoren udskiftes, eller den eksisterende
jævnstrømsmotor ændres, så den kan køre på vekselspænding (kan gøres med
en diodebro (eller fire enkeltdioder), og endelig må der indbygges en
omskifter til ændring af køreretning. I så fald kan det være enklere at
ombygge et Märklin lokomotiv.
Mit råd er at hvis du overvejer på et tidspunkt at selvbygge
lokomotiver, så hold dig fra Märklin. Toskinnedrift med
jævnspændingsforsyning er meget enklere, og udvalget (såvel af færdigt
materiel som løsdele) er langt større.
Venlig hilsen
Erik Olsen
Kurt Moskjær Andersen
>Det var synd!
>...
>Hvis du udskifter hjulsættene, kan Roco (og andre) vogne køre på Märklin
>spor. Hjulstandarderne er ikke de samme, og Märklin hjul er ikke
>isolerede som Roco.
>
>Mit råd er at hvis du overvejer på et tidspunkt at selvbygge
>lokomotiver, så hold dig fra Märklin. Toskinnedrift med
>jævnspændingsforsyning er meget enklere, og udvalget (såvel af færdigt
>materiel som løsdele) er langt større.
Hej Erik
Mange tak for dine kommentarer. Jeg har dog ikke bestemt mig mere, end jeg
kan nå at ændre mening.
Hvad vil du foreslå i stedet for Märklin, når det er et krav at man skal
kunne få dansk materiel til systemet?
Bjerg & Olsen
Kurt Moskjær Andersen skrev i meddelelsen ...
>
skal
>kunne få dansk materiel til systemet?
>
Der er ingen tvivl om at Märklin er utroligt robust og driftssikkert.
Jeg havde en ret gammel Märklin V200 til reparation for nyligt, det
eneste den fejlede var at en aksel i perfektomskifteren var faldet ud,
så kontakten ikke kunne slutte, den manglede to hæfteringe, et hjul sad
lidt løst på akslen og var forskudt, koblingerne skulle justeres, og så
skulle den renses og smøres. Det to en time plus fremstilling af
hæfteringe (de kan købes, men det var lørdag eftermiddag).
Som model betragtet synes jeg dog at Märklin mangler noget, og så er
vekselstrømssystemet upraktisk for selvbyggere. Man kan få danske
lokomotiver etc. til Märklin (My og Heljans IC3 og Mx), men som nævnt er
udvalget større til toskinnedrift/jævnstrøm.
Alle "de andre" (end Märklin) bruger toskinnedrift (dvs. strømforsyning
gennem de to køreskinner) og en forsyningsspænding på maks. 12 V
jævnspænding. Motorerne har alle permanent magnet (stator), dvs. at
skift af kørselsretning sker ved polvending af kørespændingen. Der er
altså ikke, som i Märklin, et relæ (perfektomskifter) i lokomotivet til
at skifte motorens omdrejningsretning. Dette gælder traditionel analog
drift, digital drift er lidt anderledes i begge systemer.
Spor- og hjulstandarder er lidt forskellige i Märklin og "de andre".
Märklinhjul er lidt bredere, har lidt større flanger, og der er lidt
mindre afstand mellem hjulenes bagsider. I sporskifterne er Märklins
sporriller lidt bredere. Det er ikke meget, men nok til at man ikke kan
blande spor- og hjulsystemerne - altså hvis man vil undgå afsporinger,
og det er jo det bedste, ikke? Bortset fra dette, er "de andres" hjulsæt
isolerede, dvs. de to hjul på en aksel er elektrisk isoleret fra
hindanden, da man ellers ville kortslutte køreskinnerne - den ene skinne
er minus, den anden plus (eller den ene nul, den anden plus eller
minus).
"De andre" europæiske fabrikanter bruger i princippet NEM-normerne
(Normer for Europæiske Modeljernbaner), dem kan du læse lidt om på min
hjemmeside http://hjem.get2net.dk/erik_olsen/ . Når jeg skriver i
princippet, er det fordi de ikke altid er lige skrappe til at overholde
dem, det kan være en fordel at checke nogle af målene inden man køber
det dyre lokomotiv eller 20 sporskifter.
Det væsentligste punkt hvor "de andre" fabrikater ikke er kompatible, er
koblingerne. Hvis man gerne vil køre med standard-automatkoblinger, er
den enkleste løsning at vælge en NEM klasse A-kobling, den svarer til
Märklins, men de fleste andre fabrikater bruger typen. Fleischmann
bruger sin egen, men sælger mig bekendt udskiftningskoblinger til alt
deres materiel.
Spor og materiel til det amerikanske marked (hvoraf noget pudsigt nok er
fremstillet i Europa) er generelt udført efter de amerikanske
NMRA-standarder, der afviger en lille smule fra NEM. Det er dog ikke
mere, end at hjulsæt efter NMRA kan køre på NEM-spor. Især de berømte
NMRA RP25 hjulsæt er meget nydelige med smalle hjul og små flanger, kan
anbefales. Men de kan absolut ikke køre i Märklin-sporskifter, eller f.
eks. ældre Roco-sporskifter som ikke overholder NEM.
Valget er selvfølgelig dit, og forhåbentlig har jeg ikke gjort dig mere
forvirret. Spørg bare igen, hvis du mangler svar på noget.
Venlig hilsen
Erik Olsen
Jens Vesterdahl
In article <H_ml3.203$vO2....@news020.image.dk>, "Kurt Moskjær
Andersen" <isl4...@image.dk> wrote:
> Hvad vil du foreslå i stedet for Märklin, når det er et krav at man skal
> kunne få dansk materiel til systemet?
Jeg må nok holde med Erik i denne sag.
Uden at have kørt med Mærklin selv, mener jeg at Mærklins fordel er at
det er meget driftsikkert, dvs. færre kontaktproblemer mellem skinner og
lokomotiver.
Vælger man at køre to-skinne jævnstrøm, har man stort set hele resten af
markedet at vælge imellem, uden at skulle foretage ændringer på
materiellet.
Mht. materiel, så husk igen, at for at bruge alt endet end lige netop
Mærklin materiel på Mærklin skinner, så skal hjulene udskiftes, og
Mærklin har ikke så mange danske modeller. Selv om der immervæk er langt
imellem *helt* korrekte gengivelser af forbillederne, så er langt de
fleste gode modeller lavet til jævnstrøm og kan uden videre bruges på
to-skinne systemer.
Mht. lokomotiver, så virker det som om at de fleste nyere danske
modeller (her tænkes på Lima og Heljan) kan fås i Mærklin udgave.
Når og hvis du en dag får lyst til at bygge selv, så vil det være noget
nemmere at bygge en jævnstrømsmodel, jvf. Eriks kommentar.
Selv bruger jeg Peco skinner. Skulle jeg i dag beslutte mig til et
fabrikat, ville Roco og Shinohara komme med i overvejelserne. Der er
desuden ikke noget i vejen for at bruge flere fabrikater.
Mit rullende materiel er en broget (og ombygget) blanding af
Fleischmann, Roco, Lima, Athearn, Heljan, Klein ...
Men det er bare min mening - "Mærklinister" mener givetvis noget andet.
Uanset hvad du vælger: velkommen til en pragtfuld hobby og god
fornøjelse med den.
Mvh.
Jens Vesterdahl
<http://www.remisen.dk/jens/>
Glenn B. Andersen
Jeg har selv været møllen igennem for nogle år siden. Jeg synes du bør vælge
2-skinne, fordi udvalget er stort og det er - generelt - også lidt billigere
end Märklin. Hvis du køber Märklin, binder du dig til en enkelt leverandør
og det bryder jeg mig ihvertfald ikke om.
Jeg kører selv med Fleischmann Profi skinner og Fleischmann koblinger, da de
giver en virkelig flot kort kobling mellem vognene. Til gengæld skal jeg så
købe ekstra koblinger til vogne fra alle de andre (Heljan, Roco, m. fl.).
Man skal så *bare* sørge for at købe vogne med koblingshuse der følger NEM
362 standarden, da det så er nemt at skifte koblinger ud. For skinner synes
jeg valget står i mellem Roco (flotte) og Peco (billige).
Hvis jeg skulle starte igen i dag ville jeg nok starte med et Roco digitalt
startsæt for at få digitalisering med fra starten, gør man det senere bliver
det dyrt.
Mit bedste råd: Gå ned på biblioteket, der er en masse gode bøger om
modeljernbaner, også for begyndere. Dem de ikke har, kan bestilles.
hilsen
Glenn
Kurt Moskjær Andersen <isl4...@image.dk> wrote in message
news:sEll3.178$vO2....@news020.image.dk...
> Hejsa !
>
>
> Jeg er nybegynder på modeltogsområdet, men da jeg har intentioner om at
> starte med egen bane inden længe, er det også aktuelt med valg af
> skinnesystem. Jeg har gennem samtaler med andre modeltogsinteresserede
> bestemt mig for et Märklin H0-skinnesystem.
>
> Mit problem er blot - skal jeg vælge K- eller C-systemet?
>
> Da jeg kun er interesseret i vogne og lokomotiver fra danske baner, har
jeg
> set at bl.a. Roco har et pænt udvalg af vogne. Kan disse vogne umiddelbart
> bruges sammen med et Märklin-system eller kan jeg kun bruge vogne fra
Roco's
> AC-serie?
>
> På forhånd tak.
Kim Jenzen
>Jeg kører selv med Fleischmann Profi skinner og Fleischmann koblinger, da de
>giver en virkelig flot kort kobling mellem vognene.
Jeg bruger Roco´s kortkobling, der kobler ligeså tæt som Fleischmann´s ditto.
Jeg gik bort fra Fleischmann´s KK, da de krævede et for stort tryk for at sammenkoble.
>Man skal så *bare* sørge for at købe vogne med koblingshuse der følger NEM 362 standarden,
>da det så er nemt at skifte koblinger ud.
Enig.
>Hvis jeg skulle starte igen i dag ville jeg nok starte med et Roco digitalt startsæt
> for at få digitalisering med fra starten,
Det kan jeg ikke anbefale, da der er begrænsede muligheder med
"Digital is cool" startsæt. Til en mindre bane med få lok er det ok.
>gør man det senere bliver det dyrt.
Hvorfor ( bortset fra udgiften til trafo´er ) ?
Jeg kører "digitalt" via PC med 12 "trafoer" og uden dekodere.
Mens jeg bygger videre med spor og landskab kan jeg glæde mig over,
at DCC digital systemer ( som jeg agter at bruge ) forbedres og bliver billigere.
Når jeg en dag vil køre "ægte" digitalt med dekodere,
skal jeg stort set blot kortslutte mine nuværende skinne-sektioner.
Kim
Team SBB
Glenn B. Andersen
Kim Jenzen <Jen...@post6.tele.dk> wrote in message
news:37a2e3d9...@news.inet.tele.dk...
> On Thu, 22 Jul 1999 09:30:09 +0200, "Glenn B. Andersen"
<glenn.b....@teknologisk.dk> wrote:
>
> >Jeg kører selv med Fleischmann Profi skinner og Fleischmann koblinger, da
de
> >giver en virkelig flot kort kobling mellem vognene.
>
> Jeg bruger Roco´s kortkobling, der kobler ligeså tæt som Fleischmann´s
ditto.
> Jeg gik bort fra Fleischmann´s KK, da de krævede et for stort tryk for at
sammenkoble.
>
Fleischmanns kobling fungerer rigtig dårligt i kurver, men jeg bruger dem
alligevel aht afkoblingsspor.
> >Hvis jeg skulle starte igen i dag ville jeg nok starte med et Roco
digitalt startsæt
> > for at få digitalisering med fra starten,
>
> Det kan jeg ikke anbefale, da der er begrænsede muligheder med
> "Digital is cool" startsæt. Til en mindre bane med få lok er det ok.
Jeg har alligevel ikke plads til mere end 4 loks, men jeg har masser af
sporskifter.
> >gør man det senere bliver det dyrt.
>
> Hvorfor ( bortset fra udgiften til trafo´er ) ?
Lenz Trafoer, styring, dekodere, indbygning - det løber da op !
> Jeg kører "digitalt" via PC med 12 "trafoer" og uden dekodere.
Hvad har du i PC'en ? Software, kort, etc ?
> Mens jeg bygger videre med spor og landskab kan jeg glæde mig over,
> at DCC digital systemer ( som jeg agter at bruge ) forbedres og bliver
billigere.
Yes !
> Når jeg en dag vil køre "ægte" digitalt med dekodere,
> skal jeg stort set blot kortslutte mine nuværende skinne-sektioner.
Smart !
Glenn
Jan Grølsted
måde, når jeg skal have mit anlæg stillet op. Hvar bruger du af software,
hardware følere/tilbagemeldere etc.
--
Jan Grølsted
Please delete "slettes" in my e-mail address to write to me
Kim Jenzen skrev i meddelelsen <37a2e3d9...@news.inet.tele.dk>...
>On Thu, 22 Jul 1999 09:30:09 +0200, "Glenn B. Andersen"
<glenn.b....@teknologisk.dk> wrote:
>
>>Jeg kører selv med Fleischmann Profi skinner og Fleischmann koblinger, da
de
>>giver en virkelig flot kort kobling mellem vognene.
>
>Jeg bruger Roco´s kortkobling, der kobler ligeså tæt som Fleischmann´s
ditto.
>Jeg gik bort fra Fleischmann´s KK, da de krævede et for stort tryk for at
sammenkoble.
>
>>Man skal så *bare* sørge for at købe vogne med koblingshuse der følger NEM
362 standarden,
>>da det så er nemt at skifte koblinger ud.
>
>Enig.
>
>>Hvis jeg skulle starte igen i dag ville jeg nok starte med et Roco
digitalt startsæt
>> for at få digitalisering med fra starten,
>
>Det kan jeg ikke anbefale, da der er begrænsede muligheder med
>"Digital is cool" startsæt. Til en mindre bane med få lok er det ok.
>
>>gør man det senere bliver det dyrt.
>
>Hvorfor ( bortset fra udgiften til trafo´er ) ?
>
>Jeg kører "digitalt" via PC med 12 "trafoer" og uden dekodere.
>
>Mens jeg bygger videre med spor og landskab kan jeg glæde mig over,
>at DCC digital systemer ( som jeg agter at bruge ) forbedres og bliver
billigere.
>
>Når jeg en dag vil køre "ægte" digitalt med dekodere,
>skal jeg stort set blot kortslutte mine nuværende skinne-sektioner.
>
>
>Kim
>
>Team SBB
Kim Jenzen
>> Jeg bruger Roco´s kortkobling, der kobler ligeså tæt som Fleischmann´s ditto.
>> Jeg gik bort fra Fleischmann´s KK, da de krævede et for stort tryk for at sammenkoble.
>Hvordan virker Roco's KK i kurver ?
Fint - f.eks. kører 1:87 passagervogne fint igennem Roco´s radius 2,
jeg bruger dog selv min. radius 3 ( af hensyn til visse lok´s ) og kun
på skjulte strækninger. På synlige strækninger bruger jeg min. radius 6.
>Fleischmanns kobling fungerer rigtig dårligt i kurver,
Det problem har jeg ikke oplevet - jeg bruger stadig nogle få på enkelte vogne.
>men jeg bruger dem alligevel aht afkoblingsspor.
Det har jeg også gjort tidligere, men i praksis kan man køre længere med Roco´s KK
end Fleiscmann´s ditto i afkoblet tilstand, før end koblingen igen falder " i hak".
>Jeg har alligevel ikke plads til mere end 4 loks,
Jeg har knap 40 togstammer ( af varierende længde ) på skjulte sidespor :-)
>men jeg har masser af sporskifter.
Jeg har foreløbig ca. 70 sporskifte + 12 kryds, men alle sporene er endnu ikke på plads.
>> >gør man det senere bliver det dyrt.
> Hvorfor ( bortset fra udgiften til trafo´er ) ?
>Lenz Trafoer, styring, dekodere, indbygning - det løber da op !
Det gør det, uanset om man køber det nu eller senere.
Bortset fra at priserne langsomt vil falde ( med de nuværende funktioner ).
>> Jeg kører "digitalt" via PC med 12 "trafoer" og uden dekodere.
>Hvad har du i PC'en ? Software, kort, etc ?
2 stk I/O kort med i alt 384 porte til styring af div. hjemmelavede print bl.a.:
"trafoer" m. 128 trin hastighed. Andre print tager sig af sporskifte, signaler,
reed-switches, lys m.m. Ca. 90 stk reed-switches under skinnerne holder styr på,
hvor togene befinder sig ( magnet under hvert lok ).
Software = hjemmelavet program i Delphi.
>> Når jeg en dag vil køre "ægte" digitalt med dekodere,
>> skal jeg stort set blot kortslutte mine nuværende skinne-sektioner.
>Smart !
Så kasserer jeg mine "trafoer", men agter at genbruge resten af elektronikken,
da det vil blive ganske bekosteligt med et stort antal sporskifte- & signal-dekodere,
tilbage-meldings moduler m.m.
Kim
Team BLS
Kim Jenzen
>Kan du beskrive hvorledes du gør det, da jeg har tænkt mig begynde på samme
>måde, når jeg skal have mit anlæg stillet op. Hvar bruger du af software,
>hardware følere/tilbagemeldere etc.
Se tidl. svar til Glenn.
Ønsker du mere detaljeret info, så skriv igen.
p.s. svar venligst under den tekst, du quoter.
Kim
Team SBB
Glenn B. Andersen
> >Hvordan virker Roco's KK i kurver ?
>
> Fint - f.eks. kører 1:87 passagervogne fint igennem Roco´s radius 2,
> jeg bruger dog selv min. radius 3 ( af hensyn til visse lok´s ) og kun
> på skjulte strækninger. På synlige strækninger bruger jeg min. radius 6.
>
fint i kurver. Problemet er sammenkobling i kurver, f. eks. over et kurvet
sporskifte. Hvis vognene ikke er koblet sammen stritter koblingerne ud i
hver sin retning og de kan dermed ikke finde hinanden.
> Jeg har knap 40 togstammer ( af varierende længde ) på skjulte sidespor
:-)
>
> >men jeg har masser af sporskifter.
>
> Jeg har foreløbig ca. 70 sporskifte + 12 kryds, men alle sporene er endnu
ikke på plads.
Jeg bøjer mig i støvet.
Er det privat anlæg. Har du selv lavet det ? Hvor mange år har det taget ?
> >> >gør man det senere bliver det dyrt.
> > Hvorfor ( bortset fra udgiften til trafo´er ) ?
>
> >Lenz Trafoer, styring, dekodere, indbygning - det løber da op !
>
> Det gør det, uanset om man køber det nu eller senere.
> Bortset fra at priserne langsomt vil falde ( med de nuværende
funktioner ).
>
> >> Jeg kører "digitalt" via PC med 12 "trafoer" og uden dekodere.
>
> >Hvad har du i PC'en ? Software, kort, etc ?
>
> 2 stk I/O kort med i alt 384 porte til styring af div. hjemmelavede print
bl.a.:
> "trafoer" m. 128 trin hastighed. Andre print tager sig af sporskifte,
signaler,
> reed-switches, lys m.m. Ca. 90 stk reed-switches under skinnerne holder
styr på,
> hvor togene befinder sig ( magnet under hvert lok ).
>
> Software = hjemmelavet program i Delphi.
>
Sidebemærkning, jeg arbejder selv til daglig med Delphi, så du burde have
det bedste miljø til formålet; hvordan er dine erfaringer ?
Jan Grølsted
>On Thu, 22 Jul 1999 15:13:56 +0200, "Jan Grølsted"
<jn...@slettesbigfoot.com> wrote:
>
>>Kan du beskrive hvorledes du gør det, da jeg har tænkt mig begynde på
samme
>>måde, når jeg skal have mit anlæg stillet op. Hvar bruger du af software,
>>hardware følere/tilbagemeldere etc.
>
>Se tidl. svar til Glenn.
>
>Ønsker du mere detaljeret info, så skriv igen.
>
Det kunne da være meget interessant at få lidt mere info. evt. et få
diagrammer etc.
Jan
Bjørn Runar Larsen
Bjerg & Olsen skrev i meldingen ...
>
>>Spor- og hjulstandarder er lidt forskellige i Märklin og "de andre".
>Märklinhjul er lidt bredere, har lidt større flanger, og der er lidt
>mindre afstand mellem hjulenes bagsider. I sporskifterne er Märklins
>sporriller lidt bredere. Det er ikke meget, men nok til at man ikke kan
>blande spor- og hjulsystemerne - altså hvis man vil undgå afsporinger,
>og det er jo det bedste, ikke?
>
>fremstillet i Europa) er generelt udført efter de amerikanske
>NMRA-standarder, der afviger en lille smule fra NEM. Det er dog ikke
>mere, end at hjulsæt efter NMRA kan køre på NEM-spor. Især de berømte
>NMRA RP25 hjulsæt er meget nydelige med smalle hjul og små flanger, kan
>anbefales. Men de kan absolut ikke køre i Märklin-sporskifter, eller f.
>eks. ældre Roco-sporskifter som ikke overholder NEM.
>
99,5% av skinnene er Märklin K-skinner. Vi har valgt disse skinnene for å
kunne kjøre både 2-skinne DC og 3-skinne
AC (selvfølgelig ved å koble om). Her kjører vi med rullende materiell både
fra Roco, Märklin, Lima, diverse amerikanske fabrikat og annet. Vi benytter
en mengde utstyr som har RP25 hjulsett. Og jeg må si at avsporinger
absolutt ikke hører med til dagsordenen.
Jeg betviler ikke at hjulstandardene er vidt forskjellige, men det betyr
ikke nødvendigvis problemer ved drift.
Som tidligere "Märklinist" kan jeg ellers slutte meg helt til Erik Olsens
betraktninger verdrørende Märklins driftssikkerhet (og utseende).
Kurt, jeg håper dette ikke har vært mer forvirrende enn oppklarende. Hva du
enn velger av utstyr til din modelljernbane har du i alle fall valgt deg en
hobby som kan gi deg mye glede. Lykke til!
Med vennlig hilsen,
Bjørn R Larsen
Kim Jenzen
>> >Hvordan virker Roco's KK i kurver ?
>> Fint - f.eks. kører 1:87 passagervogne fint igennem Roco´s radius 2,
>Lad mig udtrykke mig klarere: jeg synes også Fleischmanns koblinger virker
>fint i kurver. Problemet er sammenkobling i kurver, f. eks. over et kurvet
>sporskifte.
Problemet er det samme både hos Roco´s & Fleischmann´s KK.
Det lader sig ikke gøre ! Muligvis er det en anelse nemmere at koble
Fleischmann´s KK sammen ( i en blød kurve ) i forhold til Roco´s ditto,
men det hænger sammen med, at Roco´s KK kobler ca. 0.5 - 1 mm tættere
end Fleischmann´s.
>Hvis vognene ikke er koblet sammen stritter koblingerne ud i
>hver sin retning og de kan dermed ikke finde hinanden.
Jep.
>> Jeg har foreløbig ca. 70 sporskifte + 12 kryds, men alle sporene er endnu
>ikke på plads.
>Er det privat anlæg.
Ja.
>Har du selv lavet det ?
Ja. Banen er nærmest L-formet.
Mål : 120-400 cm i bredden og 550 cm i længden.
Er stort set færdig med at lægge spor på nederste plan. Mangler bl.a. at montere drejeskiven.
Ca. 60% af nederste plan er overdækket ( skjult banegård ) af 2. plan ( etage ).
2. plan bliver også overdækket ( bjerglandskab ), så kun ca. 20% af sporarealet bliver synligt.
Endnu er der ikke meget landskab at se. Muligvis kommer et 3. plan ...
Materiellet er primært fra Schweiz + tilstødende nabo-lande.
Eneste undtagelse er 5 tjekkiske øl-vogne :-)
>Hvor mange år har det taget ?
Et udpluk fra history-log´en :
18.12.94 - 2.02 - Starter på ny bane (4,5 x 1,2 m.)
+ 1 extra I/O kort - i alt 384 I/O
28.01.95 - 2.40 - 128 levels ! / Speedometer
18.06.95 - 3.03 - Lægger demo'er i seperat TXT-fil
21.08.95 - 3.27 - Eksperimenterer med MOS-FET IRL 540
24.10.95 - 3.42 - Monterer kort m. 24 relæer til spor-sektioner
23.03.96 - 3.80 - Udvider "trafoer" fra 6 til 12 stk.
05.05.96 - 3.86 - Monterer 1. lyssignal !
29.05.96 - 3.90 - Monterer 13. lyssignal !
21.08.96 - 3.96 - Går i gang med større ændring af sporføring på 1. etage
17.01.98 - 4.02 - Starter nedtagning af banen ( p.gr.a. flytning )
01.12.98 - 4.03 - Starter genopsætning af bane & styring
22.12.98 - 4.05 - Monterer I/O kort i ny PC : PII 350 MHz
27.12.98 - 5.01 Overfører program fra Turbo Pascal 7.0 til Delphi 3.0
15.01.99 - 5.68 Begynder udvidelse af banen ( "L"-form )
14.07.99 - 5.98 Fixer bug m.sporskifte ( Init_4 ) (27.12.98)
>Sidebemærkning, jeg arbejder selv til daglig med Delphi, så du burde have
>det bedste miljø til formålet; hvordan er dine erfaringer ?
Oprindeligt har jeg lavet programmet i Turbo Pascal. Da jeg udskiftede PC´en
til en PII / 350 Mhz fik jeg periodiske problemer med at styre sporskifte.
Da jeg formodede at det var Turbo Pascal, der ikke brød sig om Pentium´en,
konverterede jeg programmet til Delphi 3. Det løste ikke problemet, men så
fik jeg da mulighed for at lave andre ting ( under Windows ) mens toget kører :-)
Jeg har for få dage siden løst problemet med de periodiske fejl vedr. sporskifte.
I/O kortene (ISA) skal opdateres / refresh´es oftere når de sidder i Pentium´en.
Det er muligvis spikes fra sporskifte-magneterne, der drillede I/O kortene.
Jeg er stadig novice i Delphi, men det fungerer fint med både manuel og automatisk
styring af togene, dog mangler der en del på den grafiske brugerflade, men det kommer ...
Kim
Kim Jenzen
>>>Kan du beskrive hvorledes du gør det, da jeg har tænkt mig begynde på
>>>samme måde, når jeg skal have mit anlæg stillet op.
>>Ønsker du mere detaljeret info, så skriv igen.
>Det kunne da være meget interessant at få lidt mere info. evt. et få diagrammer etc.
Diagrammer kniber det med - de er lagret i min egen RAM ;-)
I PC´en sidder 2 stk I/O kort med hver 192 I/O porte.
Fra PC´en er der 384 ledninger i form á 8 stk 50-polet fladkabel til div. euro-printkort,
som er anbragt under banen. Overførsel ml. PC og printkortene kan forenkles ved brug
af en ( eller flere ) seriel port, som dog ikke er min stærke side, derfor valgte jeg I/O kortene.
Trafo´erne ( 12 stk ) har jeg på 2 euro-kort opbygget omkring en simpel PWM-regulator ( SG 3524 ).
PWM´en styres af en simpel D/A converter opbygget af modstande. Kørestrømmen er på
ca. 18-20 kHz ( over det hørbare område ). Det ideelle ligger omkring 100-300 Hz, hvilket giver en
ekstrem trækkraft, men desværre også en hørbar brummen/støj fra motoren. Jeg bruger 7 bit til at
regulere "trafo"-spændingen fra 0-15 V DC i 128 step svarende til ca. 0,1 V pr. step. Den 8. bit
bruger jeg til at ændre køreretning via et relæ over udgangen på "trafo´en".
Diagram vedr. SG 3524 haves. D/A converter er simpel ( 7 modstande ).
Til at styre sporskifte / kryds har jeg 2 eurokort med hver 7 stk ULN 2003 IC´ere. Hvert kort kan
styre 24 (dobbelt-spole) sporskifte-magneter, men med lidt få ekstra komponenter er jeg kommet
op på 128 stk. Sporskifte-magneterne ( Roco ) skifter ved en puls på ca. 15 ms. I praksis tager det
ca. 4 sek. at stille ca. 100 sporskifte :-)
Jeg har overvejet at lave sporskifte-printene om ( en simpel modifikation ), således at
kortene kan måle på sporskifte-magneterne, om de nu også står i den rigtige position.
Men eftersom at det er yderst sjældent, at et sporskifte svigter, agter jeg nok ikke at gøre
mere ved det, men muligheden er der ( hvis man ønsker ekstra sikkerhed ).
Til at styre maks. 48 signaler bruger jeg eet euro-kort med svjh 8 stk CMOS 4049 ( non-inverter ).
Det specielle ved mine signaler er, at der kun er to ledninger til hvert signal, hvilket også kun
giver to signalvisnings-muligheder, typisk enten rød ( stop ) eller grøn (og gul ) (kør ).
Signalerne er udstyret med LED ( lysdioder ), hvor den røde og grønne LED er parallel-koblet
modsat hinanden. Den ene ende er tilsluttet en AMV ( astabil multivibrator ) på f.eks. 100 Hz.
Den anden ende tilsluttes en udgang på 4049´eren. Sendes plus til signalet, viser det grønt,
ved minus rødt.
Tilbagemelding sker med eet euro-kort med 12 stk CMOS 4093 ( i alt 48 stk Schmitt-trigger ),
som modtager status fra reed-switches fordelt over banen under skinnerne.
Kortet er for så vidt ikke nødvendigt, da reed-switchene *kan* forbindes direkte til I/O kortene,
men sker der en kortslutning ml. f.eks. en reed-switch og en skinne risikerer man at der kommer
15V til I/O kort´enes chips ( TTL 8255 ) og så futter de af ...
Et uendeligt antal reed-switches kan kobles på kortet selvom der "kun" er 48 indgange.
Jeg har p.t. ca. 90 reed-switches, hvoraf flere bruger samme port.
... et par andre tips :
Desuden har jeg modificeret en del sporskifte ( Roco-line u. ballast ), så at de fungerer
efter samme princip som Fleischmann´s "tænkende" sporskifte. Det samme gælder nogle af
mine kryds-skifte, hvilket ikke er muligt på Fleischmann´s ditto.
Normalt sidder sporskifte-magneterne på siden af sporskifte ( stadig Roco-line u. ballast )
og rager et godt stykke op over svellerne. Jeg bruger den modsatte sporskifte-magnet ( venstre /
højre ) og vender den om, så at den ligger plant med svellerne. Det kræver dog en en "udgravning".
Det samme kan lade sig gøre med kryds-skifte. Dette trick virker også med Fleischmann Profi.
Kim
Team SBB
Kurt Moskjær Andersen
Mange tak for jeres indlæg. Det har helt sikkert sat en masse tanker i gang,
men det har ikke forvirret - kun medvirket til at jeg har fået bearbejdet
mit projekt yderligere, hvilket egentlig også var hensigten.
Klaus Mikkelsen
Puhah det var en stor omgang. Hvis man ikke er til
hjemmebyg / programmering kan Gahler og Rigstmeier
styresystem anbefales.
Vedrørende tilbagemeldinger fra skinne
(optagetmelder). En 10Kohm modtand over dine
afbryderelæer, en diode i seie med kørestrømmen og
mål med en transistor der hen over om der bruges
strøm i skinnerne. Det virker upåklageligt og er
der lys i vognene eller er der en modstand mellem
hjulene kan det detekteres om der holder vogne på
sporet i forvejen.
Klaus
--
Se på http://home6.inet.tele.dk/moppe/index.html -
det er her jeg tester nyt layout for Modelbane
Europas hjemmeside
Bjerg & Olsen
Klaus Mikkelsen skrev i meddelelsen <3798F6A7...@post6.tele.dk>...
>
>Vedrørende tilbagemeldinger fra skinne
>(optagetmelder). En 10Kohm modtand over dine
>afbryderelæer, en diode i seie med kørestrømmen og
>mål med en transistor der hen over om der bruges
>strøm i skinnerne. Det virker upåklageligt og er
>der lys i vognene eller er der en modstand mellem
>hjulene kan det detekteres om der holder vogne på
>sporet i forvejen.
Man kan også bruge en operationsforstærker, og to dioder i serie vendt
modsat, den kan kobles så den reagerer med positivt udgangssignal på
såvel positivt som negativt spændingsfald over dioderne (begge
køreretninger). Man kan så kortslutte hvert hjulsæt med en modstand på
60-100 kohm (modstandslak), så får man besatmelding på alle køretøjer.
Venlig hilsen
Erik Olsen
Erik Klausen
> Til at styre sporskifte / kryds har jeg 2 eurokort med hver 7 stk ULN 2003 IC´ere. Hvert kort kan
> styre 24 (dobbelt-spole) sporskifte-magneter, men med lidt få ekstra komponenter er jeg kommet
> op på 128 stk. Sporskifte-magneterne ( Roco ) skifter ved en puls på ca. 15 ms. I praksis tager det
> ca. 4 sek. at stille ca. 100 sporskifte :-)
Du skifter altså sporskifterne med jævnstrøm? Jeg har hørt at det skulle
give problemer, idet kernen efterhånden bliver magnetisk, men det gør
måske ikke noget?
--
mvh.
Erik Klausen
Bjerg & Olsen
Bjerg & Olsen skrev i meddelelsen ...
>
>Man kan også bruge en operationsforstærker, og to dioder i serie vendt
>modsat, den kan kobles så den reagerer med positivt udgangssignal på
>såvel positivt som negativt spændingsfald over dioderne (begge
>køreretninger). Man kan så kortslutte hvert hjulsæt med en modstand på
>60-100 kohm (modstandslak), så får man besatmelding på alle køretøjer.
>
Undskyld, det skal være to dioder i parallel (ellers går der jo ingen
strøm igennem).
Venlig hilsen
Erik Olsen
Bjerg & Olsen
Bjerg & Olsen skrev i meddelelsen ...
>
Jeg har lige fundet et gammelt diagram, og skrevet en side om
sporbesættelsesregistrering ved hjælp af en operationsforstærker som jeg
har eksperimenteret med for mange år siden. Den findes på
http://hjem.get2net.dk/erik_olsen/sporisol.htm
Venlig hilsen
Erik Olsen
Klaus Mikkelsen
>
> Bjerg & Olsen skrev i meddelelsen ...
> >
Hov - en operationsforstærker hvordan kobler du
den ? Det akn min elektronikviden ikke lige se :-)
Klaus Mikkelsen
> Du skifter altså sporskifterne med jævnstrøm? Jeg har hørt at det skulle
> give problemer, idet kernen efterhånden bliver magnetisk, men det gør
> måske ikke noget?
>
> --
> mvh.
>
> Erik Klausen
Hej Erik
Skifter ca 235 sporskifte med jævnstrøm - har ikke
oplevet de problmer endnu (ca 3 år). Anlægget er i
drift i snit 15 til 20 timer om ugen.
Bjerg & Olsen
Klaus Mikkelsen skrev i meddelelsen <3799B2E3...@post6.tele.dk>...
>
>Hov - en operationsforstærker hvordan kobler du
>den ? Det akn min elektronikviden ikke lige se :-)
>
>
bikset sammen. Den skal sikkert udbygges lidt, kommentarer modtages
gerne.
Venlig hilsen
Erik Olsen
dag.cato...@bu.telia.no
at 06:01 PM, "Bjørn Runar Larsen" <bjo...@online.no> said: >Jeg er
medlem av en modelljernbaneklubb. Vi har et modulbasert anlegg >der 99,5%
av skinnene er Märklin K-skinner. Vi har valgt disse skinnene >for å
kunne kjøre både 2-skinne DC og 3-skinne
>AC (selvfølgelig ved å koble om). Her kjører vi med rullende materiell
>både fra Roco, Märklin, Lima, diverse amerikanske fabrikat og annet. Vi
>benytter en mengde utstyr som har RP25 hjulsett. Og jeg må si at
>avsporinger absolutt ikke hører med til dagsordenen.
Hei:-)
De resterende 0,5 % av skinnene, hvilket fabrikat er de?
Hvilke sporskifter brukes?
Nei dette er tullespørsmål. Jeg er medlem av samme klubb som Bjørn Runar
og kan svare selv. De resterende 0,5 % er to ombygde Peco Y-veksler som
fungerer tilfredsstillende. Vi bruker i stort sett bare slanke veksler med
bevegelig kryss. Vi har korte veksler på noen sidespor som ikke er koblet
inn ennå, eller ble det gjort før ferien? Som en kuriositet kan nevnes at
en Marklin kryssveksel ble ombygd for likestrømsdrift ved å sette inn
messingprofiler i plastskinnene.
Angående driftssikkerhet så er vel vår erfaring at likestrømstogene er vel
så driftssikre som Marklintogene til nå.
Det eneste store problemet med kombidriften er vel egntlig det at vi
glemmer å koble inn midtlederen:-)
-----------------------------------------------------------
Yours sincerely
Dag Cato Skarvik
Erik Brofoss veg 24
3610 Kongsberg
Norway
dag.cato...@bu.telia.no
http://w1.2327.telia.com/~u232700202/
-----------------------------------------------------------
Bjerg & Olsen
dag.cato...@bu.telia.no skrev i meddelelsen
<379b5d76$1$qnt.pngb.fxneivx$mr2...@news.telia.no>...
>>Vi har et modulbasert anlegg der 99,5% av skinnene er Märklin
K-skinner.
>>Vi har valgt disse skinnene for å kunne kjøre både 2-skinne DC og
3-skinne ...
>>Vi benytter en mengde utstyr som har RP25 hjulsett. Og jeg må si at
>>avsporinger absolutt ikke hører med til dagsordenen.
>Vi bruker i stort sett bare slanke veksler med bevegelig kryss.
Nå-nå, så forstår jeg bedre hvordan I får RP25-hjul til ikke at afspore
i Märklin-sporskifter. Det er lidt snyd!
Venlig hilsen
Erik Olsen
dag.cato...@bu.telia.no
>Venlig hilsen
>Erik Olsen
Er det ikke noen som sier at verden vil bedras?
Men spøk til side. Personlig synes jeg Marklin K-veksler slik de er laget
idag er noe herk. Man kan ikke legge ballast i vekselen og lime den fast
på grunn av alle bevegelige deler som flyr frem og tilbake. Skjønner ikke
helt hvorfor M har valgt slike løsninger.
Kim Jenzen
>> Til at styre sporskifte / kryds har jeg 2 eurokort med hver 7 stk ULN 2003 IC´ere. Hvert kort kan
>> styre 24 (dobbelt-spole) sporskifte-magneter ....
>Du skifter altså sporskifterne med jævnstrøm?
Ja.
>Jeg har hørt at det skulle give problemer, idet kernen efterhånden bliver magnetisk,
>men det gør måske ikke noget ?
Det er ikke et problem med Roco´s sporskiftemagneter, da de i flg. datablad er lige velegnede
til 14-16 V AC eller DC. Det har ihvertfald fungeret upåklageligt i knap 5 år.
p.s. Beklager det sene svar. Har været til trainspotting i München & omegn.
Har bl.a. optaget Märklin´s BR 120 i Mickey Mouse udgave i skala 1:1 :-)
Kim
Team SBB
Kim Jenzen
>> Tilbagemelding sker med eet euro-kort med 12 stk CMOS 4093 ( i alt 48 stk Schmitt-trigger ),
>> som modtager status fra reed-switches fordelt over banen under skinnerne.
>Vedrørende tilbagemeldinger fra skinne (optagetmelder). En 10Kohm modtand over dine
>afbryderelæer, en diode i serie med kørestrømmen ....
Ja, det er en mulighed. Jeg bruger dog ikke "optaget-meldere"
da PC´en holder styr på, hvor de enkelte lok og vogne befinder sig.
Kim
Team BLS