Jeg fik engang en forklaring af en mere vidende end mig, og jeg mener at
mindes at "stationer" opdeler signalstyrede skinnestrækninger og at man
kun kan have et tog af gangen på en sådan skinnestrækning.
Ud fra http://dk.trackmap.net/g (de gule striber) ser det ud til at
Mundelstrup stadig er en sådan station med signalafgrænsning og
sporskifter (overhalingsspor?) selvom der ikke er perron.
Er det korrekt forstået?
Er det også korrekt forstået at det er "nemmere" at tilføje et
sporskifte og et ekstra spor mere på en sådan station, end det er at
tilføje et sporskifte og et ekstra spor på en skinnestrækning mellem
stationer (fordi der skal ny signalføring)?
På forhånd tak.
--
Thorbjørn Ravn Andersen "... plus... Tubular Bells!"
> Ud fra http://dk.trackmap.net/g (de gule striber) ser det ud til at
> Mundelstrup stadig er en sådan station med signalafgrænsning og
> sporskifter (overhalingsspor?) selvom der ikke er perron.
http://www.bane.dk/db/filarkiv/9880/TIBV_11072011.pdf side 353. Der er
kun to transversaler (sporforbindelser), du kan også se omfanget af
signaler.
> Er det også korrekt forstået at det er "nemmere" at tilføje et
> sporskifte og et ekstra spor mere på en sådan station, end det er at
> tilføje et sporskifte og et ekstra spor på en skinnestrækning mellem
> stationer (fordi der skal ny signalføring)?
Nej. De ydre signaler er kun en mindre del af udstyret.
--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
> "Thorbjørn" Ravn Andersen, 20110807 wrote:
>
>> Ud fra http://dk.trackmap.net/g (de gule striber) ser det ud til at
>> Mundelstrup stadig er en sådan station med signalafgrænsning og
>> sporskifter (overhalingsspor?) selvom der ikke er perron.
>
> http://www.bane.dk/db/filarkiv/9880/TIBV_11072011.pdf side 353. Der er
> kun to transversaler (sporforbindelser), du kan også se omfanget af
> signaler.
Tak for svar. Det er rart med referencematriale.
>
>> Er det også korrekt forstået at det er "nemmere" at tilføje et
>> sporskifte og et ekstra spor mere på en sådan station, end det er at
>> tilføje et sporskifte og et ekstra spor på en skinnestrækning mellem
>> stationer (fordi der skal ny signalføring)?
>
> Nej. De ydre signaler er kun en mindre del af udstyret.
Det er noteret. Jeg vil formulere mig lidt mindre skråsikkert.
Man kan godt have flere tog imellem stationerne under normale forhold.
Kun ved venstresporskørsel kan der kun være et tog imellem stationerne.
En årsag til, der stadig er en togfølgestation ved Mundelstrup, kan
være, at der var et sidespor i 1978, da strækningens stationer fik nye
sikringsanlæg - det ser ud at sidesporet er blevet fjernet senere.
> Ud fra http://dk.trackmap.net/g (de gule striber) ser det ud til at
> Mundelstrup stadig er en sådan station med signalafgrænsning og
> sporskifter (overhalingsspor?) selvom der ikke er perron.
Den er en meget simpel tegning.
Mvh
Steen
> stationerne. En årsag til, der stadig er en togfølgestation ved
> Mundelstrup, kan være, at der var et sidespor i 1978, da strækningens
> stationer fik nye sikringsanlæg - det ser ud at sidesporet er blevet
> fjernet senere.
Interessant. Må jeg spørge om du faktisk har set et sted at dette
sidespor fandtes dengang, eller om det er et velkvalificeret gæt?
>> Ud fra http://dk.trackmap.net/g (de gule striber) ser det ud til at
>> Mundelstrup stadig er en sådan station med signalafgrænsning og
>> sporskifter (overhalingsspor?) selvom der ikke er perron.
>
> Den er en meget simpel tegning.
Det var det bedste jeg selv kunne finde frem til. Erkendelsen af at
andre formentligt vidste bedre udløste at jeg stillede spørgsmålet.
Det er ikke rigtigt! Jeg har været ved, at ragsere på sidesporet efter jeg
blev lokomotivassinstent. Jeg blev ansat ved banen den 1/12-1980 og det blev
efter i hvert fald efter 19881/82, hvis ikke senere.
>> Ud fra http://dk.trackmap.net/g (de gule striber) ser det ud til at
>> Mundelstrup stadig er en sådan station med signalafgrænsning og
>> sporskifter (overhalingsspor?) selvom der ikke er perron.
>
Der er ingen forskel på om der er en perron eller ikke. En togfølgestation
er kun til at følge trafikken. En perron og/eller et sidespor kan sagtens
ligge ude på den frie bane.
Jens Lindhard
Jeg ved kun der var sidespor tilbage, da den betjente station blev
nedlagt i 1978 efter udskiftningen til det nuværende sikringsanlæg. Og
der var et sidespor til en virksomhed, der ikke mere er på stedet.
Mvh
Steen
Fyldet, og der var MEGET, blev anvendt til opfyldning til motorvejene (det
var noget svineri) og der blev givet forbud mod at anvende til dyrkning af
grøntsager (det var bedre at nedlægge byen, en at grave den ud). Der var 1½
meter ned i jorden og husene stod på leret neden for fundermenterne!
Overhalningessporet lå i nordenden af stationen og udenfor de
centralbetjenter sporskifter. Der var håndrangersering og alle måtte deltage
i det for at få vogene op ad bakken. Der var et overhalningesspor til
sidesporet blev nedlangt. Det er først efter sidesporet blev pillet op, at
overhalningessporet er nedlagt.
Jens Lindhard
Jens Lindhard
Gødningsfabrikken, der i årene 1871-1925 udviklede sig til et meget stort
kemisk-teknisk kompleks, brændte to gange, nemlig i 1904 og 1906 og begge
gange løb mængder af svovlsyre og andre giftigheder ud. Ved den ene
lejlighed i et omfang, så at jernbaneskinnerne såvel som de nysgerriges sko
blev ætset i stykker.
Herom og meget andet kan læses i Allan Frandsen: En fabrik på egnen.
Mundelstrup Gødningsfabrik. Særtryk 1988 af Erhvervshistorisk Aarbog.
Fabrikken fyldte hele området afgrænset af Geding Sø, jernbanen og
Viborgvej. Den var storkunde hos DSB. Kun på et enkelt billede i bogen kan
man dog ane et jernbanekøretøj
>
> Fyldet, og der var MEGET, blev anvendt til opfyldning til motorvejene (det
> var noget svineri) og der blev givet forbud mod at anvende til dyrkning af
> grøntsager (det var bedre at nedlægge byen, en at grave den ud). Der var
> 1½ meter ned i jorden og husene stod på leret neden for fundermenterne!
>
Her husker den ellers altid velorienterede Jens Lindhard delvist forkert.
Hele Mundelstrup Stationsby var ganske rigtigt stærkt forurenet med blandt
andet arsen og bly efter gødningsfabrikken og især dens brande, og i årene
1991-92 valgte myndighederne at foretage danmarkshistoriens største
jordafgravning. Kun under selve husene ligger der stadig forurenet jord, som
så skal fjernes, efterhånden som husene engang ikke skal stå længere.
Men de anselige mængder af jord, der blev kørt væk, blev ikke bare smidt i
et par motorvejsdæmninger. Jorden blev derimod kørt i et særligt depot
sikret med membran. Deponiet ligger cirka en halv kilometer vest for
stationsbyen, nemlig ved det sydøstlige hjørne af det tilslutningsanlæg
mellem E45 og hovedvej 26, som blev bygget i samme periode. Når man ved det,
er det enorme jorddepot let at se fra hovedvej 26 (Viborgvej). Det ligner en
naturlig bakke, der er omkranset af store sten.